Kendelse af 14-12-2015 - indlagt i TaxCons database den 12-02-2016

Faktiske oplysninger

Virksomheden er registreret den 1. oktober 1999 indenfor branchen ”anden post- og kurertjeneste”. For årene 2008 – 2010 har virksomheden haft indtægter fra [virksomhed1] A/S og [virksomhed2] ApS.

Der er ikke indsendt regnskabsmateriale til SKAT indenfor den angivne frist, hvorfor SKAT har indkaldt bankkontoudtog fra banken. Kontoudtogene har vist, at der ud over indtægter fra storvognmanden [virksomhed2] ApS ([virksomhed3]) også er store indsætninger fra [virksomhed1] A/S. SKAT har herefter indkaldt oplysninger om samhandel mellem [virksomhed4] og [virksomhed1] A/S.

Bilagene fra [virksomhed2] ApS består af både fakturaer, som virksomheden har udskrevet til storvognmanden, samt afregningsbilag, som storvognmanden har udskrevet. Beløbene, der fremgår af fakturaerne/afregningsbilagene svarer ikke til de beløb, der er udbetalt, da der forinden udbetaling er modregnet de udgifter, som storvognmanden afholder. Det drejer sig om f.eks. udgifter til billeje, forsikring, brændstof og arbejdstøj m.v. samt beløb til evt. administrationsgebyr m.v., såfremt virksomheden ikke overholder sine forpligtelser over for kunder eller [virksomhed2] ApS.

SKAT har hentet manglende bilagsmateriale hos virksomhedens revisor den 13. oktober 2011. Der er også modtaget årsregnskaber for årene 2008 og 2009, men ingen bogføring, ligesom der ikke er modtaget bilag eller bogføring for år 2010.

Salgsmoms

Ifølge de indsendte regnskaber for årene 2008 og 2009 udgør omsætningen henholdsvis 2.923.372 kr. og 3.031.415 kr. Der er efter det oplyste ikke indsendt kontospecifikationer, der kan specificere den selvangivne omsætning. For 2010 er der ikke indsendt selvangivelse eller årsregnskab.

SKAT har kontrolleret omsætningen og indsætninger på bankkonti, og sammenlignet med de indsendte bilag samt bilag modtaget fra henholdsvis [virksomhed2] ApS og [virksomhed1] A/S. Omsætningen er herefter opgjort således:

2008

2009

2010

Denne omsætning svarer til omsætningen på de bilag, som SKAT har modtaget fra [virksomhed2] ApS og [virksomhed1] A/S sammenholdt med indsætning i banken.

SKAT har herefter opgjort ændringer af momstilsvaret således:

Den samlede difference vedrørende salgsmoms udgør 510.652 kr., hvormed SKAT har forhøjet momstilsvaret.

Købsmoms

For købsmomsen har SKAT foretaget følgende ændringer:

Der fremgår telefonudgifter med 37.673 kr. af regnskabet for år 2008, som ikke er medregnet af SKAT i ovenstående skema.

For 2010 er driftsomkostningerne skønnet til 500.000 kr., og moms heraf udgør 125.000 kr. Der er fratrukket købsmoms med 295.591 kr., og SKAT har derfor ikke godkendt fradrag med differencen, 170.591 kr.

Købsmomsen er herefter sammenfattende ændret med (100.276 kr. + 754.811 kr. + 170.591 kr.) i alt 1.025.678 kr., og momstilsvaret er forhøjet i lighed hermed.

Det samlede momstilsvar er herefter ændret med (salgsmoms 510.652 kr. + købsmoms 1.025.678 kr.) i alt 1.536.330 kr.

SKAT har ved opgørelsen ikke anerkendt fradrag for købsmoms vedrørende udgifter til fremmed arbejde, som ifølge regnskabet udgør henholdsvis 1.133.207 kr. i år 2008 og 1.732.529 kr. i år 2009.

Fremmed arbejde, A-skat og AM-bidrag

Der er ifølge de indsendte regnskaber fratrukket udgifter vedrørende fremmed arbejde med 1.133.207 kr. i år 2008 og 1.732.529 kr. i år 2009.

Ifølge kontoudtog fra [virksomhed4] er der primært overført penge til virksomheden [virksomhed5]. Ved en sammenligning med kontoudtog fra [virksomhed5] er det desuden konstateret, at nogle af virksomhedens kontante hævninger er indsat på kontoen for [virksomhed5]. SKAT har konstateret, at der samlet er overført følgende beløb fra [virksomhed4] til [virksomhed5]:

Ifølge bilagsmaterialet, som er indsendt til SKAT, er der fundet bilag, som anses at vedrøre fremmed arbejde med følgende beløb:

Der er indberettet følgende lønudgifter ifølge SKATs systemer:

Ved en gennemgang af kontoudtog for henholdsvis [virksomhed4] og [virksomhed5] har SKAT blandt andet konstateret for januar 2009, at der er hævet penge fra banker i Indien.

Der er den 6. og 7. januar 2009 hævet kontante beløb på [person1]s konto [...31] i [finans1] Ltd., [...], Indien, og den 13. og 20. januar 2009 hævet kontante beløb på kontoen for [virksomhed4], konto nr. [...84], i samme bank i Indien.

Der er ligeledes på begge konti hævet penge i Sverige den 9. juni 2009. På konto [...84] ([virksomhed4]) er der brugt Visakort i [virksomhed8], [Sverige], mens der på konto [...31] ([person1]) er hævet et beløb hos [virksomhed9] AB, [Sverige].

SKAT har herefter konkluderet, at virksomhedens indehaver har haft adgang til begge konti, og at fakturaerne vedrørende fremmed arbejde er uden reelt indhold, og SKAT har anset følgende beløb for at udgøre udbetalinger uden skattetræk:

SKAT har derfor opkrævet yderligere AM-bidrag med i alt 299.984 kr. og A-skat med i alt 2.017.689 kr.

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet virksomhedens momstilsvar, AM-bidrag og A-skat for årene 2008, 2009 og 2010 med følgende beløb:

Gennemgangen af virksomhedens bankkontoudskrifter heraf har vist, at der mangler registrering af omsætning i virksomheden.

Herudover er der udbetalt store beløb til [virksomhed5], hvor bilagene er anset for at være uden reelt indhold. Endelig er der foretaget større hævninger på indehaverens bankkonto, som er anset at udgøre betaling af ”sort løn” til personale.

Der foreligger 2 fakturaer fra [virksomhed6] v/[person2] for september og oktober måned 2008, på hhv. 87.481,25 kr. og 88.750 kr. (inkl. moms). Der er oplyst kontonummer på fakturaerne, men der ses ikke at være foretaget overførsler mellem kontiene. Det ene beløb ses dog at være hævet på [virksomhed4]s konto, og efterfølgende indsat på kontoen for [virksomhed6], hvorefter beløbet hæves igen samme dag. Det andet beløb ses at være hævet i banken den 19. november 2011, men det foreligger ikke dokumenteret, om beløbet indsættes på kontoen for [virksomhed6].

Henset til følgende, godkendes der ikke fradrag for udgift til fremmed arbejde:

Selskabet [virksomhed7] S.M.B.A. er registreret den 7. juli 2007 indenfor branchen ”Kurertjeneste og udbringning af dagblade”, og den 1. januar 2008 er branchen ændret til ”Andre post- og kurertjenester”. Virksomheden blev registreret for moms den 7. juli 2007, og afmeldt for moms den 1. april 2008. Selskabet er gået konkurs den 21. april 2010.

Selskabets 2 direktører [person3] og [person4] er udtrådt af selskabet hhv. den 18. august 2009 og den 1. februar 2008, dvs. inden fakturaerne udskrives til [virksomhed4]. Sidstnævnte direktør er den 1. april 2009 indtrådt som direktør for [virksomhed10] S.M.B.A, som er revisor for [virksomhed4].

Der er fratrukket 5 fakturaer til [virksomhed7] S.M.B.A. i perioden fra 1. oktober 2009 til 29. oktober 2009. Det udførte arbejde er ikke specificeret nærmere end ”Kørsel if. aftale”. Alle fakturaer er påført et stempel [virksomhed11] v/[virksomhed7]. med CVR-nr. [...3]. Der er anført et andet kontonummer [...35]) på stemplet, end det kontonummer der fremgår af brevhovedet på fakturaen ([...]).

Førstnævnte kontonummer tilhører selskabet, mens det andet kontonummer tilhører selskabet [virksomhed12] S.M.B.A, hvor [person4] er direktør i perioden fra 1. november 2006 til 2. november 2009. Selskabet er gået konkurs den 16. maj 2011.

Alle fakturaer er kvitteret med en underskrift, ”krusedulle”, formentlig som kvittering for betalingen. Det er kun på den første faktura der er stemplet ”Betalt”. Fakturabeløbene udgør:

Fakturanr.DatoBeløb

501. oktober 2009128.200,00 kr.

539. oktober 200948.398,75 kr.

5616. oktober 200948.143,75 kr.

5823. oktober 200948.469,38 kr.

6029. oktober 2009 47.644,94 kr.

Fakturabeløb i alt inkl. moms320.856,82 kr.

Kontoudtogene for [virksomhed4] er herefter gennemgået for betalinger, og der er hævet følgende kontante beløb på konto [...84]:

Samlede kontante hævninger i perioden udgør 336.215 kr., og kan derfor dække fakturabeløbene, men bortset fra det første beløb, så er der ingen af de andre beløb, der svarer til fakturabeløbet. Det findes endvidere påfaldende, at der ikke overføres penge via banken, eftersom selskabets kontonummer (stempel) er oplyst på fakturaerne. Endelig er omsætningen for september/oktober 2009 ikke større end omsætningen i de øvrige måneder.

Sammenfattende anses også fakturaerne fra [virksomhed7] S.M.B.A. at være uden reelt indhold, da det ikke findes tilstrækkelig dokumenteret at arbejdet er udført, eller at betalingen er sket.

SKAT har på baggrund af gennemgangen forhøjet virksomhedens omsætning og momstilsvar. Der er desuden beregnet manglende indeholdt AM-bidrag og A-skat.

Virksomhedens opfattelse

Virksomhedens repræsentant har fremsat påstand om, at forhøjelsen af momstilsvaret skal nedsættes med 365.401 kr. for perioden 2008, med 643.117 kr. for perioden 2009 og med 527.812 kr. for perioden 2010. Han har herudover fremsat påstand om, at forhøjelsen af AM-bidraget skal nedsættes med 71.138 kr. for 2008, 135.057 kr. for 2009 og 90.780 kr. for 2010 og endelig skal A-skatten nedsættes med 511.555 kr. for 2008, 931.894 kr. for 2009 og 574.240 kr. for 2010.

Repræsentanten har endvidere fremsat påstand om, at afgørelsen lider af hjemmelsmangler i forbindelse med SKATs pålæg af indeholdelsespligt af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag samt adgang til at foretage ekstraordinær genoptagelse af virksomhedens momstilsvar for indkomståret 2008.

Nærværende sag drejer sig om, hvorvidt den personligt drevne virksomhed [virksomhed4] kan fradrage udgifter til fremmed arbejde, samt hvorvidt forhøjelsen af virksomhedens omsætning er korrekt, herunder hvorvidt SKATs skønsmæssige forhøjelse af indkomsten for 2010 er korrekt.

Det er virksomhedens overordnede opfattelse, at der ikke er grundlag for korrektionen af den selvangivne omsætning i virksomheden, herunder at betingelserne for opnåelse af fradragsret for udgifterne til fremmed arbejde er opfyldte.

1. Nærmere om virksomheden [virksomhed4]

Indehaveren kom oprindeligt til Danmark fra Indien i starten af 1990’erne. I perioden efter indehaveren kom til Danmark og indtil 1999, havde han en række forskellige lønmodtagerjobs.

Da han havde et ønske om at starte selvstændig virksomhed, valgte han imidlertid at opstarte den personligt drevne enkeltmandsvirksomhed, [virksomhed4] med CVR-nr. [...4], der blev indregistreret den 1. oktober 1999 inden for branchen “Andre post- og kurertjenester”.

Virksomheden har bl.a. beskæftiget sig med pakkekørsel for [virksomhed3] og levering af blade m.v. for [virksomhed1] og har i denne forbindelse bl.a. anvendt en række underleverandører.

Det kan i den forbindelse oplyses, at brugen af underleverandører i transportbranchen er særdeles udbredt. Branchen er organiseret således, at [virksomhed3] og [virksomhed1] køber transportydelser fra en række større vognmandsfirmaer, der igen køber transportydelser fra mindre vognmænd m.v.

Herudover har virksomheden i perioden fra 2008 - 2010 haft mellem 4 og 5 ansatte, der har forestået kørsel m.v. herunder indehaverens søn, [person5].

2. Nærmere om virksomhedens omsætning

Det fremgår af SKATs afgørelse af den 29. maj 2012, at SKAT har opgjort virksomhedens omsætning for indkomståret 2008 til kr. 3.500.720,40.

Virksomheden har, jf. årsregnskabet for 2008 selvangivet en omsætning på kr. 2.923.372.

Differencen vedrørende 2008 udgør herefter kr. 577.348.

SKAT har foretaget opgørelsen vedrørende virksomhedens omsætning for 2008, 2009 og 2010 med udgangspunkt i fakturaer modtaget fra [virksomhed1] A/S og [virksomhed2] ApS samt kontooplysninger fra [finans2].

Som det fremgår af ovenstående vedrørende omsætningen for 2008 har SKAT bl.a. taget udgangspunkt i indbetaling den 30. januar 2008, der ifølge SKAT udgør en indtægt på kr. 260.940 ex. moms.

Hertil bemærkes imidlertid, at det af faktura nr. 1016, der er betalt den 30. januar 2008, fremgår, at indbetalingen vedrører perioden fra den 21. december 2007 til den 20. januar 2008. Den pågældende faktura vedrører således bl.a. virksomhedens omsætning for 2007.

Det fremgår videre af SKATs afgørelse af den 29. maj 2012, at SKAT har opgjort virksomhedens omsætning for indkomståret 2009 og 2010 til hhv. kr. 3.638.496,13 og kr. 2.851.763,44.

Virksomheden har indsendt årsregnskab for 2009. Det fremgår heraf, at virksomheden har selvangivet en omsætning på kr. 3.031.415 for 2009.

Differencen vedrørende 2009 udgør herefter kr. 607.081.

For 2010 har SKAT fastsat virksomhedens overskud skønsmæssigt til kr. 440.000, idet der ikke er indsendt årsregnskab for dette indkomstår.

3. Nærmere om benyttelsen af fremmed arbejde

I perioden fra 2006 til 2008 voksede virksomheden væsentligt i omfang. På grund af væksten var det ikke muligt for virksomheden at ansætte kvalificeret personale til at udføre dens arbejdsopgaver.

Virksomheden valgte derfor i stedet at benytte sig af en række underleverandører, som kunne stille den nødvendige arbejdskraft til rådighed.

Det er væsentligt at bemærke, at virksomheden ikke har nogen konkret viden om, hvilke personer der rent faktisk har udført arbejdet, idet de pågældende personer har været ansat af de benyttede underleverandører.

Personerne har således aldrig haft kontakt til indehaveren, ligesom han ikke på noget tidspunkt har betalt de pågældende personer. Indehaveren har alene overført de aftalte beløb til de ansvarlige personer i virksomhederne, der har forestået arbejdet.

I begyndelsen, da virksomheden benyttede sig af fremmed arbejde, spurgte indehaveren sin daværende revisor, om det var i overensstemmelse med reglerne på området at betale sine underleverandører kontant. Revisor oplyste i den forbindelse, at det var i orden, såfremt virksomheden modtog dokumentation for de foretagne betalinger m.v.

Senere erfarede indehaveren imidlertid, at flere andre virksomheder inden for transportbranchen, fik nægtet fradrag m.v. i forbindelse med kontante betalinger til underleverandører af SKAT. Virksomheden besluttede derfor i 2009 at stoppe helt med at foretage kontante betalinger til sine underleverandører. Som det fremgår af nedenstående gennemgang, har langt størstedelen af betalingerne til de benyttede underleverandører i perioden fra 2008 - 2010 da også udgjort bankoverførsler.

