Kendelse af 22-12-2016 - indlagt i TaxCons database den 01-04-2017

Generelle oplysninger

ApS [virksomhed1], herefter benævnt selskabet, driver i henhold til selskabets årsrapport aktivitet i form af investering i pantebreve, gældsbreve og ejendomme. Herudover besidder selskabet aktier og obligationer. Disse aktiviteter finansieres delvist i fremmed valuta. Der er investeret i et datterselskab, hvis formål er handel med biler.

Selskabet har omkring dets historie oplyst, at selskabet blev grundlag i 1984 af [person1] – far til [person2] og klagerens ægtefælle.

Bestyrelsen bestod ved selskabets stiftelse af [person1], klageren og [person3]. I 1987 udtrådte [person4] af bestyrelsen. [person2] overtog den daglige ledelse af selskabet i oktober 1995 og overtog samtidig aktiemajoriteten. I oktober 1995 indtrådte klageren i bestyrelsen.

Den 1. december 2009 indtrådte [person5], som tidligere har været direktør i [virksomhed2] og [finans1] samt formand for [finans2] bestyrelse, i bestyrelsen. Denne bestyrelse sad uændret indtil maj 2011, hvor selskabet blev omdannet til et anpartsselskab, og bestyrelsen i den forbindelse fratrådte.

Videre er det oplyst, at selskabet på sit højeste i 2007 have en balance på ca. 358 mio. kr. og en egenkapital på 124 mio. kr. Efter [finans3]s sammenbrud i sommeren 2008, blev selskabet tvunget til at nedbringe dets kreditlinjer i banken og samtidig hævede banken løbende rentemarginalen fra 0,75 % til 5 %.

Denne udvikling sammen med den finansielle krise i øvrigt, satte selskabet under pres og gjorde, at det var nødvendigt med en løbende dialog med [finans3], idet selskaber var afhængig af bankens accept for at kunne gennemføre væsentlige beslutninger i relation il selskabet aktiver og investeringer.

SKAT har i forbindelse med en gennemgang af selskabets regnskabsmateriale fået udleveret bilagsmateriale men ikke bogføring i form af kontospecifikationer og bogføringsjournal.

Formalitet

Faktiske oplysninger

SKAT har den 2. juli 2012 sendt en afgørelse om ændring af indkomsten for indkomstårene 2008 og 2009 til klageren. På forsiden af afgørelsen fremgik det, at klageren for indkomståret 2008 blev forhøjet med 56.062 kr. vedrørende værdi af fri sommerhus samt med 17.033 kr. i aktieindkomst. For indkomståret 2009 blev klageren forhøjet med 32.879 kr. vedrørende værdi af fri bolig samt 456.000 kr. i aktieindkomst. Det fremgår af selve afgørelsen under SKATs begrundelse og resultat, at forhøjelserne udgjorde 56.062 kr. vedrørende værdi af fri sommerhus samt 16.440 kr. vedrørene aktieindkomsten for 2008, og at forhøjelserne for 2009 udgjorde 32.879 kr. vedrørende værdi af fri bolig og 384.000 kr. vedrørende aktieindkomst

Efter at have modtaget SKATs afgørelse skrev klagerens repræsentant til SKAT, og i brevet anførte repræsentanten blandt andet:

”(...)

[virksomhed3] har modtaget kopi af SKATs afgørelse af 2. juli 2012 for [person4], CPR-nr.(...), angående indkomstårene 2008 og 2009

[virksomhed3] er i sagens natur ikke enig i afgørelsen, hverken i resultat eller begrundelse.

Afgørelsen vil blive påklaget til Landsskatteretten hurtigst mulig.

[virksomhed3] har ved en foreløbig gennemgang af afgørelsen dog også konstateret faktuelle fejl vedrørende den talmæssige opgørelse af de foretagne ændringer af den skattepligtige indkomst. SKAT bedes nærlæse sin egen afgørelse og dels korrigere disse fejl dels sikre sig, at alle fejl blive korrigeret – selv under de forudsætninger som SKAT lægger til grund.

SKAT bedes sikre sig, at afgørelsen af 2. juli 2012 ikke danner grundlag for udskrivelsen af nye årsopgørekser før end alle fejl er korrigeret.

(...)”

Den 31. juli 2012 sendte SKAT en ny afgørelse for samme indkomstår. Afgørelsen var indholdsmæssigt identisk med afgørelse af den 2. juli 2012, men den talmæssige opgørelse på forsiden var ændret således, at beskatningen af værdi af fri sommerhus for indkomståret 2008 var nedsat til 16.440 kr., og forhøjelsen af aktieindkomsten for 2009 var nedsat til 384.000 kr. i overensstemmelse med det, der fremgik af SKATs begrundelse.

Klagerens påstand

Afgørelserne af 2. juli 2012 og 31. juli 2012 er ugyldige.

SKAT fremsendte agterskrivelse af 30. april 2012 for klageren vedrørende skatteansættelsen for indkomstårene 2008 og 2009.

Herefter fulgte en dialog mellem klagerens repræsentant og SKAT, der resulterede i, at dele af den agtede forhøjelse ved afgørelse af 2. juli 2012 blev frafaldet.

Repræsentanten konstaterede herefter hurtigt, at den talmæssige opgørelse af den foretagne skatteansættelse ikke stemte overens med sagsfremstillingen, og repræsentanten gjorde SKAT opmærksom på dette forhold ved skrivelse af 5. juli 2012.

