Kendelse af 19-12-2016 - indlagt i TaxCons database den 18-03-2017

Indkomstårene 2007-2010

SKAT har anset selskabet indberetnings- og indeholdelsespligtig af A-indkomst, A-skat og arbejdsmarkedsbidrag vedrørende værdi af fri bolig og fri bil, stillet til rådighed for direktør [person1], og udgifter vedrørende ejendommen, afholdt af selskabet, der er anset som yderligere løn til direktøren. Selskabet er endvidere anset at hæfte for den omhandlede A-skat og arbejdsmarkedsbidrag.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Generelle faktiske oplysninger

Anparterne i [virksomhed1] ApS er ejet af [virksomhed2] ApS, cvr-nr. [...1].

Selskabets hovedaktivitet består af investering, handel og dermed beslægtet virksomhed.

Selskabet tegnes af én direktør, direktør [person1]. Anparterne i [virksomhed2] ApS ejes 100 pct. af [person1]s mor, [person2].

Fri Bolig

Faktiske oplysninger

Selskabet ejer ejendommen [adresse1], [by1]. I forbindelse med en gennemgang af selskabets regnskabsbilag for 2007-2010 er det konstateret, at selskabet i alle indkomstårene har ydet fri bolig til direktør [person1] i form af denne ejendom.

SKATs afgørelse

I henhold til skattekontrollovens § 7 C skal virksomheder, der har stillet fri helårsbolig til rådighed for direktør eller anden medarbejder med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform indberette disse til indkomstregisteret.

Selskabet skal foretage indberetning til indkomstregisteret om, at direktør [person1] har fået stillet fri helårsbolig til rådighed.

Selskabets opfattelse

Repræsentanten har på selskabets vegne nedlagt påstand om, at selskabets skatteansættelse 2007-2010 skal føres tilbage til det selvangivne, og at selskabet ikke hæfter for ikke indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten har i afgørelse af d.d. i sammenholdt sag [...] vedrørende [person1] stadfæstet SKATs afgørelse af 24. august 2012 om beskatning af fri bolig.

Det fremgår af dagældende lovbekendtgørelse nr. 1126 af 24. november 2005 om skattekontrolloven, at

”Alle, der i en kalendermåned som led i deres virksomhed har ydet et vederlag, jf. ligningslovens § 16, stk. 4-6 og 9, i form af, at der er stillet en bil til rådighed for privat benyttelse, eller i form af, at der er stillet en sommerbolig, en lystbåd eller en helårsbolig til rådighed, skal, når vederlaget er ydet til en direktør eller anden medarbejder med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform, foretage indberetning herom for hver enkelt modtager til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister §§ 3 og 4.”

Det er således med rette, at SKAT har pålagt selskabet indberetningspligt til indkomstregisteret om, at direktøren har fået stillet fri helårsbolig til rådighed, hvorfor SKATs afgørelse stadfæstes på dette punkt.

Diverse udgifter vedrørende [adresse1], [by1]

Faktiske oplysninger

Selskabet har afholdt følgende udgifter vedrørende ejendommen [adresse1], [by1]:

Indkomståret 2008:

Indkomståret 2009:

Indkomståret 2010:

Forbrugsafgifter dækker udgifter til el, varme, vand og renovation.

Diverse udgifter dækker spartling og maling af dør.

SKATs afgørelse

Selskabet har afholdt diverse udgifter vedrørende ejendommen [adresse1], [by1], som normalt må anses at påhvile lejeren. Disse udgifter anses derfor for at være yderligere løn til direktør [person1].

Betalt ejendomsskat er, jf. ligningslovens § 16, stk. 9, ikke en del af værdien af fri bolig og skal derfor beskattes særskilt.

I henhold til Juridisk Vejledning om ”Indeholdelse af A-skat og AM-bidrag”, afsnit A.1.2., så er der tale om A-indkomst, hvis arbejdsgiveren betaler den ansattes private udgifter eller konverterer løn til naturalier.

Når der er tale om A-indkomst, skal arbejdsgiveren – i dette tilfælde selskabet – indeholde A-skat, jf. kildeskattelovens § 46, stk. 1, og arbejdsmarkedsbidrag, jf. dagældende arbejdsmarkedsbidragslov § 11.