3.1. Nærmere om [virksomhed5]

Af SKATs afgørelse fremgår, at virksomheden [virksomhed5] v/[person1] blev registreret den 10. januar 2008 inden for branchen vejgodstransport. Efterfølgende er virksomheden blevet afmeldt fra registrering med tilbagevirkende kraft pr. den 1. februar 2008, idet indehaveren [person1] senere rejste ud af Danmark.

Hertil bemærkes indledningsvist, at virksomhedens indehaver altid sørgede for at kontrollere, om hans underleverandører havde et gyldigt CVR-nr. i forbindelse med opstarten af samarbejdet. Som det fremgår af SKATs afgørelse, blev [virksomhed5]s CVR-nr. imidlertid afmeldt med tilbagevirkende kraft. Indehaveren har således ikke været vidende om, at virksomhedens CVR-nr. blev afmeldt efterfølgende, idet virksomheden havde et gyldigt nummer, da han foretog kontrol heraf.

Det kan i den forbindelse bemærkes, at erhvervsdrivende næppe er pligtige til at foretage en daglig kontrol af, om deres samarbejdspartnere er i besiddelse af en gyldig momsregistrering; det må være tilstrækkeligt, at der foretages en lejlighedsvis kontrol heraf - særligt i en situation, hvor samarbejdet med underleverandøren pågår, og virksomheden dermed ikke har nogen grund til at tro, at underleverandøren ikke længere er momsregistreret.

[person1] var søn af en af indehaverens bekendte fra Indien. Begge familier stammer således fra det samme område i Indien, hvor en stor del af deres familie var bosiddende.

Det er indehaverens bedste opfattelse, at [person1] oprindeligt kom til Danmark med henblik på at studere. Under sit ophold i Danmark valgte [person1] at opstarte en virksomhed, da han havde kontakt med en række andre udenlandske studerende, som manglende jobs til at finansiere deres studier.

Efter indehaverens bedste opfattelse er arbejdet med udbringning af aviser m.v. blevet udført af disse studerende, der har været ansat i virksomheden [virksomhed5]. Som nævnt har indehaveren imidlertid ikke haft nogen egentlig kontakt til de pågældende, da alt kontakt m.v. foregik igennem [person1] og han kan derfor ikke vide det med sikkerhed.

SKAT har i afgørelsen af den 29. maj 2012 ligeledes anført, at der løbende bliver hævet penge fra [person1]s konto. Dette forhold ses imidlertid ikke at have betydning for nærværende sag, idet indehaveren ubestridt ikke har været kontohaver eller haft fuldmagt til den pågældende konto. SKAT har i øvrigt ikke fremsendt kontooplysningerne vedrørende [virksomhed5], hvorfor det ikke er muligt for indehaveren at forholde sig til SKATs udokumenterede påstande.

Videre fremgår af SKATs afgørelse af den 29. maj 2012, at der i januar 2009 er blevet hævet penge i banker i Indien fra såvel indehaverens konto som fra [person1]s konto.

Årsagen til, at der er blevet hævet penge i samme bank i Indien, er blot, at såvel indehaveren som [person1] i januar 2009 deltog i en sammenkomst i Indien. I januar måned er det almindeligt, at der afholdes religiøse sammenkomster i Indien for at fejre den hinduistiske højtid “Makara Sankranti”. Herudover bemærkes, at der i den pågældende indiske landsby alene findes én pengeautomat. Såvel indehaveren som [person1] har således været nødsaget til at hæve pengene i samme pengeautomat og samme bank, hvilket er forklaringen på, at begge personer har foretaget hævninger i pengeautomaten i samme tidsrum. Det bemærkes dog, at SKAT, som ovenfor nævnt, ikke har fremlagt kontoudtogene vedrørende [person1]s konto, hvorfor oplysningerne om hævningerne må anses for at være udokumenterede.

SKAT har herudover i afgørelsen bemærket, at der i juni 2009 er sket hævninger i Sverige fra begge konti. Ifølge SKAT er der tale om, at indehaveren har brugt et VISA kort i [virksomhed8] i [Sverige] ([virksomhed13], [adresse1] i [Sverige]), og at [person1] har hævet et beløb hos [virksomhed9] AB ([adresse2] i [Sverige]).

Uanset, om det af SKAT anførte er korrekt - som ovenfor anført har SKAT ikke dokumenteret påstanden - må det antages at bero på en tilfældighed, om indehaveren og [person1] tilfældigvis befandt sig i [Sverige] den pågældende dag. [Sverige] er ofte anvendt som shoppedestination for danskere bosiddende i [by1]området, bl.a. på grund af den gunstige kurs på svenske kroner. Det kan således ikke antages at være unormalt, såfremt begge personer tilfældigvis befandt sig i [Sverige] samme dag.

Det kan for god ordens skyld oplyses, at indehaveren har forsøgt at finde [person1], men dette har p.t. ikke været muligt. Hans nuværende opholdssted er ikke indehaveren bekendt.

Virksomheden har for 2008 fratrukket i alt kr. 1.133.207 vedrørende fremmed arbejde og for 2009 kr. 1.732.539, jf. bilag 2 og 10. SKAT har gennemgået virksomhedens kontoudtog og har i den forbindelse opgjort betalingerne til [virksomhed5] til kr. 750.500 vedrørende 2008 og kr. 1.352.000 vedrørende 2009.

SKAT har i den forbindelse konkluderet, at der primært har været tale om bankoverførsler. Herudover fremgår det imidlertid af SKATs afgørelse, at der ligeledes har været tale om kontante hævninger, som efterfølgende skulle være indsat på [virksomhed5]s konto.

3.1.1. Vedrørende udseendet af fakturaer

SKAT har i afgørelsen af den 29. maj 2012 bl.a. anført, at de fakturaer, der er udstedt af [virksomhed5], har en stor grad af lighed med de fakturaer, som er udstedt af [virksomhed4]. SKAT konkluderer herefter, at det må være den samme person, der har udstedt fakturaerne.

Årsagen til, at der er en vis lighed mellem udseendet af fakturaerne for henholdsvis [virksomhed4] og [virksomhed5] er, at det var indehaveren, der oprindeligt viste [person1], hvordan fakturaerne skulle udarbejdes. [person1] vidste således ikke i begyndelsen, hvilke oplysninger fakturaerne skulle indeholde, hvorfor han bad indehaveren om hjælp hermed.

Udseendet på fakturaerne er således ikke udtryk for, at det er den samme person, der har udarbejdet fakturaerne, ligesom udseendet ikke har nogen betydning ved vurderingen af, om [virksomhed4] kan opnå fradrag for udgifterne til fremmed arbejde udført af [virksomhed5].

3.2. Nærmere om [virksomhed6]

I 2008 anvendte [virksomhed4] ligeledes underleverandøren [virksomhed6] v/[person2] i begrænset omfang. Indehaveren havde stiftet bekendtskab med [person2] via andre chauffører, der bl.a. kørte som underleverandører for [virksomhed3] ([virksomhed2]).

Da indehaveren som nævnt havde brug for assistance, blev det aftalt, at [virksomhed6] skulle hjælpe med kørsel.

Den overordnede årsag til, at virksomheden alene benyttede underleverandøren enkelte gange, var, at [person2] insisterede på, at modtage betaling i kontanter. Da indehaveren som nævnt ikke ønskede at betale sine underleverandører kontant, blev samarbejdet indstillet efter et par måneder.

Det samlede beløb fra fakturaerne udgør kr. 176.623,25 inkl. moms.

Af SKATs afgørelse af den 29. maj 2012 fremgår, at det ene beløb ses hævet fra [virksomhed4]s bankkonto og efterfølgende indsat på [virksomhed6]s bankkonto.

Det bemærkes, at SKAT ikke har fremlagt kontoudtog vedrørende [virksomhed6]; det er således ikke muligt at efterprøve SKATs udokumenterede påstande vedrørende beløbene på [virksomhed6]s bankkonto.

3.3. Nærmere om [virksomhed7] S.M.B.A

Udover de ovennævnte underleverandører har [virksomhed4] ligeledes samarbejdet med selskabet [virksomhed7] S.M.B.A.

Selskabet [virksomhed7] S.M.B.A. er registreret den 7. juli 2007 indenfor branchen “kurertjeneste udbringning af dagblade”. Den 1. januar 2008 blev branchen ændret til “Andre post- og kurertjenester”. Virksomheden blev momsregistreret fra registreringsdatoen den 7. juli 2007 og afmeldt moms den 1. april 2008. Selskabet gik konkurs den 21. april 2010.

Indehaveren kom i kontakt med selskabets direktør, [person3], via sin revisor, [person4], som kendte [person3].

Der blev herefter indgået en aftale om, at [virksomhed7] S.M.B.A. skulle fungere som underleverandør for [virksomhed4].

[virksomhed7] S.M.B.A. udførte herefter arbejde for [virksomhed4] i oktober måned 2009.

Der blev i den forbindelse udstedt en række fakturaer fra [virksomhed7] S.M.B.A. til [virksomhed4]. Der er tale om et samlet beløb på kr. 320.856,82.

SKAT har i afgørelsen af den 29. maj 2012 gennemgået fakturaerne og sammenlignet disse med hævninger fra [virksomhed4]s bankkonto. Konklusionen i SKATs afgørelse er, at de samlede hævninger i perioden overstiger fakturabeløbene. Det vil sige, at såfremt posteringerne udgør kontanthævninger, så er der samlet set hævet tilstrækkeligt med midler til at dække betalingen af fakturaerne (kr. 336.215).

SKAT har ikke henvist til bankkontooplysninger vedrørende [virksomhed7] S.M.B.As konti.

Henset til, at SKAT i de andre tilfælde har lagt vægt på kontooplysningerne og henset til, at SKAT

har mulighed for at indhente kontooplysninger m.v., forekommer det umiddelbart besynderligt, at

SKAT ikke har indhentet kontooplysninger vedrørende [virksomhed7] S.M.B.A.

4. Afsluttende bemærkninger

Det kan for god ordens skyld oplyses, at indehaveren p.t. alene opholder sig i Danmark i begrænset omfang. Da hans mor, der er 90 år gammel, befinder sig i Indien og er plejekrævende, opholder han sig en stor del af tiden i Indien og passer hende. Dette er i overensstemmelse med indiske traditioner, hvor der lægges stor vægt på familiens velbefindende m.v.

Af samme årsag driver han ikke i dag virksomhed i Danmark, men arbejder i stedet for sin søn, [person5], i dennes selskab.

1. Nærmere om virksomhedens omsætning

Det gøres gældende, at der ikke er grundlag for at gennemføre en forhøjelse af virksomhedens omsætning i indkomstårene 2008 og 2009.

Følgende fremgår af Den juridiske vejledning 2013-2, afsnit A.B.5.3.2 vedrørende mangelfuldt (kasse)regnskab som grundlag for forhøjelse;

”Selv om SKAT kan tilsidesætte et regnskabsgrundlag på grund al et manglende eller mangelfuldt ført og afstemt kasseregnskab, har SKAT dermed ikke pr. automatik grundlag for at tage det næste skridt: At varsle og foretage en skønsmæssig ændring af den skattepligtiges indkomstansættelse.

Regnskabsgrundlaget kan som udgangspunkt godt være rigtigt, selv om SKAT f.eks. har konstateret, at der ikke har været foretaget effektive kasseafstemninger.

Som grundlag for en skønsmæssig ændring af indkomstansættelsen skal SKAT i videre forstand og i hvert tilfælde selvstændigt begrunde, at en skønsmæssig ansættelse, der afviger fra den selvangivne skattepligtige indkomst, kan sandsynliggøres som mere retvisende end det selvangivne.”

Domstolene har i en lang række sager vist, at de ikke er tilbageholdende med at tilsidesætte SKATs skønsmæssige afgørelser, såfremt skønnet ikke er udøvet på et korrekt grundlag, eller såfremt skønnet må antages at være åbenbart urimeligt.

Der kan således henvises til Vestre Landsrets dom, offentliggjort i TfS 1995.361.

Dommen vedrørte en indehaver af en restaurationsvirksomhed, der fandtes ikke at have opfyldt kravene til regnskabsgrundlaget, som anført i mindstekravsbekendtgørelsen. Dette bl.a., fordi der hverken dagligt eller jævnligt var foretaget egentlige kasseafstemninger eller sket bogføring af kassedifferencer.

Vestre Landsret fandt derfor, at SKAT havde været berettiget til at foretage en skønsmæssig ansættelse af den pågældendes skattepligtige indkomst. Efter bevisførelsen kunne de af skattevæsenet valgte forudsætninger med hensyn til ølsalg dog ikke lægges til grund, og sagen hjemvistes til fornyet behandling hos ligningsmyndighederne.

Herudover kan henvises til Østre Landsrets dom af den 3. september 1999, offentliggjort i TfS

1999.724.

Sagen vedrørte et par, der i interessentskabsform drev en grøntforretning fra deres bopæl. Sagen drejede sig om lovligheden af skattemyndighedernes skønsmæssige forhøjelser af det selvangivne overskud, efter at det var konstateret, at regnskabsmaterialet var mangelfuldt.

Skatteyderne havde for 1991 selvangivet et overskud på kr. 23.036, som skattemyndighederne skønsmæssigt forhøjede med kr. 276.964 til kr. 300.000, som fordeltes med 50 pct. til hver. Landsretten fandt, at regnskabsgrundlaget var af en sådan karakter, at det ikke kunne lægges til grund for opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Landsretten fandt imidlertid efter en konkret vurdering, at skatteydernes indkomster havde været væsentligt lavere end de skønsmæssigt fastsatte, og sagen hjemvistes til ligningsmyndigheden til fornyet behandling.

Endelig kan henvises til Østre Landsrets dom, offentliggjort i SKM 2011.263.

Dommen vedrørte en køreskolelærer, der i indkomstårene 2003-2004 havde drevet erhvervsmæssig virksomhed som kørelærer. SKAT tilsidesatte skatteyders regnskabsgrundlag og foretog en skønsmæssig forhøjelse af hans skat og moms. Grundlaget for SKATs skøn var navnlig oplysninger indhentet fra politiet og køreteknisk anlæg om, hvilke elever der havde deltaget i teoretisk eller praktisk køreprøve eller havde været på køreteknisk anlæg i perioden. SKAT lagde til grund, at skatteyder for disse elever havde modtaget den fulde lovpakkepris, som efter det oplyste udgjorde kr. 6.690. Landsretten tiltrådte, at skatteyders regnskabsgrundlag var tilsidesætteligt, da der ikke var ført et løbende kasseregnskab og jævnligt foretaget effektive kasseafstemninger, og at skattemyndighederne derfor havde været berettiget til at foretage en skønsmæssig ansættelse af skatteyders skattepligtige indkomst og momstilsvar.

Skatteyder havde en række indsigelser mod det udøvede skøn, herunder at han i et vist omfang kørte timer for andre køreskoler uden at modtage betaling herfor, mod at han efter et antal timer overtog eleven og kunne forestå kørsel af ekstratimer mod betaling fra en af de andre køreskoler eller direkte fra eleverne. Efter bevisførelsen lagde landsretten til grund, at skatteyder i betydeligt omfang indgik aftaler med køreskoler om at overtage en del af skolernes elever, således at han efter aftalerne skulle gennemføre de køretimer, som eleverne havde betalt for til de pågældende køreskoler ved købet af en lovpakke eller en anden pakke, og således at eleverne ikke for disse timer også skulle betale til skatteyder. Landsretten tilsidesatte derfor den af skattemyndighederne valgte forudsætning om at antage, at skatteyder for hver elev havde haft en indtægt på kr. 6.690 vedrørende de køretimer, som var omfattet af lovpakkerne, og hjemviste følgelig sagen til fornyet behandling hos SKAT.