Repræsentanten bad endvidere SKAT om at sikre, at afgørelsen af 2. juli 2012 ikke dannede grundlag for en opkrævning, idet denne var fejlbehæftet.

SKAT fremsendte herefter ny afgørelse af 31. juli 2012 vedrørende de samme faktiske forhold ligeledes for indkomstårene 2008 og 2009, uden på nogen måde at forholde sig til det faktum, at der allerede forelå en afgørelse vedrørende disse forhold.

Endvidere har SKAT ved opkrævning udskrevet den 10. juli 2012 udsendt opkrævning på restarbejdsmarkedsbidrag og restskat for indkomståret 2009. En opkrævning der således ligger før i tid end SKATs afsigelse af den anden afgørelse af 31. juli 2012.

Ad afgørelsen af 2. juli 2012

Det følger af skatteforvaltningslovens § 19, stk. 1, og 2, at der skal udarbejdes en sagsfremstilling, og at denne skal indeholde en redegørelse for de oplysninger og faktiske forhold, der er lagt til grund for afgørelsen.

Den Juridiske Vejledning giver en klar rettesnor for, hvad en afgørelse og sagsfremstilling skal indeholde, hvoraf følgende fremgår:

"I de sager, hvor der er en eksisterende ansættelse, skal dette afsnit indeholde en beskrivelse af den. Afsnittet skal endvidere indeholde en angivelse af den afgørelse, som der efter SKATs opfattelse er grundlag for.

Den talmæssige opgørelse skal fremstå som en objektiv og konstaterende opstilling. Opstillingen har til formål at give et hurtigt og sikkert overblik over sagens punkter.

Afsnittet skal altså indeholde en talmæssig opgørelse, der viser de forhold SKAT vil ændre. Det skal fremgå, hvordan tallene er fremkommet, i forhold til den evt. eksisterende ansættelse. Ændringerne skal beskrives punkt for punkt."

SKAT har ved afgørelsen af 2. juli 2012 ikke sørget for, at der er en korrekt talmæssig opgørelse, der giver et hurtigt og sikkert overblik over sagens punkter.

I afgørelsen af 2. juli 2012 er den talmæssige opgørelse direkte forkert - selv ud fra de forudsætninger, som SKAT lægger til grund, og som repræsentanten på ingen måde kan tilslutte sig.

Hele formålet med reglerne for korrekt forvaltning er netop at sikre, at den afgørelse, der træffes, er lovlig men også korrekt ud fra den retlige margin, som den retsanvendende myndighed arbejder indenfor.

Ad afgørelsen af 31. juli 2012

SKAT har ved fremsendelsen af afgørelsen af 31. juli 2012 afsagt en ny afgørelse vedrørende de samme forhold i de samme indkomstår, idet SKAT ikke først har trukket deres afgørelse af 2. juli 2012 tilbage.

Dette er en noget usædvanlig problemstilling, men det følger af forståelsen af forvaltningslovens kap. 5 og skatteforvaltningslovens kap. 7, at SKAT ikke kan fremsende en ny afgørelse angående de samme forhold i de samme indkomstår uden først at tilbagetrække den første afgørelse.

Der er ved afgørelsen af den 2. juli 2012 foretaget en mangelfuld opgørelse af den foretagne ændring af skatteansættelsen, idet den talmæssige opgørelse ikke stemmer med sagsfremstillingen.

SKAT har ikke forinden udarbejdelsen af afgørelse af den 31. juli 2012 trukket de første afgørelse tilbage – og har ikke i mellemtiden udsendt forslag til ændret afgørelse, dvs. at der ved udarbejdelsen af afgørelsen af den 31. juli 2012 ikke er foretaget korrekt høring af skatteyderen før afsigelsen af afgørelsen.

SKAT har dermed udarbejdet to afgørelser vedrørende de faktuelt samme forhold i de samme indkomstår.

SKATs udtalelse

SKATs afgørelser er gyldige.

Den eneste forskel der er på afgørelserne af 2. juli 2012 og 31. juli 2012 er, at beløbet anført øverst på begge afgørelser. Afgørelserne er faktuelt de samme.

Det fremgår også af repræsentantens skrivelse af 5. juli 2012, at klageren og repræsentanten er fuld vidende om den talmæssige opgørelse. De tal, som er nævnt i afgørelsen af den 2. juli 2012 øverst er de samme tal, som er nævnt i forslaget til forhøjelsen af klagerens indkomst. Disse burde rettelig være ændret, således at disse stemte overens med de faktiske ændringer, som fremgå af afgørelserne under de forskellige punkter.

Der er ikke sket en ny sagsbehandling i forbindelse med afgørelsen af 31. juli 2012. Der er alene sket en ændring, hvor der er overensstemmelse mellem teksten øverst i brevet, og de enkelte forhøjelser i skrivelsen.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

En afgørelse skal begrundes efter reglerne i forvaltningslovens §§ 22-24. Heraf følger, at der skal gives en henvisning til de retsregler, afgørelsen er truffet i henhold til, samt som udgangspunkt redegøres for de forhold, der er lagt til brug for afgørelsen.