Til brug ved indeholdelse af den foreløbige skat skal selskabet anvende skattekort, bikort eller frikort, jf. kildeskattelovens § 48, stk. 1. Såfremt der ikke er modtaget noget skattekort, bikort eller frikort, skal der indeholdes 55 pct. (2010), 60 pct. (2009) og 60 pct. (2008), jf. kildeskattelovens § 48, stk. 7. Direktør [person1] har ikke for nogen af de pågældende år 2008-2010 noget skattekort, bikort eller frikort.

Arbejdsmarkedsbidraget beregnes med 8 pct. af grundlaget, jf. dagældende arbejdsmarkedsbidragslovs § 3.

På denne baggrund finder SKAT, at selskabet skulle have indeholdt følgende i foreløbig A-skat og arbejdsmarkedsbidrag:

Indkomståret 2008:

Indkomståret 2009:

Indkomståret 2010:

Indberetningspligt

I henhold til skattekontrollovens § 7, stk. 1, skal virksomheder, der har foretaget udbetaling af løn m.v. indberette disse til indkomstregisteret uden opfordring.

Hæftelse

Af kildeskattelovens § 69 fremgår det, at arbejdsgiveren hæfter for indbetalingen af A-skat, uanset, om beløbet er indeholdt eller ej, med mindre arbejdsgiveren godtgør, at der ikke er udvist forsømmelighed.

Af dagældende arbejdsmarkedsbidragslov § 15, stk. 2, fremgår det, at den, som undlader at indeholde bidrag efter § 11, hæfter for indbetalingen, med mindre man godtgør, at der ikke er udvist forsømmelighed.

SKAT har i den forbindelse henvist til Højesterets dom af 26. juni 2008, offentliggjort ved SKM2008.613.HR, hvor et selskab blev gjort ansvarlig for den manglende indeholdelse af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag.

SKAT finder, at selskabet har udvist forsømmelighed ved ikke at indeholde A-skat og arbejdsmarkedsbidrag i udgifterne som er at betragte som A-indkomst for modtageren.

Med baggrund i ovenstående finder SKAT, at selskabet havde både en pligt til at indberette nævnte A-indkomst og at indeholde såvel A-skat og arbejdsmarkedsbidraget af indkomsterne og indbetale denne til SKAT.

Som følge af den manglende indeholdelse af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag finder SKAT, at selskabet har udvist forsømmelighed, og derfor hæfter for denne A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, som ovenfor opgjort til i alt 103.161 kr.

Selskabets opfattelse

Repræsentanten har på selskabets vegne nedlagt påstand om, at selskabets skatteansættelse 2007-2010 skal føres tilbage til det selvangivne, og at selskabet ikke hæfter for ikke indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag.

Det er gjort gældende, at udgifterne afholdt vedrørende ejendommen [adresse1], [by1], er erhvervsmæssige og afholdt i [virksomhed1] ApS´ interesse. Det bestrides, at de omhandlede udgifter udgør løn til selskabets direktør, [person1].

Det bestrides endvidere, at selskabet på nogen måde har handlet forsømmeligt ved ikke at indeholde A-skat og arbejdsmarkedsbidrag i forhold til direktør [person1] for så vidt angår udgifter afholdt til ejendommen [adresse1], [by1]. Bevisbyrden for, at selskabet har handlet forsømmeligt, påhviler SKAT, der ikke har løftet denne.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten har i afgørelse af d.d. i sammenholdt sag [...] vedrørende [person1] stadfæstet SKATs afgørelse af 24. august 2012 om beskatning af direktør [person1] i form af yderligere løn vedrørende selskabets afholdelse af de omhandlede udgifter vedrørende ejendommen [adresse1].

Det fremgår af skattekontrollovens § 7, stk. 1, at

”Enhver, der i en kalendermåned i sin virksomhed har foretaget udbetaling eller godskrivning af de i nr. 1-4 nævnte beløb, skal hver måned uden opfordring give oplysning om beløbene til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister §§ 3 og 4. Oplysning skal gives om:

(...)”

