Kendelse af 01-05-2014 - indlagt i TaxCons database den 17-05-2014

Faktiske oplysninger

Klageren er ansat hos [virksomhed1] og har i perioden 1. marts 2010 – 28. februar 2011 været udstationeret hos [virksomhed2], [adresse1], [by1]

Det fremgår af kontrakten mellem [virksomhed1] og [virksomhed2], at klageren fortsat modtager løn fra [virksomhed1].

Klageren har selvangivet fradrag for rejseudgifter i henhold til ligningslovens § 9 A med 109.428 kr.

Klageren har ikke modtaget skattefri rejsegodtgørelse.

Skatteankenævnets afgørelse

Skatteankenævnet har alene anset klageren for berettiget til fradrag for rejseudgifter (kost og logi) i henhold til ligningslovens § 9 A med maksimumbeløbet 50.000 kr.

Ligningslovens § 9 A, stk. 7, blev ændret ved lov nr. 519 af 12. juni 2009, således at det maksimale fradrag fra og med indkomståret 2010 var 50.000 kr.

Klageren mener, at hun er bibragt en retsbeskyttet forventning og derfor berettiget til fradrag for rejseudgifter ud over maksimumfradraget på 50.000 kr.

Klageren henviser til, at hun i forbindelse med, at hun skal udfylde sin selvangivelse for 2010, i begyndelsen af 2011 på SKAT´s hjemmeside finder vejledningen ”Jeg har fået en midlertidig arbejdsplads – kan jeg få fradrag for dobbelt husførelse”. I denne vejledning er alene anført fradragssatserne. Der er ikke vejledt om, at fradrag maksimalt kan udgøre 50.000 kr. Først i samme vejledning pr. 2. september 2011 er indføjet en passus om maksimumfradrag. Ved mødet med nævnet supplerede klageren med at oplyse, at hun allerede havde haft en forventning om fuldt fradrag, da hun accepterede jobbet, da vejledningen dengang heller ikke omtalte maksimumfradraget.

Klageren og hendes repræsentant fastholder, at det må være rimeligt at forvente, at man kan regne med, at de vejledninger, som ligger på SKAT´s hjemmeside, er korrekte. Det må således være SKAT´s ansvar, at vejledningen ikke har været ajourført. Klageren mener derfor, at hun har ret til det selvangivne fradrag, selv om der ved lov er indført et maksimumfradrag på 50.000 kr.

Nævnet bemærker, til orientering, at der også på SKAT´s hjemmeside ligger en vejledning ”Få godtgørelse eller fradrag for dine rejseudgifter” af 22. september 2010 (skat.dk > Borger > Vejledninger > Få godtgørelse eller fradrag for dine rejseudgifter). Af den vejledning fremgår maksimumfradraget på 50.000 kr. Maksimumfradraget fremgår ligeledes af SKAT´s Ligningsvejledning.

Allerede på det tidspunkt, 1. marts 2010, hvor klageren er blevet udstationeret, gælder, at maksimumfradraget er 50.000 kr. årligt.

Nævnet bemærker, at klageren er påbegyndt udstationeringen i marts 2010, og at det først er i 2011 i forbindelse med, at hun skal udfylde sin selvangivelse, at hun konsulterer den omhandlede vejledning. Der ses således ikke at være tale om, at klageren har disponeret sin udstationering i tillid til den omhandlede vejledning. Selv hvis hun, inden hun tog jobbet, måtte have konsulteret den omhandlede vejledning, finder nævnet ikke, at der kan stiftes ret på en generel vejledning, som ikke er udtømmende. I vejledningen ”Jeg har fået en midlertidig arbejdsplads – kan jeg få fradrag for dobbelt husførelse” er der i øvrigt sidst i vejledningen under ”Mere information” henvist til vejledningen ”Få godtgørelse eller fradrag for dine rejseudgifter”, hvor maksimumfradraget, som nævnt ovenfor, er gengivet.