Af de ovennævnte domme kan for det første udledes, at domstolene ikke er tilbageholdende med at prøve, om grundlaget for det af SKAT udøvede skøn er korrekt. For det andet kan udledes, at selv i den situation, hvor der er grundlag for at tilsidesætte regnskabsgrundlaget, er dette ikke ensbetydende med, at der er grundlag for at gennemføre en forhøjelse af den selvangivne indkomst. Selvom regnskabet således ikke er udarbejdet i overensstemmelse med bogføringslovens regler m.v., kan det selvangivne resultat, på trods af dette, således godt være rigtigt.

Med andre ord stilles der krav om, at SKAT skal kunne dokumentere rigtigheden af det udøvede skøn, herunder de valgte forudsætninger for skønsudøvelsen.

Herudover fremgår følgende af Den juridiske vejledning 2013-2, afsnit A.B.5.3.2 vedrørende mangelfuldt (kasse)regnskab som grundlag for forhøjelse;

“På baggrund af domstolspraksis igennem flere årtier kan SKAT tilsidesætte et utilstrækkeligt ført og afstemt (kasse)regnskab som grundlag for opgørelsen af den skattepligtige indkomst, hvis:

Det fremgår bl.a. heraf, at SKAT skal kunne påvise, at der er tale om væsentlige fejl i den pågældende virksomheds udarbejdede regnskaber. Såfremt dette regnskab tilsidesættes, da skal SKAT ikke pr. automatik tilsidesætte regnskabet. Såfremt SKAT foretager en ny opgørelse, da er der krav om, at SKAT i hvert enkelt tilfælde selvstændigt skal begrunde, at denne opgørelse kan sandsynliggøres som værende mere retvisende end den selvangivne opgørelse.

I nærværende sag bestrides det, at der er grundlag for at tilsidesætte bogføringsmaterialet som udgangspunkt for opgørelsen af virksomhedens omsætning i 2008 og 2009. Herudover bestrides SKATs skønsmæssige opgørelse for indkomståret 2010. SKATs opgørelser er behæftet med en række fejl, som er anført i det følgende;

Vedrørende SKATs opgørelse for indkomståret 2008 har SKAT bl.a. taget udgangspunkt i en indbetaling foretaget den 30. januar 2008, Imidlertid skal det bemærkes, at denne indbetaling vedrører faktura nr. 1016, hvoraf det fremgår, at indbetalingen fra [virksomhed1] A/S vedrører perioden 21. december 2007 - 20. januar 2008, jf. bilag 3, 1. Det kan hermed konstateres, at en del af indbetalingen vedrører arbejde udført af [virksomhed4] i indkomståret 2007, hvorfor der ikke er grundlag for at medtage denne del af indbetalingen til opgørelsen for indkomståret 2008.

For så vidt angår SKATs opgørelse for 2010 har SKAT i forhold til arbejdet udført for [virksomhed2] ApS medtaget fakturaer, der ligeledes fremgår af indbetalinger på [virksomhed4]s konto. Imidlertid kan det konstateres, at SKAT også har medtaget de fakturaer, hvor der ikke foreligger tilsvarende indbetalinger på [virksomhed4]s konti.

SKATs opgørelse vedrørende udbetalingerne fra [virksomhed2] ApS er således ikke i overensstemmelse med de overførsler, der er blevet indsat på [virksomhed4]s konto [...84] i [finans2] hhv. [virksomhed4]s konto [...97].

Ved en gennemgang af SKATs opgørelser for 2008 og 2009 kan det konstateres, at SKAT alene har medtaget de fakturaer i opgørelsen, som på tilsvarende vis fremgår som overførsler på [virksomhed4]s konto. På denne baggrund forekommer det besynderligt, at SKAT har anvendt to forskellige fremgangsmåder ved udarbejdelsen af opgørelserne for hhv. 2008, 2009 og 2010. Hertil skal det anføres, at SKAT som minimum bør være konsekvent i valget af opgørelsesmetode for samtlige indkomstår, når der udarbejdes reviderede opgørelser.

På trods af, at SKATs opgørelser for indkomstårene 2008-2010 i det hele bestrides, vedlægges herunder en opgørelse over de indbetalinger fra [virksomhed2] ApS, som rent faktisk kan konstateres som reelle indbetalinger til [virksomhed4]s konto [...84] i [finans2];

Det fremgår af SKATs opgørelse, at udbetalingerne fra [virksomhed2] ApS er blevet opgjort til at udgøre et beløb på i alt kr. 501.641,55. Ovennævnte opgørelse over de faktisk foretagne udbetalinger til [virksomhed4] i indkomståret 2010 udgør i alt kr. 349,238,56. Der er således tale om en betydelig difference på kr. 152.402,02, hvorfor det er særdeles vigtigt, at SKAT er konsekvent i valget af opgørelsesmetode, idet der ellers er risiko for at foretage en række betydelige fejl i opgørelsen.

Herudover har SKAT i opgørelsen for 2010 vedrørende 4. kvartal medtaget en overførsel på kr. 311.798,75 fra [virksomhed1] A/S, som angiveligt skulle være overført til [virksomhed4]s konto den 21. december 2010. Dette beløb kan hverken identificeres ved en udstedt faktura fra [virksomhed1] A/S og ses heller ikke at fremgå som overførsler på kontoudskrifter vedrørende [virksomhed4]s konto [...84] i [finans2] og ej heller af [virksomhed4]s konto [...97] i [finans2] eller af indehaverens private konto 3134 0836 97 i [finans2].

Som det blev anført ovenfor fremgår det af retspraksis samt af Den juridiske vejledning, at selv i den situation, hvor der er grundlag for at tilsidesætte regnskabsgrundlaget, medfører dette ikke pr. automatik, at der er grundlag for at gennemføre en forhøjelse af den selvangivne indkomst, idet det selvangivne resultat godt kan være rigtigt på trods af, at regnskabet ikke er udarbejdet i overensstemmelse med bogføringslovens regler m.v.

Herudover er SKAT underlagt et krav om, at myndigheden skal kunne påvise, at den af SKAT foretagne opgørelse kan sandsynliggøres som værende mere retvisende end den selvangivne opgørelse. Det fremgår med al tydelighed af ovennævnte opgørelse, at SKAT i nærværende sag ikke har været i stand til at foretage en korrekt opgørelse af virksomhedens omsætning for 2010.

Ligeledes fremgår det af de ovenfor nævnte grunde, at der ej heller er grundlag for at tilsidesætte virksomhedens regnskaber for 2008 og 2009, idet SKATs opgørelse ikke fremkommer mere retvisende end den opgørelse, der er foretaget af virksomheden og som fremgår af virksomhedens årsregnskaber.

2. Nærmere om adgangen til fradrag for fremmed arbejde

Det fremgår af SKATs afgørelse af den 29. maj 2012, at SKAT har nægtet fradrag for virksomhedens udgifter til fremmed arbejde til hhv. virksomheden [virksomhed5] v/[person1], [virksomhed6] v/[person2] og selskabet [virksomhed7] S.M.B.A, jf. nærmere nedenfor.

2.1. Generelt vedrørende fradrag af driftsomkostninger

Det helt centrale ved afgrænsningen af de fradragsberettigede driftsomkostninger er, at disse udgør udgifter med indkomstvirkning og derved udgør en forudsætning for skabelsen af indtægterne.

De fradragsberettigede driftsomkostninger er udgifter, som er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten.

For at en udgift er omfattet af driftsomkostningsbegrebet, stilles der det krav, at udgiften har en vis kvalificeret tilknytning til virksomhedens drift og dermed til driftsindtægterne.

Det fremgår af retspraksis, herunder Højesterets dom refereret i UfR 2004.1561, at skatteyderen som udgangspunkt har bevisbyrden for, at betingelserne for at foretage et skattemæssigt fradrag er opfyldte.

Skatteyder skal således sandsynliggøre, at udgiften er afholdt, og at denne relaterer sig til driften af den pågældende virksomhed.

Dette er tillige omtalt af Jan Pedersen m.fl. i Skatteretten 1, 6. udgave 2013, side 217, hvoraf følgende fremgår:

”Da skatteretten ikke indeholder særlige formkrav, kan der i princippet ikke stilles krav om, at en udgift er dokumenteret ved et egentligt bevis for udgiftens afholdelse og størrelse i form af faktura eller lignende. Det er tilstrækkeligt, at den skattepligtige uden rimelig tvivl sandsynliggør udgiftens afholdelse.”(repræsentantens fremhævning)

Som det fremgår heraf, kan der altså ikke stilles særlige formkrav fra skattemyndighedernes side til bevisførelsen. Skatteyder skal således blot sandsynliggøre, at udgiften er afholdt og har tilknytning til driften.

På baggrund af det ovenfor anførte kan det helt overordnet konkluderes, at fradragsberettigede driftsomkostninger skal være afholdt for at erhverve, sikre eller vedligeholde indkomsten. Det kan videre udledes, at der alene kan stilles krav om. at skatteyderen skal sandsynliggøre den pågældende udgift, idet der således ikke stilles egentlige formkrav til dokumentationen herfor.

Det er således væsentligt at bemærke, at der er forskel på de krav, der stilles for at opnå et fradrag, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, og de krav der stilles for at opnå momsfradrag, jf. momslovens § 37.

I momslovgivningen er der således udstedt helt særlige regler, der i detaljeret grad normerer de krav, der skal være opfyldt, førend en faktura kan berettige til momsfradrag. Der henvises til momsbekendtgørelsens regler, herunder særligt § 40, hvoraf det fremgår, at der stilles en række specifikke krav til fakturaens indhold for at kunne opnå momsfradrag.

Det er således åbenlyst, at der i modsætning til udgangspunktet i relation til den skatteretlige vurdering, jf. driftsomkostningsbegrebet i statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, stilles en lang række formelle krav til den faktura, der udstedes, førend der kan opnås fradrag for momsen.

Herudover er der den væsentlige forskel, at momslovgivningen er baseret direkte på en række EU-direktiver og således er funderet i en anden lovtradition end skatteretten.

Det kan på denne baggrund konkluderes, at det forhold, at SKAT ikke finder, at betingelserne for at afløfte momsen i den konkrete situation er opfyldte, ikke er ensbetydende med, at der heller ikke i skatteretlig henseende kan opnås fradrag for de afholdte omkostninger.

I forhold til nærværende sag er det således ikke afgørende, i hvilket omfang de i sagen omhandlede fakturaer de facto er betalt, hvilket SKAT indirekte synes at lægge til grund, når det i SKATs afgørelser anføres, at der efter SKATs opfattelse ikke foreligger nogen egentlig reel dokumentation for, at de fratrukne beløb er tilgået indehaverne af de i sagen omhandlede virksomheder.

2.2. Nærmere om overførslerne til [virksomhed5]

Det fremgår af SKATs afgørelse af den 29. maj 2012, at SKAT er af den opfattelse, at indehaveren har haft rådighed over kontoen for [virksomhed5]. SKAT har gennemgået kontoudtogene for [virksomhed5], og i den forbindelse har SKAT konstateret, at der både i Indien og i Sverige er blevet hævet penge fra [virksomhed4]s konto samt fra den konto, der tilhører [virksomhed5]. Følgende fremgår af SKATs afgørelse, jf. bilag 1:

”Ved en gennemgang af kontoudtogene for hhv. [virksomhed4] og [virksomhed5], fremgår det bl.a. af begge kontoudtog for januar 2009, at der er blevet hævet penge fra banker i Indien. Efter vores opfattelse er det et udtryk for, at [person6] er den der har haft rådighed over kontoen for [virksomhed5], og derved har haft et hævekort, som ligeledes er brugt i Indien.

F.eks. er der den 6. og 7. januar 2009 hævet kontante beløb på [person1]‘s konto ([...31]) i [finans1] LTD./ [...], INDIEN, og den 13. og 20. januar 2009 hævet kontante beløb på kontoen for [virksomhed4] ([...84]) i samme bank i Indien.

Ligeledes fremgår det af kontoudtogene, at der på begge konti er hævet penge i Sverige den

9. juni 2009. På konto [...84] ([virksomhed4]) er der brugt VISA i [virksomhed8], [Sverige], hvor der på konto

[...31] ([person1]) er hævet et beløb hos [virksomhed14] Ab, som også er beliggende i [Sverige].

Fakturaerne som hhv. [virksomhed4] og [virksomhed5] udskriver, har endvidere stort set samme udseende / opbygning, hvilket også taler for, at det er samme person der har udarbejdet bilagene.”

På denne baggrund har SKAT nægtet at godkende udgifter til fremmed arbejde vedrørende [virksomhed5], idet bilagene efter SKATs opfattelse er uden reelt indhold og anses for udarbejdet med det formål at dække over sorte lønninger.

For så vidt angår det forhold, at [virksomhed5] er blevet afmeldt fra registrering med tilbagevirkende kraft fra den 1. februar 2008, gøres det gældende, at indehaveren på ingen måde har været vidende om dette forhold. Han har som almindelig procedure kontrolleret, at de virksomheder, som han indledte et samarbejde med, havde et gyldigt CVR.nr. Det kan ligeledes anføres, at der i løbet af parternes samarbejde ikke har foreligget situationer el.lign., som kunne indikere, at virksomheden var blevet afmeldt med tilbagevirkende kraft. Dette gør sig både gældende i forhold til det udførte arbejde samt de udstedte fakturaer, som indeholder virksomhedens CVR-nr.

Videre fremgår det af SKATs afgørelse, at SKAT har konstateret, at der i 2009 er blevet hævet penge fra samme bank i Indien med en uges mellemrum. Det skal hertil anføres, at både [person1] og indehaverens familie stammer fra samme område i Indien. I januar måned er det almindeligt, at der afholdes religiøse sammenkomster i Indien for at fejre den hinduistiske højtid “Makara Sankranti”. Henset til dette forekommer det på ingen måde mistænkeligt, at både [person1] og indehaveren begge var i Indien på dette tidspunkt, da der værnes om familietraditionerne i Indien, og det derfor er mere eller mindre obligatorisk at deltage i de religiøse sammenkomster i Indien. Herudover er der tale om en lille landsby, hvor der alene findes én pengeautomat, hvilket medfører, at [person1] og indehaveren naturligvis har været nødsaget til at benytte samme bank i den periode, hvor de begge var i Indien.

For så vidt angår hævningerne i Sverige den 9. juni 2009, er der tale om hævninger foretaget i to forskellige forretninger, hhv. [virksomhed8] i [Sverige] på adressen [virksomhed13], [adresse1] og [virksomhed9] AB på adressen [adresse2] i [Sverige].

Det har imidlertid ikke været muligt for indehaveren at tage stilling til SKATs påstand om, at [person1] angiveligt skulle have foretaget hævninger i Sverige den samme dag som ham, idet SKAT ikke har vedlagt dokumentation, der bekræfter denne påstand. Det skal hertil anføres, at SKAT fortsat afviser at udlevere den fornødne dokumentation herfor, hvorfor det fortsat ikke er muligt for indehaveren at tage stilling hertil. Det samme gør sig gældende i forhold til SKATs ovennævnte påstand om, at [person1] angiveligt befandt sig i Indien på samme tidspunkt som indehaveren. På denne baggrund må det anses for udokumenteret fra SKATs side, at [person1] befandt sig i Indien hhv. i [Sverige] på samme tidspunkter som indehaveren.

Såfremt det på trods af ovenstående findes dokumenteret, at [person1] og indehaveren begge har foretaget hævninger i hver deres bank i [Sverige] den 9. juni 2009, må det antages at bero på en tilfældighed, at de begge befandt sig i [Sverige] den pågældende dag. Det skal hertil bemærkes, at [Sverige] er en populær shoppedestination for danskerne på grund af den gunstige kurs på svenske kroner. Dette gjorde sig i særdeleshed gældende på det tidspunkt, hvor indehaveren, og angiveligt også [person1], befandt sig i Sverige. Der henvises til en artikel offentliggjort i Børsen den 22. juni 2009 med overskriften “Danskerne shopper [Sverige] ud af krisen”, hvoraf det bl.a. fremgår, at antallet af danske endagsbesøgende i Sverige i det første halvår af 2009 var steget med 36 procent i forhold til samme periode i 2008.