Der er ved selskabets betaling af den ansattes private udgifter eller konvertering af løn til naturalier tale om A-indkomst. Selskabet skal i henhold til kildeskattelovens § 46, stk. 1, indeholde A-skat, og i henhold til dagældende arbejdsmarkedsbidragslov § 11, indeholde arbejdsmarkedsbidrag.

Vedrørende hæftelse fremgår det af kildeskattelovens § 69, at

”Den som undlader at opfylde sin pligt til at indeholde skat, eller som indeholder denne med for lavt beløb, er over for det offentlige umiddelbart ansvarlig for betaling af manglende beløb, medmindre han godtgør, at der ikke er udvist forsømmelighed fra hans side ved iagttagelse af bestemmelserne i denne lov.”

Når henses til, at selskabet ikke har indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, hæfter selskabet for betaling af det manglende beløb, idet det ikke fra selskabets side er godtgjort, at der ikke er udvist forsømmelighed fra selskabets side.

SKATs afgørelse stadfæstes på dette punkt.

Fri bil

Faktiske oplysninger

Selskabet har den 28. maj 2010 indregistreret en Mercedes-Benz SL 500 AUT.

SKATs afgørelse

SKAT har anset denne bil for værende stillet til rådighed for direktør [person1], som herefter skal beskattes af fri bil som følge heraf.

Beskatningen af fri bil kan undlades i de antal hele måneder, hvor bilen har været afmeldt, hvorfor selskabet skal beskatte direktør [person1] af fri bil for perioden 1. maj 2010 til 31. december 2010 for indkomståret 2010.

I henhold til SKATs juridiske vejledning, afsnit C.A.5.14.1.7, skal der ved beregning af værdi af fri bil tages udgangspunkt i nyvognsprisen, såfremt bilen er under 3 år på anskaffelsestidspunktet. Nyvognsprisen bruges dog kun i det indkomstår, hvori bilen er indregistreret første gang samt de to følgende indkomstår. I det fjerde og de efterfølgende indkomstår nedsættes værdien til 75 pct. af nyvognsprisen.

Selskabet har anskaffet bilen i 2005, og dermed er det det fjerde indkomstår efter første indregistrering, og dermed skal beregningsgrundlaget nedsættes til 75 pct. af nyvognsprisen. Ifølge SKATs oplysninger udgør nyvognsprisen 2.086.849 kr., og 75 pct. heraf udgør 1.565.136 kr.

Det forhold, at der er sket en koncernintern overdragelse har ikke betydning for anskaffelsestidspunktet, jf. SKATs juridiske vejledning, afsnit C.A.5.14.1.10.

Ifølge ligningslovens § 16, stk. 4 sættes den skattemæssige værdi af fri bil til en procentdel af bilens værdi. Den skattepligtige værdi af fri bil sættes til 25 pct. af den del af bilens værdi, der ikke overstiger 300.000 kr., og 20 pct. af resten.

Værdi af fri bil vedrørende Mercedes-Benz SL 500 AUT, reg.nr. XM 32 765, beregnes herefter således:

Indeholdelsespligt:

I henhold til kildeskattebekendtgørelsens § 18, nr. 22 anses værdi af fri bil for værende A-indkomst. Når der er tale om A-indkomst skal arbejdsgiveren, i dette tilfælde selskabet, indeholde A-skat, jf. kildeskattelovens § 46, stk. 1, samt arbejdsmarkedsbidrag, jf. dagældende arbejdsmarkedsbidragslov § 11.

Til brug ved indeholdelse af den foreløbige skat skal selskabet anvende skattekort, bikort eller frikort, jf. kildeskattelovens § 48, stk. 1. Såfremt der ikke er modtaget noget skattekort, bikort eller frikort, skal der indeholdes 55 pct. (2010), 60 pct. (2009) og 60 pct. (2008), jf. kildeskattelovens § 48, stk. 7. Direktør [person1] har ikke for 2010 noget skattekort, bikort eller frikort.

Arbejdsmarkedsbidraget beregnes med 8 pct. af grundlaget, jf. dagældende arbejdsmarkedsbidragslovs § 3.

