Kendelse af 05-11-2014 - indlagt i TaxCons database den 06-02-2015

Skatteankenævnet har ikke godkendt skattefri kørselsgodtgørelse og forhøjet klagerens indkomst for indkomståret 2009 med 57.467 kr.

Landsskatterettennedsætter forhøjelsen til 0 kr.

Skatteankenævnet har forhøjet virksomhedens overskud for indkomståret 2009 fra 58.869 kr. til 87.053 kr.

Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen til 0 kr.

Faktiske oplysninger

Klageren har siden den 30. april 2005 været ansat som tømrersvend hos virksomheden [virksomhed1] ApS, [adresse1], [...], [by1]. I 2009 har han modtaget en lønindkomst herfra på 282.449 kr. samt skattefri kørselsgodtgørelse på 57.467 kr.

Klageren har sideløbende med sit lønmodtagerjob startet selvstændig tømrervirksomhed den 4. december 2008. Virksomheden har i 2009 haft en omsætning på 2.176.512 kr., som stammer fra udførelsen af forskellige reparationsarbejder m.v. for [by2] Kommune. Der er afholdt udgifter til fremmed arbejde ([virksomhed1] ApS) på 2.013.907 kr. Virksomheden har ikke afholdt lønudgifter.

Ifølge kontrolbilag R 75 har klageren stået registreret med følgende biler:

Der er fremlagt en slutseddel vedr. køb af Opel Astra - [reg.nr.3]. Det fremgår heraf, at bilen blev købt i [by3] den 17. august 2009. Herudover er der fremlagt en erklæring fra sælgeren, [person1], om at han kan bekræfte, at overtagelsen er sket den 17. august 2009.

Klageren har fratrukket følgende faktiske biludgifter i virksomhedens regnskab:

Der er fremlagt diverse fakturaer fra egen virksomhed og regninger fra [virksomhed1] ApS. Det ses heraf, at klageren har kørt til samme adresser både når han har kørt for sin egen virksomhed, og når han har kørt for [virksomhed1] ApS.

Der foreligger ikke kørselsregnskab eller anden dokumentation, som viser fordelingen af kørte kilometer vedrørende kørsel for [virksomhed1] ApS henholdsvis egen virksomhed.

Klageren har opgjort sin kørsel for [virksomhed1] ApS til 17.269,80 km i 2009. Opgørelsen er rekonstrueret blandt andet på bagrund af timesedler.

Ifølge fremlagte dokumentation for køb af brændstof udgør udgifter hertil i alt 47.840 kr. Et beløb på 36.697 kr. er fratrukket som faktisk udgift i egen virksomhed.

Ifølge oplysninger indhentet fra Bilbasen.dk kører Dodge Ram 2500 ca. 6,5 km. pr. liter brændstof, medens Ford Galaxy kører ca. 15,4 km. pr. liter brændstof. SKAT har opgjort antallet af kørte kilometer i 2009, jf. køb af brændstof, til som følger:

Dodge Ram ca. 25.000 km. (benzinpris 9,50 kr.)

Ford Galaxy ca. 19.000 km. (dieselpris 9,00 kr.)

I alt 44.000 km.

Efter klagers oplysninger er der kørt følgende, som han ønsker fradrag for:

SKAT har anset Dodge Ram for anvendt både erhvervsmæssigt og privat og har skønnet, at den private andel af biludgifter udgør 30 %. Som følge heraf har SKAT opgjort resultat af virksomheden (felt 221) således:

Selvangivet resultat, jf. regnskab 58.869

Renteudgifter tilbageført 2.126

Ikke godkendte biludgifter (skøn 30 % af 86.860) 26.058

Overskud af virksomhed ansættes til 87.053

Godkendte renteudgifter (felt 488) - 2.126

Herudover har SKAT skønsmæssigt opgjort befordring mellem hjem og arbejde til:

200 dage x (72 km - 24 km) x 1,90 kr. = 18.240 kr.