Forinden told- og skatteforvaltningen træffer en afgørelse, skal der udarbejdes en sagsfremstilling. Dette gælder dog ikke, i det omfang afgørelsen træffes efter anmodning fra sagens parter og told- og skatteforvaltningen fuldt ud kan imødekomme anmodningen eller told- og skatteforvaltningen og sagens parter i øvrigt er enige om afgørelsen. Dette fremgår af skatteforvaltningslovens § 19, stk. 1.

Af samme bestemmelses stk. 2, fremgår det, at sagsfremstillingen skal indeholde en redegørelse for de oplysninger vedrørende sagens faktiske forhold, der påtænkes tillagt betydning ved afgørelsen. Der skal endvidere oplyses om den afgørelse, som disse oplysninger efter forvaltningens vurdering fører til, med en begrundelse, der opfylder de krav til begrundelsen af en forvaltningsafgørelse, der følger af forvaltningsloven.

Det fremgår af SKAT afgørelse af den 2. juli 2012, at der ikke var overensstemmelse mellem de beløb, der fremgår på forsiden af afgørelsen, og de tal, der fremgår af den indholdsmæssige del af afgørelsen. Det fremgår videre af SKATs afgørelse af den 31. juli 2012, at denne indholdsmæssigt er magen til afgørelsen af den 2. juli 2012, og at der således alene er foretaget en korrektion af den talmæssige opgørelse på forsiden.

Repræsentanten har ved brev af den 5. juli 2012 påpeget, at der var åbenlyse fejl ved afgørelsen af 2. juli 2012, og repræsentanten anmodede selv om, at dette blev korrigeret af SKAT. Det fremgår desuden af repræsentantens brev, at repræsentanten ved sin henvendelse af den 5. juli 2012 ikke forudsatte, at SKAT ville foretage en fornyet sagsbehandling og komme til et ændret resultat rent indholdsmæssigt.

Henset til, at den første afgørelse må anses for at opfylde kravene til fornøden begrundelse som anført i forvaltningslovens § 22-24, og at der alene er tale om en talmæssig fejl i opgørelsen på forsiden af afgørelsen, anses denne afgørelse ikke for at være ugyldig. Der er lagt vægt på, at der i afgørelsen er redegjort for de nærmere omstændigheder, der begrunder forhøjelserne, herunder beregningerne af forhøjelserne, og at det derfor uanset den forkerte opgørelse på forsiden, måtte være klart for klageren, hvad forhøjelserne var.

Den efterfølgende afgørelse af den 31. juli 2012 ses alene at være udstedt for at skabe overensstemmelse mellem det indholdsmæssige og den talmæssige opgørelse i SKATs afgørelse, og henset til, at der således er tale om er korrigerende afgørelsen, hvis talmæssige opgørelse er lempeligere end den, der fremgik af den første afgørelse, anses der ligeledes ikke at være grundlag for at anse afgørelsen for ugyldig, uanset at det ikke fremgår, at denne skal anses for at træde i stedet for afgørelsen af den 2. juli 2012.

På baggrund af ovenstående anses afgørelserne ikke for at være ugyldige.

Fri sommerbolig

Faktiske oplysninger

Selskabet købte i 2006 et sommerhus beliggende [adresse1], [by1].

Den offentlige ejendomsværdi af ejendommen var pr. 1. oktober 2007 690.000 kr.

SKAT har i forbindelse med tidligere indkomstår anmodet selskabet om oplysninger vedrørende ejendommen [adresse1], og selskabet repræsentant har i den forbindelse indsendt oplysninger omkring selskabets køb af ejendommen m.v. Repræsentanten har oplyst til SKAT blandt andet, at ejendommen blev købt med det formål, at det eksisterende bygning skulle nedrives, og der skulle opføres et nyt hus, hvorefter ejendommen straks skulle videresælges. I forbindelse med overtagelsen var selskabet dog forpligtet til at overholde udlejningssaftalen med [virksomhed4], og det er oplyst, at ejendommen kun har været udlejet igennem [virksomhed4] i 2006. Det fremgår af lejelaftalen, at ejendommen i perioden 24. juni - 20. august 2006 har været til formidlerens fulde disposition.

Repræsentanten har videre oplyst, at selskabet allerede ved overtagelsen af ejendommen påbegyndte forberedelser til at nedgive bygningen, men arkitekterne anbefalende, at bygningen ikke blev nedrevet, før der var opnået de fornødne tilladelser til nybygning. Ejendommen har efter endt udlejning været ubeboelig, da dele af køkkenet er bortskaffet på grund af defekte hvidevarer. Det blev desuden oplyst, at ejendomme ikke har været anvendt af direktøren i selskabet eller til udlejning, ligesom der ikke har været forbrug af vand, el, m.v.

Som følge af repræsentantens indsendte redegørelse og materiale har SKAT ved brev af den 28. august 2008 meddelt selskabet, at SKAT ikke fandt anledning til at foretage sig yderligere vedrørende brugen af ejendommen i indkomstrene 2005-2007.

Der er fremlagt skøde underskrevet den 2. januar 2009 vedrørene salg af ejendommen [adresse1], [by1], hvoraf det fremgår, at selskabet har solgt ejendommen med overtagelsesdato den 1. maj 2009 for 795.000 kr. Det fremgår af skødets § 4 blandt andet, at selskabet har haft udarbejdet byggeprojekt vedrørende om- og nytilbygning på ejendommen, som ikke kunne godkendes af myndighederne.