Ligeledes fremgår følgende bl.a. af artiklen, jf. bilag 15;

”[Sverige]s forretningsliv nyder rigtig godt af danskernes købelyst. Ikke mindst, når det gælder tøj, sko og designervarer. Ifølge [person7] Fra [virksomhed15] redder danskerne ligefrem [Sverige] uden om den økonomiske krise.

”Vi er ikke så påvirket af krisen som i de andre dele af Sverige. Salget er stigende, og denne sommer ser det ud til at blive bedre end sidste sommer. Det kan vi takke danskerne for, siger [person7] til [...].

Nogle dage er otte ud af ti kunder i [Sveriges] butikker danskere, viser undersøgelser fra [Sverige]s butikssamvirke.”

Henset til ovenstående forekommer det på ingen måde utænkeligt, at både [person1] og indehaveren, ved en tilfældighed og uafhængigt af hinanden, begge befandt sig i [Sverige] den 9. juni 2009.

På baggrund af ovenstående må det anses for særdeles kritisabelt, at SKAT i afgørelsen af den 29. maj 2012 uden videre lægger til grund, at indehaveren har haft rådighed over kontoen for [virksomhed5] alene ud fra to enkeltstående hændelser i hhv. Indien og Sverige. Ligeledes forekommer det særdeles betænkeligt, at SKAT har nægtet - og fortsat nægter - indehaveren adgang til at forholde sig til denne alvorlige påstand, idet SKAT ikke har fremlagt dokumentation for ovenstående påstande. Det skal hertil bemærkes, at indehaveren har forsøgt at tage kontakt til [person1] med henblik på at få adgang til de oplysninger vedrørende [virksomhed5], som SKAT henviser til i afgørelsen. Beklageligvis har det ikke været muligt at få fat på [person1], hvorfor indehaveren fortsat ikke har haft lejlighed til at forholde sig til ovenstående påstande.

Følgende fremgår af SKATs afgørelse;

”Pengene der overføres til [person1]‘s konto hæves som regel kort efter ad flere gange med maks. 15.000 kr. ad gangen (hæveautomat), indtil kontoen er næsten tømt. Henset til størrelsen af virksomhedens omsætning, anses disse hævninger at være foretaget til brug for betaling af sorte lønninger.”

For så vidt angår SKATs påstand om, at de overførte beløb fra [virksomhed4]s konto til [virksomhed5]s konto umiddelbart efter indsætningen er hævet igen, findes det helt absurd, at dette forhold kan komme indehaveren til skade. Dette forhold har intet med nærværende sag at gøre, idet han ikke har været kontohaver eller har haft fuldmagt el.lign. til [virksomhed5]s konto. Indehaveren har overholdt sin del af aftalen med [person1] ved at overføre penge for det arbejde, som [virksomhed5] udførte for [virksomhed4]. Hvad [person1] herefter vælger at foretage sig med de overførte beløb kan indehaveren under ingen omstændigheder holdes ansvarlig for. Såfremt SKAT finder [person1]s dispositioner mistænkelige, bør SKAT rette direkte henvendelse til [person1] for at få udredet dette forhold.

SKAT har videre anført i afgørelsen af den 29. maj 2012, at fakturaerne har tilnærmelsesvis samme udformning, hvilket efter SKATs opfattelse taler for, at det er samme person der har udarbejdet bilagene.

Det bestrides ikke, at fakturaerne har visse lighedstegn. Årsagen hertil skal dog findes i, at [person1] oprindeligt kom til Danmark for at studere, men under sit ophold valgte at starte virksomhed. Da [person1] således ikke havde kendskab til de praktiske forhold, der gjorde sig gældende ved opstart af virksomhed i Danmark, fik han hjælp af indehaveren til at udforme en faktura. [person1] var søn af en af indehaverens bekendte fra Indien, hvorfor han naturligvis gerne ville hjælpe [person1] med dette.

På denne baggrund kan det hermed konstateres, at den tilnærmelsesvist identiske udformning af fakturaerne på ingen måde er udtryk for, at det er samme person, der har udarbejdet disse, idet indehaveren alene har vist [person1], hvordan fakturaen skulle se ud, og [person1] herefter selv har udarbejdet fakturaerne. På denne baggrund findes der ikke at være tilstrækkelige holdepunkter for at anse fakturaerne for at være udarbejdet af samme person.

Ligeledes skal det anføres, at selve udseendet på fakturaerne ikke har nogen indflydelse på, hvorvidt [virksomhed4] kan opnå fradrag for udgifter til fremmed arbejde udført af [virksomhed5]. Det fremgår af ovennævnte betragtninger i bl.a. SKATs juridiske Vejledning, at skatteyder skal være i stand til at sandsynliggøre uden rimelig tvivl, at skatteyder det pågældende år har været endeligt forpligtet til at betale de pågældende beløb for at få fradrag for udgifterne i medfør af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

For så vidt angår det udførte arbejde af [virksomhed5], har SKAT anset de udstedte fakturaer for at være uden reelt indhold og udarbejdet til brug for at dække over “sorte lønninger” i [virksomhed4]. Hertil skal opmærksomheden henledes på, at der i dansk ret gælder et klart udgangspunkt om, at der er aftalefrihed. Dette medfører, at virksomheder som altovervejende hovedregel frit kan indgå de aftaler, de ønsker at indgå, og der ikke stilles særlige formkrav hertil som forudsætning for, at aftalen bliver anset som retligt forpligtende.

Det skal hertil bemærkes, at en aftale med en underleverandør inden for transportbranchen ikke i lovgivningen er underlagt et krav om skriftlighed el.lign., hvorfor der på dette område er aftalefrihed. Det er således tilstrækkeligt til at binde parterne, at der er indgået en mundtlig aftale om det arbejde, der ønskes udført. Det skal hertil bemærkes, at det er helt almindeligt inden for vognmandsbranchen, at man indgår mundtlige aftaler, idet vognmændene indgår i et større netværk med hinanden, og der således er gensidig forståelse for - og tillid til - at man overholder de aftaler, der indgås mundtligt. På denne baggrund blev der i nærværende sag ikke udarbejdet egentlige skriftlige aftaler med [virksomhed5] forud for udførelsen af det aftalte arbejde. Dette blev ej heller anset for nødvendigt, idet indehaveren ligeledes havde et overfladisk kendskab til [person1], idet indehaveren kendte [person1]s far.

For så vidt angår betalingerne til [person1], fremgår det af samtlige fakturaer udstedt af [virksomhed5], at der løbende er blevet udført arbejde for [virksomhed4]. Rent aftaleretligt har [virksomhed4] allerede på det tidspunkt, hvor den mundtlige aftale blev indgået med [person1], været endeligt forpligtet til at betale for det udførte arbejde. Dette medfører, at [virksomhed4] under alle omstændigheder må anses for at være endeligt retligt forpligtet til at betale for det udførte arbejde, i det øjeblik, hvor virksomheden modtog de udspecificerede fakturaer fra [virksomhed5].

Det fremgår med al tydelighed af [virksomhed4]s konti i [finans2] (konto [...84] samt konto [...79]), at der løbende er blevet overført penge til [virksomhed5] for det udførte arbejde. På denne baggrund har [virksomhed4] været i stand til at dokumentere, at de pågældende udgifter faktisk er afholdt. Under alle omstændigheder findes [virksomhed4] uden rimelig tvivl at have sandsynliggjort, at de pågældende udgifter er afholdt, hvilket er tilstrækkeligt for at få tilkendt fradrag for fremmed arbejde i medfør af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, jf. betragtningerne ovenfor. Sammenfattende gøres det således gældende, at [virksomhed4] opfylder betingelserne for at opnå fradrag for fremmed arbejde i medfør af statsskattelovens § 6, litra a, idet der er fremlagt tilstrækkelig dokumentation for de afholdte udgifter til [virksomhed5].

2.3. Nærmere om overførslerne til [virksomhed6]

Der foreligger to fakturaer fra [virksomhed6] v/[person2] for hhv. september og oktober måned

2008. Fakturaerne udgør kr. 87.481,25 inkl. moms for det udførte arbejde i september 2008 og kr. 88.750,00 inkl. moms for det udførte arbejde i oktober 2008.

SKAT har i afgørelsen af den 29. maj 2012 anført følgende i forhold til ovennævnte fakturaer, jf. bilag 1;

”Der er oplyst kontonr. på fakturaerne, men der ses ikke at være foretaget overførsler mellem kontiene. Det ene beløb ses dog at være hævet på [virksomhed4]s konto, og efter følgende indsat på kontoen for [virksomhed6], hvorefter beløbet hæves igen samme dag. Det andet beløb ses at være hævet i banken den 19. november 2011, men det foreligger ikke dokumenteret, om beløbet indsættes på kontoen for [virksomhed6].”

På denne baggrund har SKAT nægtet fradrag for udgifter til fremmed arbejde. Dette er også sket med henvisning til, at omsætningen for september og oktober måned 2008 ikke ses at være større end de øvrige måneder.

Det fremgår af SKATs afgørelse, at SKAT anser den ene faktura for at være tilstrækkeligt dokumenteret, idet beløbet er hævet på [virksomhed4]s konto og herefter er indsat på [virksomhed6]s konto. Det drejer sig om betatingen på i alt kr. 88.750,00 for det udførte arbejde i oktober måned 2008, som er overført den 19. november 2008 fra [virksomhed4]s konto [...97] til [virksomhed6]s konto, jf. bilag 9.

Imidlertid har SKAT anset det forhold, at samme beløb er hævet fra [virksomhed6]s konto samme dag, som udtryk for, at beløbet angiveligt skulle være returneret til [virksomhed4]. Hertil skal det anføres, at SKAT på ingen måde har været i stand til at dokumentere denne påstand. På samme måde, som det blev nævnt ovenfor vedrørende [person1]s konto, findes det helt absurd, at det forhold, at det overførte beløb er hævet fra [virksomhed6]s konto samme dag, kan komme indehaveren til skade. De dispositioner, som [virksomhed6] foretager sig uafhængigt af samarbejdet med [virksomhed4], har intet med nærværende sag at gøre. Ligeledes har indehaveren på intet tidspunkt været kontohaver eller haft fuldmagt el.lign. til [virksomhed6]s konto. Virksomheden har overholdt sin del af aftalen med [virksomhed6] ved at betale for det af [virksomhed6] udførte arbejde for [virksomhed4].

Hvordan [virksomhed6] herefter disponerer over det overførte beløb, kan virksomheden under ingen omstændigheder holdes ansvarlig for. Såfremt SKAT finder det mistænkeligt, at beløbet er hævet samme dag, som det er indsat, må SKAT udrede dette direkte med [virksomhed6]. Da der er tale om en alvorlig påstand fra SKATs side, findes det særdeles kritisabelt, at SKAT nægter virksomheden fradrag for udgifter til fremmed arbejde på baggrund af en enkeltstående begivenhed, som er den helt uvedkommende. Det gøres således gældende, at [virksomhed6]s dispositioner vedrørende det overførte beløb på ingen tænkelig måde kan komme virksomheden til skade, idet virksomheden ikke kan kontrollere denne uafhængige virksomheds handlinger og under ingen omstændigheder kan pålægges et ansvar herfor. På denne baggrund må det overførte beløb til [virksomhed6] vedrørende det udførte arbejde for oktober måned anses for at være tilstrækkeligt dokumenteret.

For så vidt angår det udførte arbejde for september måned 2008, fremgår det af SKATs afgørelse af den 29. maj 2012, at SKAT ikke anser denne udgift for tilstrækkeligt dokumenteret. SKAT har bl.a. anført, at beløbet angiveligt skulle være hævet fra [virksomhed6]s konto den 19. november 2011.

Denne påstand har virksomheden ikke haft mulighed for at tage stilling til, idet SKAT beklageligvis nægter indehaveren adgang til de relevante dokumenter fra [virksomhed6] på samme måde som SKAT nægter adgang til oplysningerne vedrørende [person1],

Ifølge virksomheden blev samarbejdet med [virksomhed6] indledt, fordi virksomheden i september måned 2008 akut havde brug for ekstra arbejdskraft. Som det fremgår af sagsfremstillingen ovenfor, insisterede [person2] på at modtage kontant betaling for det udførte arbejde. Virksomheden forsøgte så vidt muligt at undgå at betale sine underleverandører kontant, men fik oplyst af dens revisor, at det rent skatteretligt var i orden at betale underleverandørerne kontant, hvis dette kunne dokumenteres. På denne baggrund indvilligede virksomheden helt undtagelsesvist i, at betale [virksomhed6] kontant kr. 87.481,25 for arbejdet udført i september måned 2008.

Det fremgår af [virksomhed4]s konto [...84] i [finans2], at der den 3. oktober 2008 er sket en hævning på kr. 87.496,25 benævnt “kundekort [...]”. Denne hævning er foretaget blot to dage efter, at virksomheden modtog fakturaen fra [virksomhed6], hvorfor det har formodningen for sig, at denne hævning er blevet benyttet til at betale [virksomhed6]. Hertil kommer at størrelsen af denne kontante hævning fra [virksomhed4]s konto i [finans2] skaber en klar formodning for, at det netop var fakturaen fra [virksomhed6], som blev betalt.

Som det fremgår ovenfor, fik indehaveren overtalt [virksomhed6] til at modtage elektronisk betaling for det udførte arbejde i oktober 2008. På trods af dette blev samarbejdet hurtigt afbrudt, idet [person2], ifølge indehaveren, herefter igen insisterede på at modtage kontant betaling.

For så vidt angår kontant betaling til underleverandører kan det anføres, at det fremgår af bestemmelsen i ligningslovens § 8Y, stk. 1, at fradrag for udgifter vedrørende køb af varer og tjenesteydelser for bl.a. personer, der driver selvstændig erhvervsvirksomhed, er betinget af, at betaling sker elektronisk, medmindre betalingen samlet udgør mindre end kr. 10.000 inkl. moms.

Ligningslovens § 8Y blev indsat ved Lov nr. 590 af den 18. juni 2012 om ændring af ligningsloven og forskellige andre love. Bestemmelsen er indsat som led i et forsøg på at begrænse omfanget af sort arbejde og trådte i kraft den 1. juli 2012. Forinden ligningslovens § 8Y blev indsat, fandtes der ikke tilsvarende regler på området, hvorfor kontant betaling til virksomhedens underleverandører var et fuldt lovligt og anerkendt betalingsmiddel.

Henset til det ovenstående, forekommer det særdeles kritisabelt, at SKAT ikke anerkender dokumentationen for kontant betaling til [virksomhed6], idet der forekommer at være mange brancher, hvor netop dette er kutyme - herunder transportbranchen, hvor det, indtil ovennævnte regler blev indført, har været helt almindeligt at betale sine underleverandører kontant. Det forhold, at SKAT anser betalingen til [virksomhed6] for at være udokumenteret, medfører i realiteten, at SKAT praktiserer reglerne i ligningslovens § 8Y med tilbagevirkende kraft, hvilket er udtryk for en særdeles uholdbar og ulovlig praksis.

Såfremt ovenstående dokumentation for betalingen til [virksomhed6] ikke er nok, er kontant betaling for fremmed arbejde praktisk talt umuliggjort. Dette stemmer ikke overens med, at kontanter er et lovligt betalingsmiddel, og at det var fuldt lovligt at betale sine underleverandører i kontant i 2008 - også i forhold til de betalinger, der oversteg kr. 10.000 inkl. moms. Det er ligeledes væsentligt at være opmærksom på, at ønsket om kontant betaling var båret af [person2]s ønske herom og ikke klagerens. På denne baggrund bestrides det, at betalingen for arbejdet udført i september måned 2008 ikke er tilstrækkeligt dokumenteret.

Rent aftaleretligt har [virksomhed4] utvivlsomt været endeligt forpligtet til at betale den pågældende faktura i det øjeblik, hvor den blev udstedt af [virksomhed6]. Det fremgår tydeligt at [virksomhed4]s konto, at der er blevet overført/hævet beløb svarende til de udstedte fakturaer fra [virksomhed6]. På denne baggrund har [virksomhed4] under alle omstændigheder været i stand til at dokumentere/sandsynliggøre uden rimelig tvivl, at [virksomhed4] har været endeligt forpligtet til at betale de pågældende udgifter.