SKAT har efter klagerens anmodning godkendt fradrag for 200 dage.

Skatteankenævnets afgørelse

Skattefri kørselsgodtgørelse

Skatteankenævnet har ikke godkendt skattefri kørselsgodtgørelse med 57.467 kr.

Nævnet har konstateret, at arbejdsgiveren [virksomhed1] ApS ikke har foretaget den fornødne løbende kontrol for udbetalingen af skattefri befordringsgodtgørelse, idet der ikke er fremlagt den fornødne dokumentation, der kræves efter § 5 i bekendtgørelse nr. 1428 af 18.11.2008.

Nævnet har ikke godkendt de efterfølgende udarbejdede månedlige opgørelser over skattefri kørselsgodtgørelse som grundlag for de foretagne skattefri udbetalinger, idet disse opgørelserikke har været til stede i forbindelse med arbejdsgiveren [virksomhed1] ApS’s udbetaling af skattefri kørselsgodtgørelse.

Der er herved henset til, at disse opgørelser, der i alt omfatter 17.269,80 km, ikke er i overensstemmelse med de udbetalte skattefri godtgørelser på 57.467 kr., der svarer til 16.142 km.

Endvidere er opgørelserne hverken dateret, udfyldt med modtagerens navn, adresse og CPR-nr. eller i tilstrækkeligt omfang angivet med kørslens erhvervsmæssige formål og med kørslens mål/adresse, ligesom opgørelserne ikke er kontrolleret og attesteret af arbejdsgiver.

Det er herefter nævnets opfattelse, at skattefri befordringsgodtgørelse på 57.467 kr. er udbetalt med urette af [virksomhed1] ApS. Udbetalingen anses derfor for at være skattepligtig i henhold til ligningslovens § 9, stk. 5, da betingelserne for skattefri udbetaling efter ligningslovens § 9 A ikke er overholdt.

Der henvises til praksis om betingelserne for arbejdsgivers kontrol vedrørende udbetaling af skattefrie godtgørelser, jf. ovenfor under punkt 5.2, herunder TfS 1998.592.HD.

Nævnet har derfor ikke godkendt klagerens påstand om, at den modtagne skattefri befordringsgodtgørelse på 57.467 kr. fra [virksomhed1] ApS skal godkendes.

Overskud af virksomhed

Skatteankenævnet har forhøjet virksomhedens overskud til 87.053 kr.

Nævnet er enigt med SKAT i, at der ikke foreligger kørselsregnskab, der dokumenterer, hvorledes klagerens biler har været anvendt til henholdsvis erhvervsmæssig kørsel, kørsel hjem/arbejde og øvrig privat kørsel.

Det er nævnets opfattelse, at klageren ikke har bevist, at bilen Ford Galaxy og bilen Opel Astra har været til rådighed for privat kørsel i hele 2009. Der er herved lagt vægt på, at Ford Galaxy er afmeldt pr. 21. august 2009 på grund af totalskade, og at Opel Astra først er indregistreret i klagerens navn pr. 07. januar 2010.

Nævnet kan derfor ikke udelukke, at klageren også har anvendt Dodge Ram 2500 til privat kørsel i 2009.

Under hensyn til SKATs foretagne beregning af de kilometer, der har været til rådighed for kørsel, ud fra de afholdte brændstofudgifter, er det nævnets opfattelse, at også dette sandsynliggør, at klageren har anvendt Dodge Ram 2500 til privat kørsel i 2009.

Nævnet kan godkende den skønsmæssige ansættelse, hvorefter 30 % af de afholdte biludgifter vedrørende bilen Dodge Ram 2500 er anset at vedrøre privat bilkørsel. Der henvises til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Nævnet har ved det foretagne skøn over fordeling af den samlede kørsel henset til SKATs opgørelse, hvoraf fremgår, at samme kørsel er medregnet i klagerens opgørelse vedrørende såvel erhvervsmæssig kørsel for [virksomhed1] ApS som kørsel vedrørende egen virksomhed.