SKATs afgørelse

Klageren er hovedanpartshaver i selskabet og er derfor omfattet af reglerne af beskatning af fri sommerhus og skal således beskattes af værdi af fri sommerbolig til rådighed.

Beskatningen sker med 16,25 % årligt, og beregningsgrundlaget er den offentlige ejendomsvurdering pr. 1. oktober året før det aktuelle indkomstår. Den offentlige ejendomsvurdering pr. 1. oktober 2007 var 690.000 kr.

Det fremgår af ligningslovens § 16, stk. 5, at hvis der er flere hovedanpartshavere fordeles beskatningen ligeligt mellem disse. Beskatningen sker således ikke med baggrund i ejerandel.

Det fremgår ikke af regnskaberne, at sommerboligen har været udlejet i perioder, og således ikke har stået til klagerens rådighed.

Det fremgår af selskabets årsregnskab for 2008, at klageren har underskrevet årsregnskabet den 31. maj 2009. Klageren har som bestyrelsesmedlem deltaget i bestyrelsesmøder, og har som medlem haft mulighed for at stille spørgsmål til selskabets drift herunder omkostninger.

I forbindelse med selskabets køb af ejendom fra [person2] har klageren skrevet under på vegne af selskabet.

Klageren har eller har haft mulighed for at så kendskab til alle transaktioner i selskabet.

SKAT har for indkomstårene 2005-2007 og igen for 2008 truffet en konkret vurdering af, om sommerhuset var til rådighed eller ej, og for 2008 er det SKATs konkrete vurdering, at sommerhuset har stået til rådighed for klageren.

Som følge heraf beskattes klageren af 690.000 kr. x 16,25 % svarende til 56.062 kr. i indkomståret 2008.

Klagerens opfattelse

Klagerens skal ikke beskattes af værdi af fri sommerbolig.

Klageren ejer alene 6 % af selskabet og har plads som almindeligt medlem af bestyrelsen. Hun har intet med selskabets daglige drift at gøre og har ikke modtaget nogen goder på selskabet bekostning og hverken formelt eller reelt haft rådighed over selskabets aktiver.

Følgende fremgår af cirkulære nr. 1 af 2. januar 2001 om fri bil og hovedaktionærers med fleres personalegoder og udbytte:

”Efter de fortsat gældende regler kan aktionæren også blive beskattet af maskeret udbytte selvom fordelen ikke tilfalder denne personligt, men en person, en virksomhed eller organisation, hvori aktionæren har en personlig interesse. Det betyder, at det ikke er et krav, at det er hovenaktionæren selv, der bebor eller bruger det gode, selskabet stiller til rådighed. Ved vurderingen af, hvorvidt godet anses for at have passeret hovedaktionærens økonomi, indgår en afvejning af, om selskabet har en selvstændig interesse i at stille godet til rådighed for en virksomhed m.v. eller person med tilknytning til hovedaktionæren.”

SKAT har ikke foretaget en konkret vurdering af, om de goder, som SKAT har anset for at være maskeret udnytte, kan anses to at have passeret klagerens økonomi.

Faktum er, at klageren netop ikke har modtaget noget via selskabet og derfor aldrig har opnået fordele på selskabets bekostning. Grundbetingelserne for udlodningsbeskatning er derfor ikke til stede.

Det forhold, at et selskabet ejer en sommerbolig, medfører ikke nødvendigvis, at en ansat hovedaktionær m.fl. har rådighed over dette gode og dermed skal beskattes af det. Det må bero på en konkret skønsmæssig vurdering af, om ejendommen er stillet til rådighed.

Det skal bemærkes, at SKAT tidligere har truffet afgørelse vedrørende spørgsmålet om selskabets ejendom på [ø1], og i den forbindelse fandt frem til, at der ikke var rådighed over frit sommerhus i indkomstårene 2005-2007. SKAT rettede således allerede henvendelse til selskabet vedrørende dette forhold den 10. juli 2008, og [virksomhed3] redegjorte for forholdet ved skrivelse af den 19. august 2008.

Efter at havde gennemgået det fremsendte materiale samt det relevante regnskabsmateriale m.v. henlagde SKAT spørgsmål om brugen af ejendommen [adresse1] ved skrivelse af den 26. august 2008.

Forholdene angående ejendommen ses ikke at være ændret i indkomstårene 2008 og 2009 set i forhold til indkomståerne 2005-2007.

Landsskatterettens afgørelse

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes udbytte af aktier, andelsbeviser og lignende værdipapirer. Dette fremgår af ligningslovens § 16A, stk. 1

I medfør af bestemmelsens stk. 2, skal alt, hvad der af selskabet udloddes til aktuelle aktionærer eller andelshavere henregnes til udbytte

En hovedanpartshaver, som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 4, der modtager udbytte fra selskabet i form af, at der stilles en bil, en sommerbolig, en lystbåd eller en helårsbolig til rådighed, skal ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregne værdien af godet tillagt eventuelt sparet privatforbrug i relation til godet. Godernes værdi ansættes efter reglerne i henholdsvis ligningslovens § 16, stk. 4, 5, 6 og 9. Dette følge af ligningslovens § 16A, stk. 5.

Af ligningslovens § 16, stk. 5, fremgår den nærmere metode, hvorefter beskatningen af værdien af en sommerbolig til rådighed skal opgøres.

