Kendelse af 15-02-2016 - indlagt i TaxCons database den 22-04-2016

Generelle oplysninger

Klageren har eller har haft følgende direktions- og bestyrelsesposter:

Direktionsposter:

Bestyrelsesposter:

[virksomhed3] ApS100 % ejet af klageren

[finans1] A/S40 % ejet datterselskab

[virksomhed2] and industrial services A/S 100 % ejet datterselskab

[virksomhed4]100 % ejet datterselskab

[virksomhed5] ApS100 % ejet datterselskab

[virksomhed1] A/S100 % ejet af klageren

[virksomhed8] A/S80 % ejet datterselskab

[virksomhed7] ApS100 % ejet datterselskab

Faktiske oplysninger

Udlodning, mellemregnings-konto [virksomhed1] A/S

SKAT har gennemgået klagerens mellemregningskonto i selskabet [virksomhed1] A/S, hvoraf fremgår følgende posteringer:

Klageren indgik den 19. maj 2008 forlig med [finans2] AG om afvikling af selskabets gæld på i alt 14.180.993,62 kr. indebar, at [finans2] afskrev sit tilgodehavende, imod at [virksomhed1] A/S indbetalte 671.000 kr. og klageren indbetalte 500.000 kr., i alt 1.171.000 kr.

Tilsvarende indgik klageren den 4. juni 2008 forlig med [virksomhed10] Ltd om afvikling af selskabets gæld på 1.606.694 kr. indebar, at [virksomhed10] Ltd afskrev sit tilgodehavende, imod at [virksomhed1] A/S indbetalte 74.389,93 kr.

Betaling af forligsbeløbene er bogført på klagerens mellemregningskonto ved bilag 2008-08 og 2008-09, hvilket ifølge SKAT indikerer, at klageren har lånt selskabet penge til betaling af selskabets andel af de indgåede forlig med i alt 745.390 kr.

Det har ikke været muligt for SKAT at konstatere, at beløbene er hævet på klagerens konti.

På [virksomhed1] A/S’ bankkonto nr. [...56] fremgår, at der den 2. juni 2008 er indgået 1.713.263 kr. via en bankoverførsel fra [finans3] i Grækenland. Beløbet er samme dag blevet tilbageført og bogført således:

Af meddelelse til beløbsmodtager fremgår ”Til dækning af: REF [virksomhed1] A/S”.

SKAT har forhøjet klagerens indkomst fra aktier/anparter med 1.713.263 kr. vedrørende dette punkt.

Yderligere løn

SKAT har forhøjet den selvangivne lønindkomst således:

SKAT har gennemgået klagerens private bankkonti for perioden 1. januar 2008 – 31. december 2010, og har konstateret, at der er indsat beløb, som ikke hidrører fra en arbejdsgiver eller anden erhvervsindkomst.

SKAT har anset følgende indsætninger for at udgøre skattepligtig indkomst:

Skattepligtige feriepenge, indkomstår 2008

Der er efter det oplyste udbetalt feriepenge med 288.000 kr. for indkomståret 2008 i december måned 2008.

SKAT har ved deres gennemgang af regnskabet hos [virksomhed2] A/S konstateret, at arbejdsgiveren i 2008 har foretaget udbetaling af bonus til ansatte som led i afslutning af et byggeprojekt (Lystyachterne [x1] og [x2]).

Klageren var i henhold til øvrige ansættelseskontrakter i forbindelse med byggeprojektet berettiget til en bonus på 1 måneds løn, når projektet var afsluttet.

Efter det oplyste var klageren i henhold til sin ansættelseskontrakt som administrerende direktør ansat med en månedsløn på 100.000 kr. med tiltrædelse den 1. januar 2009. Aftalen annullerede den tidligere aftale om projektansættelse, dog skulle den aftalte månedlige gage i projektansættelsesaftalen betales til og med den 31. december 2008. Ifølge aftalen skulle klageren efter bestyrelsens anvisning om nødvendigt indtræde i bestyrelsen eller direktionen for selskabets datterselskaber. Selskabet stillede en bil til rådighed (prisniveau 400.000 - 500.000 kr.) med tilhørende mobiltelefon, og der var ingen begrænsninger i bilens anvendelse.

Klageren har fået udbetalt aconto bonus i september måned 2008 og der er i forbindelse med udbetalingen foretaget beskatning af det aconto udbetalte beløb på 200.000 kr.