Nævnet kan samtidig godkende SKATs opgørelse af befordringsfradrag efter ligningslovens § 9 C på 18.240kr.

Klagerens opfattelse

Klageren har fremsat påstand om, at udbetalingen af skattefri kørselsgodtgørelse fra [virksomhed1] ApS skal godkendes, og at han ikke har kørt 8.000 km privat.

Klageren har oplyst, at Dodge Ram er anvendt til kørsel i virksomheden, og at bilen ikke er anvendt til privat kørsel. Ford Galaxy og Opel Astra er anvendt til privat kørsel. Ford Galaxy har på intet tidspunkt været anvendt til erhvervsmæssig kørsel i egen virksomhed.

Han har brugt Dodge Ram til at køre ud til egne kunder for blandt andet at snakke med dem, hvorefter han videresolgte arbejdsopgaverne til [virksomhed1]. Herefter har han brugt sin private bil til at køre ud for [virksomhed1] til diverse arbejdspladser.

Klageren bestrider at have kørt privat i Dodge Ram, da han ikke måtte gøre det. Klageren bestrider at have kørt 8.000 km, som SKAT har skønnet som privat kørsel. Skønnet er langt fra virkeligheden. Klageren forstår ikke SKATs påstand om, at han har foretaget dobbelt fradrag.

I forbindelse med udbetaling af skattefri kørselsgodtgørelse fra [virksomhed1] byggeteknik, kan klageren ud fra skatteankenævnets begrundelse læse, at [virksomhed1] ikke har overholdt de gældende kriterier for udbetaling af kørselsgodtgørelse, og at den derfor ikke kan godkendes.

Klageren finder det urimeligt, at han bliver straffet for, at [virksomhed1] ikke har udført den fornødne kontrol. Klageren forstår ikke grunden til, at et månedligt skøn imellem [virksomhed1] og ham ikke er tilstrækkeligt. [virksomhed1] ville aldrig udbetale mere end de skal, og omvendt vil klageren også altid sørge for at få det, som han er berettiget til. Når alt kommer til alt, vil regnestykket om kørselsgodtgørelse altid gå op. Det skal også nævnes, at hverken klageren eller hans arbejdsgiver på det tidspunkt var klar over, at reglerne var meget strikse på det punkt. Det er urimeligt, at man bliver dømt på den her måde i en sag hvor alt det papirarbejde med stempel osv. fra arbejdsgiver i klagerens øjne er overflødigt, da regnestykket altid vil gå op.

Klageren har efterfølgende lavet en opgørelse over de kørte km. Han har været ærlig og fortalt, at hverken han eller hans arbejdsgiver har været klar over reglerne på det tidspunkt med stempel osv. Klageren synes, at det vil være ganske fair med en anden løsning i denne sag. Om ikke andet vil det være trist at konkludere, at det fra start havde været meget bedre for klageren, hvis han havde løjet. At klageren skulle have lavet en km-opgørelse lige efter bogen med stempel, underskrift og en dato, der bare var forfalsket. Så havde klageren aldrig endt i denne situation.

Men klageren er en ærlig person og meldte derfor ærligt ud, hvordan det hele var. Der er ikke noget hokus pokus i det her. Klageren har hverken snydt eller unddraget at betale skat. Der har bare ikke været styr på papirerne på grund af manglende viden på det punkt.

Klageren har under mødet med SKAT oplyst, at han har lavet uge- og månedssedler, men at han har fået at vide af SKAT, at det ikke er tilstrækkeligt. Disse uge- og månedssedler har dannet grundlag for den løbende udbetaling af skattefri befordringsgodtgørelser fra [virksomhed1]. Uoverensstemmelsen mellem det af klageren udarbejdede opgørelse over de kørte km for [virksomhed1] på 17.269,80 og SKATs beregning på 16.142 km er begrundet i, at klageren ikke har fået tilføjet en del af kørslen for december 2009.