Det fremgår af sagens oplysninger, at selskabet i indkomståret 2008 har ejet sommerhusejendommen beliggende [adresse1], [by1], [ø1]. Ud fra det oplyste anses det ikke for godtgjort, at ejendommen har været ubeboelig eller at muligheden for at råde over ejendommen har været indskrænket eksempelvis ved udlejning.

Da klageren er at anse som hovedanpartshaver i selskabet, og da sommerboligen må anses for at være til rådighed for klageren, som følge af hendes egenskab som hovedanpartshaver i selskabet, anses det for at være berettiget, at SKAT har henført værdien af fri sommerbolig til rådighed til beskatning hos klageren. Det bemærkes, at det er råderetten, der beskattes, og beskatningen er således ikke afhængig af, om der er sket reel benyttelse af sommerhuset.

På baggrund heraf stadfæstes SKATs afgørelse.

Beskatning af maskeret udlodning

Faktiske oplysninger

Selskabet har afholdt følgende omkostninger til rejser i indkomståret 2008:

SKAT har konstateret, at det fremgår af færgebilletten vedrørende rejsen til [ø1], at der er betalt for 5 personer. På bilaget er der anført, at der er afholdt møder med skovarbejdere etc. på selskabets bornholmske sommerhus.

Der var 5 personer i klagerens søns husstand i indkomståret.

SKAT har desuden konstateret, at det fremgår af faktura 424, at selskabet i indkomståret 2008 har betalt [virksomhed3] 15.700 kr. ekskl. moms, svarende til 19.625 kr., for udarbejdelse af personlig selvangivelse for klagerens søn.

Selskabet har i 2008 videre afholdt udgifter til repræsentation for i alt 49.551 kr.

Udgifterne er afholdt til repræsentation på natklubber og barer. Af fakturaerne fremgår det, at der er købt spiritus samt andre drikkevarer. På en del af bilagene er der på bagsiden anført fornavn på deltagerne samt f.eks. ”ejendom”.

SKAT har ikke godkendt fradrag for udgifterne i selskabet.

SKATs afgørelse

De afholdte rejseudgifter anses for at være private omkostninger, som klagerens søn har ladet selskabet afholde uden relation til selskabets drift og indkomsterhvervelse. Beløbet anses for at være maskeret udlodning.

Ligeledes anses udgifterne til udarbejdelse af klagerens søns private selvangivelse for at være en privatudgift, og beløbet anses derfor for at være maskeret udlodning.

Udgifterne til repræsentation anses på samme måde for at være maskeret udlodning, da udgifterne anses for at være private.

Klageren har som bestyrelsesmedlem i selskabet underskrevet årsregnskabet for 2008 den 31. maj 2009, og det må derfor antages, at klageren er bekendt med selskabets drift samt afholdelse af omkostningerne i selskabet

Udgifterne anses således for at være private omkostninger, som klageren har ladet selskabet afholde uden relation til selskabets drift, og klageren indkomst forhøjes derfor med den andel af udgifterne, der modsvarer hendes ejerandel i selskabet.

Klageren beskattes herefter af 6 % af 214.344 kr. i rejseudgifter, svarende til 12.861 kr., af 6 % af 19.625 kr., svarende til 1.178 kr. vedrørende revisorudgifter og med 6 % af 40.024 kr., svarende til 2.401 kr. vedrørende repræsentationsudgifter.

Klagerens opfattelse

Klageren skal ikke beskattes af maskeret udlodning.

Klageren har ingen relation til driften af selskabet, og har aldrig delstaget i de aktiviteter, som selskabets udgifter er afholdt til. Udgifterne er afholdt som led i selskabets drift og ikke bestyrelsesarbejdet. Bestyrelsen er professionel, og alle andre bestyrelsesmedlemmer har modtaget honorar for deres deltagelse i bestyrelsen med undtagelse af klageren. Klageren deltager endvidere ikke i alle bestyrelsesmøder.

Klageren har på intet tidspunkt haft en indsigt i selskabets daglige drift og har ikke haft indblik i selskabets omkostninger til repræsentation m.v., og klageren har på ingen måde modtaget eller haft goder til at passere hendes økonomi, hverken direkte eller indirekte.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Der henvises til det tidligere anførte omkring reglerne for beskatning af hovedanpartshavere af udbytte fra et selskab.

Landsskatteretten har ved afgørelse af samme dato som nærværende afgørelse stadfæstet SKATs afgørelse om, at de fratrukne udgifter ikke kan anses for fradragsberettigede driftsudgifter i selskabet.

Landsskatteretten er endvidere enig med SKAT i, at udgifterne må anses for at være hovedanpartshaverens privatudgifter, der er afholdt af selskabet. Uanset om udgifterne reelt må anses for at være afholdt af den ene af hovedanpartshaverne, anses beskatningen for at skulle fordeles på hovedanpartshaverne i henholdt til deres respektive ejerandele, idet klageren som hovedanpartshaver må anses for at være ansvarlig for de dispositioner, der foretages i selskabet.

Som følge heraf stadfæstes SKATs afgørelse.