Det fremgår af personalehåndbogen for [virksomhed2] A/S, afsnit 7.9, at ”Funktionærer: Alle ansættes som udgangspunkt med ”fiere m/løn”, men kan i henhold til ferieloven vælge at afholde ferie uden løn, hvorefter der løbende indbetales 12 % til feriekonto (skal oplyses til lønadministrationen senest den 31/12 og er gældende for det kommende ferieår)”.

Klageren har den 1. december 2008 fået udbetalt feriepenge vedrørende ferieåret 2008. Beløbet er indsat på klagerens konto [...50]. Beskatning af feriepengebeløbet er efter det oplyste ikke foretaget på udbetalingstidspunktet eller i 2009.

Beskatning af fri bil, indkomstår 2008, 2009 og 2010

SKAT har ansat beskatning af fri bil for indkomstårene 2008, 2009 og 2010 til følgende beløb:

I selskaberne, som er beskrevet ovenfor under ”generelle oplysninger” har der været følgende personbiler til rådighed:

Chrysler 300C 3,5 aut., reg. nr. [reg.nr.1], registreret 1. gang den 18. november 2005. Anskaffelsessummen udgør 660.000 kr. og bilen har været til rådighed i perioden 12. oktober 2007 – 12. december 2008. Der er tale om en leaset bil, som er overtaget fra [virksomhed8].

Audi A6 Limousine, reg. nr. [reg.nr.2], registreret 1. gang den 16. september 2008. Anskaffelsessummen udgør 635.000 kr. og bilen har været til rådighed i perioden 18. december 2008 – 2. marts 2010.

Audi A5 Sportback, reg. nr. [reg.nr.3], registreret 1. gang den 19. februar 2010. Anskaffelsessummen udgør 546.424 kr. og bilen har været til rådighed i perioden 19. februar 2010 og frem.

Audi A6 Limousine, reg. nr. [reg.nr.4], registreret 1. gang den 29. maj 2009. Anskaffelsessummen udgør 299.000 kr. og bilen har været til rådighed i perioden 29. maj 2009 og frem.

Volvo XC90 V8 aut., reg. nr. [reg.nr.5], registreret 1. gang den 13. december 2005. Anskaffelsessummen udgør 665.000 kr. og bilen har været til rådighed i perioden 15. december 2008 – 15. maj 2009.

I regnskabsmaterialet for [virksomhed2] A/S findes 3 stk. ansættelseskontrakter, hvoraf fremgår, at den ansatte har fri bil stillet til rådighed.

De 3 kontrakter vedrører den administrerende direktør (klageren), Finans- og økonomidirektør [person3] samt teknisk direktør [person4].

SKAT har ved observationer den 4. oktober 2010 og 1. december 2010 konstateret, at bilen med reg. nr. [reg.nr.4] var parkeret ved [person3]s private adresse.

SKAT har opgjort værdien af fri bil for klageren således:

Fri bil for Audi A6 er beregnet med henholdsvis 3 måneder, 12 måneder og 2 måneder i de respektive indkomstår.

Kørselsgodtgørelse, indkomstår 2009

SKAT har forhøjet klagerens indkomst med kørselsgodtgørelse for i alt 115.600 kr. i indkomståret 2009.

På klagerens bankkonto nr. [...86] er der indsat 115.600 kr. den 17. juni 2009, som er overført fra [virksomhed12] A/S. I regnskabet for [virksomhed12] A/S er beløbet bogført på konto ”[...39] – Div. projektrelaterede omkostninger” ved bilag 36462 og 45392.

Klageren har i et brev dateret den 17. juni 2009 oplyst følgende:

Dato:17. juni 2009.

Vedr.: Godtgørelse af kørsel efter statens takster.

Jeg skal hermed gøre opmærksom på at jeg i nedenstående perioder har kørt følgende kilometer i min private bil for [virksomhed12] A/S og [virksomhed13] A/S CVR-nr. [...1].

I perioden 1. oktober 2008 til 3. december 2008 er der kørt10.700 kilometer

I perioden 4. december 2008 til 17. juni 2009 er der kørt32.700 kilometer

I alt43.400 kilometer

Kilometerne bedes venligst afregnet efter statens takster således:

20.000 kilometer a’ 3,56 DKK 71.200,00 DKK

23.400 kilometer a’ 1,90 DKK 44.460,00 DKK

I alt115.600,00 DKK

Beløbet bedes venligst overført til min konto i [finans4] reg. ...konto [...86].