Sammenfattende gøres det gældende, at udgifterne til [virksomhed6] må anses for tilstrækkeligt dokumenterede, hvorefter [virksomhed4] distribution bør indrømmes fradrag for fremmed arbejde vedrørende udgifterne til [virksomhed6].

2.4. Nærmere om overførslerne til [virksomhed7] S.M.B.A.

Følgende fremgår bl.a. af SKATs afgørelse af den 29. maj 2012, vedrørende fakturaerne fra [virksomhed7] S.M.B.A;

”Der er fratrukket 5 fakturaer til [virksomhed7] S.M.B.A i perioden fra 1. oktober 2009 til 29. oktober 2009. Det udførte arbejde er ikke specificeret nærmere end “Kørsel if. aftale“. Alle fakturaer er påført et stempel [virksomhed11] v/[virksomhed7] med CVR-nr. [...3]. Der er anført et andet kontonr. [...35]) på stemplet, end det kontonr. der fremgår af brevhovedet på fakturaen ([...]). Førstnævnte kontonr. tilhører selskabet, mens det andet kontonr. tilhører selskabet [virksomhed16] S.m.b.A, hvor [person4] er direktør i perioden fra 1. november 2006 til 2. november 2009. Selskabet er gået konkurs den 16. maj 2011.”

Til sammenligning med ovenstående tilfælde vedrørende hhv. [virksomhed5] og [virksomhed6], hvor der blev lagt vægt på virksomhedernes bankkontooplysninger, forekommer det besynderligt, at SKAT ikke har indhentet tilsvarende oplysninger vedrørende [virksomhed7] S.M.B.A.

For så vidt angår kontonummeret på det påførte stempel “[virksomhed11] v/[virksomhed7]”, skal det bemærkes, at dette kontonummer på den første faktura (faktura nr. 50 af den 1. oktober 2009, jf. bilag 13) er streget ud, hvilket indikerer, at dette kontonummer ikke skulle benyttes. Virksomheden har ikke på noget tidspunkt kendt til selskabets interne opbygning, idet dette var parternes samarbejde uvedkommende. Virksomheden har alene fokuseret på at modtage en kvittering for betalingen til [virksomhed7] Transport for at kunne dokumentere, at betaling var sket. Indehaveren har således ikke været opmærksom på, at det påførte stempel angav nogle andre oplysninger end de oplysninger, der fremgik af fakturaen. Idet virksomheden betalte [virksomhed7] Transport kontant, har den ikke bemærket ovennævnte forhold vedrørende de angivne kontonumre.

Som nævnt ovenfor forsøgte virksomheden så vidt muligt at undgå at betale sine underleverandører kontant, men i perioder med meget arbejde har det været nødvendigt for den at benytte underleverandører, som alene ville modtage kontant betaling. I den forbindelse fik indehaveren oplyst af sin revisor, at det var i orden at betale underleverandørerne kontant, hvis dette kunne dokumenteres. På denne baggrund har virksomheden alene sikret sig, at der blev påført en kvittering for betaling på samtlige fakturaer, og var af den opfattelse, at dette var tilstrækkelig dokumentation for betalingen. Det skal hertil bemærkes, at stemplet er påført “[virksomhed11] v/[virksomhed7]”, hvilket indikerer, at dette stempel vedrører selskabet [virksomhed7] Transport. Herudover er samtlige fakturaer påført en underskrift/”krusedulle”, som ligeledes er udtryk for, at [virksomhed7] har kvitteret for betaling vedrørende det udførte arbejde.

Grunden til, at fakturaerne blot er benævnt “Kørsel if. aftale” skyldes formentligt, at de alle vedrører kørsel udført i oktober måned 2009. På denne baggrund har [virksomhed7] formentligt ikke anset det for nødvendigt at udspecificere fakturaen nærmere, idet samtlige kørsler udført af [virksomhed7] for [virksomhed4] vedrørte oktober måned 2009. Hertil skal opmærksomheden henledes på, at der ikke foreligger specifikke krav til fakturaens indhold som forudsætning for at få tilkendt fradrag for udgifter til fremmed arbejde. SKAT kan således ikke med henvisning til dette forhold nægte [virksomhed4] fradrag for de afholdte udgifter til [virksomhed7], idet det må anses for tilstrækkeligt dokumenteret, at [virksomhed7] reelt har udført arbejde for [virksomhed4] i overensstemmelse med de udstedte fakturaer.

For så vidt angår det forhold, at fakturaerne er betalt kontant, bemærkes det, at den ovenfor nævnte bestemmelse i ligningslovens § 8Y vedrørende krav om elektronisk betaling på beløb, der overstiger kr. 10.000, først er trådt i kraft den 1. juli 2012. Denne regel var således ikke gældende på det tidspunkt, hvor [virksomhed4] betalte [virksomhed7] kontant for det udførte arbejde.

Som det ligeledes blev anført ovenfor, forekommer det særdeles kritisabelt, at SKAT ikke anerkender dokumentationen for kontant betaling til [virksomhed7], idet der forekommer at være mange brancher, hvor netop dette er kutyme. Det forhold, at SKAT ikke finder det tilstrækkeligt dokumenteret, at det udførte arbejde fra [virksomhed7] reelt er betalt, medfører i realiteten, at SKAT praktiserer reglerne i ligningslovens § 8Y med tilbagevirkende kraft, hvilket er udtryk for en særdeles uholdbar og ulovlig praksis. Dette stemmer ikke overens med, at kontanter er et lovligt betalingsmiddel, og at det var fuldt lovligt at betale sine underleverandører kontant i 2009, hvilket også gør sig gældende for de betalinger, der overstiger kr. 10.000 inkl. moms. Det er ligeledes væsentligt at være opmærksom på, at ønsket om kontant betaling var båret af [virksomhed7]s ønske herom og ikke indehaverens.

For så vidt angår betalingerne til [virksomhed7] S.M.B.A, fremgår det af samtlige fakturaer udstedt af selskabet, at der i oktober 2009 løbende er blevet udført arbejde for [virksomhed4]. Rent aftaleretligt har [virksomhed4] allerede på det tidspunkt, hvor den mundtlige aftale blev indgået med selskabet, været endeligt forpligtet til at betale for det udførte arbejde. Dette medfører, at [virksomhed4] under alle omstændigheder må anses for at være endeligt retligt forpligtet til at betale fakturaerne fra [virksomhed7] S.M.B.A.

Det fremgår af [virksomhed4]s konto [...84] i [finans2], at der i oktober måned 2009 er foretaget hævninger på i alt kr. 336.215. Disse hævninger er alle foretaget i oktober måned 2009, hvorfor det har formodningen for sig, at hævningerne er blevet benyttet til at betale fakturaerne fra [virksomhed7] S.M.B.A, Hertil kommer, at størrelsen af de kontante hævninger fra [virksomhed4]s konto i [finans2] skaber en klar formodning for, at hævningerne blev foretaget med henblik på at betale [virksomhed7] S.M.B.A.

Ved ovennævnte kontante hævninger har virksomheden uden rimelig tvivl sandsynliggjort, at de pågældende udgifter er afholdt, hvilket er tilstrækkeligt for at få tilkendt fradrag for fremmed arbejde.

Sagens formelle problemstilling

Det er en betingelse for at pålægge skatteyder hæftelse for manglende indeholdelse af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag i medfør i kildeskattelovens § 69, stk. 1, at skatteyder har ”udvist forsømmelighed”.

Det gøres gældende, at SKATs afgørelse lider af en hjemmelsmangel, idet SKAT ikke har begrundet, hvorfor SKAT finder, at klageren har handlet forsømmeligt i relation til virksomhedens angivelser af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag.

Afgørelsen lider desuden af en hjemmelsmangel vedrørende adgangen til at foretage en ekstraordinær genoptagelse af momstilsvaret for indkomståret 2008, idet SKAT ikke er fremkommet med en begrundelse for, under hvilke omstændigheder virksomheden anses for at have handlet forsætligt eller groft uagtsomt i relation til angivelsen af virksomhedens momstilsvar for dette år.

En afgørelse skal være ledsaget af en begrundelse, medmindre afgørelsen fuldt ud giver den pågældende part medhold.

Den af SKAT trufne afgørelse opfylder ikke forvaltningslovens begrundelseskrav, idet afgørelsen på inden måde indeholder en nærmere begrundelse for, hvorfor myndigheden finder, at der er grundlag for at pålægge virksomheden hæftelse for manglende indeholdelse af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag.

SKATs bemærkninger til virksomhedens klage

2008

Virksomheden har påpeget, at en del af omsætningen, som er medregnet i 2008 vedrører 2007. Det er ikke påpeget, at det samme gør sig gældende ultimo året, hvor faktura 1080, der også vedrører samme skæve periode fra den 21. december 2008 til den 20. januar 2009, først er medregnet i 2009.

Den almindelige hovedregel er, at en indtægt skal medregnes ved indkomstopgørelsen på tidspunktet for den endelige retserhvervelse, som kan være sammenfaldende med faktureringstidspunktet. Der er ikke indsendt kontrakt, aftale eller lignende, således det kan vurderes hvad aftalen om fakturering går ud på. Der ses dog ikke at være igangværende arbejder i de indsendte årsregnskaber, eller fakturaer der ellers er opdelt pga. skæve perioder, hvorfor det er SKATs opfattelse, at retserhvervelsestidspunktet i dette tilfælde er det samme som faktureringstidspunktet.

Endelig kan der henvises til følgende fra Jan Pedersen’s bog om skatteudnyttelse fra 1991, afsnit 5.1. periodeforskydning: ”Den rette periodeplacering volder især vanskeligheder ved igangværende arbejder, hvorfor praksis indtager en liberal holdning, såfremt de anvendte opgørelsesprincipper anvendes konstant”.

2009

Det er korrekt, at SKAT for 2009 i opgørelsen af indkomsten har medregnet de beløb, der er indgået i banken vedr. [virksomhed2] ApS, selvom indsætningerne ikke svarer til de udstedte fakturaer (Dette skyldes, at der er modregnet driftsudgifter, som er betalt af [virksomhed2] ApS).

Årsagen til at SKAT medtog indsætningen og ikke fakturaernes pålydende var, at SKAT så var sikker på, at der var givet fradrag for driftsudgifter. Da SKAT ikke har modtaget kontospecifikationer eller bogføring, kan det ikke konstateres, om der er taget fradrag for driftsudgifterne, som er modregnet fra [virksomhed2] ApS. SKAT mener herefter, at der skal ske en yderligere forhøjelse af den af SKAT tidligere foretagne afgørelse med 15.179 kr. i moms og 60.716 kr. i skat. Der er tidligere medregnet en indtægt på 111.616 kr. fra [virksomhed2] ApS i 2009, som skal ændres til 172.332 kr. Årsagen er, at det ikke er dokumenteret, hvorvidt der allerede er taget fradrag for driftsudgifterne i bogføringen, hvorved der er opnået dobbeltfradrag herfor.

2010

For 2010 findes der ikke noget regnskabsgrundlag, men indtægten har kunnet opgøres ud fra fakturaer sammenholdt med indsætninger. Der er herefter skønnet et beløb til driftsudgifter, henset til indtægternes størrelse m.v.

Det er fortsat SKATs opfattelse, at indtægterne for 2010 skal medregnes efter et bruttoprincip, dvs. efter fakturaens udvisende, og ikke med det beløb der indgår i banken. Hvis indtægterne blev medregnet efter et nettoprincip, dvs. med det faktisk modtagne beløb, og der samtidig blev givet fradrag for driftsudgifterne, ville det betyde, at der blev givet dobbeltfradrag for udgifterne.

SKAT vedlægger kopi af fakturaen som virksomhedens indehaver ikke kan identificere hverken ved faktura eller overførsel. Det bemærkes, at beløbet ses at være blevet indsat på [virksomhed17] ApS’ kontoudtog den 27. december 2010, og efterfølgende overført til [virksomhed4]s konto [...84] den 30. december 2010 (ifølge kontoudtoget for [virksomhed17] ApS). Beløbet ses ikke at være indgået på kontoen i 2010 (bemærk dato), og SKAT er ikke i besiddelse af kontoudtogene for 2011 for [virksomhed4]. Fakturaen vedrører udført arbejde i perioden fra den 21. november 2010 – 20. december 2010.

For 2010 er der ikke indsendt selvangivelse eller årsregnskab, og SKAT har tidligere foretaget en skønsmæssig ansættelse af indkomsten (taksation). Efter gennemgang af de foreliggende oplysninger, herunder kontoudtog, fakturaer m.v., er der foretaget en begrundet forhøjelse af den skattepligtige indkomst, hvor der er henset til omsætning i virksomheden, fradrag for ”sorte lønninger” (se herom senere), og et skønnet fradrag for driftsudgifter. Herudover er der henset til resultat af virksomhed for 2008 og 2009 efter reguleringer.

SKAT har ved afgørelsen ikke tilsidesat årsregnskabet, men foretaget en forhøjelse af den tidligere skønsmæssigt ansatte indkomst. Det er fortsat SKATs opfattelse, at indkomsterne skal medregnes ifølge fakturaerne, da der også er givet fradrag for driftsudgifterne, samt at faktura nr. 2049 af 21. december 2010 skal medregnes, hvorfor den skønsmæssige forhøjelse af indkomsten fastholdes.

Fremmed arbejde

Med hensyn til SKATs påstand om, at virksomhedens indehaver har haft rådighed over [person1] konto, har det været én af faktorerne til vurdering af fradragsretten. Hvis SKAT ikke har ret i denne ”påstand” kan de øvrige forhold i sagen fortsat betyde, at der efter SKATs opfattelse ikke kan godkendes fradrag.

Oplysningerne om bl.a. de religiøse sammenkomster i Indien har ikke tidligere været fremlagt af indehaveren. SKATs forslag er sendt den 26. marts 2012, og afgørelsen er fra 29. maj 2012, så der har været mulighed for at komme med oplysningerne i dette tidsrum, eller ved den tidligere klage over indkomstforhøjelserne til Skatteankenævnet, som ikke indeholdt nye oplysninger.

Selvom det ikke er indehaveren, der har haft rådighed over [person1]s konto, så kan det ikke udelukkes, bl.a. fordi de er bekendte, at kontoen for [virksomhed5], har været anvendt til at dække over de sorte lønninger, der efterfølgende er hævet fra hans konto.

Det afgørende er dog fortsat, at der ikke er sammenhæng mellem det beløb der ifølge årsregnskabet er fratrukket som fremmed arbejde, det beløb som er overført til kontoen for [virksomhed5], og de bilag som er ”fundet” i regnskabsmaterialet, samt de øvrige forhold der fremgår af SKATs afgørelse af 29. maj 2012.

SKAT mener derfor fortsat ikke, at udgifternes afholdelse uden rimelig tvivl er sandsynliggjort.

I indlægget er der flere steder givet en kritik af, at SKAT ikke kan dokumentere sine påstande, når det drejer sig om oplysninger vedrørende andre personer. SKAT er underlagt reglerne om tavshedspligt, og kan ikke udlevere bilag vedr. andre personer eller virksomheder.

Der henvises i øvrigt til SKATs processuelle vejledning afsnit A.A.6.1.2.4.4. Her anføres det: ”Når fortrolige oplysninger om tredjemand overvejes anvendt i en begrundelse, skal der derfor for det første foretages en vurdering af, om disse oplysninger er påkrævet ud fra væsentlighedskriteriet i FVL § 24, stk. 2.”

Mht. udgifterne til [virksomhed6], så er denne udgift set i sammenhæng med de øvrige udgifter vedr. fremmed arbejde. SKAT har ikke henvist til reglerne i ligningslovens § 8 Y med tilbagevirkende kraft, men ud fra de foreliggende oplysninger vurderet at udgifterne, som kun delvist er dokumenteret ved en pengeoverførsel, ikke er tilstrækkelig dokumenterede/sandsynliggjorte. Der er endvidere lagt vægt på, at omsætningen for september og oktober måned 2008 ikke ses at være større end de øvrige måneder, hvor der ligeledes ikke er godkendt fradrag for fremmed arbejde.