Der er i øvrigt ikke tale om, at klageren på forespørgsel har fået en positiv og entydig tilkendegivelse fra SKAT om hendes rejsefradrag. En generel vejledning kan ikke sidestilles med en egentlig positiv og entydig tilkendegivelse om klagerens skatteforhold. Ønskede klageren sikkerhed for, hvordan hun stod skattemæssigt i forbindelse med udstationeringen, kunne hun have anmodet om et bindende svar (skatteforvaltningslovens § 21).

Det forhold at den omhandlede vejledning ikke har været udtømmende i og med, at vejledningen ikke har omtalt maksimumfradraget, giver således ikke klageren en retsbeskyttet forventning. Der er for så vidt ikke tale om, at vejledningen har været direkte lovstridig, men den har dog været mangelfuld. Herved bemærker nævnet, at selv hvis den havde været direkte uhjemlet, kan der ikke stiftes ret på en åbenbar lovstridig udtalelse. Der kan herved henvises til Højesterets dom af 1. september 2006, offentliggjort i SKM2006.553, hvor der ikke kunne stiftes ret på en åbenbar uhjemlet tilkendegivelse.

Nævnet finder således, at klageren ikke er bibragt en retsbeskyttet forventning, jf. herved praksis beskrevet i Den juridiske vejledning afsnit A.A.4.3. Den af SKAT foretagne ansættelse er således stadfæstet.

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at klageren anses for berettiget til fradrag for rejseudgifter (kost og logi) i henhold til ligningslovens § 9 A med 109.428 kr. som selvangivet.

Klageren har i perioden 1. marts – 31. december 2010 været udstationeret i [virksomhed2], beliggende [adresse1], [by1]

Udstationeringen var midlertidig, og klageren har af denne grund beholdt sin bopæl på [adresse2], [by2]. Klageren har derfor selvangivet et fradrag på 109.428 kr. for dobbelt husførelse i indkomståret 2010, som hun har beregnet ved hjælp af SKAT´s vejledning ”Jeg har fået en midlertidig arbejdsplads – kan jeg få fradrag for dobbelt husførelse ?”.

Skattemyndigheden har ikke anerkendt det selvangivne fradrag, da der er et maksimumfradrag på 50.000 kr. SKAT traf afgørelse herom den 10. oktober 2011, og skatteankenævnet stadfæstede herefter SKAT´s afgørelse ved nævnets afgørelse af 16. maj 2012.

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det helt overordnet gældende, at skatteankenævnets stadfæstelse af SKAT´s forhøjelse vedrørende indkomståret 2010 ikke kan accepteres.

I nærværende sag har klageren forsøgt at få indberettet sin selvangivelse korrekt. I den anledning har klageren søgt vejledning på SKAT´s hjemmeside og har derved fundet vejledningen ”Jeg har fået en midlertidig arbejdsplads – kan jeg få fradrag for dobbelt husførelse ?” fra den 1. februar 2011. I vejledningen oplyses det, at hun kan fratrække 455 kr. pr. døgn for kost og 195 kr. pr. døgn for logi. Det skal hertil bemærkes, at denne vejledning fra den 1. februar ikke var opdateret i forhold til de nye regler om maksimumfradraget på 50.000 kr. Endvidere henviste vejledningen heller ikke til gældende lovgivning om fradragsretten, hvor det ville have været muligt at finde oplysningerne om et maksimumfradrag på 50.000 kr.

Det burde have fremgået af SKAT´s vejledning, at lovgivningen indeholder en bestemmelse om et maksimumfradrag på 50.000 kr. samt en henvisning til gældende lovgivning vedrørende fradragsretten. Vejledningen på SKAT´s hjemmeside har ikke været vejledende, men i stedet har den været vildledende. Klageren havde en forventning om, at en offentlig myndighed sørger for at opdatere og ajourføre de vejledninger, der er at finde for den enkelte borger. Der har i vejledningen ingen henvisninger været til ligningsloven, hvorfor klageren har en forventning om, at det, der står anført på SKAT´s hjemmeside, er gældende. Hvis SKAT mener, at den enkelte borger selv skal gennemgå og læse de forskellige skattelove, bør SKAT gøre opmærksom på dette i alle vejledninger, der måtte være at finde på hjemmesiden. Når der ligger vejledninger, som ikke er justeret i henhold til gældende lovgivning, virker det som en direkte vildledning for borgerne. I og med der er tale om en skriftlig vejledning, er det af stor betydning for skatteyderen, at denne er korrekt og tydeligt formuleret, idet skatteyderen ofte vil anvende vejledningen som værende et gældende regelsæt.