Med venlig hilsen

[person2]

Klageren har via sin advokat anmeldt et krav i konkursboet [virksomhed2] A/S på i alt 1.212.788 kr., hvoraf kørsel udgør 94.088 kr.

Honorar fra [virksomhed2] A/S, indkomstår 2008 og 2009

SKAT har gennemgået klagerens mellemregningskonto i selskabet [virksomhed2] A/S u/konkurs, og har beskattet klageren af 302.280 kr. i indkomståret 2008 og 472.736,54 kr. i indkomståret 2009.

Klageren har sendt faktura 8751-8756 til selskabet for i alt 302.280 kr., hvilket fremgår af kreditorkonto ”[...86] – [person2]” Han har kontant hævet 115.000 kr. i perioden 11. juli 2008 – 4. september 2008, hvilket fremgår af finanskonto ”[...] – Div. Tilgodehavender”. Restbeløbet på 187.280 kr. er udbetalt via klagerens mellemregningskonto.

Der er foretaget følgende posteringer på kreditorkonto ”[...86] – [person2]”:

Beløbet på 302.280 kr. udgør udligning af faktura 8751-8756, som klageren har tilsendt selskabet. På konto ”[...] – Div. tilgodehavender” er blandt andet bogført mindre beløb for i alt 115.000 kr., som vedrører udligning af klagerens tidligere private hævninger.

På konto ”[...61] – Mellemregn. [person2]” er blandt andet bogført 187.280 kr. som betaling fra [person2].

Beløbet på 472.736 kr. indgår som en del af regnskabets bilag 36596, der er bogført således:

[virksomhed10] Ltd. har givet [virksomhed12] ApS en rabat på 1.280.841,35 kr., og [virksomhed12] ApS har godskrevet [virksomhed2] A/S en rabat på 1.280.841,35 kr. Driftsresultatet påvirkes ikke af transaktionen.

[virksomhed2] A/S har godskrevet 472.736,54 kr. på konto [...61], mellemregning – [person2] og 140.134,70 kr. på konto [...54], mellemregning – [person5] samt 667.970,11 kr. på konto [...57], Mastercard aftaler.

Renteindtægter, mellemregning [virksomhed3] ApS, indkomstår 2009 og 2010

SKAT har forhøjet klagerens kapitalindkomst for indkomstårene 2009 og 2010 med henholdsvis 20.000 kr. og 23.233 kr.

Det fremgår af regnskabet fra [virksomhed3] ApS, at der er sket renteberegning af klagerens tilgodehavende hos selskabet. Det beregnede rentebeløb er fratrukket i selskabets regnskab med 20.000 kr. for indkomståret 2009 og 23.233 kr. for indkomståret 2010.

Maskeret udlodning [virksomhed12], indkomstår 2009

SKAT har forhøjet klagerens aktieindkomst med 138.248 kr. vedrørende maskeret udlodning fra [virksomhed2] A/S u/konkurs.

Kurator har indgivet anmeldelse i henhold til konkurslovens § 110, og har samtidig udtaget stævning imod klageren for 338.248 kr., som er fordelt med 29.109 kr. i indkomståret 2008 og 309.139 kr. i indkomståret 2009.

Kurator har konstateret, at der er foretaget indkøb af en række materialer til det nu konkursramte selskab, som selskabet har betalt for. Det har dog vist sig, at de indkøbte materialer enten er leveret til selskabet og efterfølgende fjernet af klageren eller, at materialerne er leveret direkte til klagerens bopæl i [by1].

Der er tale om en række materialeindkøb fra blandt andet [virksomhed14], [person6], [virksomhed15], [virksomhed16] og [virksomhed17].

Kurator har efterfølgende oplyst, at sagen er forligt således, at klageren har betalt 200.000 kr. til fuld og endelig afgørelse.

SKAT har anset differencen mellem de 338.248 kr. og det indbetalte beløb på 200.000 kr. for at udgøre maskeret udlodning til klageren.

SKATs afgørelse

Udlodning, mellemregnings-konto [virksomhed1] A/S

SKAT har forhøjet klagerens aktieindkomst med 1.713.263 kr. som er anset for udloddet fra [virksomhed1] A/S.

Samlet set er der indsat i alt 1.713.263 kr. på konti, hvor alene klageren har dispositionsretten, henholdsvis hans private konto [...86] samt hans mellemregningskonto i selskabet.

Betalingen af forligsbeløbet med [virksomhed10] Ltd ses ikke hævet på klagerens konto på trods af, at det af regnskabet for [virksomhed1] A/S fremgår, at han har betalt beløbet på selskabets vegne. Beløbet må således være inddækket af andre på klagerens vegne.