Til oplysningerne vedr. [virksomhed7] SMBA skal det bemærkes, at SKAT ikke har indhentet kontooplysninger i banken, idet der på alle fakturaerne fra [virksomhed7] SMBA er påført kvittering for modtaget kontant betaling. Set i sammenhæng med de øvrige udgifter til fremmed arbejde, mener SKAT ikke, at udgifternes afholdelse uden rimelig tvivl er dokumenteret eller sandsynliggjort.

SKAT er ikke i tvivl om, at der har været afholdt udgifter til at udføre arbejdet. Det findes dog ikke tilstrækkelig dokumenteret eller sandsynliggjort, at det er de pågældende underleverandører der har udført arbejdsopgaverne, samt været de faktiske modtagere af pengene.

SKAT har anset de foreliggende fakturaer for at dække over ”sort aflønning” af medarbejdere, og har i den forbindelse opkrævet den manglende indeholdelse af AM-bidrag og A-skat for virksomheden.

Såfremt Landsskatteretten måtte anse fakturaerne for at være reelle, gør SKAT subsidiært gældende, at det er virksomheden, som er arbejdsgiver, idet det er indehaveren som er den ansvarlige leder for at arbejdet er udført, ligesom det gøres gældende at det formentlig er virksomheden, som har afholdt alle driftsudgifter. Hertil skal det bemærkes, at SKAT har gennemgået indberetningerne vedr. ansatte, og sammenholdt med antal knallerter og biler ejet af virksomheden.

Regnearket nedenfor viser, at der er en difference i overskydende knallerter/biler i forhold til antal ansatte. Det er derfor SKATs opfattelse, at virksomheden har stillet disse køretøjer til rådighed for personer, som møder op og udfører arbejde for den, uden der er en reel risiko forbundet med arbejdets udførelse. Virksomheden betragtes herefter af SKAT for at være den reelle arbejdsgiver jf. kildeskatteloven og cirkulære nr. 129 af 4. juni 1994 til personskatteloven, og derved indeholdelsespligtig jf. kildeskattelovens § 69, stk. 1, og arbejdsmarkedsfondslovens § 15, stk. 2.

Hvis bilen/knallerten er ejet i mere end halvdelen af måneden, er den talt med i den pågældende måned.

Opgørelsen viser en difference på mellem 1 og 10 biler/knallerter for meget i forhold til antal ansatte pr. måned – til brug for medarbejdere der er aflønnet sort. Der foreligger ikke oplysninger om, at de pågældende underleverandører har anvendt/betalt for biler eller knallerter, hvor indehaveren er registreret som ejer/bruger.

Fakturaerne fra hhv. [virksomhed5], [virksomhed6], samt [virksomhed7] SMBA er ligeledes ikke særlig specificerede. Der er f.eks. anført avis kørsel i april, tur 30-60 tur 120-140, kørsel af aviser fra 21. november til 20. december, og kørsel if. aftale. Kun nogle få fakturaer er specificeret yderligere, hvor antal dage også fremgår, efter samme skabelon som fakturaerne fra [virksomhed4] til [virksomhed1] A/S.

SKAT anser fortsat de bogførte udgifter til fremmed arbejde fra [virksomhed5], [virksomhed6], samt [virksomhed7] SMBA, for at være uden reelt indhold. Fakturaerne anses for at være udstedt for at dække over ”sort aflønning” til medarbejdere.

SKAT har endvidere indsendt yderligere bemærkninger, jf. nedenfor, efter virksomhedens indsendte supplerende bemærkninger.

Det fremgår heraf, at der i sagen kun er modtaget årsregnskaber for indkomstårene 2008 og 2009. Der er ikke modtaget bogføring, kassekladde eller lignende, og det har derfor ikke været muligt at følge transaktionssporet, hvorfor bogføringslovens regler ikke ses at være overholdt.

Repræsentanten har oplyst, at der forinden betaling til underleverandører sker en modregning af udgifter til leje af knallert/bil, som udlejes til brug for det udførte arbejde, hvorfor der er difference mellem fakturaernes pålydende og betalingen.

Modregning af driftsudgifter/lejeindtægter fremgår ikke af fakturaerne for fremmed arbejde, hvorfor virksomhedens påstand ikke ses at være dokumenteret/sandsynliggjort. Såfremt påstanden skal lægges til grund, vil lejeindtægterne være skattepligtige, og lejeindtægterne ses ikke medregnet til den skattepligtige omsætning.

[virksomhed5]

Virksomheden [virksomhed5] er registreret den 10. januar 2008, og afmeldes senere fra registrering med tilbagevirkende kraft fra den 1. februar 2008, da indehaver [person1] er udrejst fra denne dato.

Al kontakt er ifølge virksomhedens indehaver sket igennem [person1], hvilket dog ikke hænger sammen med, at han ikke opholdt sig i Danmark i perioden. Ligeledes er det [person1] der som arbejdsgiver stod for instruktion af medarbejderne (som ifølge indehaveren ofte er kinesiske studerende), hvilket heller ikke hænger sammen med, at han ikke opholdt sig i landet.

Fakturaer fra [virksomhed5] har stort set samme opbygning/udseende som fakturaerne fra [virksomhed4]. Årsagen hertil er ifølge virksomhedens repræsentant, at det er indehaveren som har vist [person1], hvordan de skal udarbejdes. SKAT anser fakturaerne for at være uden reelt indhold, idet der henses til, at [person1] ikke er i Danmark, og derfor ikke kan have udstedt fakturaerne.

Hævninger i banken fra [person1]’s konto, er sket i pengeautomater. Det er derfor ikke muligt for SKAT at dokumentere, hvem der har hævet pengene/været i besiddelse af hævekort. Der er ifølge indehaveren tale om, at [person1]’s far er en bekendt til indehaveren. Det kan derfor ikke udelukkes, at det er indehaveren, der har haft rådighed over kontoen, henset til at [person1] ikke har opholdt sig i Danmark.

Endelig har [virksomhed5] været registreret for både moms, A-skat m.v., men har aldrig angivet eller afregnet nogen af delene.

Der ses fortsat ikke at være sammenhæng mellem det beløb der ifølge årsregnskabet er fratrukket som fremmed arbejde, det beløb som er overført til kontoen for [virksomhed5], og de bilag som er ”fundet” i regnskabsmaterialet.

Der ses ikke at være sammenhæng mellem de enkelte beløb på fakturaerne, og de løbende overførsler til [virksomhed5] eller kontante hævninger. Forklaringen på differencen skyldes ifølge indehaveren, at der er modtaget en lejeindtægt for udlejning af biler/knallerter, som ikke er dokumenteret eller medregnet i årsregnskabet.

[virksomhed6]

Der foreligger 2 fakturaer fra [virksomhed6] v/[person2] for september og oktober måned 2008, på henholdsvis 87.481,25 kr. og 88.750 kr. (inklusiv moms). Der er oplyst kontonummer på fakturaerne, men der ses ikke at være foretaget overførsler mellem kontiene. Det ene beløb ses dog at være hævet på [virksomhed4]s konto, og efterfølgende indsat på kontoen for [virksomhed6], hvorefter beløbet hæves igen samme dag. Det andet beløb ses at være hævet i banken den 19. november 2011, men det foreligger ikke dokumenteret, om beløbet indsættes på kontoen for [virksomhed6].

Henset til følgende, er der ikke godkendt fradrag for udgift til fremmed arbejde:

[virksomhed7] S.M.B.A.

Selskabet er registreret den 7. juli 2007, og registreret for moms fra samme dato. Selskabet afmeldes for moms den 1. april 2008, og går senere konkurs den 21. april 2010. Selskabet er altså ikke momsregistreret på tidspunktet for fakturaernes udskrivelse. Der er således ikke sket kontrol af registreringsforholdet ved udbetalingen.

Selskabet er endvidere uden ledelse i oktober 2009, hvor fakturaerne udskrives, da selskabets to direktører er udtrådt henholdsvis den 18. august 2009 og den 1. februar 2008. Sidstnævnte er indtrådt som direktør den 1. april 2009 for [virksomhed10], som er revisor for [virksomhed4].

Betalingerne til [virksomhed7] S.M.B.A. er efter det foreliggende sket ved kontante hævninger i banken, selvom selskabets kontonummer fremgår af fakturaerne. Beløbene der er hævet i banken, svarer på nær ét beløb ikke til de fakturerede beløb, ligesom de kontante betalinger ikke er dokumenteret ved en kasserapport.

Endelig ses der ikke at have været registreret ansatte i selskabet til at udføre arbejdet, da selskabet er afmeldt for A-skat, AM-bidrag m.v. fra den 3. august 2009. Dette skal sammenholdes med det samlede fakturabeløb på 320.856,82 kr. inklusiv moms, hvor alle fakturaerne er fra oktober 2009

Underleverandører generelt

SKAT mener fortsat ikke, at udgifternes afholdelse uden rimelig tvivl er dokumenteret eller sandsynliggjort.

SKAT er ikke i tvivl om, at der har været afholdt udgifter til at udføre arbejdet. Det findes dog ikke tilstrækkelig dokumenteret eller sandsynliggjort, at det er de pågældende underleverandører der har udført arbejdsopgaverne, samt været de faktiske modtagere af pengene.

SKAT anser fortsat de bogførte udgifter til fremmed arbejde fra [virksomhed5], [virksomhed6], samt [virksomhed7] S.M.B.A., for at være uden reelt indhold, men anses for at være udstedt for at dække over ”sort aflønning” til medarbejdere, uden indeholdelse af A-skat, AM-bidrag m.v.

Købsmoms

Det er SKATs opfattelse, at de pågældende fakturaer der vedrører fremmed arbejde, ikke kan anvendes som dokumentation for fradrag efter momslovens § 37, stk. 1, da det ikke er dokumenteret, at de på fakturaerne anførte ydelser er leveret og betalt af virksomheden.

Da fakturaerne til fremmed arbejde er anset for at være uden reelt indhold, og dækker over ”sort arbejde”, som ikke er momsbelagt, kan der ikke godkendes momsfradrag herfor.

Der er ved vurderingen lagt vægt på, at der ikke er tilstrækkelige overførsler/hævninger på bankkontoen, der dækker eller sandsynliggør betalingen til underleverandørerne, samt at fakturaerne ikke indeholder fyldestgørende specifikation af det udførte arbejde. Der er f.eks. anført avis kørsel i april, tur 30-60 tur 120-140, kørsel af aviser fra 21. november til 20. december, og kørsel if. aftale. Kun nogle få fakturaer er specificeret yderligere hvor antal dage også fremgår, efter samme skabelon som fakturaerne fra [virksomhed4] til [virksomhed1] A/S.

Fakturaerne mangler i den forbindelse oplysninger om antal timer, pris pr. enhed, samt hvor og hvornår arbejdet er udført, ligesom der ikke er fremlagt arbejdssedler eller andet materiale, der kan underbygge, at arbejdet er udført af de pågældende underleverandører.

Det er som udgangspunkt et krav for et momsmæssigt fradrag, at købsmomsen kan dokumenteres ved forskriftsmæssig faktura. I konkrete tilfælde, hvor der kan konstateres unormale forhold, kan der efter praksis stilles skærpede bevismæssige krav til dokumentation af, at der foreligger fradragsberettiget købsmoms, jf. SKATs juridiske vejledning, afsnit D.A.11.1.7 samt SKM2009.325 ØLR.

Indeholdelse af/hæftelse for A-SKAT/AM-bidrag

SKAT har foretaget en vurdering af fradragsretten for udgifter til fremmed arbejde, både skatte- og momsmæssigt, og har efter en samlet vurdering af bl.a. underleverandørerne, fakturaerne, betalingerne og den manglende bogføring., ikke godkendt fradrag for udgifterne. SKAT er dog ikke i tvivl om at virksomheden har afholdt udgifter til lønninger, henset til omsætningen i virksomheden, sammenholdt med antal ansatte, samt overførsler/hævninger i banken.

Klager anfører i sin indsigelse, at der foreligger fakturaer fra de anvendte underleverandører og dertil elektroniske overførsler, som svarer til fakturaernes pålydende. SKAT er ikke enig i denne påstand, og har i kendelse af 29. maj 2012 anført differencen mellem fakturaerne og overførslerne.

Oplysningerne om, at underleverandørerne foretager en betaling for lån af knallert/bil, dvs. kun stiller arme og ben til rådighed, samt at det typisk er kinesiske studerende, der udfører arbejdet, taler for, at der er tale om lønmodtagerforhold. Der henvises ligeledes til supplerende udtalelse af 11. oktober 2013, hvor en opgørelse af overskydende biler/knallerter i forhold til antal ansatte viser, at virksomheden har haft mellem 1 og 10 knallerter/biler til rådighed – til brug for medarbejdere, der er aflønnet sort.

Det er SKATs opfattelse, at en samlet vurdering af de foreliggende oplysninger i sagen taler for at anse virksomheden for arbejdsgiver. Størrelsen af beløbet er opgjort til de faktiske udbetalinger fra banken. I henhold til kildeskattelovens § 46, stk. 1 og arbejdsmarkedsbidragslovens § 11, skulle virksomheden have indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag ved lønudbetalingen.

Det er SKATs opfattelse at virksomhedens indehaver har udvist forsømmelighed ved at udbetale løn uden indeholdelse af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, og virksomhedens indehaver hæfter for den ikke indeholdte A-skat og arbejdsmarkedsbidrag.

Det er SKATs opfattelse, at det er virksomheden der skal godtgøre, at den ikke har udvist forsømmelighed, ved den manglende indeholdelse.

Af byretsdom SKM2014.578.BR fremgår følgende:

”Den som undlader at opfylde sin pligt til at indeholde A-skat og AM-bidrag er umiddelbart ansvarlig for betaling af det manglende beløb overfor det offentlige, medmindre den indeholdelsespligtige godtgør, at der ikke er udvist forsømmelighed fra hans side. Dette følger af kildeskattelovens § 69, stk. 1, samt dagældende arbejdsmarkedsbidragslovs § 15, stk. 2 (lovbekendtgørelse nr. 961 af 25. september 2008, nu arbejdsmarkedsbidragslovens § 7, lov 2009 nr. 471).

PS har udført arbejde efter virksomhedens anvisninger og i virksomhedens biler, i lighed med virksomhedens tidligere ansatte chauffører. Det må således have stået indehaveren rimeligt klart, at vederlaget var A-indkomst omfattet af kildeskattelovens § 43, stk. 1, og at der dermed skulle indeholdes A-skat og AM-bidrag. Det forhold, at virksomheden har modtaget fakturaer fra [virksomhed18] Ltd. for arbejdet tillægges ikke afgørende betydning ved vurderingen af om vederlaget skal anses for A-indkomst, jf. Den Juridiske Vejledning, 2012, afsnit G.A.3.3.7. Der henvises endvidere til Højesterets dom af 31. marts 1999, TfS 1999, 377.”

SKAT fastholder herefter sin afgørelse af 29. maj 2012.

Virksomhedens endelige bemærkninger

Virksomhedens repræsentant fastholder det anførte i klagen og repræsentantens supplerende indlæg, idet SKATs afgørelse er truffet på baggrund af en række forkerte forudsætninger.

For så vidt angår opgørelsen af virksomhedens indkomst for indkomståret 2009 har SKAT medregnet selve indsætningen på virksomhedens konto og ikke fakturaernes pålydende, idet virksomheden har foretaget modregning. SKAT anfører i denne forbindelse, at det ikke kan konstateres, om der er foretaget modregning. SKAT anfører, at det ikke kan konstateres, om der er taget fradrag for driftsudgifterne, som er modregnet i [virksomhed2] ApS. På trods af denne usikkerhed finder SKAT grundlag for at anføre i udtalelsen, at der skal ske en yderligere forhøjelse af den af SKAT tidligere foretagne afgørelse med i alt 15.179 kr. i moms og 60.716 kr. i skat. Der er tidligere medregnet en indtægt på 111.616 kr. fra [virksomhed2] ApS i indkomståret 2009, som ifølge SKAT skal ændres til 172.332 kr., idet SKAT er af den opfattelse, at det ikke er dokumenteret, hvorvidt der allerede er taget fradrag for udgifterne i bogføringen.

