Kendelse af 15-02-2016 - indlagt i TaxCons database den 22-04-2016

Generelle oplysninger

Klageren har den 04-10-2004 købt ejendommen ”[x1]”, [adresse1], [by1]. Købsprisen var 1.700.000 kr., og klageren ejer ejendommen 100 %.

Ejendommen har klageren gennemgribende renoveret primært via egen ansat arbejdskraft samt indkøbte materialer.

Baseret på oplysninger fra bankkontoudtog samt øvrige oplysninger er der ifølge SKAT i perioden 2007-2010 afholdt følgende beløb på istandsættelse/renovering:

Ejendommen er en mindre landejendom, hvor arealet i det væsentligste anvendes i forbindelse med klagerens fritidsinteresse, heste. Baseret på oplysninger fra klagerens bankkontoudtog har hun ifølge SKAT i årene 2008 – 2010 anvendt mellem 80.000 kr. og 225.000 kr. til sin fritidsaktivitet.

Fra den 28-08-2006 har klageren ifølge CPR-registret haft bopæl på adressen [adresse1], [by1]. Der har i perioden 28-08-2006 til 31-12-2010 ikke været andre personer tilmeldt på adressen.

I perioden 01-01-2008 – 31-12-2010 har klageren været ansat hos følgende:

Ifølge klagerens selvangivelse for indkomstårene 2008-2010 har hendes indtægtsforhold været følgende:

*) I overskud af virksomhed i 2008 indgår genvundne afskrivninger med 149.509 kr.

**) Kapitalindkomsten i 2008 er påvirket af at der indgår ejendomsavance i forbindelse med afhændelse af ejendommen [adresse2] på 583.341 kr.

Klageren har efter det oplyste følgende bankkonti:

Fælles for alle konti er ifølge SKAT, at klageren er registreret som 100% ejer, og klageren har ifølge SKAT medregnet alle rentebevægelser på sin selvangivelse.

- [finans1]

- [...-] [...84]

- [...-] [...96]

- [...-] [...45]

- [...-] [...58]

- [...-] [...04]

- [...-] [...10]

- [...-] [...67]

- [...-] [...82]

- [...-] [...64]

- [...-] [...49]

- [...-] [...70]

- [...-] [...98]

Manglende selvangivet indkomst

Faktiske oplysninger

SKAT har konstateret, at der på klagerens bankkonti er indsat beløb, der ikke hidrører fra løn udbetalt fra arbejdsgiver. Der er via selskaber, kontrolleret af [person1], sket betaling af materialer m.v. leveret til brug ved ombygningen af klagerens ejendom. Beløbene er i selskabernes regnskab posteret på mellemregningskontoen med [person1].

[person1] har efter det oplyste foranlediget levering af materialer og andre omkostninger til brug for ombygningen af klagerens ejendom, uden at der i selskabet er sket bogføring heraf på mellemregningskonto jf. stævning udtaget af konkursboet [virksomhed4] A/S imod [person1].

Opdelt på indkomstår udgør det samlede beløb:

Kontante beløb

SKAT har gennemgået klagerens private bankkonti for perioden 01-01-2008 – 31-12-2010.

Ved gennemgangen er det konstateret at der er indsat beløb, som ikke hidrører fra klagerens arbejdsgiver og/eller anden erhvervsindkomst.

Konkret drejer det sig om følgende beløb:

Betalinger via selskaber

Ved gennemgang af regnskaberne for selskaberne [virksomhed4] A/S u/konkurs og [virksomhed6] ApS er det konstateret, at der fra disse selskaber er betalt regninger for leverancer af materialer m.v. til brug for ombygningen/moderniseringen af klagerens ejendom.

Beløbene udgør følgende:

Levering af materialer m.v.

Kurator for konkursboet [virksomhed4] A/S har udtaget stævning imod [person1] for materialer betalt af selskabet, men leveret/anvendt i forbindelse med modernisering af klagerens ejendom.

Beløbene udgør ifølge den udarbejdede stævning:

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet indkomsten for indkomstårene 2008, 2009 og 2010 med henholdsvis 445.108 kr., 1.038.663 kr. og 905.256 kr.

De beløb, der ses indsat på klagerens bankkonti samt betaling af materiale/lønninger til privat ansatte foretaget af [person1] anses for at være skattepligtig indkomst, jf. statsskattelovens § 4 med i alt 2.389.027 kr.

SKAT har ved afgørelsen blandt andet lagt vægt på, at beløbene er indsat på konti tilhørende klageren, og at klageren har den fulde dispositionsret over kontiene.

Det kan ikke konstateres, at beløb fejlagtigt er overført til klagerens konti og efterfølgende berigtiget/tilbageført.

Klageren er eneejer af ejendommen [adresse1], hvortil materialerne er leveret. Det kan ikke konstateres, at indbetalingerne kan relateres til låneforhøjelser, idet lånedokument ikke er udarbejdet.

Tilskrevne renter ifølge renteberegningen er ikke selvangivet hverken hos klageren som låntager eller [person1] som långiver. Opgørelsen/mellemværendet med [person1] er ikke komplet, idet beløb som er betalt via selskaber kontrolleret af [person1] ikke indgår i opgørelsen.

Opgørelsen omfatter ikke materialer m.v., som er leveret til brug ved klagerens renovering af ejendommen jf. stævning udtaget af konkursboet [virksomhed4] A/S. Klageren befinder sig ikke i gavemiljøet, og hendes indkomstforhold giver ikke mulighed for afvikling af et ”lån”.

Efter klagen til Landsskatteretten har SKAT haft lejlighed til at udtale sig til klagen, og har indsendt yderligere oplysninger, jf. nedenfor.

Regnskab for klageren er for indkomstårene 2009 og 2010 ikke ført løbende, men efterfølgende opstillet af revisor i forbindelse med udarbejdelse af selvangivelsen.

Grundlaget for opstillingen har været enkelte udvalgte bilag, der er fremsendt til revisor. Der foreligger således ikke SKAT bekendt kasserapporter og/eller andet bogføringsmateriale.

Tilsvarende kan SKAT konstatere, at regnskabet for 2011 heller ikke er ført løbende, idet der for perioden 01-01-2011 – 30-09-2011 er indsendt momsangivelse med 0 i salgsmoms på trods af, at der ifølge bilag til klagen har været afgiftspligtig aktivitet, jf. de udstedte fakturaer.

SKAT er ikke enig med repræsentanten i, at afgørelsen strider imod officialmaksimen på baggrund af, at der ikke er udsendt bilag sammen med sagsfremstillingen. Samtlige poster er dokumenteret i sagsfremstillingen. Posteringerne er i det væsentligste baseret på bankens kontoudtog for klagerens private konti.

Det må antages at klageren er bekendt med posteringer på egne konti, og det må antages at hun er bekendt med posteringer på egne konti hos leverandører eftersom kontoudtog er fremsendt fra leverandør.

Repræsentanten anfører under pkt. 3.2.2 at

[person1] har i hele perioden frem til udgangen af 2010 haft folkeregisteradresse på [adresse3] i [by2], hvor han ejer en bolig sammen med ekskonen [person6].

Oplysningerne er ikke korrekte idet [person1] ifølge CPR-register har bopæl i [by2] indtil udgangen af 2011.

[person1] civilstatus er fortsat ”Gift” – jf. CPR-register.

Ejendommen i [by2] er ikke fælleseje, men ejes 100% af [person6] – jf. udskrift fra Tinglysning.

Under afgørelsens pkt. 1 er foretaget en forhøjelse af indkomsten på i alt 2.389.027 kr. som følge af overførsel af aktiver/formue fra [person1] til klageren.

Opgørelsen er delt i 3:

Skattecentret anmodede den 22-12-2011 klageren om at redegøre for indsætninger på bankkonti samt visse betalinger foretaget til [virksomhed7].

Kontoudtog fra [virksomhed7] er vedlagt.

Klagerens repræsentant fremsendte den 28-2-2012 den ønskede redegørelse. Redegørelsen er vedlagt.

Af redegørelsen fremgår, at der for 1.675.033 kr. er tale om lån som klageren har hos [person1]. Til dokumentation herfor vedlægges en kontoopgørelse med rentetilskrivning m.v.

SKAT har i den forbindelse afvist, at der skulle være tale om et låneforhold, alene ud fra det forhold, at det ikke kan konstateres at indbetalingerne kan relateres til låneforhold, idet lånedokument ikke er udarbejdet, ligesom tilskrevne renter ifølge renteberegningen ikke er selvangivet hverken hos klageren som låntager og/eller [person1] som långiver. Desuden er opgørelsen/mellemværendet med [person1] ikke komplet, idet beløb som er betalt via selskaber kontrolleret af [person1] ikke indgår i opgørelsen, ligesom opgørelsens primosaldo er 0 kr. på trods af, at det af kontoudtog for 2007 fremgår, at der også i dette år er sket indsætning af beløb.