Endvidere fremgår det af regnskabet for [virksomhed1] A/S at der er sket renteberegning af klagerens tilgodehavende hos selskabet. Det beregnede rentebeløb er fratrukket i selskabets regnskab.

Klageren ejer [virksomhed1] A/S med 100 pct. Han har ikke reageret på SKATs henvendelser eller er fremkommet med den ønskede dokumentation.

Ingen af forligsbeløbene (671.000 kr. og 74.389,93 kr.), som er indsat på klagerens mellemregningskonto i selskabet, fremgår som hævet på klagerens private bankkonti. Beløbet på 1.713.263 kr. var oprindeligt indsat på selskabets konto [...56] i [finans4].

Tilbageførsel af beløbet på 1.713.263 kr. fra selskabets konto og den foretagne genindsætning af beløbet på henholdsvis klagerens private konto med 1.042.263 kr. og selskabets konto med 671.000 kr. kan alene være foretaget på selskabets/klagerens foranledning.

Beløbet på 671.000 kr. er bogført som indsat på selskabets bankkonto og modposteret som gæld til hovedaktionær. Samlet set er der indsat i alt 1.787.652,93 kr. på konti tilhørende klageren henholdsvis på den private konto [...86] samt forøgelse af klagerens tilgodehavende i selskabet via mellemregningskonto.

Der er sket renteberegning af klagerens tilgodehavende hos selskabet og det beregnede rentebeløb er fratrukket i selskabets regnskab.

SKAT har på baggrund af ovenstående forhøjet klagerens indkomst fra aktier/anparter (maskeret udlodning) med 1.787.653 kr.

På baggrund af klagen til Landsskatteretten har SKAT indsendt yderligere bemærkninger.

Det er ifølge SKAT ikke korrekt, når repræsentanten anfører, at ”Forligsbeløbet på 74.389,93 kr. blev bogført som bilag 3355 på [virksomhed1] ApS’ mellemregningskonto med [virksomhed18], jf. afgørelsen”, idet der er tale om bilag 2008-08 (efterpostering) bogført på konto ”3355 - Mellemregning [person2]”.

Tabellen i sagsfremstillingens side 7 er således finanskontoudtog vedrørende konto ”3355 - Mellemregning [person2]”.

Yderligere løn, indkomstår 2008 og 2009

SKAT har forhøjet klagerens indkomst for indkomstårene 2008 og 2009 med henholdsvis 541.625 kr. og 77.698 kr. som yderligere løn.

SKAT har ved gennemgang af klagerens private bankkonti konstateret, at der er indsat beløb, som ikke hidrører fra klagerens arbejdsgiver. SKAT har forgæves anmodet klageren om at redegøre for disse bevægelser, men der er ikke indsendt nogen form for information herom.

Den 2. juni 2008 er der indsat 1.042.263 kr., og denne postering fremgår af ovenstående punkt vedrørende udlodning.

De øvrige indsætninger er fortsat uafklarede og anses som indkomst for klageren.

På baggrund af klagen til Landsskatteretten har SKAT indsendt yderligere bemærkninger til de enkelte beløb, hvormed indkomsten er forhøjet på dette punkt.

Beløbet på 500.000 kr. har SKAT tidligere anmodet om redegørelse og dokumentation for. Dette materiale er ikke indsendt til SKAT. Det er fortsat ikke dokumenteret, at der ikke er tale om honorarer og/eller anden skattepligtig indkomst vedrørende dette beløb.

Klageren har endvidere ikke dokumenteret beløbet på 41.625 kr. yderligere, men klagerens repræsentant har redegjort, at klageren har modtaget beløbet fra [virksomhed11] A/S den 1. september 2008 som følge af en refusion til klageren af et udlæg, som han har afholdt på vegne af [virksomhed11] A/S i forbindelse med stiftelsen af [virksomhed6] ApS.

Selskabet [virksomhed6] ApS er stiftet den 16. december 2008 af [virksomhed1] og er et 100 pct. ejet datterselskab af [finans1] A/S.

[virksomhed11] A/S ejer 16,5 pct. af aktiekapitalen i [finans1] A/S.

Klageren er direktør i [virksomhed6] ApS.

Det er udokumenteret, at [virksomhed11] A/S skulle have været involveret i stiftelsen af selskabet [virksomhed6] ApS og i den forbindelse skulle have betalt for omkostninger. Stiftelsen er foretaget af [virksomhed1] A/S og selskabet ejes 100 pct. af [finans1] A/S.