Skatteankenævnet anfører i afgørelsen af 16. maj 2012, at der et andet sted på SKAT´s hjemmeside er adgang til en anden vejledning, hvoraf det fremgår, at der er et maksimumfradrag på 50.000 kr. Som borger har man en helt klar forventning om, at de henvisninger og vejledninger, der er tilgængelige på SKAT´s hjemmeside, og som refererer til det samme emne, er enslydende. Hvis det ikke er tilfældet, skal borgerne i så fald klikke sig ind samtlige steder på SKAT´s hjemmeside for at se, om de vejledninger, der omhandler det samme emne, nu også er enslydende. Men dette er ikke åbenlyst for borgerne. De har en forventning om, at en offentlig myndighed sikrer sig, at de oplysninger, borgeren har til sin rådighed, er enslydende, uanset hvor på hjemmesiden man finder dem.

Nævnet har endvidere anført i afgørelsen, at klageren ikke har disponeret udstationeringen i tillid til den omhandlede vejledning. Dette er en antagelse, som nævnet tager. Allerede ved overvejelserne om at sige ja til en udstationering i [virksomhed2] og inden klageren gav tilsagn om udstationering, blev de skattemæssige forhold undersøgt. Dette er bl.a. sket ved, at klageren har klikket sig ind på SKAT´s hjemmeside og har fundet den daværende vejledning. Denne vejledning gav ikke oplysninger om et maksimumfradrag på 50.000 kr., eller at det skulle være ændret med virkning for indkomståret 2010. Derudover har klageren talt med andre personer, der har haft en tilsvarende udstationering tidligere, og hvor der ikke var et maksimumfradrag. Klageren havde derfor en helt klar forventning om, at hun kunne få det fulde fradrag efter rejsereglerne. Denne forventning blev bestyrket ved vejledningen på SKAT´s hjemmeside.

Det skal hertil bemærkes, at klageren har baseret sin økonomi efter, at hun kunne få fradrag efter rejsereglerne. Klageren har bl.a. haft en fast månedlig udgift på husleje på 7.500 kr. over en periode på 12 måneder. Derudover har der været udgifter til daglige fornødenheder svarende til et beløb på ca. 2.000 kr. i gennemsnit pr. måned i 12 måneder. Havde klageren ikke haft en forventning om, at hun kunne få det fulde fradrag efter rejsereglerne, havde hun disponeret anderledes. Hun ville således have forsøgt at finde en væsentligt billigere bolig eller alternativt bo ved familie, der er bosiddende i [by1]. Hvis det ikke var muligt at finde noget billigere at bo i, eller hvis det ikke var muligt at bo hos familie, ville hun sandsynligvis have takket nej til jobbet. Klagerens mand er nu pensioneret, og hun står selv over for en pensionering. Det har derfor haft stor betydning for de økonomiske dispositioner, at klageren kunne få det fulde fradrag.

Nævnet bemærker endvidere i afgørelsen, at det først er i 2011, at klageren konsulterer den omtalte vejledning. Hertil skal anføres, at vejledningen først bliver udskrevet i 2011. Men som det tidligere er blevet anført, har klageren konsulteret SKAT´s hjemmeside både inden og i løbet af udstationeringen, dog uden at udskrive vejledningen. Klageren har aldrig haft en forventning om, at det var nødvendigt at dokumentere sine konsultationer på hjemmesiden. Videre anføres det i nævnets afgørelse, at klageren ikke har været i personlig kontakt med SKAT. Dette er korrekt, idet hun havde en forventning om og tillid til, at de vejledninger, der fremgår af SKAT´s hjemmeside, har samme validitet, som en telefonisk henvendelse i givet fald ville have haft. Det kan være meget vanskeligt at kontakte SKAT telefonisk, idet der ofte er meget lang ventetid, og man bliver henvist til én medarbejder for herefter at blive omstillet til en anden medarbejder osv. Derfor anvender mange borgere internettet til at indhente oplysninger, idet internettet er tilgængeligt hele døgnet, og der er ingen ventetid, omstilling m.v.