Budgetkontoen [...-] [...96]

Repræsentanten anfører i klagen pkt. 3.2.2., at:

Af kontoudtoget fremgår, at [person7] selv overfører et månedligt beløb på 16.700 kr. til parternes fælleskonto fra sin privatkonto i [finans1], og at budgetkontoen benyttes til at afholde diverse fælles løbende udgifter.

Skattecentret skal hertil bemærke, at ”en stående ordre” til bank om overførsel af beløb mellem egne konti ikke er udtryk for, at der er tale om en fælles konto. Dette bliver yderligere aktuelt når indsatte beløb umiddelbart efter overførslen tilbageføres til anden privat konto.

Eksempelvis er der i 2010 fra konto [...-] [...96] tilbageført følgende beløb:

Netto er der alene i 2010 overført 28.037 kr. til budgetkontoen. Det tilsvarende beløb for 2009 udgør 65.400 kr.

Kontoudtog for konto [...-] [...96] er vedlagt, ligesom analyse af samtlige bevægelser for budgetkonto [...-] [...96].

Analysen viser at klageren i perioden 2008-2010 samlet netto har overført 328.837 kr. til budgetkonto. I samme periode er fra budgetkontoen hævet 281.460 kr. til følgende:

Det reelle overførte beløb til den ”fælles” budgetkonto udgør herefter under 50.000 kr., som er forskellen mellem indsatte beløb 328.837 kr. og betalinger på 281.460 kr. Inddrages posten drift af bil i på 77.450 kr., viser beregningen at klageren ikke har deltaget med én krone til den ”fælles” budgetkonto.

SKAT må som følge heraf afvise, at der er tale om en fælles budgetkonto.

Fast månedlig overførsel

Repræsentanten anfører under pkt. 3.2.3.1 at:

I alt er der løbende overført for 740.000 kr. i form af 37 månedlige overførsler af 20.000 kr. til budgetkontoen i [finans1].

Dette er ikke korrekt, idet der ikke er taget hensyn til, at der den 29-04-2010 er sket tilbageførsel af den samme dag foretagne overførsel på 20.000 kr. Netto er der således alene overført 720.000 kr. via fast månedlig overførsel.

Kontoudskrift for konto [...-] [...96] er vedlagt klagen.

SKAT har foretaget henvisning til praksis i blandt andet TfS 1987.435,SKM2009.123.BR og SKM2011.208.HR. Tilsvarende kunne SKM2003.247.VLR være inddraget, hvori det fastslås at der i et gavemiljø mellem långiver/låntager er skærpet bevisbyrde.

I nærværende sag er der tale om overførsel af en væsentlig formuefordel – konkret 2.389.027 kr.

Da der ikke er oprettet samejeoverenskomst eller lignende, er det tvivlsomt om [person1] kan gøre krav på kompensationsbeløb og i givet fald størrelsen af dette beløb. Denne problemstilling er 01-11-2011 behandlet i artiklen ”Ugifte samlevende – Pas på – Uforudsigelig retstilstand” offentliggjort på www.advokatavisen.dk.

Selv indenfor ægteskab viser nyeste dom fra Vestre Landsret, at der er grænser for hvor store værdier, som kan overføres til ægtefælle uden at det kræver oprettelse af ægtepagt. Denne problemstilling er 06-12-2011 behandlet i artiklen ”Hvornår er en gave mellem ægtefæller sædvanlig lejlighedsgave og hvornår kræver den ægtepagt for at være gyldig” offentliggjort på www.advokatavisen.dk.

Det er SKATs opfattelse, at der fra [person1] til klageren er sket en vederlagsfri formueoverdragelse, der efter statsskattelovens § 4, litra c, skal indkomstbeskattes som gave. Der er ikke mellem parterne formelt etableret et lige sameje vedrørende den faste ejendom, idet alene klageren har tinglyst adkomst på ejendommen, og hun alene har optaget ejendommen på sin selvangivelse, ligesom hun også i alle øvrige henseender er stillet som eneejer af ejendommen.

Ifølge CPR-register er klageren og [person1] først samboende fra den 1. januar 2012.

Der er tilnærmelsesvis sammenfald mellem [person1]s adresseændring og Skattecentrets anmodning af 22-12-2011 til klageren om at redegøre for indsætninger på sine private konti.

Det er udokumenteret, at der skulle være tale om fælles bolig fra medio 2007. Det er således ikke dokumenteret at den bolig som [person1] havde til rådighed i [by3] er opgivet. SKAT har fra [person6] modtaget erklæring om, at samlivet med [person1] er ophørt medio 2009.

Enkeltstående overførsler

Som en konsekvens af ovenstående udgør enkeltstående overførsler netto samlet 363.540 kr.

Beløbet 48.000 kr.

Det må afvises at der for konto [...04] er tale om en fælles byggekreditkonto, idet alene indsætningen af 48.000 kr. er foretaget af [person1].

På konto [...04] er indsat følgende beløb:

En analyse af indsætningerne på kontoen viser, at disse hovedsageligt (1.452.000 kr.) er foretaget ved overførsler fra konto [...67], som er klagerens private konto, hvor provenu fra salg af ejendommen [adresse2] er indsat. Likviditetsflow for salg af ejendommen [adresse2] er vedlagt sammen med kontoudtog for konto [...67].

Indsætninger foretaget efter 3. marts 2009 (i alt 132.425 kr.) er til dækning af rentetilskrivning på kontoen, og en del af beløbet (300.000 kr.) er anvendt til frivillig indbetaling af skat for klageren den 30-12-2008. Kontoudtog for konto [...04] er vedlagt.

Beløbet 156.116 kr.

Beløbet er den 3. marts 2010 på foranledning af [person1] overført fra [virksomhed6] ApS og indsat på konto [...70] i [finans2].

Den 5. marts 2010 overføres beløbet fra konto [...70] til SKAT til dækning af privat skattebetaling for klageren.

Beløbet på 30.000 kr.

Beløbet er den 9. marts 2010 på foranledning af [person1] overført fra [virksomhed6] ApS og indsat på konto [...70] i [finans2].

Den 10. juni 2010 hæves kontant 30.000 kr. på konto [...70]. Beløbet er ikke indsat og/eller overført hverken til [virksomhed6] ApS eller [person1].

Der er således ingen relation mellem de 2 beløb og en sammenhæng er ikke dokumenteret.

Beløbet på 200.000 kr.

Det er korrekt, at overførslerne er mellem konti i [finans1], men der er tale om overførsler mellem forskellige juridiske enheder.

De separate overførsler er følgende:

Ingen af beløbene er efterfølgende tilbageført/overført hverken til [virksomhed6] ApS og/eller [person1].

Indkomstforhold giver ikke mulighed for afvikling af et lån

Repræsentanten afviser nederst side 5 at klageren ikke skulle have mulighed for at afvikling af et lån.

SKATs udtalelse er baseret på grundlag af en foretagen privatforbrugsopgørelse for årene 2008 – 2010. Opgørelsen viser for årene 2009 og 2010, at der er tale om negativt privatforbrug.

Privatforbrug:

Privatforbrugsopgørelsen er vedlagt.

Repræsentantens argumentation med hensyn til hvad der er sket i 2011 er indkomstopgørelsen 2008-2010 uvedkommende.

I sagsfremstillingens side 8 er oplistet betalinger for materialer leveret til renovering af [x1] - betalinger som ikke er foretaget af klageren, men af 3. mand.

Kontoudtog fra [virksomhed7] er vedlagt.

Repræsentanten bemærker i klagens side 6, at 3 konkrete betalinger ikke er foretaget af [virksomhed4] A/S, men foretaget af [virksomhed6] ApS og [person1].

SKAT er enig heri.

Dette ændrer imidlertid ikke på forholdet om, at der fortsat er tale om betaling, foretaget af 3. mand, for leverancer leveret til renovering af ejendommen [x1].

Samlet er betalingerne:

SKAT må på grundlag af de fremsatte bemærkninger konkludere, at repræsentanten er enig i opgørelsens beløb på 967.663 kr.

SKAT kan bekræfte, som anført nederst side 6 i klagen, at betalingerne – for så vidt angår 922.663 kr. - er modregnet på [person1]s mellemregningskonto i de respektive selskaber. Restbeløbet 45.000 er trukket på [person1]s private konto.

Kurator efter konkursboet [virksomhed4] A/S udtog stævning mod [person1] som følge af en del omkostninger var udgiftsført i selskabet på trods af, at leverancerne/ydelserne var leveret til [person1]. Værdien af de samlede leverancer/ydelser udgør 338.248 kr.

Der er ingen sammenhæng mellem betaling af 922.663 kr. og de beløb som er omfattet af stævningen. Det ville også have formodningen imod sig, at kurator ville anlægge sag, hvis beløbet i forvejen var blevet modregnet [person1]s mellemregningskonto. Kurator anlægger netop sagen fordi de aktuelle omkostninger fejlagtigt har belastet selskabets regnskab og ikke bogført på mellemregningskontoen.