Forhøjelsen af indkomsten på 541.625 kr. indstilles derfor stadfæstet, idet det fortsat ikke er dokumenteret, at der ikke er tale om skattepligtig indkomst for klageren.

For indkomståret 2009 har repræsentanten anført, at bankindsætningerne stammer fra salg af private ejendele. Beløbet på 36.796 kr. stammer således fra salget af en påhængsmotor, beløbet på 17.746,25 kr. fra salg af overskudsmaling og beløbet på 22.156 kr. fra salget af en mindre båd.

Dette er ikke dokumenteret, og SKAT indstiller afgørelsen stadfæstet fsva. disse beløb.

Skattepligtige feriepenge, indkomstår 2008

SKAT har forhøjet indkomsten for indkomståret 2008 med 288.000 kr. vedrørende udbetalte feriepenge.

Som følge af, at klageren alene i begrænset omfang har afgivet oplysninger, har SKAT foretaget en gennemgang af klagerens arbejdsgivers indberetning til eIndkomst. Arbejdsgiveren har indberettet følgende beløb:

På baggrund af SKATs gennemgang er det konstateret, at udbetaling af feriepenge for ferieåret 2007 er indberettet til eIndkomst i maj måned 2008.

Udbetaling af bonus fra selskabets bogføring på konto ”[...60] Div. tilgodehav. (ifm medarb)” (bilag 44784), er foretaget den 24. september 2008 og indberettet til eIndkomst for september måned 2008.

Udbetaling af feriepenge for ferieåret 2008 som fremgår af selskabets bogføring på konto ”[...60] Div. tilgodehav. (ifm medarb)” (bilag 44963), er foretaget den 2. december 2008.

Udbetaling af feriepenge for ferieåret 2008 er foretaget uden indberetning til eIndkomst, hvilket bekræftes af, at beløbet ikke er udlignet på konto [...60], men henstår som en del af saldoen ved selskabets konkurs.

Klagerens indkomst for indkomståret 2008 er på den baggrund forhøjet med 288.000 kr.

På baggrund af klagen til Landsskatteretten har SKAT indsendt yderligere bemærkninger.

Repræsentanten har bemærket, at [virksomhed12] i 2008 har indberettet feriepenge til eIndkomst.

SKATs beregninger viser, at feriepenge for 2008 kan beregnes til 288.000 kr. og med fradrag af AM-bidrag og A-skat vil der være 111.284 kr. til udbetaling:

Ifølge de oplysninger, som SKAT har modtaget fra selskabet [virksomhed12], er der ikke foretaget indberetninger til eIndkomst.

SKAT har anmodet klageren om at fremsende kopi af lønsedler for indkomstårene 2008, 2009 og 2010, men disse er ikke modtaget.

Beløbet på 111.284 kr., jf. bilag 44963, er bogført således

Beløbet på 111.284 kr. er udbetalt pr. check til klageren og check er indsat på konto [...50] den 1. december 2008, hvor den samlede indbetaling på 746.284 kr. indgår (heraf salg af Audi A6 2,4 med reg. nr. [reg.nr.2], 635.000 kr.).

At der ikke er sket indberetning til eIndkomst er yderligere dokumenteret ved, at der på konto [...60] – Div. tilgodehav. (ifm. Medarb) henstår en saldo på 184.304 kr. En saldo på konto [...60] er ensbetydende med, at der er beløb, som ikke er indgået i den almindelige lønkørsel og dermed automatisk indberettet til eIndkomst.

SKAT har ikke i efterfølgende år konstateret, at der er foretaget indberetning til eIndkomst af de udbetalte feriepenge, og SKAT indstiller afgørelsen stadfæstet vedrørende dette punkt.

Beskatning af fri bil, indkomstår 2008, 2009 og 2010

SKAT har forhøjet klagerens indkomst vedrørende fri bil med henholdsvis 147.141 kr., 147.562 kr. og 128.164 kr. i indkomstårene 2008, 2009 og 2010.

Klageren har fra den 8. marts 2010 ikke personligt været ejer af en personbil. Klagerens ægtefælle har en Audi A4 Avant 1,8, årgang 2005, som er købt i 2005.

Ifølge ansættelseskontrakten pr. 1. marts 2009 i [virksomhed13] A/S har klageren haft fri bil. Denne ansættelseskontrakt afløser tidligere projektansættelsesaftale.

Der er i selskabet [virksomhed13] A/S pr. 1. oktober 2008 i alt 3 ansættelseskontrakter, hvortil der er knyttet personalegodet fri bil. I samme periode er der i selskabet registreret 3 personbiler. Alle 3 direktører i selskabet har fra den 18. december 2008 rådighed over fri bil.

Klageren har i selskaberne haft bestemmende indflydelse via sin stilling som administrerende direktør og/eller bestyrelsesformand.

Der er i selskaberne ikke redegjort for bilernes anvendelse via kørebog eller lignende, og klagerens redegørelse har bekræftet, at han har haft rådighed over bilerne.

SKAT må afvise klagerens påstand om, at bilerne har været udlejet, idet der på intet tidspunkt i selskabernes regnskaber har været registreret nogen form for lejeindtægter.

Klageren har ikke fremlagt lønsedler og/eller ansættelseskontrakter.

På baggrund af klagen til Landsskatteretten har SKAT indsendt yderligere bemærkninger, jf. det efterfølgende.

Klagerens repræsentant har gjort gældende, at klageren ikke har været hverken medlem af direktionen eller bestyrelsen i [virksomhed19] ApS i den omhandlede periode, og heller ikke på anden måde har været ansat. Han er derfor ikke omfattet af personkredsen vedrørende fri bil ifølge repræsentanten.

Påstanden må afvises, idet beskatning af værdi af fri bil til rådighed også gælder for medlemmer af bestyrelser og udvalg samt hovedaktionærer.

For Chrysleren har [virksomhed2] A/S overtaget leasingkontrakten efter [virksomhed8] A/S.

Audi A6 limousine er solgt i december måned 2008 af klageren til [virksomhed2] A/S for 635.000 kr. Det er udokumenteret, at bilen i [virksomhed19] ApS har været udlejet, idet der ikke fremgår lejeindtægter af regnskabet.

Audi A5 Sportsback har ifølge repræsentanten været stillet til rådighed for klageren på konsulentbasis i de første 7 måneder af 2010. Det er dog ikke dokumenteret, at andre end klageren har haft rådighed over bilen.

SKAT har herefter indstillet afgørelsen vedrørende fri bil stadfæstet for alle 3 indkomstår.

Kørselsgodtgørelse, indkomstår 2009

SKAT har forhøjet indkomsten for indkomståret 2009 vedrørende kørselsgodtgørelse med i alt 115.600 kr.

Godtgørelser, der udbetales af arbejdsgiveren for udgifter, som en lønmodtager påføres af arbejdet, skal medregnes ved indkomstopgørelsen. Dette gælder dog ikke godtgørelse for rejse- og befordringsudgifter, såfremt godtgørelsen ikke overstiger satser, der fastsættes af Ligningsrådet. Godtgørelsen er i så fald skattefri.

Formalitetskravene for arbejdsgiverens kontrol af den udbetalte kørselsgodtgørelse fremgår af bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000. Det fremgår heraf, at kørselsregnskabet skal indeholde følgende oplysninger for udbetaling af skattefri kørselsgodtgørelse:

Hvis der udbetales godtgørelse for rejse- og/eller befordringsudgifter med faste månedlige eller årlige beløb, er hele beløbet allerede af den grund skattepligtigt for modtageren, jf. LL §§ 9 A og 9 B.

Klageren har ikke fremlagt sin ansættelseskontrakt og sine lønsedler. De skattefri ydelser er ifølge indberetning til eIndkomst sket med faste månedlige beløb, hvilket er bekræftet ved stævning imod konkursboet [virksomhed2] A/S.

Der kan ikke udbetales skattefri godtgørelse, når klageren har fri bil stillet til rådighed, og det fremgår af selskabets bogføring på konto ”[...39] – Div. projektrelat. Omk.”, at der for flere perioder er betalt hotelophold i [by2] for klageren.

Det er desuden en betingelse for udbetaling af skattefri godtgørelse, at der er sket udbetaling af løn.

Dokumentation for udbetalt kørselsgodtgørelse opfylder ikke kravene i ligningslovens § 9, stk. 4, og der er ikke ført den fornødne kontrol med kørslen.

SKAT har derfor forhøjet klagerens indkomst med kørselsgodtgørelse på 115.600 kr.

På baggrund af klagen til Landsskatteretten har SKAT indsendt yderligere bemærkninger, jf. det efterfølgende.

Selskabet har den 17. juni 2009 udbetalt 115.600 kr. netto til klageren ved overførsel til bankkonto [...86].