SKATs udtalelse herom er i det hele udokumenteret, hvorfor der ikke er grundlag for at gennemføre ovennævnte forhøjelser af virksomhedens skatte- og momsansættelse for indkomståret 2009.

For så vidt angår opgørelsen over virksomhedens omsætning for 2010 skal virksomhedens indtægt efter SKATs opfattelse medregnes efter et bruttoprincip, dvs. efter fakturaens udvisende, og ikke med det beløb, der indgår i banken. Det er SKATs opfattelse, at såfremt indtægterne blev medregnet efter et nettoprincip, det vil sige med det faktisk modtagne beløb, og der samtidig blev givet fradrag for driftsudgifterne, ville det betyde, at der blev givet dobbeltfradrag for udgifterne.

Det af SKAT anførte ændrer ikke på, at det fortsat er repræsentantens opfattelse, at SKATs opgørelse er foretaget på et fejlagtigt grundlag, hvilket er af væsentlig betydning for opgørelsen af virksomhedens reelle omsætning.

For udgifter til fremmed arbejde har SKAT overordnet set anført de samme synspunkter, som fremgår af SKATs afgørelse af 29. maj 2012. Repræsentanten er fortsat afgørende uenig i SKATs antagelser om, at de bogførte udgifter til fremmed arbejde fra [virksomhed5], [virksomhed6] samt [virksomhed7] S.M.B.A. må anses for at være uden reelt indhold udstedt med henblik på at dække over ”sorte lønninger”.

I SKATs udtalelse af den 10. november 2014 har SKAT bemærket, at det forhold, at al kontakt ifølge virksomhedens indehaver skete igennem [person1] fra [virksomhed5] i ovenstående indkomstår, ikke hænger sammen med, at [person1] ikke opholdt sig i Danmark i perioden. Ligeledes anfører SKAT, at det forhold, at [person1] som arbejdsgiver stod for instruktion af medarbejderne i [virksomhed5], ikke hænger sammen med, at [person1] ikke opholdt sig i landet.

SKAT har ikke fremlagt oplysninger som understøtter det forhold, at [person1] rent faktisk ikke befandt sig i Danmark i perioden. Såfremt denne oplysning lægges til grund, findes dette forhold ikke i sig selv at udelukke, at [person1] på trods heraf har kunnet udøve virksomhed i Danmark, herunder særligt når der henses til det forhold, at han har haft medarbejdere ansat i Danmark til at varetage den daglige drift af virksomheden – herunder udstedelse af de omhandlede fakturaer.

I relation til de foretagne hævninger i banken fra kontoen tilhørende [virksomhed5] har det ikke været muligt for SKAT at dokumentere, hvem der har hævet pengene/været i besiddelse af hævekort. I denne forbindelse har SKAT anført, at det ”ikke kan udelukkes”, at det er indehaveren, der har haft rådighed over kontoen, idet [person1]s far er en bekendt til indehaveren, samt at [person1] ikke har opholdt sig i Danmark.

Henset til den verdensomspændende og stigende globalisering må det betragtes som værende særdeles almindeligt, at der udøves virksomhed på tværs af landegrænserne. SKATs ovenstående synspunkt kan derfor under ingen omstændigheder i sig selv medføre, at de udstedte fakturaer fra [virksomhed5] anses for værende uden reelt indhold.

Henset til, at der er tale om en særdeles alvorlig, og for indehaveren særdeles indgribende påstand, findes det kritisabelt, at SKATs afgørelse herom hviler på ovenstående spinkle grundlag, som under ingen omstændigheder dokumenterer, at det reelt var indehaveren, der havde rådighed over den omhandlede konto.

Det forhold, at [virksomhed5] har været registreret for både moms og A-skat m.v., men ifølge SKAT aldrig har angivet eller afregnet dette, giver ikke hjemmel til at pålægge virksomheden disse udgifter. SKATs afgørelse af 29. maj 2012 er reelt udtryk for, at SKAT har forsøgt at afkræve ovennævnte beløb, som angiveligt er unddraget af [virksomhed5] hos [virksomhed4]. Det gøres gældende, at såfremt SKAT har et krav imod [virksomhed5], da skal dette krav rettelig rettes imod denne virksomhed og ikke [virksomhed4].

For så vidt angår det af SKAT anførte vedrørende virksomhedens udgifter til [virksomhed6] og [virksomhed7] S.M.B.A., hviler adgangen til fradrag for udgifter til fremmed arbejde på en fri bevisbedømmelse og en konkret vurdering af samtlige forhold i den enkelte sag.

Det kan heraf konstateres, at der reelt er blevet godkendt fradrag for udgifter til fremmed arbejde, på trods af at den pågældende virksomhed reelt var afmeldt fra moms m.v., på det tidspunkt, hvor fakturaerne blev udskrevet. Endvidere er der godkendt fradrag for udgifter til fremmed arbejde, i tilfælde hvor der var tale om uregelmæssige pengeoverførsler/udbetalinger, og hvor de pågældende beløb ikke var identiske med fakturaernes pålydende.

Det må anses for ubestridt i nærværende sag, at der har været afholdt udgifter til at udføre det pågældende arbejde. Det gøres gældende, at [virksomhed4] ikke selv havde ressourcer til at løfte samtlige de opgaver, som virksomheden varetog for [virksomhed2] og [virksomhed1] A/S.

Virksomheden har reelt dokumenteret – og under alle omstændigheder tilstrækkeligt sandsynliggjort – at de pågældende udgifter til underleverandørerne [virksomhed5], [virksomhed6] og [virksomhed7] S.M.B.A. reelt blev afholdt af virksomheden, og at disse virksomheder udførte de pågældende arbejdsopgaver for [virksomhed4] og modtog betaling herfor.

For så vidt angår det af SKAT anførte omkring adgangen til fradrag for købsmoms gøres det gældende, at de omhandlede fakturaer reelt opfylder betingelserne i momslovens § 37, stk. 1, hvorfor virksomheden har adgang til at få fradrag herfor. Der er ikke grundlag for at stille skærpede bevismæssige krav til dokumentation af, at der foreligger fradragsberettiget købsmoms, idet der i nærværende sag har været tale om indgåelse af aftale på helt almindelige forretningsmæssige vilkår.

SKAT har anført, at virksomheden har udvist forsømmelighed ved at udbetale løn uden indeholdelse af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, og at indehaveren af denne grund hæfter for ikke indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag. Det er på denne baggrund SKATs opfattelse, at indehaveren skal godtgøre, at han ikke har udvist forsømmelighed ved den manglende indeholdelse.

Dette bestrides, idet det i nærværnede sag konkret er dokumenteret, at der ikke har været tale om et lønmodtagerforhold imellem [virksomhed4] og de omhandlede virksomheder. Af denne grund kan indehaveren ikke anses for at have udvist forsømmelighed, hvilket er en afgørende forudsætning for at pålægge indeholdelsespligt i medfør af kildeskattelovens § 69 og dagældende arbejdsmarkedsbidragslovs § 15, stk. 2.

SKAT har henvist til Retten i [...]’ dom af 5. maj 2014 offentliggjort i SKM2014.578.BR, og har citeret følgende fra dommen:

”Den som undlader at opfylde sin pligt til at indeholde A-skat og AM-bidrag er umiddelbart ansvarlig for betaling af det manglende beløb over for det offentlige, medmindre den indeholdelsespligtige godtgør, at der ikke er udvist forsømmelighed fra hans side. Dette følger af kildeskattelovens § 69, stk. 1, samt dagældende arbejdsmarkedsbidragslovs § 16, stk. 2 (lovbekendtgørelse nr. 961 af 25. september 2008, nu arbejdsmarkedsbidragslovens § 7, lov 2009 nr. 471).”

Den af SKAT citerede udlægning af bestemmelsen bestrides ikke i nærværende sag. Det er imidlertid væsentligt at være opmærksom på, at vejledningen om indeholdelse af A-skat og AM-bidrag 2010-1 vedrørende den indeholdelsespligtiges hæftelse anfører følgende i relation til spørgsmålet om bevisbyrde:

”Uanset at bestemmelsen har omvendt bevisbyrde, har det i praksis vist sig, at det er told- og skatteforvaltningen, der skal bevise, at den indeholdelsespligtige har handlet forsømmeligt.”

Det er således SKAT, der konkret skal bevise, at virksomheden har handlet forsømmeligt i medfør af ovenstående bestemmelser. I nærværende sag har SKAT ikke foretaget nogen selvstændig vurdering af, om der er udvist forsømmelighed i medfør af kildeskattelovens § 69, stk. 1, idet SKAT helt har undladt at begrunde, på hvilket grundlag SKAT anser virksomheden for at have udvist den påkrævede forsømmelighed til at statuere et hæftelsesansvar.

SKAT har således ikke i nærværende sag løftet bevisbyrden for, at virksomheden har handlet forsømmeligt, hvilket skal ses i sammenhæng med det forhold, at der under ingen omstændigheder er grundlag for at pålægge virksomheden indeholdelsespligt for A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, hvilket er en afgørende forudsætning for at statuere et hæftelsesansvar i medfør af ovenstående bestemmelser.

Landsskatterettens afgørelse

Momsregistrerede virksomheder skal føre et regnskab, der kan danne grundlag for opgørelse og kontrol af afgiften. Det fremgår af momslovens § 55.

Regnskabet skal være udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab.

Kravene til regnskabet fremgår af kapitel 12 i momsbekendtgørelsen, bogføringsloven (lovbekendtgørelse nr. 648 af 15. juni 2006) og årsregnskabsloven (lovbekendtgørelse nr. 647 af 15. juni 2006).

Hvis regnskabet ikke opfylder kravene, kan afgiften fastsættes skønsmæssigt. Det fremgår af opkrævningslovens § 5, stk. 2.

Virksomheden har ikke afleveret sit regnskabsmateriale, herunder kassekladderne, til SKAT. Virksomheden har derfor ikke dokumenteret eller i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at der er foretaget effektive, daglige kasseafstemninger.

Da kravene til regnskabsgrundlaget ikke er opfyldt, kan virksomhedens regnskabsmateriale ikke danne grundlag for en nøjagtig opgørelse af indkomsten og afgiftstilsvaret. Derfor er der grundlag for at tilsidesætte regnskabet og fastsætte afgiftstilsvaret skønsmæssigt.

Til A-indkomst henregnes enhver form for vederlag i penge samt i forbindelse hermed ydet fri kost og logi for personligt arbejde i tjenesteforhold, herunder løn, feriegodtgørelse, honorar, tantieme, provision, drikkepenge og lignende ydelser. Det fremgår af kildeskattelovens § 43, stk. 1.

I forbindelse med enhver udbetaling af A-indkomst skal den, for hvis regning udbetalingen foretages, indeholde foreløbig skat i det udbetalte beløb. Indeholdelsespligten ved udbetaling af A-indkomst efter § 43, stk. 2, litra h, påhviler den, for hvem arbejdet udføres. Indeholdelsen foretages ved, at den indeholdelsespligtige beregner det beløb, der skal indeholdes, og tilbageholder dette beløb i A-indkomsten. Det fremgår af kildeskattelovens § 46, stk. 1.

Har den indeholdelsespligtige hverken modtaget skattekort, bikort eller frikort, skal der indeholdes 60 pct. af den udbetalte eller godskrevne A-indkomst uden fradrag efter stk. 2 og 3. Det fremgår af kildeskattelovens § 48, stk. 7.

Den, som undlader at opfylde sin pligt til at indeholde skat, eller som indeholder denne med for lavt beløb, er over for det offentlige umiddelbart ansvarlig for betaling af manglende beløb, medmindre han godtgør, at der ikke er udvist forsømmelighed fra hans side ved iagttagelse af bestemmelserne i denne lov. Den, som har indeholdt skat efter kildeskatteloven, hæfter over for det offentlige for betaling af det indeholdte beløb. Det fremgår af kildeskattelovens § 69, stk. 1 og 2.

Personer, der er skattepligtige her til landet, svarer skat i form af arbejdsmarkedsbidrag til staten efter denne lov. Bidraget udgør 8 pct. af grundlaget, jf. arbejdsmarkedsbidragslovens § 2, jf. lov 2009-06-12 nr. 471. Det fremgår af arbejdsmarkedsbidragslovens § 1.

Grundlaget for arbejdsmarkedsbidrag for lønmodtagere m.v. er ethvert vederlag i penge eller naturalier, der kan henføres til personligt arbejde i ansættelsesforhold, herunder løn i opsigelsesperiode, løn under sygdom og barsel m.v., efterbetalinger, fratrædelsesgodtgørelser, efterløns- og pensionslignende ydelser m.v., når sådanne ydelser har sammenhæng med et tidligere ansættelsesforhold eller hverv. Det fremgår af arbejdsmarkedsbidragslovens § 2, stk. 1, nr. 1.

Forinden den 1. januar 2011 var lovhenvisningerne for bidragsgrundlaget lovbekendtgørelse 2008-09-25 nr. 961 om arbejdsmarkedsbidrag, med senere ændringer, §§ 3, 7, 8 og 11.

Virksomheder betragtes som arbejdsgivere efter reglerne i kildeskatteloven og cirkulære nr. 129 af 4. juni 1994 til personskatteloven, og er derved indeholdelsespligtige jf. kildeskattelovens § 69, stk. 1, og arbejdsmarkedsfondslovens § 15, stk. 2.

Forsømmelighed må blandt andet antages at foreligge, hvor en indeholdelsespligt undlader at foretage indeholdelse i indkomstarter, der med rimelig klarhed falder ind under definitionerne i kildeskattelovens § 43, stk. 1 og 2.

Virksomheder registreret efter momslovens §§ 47, 49, 51 eller 51 a kan ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. § 56, stk. 3, fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13, herunder leverancer udført i udlandet, jf. dog stk. 6.

Det fremgår af momslovens § 37, stk. 1.

Med forbehold for de øvrige bestemmelser i dette kapitel skal en faktura, herunder afregningsbilag, jf. § 47 indeholde:

1) Udstedelsesdato (fakturadato).

2) Fortløbende nummer, der bygger på én eller flere serier, og som identificerer fakturaen.

3) Den registrerede virksomheds (sælgerens) registreringsnummer.

4) Den registrerede virksomheds og køberens navn og adresse.

5) Mængden og arten af de leverede varer eller omfanget og arten af de leverede ydelser.

6) Den dato, hvor levering af varerne eller ydelserne foretages eller afsluttes, eller hvor et afdragsbeløb betales, forudsat en sådan dato er fastsat og forskellig fra fakturaens udstedelsesdato.

7) Afgiftsgrundlaget, pris pr. enhed uden afgift, eventuelle prisnedslag, bonus og rabatter, hvis disse ikke er indregnet i prisen pr. enhed.

8) Gældende afgiftssats.

9) Det afgiftsbeløb, der skal betales.

Det fremgår af § 40 i momsbekendtgørelse nr. 663 af 16/06/2006.

En afgørelse skal, når den meddeles skriftligt, være ledsaget af en begrundelse, medmindre afgørelsen fuldt ud giver den pågældende part medhold. Det fremgår af forvaltningslovens § 22.

En begrundelse for en afgørelse skal indeholde en henvisning til de retsregler, i henhold til hvilke afgørelsen er truffet. I det omfang, afgørelsen efter disse regler beror på et administrativt skøn, skal begrundelsen tillige angive de hovedhensyn, der har været bestemmende for skønsudøvelsen.

Begrundelsen skal endvidere om fornødent indeholde en kort redegørelse for de oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, som er tillagt væsentlig betydning for afgørelsen. Det fremgår af forvaltningslovens § 24, stk. 1 og 2.