Det kan ikke være rigtigt, at man så skal igennem dette mareridt.

Med hensyn til Opel Astra og registrerings attest.

Klageren føler, at man bare bliver kørt over uden menneskelig hensynstagen. Klageren var så uheldig, at registreringsattesten bortkom på vej til omregistreringen. Dette forklarer den sene omregistrering, som klageren på det tidspunkt ikke havde troet ville give ham søvnløse nætter. Efterfølgende får man en lille kvik bemærkning om, at det havde været smart at lave et notat ved motorkontoret, om at den var bortkommet. Hvis man er en svindler og bedrager, så havde man nok sørget for det. Men når man bare er en normal person, tænker man ikke over, at det på papiret ikke ser så heldigt ud. Ikke engang slutsedlen kan bruges som dokumentation nu. Det er ikke rimeligt.

Endnu en kvik bemærkning kom der under mødet med skatteankenævnet om, at det havde været en god idé at have gemt kvitteringer for tankning af privat bil. Det er der vist ingen, der gør. Og på trods af at det selvfølgelig heller ingen steder står, at man skal det, når man modtager kørselsgodtgørelse, kan det alligevel blive brugt som et bevis i sagen. Klageren ved virkelig ikke, hvad han har gjort, men han føler sig virkelig angrebet.

Landsskatterettens afgørelse

Kørselsgodtgørelse

Efter ligningslovens § 9, stk. 5, skal godtgørelser, der udbetales af arbejdsgiveren for udgifter, som en lønmodtager påføres af arbejdet, medregnes ved indkomstopgørelsen. (LBKG nr. 1061 af 24.10.2006). Dette gælder dog ikke godtgørelse for befordringsudgifter omfattet af ligningslovens § 9 B, såfremt godtgørelsen ikke overstiger satserne fastsat af Skatterådet. Godtgørelsen er i så fald skattefri.

Det er en forudsætning for udbetaling af skattefri befordringsgodtgørelse, at arbejdsgiveren fører kontrol med antallet af kørte kilometer. Det fremgår af § 4, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1428 af 18.11.2008. Bilag vedrørende den erhvervsmæssige kørsel skal indeholde modtagerens navn og CPR-nr., kørslens erhvervsmæssige formål, dato for kørslen, kørslens mål med angivelse af eventuelle delmål, angivelse af antal kørte kilometer, de anvendte satser samt beregningen af befordringsgodtgørelsen. Det fremgår af § 5 i samme bekendtgørelse.

Der kan således ikke som betingelse for godkendelse af skattefri befordringsgodtgørelse kræves et egentligt kørselsregnskab, men der kan stilles krav om, at udbetalingerne og dermed de kørte erhvervsmæssige kilometer kan kontrolleres.

På grundlag af den fremlagte slutseddel og erklæring fra sælgeren af Opel Astra må det anses for tilstrækkeligt bevist, at klageren i 2009 har haft Opel Astra til rådighed til privat brug. Herudover er det Landsskatterettens vurdering, at det på grundlag af den fremlagte dokumentation, herunder kørselsregnskabet for indkomståret 2009 og det forhold, at klagerens arbejdsgiver har udbetalt skattefri befordringsgodtgørelser på baggrund af de af klageren udarbejdede uge- og månedssedler, må anses for tilstrækkeligt bevist, at [virksomhed1] har udført den fornødne kontrol med de kørte km inden udbetaling af skattefri befordringsgodtgørelse. Efter en konkret vurdering må klageren herefter anses at have opfyldt betingelserne for at modtage skattefri befordringsgodtgørelse.

Den påklagede afgørelse ændres herefter således, at den foretagne forhøjelse vedrørende henholdsvis skattefri befordringsgodtgørelse på 57.467 kr. og overskud af virksomhed på 87.053 kr. nedsættes til 0 kr.