Indkomståret 2009

Forhøjelse af indkomsten som følge af salg af [adresse2]

Faktiske oplysninger

Selskabet har købt ejendommen [adresse2], [by2], den 3. marts 2009 af [person2]. Købssummen var 17.900.000 kr., og det er ved købet sket en kontant udbetaling på 5.900.000 kr. samt optaget et realkreditlån i ejendommen for 12.000.000 kr.

Det fremgår af den offentlige ejendomsvurdering pr. 1. oktober 2007, som er den seneste kendte offentlige ejendomsvurdering forud for salget, at ejendomsværdien er 11.500.000 kr., hvilket svarer til, at ejendommen er solgt til 55 % over den offentlige ejendomsvurdering.

SKAT har efterfølgende bedt SKATs ejendomsvurdering om en udtalelse om, hvorvidt ejendomsvurderingen har været fejlbehæftet. SKATs ejendomsvurdering har den 25. februar 2011 oplyst, at ejendomsvurderingen ikke var fejlbehæftet.

Ved opslag på [...dk] har SKAT fundet handelspriserne på handlede ejendomme på Sølystparken siden 2004. Heraf fremgår følgende:

Selskabet har fremlagt kopi af brev fra cand. jur. [person6] til selskabets hovedanpartshaver dateret den 6. januar 2009, hvoraf følgende blandt andet fremgår:

”(...)

Vedr. Ejendommen beliggende [adresse2], [by2]

Vedlagt fremsendes if. aftale min vurdering af ovennævnte ejendom, som jeg i dagens aktuelle marked skønsmæssigt har ansat til kontant

Kr. 17.900.000,00

Til din orientering medsender jeg et udkast til en salgsaftale, som skitserer vores vilkår, såfremt du ønsker at benytte dig af vores bistand ved evt. salg af ejendommen.

(...)”

Desuden har selskabet fremlagt en vurderingsrapport dateret den 5. februar 2009 fra [virksomhed5] udarbejdet for [adresse2], [by2], efter besigtigelse af ejendommen den 5. februar 2009.

Det fremgår af rapporten, at vurderingen er udarbejdet til brug for at estimere ejendommens kontante handelsværdi ved salg mellem uafhængige parter og med for ejendomstypen sædvanlig liggetid.

Videre fremgår følgende af rapporten:

”(...)

Helt enestående bevaringsværdig arkitekttegnet liebhavervilla opført i 1937 beliggende i det mondæne [kvarter] på én af de bedste grunde med udsigt og adgang til fælles sø.

Ejendommen har inden for de senest år gennemgået en omfattende renovering, således at den i dag fremgår som en moderne luksusbolig på ca. 240 m2 bolig i to etager samt 81 m2 højloftet beboelsesagtig kælder.

Alt fremtræder i særdeles smagfuld og indbydende stand med mange klassiske detaljer.

Pragtfuld naturgrund på 1022 m2 med præsentabel brostensbelagt ankomstplads, flere solrige udsigtsterrasser til søen.

...

KONKLUSION

Ejendommen er med sin beliggenhed og karakter en udpræget liebhaverejendom.

I dagens aktuelle marked, anslår jeg efter bedste skøn og overbevisning at ejendommens kontante handelsværdi vil være, hvad der svare til niveauet kontant ca.

Kr. 19.500.000,00 kr.

Skriver kroner nittenmillionerfemhundredetusinde 00/100

Nærværende vurdering er udført efter mit bedste skøn og overbevisning idet jeg samtidig kan erklære, at jeg ikke har andre interesser i nærværende sag end at udarbejde vurderingen.

(...)”

Rapporten er underskrevet af [person7], partner.

Der er også fremlagt erklæring fra [person7], [virksomhed5], dateret den 28. august 2012, hvoraf der fremgår blandt andet, at de momenter og sammenligningsejendomme, som SKAT har inddraget i deres skønsudmåling, ikke kan danne grundlag for vurdering af [adresse2]. Ejendommen [adresse2] er unik, og kunne i daværende marked bære den pris, hvortil ejendommen blev handlet.

Det fremgår af e-mail fra [finans4] A/S af 3. marts 2011, som selskabet i forbindelse med nærværende sag har kontaktet for at få deres vurdering af [adresse2], at [finans4] har oplyst, at ejendommen er en liebhaverejendom, som på vurderingstidspunktet fremstod i god indvendig og udvendig vedligeholdelsesstand.

Videre er det oplyst, at værdiansættelse af liebhaverejendomme generelt er forbundet med større usikkerhed end almindelige ejendomme, hvorfor der vil være tale om en forsigtig værdiansættelse eventuelt kombineret med en lånegrænse under den maksimale lånegrænse på 80 % for denne ejendomskategori.

Det fremgår af brev af den 22. juni 2011 til SKAT, at selskabet har klaget over ejendomsvurderingen for 2010 for [adresse2], [by2], idet selskabet mener, at ejendomsværdien på 8.200.000 kr. med en grundværdi på 4.000.800 kr. er for høj. Det fremgår af klagen, at ejendommen er udlejet, og at selskabet mener, at værdien af ejendommen i udlejet tilstand snarere må være halvdelen af den vurderede værdi.

Der er desuden fremlagt lejekontrakt vedrørende [adresse2], [by2], hvoraf det fremgår af selskabet har udlejet ejendommen til [person2]s tidligere samlever pr. 1. marts 2009.

SKATs afgørelse

Handler mellem interesseforbundne parter skal ske til priser, som var handlen sket mellem uafhængigege parter, jf. ligningslovens § 2, stk. 1.