Betalinger via [virksomhed4] A/S

Repræsentantens påstand må afvises, idet der som anført ovenfor, ikke er sammenhæng mellem betaling af beløb på 249.992 kr. og den af konkursboet udtagne stævning på 338.248 kr.

De 249.992 kr. er korrekt bogført i [virksomhed4] A/S på ”mellemregningskonto med [person1]”, hvilket repræsentanten bekræfter nederst side 6 i klagen.

Derimod er de 338.248 kr. et udtryk for manglende/fejlagtig bogføring i [virksomhed4] A/S.

Betalinger via [virksomhed6] ApS

[person1] har foranlediget, at der fra [virksomhed6] ApS samlet er foretaget betaling for materialer/ydelser leveret til renovering af [x1] på i alt 672.670 kr.

Beløbet er hos selskabet bogført på mellemregningskonto med [person1].

Betaling via [person1]

[person1] har fra egen konto betalt [virksomhed7] 45.000 kr.

Repræsentanten anfører i afsnit 3.4.2:

Det samlede krav indeholdt i konkursboets stævning mod [person1], bilag Fejl! Henvisningskilde ikke fundet., var imidlertid ikke korrekt opgjort, da en stor del af de materialer, som kurator medtog i opgørelsen ikke var leveret privat til [person1]. Der blev derfor indgået indenretligt forlig i sagen, hvor konkursboets krav blev opgjort til 200.000 kr.

SKAT har i den forbindelse kontaktet kurator for at få be- og/eller afkræftet foranstående.

Kurator har den 19-09-2012 i e-mail til Skattecentret afvist repræsentantens påstand. Kopi af kurators svar er vedhæftet.

SKAT fastholder, at værdien af de leverede materialer/ydelser er 338.248 kr. Det til konkursboet indbetalte beløb på 200.000 kr. har alene betydning i relation til størrelsen af maskeret udlodning til [person1].

SKAT indstiller, at den samlede foretagne forhøjelse på 2.389.027 kr. fastholdes.

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at forhøjelsen på 2.389.027 kr. skal bortfalde.

Afgørelsen indeholder ingen bilag, hvilket strider mod officialmaksimen. Allerede af den grund må den samlede forhøjelse bortfalde.

Kontant modtagne beløb, 1.083.116 kr.

SKAT har forhøjet indkomsten for indkomstårene 2008, 2009 og 2010 med i alt 1.083.116 kr. vedrørende dette punkt.

Forhøjelsen er begrundet med, at der i perioden er indsat kontante beløb på klagerens konto.

Klageren købte den 4. oktober 2004 ejendommen ”[x1]”, [adresse1], [by1] i [by4] Kommune. Købsprisen var 1.700.000 kr. ifølge afgørelsen.

Klageren og [person1] har kendt hinanden og været venner de sidste ca. 15 år og har boet sammen siden midten af 2007. [person1] havde indtil da en lejelejlighed i [by3], hvor han boede og opholdt sig.

I forbindelse med konkursen i [...] i 2007 blev det århusianske lejemål opsagt og [person1] flyttede ind hos klageren på [x1].

[person1] har i hele perioden frem til udgangen af 2010 haft folkeregisteradresse på [adresse3] i [by2], hvor han ejer en bolig sammen med ekskonen [person6]. Reelt har [person1] dog ikke boet på [adresse3] siden før 2007, men har i den mellemliggende periode været bosiddende først i [by3] og siden midten af 2007 i [by1].

Klageren og [person1] har delt og haft fællesudgifter fra 2007 og [person1] har blandt andet i den forbindelse overført penge til klageren som bidrag til fællesudgifter m.v. og afholdt udgifter i forbindelse med renoveringen af [x1].

I perioden 2008 – 2010 har [person1] indsat beløb på følgende af klagerens konti:

I alt har [person1] i perioden overført 1.174.116 kr. til klageren ifølge afgørelsen.

I samme periode har klageren ifølge afgørelsen overført 91.000 kr. til [person1], hvilket betyder, at den reelle overførsel fra [person1] til klageren udgør 1.083.116 kr., hvilket SKAT har lagt til grund i afgørelsen.

Af det oprindeligt overførte beløb på 1.174.116 kr. kan 740.000 kr. henføres til 37 månedlige overførsler a 20.000 kr. fra [person1] til budgetkontoen. Begge konti er i [finans1], og der vedlægges kontoudtog for budgetkontoen for perioden.

Det fremgår af kontoudtoget, at klageren selv har overført et månedligt beløb på 16.700 kr. til parternes fælleskonto fra sin privatkonto i [finans1], og at budgetkontoen benyttes til at afholde diverse fælles løbende udgifter.

De resterende overførsler som er sket i 2009 og 2010 udgør samlet 434.116 kr.

Af det resterende beløb på 434.116 kr. er 48.000 kr. overført til den fælles byggekreditkonto i [finans1], 156.116 kr. til den fælles budgetkonto, 30.000 kr. til klagerens lønkonto i [finans2] og 200.000 kr. til klagerens privatkonto i [finans1].

Klageren og [person1] har delt og haft fællesudgifter fra 2007 og [person1] har bl.a. i den forbindelse overført et månedligt beløb som bidrag til fællesudgifter m.v. I alt er der løbende overført for 740.000 kr. i form af 37 månedlige overførsler af 20.000 kr. til budgetkontoen i [finans1].

Af kontoudtoget fremgår, at klageren selv overfører et månedligt beløb på 16.700 kr. til kontoen fra hendes privatkonto i [finans1], [...-] [...45], og at budgetkontoen benyttes til at afholde diverse løbende udgifter.

Da budgetkontoen er benyttet til at afholde løbende fælles udgifter, er der ikke tilgået klageren en gave eller indtægt – og dermed heller ikke en skattepligtig indkomst.

Derudover fremgår det af byretsdom (SKM2009.123.BR), som SKAT henviser til i afgørelsen, at det blev tillagt betydning, at der – i modsætning til den aktuelle sag – ikke var tale om et samlivsforhold, jf. SKATs gengivelse af afgørelsen i byrettens præmisser. Det samme gør sig gældende fsva. SKM2011.208.HR.

Derudover har Østre Landsret fastslået, at der kan ydes skattefrie bidrag til bl.a. dækning af husleje i samlivsforhold. Dette gælder selv i tilfælde, hvor bidragsyderen har en anden bopæl end modtageren, jf. TfS1987.435.

Selv i det tilfælde, at der måtte være tale om en skattepligtig gave, vil gaven ikke skulle medregnes til den skattepligtige indkomst for klageren.

Repræsentanten har herudover indsendt yderligere bemærkninger til SKATs udtalelse, jf. det efterfølgende.

Det må ifølge repræsentanten have formodningen imod sig, at [person1] har overført et fast månedligt beløb til klageren på 20.000 kr., hvis ikke parterne har været samlevende. Der fremlægges kopi af brev fra [person1]s ekskones advokat, hvoraf det fremgår, at [person1] og [person6] ikke har været samlevende de seneste fire år.

Derudover må det have formodningen imod sig, at sådan fast månedlig overførsel er udslag af ren og skær gavmildhed, særligt når beløbet overføres til en budgetkonto, der benyttes til løbende udgifter. Idet parterne er samlevende, må beløbet uden andre væsentlige holdepunkter anses for at skulle dække en andel i de fælles omkostninger, herunder en andel af omkostninger til kost og logi.

Hvis SKAT anser beløbet for at overstige, hvad [person1]s andel af de fælles udgifter m.v. berettiger til, må SKAT i stedet foretage en skønsmæssig ansættelse, hvilket ikke er sket.

De enkeltstående overførsler udgør samlet et beløb på 434.116 kr.

Beløbet på 48.000 kr. er indsat på den fælles byggekreditkonto, begge hos [finans1].

Beløbet udgør en delvis betaling for den renovering, der i pågældende periode blev foretaget på ejendommen [x1]. Renoveringsomkostningerne blev afholdt af klageren og [person1] i fællesskab.

Beløbet på 156.116 kr. er indsat på den fælles budgetkonto den 3. marts 2010. Den 5. marts 2010 blev der på budgetkontoen trukket et identisk beløb til betaling af skat.

Beløbet på 30.000 kr. er indsat på klagerens lønkonto hos [finans2]. Beløbet er overført til dækning af overtræk på kontoen. Et identisk beløb er efterfølgende trukket på kontoen den 10. juni 2010.

Beløbet på 200.000 kr. er overført ved 4 separate overførsler, jf. afgørelsen, som følger:

Overførslerne er sket mellem konti i [finans1] i samråd med banken, for at sikre optimering af en eventuel rentebyrde, således at der ikke kom overtræksrente på nogle af kontiene.

Som det fremgår af ovenstående er det således kun de overførte beløb til dækning af underskud på konti, som ikke direkte skyldes [person1]s personlige udgifter. Det overførte beløb til dækning af underskud udgør 230.000 kr.

Beløbene, der blev overført fra [person1] til klageren, til dækning af underskud, blev ydet som rente og afdragsfrit lån indtil det tidspunkt, hvor klageren kunne betale lånet tilbage.

Det fremgår af afgørelsen, at klageren i 2009-2010 har overført beløb på samlet 91.000 kr. til [person1]. Det vil sige, at der for den pågældende periode udestod et beløb på 139.000 kr. på lånet.

SKAT lægger i afgørelsen til grund, at klagerens indkomstforhold ikke giver mulighed for afvikling af et ”lån”. Dette bestrides, særligt som følge af, at klageren også efterfølgende har foretaget afdrag på lånet. Eksempelvis overførte klageren den 27. juni 2011 et beløb på 102.000 kr., hvilket blev bogført på [person1]s private konto hos [finans1] med teksten ”Afdrag fra [person7]”.

Betalinger via selskaber, 967.622,66 kr.

SKAT har for perioden 2008, 2009 og 2010 foretaget forhøjelse på samlet 967.622,66 kr. for dette punkt.

Forhøjelserne er begrundet med, at selskaber kontrolleret af [person1] ifølge afgørelsen har foretaget betalinger for henholdsvis materiale og lønninger for klageren, og SKAT har anset dette for at være skattepligtig indkomst for klageren.

Selskabet [virksomhed4] A/S (der findes ikke et selskab ved navn [virksomhed4]A/S), CVR-nr. [...1], der frem til 11. marts 2009 hed ”[virksomhed9] A/S”, blev ved dekret af 7. december 2009 taget under konkursbehandling (”[virksomhed4]”).

I afgørelsen som behandler betalinger fra [virksomhed4] er der en fejl i SKATs oversigt.

Følgende betalinger stammer således ikke fra [virksomhed4], som opgjort i afgørelsen:

Til dokumentation for dette er vedlagt kopi af kontoudtog for [virksomhed6] ApS og kopi af kontoudtog for [person1].

[virksomhed4] var ved konkursen indirekte delvist ejet af [person1], som således ejer hele selskabskapitalen i [virksomhed6], som ejer 45 pct. af [finans3] A/S, som igen ejer hele kapitalen i [virksomhed4].

Kurator for konkursboet indgav den 22. oktober 2010 stævning mod [person1] med krav om tilbagebetaling af en række betalinger, der var foretaget til dækning af [person1]s private udgifter. Kravet blev af kurator opgjort til 338.248,31 kr.

[virksomhed6] ApS og [virksomhed4] har afholdt udgifter til byggematerialer på vegne af [person1]. Udgifterne er blevet modregnet på hans mellemregningskonti med henholdsvis [virksomhed6] ApS og [virksomhed4]. En del af disse udgifter blev dog fejlagtigt bogført hos selskaberne af selskabets bogholderi og projektledere.

Betalinger via [virksomhed4]

Da der ikke er vedlagt bilag til afgørelsen, har klageren ingen mulighed for at efterprøve de resterende betalinger. SKAT har således ikke fremlagt dokumentation for de omfattede betalinger.

Når afgørelsens opgørelse lægges til grund, med de korrektioner der er dokumenteret ovenfor, kan beløbet, som [virksomhed4] ifølge afgørelsen har betalt for leverancer af materialer m.v. til brug for ombygning/modernisering af [x1], opgøres til et beløb på 249.992,48 kr.

I forbindelse med, at [virksomhed4] blev taget under konkursbehandling i december 2009, udtog kurator stævning mod [person1], som i den forbindelse blev stævnet for et beløb på 338.248 kr. Beløbet har SKAT tillige medtaget i forhøjelse under afsnittet ”levering af materialer m.v.”

Det må have formodningen imod sig, at et konkursbo ikke medtager samtlige krav som konkursboet måtte have mod sagsøgte. På det tidspunkt hvor konkursboet anlægger sag mod [person1] må konkursboet antages at have undersøgt samtlige krav konkursboet måtte have mod [person1] som følge af konkursboets betaling af ”diverse aktiver og serviceydelser”.

Eftersom udgifterne afholdt af [virksomhed4] må antages at have været omfattet af konkursboets stævning, må den del af SKATs forhøjelse, der er begrundet i [virksomhed4]’ forhold (249.992,48 kr.), anses som værende omfattet af afgørelsens forhøjelse i afsnittet om ”levering af materialer m.v.” Beløbet skal derfor ikke omfattes af dette afsnit, idet dette ville betyde, at beløbet blev medtaget dobbelt.

Betalinger via [virksomhed6] ApS

Beløbene dækker over betalinger i forbindelse med renoveringen, der i pågældende periode foretages på ejendommen [x1]. Renoveringsomkostningerne afholdes af klageren og [person1] i fællesskab.

Betalingerne er foretaget af [virksomhed6] ApS på vegne [person1], der herefter har en gæld til [virksomhed6] ApS i samme størrelse. Beløbet er afholdt på baggrund af en rekvisition, der fastslår, at omkostningerne er private.

Som nævnt har klageren og [person1] afholdt renoveringsomkostningerne i fællesskab. Eftersom beløbet er benyttet til at afholde løbende fælles udgifter, er der ikke tilgået klageren en gave eller indtægt – og dermed heller ikke en skattepligtig indkomst.

I de tilfælde hvor ugifte samlevende i fællesskab afholder udgifter, der medfører en værdiforøgelse på et aktiv der alene tilhører den ene af parterne, vil den ene part, i tilfælde af samlivets ophør, kunne rejse et kompensationskrav mod ejeren som følge af den berigelse, som ejeren har fået. Kompensationskravet udgør således en skønsmæssig opgjort erstatning/kompensation for de udgifter, som den ikke-ejende part har afholdt på aktivet og som har bidraget til værdiforøgelsen. Der sker derfor ikke en skattepligtig formueforskydning mellem parterne.

Derudover er der ikke tale om skattepligtige gaver.

Levering af materialer, 338.248 kr.

Forhøjelsen på 338.248 kr. er begrundet med, at [virksomhed4] ifølge afgørelsen har betalt for materiale i forbindelse med moderniseringen af [x1].

SKAT har anset dette beløb for at være skattepligtig indkomst for klageren.

Som nævnt ovenfor blev [virksomhed4] taget under konkurs den 7. oktober 2009. [virksomhed4] var på daværende tidspunkt ejet delvist og indirekte af [person1], gennem selskabet [virksomhed6] ApS.

Det samlede krav indeholdt i konkursboets stævning mod [person1] var imidlertid ikke korrekt opgjort, da en stor del af de materialer, som kurator medtog i opgørelsen ikke var leveret privat til [person1]. Der blev derfor indgået indenretligt forlig i sagen, hvor konkursboets krav blev opgjort til 200.000 kr.

SKAT har ikke i afgørelsen angivet en begrundelse for, at beløbsopgørelsen i det mellem de uafhængige parter, [person1] og konkursboet, indgåede retsforlig skulle være forkert. Det må have formodningen imod sig, at konkursboet ville indgå et retsforlig på et væsentligt lavere beløb end det beløb, som konkursboet rettelig har krav på.

Det beløb, som der må lægges til grund, at der er leveret private materialer for, må derfor fastsættes til 200.000 kr. og SKATs forhøjelse skal allerede af den grund nedsættes fra 338.248 kr. til dette lavere beløb.

Som nævnt ovenfor har klageren og [person1] afholdt renoveringsomkostningerne i fællesskab. Udgifterne afholdt af [virksomhed4] i forbindelse med renoveringen af [x1] er således afholdt på vegne af [person1], der også var den stævnede part i forhold til konkursboet.

Som nævnt ovenfor, kan en part i et samlivsforhold bidrage økonomisk til forbedring af et aktiv tilhørende den anden part i samlivsforholdet, uden at dette medfører en skattepligtig indtægt for den ejende part, idet den ikke-ejende part vil kunne gøre et kompensationskrav gældende ved samlivets ophør. Der sker derfor ikke en skattepligtig formueforskydning mellem parterne.

Derudover er der ikke tale om skattepligtige gaver, jf. ovenfor.

Repræsentanten har indsendt yderligere bemærkninger til dette punkt efter SKATs udtalelse til klagen.

Det fremgår heraf blandt andet, at det i relation til betalinger af materialer via [virksomhed4] A/S objektivt kan konstateres, at der er tale om et mindre beløb, end det af SKAT fastsatte i udtalelsen, hvori kurator oplyser, at nogle beløb ville være udgået.

Derudover fastholdes, at det ved indenretligt forlig blev fastslået, at [virksomhed4] A/S alene havde krav på 200.000 kr. Et sådan indenretligt forlig har samme retsvirkning som en egentlig dom, og den civilretlige retsstilling mellem parterne er dermed blevet endeligt fastslået, hvilket parterne må affinde sig med. En udtalelse fra modparten, hvor denne forsvarer sin egen opgørelse af kravet i stævningen, kan derfor ikke tillægges væsentlig betydning i sig selv. Det virker højst usandsynligt – og potentielt ansvarspådragende – at kurator indgår et forlig på 200.000 kr., hvis denne var sikker på, at han ville kunne opnå dom for ”over kr. 300.000”.

Hvis SKAT skattemæssigt vil tilsidesætte det ved det indenretlige forlig opgjorte beløb, må dette i det mindste kræve, at SKAT foretager en konkret gennemgang og vurdering af de afholdte omkostninger, idet det med baggrund i ovenstående må konstateres, at kurators opgørelse ikke uden videre kan lægges til grund. SKAT har ikke foretaget en sådan konkret gennemgang, vurdering eller skøn, men har blot uprøvet lagt opgørelsen i stævningen til grund, som selv kurator har anerkendt, ikke er fuldt ud retvisende.

Klagerens repræsentant har på retsmødet i Landsskatteretten fremsat en subsidiær påstand om, at forhøjelserne ikke udgør skattepligtig indkomst, men derimod anses som gaveafgiftspligtige.

Klageren har været reelt samlevende med [person1], hvilket er bekræftet ved indsendelse af 15 stk. erklæringer fra personer, som har bekræftet dette. Parterne var således samlevende allerede fra 1998, hvor de købte en ejendom på [adresse4].

På retsmødet gennemgik klageren og [person1] herudover en række oplysninger, som bekræftede, at de var reelt samleveende i denne periode, herunder indkøb af møbler, renovering af ejendom og almindelige dagligdags indkøb m.v.

Parret skal derfor anses for at være reelt samlevende i perioden, selv om der er angivet nogle andre formelle oplysninger til folkeregistret.

Landsskatterettens afgørelse

Formalitet

Ugyldighed grundet manglende vedlagte bilag

En begrundelse for en afgørelse skal indeholde en henvisning til de retsregler, i henhold til hvilke afgørelsen er truffet. I det omfang, afgørelsen efter disse regler beror på et administrativt skøn, skal begrundelsen tillige angive de hovedhensyn, der har været bestemmende for skønsudøvelsen.

Stk. 2. Begrundelsen skal endvidere om fornødent indeholde en kort redegørelse for de oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, som er tillagt væsentlig betydning for afgørelsen. Det fremgår af forvaltningslovens § 24, stk. 1 og 2.

SKAT har i sagsfremstillingen af 31. maj 2012 nøje redegjort for den beløbsmæssige forhøjelse og har henvist til de enkelte beløb, med hvilke forhøjelsen er sket. Der er desuden henvist til retsregler og foretaget en begrundelse for forhøjelserne.

På den baggrund anses det ikke for at være ugyldighedsgrund, at SKAT ikke har udsendt bilag sammen med sagsfremstillingen.

Landsskatteretten anser derfor ikke afgørelsen for ugyldig på formaliteten.

Realitet

En person kan afgiftsfrit give gaver, hvis samlede værdi inden for et kalenderår ikke overstiger et grundbeløb på 58.700 kr. (2010-niveau) til

a) afkom, stedbørn og deres afkom,

b) afdødt barns eller stedbarns længstlevende ægtefælle,

c) forældre,

d) personer, der har haft fælles bopæl med gavegiver i de sidste 2 år før modtagelsen af gaven, og personer, der tidligere har haft fælles bopæl med gavegiver i en sammenhængende periode på mindst 2 år, når den fælles bopæl alene er ophørt på grund af institutionsanbringelse, herunder i en ældrebolig,

e) plejebørn, der har haft bopæl hos gavegiver i en sammenhængende periode på mindst 5 år, når opholdet er begyndt, inden plejebarnet fyldte 15 år, og højst en af plejebarnets forældre har haft bopæl hos gavegiver sammen med plejebarnet, og

f) stedforældre og bedsteforældre.

Stk. 2. En person kan afgiftsfrit give barns eller stedbarns ægtefælle gaver, hvis samlede værdi inden for et kalenderår ikke overstiger et grundbeløb på 20.500 kr. (2010-niveau).

Stk. 3. Gaver mellem ægtefæller, der ikke er fraseparerede, er afgiftsfri, jf. dog § 24, stk. 3.

Stk. 4. Grundbeløbene i stk. 1 og 2 reguleres efter personskattelovens § 20.

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4. Skatteydere skal selvangive deres indkomst og kunne dokumentere deres indtægts- og formueforhold. Reglerne følger af skattekontrollovens §§ 1, 6 og 6 B. Det fremgår af boafgiftslovens § 22.

Manglende selvangivelse af indkomst

Det er ved klagerens indsendte erklæringer og de på retsmødet fremkomne forklaringer dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at hun og [person1] var reelt samlevende i indkomstårene 2008, 2009 og 2010.

Overførslerne fra [person1] og hans selskaber anses herefter ikke at udgøre skattepligtig indkomst for klageren, men derimod gaver i henhold til boafgiftslovens § 22, stk. 1, litra d.

Landsskatteretten nedsætter derfor afgørelsen vedrørende dette punkt med 445.108 kr. i indkomståret 2008, 1.038.663 kr. i indkomståret 2009 og 905.256 kr. i indkomståret 2010.

SKAT foretager herefter det videre fornødne vedrørende fastsættelse af gaveafgift.

Manglende erhvervsindkomst i indkomstårene 2009 og 2010

Faktiske oplysninger

SKAT har konstateret, at der ikke er overensstemmelse mellem klagerens selvangivne erhvervsindkomst og de indtægter som fremgår af klagerens private bankkonti.

De manglende selvangivne beløb udgør ifølge SKAT i alt 295.166 kr.

SKAT har gennemgået klagerens bankkonti og sammenholdt de erhvervsmæssige indsætninger med det selvangivne.

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet indkomsten vedrørende manglende erhvervsindkomst for indkomstårene 2009 og 2010 med hhv. 45.166 kr. og 250.000 kr., i alt 295.166 kr.

SKAT har konstateret, at der i indkomstårene 2009 og 2010 ikke er overensstemmelse mellem indsætninger på klagerens bankkonti og de selvangivne beløb.

Forpagtningsafgiften i bilag til selvangivelsen for 2009 er anført med 55.600 kr. hvilket svarer til størrelsen i 2008. Af kontoudtog fremgår alene indsætninger på 37.168 kr. Hertil kommer 5.598 kr. som betaling for halmpresning.

En indbetaling den 09-10-2009 på 58.000 kr. har klageren i redegørelse af 28-02-2012 forklaret med, at der var tale om salg af en bil, VW Caddy reg.nr. [reg.nr.1], til [person9]. Denne forklaring må afvises ud fra følgende:

[virksomhed10] A/S har den 6. april 2010 fremsendt 1 stk. check (nr. 10255) på 100.000 kr. som ikke kan være identisk med følgende indsætninger:

Der er på klagerens bankkonto indbetalt følgende lejebeløb:

Faktura 10001 af 03-10-2010 omfatter leje for perioden 01-07-2010-30-06-2011 på i alt 125.000 kr. heraf merværdiafgift 25.000 kr., og der ses ikke udstedt andre fakturaer end faktura 10001.

Klageren er ikke frivilligt momsregistreret for udlejning af fast ejendom og som følge heraf må hun ikke fakturere udlejning af fast ejendom/lokaler med anførsel af merværdiafgift.

De manglende selvangivne beløb udgør 295.166 kr. Beløbene anses for at være skattepligtig indkomst jf. statsskattelovens § 4 fordelt på indkomstårene således:

SKAT har indsendt yderligere bemærkninger til klagen efter den indgåede klage i Landsskatteretten, og SKATs bemærkninger fremgår af det efterfølgende.

Salg af VW Caddy – Reg.nr. [reg.nr.1]

Repræsentanten anfører i afsnit 4.3 at det på kontoen indsatte beløb på 58.000 kr. skulle vedrøre salg af privat bil.

SKAT afviser, at det indbetalte beløb den 09-10-2009 på 58.000 kr. kan vedrøre salg af den private bil. Afvisningen er blandt andet begrundet i, at klagerenifølge centralregistret for motorkøretøjer forsat er ejer af køretøjet indtil 30-04-2012. Klageren har til dokumentation for salget (klagens bilag H) fremlagt en udateret kvittering, hvoraf fremgår at bilen er solgt for 75.000 kr. Det fremgår af kvitteringen, at der er betalt 70.000 kr. og ikke 58.000 kr.

Det er ikke dokumenteret, hvornår et evt. kontant restbeløb skulle være betalt, og bilen er ikke og/eller har været indregistreret som tilhørende [person9] før 30-04-2012. Udskrift fra centralregistret for motorkøretøjer vedlagt.

[person9] har pr. 01-05-2011 taget bopæl på klagerens adresse, og en erklæring er udstedt efterfølgende og der kan på grundlag af de anvendte formuleringer rejses tvivl om, hvorvidt det er [person9] som har udfærdiget erklæringen.

Den fremlagte kontospecifikation i klagens bilag I vedrører alene forhold/omkostninger i 2011 og som dermed er indkomstopgørelsen for 2009 uvedkommende.

Lejeindtægter – [virksomhed4] A/S

Repræsentanten anerkender i klagens pkt. 4.3 øverst side 11 at der mangler at blive selvangivet 25.000 kr. for lejebeløb modtaget 08-03-2009.

Lejeindtægter – [virksomhed6] ApS

Repræsentanten er, jf. klagens pkt. 4.3 side 11, enig i SKATs opgørelse af de samlede huslejebetalinger til 275.000 kr.

Huslejebetalingen er foretaget med følgende:

Der er alene sket fakturering for leje på 125.000 kr. inkl. moms, jf. kopi af faktura vedlagt klagens bilag M. Øvrige modtagne beløb indeholder ikke merværdiafgift.

De 3 beløb er indsat på klagerens private konto [...-] [...45]. Kopi af kontoudtog er vedlagt.

Samtlige betalinger er hævet på bankkonto [...17] tilhørende [virksomhed6] ApS og bogført som hævet på bankkonto i selskabets regnskab. Dokumentation for selskabet bogføring på konto 8620.

Repræsentanten anfører:

Det resterende beløb på 125.000 kr. er tilbageført til [virksomhed6] ApS ved en postering på [virksomhed6] ApS´mellemregningskonto med [person1]. Beløbet er således krediteret konto ”8720 Mellemregning [person1]” som bilag 82 den 10-08-2010 med teksten ”Husleje til 30/6-11”, idet beløbet udgjorde for meget indbetalt husleje. Beløbet er således ikke en indtægt og skal derfor ikke medtages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst

SKAT må klart afvise repræsentantens anbringende. Årsagen hertil er:

Erstatning – 100.000 kr.

Da check nr. 10255 udstedt af [virksomhed10] A/S den 6. april 2010 er indløst den 14-04-2010, hvilket er datoen for indsætning af 3 beløb på de private konti tilhørende klageren, er der rimelig sandsynlighed for, at der er sammenhæng mellem beløbene.

SKAT indstiller, at den foretagne forhøjelse på 295.166 kr. nedsættes med 100.000 kr. til 195.166 kr., idet Skattecentret tager bekræftende til genmæle med hensyn til modtaget erstatningsbeløb, som ikke er indkomstskattepligtigt.

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at forhøjelsen for indkomståret 2009 skal nedsættes med 58.000 kr., og at forhøjelsen for indkomståret 2010 skal nedsættes med 225.000 kr. til 25.000 kr.

SKAT har for perioden 2009-2010 foretaget forhøjelse af erhvervsindkomsten på i alt 295.166 kr.

SKAT begrunder forhøjelsen med, at der fremgår beløb af klagerens private bankkonti, som ifølge SKAT skal betragtes som erhvervsindkomst og som ifølge SKAT ikke er medtaget i den selvangivne erhvervsindkomst for perioden 2009 til 2010.

SKAT har fremstillet en oversigt over, hvilke beløb SKAT anser som erhvervsindkomst.

Af denne oversigt fremgår det, at SKAT anser følgende indsatte beløb for at være ikke selvangivet erhvervsindkomst i 2009 og 2010:

Klageren har overfor SKAT oplyst, at indbetalingen på 58.000 kr. stammer fra et salg af en privat bil af mærket VW Caddy. Der fremlægges kopi af underskrevet salgskvittering. Dokumentet blev udfærdiget hos køber, [person9], og han betalte kontant 58.000 kr. straks. Restbeløbet er betalt efterfølgende.

Samtidig med kvitteringens underskrift udleveredes registreringsattest på bilen. Køber har betalt vægtafgiften siden oktober 2009, men køber har først fået berigtiget omregistreringen i 2012, herunder også en omregistrering til papegøjeplader. Købers manglende omregistrering kan således skyldes et ønske om at spare vægt- og/eller registreringsafgift. Køber skylder fortsat klagerens virksomhed [x1] ca. 20.000 kr. i ht. kontoudtog for diverse udgifter og udlæg, herunder vægtafgift og forsikring for 2010 og 2011. Kontoudtog er vedlagt sammen med en kopi af erklæring fra [person9].

Repræsentanten har efter SKATs udtalelse til klagen indsendt yderligere bemærkninger til dette punkt.

Det fremgår heraf blandt andet, at bilen er solgt til [person9], hvilket udskriften for CMR-registret dokumenterer.

Henset til

er der ikke tilstrækkeligt grundlag for at tilsidesætte klagerens forklaring vedrørende beløbet, uden at SKAT konkret kan sandsynliggøre en potentiel anden indkomstkilde.

SKAT har i øvrigt ikke begrundet, hvilke konkrete formuleringer i erklæringen, SKAT bestrider at [person9] skulle være i stand til at bruge, og hvorfor SKAT mener, at dette er tilfældet. I øvrigt er det uklart om SKAT mener, at selve indholdet er skrevet en anden end [person9], eller at erklæringen også er underskrevet af en anden end [person9].

I tilfælde af, at SKAT mener, at selve indholdet er skrevet af en anden end [person9], er SKATs synspunkt ikke blot ubegrundet, men også irrelevant, da [person9] har underskrevet erklæringen og derfor indestår for oplysningerne deri. Hvis SKAT skulle være i tvivl herom, kan SKAT rette henvendelse til [person9] og få tvivlen opklaret.

I tilfælde af, at SKAT mener, at erklæringen er underskrevet af en anden, er der tale om en ubegrundet anklage om dokumentfalsk, og SKAT opfordres i så fald til at rette henvendelse til [person9], så denne anklage kan blive verificeret eller tilbagevist.

Beløbet på 25.000 kr. har klageren anerkendt ikke er blevet medtaget i den selvangivne erhvervsindkomst ved en fejl. Det er denne del af forhøjelsen, som anerkendes i påstanden.

Samlet er der derudover indsat i alt 100.000 kr. fra check. Der vedlægges bilag vedrørende forlig indgået med [virksomhed10] A/S vedrørende erstatning på 100.000 kr. for mangler ved tagbeklædning. Der vedlægges endvidere bilag vedrørende e-mail af 22. marts 2012 fra [virksomhed10] A/S til SKAT med tilhørende bilag. Det fremgår heraf, at forligsbeløbet er fremsendt den 6. april 2010 pr. check, og at beløbet er trukket på [virksomhed10] A/S’ konto med rentedato den 14. april 2010.

De to sidste indbetalinger i september/oktober på hhv. 90.000 kr. og 60.000 kr. stammer begge fra [virksomhed6] ApS. I alt har [virksomhed6] ApS betalt lejeindtægter på tilsammen 275.000 kr., som er opdelt i 125.000 kr., 90.000 kr. og 60.000 kr. inkl. moms, i efteråret 2010.

For indkomståret 2009 har SKAT angivet, at den selvangivne forpagtningsafgift på 55.600 kr. svarer til den modtagne forpagtningsafgift i indkomståret 2008, mens den modtagne afgift i 2009 alene udgjorde 37.168 kr. med tillæg af 5.598 kr. for halmpresning. SKAT nedsætter således den selvangivne forpagtningsafgift m.v. med 12.834 kr. Samtidig gennemfører SKAT en forhøjelse med det modtagne beløb på 58.000 kr., som stammer fra salget af en privat bil. Netto bliver forhøjelsen for 2009 derfor 45.166 kr.

Da det, som det fremgår af sagsfremstillingen, er dokumenteret, at beløbet på 58.000 kr. stammer fra salget af en bil, skal beløbet ikke indgå i opgørelsen af erhvervsmæssig indtægt og beløbet skal derfor udgå af den ændrede ansættelse. Herefter skal den selvangivne indkomst for 2009 nedsættes med 12.834 kr.

For indkomståret 2010 omfatter forhøjelsen lejeindtægt fra [virksomhed4], 3 check-indsættelser på tilsammen 100.000 kr. samt lejeindtægter.

Lejeindtægterne fra [virksomhed4] er ved en fejl ikke blevet taget med i opgørelsen over erhvervsindkomst i 2010. Som nævnt under sagsfremstillingen er dette beløb den del af forhøjelsen, der anerkendes i påstanden.

Check indsættelser på i alt 100.000 kr. stammer fra en check modtaget fra [virksomhed10] A/S den 6. april 2010, vedrørende erstatning for en defekt tegl på stuehuset.

Erstatningen på 100.000 kr. er indsat på 3 forskellige konti, hvilket er grunden til, at der fremgår beløbsindsættelser på henholdsvis konto [...-] [...45], [...-] [...96] og [...-] [...58].

SKAT afviser – uden begrundelse – at de 3 indsættelser kan stamme fra erstatningen. Dette synspunkt kan ikke fastholdes, da der er sammenfald af beløb og datoer, også i relation til [virksomhed10] A/S’ konto. Hvis SKATs synspunkt skal fastholdes, vil dette kræve en reel begrundelse, jf. forvaltningslovens kapitel 6, og afgørelsen er uden en sådan begrundelse ugyldig på dette punkt.

Som det fremgår af sagsfremstillingen stammer erstatningen fra et forlig med [virksomhed10] A/S vedrørende mangler ved tagbeklædning. Erstatningen er således erstatning for en privat omkostning, som klageren har afholdt i forbindeles med renoveringen af [x1] og beløbet skal derfor udgå af den ændrede ansættelse.

De nævnte lejeindtægter på tilsammen 275.000 kr. er opdelt i 125.000 kr., 90.000 kr. og 60.000 kr. inkl. moms.

Alle 3 beløb er lejeindtægter betalt af [virksomhed6] ApS til [x1] på baggrund af faktura 10001 af 3. oktober 2010.

De betalte beløb udgør tilsammen 275.000 kr. Af det betalte beløb på 275.000 kr. er 125.000 kr. selvangivet, jf. afgørelsen. Herudover er et forudbetalt beløb på 25.000 kr. trukket fra den opgjorte erhvervsindkomst ved justering den 30-12-2010, som det fremgår af sagsfremstillingen ovenfor og afgørelsen.

Det resterende beløb på 125.000 kr. er tilbageført til [virksomhed6] ApS ved en postering på [virksomhed6] ApS’ mellemregningskonto med [person1]. Beløbet er således krediteret konto ”8720 Mellemregning [person1]” som bilag 82 den 10-08-2010 med teksten ”Husleje til 30/6 11”, idet beløbet udgjorde for meget indbetalt husleje. Beløbet er således ikke en indtægt og skal derfor ikke medtages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Forhøjelsen for indkomståret 2010 skal således reduceres, således at den alene udgør 25.000 kr.

Landsskatterettens afgørelse

Der henvises til statsskattelovens § 4.

Det fremgår af en udateret aftale indgået mellem klageren og [person9], at [person9] køber 1 stk. VW Caddy af klageren for i alt 75.000 kr., hvoraf 70.000 kr. er modtaget. I en skrivelse dateret den 29-06-2012 har [person9] redegjort, at han ikke har fået omregistreret bilen på købstidspunktet, men det fremgår heller ikke af skrivelsen, hvornår købstidspunktet er. Landsskatteretten anser herefter ikke, at klageren har dokumenteret, at indsætningen på 58.000 kr. den 9. oktober 2009 vedrører salg af VW Caddy, idet der heller ikke er påvist en beløbsmæssig overensstemmelse mellem det modtagne beløb på 70.000 kr. og indsætningen på 58.000 kr.

Det lægges herefter til grund, at bilen ifølge centralregistret for Motorkøretøjer er afmeldt hos klageren den 30-04-2012. Beløbet på 58.000 kr., som er indsat på bankkontoen den 9. oktober 2009 anses på dette grundlag ikke at kunne vedrøre salg af VW Caddy, og Landsskatteretten stadfæster afgørelsen vedrørende dette beløb i indkomståret 2009.

For indkomståret 2010 har SKAT foretaget forhøjelse af indkomsten med 250.000 kr. vedrørende dette punkt. Beløbet er sammensat således:

Som følge af, at SKAT og klageren er enige om, at klageren har modtaget en ikke-skattepligtig erstatning på 100.000 kr. fra [virksomhed10] A/S, som er indsat ved check via 3 posteringer den 14. april 2010, nedsætter Landsskatteretten afgørelsen for indkomståret 2010 med 100.000 kr. vedrørende dette punkt.

De resterende 2 ændringer på henholdsvis 90.000 kr. og 60.000 kr. vedrører udlejning af lokaler på klagerens ejendom beliggende [adresse1], til [virksomhed6] ApS.

Der er fremlagt bilag i form af banknotaer for, at der er hævet henholdsvis 90.000 kr. og 60.000 kr. på [virksomhed6] ApS’ konto [...17], ligesom der er fremlagt dokumentation i form af bankkontoudskrifter for, at beløbene er indsat på klagerens konto [...45]. Det fremgår af både notaer og kontoudskrifter, at der er tale om leje.

Det anses dermed for godtgjort, at klageren skal medregne denne leje til den skattepligtige indkomst, og SKAT har derfor med rette forhøjet indkomsten med disse beløb.

Landsskatteretten stadfæster derfor afgørelsen vedrørende disse beløb.

Nægtet fradrag 2010

Faktiske oplysninger

Klagerens selvangivne overskud af virksomhed er ændret med fradrag, som ikke er godkendt for omkostninger med 24.237 kr. og afskrivning, som ikke er godkendt med 36.250 kr., i alt 60.487 kr.

Klageren har i indkomståret 2010 selvangivet indkomst fra følgende områder:

Overskud af virksomhed er selvangivet med 39.513 kr. Beløbet fremkommer således:

Ifølge modtaget dokumentation udgør de væsentligste omkostninger ifølge SKAT følgende:

Afskrivningen på 36.250 kr. vedrører køb af 1 stk. Pichon læsser for 145.000 kr. den 3. november 2010 jf. faktura 470783. Ifølge leverandøren [virksomhed8] A/S er handlen tilbageført, hvilket er dokumenteret ved udstedelse af kreditnota nr. [...] den 10. februar 2011.

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet overskud af virksomhed med 60.487 kr.

I relation til det udarbejdede regnskab for 2010 skal bemærkes, at der ikke i regnskabet er andre indtægter end udlejning af lagerlokale samt EU-støtte. Omkostningerne vedrører i det store hele indkøb af kunstgødning leveret til adressen [adresse5], hvilket telefonisk er bekræftet af [virksomhed11]. Herudover vedrører omkostningerne presning af hø og afskrivning på Pichon læsser.

Det er en forudsætning for at foretage afskrivning på en maskine, at klageren er ejer af maskinen. Dette er ikke tilfældet, idet handlen er tilbageført ved kreditnota [...] udstedt af leverandøren [virksomhed8] A/S.

Der er ifølge indsendte momsangivelser i perioden 01-07-2010 – 30-06-2011 ingen indtægter fra landbruget, hvorfor omkostninger alene kan henføres til det private hestehold, og omkostningerne kan generelt relateres til klagerens hobby – hestehold.

SKAT har efter klagen til Landsskatteretten indsendt yderligere bemærkninger, jf. det efterfølgende.

Repræsentantens argumentation med hensyn til hvad der er sket i 2011, er indkomstopgørelsen 2010 uvedkommende.

Indkomsten i 2008 er selvangivet med følgende:

Indkomsten i 2009 er selvangivet med følgende:

I indkomstårene 2008-2010 har der ifølge SKATs gennemgang af de private konti været afholdt omkostninger til privat hestehold på minimum:

I omkostningsbeløbene indgår ikke afskrivninger.

SKATs opgørelse af omkostninger til hestehold er vedlagt.

I indkomstårene 2009 og 2010 har klagerens primære indkomst været lønindkomst, hvor beskæftigelsesgraden beregnet på grundlag af arbejdsgivers indberetning til ATP i gennemsnit er 1, hvilket svarer til fuldtids beskæftigelse. Fra ansættelsestidspunktet (maj måned 2010) hos [virksomhed3] A/S har den samlede beskæftigelsesgrad været 1,66.

SKAT anser den af klageren drevne virksomhed i 2010 som bestående af primært udlejning og sekundært stutteri.

Det er således ikke korrekt når repræsentanten i klagens afsnit 5.3 anfører:

” Omend det er korrekt, at selve stutterivirksomheden ikke har givet overskud i 2010, er den stadig drevet landbrugsmæssigt forsvarligt, når henses til resultaterne i tidligere år”,

idet der for indkomstårene 2008 og 2009 ikke indgår stutteridrift.

I den forbindelse skal henvises til SKM2005.308.VLR, hvor Landsretten ikke finder, at indtægter fra indvinding af sand og værelsesudlejning kunne tillægges betydning ved vurderingen af, om driften kunne anses for erhvervsmæssig i relation til stutteridriften. Som følge heraf var der ikke fradrag jf. statsskattelovens § 6 stk. 1, litra a.

Til de bilag som er fremlagt for indkomståret 2010 har SKAT følgende bemærkninger:

Betaling foretaget den 15-11-2010 betragtes som følge af ovenstående som forudbetaling på leasingkontrakt, idet det allerede på dette tidspunkt er begge parter bekendt, at handlen er ”annulleret”.

Kopi af ovenstående omkostninger er vedlagt.

Ikke godkendt afskrivning

Skattecentret finder ikke at der er afskrivningsret på den anskaffede Pichon læsser idet læsseren ikke er ejet af klageren jf. ovenstående. Afskrivning er en del af omkostningen til den ”ikke erhvervsmæssige” del af virksomheden.

Det indstilles, at den foretagne forhøjelse på 60.487 kr. fastholdes.

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at forhøjelsen for indkomståret 2010 skal nedsættes med 56.778 kr. vedrørende omkostninger og der skal godkendes afskrivninger med 36.250 kr.

I afgørelsen har SKAT nægtet fradrag for indkomståret 2010 med i alt 24.237 kr. SKAT har desuden lagt til grund, at den modtagne hektarstøtte på 32.541 kr. relaterer sig til klagerens hobbyvirksomhed, og SKATs ændring udgør herefter 56.778 kr.

Klageren var i hele indkomståret 2010 ansat hos [virksomhed2] og fra den 1. maj 2010 og året ud, tillige ansat hos [virksomhed3]. Samtidig drev hun [x1], hvor der er produktion af afgrøder, stutteri med avl og salg af heste, montage- og reparationsopgaver samt vikarudlejning og udlejning af lokaler. Den samlede omsætning på dette var omkring 1,6 mio. kr. i 2011.

Den erhvervsmæssige stutteridrift blev påbegyndt i 2010, og [x1] blev momsregistreret den 14. april 2010. Der vedlægges en opgørelse over beholdningen af heste pr. 31. december 2011.

Derudover vedlægges kvitteringer for salgsannoncer for heste udbudt til salg i 2011.

Det fremgår af årsregnskabet for 2011, at virksomheden [x1] løbende har realiseret et såvel regnskabs- som skattemæssigt overskud, også i 2010. Dette nævnes også i afgørelsen, hvoraf fremgår, at der ifølge selvangivelserne for 2008 – 2010 er realiseret overskud hhv. 445.634 kr. i 2008, 136.675 kr. i 2009 og 39.513 kr. i 2010.

Af afgørelsen fremgår det endvidere, at det er SKATs opfattelse, at der er manglende selvangivet erhvervsindkomst for perioden 2009 – 2010. Såfremt SKATs opgørelse lægges til grund, vil konsekvensen være, at virksomheden [x1] i 2009 havde et skattepligtigt overskud på 181.841 kr., mens det skattepligtige overskud i 2010 i så fald var på 289.513 kr.

Om end det er korrekt, at selve stutterivirksomheden ikke har givet overskud i 2010, er den stadig drevet landbrugsmæssigt forsvarligt, når henses til resultaterne i tidligere år. Underskuddet på selve stutteridriften skyldes således, at der slet ikke har været salg i 2010, som følge af den generelle økonomiske afmatning.

Udgifterne er således afholdt som led i den erhvervsmæssige drift af [x1] og er derfor fradragsberettigede.

Repræsentanten har til dette punkt ligeledes indsendt yderligere bemærkninger efter SKATs udtalelse til klagen, jf. det efterfølgende.

Det fremgår heraf blandt andet, at der ved afgørelsen af, om en aktivitet kan betragtes som erhvervsmæssig i skatteretlig for stand, må lægges vægt på, om aktiviteten reelt kan anses for at være eller blive overskudsgivende. Resultatet for 2011 dokumenterer klart, at klagerens aktivitet og udgifter afholdt i opstartsfasen i 2010 er medgået til at ”erhverve, sikre eller vedligeholde” klagerens erhvervsmæssige indkomst.

Det skal i den forbindelse fremhæves, at hvis klageren ikke bliver anset for at drive næring/erhvervsmæssig virksomhed med opdræt og salg af heste, vil indtægterne fra salget af de pågældende heste være skattefrie.

Afskrivning, 36.250 kr.

SKAT har nægtet afskrivning i 2010 på i alt 36.250 kr.

Afskrivningerne er ifølge afgørelsen nægtet fordi klageren ifølge SKAT ikke har ejet det aktiv, der er afskrevet på.

Den 3. november 2010 købte [x1] v/klageren en brugt læsser af mærket Pichon, model P330, af [virksomhed8] A/S. Købsprisen aftaltes til 145.000 kr. ekskl. moms, i alt 181.250 kr., der skulle betales i 3 rater.

Det fremgår af salgsfakturaen, at første rate af købesummen udgjorde 60.450 kr., der skulle betales 3. november 2010. Debitoridentifikation fremgår nederst på fakturaen som nr. [...01].

Af indbetalingslisten for [virksomhed8] A/S for den 16. november 2010, fremgår det, at debitor [...01] har indbetalt 60.450 kr. Dette fremgår ligeledes af debitorkortet.

Den 10. februar 2011 aftaltes det imidlertid, at læsseren skulle finansieres via en leasingaftale. [virksomhed8] A/S overtog herefter læsseren for den oprindelige købspris, hvilket vil sige 145.000 kr. ekskl. moms som led i et sale-and-leaseback arrangement. Den efterfølgende leasingaftale blev indgået mellem [finans4] A/S og [x1].

Som følge af, at [x1] har købt og betalt for læsseren i november 2010, er det korrekt, at der er foretaget afskrivning i 2010. Dette gælder uanset at [x1] tilbagesolgte læsseren i 2011. Salget til sælger er ikke anderledes, end hvis [x1] havde solgt læsseren til en tredjepart. Der er ikke tale om, at det oprindelige køb annulleres eller bliver ugyldigt med tilbagevirkende kraft civilretligt, ligesom der heller ikke skatteretligt er hjemmel til at tillægge salget til sælger i 2011 tilbagevirkende kraft fra november 2010.

Det må lægges til grund, at [x1] i perioden fra købet i november 2010 og frem til sale-and-leaseback arrangementet i februar 2011 civil- og skatteretligt har været ejer af læsseren og har båret den fulde økonomiske risiko herfor i denne periode. [x1] vil herefter også være berettiget til at afskrive på læsseren.

Det bemærkes i den sammenhæng, at [virksomhed8] A/S og [x1] er uvildige parter, og der er således ikke grundlag for at antage, at salget til [virksomhed8] A/S er andet end del af almindelig forretning.

SKAT har ikke dokumenteret, at sælgeren, [virksomhed8] A/S, har foretaget afskrivninger på maskinen i 2010. Også af denne grund må det konkluderes, at afskrivningsgrundlaget tilkommer klageren.

Landsskatterettens afgørelse

Skatteydere kan fradrage driftsomkostninger, dvs. de udgifter, der i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten. Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Udgiften skal være direkte knyttet til indkomsten, og den skal ligge inden for virksomhedens naturlige rammer.

Private udgifter kan ikke fradrages.

Efter reglerne i afskrivningslovens § 1 kan skattemæssig afskrivning foretages på udgifter til anskaffelse og forbedring af aktiver, der benyttes erhvervsmæssigt af den skattepligtige, samt på visse andre udgifter.

Bedømmelsen af, om en virksomhed er erhvervsmæssigt drevet, foretages ud fra en samlet konkret vurdering af virksomheden, hvori alle relevante forhold skal inddrages.

Erhvervsmæssig virksomhed vil - i modsætning til hobbyvirksomhed - være indrettet på systematisk indtægtserhvervelse, dvs. det afgørende formål er den fortjeneste, der kan opnås.

De relevante momenter, der har været lagt vægt på i praksis, har bl.a. været:

Ingen af disse kriterier er i sig selv afgørende for vurderingen af, om virksomheden er erhvervsmæssig. Det afhænger bl.a. af, hvilken type virksomhed, der er tale om, men rentabilitetsbetragtningen har været lagt til grund i mange afgørelser.

Ifølge indsendt regnskab samt det selvangivne for indkomstårene 2008, 2009 og 2010 er der ikke indtægtsført omsætning vedrørende stutteridrift i disse indkomstår. Der er efter det oplyste for indkomståret 2010 ikke i virksomhedens regnskab medregnet andre indtægter end udlejning af lagerlokale samt modtaget EU-støtte.

Sammenfattende anses klagerens landbrugsvirksomhed ikke at være drevet erhvervsmæssigt, og anses dermed for at være en hobbyvirksomhed. Indkomst ved hobbyvirksomhed skal opgøres efter nettoindkomstprincippet, og klageren kan herefter ikke fradrage underskud af virksomhed.

Udlejningsvirksomheden, som har bevirket en omsætning på 100.000 kr. kan ikke medtages ved opgørelsen af landbrugsvirksomhedens resultat, idet der kan henvises til Vestre landsrets dom af 10. juni 2005, jf. SKM2005.308.VLR.

Afskrivning

Klageren har den 3. november 2010 købt læsseren, Pichon P330, og herefter solgt den tilbage til [virksomhed8] A/S den 10. februar 2011. Dermed har klageren ejet læsseren i 2010, hvor det må antages, at den er indgået i driften af klagerens landbrugsvirksomhed. Handlerne er efter det oplyste foretaget mellem uafhængige parter, og der kan på den baggrund foretages afskrivning på læsseren i indkomståret 2010, hvor indkomsten opgøres efter nettoindkomstprincippet.

Omkostninger

Udgifter til kunstgødning for i alt 19.688 kr. ekskl. moms er leveret til adressen [adresse5], og de er dermed klagerens virksomhed uvedkommende. Der er dermed ikke fradragsret for denne udgift ved opgørelse af virksomhedens resultat.

De øvrige udgifter anses at vedrøre klagerens landbrugsvirksomhed, og skal dermed indgå ved opgørelsen af nettoresultatet, som kan opgøres således:

SKATs talmæssige resultat stadfæstes herefter vedrørende dette punkt, idet der ikke er fradragsret for de 40.799 kr., som er hobbyvirksomhedens negative resultat, ligesom differencen på 19.688 kr. er virksomheden uvedkommende og dermed ikke fradragsberettiget.