Det er ikke korrekt, når repræsentanten hævder, at der i forbindelse med de to transaktioner ikke er sket en formueforskydning mellem klageren og selskabet [virksomhed2] A/S.

SKAT har derfor indstillet afgørelsen stadfæstet vedrørende dette punkt.

Honorar fra [virksomhed2] A/S, indkomstår 2008 og 2009

SKAT har forhøjet klagerens indkomst for indkomstårene 2008 og 2009 med henholdsvis 302.280 kr. og 472.737 kr. vedrørende modtagne honorarer.

Faktura 8751-8756 har belastet selskabets omkostninger i regnskabsåret 2007/2008 vedrørende nybygning med i alt 302.280 kr.

SKAT har herudover anset beløbet på 472.737 kr. ifølge bilag 36596 som udbetalt til klageren, idet beløbet er godskrevet klagerens mellemregningskonto, hvorved han efterfølgende kan hæve beløbet.

SKAT har anset de foretagne faktureringer på i alt 302.280 kr. som skattepligtig personlig indkomst for klageren, og den foretagne indsætning på klagerens mellemregningskonto udgør skattepligtig indkomst fra aktier/anparter.

På baggrund af klagen til Landsskatteretten har SKAT indsendt yderligere bemærkninger.

Det er ifølge SKAT ikke korrekt, når repræsentanten har anført, at klageren over en periode i 2008 har afholdt diverse omkostninger i forbindelse med bygningen af lystyachterne [x1] og [x2] på i alt 302.280 kr., og at han efterfølgende sendte faktura 8751-8756 til [virksomhed12] på dette beløb.

Sagsfremstillingens side 31 viser samtlige posteringer foretaget på kreditorkonto [...01] – [person2]. Det fremgår, at klageren har fremsendt faktura 8751-8756 til selskabet [virksomhed2] A/S og at kontoen er udlignet den 4. september 2008.

Det fremgår ikke af konto [...01], at klageren har afholdt diverse omkostninger, men at der faktureres for ”[person2] m/besætning”.

Der er ikke fra klagerens side foretaget indberetning eller lignende til SKAT om, at der er udbetalt løn/honorarer i forbindelse med en evt. søprøve og i samme forbindelse foretaget indeholdelse af A-skat m.v.

Påstanden om, at der er afholdt omkostninger er ikke dokumenteret.

Repræsentantens anbringender om aktieindkomst i indkomståret 2009 må afvises, idet de fremførte oplysninger ikke er korrekte og/eller mangelfulde.

Beløbet, 472.737 kr. stammer fra udeholdte indtægter i selskabet [virksomhed2] A/S, hvor det udeholdte beløb umiddelbart før dette selskabs konkurs er anvendt til nedbringelse af 3 navngivne personers mellemregningssaldo med selskabet.

[virksomhed2] A/S indkøbte via selskabet [virksomhed20] ApS (søsterselskab) hos [virksomhed10] Ltd arbejdsydelser i form af udenlandsk arbejdskraft.

Den 30. september 2009 er der i [virksomhed20] ApS bogført dekort med bogføringsteksten ”Ref. Fra [virksomhed10] pr. 30.09.09”.

SKAT har den 23. april 2012 udsendt forslag til afgørelse i sagen mod selskabet [virksomhed2] A/S med krav om forhøjelse af selskabets indkomst med 1.280.841 kr., idet der ikke er tale om et låneforhold, men en rabat/dekort, som er modtaget fra en leverandør. Beløbet er samtidig anset som maskeret løn, idet saldoen på mellemregningskonti er nedskrevet med beløbet.

Kurator for konkursboet har meddelt, at han er enig heri.

SKAT har den 31. maj 2012 truffet afgørelse i sagen mod [virksomhed2] A/S i overensstemmelse med forslaget. Afgørelsen er ikke påklaget.

Det har formodningen imod sig, at der er tale om et låneforhold, idet der ikke er fremlagt lånedokument. Det forekommer desuden ikke logisk at nedskrive en kreditorgæld for modtagne leverancer med en reduktion af saldo på mellemregningskonto for selskabets direktør.

Det forekommer heller ikke logisk, at en nedskrivning af kreditorgælden på 1.280.841 kr. i selskabet opdeles på 3 navngivne medarbejdere, hvoraf klagerens andel udgør 472.737 kr.

Der er i 2009 ikke officielt udbetalt løn/honorar til klageren fra [virksomhed2] A/S.