Klageren og hendes søn ejer hele kapitalen i selskabet og er derfor omfattet af reglerne i ligningslovens § 2, stk. 2.

Ved overdragelse af fast ejendom mellem interesseforbundne parter skal ejendommen overdrages til en pris, der svarer til, hvad uafhængig tredjemand ville have betalt på tidspunktet, hvor bindende aftale er indgået.

Ved ligningsmyndighedernes vurdering af, om en overdragelse er sket på armslængdevilkår, vil den seneste offentliggjorte ejendomsvurdering som udgangspunkt kunne anses for udtryk for ejedommens handelsværdi. Den tidligere gældende regel om, at ejendommen ved overdragelse mellem hovedaktionær og selskabet kunne ansættes til ejendomsværdien med tillæg eller fradrag af 15 % er bortfaldet.

Hvis den offentlige ejendomsvurdering ikke er retvisende udtryk for ejendommens handelsværdi på tidspunktet for aftalens indgåelse, er hverken parterne eller ligningsmyndigheden bundet af vurderingen.

SKATs ejendomsvurdering har udtalt, at den seneste kendte offentlige ejendomsvurdering på aftaletidspunktet ikke var fejlbehæftet. Denne vurdering på 11.900.000 kr. kan således lægges til grund som handelsprisen.

Der er en forskel i den handlede pris og den seneste kendte offentlige ejendomsvurdering på 6.400.000 kr. Beløbet anses for maskeret udlodning til selskabet hovedanpartshaveren, og klagerens beskattes således med 384.000 kr., svarende til 6 % af forskelsbeløbet.

Det er SKATs opfattelse, at klageren alene har accepteret den aftalte købspris for ejendommen, da sælgeren var hendes søn. SKAT er således af den opfattelse, at den økonomiske fordel har passeret klagerens økonomi.

Efter at have modtaget Skatteankestyrelsens indstilling til sagens afgørelse, har SKAT oplyst, at de kan tiltræde, at anskaffelsessummen for ejendommen ansættes til 16.000.000 kr.

Klagerens opfattelse

Klageren skal ikke beskattes af maskeret udlodning vedrørende salg af ejendommen.

Selskabet købte ejendommen efter to professionelle vurderinger afgivet af de mest anerkendte mæglere i området, og tilmed er der sket kreditforeningsgodkendelse m.v. og godkendelse for al belåning via selskabets kreditorbank og kreditforening m.v.

SKATs prisjustering af selskabets anskaffelsessum for denne ejendom er derfor helt vilkårlig og arbitrær, og der er intet udloddet på selskabet bekostning, som led i købet af ejendommen.

Det er en helt grundlæggende betingelse for, at der kan anses for at foreligge et udbytte, at der er en økonomisk fordel, der tilflyder aktionærerne på selskabets bekostning.

Intet er udloddet til klageren på selskabets bekostning.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Skattepligtige, der udøver en bestemmende indflydelse over juridiske personer, skal ved opgørelsen af den skatte- eller udlodningspligtige indkomst anvende priser og vilkår for handelsmæssige eller økonomiske transaktioner med ovennævnte parter i nr. 1-6 (kontrollerede transaktioner) i overensstemmelse med, hvad der kunne være opnået, hvis transaktionerne var afsluttet mellem uafhængige parter. Dette fremgår af ligningslovens § 2, stk. 1.

Af samme bestemmelses stk. 2, fremgår det, at der ved bestemmende indflydelse forstås ejerskab eller rådighed over stemmerettigheder, således at der direkte eller indirekte ejes mere end 50 pct. af aktiekapitalen eller rådes over mere end 50 pct. af stemmerne. Ved bedømmelsen af, om den skattepligtige anses for at have bestemmende indflydelse på en juridisk person, eller om der udøves en bestemmende indflydelse over den skattepligtige af en juridisk eller fysisk person, medregnes aktier og stemmerettigheder, som indehaves af koncernforbundne selskaber, jf. stk. 3, af personlige aktionærer og deres nærtstående, jf. ligningslovens § 16 H, stk. 6, eller af en fond eller trust stiftet af moderselskabet selv eller af de nævnte koncernforbundne selskaber, nærtstående m.v. eller af fonde eller truster stiftet af disse.

Som nærtstående anses den skattepligtiges ægtefælle, forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses ægtefæller eller dødsboer efter de nævnte personer, jf. ligningslovens § 2, stk. 3.

Ved afgørelse af samme dato som nærværende, har Landsskatteretten fastsat markedsværdien for ejendommen [adresse2] til 16.000.000 kr. og dermed forhøjet anskaffelsessummen fra den af SKAT fastsatte pris på 11.900.000 kr.

Som følge heraf udgør differencen mellem den af selskabet medregnede anskaffelsessum på 17.900.000 kr. og den nu fastsatte anskaffelsessum 1.900.000 kr., som må anses for betalt af selskabet til fordel for selskabets hovedanpartshaver, og som derfor må anses for at være maskeret udlodning i overensstemmelse med det tidligere anførte omkring beskatningen af de respektive hovedanpartshavere i selskabet.

Den del af forskelsbeløbet, der skal henføres til beskatning hos klageren, anses således for at udgøre 6 % af 1.900.000 kr. svarende til 114.000 kr., og SKATs ansatte aktieindkomst nedsættes således fra 384.000 kr. til 114.000 kr. svarende til en nedsættelse på 270.000 kr.