Told- og skatteforvaltningen kan ikke afsende varsel om fastsættelse eller ændring af afgiftstilsvar senere end 3 år efter angivelsesfristens udløb. Tilsvarende kan varsel om ændring af godtgørelse af afgift ikke afsendes senere end 3 år efter, at kravet om godtgørelse tidligst kunne gøres gældende. Fastsættelsen af afgiftstilsvaret henholdsvis godtgørelsen skal foretages senest 3 måneder efter udløbet af fristen efter 1. eller 2. pkt. Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1.

Uanset fristerne i § 31 kan et afgiftstilsvar eller en godtgørelse af afgift fastsættes eller ændres efter told- og skatteforvaltningens bestemmelse, hvis den afgiftspligtige henholdsvis den godtgørelsesberettigede eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at afgiftstilsvaret eller godtgørelsen er fastsat på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag. Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3.

Formalitet

SKATs afgørelse skal opfylde kravet om begrundelse i forvaltningslovens § 22 og § 24, stk. 1.

Det fremgår af praksis om begrundelse blandt andet i ”Forvaltningsret” v/Gammeltoft-Hansen m.fl. på s. 564-565, at:

”Dokumenteres det under sagen, at afgørelsen lider af en garantimangel, annulleres afgørelsen, medmindre det lykkes forvaltningen at godtgøre, at manglen har været uden betydning i det konkrete tilfælde. Påvisningen af konkret uvæsentlighed kan ske, dels ved at retten overbevises om, at afgørelsen materielt set er rigtig, dels ved en sandsynliggørelse af, at fejlen ikke har påvirket forløbet, f.eks. fordi der er tale om en mindre fravigelse fra den foreskrevne procedure...”

Selv om begrundelserne som fremgår af afgørelsen fra SKAT ikke fuldt ud opfylder kravene i forvaltningslovens § 24 , indeholder de dog det element, som er det centrale i afgørelsen, nemlig bank-indsætninger og de modtagne kontroloplysninger med det for lidt beregnede momstilsvar. SKAT har ikke modtaget virksomhedens regnskabsgrundlag, og har redegjort for den skønsmæssige forhøjelse af afgiften med henvisning til kontrolbilag modtaget af virksomhedens samarbejdspartnere, hvilket der ikke kan have været tvivl om i afgørelsen.

SKAT har, så vidt det har været muligt, forsøgt at opfylde officialprincippet ved at indkalde oplysninger fra virksomheden. Det kan ikke lægges SKAT til last, at virksomheden ikke har indsendt det nødvendige dokumentationsmateriale.

Efter en konkret væsentlighedsvurdering anser Landsskatteretten sammenfattende, at afgørelsen ikke lider af en sådan begrundelsesmangel, at det medfører ugyldighed.

SKAT har i afgørelsen anført, at momstilsvaret for perioden fra den 1. januar 2008 til den 31. december 2008 er ændret med henvisning til reglerne om ekstraordinær ansættelse i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3, henset til beløbets størrelse. SKAT har endvidere i afgørelsen anført, at klageren ikke har fremsendt bemærkninger til SKATs forslag til ændringer.

På baggrund af de relativt store talmæssige ændringer, den manglende indsendelse af dokumentation og den manglende medregning af bankindsætninger, har SKAT sammenfattende været berettiget til at anse forholdet for at være groft uagtsomt, hvorefter reglerne i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3 har kunnet finde anvendelse.

Afgørelsen anses herefter sammenfattende ikke at være ugyldig.

Yderligere omsætning, salgsmoms

Virksomheden har ikke indsendt kontospecifikationer eller øvrigt bogføringsmateriale for årene 2008, 2009 og 2010, som kan dokumentere omsætningens sammensætning. For år 2010 er der desuden ikke indsendt årsregnskab.

SKATs kontrol af omsætningen er derfor foretaget ud fra bankindsætninger sammenholdt med indsendte og indhentede bilag fra henholdsvis [virksomhed2] ApS og [virksomhed1] A/S. SKATs opgjorte omsætning for årene 2008 og 2009 svarer herefter til omsætningen i henhold til de bilag, som SKAT har modtaget fra [virksomhed2] ApS og [virksomhed1] A/S samt bankindsætninger fra disse virksomheder.

Det påhviler herefter virksomheden at dokumentere, at omsætningen er mindre end det, der fremgår af fakturaer fra samarbejdspartnerne. Virksomheden har fortsat ikke indsendt dokumentation for, hvordan omsætningen er sammensat. Det fremgår af samarbejdsaftalen mellem virksomheden og [virksomhed2], punkt 8.4, at

”[virksomhed2] er berettiget til, uden forudgående varsel, at modregne Vognmandens udeståender til [virksomhed2] i henhold til nærværende Samarbejdsaftale samt for ydelser købt via [virksomhed2] (dieselolie, mobiltelefoni, bil leje, erstatninger, fremmede vognmænd m.v.).”

Der er udfærdiget dagsrapporter over antal udbragte og afhentede pakker, og en kopi heraf er overdraget til [virksomhed2], jf. samarbejdsaftalens punkt 8.3. Disse rapporter er ikke fremlagt i sagen, ligesom appendix 1-6 til samarbejdsaftalen ikke er fremlagt.

Landsskatteretten anser det for godtgjort, at omsætningen kan opgøres ud fra de af SKAT fastlagte forudsætninger, og omsætningen udgør herefter:

Salgsmoms kan herefter fastsættes således:

Landsskatteretten stadfæster derfor afgørelsen vedrørende salgsmoms.

Købsmoms

Der er heller ikke vedrørende købsmoms indsendt kontospecifikationer eller øvrige specifikationer af den angivne købsmoms. Derfor kan købsmoms ansættes efter et skøn.

SKAT har ikke godkendt fradrag for købsmoms med følgende beløb:

SKAT har beregnet virksomhedens købsmoms ud fra omkostningerne i årsregnskaberne for årene 2008 og 2009 med undtagelse af udgifter til fremmed arbejde. For år 2010 er der ikke indsendt regnskab, og SKAT har opgjort købsmoms i henhold til rådighedsbeløbet, som er tilbage til brug for betaling af øvrige driftsomkostninger efter at have fratrukket lønninger og uregistrerede lønninger fra omsætningen. Ændringerne for 2008 og 2009 er opgjort således:

For 2010 er der ikke indsendt regnskab, og omsætningen er af SKAT fastsat ud fra det beløb, som har været til rådighed til brug for betaling af øvrige driftsomkostninger. SKAT har anset, at overskud af virksomhed er faldende fra 2008 – 2010, ligesom driftsomkostningerne. SKAT har derfor fastsat driftsomkostningerne til 500.000 kr. og moms heraf 125.000 kr. for år 2010.

SKAT har ikke medregnet telefonudgifter for år 2008, som ifølge regnskabet udgør 37.673 kr. Landsskatteretten anser, at der kan godkendes fradrag for købsmoms af de i regnskabet anførte telefonudgifter, hvorfor købsmomsen forhøjes med 9.418 kr. i 2008.

Det er som udgangspunkt et krav for momsmæssigt fradrag, at købsmomsen kan dokumenteres ved forskriftsmæssig faktura. I konkrete tilfælde, hvor der kan konstateres unormale forhold, kan der efter praksis stilles skærpede bevismæssige krav til dokumentation af, at der foreligger fradragsberettiget købsmoms, jf. momsvejledningens afsnit J.1.26. samt SKM2009,325 ØLR.

Afregningsbilagene fra [virksomhed5] er ikke specificeret ud over, at det er anført, at der f.eks. er kørt ”tur 30-60” for 60.000 kr. med tillæg af weekendkørsel 12.000 kr. Der foreligger således kun meget begrænsede oplysninger om, hvilke ydelser fakturaerne dækker over.

Det fremgår af kontoudskrifter fra [finans2], at der i en lang række tilfælde er foretaget bankoverførsler til [person1], konto nr. [...31].

Ejeren af [virksomhed5] er efter det oplyste udrejst af Danmark pr. 1. februar 2008.

Beløbene på overførslerne stemmer kun i et enkelt tilfælde overens med de fremlagte fakturaer, og det fremgår ikke af bankkontoudskrifter eller fakturaer, at der skulle være tale om aconto betalinger. Der er ikke indsendt aftaler eller dokumentation for mellemregninger mellem parterne.

Der er herefter ikke grundlag for at konkludere, at der er en sammenhæng mellem fakturaerne og bankoverførslerne.

SKAT har herefter været berettiget til at nægte fradrag for købsmoms til fremmed arbejde vedrørende [virksomhed5], idet der blandt andet kan henvises til praksis herom, jf. Østre Landsrets dom af 19. april 2004 (SKM2004.219.ØLR).

Landsskatteretten stadfæster derfor afgørelsen vedrørende købsmoms for [virksomhed5].

Fakturaerne fra [virksomhed6] er påført en overordnet tekst, som angiver ”Distributions kørsel for perioden...”, hvorefter der er angivet beløb på henholdsvis 87.481,25 kr. og 88.750 kr. inkl. moms. Fakturaerne overholder ikke kravene til grundbilag, jf. momsbekendtgørelsens § 40.

Faktura nr. 2160 på 87.481,25 kr. fra [virksomhed6] er dateret den 1. oktober 2008, og der er ifølge bankkonto [...84] betalt 87.496,25 kr. via kundekort den 3. oktober 2008 svarende til fakturabeløbet med tillæg af 15 kr.

Faktura nr. 2171 på 88.750 kr. fra [virksomhed6] v/[person2], er dateret den 1. november 2008 og der er ifølge bankkonto [...97] hævet 88.750 kr. med teksten ”[...]” den 19. november 2008.

Der er efter det oplyste ikke foretaget bankoverførsler vedrørende betalingerne, og de fremlagte fakturaer er ikke påført kvittering for betaling.

Da fakturaerne ikke overholder kravene til disse, sammenholdt med manglende indsendelse af aftalegrundlaget med [virksomhed6] samt manglende dokumentation for virksomhedens bogføring, godkendes der ikke fradrag for købsmoms af udgifterne til [virksomhed6].

Landsskatteretten stadfæster på den baggrund afgørelsen vedrørende [virksomhed6].

Endelig angiver fakturaerne fra [virksomhed7] S.M.B.A. teksten ”Kørsel if. aftale” med beløb varierende fra ca. 47.000 kr. til ca. 128.000 kr. inkl. moms.

De fremlagte fakturaer fra [virksomhed7] S.M.B.A. er efter det oplyste betalt kontant, hvilket anses for usædvanligt, når der henses til fakturabeløbenes størrelse, som typisk ligger på betalinger, herunder aconto, med beløb over 100.000 kr. inkl. moms. Der er ikke fremlagt aftaler indgået mellem virksomheden og dens underleverandører eller anden form for underliggende dokumentation vedrørende de fremlagte fakturaer.

I konkrete tilfælde, hvor der kan konstateres unormale forhold, kan der efter praksis stilles skærpede bevismæssige krav til dokumentationen af, at der foreligger fradragsberettiget købsmoms, jf. bl.a. Østre Landsrets dom offentliggjort i SKM.2009,325ØLD.

[virksomhed7] S.M.B.A. er efter det oplyste afmeldt for moms den 1. april 2008, og de udskrevne fakturaer for fremmed arbejde viser, at kørslen er foretaget i perioden fra den 1. oktober 2009 til den 29. oktober 2009.

Da der foreligger usædvanlige forhold omkring fakturaerne, har SKAT været berettiget til at tillægge virksomhedens manglende dokumentation for betaling af fakturaerne betydning.

Landsskatteretten kan herefter tiltræde SKATs afgørelse om, at der ikke er indrømmet fradrag for købsmoms til fremmed arbejde til [virksomhed7] S.M.B.A.

Landsskatteretten stadfæster derfor ligeledes afgørelsen vedrørende [virksomhed7] S.M.B.A., jf. i øvrigt praksis i Vestre Landsrets dom gengivet i SKM2012.663.VLR.

Det tiltrædes endvidere, at momstilsvaret for 2010 fastsættes skønsmæssigt ud fra en opgørelse af tidligere års omsætning og omkostninger, og afgørelsen stadfæstes for 2010 på denne baggrund.

Landsskatteretten nedsætter herefter afgørelsen vedrørende momstilsvaret for år 2008 med 9.418 kr., som udgør købsmoms af telefonudgifter i dette år, og stadfæster i herudover ansættelsen vedrørende momstilsvaret for samtlige afgiftsperioder.

Fremmed arbejde, A-skat og AM-bidrag

Landsskatteretten har i en indkomstsag for virksomhedens indehaver afsagt kendelse, hvor yderligere fradrag for lønudgifter ikke er anerkendt, jf. journal nr. 12-0272552, hvortil henvises.

Fakturaerne fra [virksomhed6], [virksomhed7] S.M.B.A. og[virksomhed5] opfylder ikke betingelserne for fakturaer, jf. bekendtgørelse nr. 663 af 16. juni 2006 til momsloven, § 40.

Der fremgår ikke betalingsoplysninger af fakturaerne fra [virksomhed5], ligesom der på kun en enkelt af fakturaerne fra [virksomhed5] er påført ”betalt”, og denne faktura (nr. 1225) er ikke dateret. Da der ikke er indsendt bogføringsmateriale kan det ikke kontrolleres, hvorvidt virksomhedens kassebeholdning kan bære de store kontante betalinger, som udgør op til 244.375 kr. for en måned.

Det har ikke været muligt at følge eventuelle betalingstransaktioner for beløbene, som virksomheden ifølge fakturaerne skulle have købt ydelser for. Oplysningerne om kontant betaling er således ikke bekræftet ved objektive kendsgerninger, ligesom det er udokumenteret, at der har været leveret ydelser, som angivet på fakturaerne. Endelig svarer de foretagne overførsler fra virksomhedens bankkonto til ”[person1]” ikke til de udskrevne fakturaer.

Der er ikke fremlagt aftaler indgået mellem virksomheden og dens underleverandører eller anden form for underliggende dokumentation vedrørende de fremlagte fakturaer. Af fakturaerne fremgår der ikke nogen specifikation af, hvilke dage der er kørt eller en sats for kørslen.

Sammenfattende kan Landsskatteretten herefter tiltræde, at ud fra det foreliggende materiale har virksomheden ikke godtgjort, at fakturaerne har et reelt indhold, og det tiltrædes derfor, at der ikke er anerkendt fradrag for udgifter til fremmed arbejde.

Som følge heraf har SKAT været berettiget til skønsmæssigt at ansætte selskabets A-skat og AM-bidrag.

Landsskatteretten kan endvidere tiltræde, at der ikke skal foretages periodisering af ansættelsen, idet virksomheden ikke selv har foretaget en sådan periodisering, men derimod umiddelbart har indtægtsført omsætning på faktureringstidspunktet.

Landsskatteretten anser ikke, at de fratrukne udgifter vedrørende fremmed arbejde for [virksomhed5], [virksomhed6] og [virksomhed7] S.M.B.A. efter en samlet vurdering kan anses for løn til uregistrerede ansatte i virksomheden.

Der er i virksomhedens regnskaber for indkomstårene 2008 og 2009 fratrukket lønudgifter med henholdsvis 945.132 kr. og 436.793 kr., og virksomheden har i indkomståret 2010 indberettet lønudgifter med 402.488 kr., og disse beløb anses at dække virksomhedens samlede lønudgifter.

For indkomståret 2010 har SKAT ansat overskud af virksomhed skønsmæssigt, og har fastsat uregistrerede lønudgifter til 1.134.863 kr., hvorefter der er ansat et beløb til A-skat og AM-bidrag.

Landsskatteretten har ikke indrømmet fradrag for yderligere lønudgifter i virksomheden ud over de i regnskaberne fratrukne, og indehaveren har derfor ikke pligt til at indeholde yderligere A-skat og AM-bidrag. Der henvises i den forbindelse til Landsskatterettens afgørelse i j. nr. 12-0272552.

Landsskatteretten nedsætter derfor forhøjelsen vedrørende A-skat og AM-bidrag med følgende beløb: