Kendelse af 25-02-2014 - indlagt i TaxCons database den 03-05-2014

Sagens emne

Faktiske oplysninger

Klageren er hovedanpartshaver i selskabet [virksomhed1] ApS.

Selskabet [virksomhed2] ApS har i perioden 5. oktober 2007 – 1. februar 2010 været registreret som bruger af varebilen Mercedes Benz ML 420, reg.nr. [reg.nr.1]. Bilen er leaset igennem [finans1]. Bilen er indregistreret til privat og erhvervsmæssig anvendelse. Bilen er indregistreret på gule nummerplader.

Klageren er ikke ansat i selskabet [virksomhed2] ApS.

Der foreligger følgende erklæring af 27. august 2012 fra [virksomhed2] ApS v/direktør [person1]:

”Hermed erklæres følgende:

· Jeg, [person1], har været direktør siden firmaet blev grundlagt.

· Jeg, [person1], er daglig direktør i firmaet.

· Jeg, [person1] erklærer, at [person2] ikke er eller har været ansat i [virksomhed2] på noget tidspunkt.

· Jeg, [person1] erklærer at [person2] ikke har haft rådighed over firmabiler som har og er ejet af [virksomhed2].

· Jeg, [person1] er daglig leder og varetager alle aktiviteter i [virksomhed2].

· Jeg, [person1] erklærer hermed at [person2]´s rolle i [virksomhed2] er udelukkende er meddebitor for at Bankens aftaler.

· Jeg, [person1], erklærer hermed at Bilen, mercedes ML 420 ([reg.nr.1]) har været ønsket omregistreret hos [virksomhed3], men pga. leasingforhold har dette været afvist af [virksomhed3].”

Klageren og [person1] er brødre.

Der foreligger følgende erklæring af 6. september 2012 fra [virksomhed4] A/S, [by1], v/salgskonsulent erhverv [person3]:

”Vedr. Mercedes ML 420 ([reg.nr.1])

Undertegnede handler ny bil med [virksomhed2] ApS, [person1] i november 2009

Bilen bliver handlet på grundlag af at bilen ikke opfylder [person1]´s behov for at kunne medbringe varer til hans byggeprojekter, derfor køber han en ny Vito som opfylder disse.

[virksomhed4] A/S købte ovennævnte bil med et lavt km tal, under 40.000 da den ikke opfyldte kravene i [virksomhed2] ApS.

Ved gennemgang af vore papirer kan vi godt se at bilen har været indregistreret som privat/Erhverv, men bilen er handlet /behandlet som +Moms da den var leaset ved [finans1]

[person1] har tidligere bedt [virksomhed4] A/S om hjælp til omregistrering da den stod som i det tidligere ejerforhold, men mere blev det ikke til da [virksomhed4] ville have vederlag for dette.

Til orientering har den ny indkøbte Vito120 ( [reg.nr.2] ) på samme periode kørt mere end 50% flere km”

Klageren og dennes familie råder privat over en Passat og tre andre biler.

Skatteankenævnets afgørelse

Skatteankenævnet har anset klageren for skattepligtig af værdi af fri bil i henhold til ligningslovens § 16, stk. 4, af varebilen Mercedes Benz ML 420, reg.nr. [reg.nr.1], for indkomståret 2008, indkomståret 2009 og perioden januar – februar 2010 med henholdsvis 109.532 kr., 109.532 kr. og 14.918 kr.

Reglerne om beskatning af firmabiler på gule nummerplader er med virkning fra 1. januar 2002 ændret, hvilket fremgår af ligningslovens § 16, stk. 4, 10. og 11. pkt.

Firmabiler registreret den 3. juni 1998 og fremefter, er herefter ikke omfattet af ligningslovens § 16, stk. 4, hvis to betingelser er opfyldt, jf. bemærkningerne til lovforslag nr. 181 af 20. marts 2002.

For det første skal der være tale om en firmabil omfattet af vægtafgiftslovens § 4, stk. 1, II, A. Det vil sige varebiler, der ikke er afgiftspligtige efter lov om afgift af vejbenyttelse. Der er tale om varebiler på gule nummerplader.

For det andet er det en betingelse, at der ikke er betalt tillægsafgift for privat anvendelse af firmabilen efter vægtafgiftslovens § 2. Der betales tillæg for privat anvendelse af en varebil ved både hel eller delvis privat anvendelse af bilen.

Hermed finder de bevisbyrde- og dokumentationskrav – herunder kørebøger der efter praksis er udviklet i forhold til den dagældende bestemmelse, ikke anvendelse på sådanne firmabiler.

Det følger af bemærkningerne til loven, at såfremt det viser sig, at der alligevel køres privat i bilen, vil firmabilen blive omfattet af reglen om beskatning af den private rådighed i ligningslovens § 16, stk. 4.

Varebilen i den foreliggende sag har været indregistreret til privat og erhvervsmæssig anvendelse. Med udgangspunkt heri er der opkrævet privatbenyttelsesafgift efter vægtafgiftslovens § 2.

Henset til at de ovenfor oplistede 2 betingelser ikke begge kan anses for opfyldt, finder formodningsreglen om privatbenyttelse, og hertil bevisbyrden og dokumentationskrav, i henhold til ligningslovens § 16, stk. 4, anvendelse. Nævnet skal hertil føje, at henset til at der netop er afholdt privatbenyttelsesafgift i henhold til vægtafgiftslovens § 2, indikerer dette, at bilen tillige har været benyttet privat.

Efter ligningslovens § 16, stk. 4, beskattes den private rådighed over en firmabil, og ikke blot den private anvendelse. Rådighed er som begreb bredere i sit anvendelsesområde end faktisk anvendelse. I praksis er der som følge heraf udviklet en såkaldt formodningsregel for, hvornår en firmabil må anses at være til rådighed for privat anvendelse. Som eksempel kan nævnes de tilfælde, hvor bilen tages med hjem på bopælen efter arbejdstid, eller en situation, hvor bopæl og arbejdsplads er på samme sted. I disse situationer er det nærliggende, at bilen også anvendes privat, og det er således den ansatte (eller den der råder over firmabilen), der må godtgøre, at bilen ikke desto mindre udelukkende anvendes erhvervsmæssigt, jf. bemærkninger til lovforslaget nr. 181 af 20. marts 2002 til lov nr. 342 af 27. maj 2002.

En ansat med firmabil har mulighed for at undgå beskatning af fri firmabil ved at afskære sig muligheden for at anvende firmabilen privat. En absolut forudsætning for at undgå beskatning er, at der foreligger en skriftlig aftale mellem den ansatte og firmaet om, at bilen ikke er til rådighed for privat brug. Køres blot én gang i løbet af året privat i en firmabil trods aftale med firmaet om, at firmabilen ikke er til rådighed for privat kørsel, udløses beskatning af værdien af fri firmabil for hele året, dog højst for den periode af året, hvor firmabil er til rådighed for den ansatte.

Nævnet har ved sin vurdering lagt vægt på:

På baggrund af ovenstående vurdering har skatteankenævnet stadfæstet skattemyndighedens afgørelse, hvorefter klageren er anset for skattepligtig af værdi af bil stillet til rådighed – jf. ligningslovens § 16, stk. 4.

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at klageren ikke anses for skattepligtig af værdi af fri bil i henhold til ligningslovens § 16, stk. 4, af varebilen Mercedes Benz ML 420, reg.nr. [reg.nr.1], for indkomståret 2008, indkomståret 2009 og perioden januar – februar 2010 med henholdsvis 109.532 kr., 109.532 kr. og 14.918 kr.

Selskabet [virksomhed2] ApS er stiftet den 19. februar 2004. Selskabet er stiftet af [virksomhed1] ApS. Klageren ejer halvdelen af anparterne i [virksomhed1] ApS. Klageren er alene i kraft af sin ejerandel i [virksomhed1] ApS medejer af [virksomhed2] ApS. Medejerskabet er alene opstået på baggrund af den af klageren ydede økonomiske støtte til broderen [person1]s opstart af selskabet [virksomhed2] ApS.

Klageren er ikke ansat i [virksomhed2] ApS og udfører ikke arbejde for [virksomhed2] ApS, hverken som ansat eller af ledelsesmæssig karakter. Det er klagerens bror [person1], der driver selskabet [virksomhed2] ApS og fungerer som selskabets direktør. Der henvises til den til Landsskatteretten indsendte erklæring fra direktør [person1] i [virksomhed2] ApS vedrørende klagerens relation til selskabet.

Klageren er ansat på fuld tid i [virksomhed5] som funktionær. Der henvises til de til Landsskatteretten indsendte lønspecifikationer for 2008 – 2010 inkl.

Endvidere henvises til de til Landsskatteretten indsendte årsopgørelser for klageren for 2008 – 2010 inkl. Af årsopgørelserne ses, at klageren ikke har modtaget udbetalinger fra [virksomhed2] ApS i perioden.

Klageren har hverken haft nøgler eller anden adgang til køretøjet i hele perioden. Klageren har aldrig benyttet det omhandlede køretøj. Bilens af mærket Mercedes Benz ML 420, [reg.nr.3], har alene været benyttet erhvervsmæssigt af [person1].

Klagerens kørselsbehov har været fuldt dækket ind med kørsel i familiens Passat eller i en af klagerens tre øvrige biler.

Klageren har i en kort overgang udlånt en hal på klagerens gård til [virksomhed2] ApS vederlagsfrit til erhvervsmæssigt oplag.

Bilen er leaset igennem [finans1] Ved indregistrering blev bilen fejlindregistreret til privat/erhvervsmæssig anvendelse. Fejlen er gentagne gange blevet påpeget over for [virksomhed3]. [virksomhed3] har efterfølgende ikke villet medvirke til omregistrering af bilen. Klageren har ikke selv kunnet foretage omregistrering af bilen, idet klageren ikke er ejer af bilen. Der henvises til den indsendte erklæring fra [virksomhed3].

Klageren er ikke bekendt med, om der er betalt privatbenyttelsesafgift. Det var klagerens opfattelse, at bilen var en gulpladebil, der alene kunne benyttes erhvervsmæssigt.

[virksomhed2] ApS er ifølge bilens registreringsattest bruger af bilen.

Til støtte for den nedlagte påstand gøres gældende:

Vedrørende gulpladebil er det klagerens opfattelse, at den omhandlede firmabil er en gulpladebil, og at SKAT derfor har bevisbyrden for, at bilen har været benyttet privat af klageren.

Bilen har udelukkende været benyttet til erhvervsmæssig kørsel. Det beror på en fejl, at bilen er indregistreret til både privat og erhvervsmæssig anvendelse, og at der dermed er betalt privatbenyttelsesafgift.

Klageren har forsøgt omregistrering af bilen, hvilket ikke har været muligt, idet klageren ikke er ejer af bilen, da bilen er leaset gennem [virksomhed3].

Bilen skal således behandles, som var der tale om en korrekt indregistreret gulpladebil i henhold til de nedenfor nævnte regler.

Reglerne om beskatning af firmabiler på gule nummerplader er med virkning fra den 1. januar 2002 ændret. Dette fremgår af ligningslovens § 16, stk. 4, 10. og 11. pkt. (lovbekendtgørelse nr. 791 af 17. september 2002, jf. lov nr. 342 af 27. maj 2002).

Firmabiler, registreret den 3. juni 1998 og fremefter, er herefter ikke omfattet af ligningslovens § 16, stk. 4, hvis to betingelser er opfyldt:

For det første skal der være tale om en firmabil omfattet af vægtafgiftslovens § 4, stk. 1, II, A. Det vil sige varebiler, der ikke er afgiftspligtige efter lov om vejbenyttelse. Der er tale om varebiler på gule nummerplader.

For det andet er det en betingelse, at der ikke er betalt tillægsafgift for privat anvendelse af bilen.

Når der ikke betales tillægsafgift for privat anvendelse, og når momsen af anskaffelsessummen er fratrukket, er dette en tilkendegivelse af, at bilen ikke anvendes privat, hvilket skattemyndighederne som udgangspunkt må lægge til grund.

Efter lovændringen finder de tidligere i praksis udviklede bevisbyrde- og dokumentationskrav – herunder krav om anvendelse af kørebøger – ikke længere anvendelse på området. Det er efter lovændringen kun muligt at beskatte skatteydere med gulpladebiler efter ligningslovens § 16, stk. 4, i de tilfælde, hvor SKAT fører bevis for, at skatteyderen har anvendt bilen til privat kørsel.

SKAT har på intet tidspunkt observeret, at klageren skulle have benyttet bilen privat eller ført noget bevis herfor.

Skatteankenævnets afgørelse er begrundet i, at bilen er indregistreret til blandet benyttelse.

Det ses af Landsskatterettens afgørelser af 12. november 2008, j.nr. 07-00840, af 5. maj 2001, j.nr. 10-00541, og af 8. december 2011, j.nr. 11-03498, at en fejlindregistrering af en bil ikke medfører beskatning i medfør af ligningslovens § 16, stk. 4, når klageren kan sandsynliggøre, at bilen ved en fejl er indregistreret forkert.

Klageren finder ud fra det anførte og de fremlagte bilag, at det er tilstrækkeligt sandsynliggjort, at der er sket en fejlindregistrering af bilen.

Vedrørende råderet over firmabil bemærkes, at klageren ikke er ansat i [virksomhed2] ApS og ikke har udført arbejder for [virksomhed2] ApS hverken som ansat eller ledelsesmæssigt, idet der henvises til, at klagerens bror [person1] er direktør i selskabet.

Ligningslovens § 16, stk. 1, omhandler beskatning af personalegoder. Med personalegoder menes goder, der modtages som led i et ansættelsesforhold eller anden arbejdsaftale. Dette fremgår tillige af Karnovs bemærkninger i note 291 til bestemmelsen.

Det må anses for en forudsætning for, at der kan ske beskatning efter ligningslovens § 16, at klageren må anses for værende ansat i [virksomhed2] ApS. SKAT skriver i sagsfremstillingen, at klageren er ansat, uden at begrunde dette nærmere og fremlægge dokumentation herfor. Det er klagerens opfattelse, at klageren ikke er ansat i [virksomhed2] ApS, idet klageren ikke har udført arbejde for [virksomhed2] ApS og ikke har modtaget lønudbetalinger fra [virksomhed2] ApS.

SKAT´s afgørelse om beskatning af værdien af fri bil alene med henvisning til klagerens egenskab af hovedanpartshaver forekommer at være uden hjemmel i ligningslovens § 16, stk. 1 og 4, idet klageren ikke er at betragte som værende i et ansættelsesforhold i [virksomhed2] ApS, hvilket er en betingelse for, at der kan ske beskatning.

Til støtte for ovennævnte kan tillige henvises til Landsskatterettens begrundelse i afgørelse af 20. oktober 2011, j.nr. 11-03253, og 7. september 2011, j.nr. 11-02161, hvor retten redegør for, at det er en betingelse for beskatning, at skatteyderen anses for værende i et ansættelsesforhold. I begrundelsen til afgørelserne står følgende:

”Den skattepligtige skal ved indkomstopgørelsen medregne vederlag i form af værdien af benyttelse af andres biler, når benyttelsen sker som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt. Dette fremgår af ligningslovens § 16, stk. 1 og 4.”

Alene på baggrund af klagerens manglende ansættelsesforhold i [virksomhed2] ApS er betingelsen i ligningslovens § 16, stk. 1, ikke tilstede, ligesom betingelsen om rådighed i ligningslovens § 16, stk. 4, ligeledes ikke kan anses at være til stede.

I SR 2003.0369 Rundt om befordring og fri bil af fuldmægtig [person4], Told- og Skattestyrelsen, står følgende under punkt 2.1. Rådighed over fri bil:

”Ved fri bil forstås, at arbejdsgiveren stiller en bil til rådighed for den ansattes private benyttelse. Der kan være tale om en bil, arbejdsgiveren ejer eller leaser. Fri bil omfatter også den situation, hvor en selvstændig erhvervsdrivende stiller en bil til rådighed for sig selv. Det vil sige den pågældende har valgt at benytte virksomhedsordningen, lade bilen indgå heri og samtidig benytte den til privat kørsel.”

Skatteankenævnet fremsætter som den eneste begrundelse for afgørelsen om beskatning i medfør at ligningslovens § 16, stk. 4, at klageren er hovedanpartshaver og dermed anses for at have bilen til rådighed. SKAT´s argument bygger på den i praksis udviklede formodningsregel, der er særlig streng i forhold til hovedanpartshavere. SKAT har ikke været inde og nærmere vurdere de af klageren givne oplysninger om klagerens manglende ansættelse i [virksomhed2] ApS, der er bruger af bilen, og de af klageren givne oplysninger om, at klagerens kørselsbehov i tilstrækkeligt omfang er dækket ved brug af andre biler.

Det er en misforståelse af formodningsreglen, når SKAT går ind og anvender denne som eneste argument uden at foretage en konkret vurdering af sagens øvrige omstændigheder.

Der henvises til Landsskatterettens begrundelse i kendelse af 25. juni 2012, j.nr. 11-03766. Sagen er et eksempel på, at formodningsreglen ikke kan stå alene over for en hovedanpartshaver, idet sagens øvrige oplysninger skal inddrages i en konkret vurdering af, om skatteyderen kan anses at have bil til rådighed.

Til støtte for ovennævnte henvises desuden til SKM2001.418.VLR, SKM2005.503.ØLR og TfS2001.465. Denne retspraksis viser, at formodningsreglen ikke kan stå alene som begrundelse for beskatning efter ligningslovens § 16, stk. 4, men at der skal foretages en konkret vurdering af, om skatteyderen har haft rådighed over bilen til privat kørsel.

Landsskatterettens afgørelse

Når en hovedaktionær har råderet over en firmabil, er der en formodning for, at bilen ikke kun er til rådighed for erhvervsmæssig kørsel, men også for privat kørsel. Derfor må en hovedaktionær, der ønsker at undgå beskatning af rådighed over firmabil til privat kørsel, sandsynliggøre, at den pågældende er afskåret fra at anvende bilen til privat kørsel.

Dette gælder, uanset om hovedaktionæren er ansat i det pågældende selskab eller som klageren i den foreliggende sag ikke er ansat i det pågældende selskab.

Landsskatteretten må efter de foreliggende oplysninger være betænkelig ved at opretholde beskatningen af værdi af fri bil for klageren.

Det er herved lagt til grund, at klageren – udover sin anpartsbesiddelse – ikke har haft noget med selskabet at gøre, herunder ikke haft adgang til at benytte den pågældende bil.

Den foretagne beskatning af værdi af fri bil ophæves derfor.