Beskatning af værdi af fri bolig vedrørende [adresse2]

Faktiske oplysninger

Den 3. marts 2009 solgte klagerens søn [adresse2] til selskabet for kr. 17.900.000. Sønnen blev fortsat boende i selskabets ejendom frem til den 1. december 2009.

Der er fremlagt lejekontrakt vedrørende [adresse2], [by2], hvoraf det fremgår, at selskabet har udlejet ejendommen til hovedanpartshaverens nu tidligere samlever pr. 1. marts 2009 til en månedlig leje på 31.200 kr.

Klagerens søn har overfor SKAT fremlagt dokumentation for betaling af husleje vedrørene ejendommen med i alt 312.000 kr., svarende til 10 måneders husleje.

SKAT har i forbindelse med fastsættesen af værdien af fri bolig for sønnen opgjort beskatningen til 547.936 kr. beregnet efter reglerne i ligningslovens § 16, stk. 5, og § 16A, stk. 9, og godkendt fradrag heri med den konkrete huslejebetaling på 312.000 kr.

SKATs afgørelse

Hovedanpartshavere eller deres nærmeste familier, der bor i deres selskabs ejendom, skal beskattes. Dette fremgår af lignigslovens § 16 A, stk. 9, og § 16, stk. 5.

Selskabet har ikke lønoplyst værdi af fri bolig, ligesom der ikke i regnskabet er indstægtsført indkomst fra husleje.

Værdien af fri bolig omregnes med den højeste værdi af enten den offentlige ejendomsvurdering den 1. oktober i året før det pågældende indkomstår eller selskabets anskaffelsessum tillagt ejendomværdiskat.

En hovedanpartshaver kan blive beskattet, selvom godet ikke tilfalder ham personligt. En hovedanpartshaver kan også beskattes, hvis godet tilfalder en organisaton eller person, hvor hovedanpartshaveren har en personlig interesse.

Det er SKATs opfattelse, at klageren skal beskattes i perioden marts – december, da klagerens søn og børnebørn bebor [adresse2] i denne periode.

Værdien af fri bolig skal beregnes med en offentlige ejendomsvurdering 1. oktober 2008 på 11.500.000 kr.

Ejendomsværdien skal beregnes på grundlag af ejendomsvurderingen 2001 + 5 %, svarende til 4.777.500 kr.

Værdien af fri bolig kan derfor opgøres således:

Efter at havde modtaget Skatteankestyrelsens indstilling til sagens afgørelse har SKAT anført, at SKAT kan tiltræde, at klageren ikke skal beskattes af værdi af fri bolig.

Klagerens opfattelse

Klageren skal ikke beskattes af maskeret udlodning fra udlejningen af ejendommen [adresse2].

Klageren har ikke modtaget nogen goder fra selskabet, ligesom der ikke har været goder fra selskabet, der direkte eller indirekte har passeret hendes økonomi.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes udbytte af aktier, andelsbeviser og lignende værdipapirer. Dette fremgår af ligningslovens § 16A, stk. 1

I medfør af bestemmelsens stk. 2, skal alt, hvad der af selskabet udloddes til aktuelle aktionærer eller andelshavere henregnes til udbytte

En hovedanpartshaver, som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 4, der modtager udbytte fra selskabet i form af, at der stilles en bil, en sommerbolig, en lystbåd eller en helårsbolig til rådighed, skal ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregne værdien af godet tillagt eventuelt sparet privatforbrug i relation til godet. Godernes værdi ansættes efter reglerne i henholdsvis ligningslovens § 16, stk. 4, 5, 6 og 9. Dette følge af ligningslovens § 16A, stk. 5.

Det fremgår af ligningslovens § 16, stk. 9, at den skattepligtige værdi af fri bolig skal sættes til 5 pct. af beregningsgrundlaget. Desuden skal den skattepligtige værdi forhøjes med 1 pct. af den del af beregningsgrundlaget efter ejendomsværdiskattelovens § 4 A, der ikke overstiger 3.040.000 kr., og 3 pct. af resten, svarende til det beregningsgrundlag for ejendommen, der skulle have været anvendt, hvis ejendommen havde været omfattet af ejendomsværdiskatteloven.

Beregningsgrundlaget er det største beløb af enten ejendomsværdien pr. 1. oktober året før indkomståret eller i tilfælde, hvor der ikke er ansat en ejendomsværdi, handelsværdien pr. 1. oktober året før indkomståret eller anskaffelsessummen opgjort i henhold til ejendomsavancebeskatningslovens § 4, stk. 2 eller 3, med tillæg af forbedringer foretaget efter anskaffelsen, dog kun forbedringer foretaget inden den 1. januar i indkomståret.

Henset til, at det er klagerens søn og børnebørn, der har beboet ejendommen i den pågældende periode, er boligen konkret kun stillet til rådighed for klagerens søn, og der anses derfor ikke at være grundlag for at foretage beskatning af klageren af værdien af fri bolig, uanset hendes status som hovedanpartshaver. Det bemærkes videre, at klagerens søn er blevet beskattet fuldt ud af værdi af fri bolig i samme periode.

SKATs afgørelse nedsættes derfor med 32.876 kr.