Med baggrund heri finder SKAT, at selskabet skulle have indeholdt følgende i foreløbig A-skat og arbejdsmarkedsbidrag:

Indkomståret 2010:

Indberetningspligt:

I henhold til skattekontrollovens § 7 C skal virksomheder, der har stillet bil til rådighed for direktør eller anden medarbejder med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform indberette disse til indkomstregisteret.

Hæftelse

Af kildeskattelovens § 69 fremgår det, at arbejdsgiveren hæfter for indbetalingen af A-skat uanset om beløbet er indeholdt eller ej, med mindre arbejdsgiveren godtgør, at der ikke er udvist forsømmelighed.

Af dagældende arbejdsmarkedsbidragslov § 15, stk. 2, fremgår det, at den, som undlader at indeholde bidrag efter § 11, hæfter for indbetalingen med mindre man godtgør, at der ikke er udvist forsømmelighed.

SKAT har i den forbindelse henvist til Højesterets dom af 26. juni 2008, offentliggjort ved SKM2008.613.HR, hvor et selskab blev gjort ansvarlig for den manglende indeholdelse af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag.

SKAT finder, at selskabet har udvist forsømmelighed ved ikke at indeholde A-skat og arbejdsmarkedsbidrag af værdien af fri bil, opgjort til 128.148 kr.

Selskabets opfattelse

Repræsentanten har på selskabets vegne nedlagt påstand om, at selskabets skatteansættelse 2007-2010 skal føres tilbage til det selvangivne, og at selskabet ikke hæfter for ikke indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag.

Det bestrides, at selskabet har stillet fri bil til rådighed for [person1] i perioden maj 2010 – 31. december 2010. Det bestrides endvidere, at [person1] på nogen måde skulle have benyttet [virksomhed1] ApS´ bil til andet end erhvervsmæssig transport i selskabets interesse i de i sagen omhandlede indkomstår.

Det bestrides endvidere, at selskabet på nogen måde har handlet forsømmeligt ved ikke at indeholde A-skat og arbejdsmarkedsbidrag i forhold til direktør [person1] for så vidt angår værdi af fri bil. Bevisbyrden for, at selskabet har handlet forsømmeligt, påhviler SKAT, der ikke har løftet denne.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten har i afgørelse af d.d. i sammenholdt sag [...] vedrørende [person1] stadfæstet SKATs afgørelse af 24. august 2012 om beskatning af fri bil.

Det fremgår af dagældende lovbekendtgørelse nr. 1126 af 24. november 2005 om skattekontrolloven, at

”Alle, der i en kalendermåned som led i deres virksomhed har ydet et vederlag, jf. ligningslovens § 16, stk. 4-6 og 9, i form af, at der er stillet en bil til rådighed for privat benyttelse, eller i form af, at der er stillet en sommerbolig, en lystbåd eller en helårsbolig til rådighed, skal, når vederlaget er ydet til en direktør eller anden medarbejder med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform, foretage indberetning herom for hver enkelt modtager til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister §§ 3 og 4.”

Det er således med rette, at SKAT har pålagt selskabet indberetningspligt til indkomstregisteret om, at direktøren har fået stillet fri bil til rådighed.

Værdi af fri bil anses i henhold til kildeskattebekendtgørelsens § 18, nr. 22, for at være A-indkomst. Selskabet skal i henhold til kildeskattelovens § 46, stk. 1, indeholde A-skat, og i henhold til dagældende arbejdsmarkedsbidragslov § 11, indeholde arbejdsmarkedsbidrag.

Vedrørende hæftelse fremgår det af kildeskattelovens § 69, at

”Den som undlader at opfylde sin pligt til at indeholde skat, eller som indeholder denne med for lavt beløb, er over for det offentlige umiddelbart ansvarlig for betaling af manglende beløb, medmindre han godtgør, at der ikke er udvist forsømmelighed fra hans side ved iagttagelse af bestemmelserne i denne lov.”

Når henses til, at selskabet ikke har indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, hæfter selskabet for betaling af det manglende beløb, idet det ikke fra selskabets side er godtgjort, at der ikke er udvist forsømmelighed fra selskabets side.

SKATs afgørelse stadfæstes derfor på dette punkt.