I afgørelsen anføres det endvidere, at klageren kunne have anmodet SKAT om et bindende svar om den skattemæssige retsstilling i forbindelse med udstationeringen. Oftest er borgerne ikke klar over muligheden for anmodning om bindende svar, endvidere får man ikke et bindende svar fra dag til dag. Sagsbehandlingstiden for bindende svar et oftest 3 måneder, og det er ikke altid, at borgeren kan vente 3 måneder, inden en given disposition foretages.

Flere af nævnets medlemmer har oprindelig bedt Skatterådet om at tage stilling til nærværende sag. Dette understreger, at det er helt urimeligt at fastholde SKAT og skatteankenævnets afgørelse om forhøjelse af den skattepligtige indkomst for 2010. Ud fra det faktum at flere af nævnsmedlemmerne er uenige i nævnets afgørelse, må det antages, at der kan stilles spørgsmålstegn ved nævnets afgørelse. Repræsentanten mener således også, at nævnets afgørelse ikke er korrekt, idet SKAT bør være bundet af de vejledninger, der er tilgængelige på SKAT´s hjemmeside. Det kan ikke være borgerens pligt at undersøge, hvorvidt der er forskellige vejledninger tilgængelige, ligesom det ikke kan forventes, at borgeren læser samtlige skattelove for at finde den relevante bestemmelse for netop deres skatteforhold. SKAT´s vejledninger er udarbejdet med det formål at hjælpe borgerne med at forstå lovgivningen. Derfor et det helt urimeligt, at SKAT efterfølgende kan tilsidesætte deres egne vejledninger.

På baggrund af ovenstående er repræsentanten ikke enig i, at der ikke foreligger grundlag for forventningsprincippet. Forventningsprincippet er ikke lovreguleret, men for at en skatteyder kan støtte ret på forventningsprincippet, er der nogle betingelser, der skal være opfyldt. Betingelserne for at en tilkendegivelse kan blive bindende, er som følger: at myndigheden har saglig kompetence inden for det område, myndigheden giver tilkendegivelse om, at tilkendegivelsen er positiv og entydig, at tilkendegivelsen skal være egnet til at have indflydelse på den skattepligtiges efterfølgende dispositioner således, at den skattepligtige ville lide tab, hvis tilkendegivelsen ikke lægges til grund. I nærværende sag har myndigheden saglig kompetence, da vejledningen er udarbejdet af SKAT. Yderligere har tilkendegivelsen haft indflydelse på klagerens handling. Tilkendegivelsen er endvidere tydelig og uden forbehold. Klageren havde en forventning om at hendes selvangivelse var korrekt, idet hun havde undersøgt forholdene på SKAT´s hjemmeside og fulgt den vejledning, der var tilgængelig.

Det skal supplerende bemærkes, at vejledningen ”Jeg har fået en midlertidig arbejdsplads – kan jeg få fradrag for dobbelt husførelse ?” den 2. september 2011 er opdateret således, at den nu indeholder informationen om et maksimumfradrag på 50.000 kr. Dette understreger, at SKAT har været opmærksom på, at deres vejledning på hjemmesiden var mangelfuld og ikke indeholdt de nødvendige informationer, som medfører en korrekt vejledning af skatteyderne. Det bør tillægges betydning, at vejledningerne netop udarbejdes for at hjælpe borgerne, idet vejledningerne er udarbejdet for at være lettere tilgængelige tekstmæssigt end selve lovgivningen.

På denne baggrund gøres det gældende, at SKAT´s vejledning har været mangelfuld, hvilket har resulteret i en fejlagtig selvangivelse. Klageren har taget sine forholdsregler, inden hun indberettede selvangivelsen, idet hun gennemgik SKAT´s hjemmeside vedrørende vejledning om fradrag for kost og logi. Hun havde en forventning om, at det var tilstrækkeligt at følge SKAT´s vejledning for at selvangive korrekt. Klageren er således blevet vejledt forkert, og skatteansættelsen for indkomståret 2010 skal nedsættes med 59.428 kr.

Klageren har fra den 1. marts 2010 været midlertidigt udstationeret i [by1]. Det selvangivne fradrag for rejseudgifter, 109.428 kr., er beregnet med hjælp af SKAT´s vejledninger. Vejledningen på SKAT´s hjemmeside var vildledende og ikke vejledende. Vejledningen er efterfølgende blevet rettet, så SKAT har været opmærksom på, at vejledningen var fejlagtig. Borgerne har ikke lovene og forventer, at SKAT´s hjemmeside er korrekt.

Hvis klageren ikke kunne få det fulde fradrag, kunne det ikke betale sig for hende at blive udstationeret. Hun havde i så fald disponeret anderledes. Hun havde fundet en billigere bolig eller havde boet hos familie. Skatteankenævnets medlemmer var uenige, hvilket understreger det urimelige i afgørelsen. Der er lang ventetid på telefonen hos SKAT. Det er hurtigere at bruge hjemmesiden, hvilket er urimeligt. Det har haft stor betydning for klageren, at hun har disponeret efter vejledningen. Klageren er vant til at bruge nettet, herunder SKAT´s hjemmeside. Når man fjerner en vejledning på hjemmesiden, ved SKAT godt, at den har været fejlagtig.

Landsskatterettens afgørelse

Godtgørelse for rejseudgifter, der påføres en lønmodtager som følge af, at vedkommende ikke kan overnatte på sin sædvanlige bopæl på grund af afstanden mellem bopælen og et midlertidigt arbejdssted, kan modtages skattefrit, forudsat godtgørelsen holder sig inden for visse satser. Dette fremgår af bestemmelsen i ligningslovens § 9 A, stk. 1 (lovbekendtgørelse nr. 1365 af 29. november 2010).

Er der ikke udbetalt godtgørelse for rejseudgifter, har lønmodtageren mulighed for at foretage fradrag for rejseudgifterne efter standardsatserne i ligningslovens § 9 A, stk. 2, eller med de faktiske udgifter. Udgifterne kan dog ikke fradrages, i det omfang de er godtgjort efter ligningslovens § 9 A, stk. 1 – 4, eller overstiger et grundbeløb på 50.000 kr. (2010-niveau) i et indkomstår. Begrænsningen af fradraget omfatter også fradrag for dobbelt husførelse efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, jf. ligningslovens § 9, stk. 1.

Dette følger af ligningslovens § 9 A, stk. 7 (lovbekendtgørelse nr. 1365 af 29. november 2006). Begrænsningen af fradraget er indsat i ligningslovens § 9 A, stk. 7, ved lov nr. 519 af 12. juni 2009 og har virkning fra og med indkomståret 2010.

Efter retspraksis er der en række betingelser, der skal være opfyldt, for at en skatteyder kan støtte ret på en tilkendegivelse efter det individuelle forventningsprincip. Efter disse betingelser skal den omhandlede tilkendegivelse bl.a. have været egnet til at have indflydelse på skatteyderens dispositioner, der skal være tale om en direkte og positiv tilkendegivelse, og tilkendegivelsen skal være klar og uden forbehold.

Det fremgår af sagen, at klageren er anset for berettiget til fradrag for rejseudgifter (kost og logi) i henhold til ligningslovens § 9 A, stk. 7, med 50.000 kr. for indkomståret 2010. Der er derfor ikke hjemmel til at anse klageren for berettiget til yderligere fradrag, ligesom klageren ikke kan anses for berettiget til fradrag ud over 50.000 kr. ud fra et forventningsprincip.

Skatteankenævnets afgørelse stadfæstes herefter.