SKAT har derfor indstillet afgørelsen stadfæstet vedrørende dette punkt.

Renteindtægter, mellemregning [virksomhed3] ApS, indkomstår 2009 og 2010

SKAT har forhøjet klagerens kapitalindkomst med tilskrevne renter på mellemregningskonto for indkomstårene 2009 og 2010 med henholdsvis 20.000 kr. og 23.233 kr.

Der er ifølge regnskabet for [virksomhed3] ApS foretaget renteberegning af klagerens tilgodehavende hos selskabet, og det beregnede rentebeløb er fratrukket i regnskabet. Beløbene fremgår af SKATs sagsbehandling, og SKAT indstiller afgørelsen stadfæstet på dette punkt.

Maskeret udlodning [virksomhed12], indkomstår 2009

SKAT har anset et beløb på 338.248 kr. for udloddet til klageren i indkomståret 2009.

Kurator for konkursboet i [virksomhed2] A/S u/konkurs har udtaget stævning imod klageren på baggrund af, at selskabet har indkøbt en række materialer, som det har betalt for, men hvor det indkøbte enten er leveret til selskabet og efterfølgende fjernet af klageren eller leveret direkte til klagerens bopæl.

Sagen er forligt med en indbetaling fra klageren til boet på 200.000 kr.

SKAT har anset differencen på (338.248 kr. – 200.000 kr.) i alt 138.248 kr. for udloddet til klageren, og har forhøjet hans aktieindkomst med dette beløb.

På baggrund af klagen til Landsskatteretten har SKAT indsendt yderligere bemærkninger.

Klagerens repræsentant har oplyst, at det samlede krav i stævningen mod klageren ikke var korrekt opgjort, da en stor del af materialerne, som kurator medtog i opgørelsen ikke var leveret privat til klageren. Der blev derfor indgået forlig i sagen, hvor det samlede krav blev opgjort til 200.000 kr.

SKAT har kontaktet kurator for at få be- eller afkræftet dette.

Kurator har afvist repræsentantens påstand.

Materialer/ydelser er udtaget før konkursen og i regnskabet bogført som omkostninger for selskabet. Da forholdet vedrører perioden før konkursens indtræden er der ikke tale om indgåelse af en aftale mellem uafhængige parter.

Materialer/ydelser skulle have været bogført til varens normal/handelspris på mellemregningskonto med klageren. Først efter at kurator havde indgivet politianmeldelse indvilligede klageren i at kompensere boet.

SKAT anser den foretagne indbetaling på 200.000 kr. som en korrigerende betaling, jf. ligningslovens § 2, stk. 5.

SKAT indstiller derfor afgørelsen stadfæstet vedrørende de 138.248 kr. i udlodning.

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at ændringen foretaget af SKAT er ugyldig, da den strider imod officialmaksimen.

Repræsentanten har herudover fremsat påstand om, at forhøjelsen vedrørende de enkelte ændringer bortfalder, herunder at forhøjelsen af aktieindkomsten for indkomståret 2008 på 1.787.653 kr. bortfalder.

For ændringen vedrørende yderligere løn har repræsentanten fremsat påstand om, at forhøjelsen for indkomståret 2008 på 541.625 kr. bortfalder og at forhøjelsen for indkomståret 2009 på 77.698 kr. bortfalder.

For ændringen vedrørende bonus- og feriepengeudbetaling for indkomståret 2008 har repræsentanten fremsat påstand om, at forhøjelsen på 288.000 kr. bortfalder.

For ændringen vedrørende beskatning af værdi af fri bil for indkomstårene 2008 – 2010 har repræsentanten fremsat påstand om, at forhøjelsen for indkomståret 2008 på 147.141 kr. bortfalder, at forhøjelsen for indkomståret 2009 på 147.562 kr. bortfalder, og at forhøjelsen for indkomståret 2010 på 128.164 kr. bortfalder.

For ændringen vedrørende kørselsgodtgørelse i indkomståret 2009 har repræsentanten fremsat påstand om, at forhøjelsen på 115.600 kr. bortfalder.

For ændringen vedrørende honorar fra [virksomhed2] A/S har repræsentanten fremsat påstand om, at forhøjelsen for indkomståret 2008 på 302.280 kr. bortfalder, og at forhøjelsen af aktieindkomsten for indkomståret 2009 på 472.737 kr. bortfalder.

For ændringen vedrørende mellemregningskonto for [virksomhed3] ApS har repræsentanten fremsat påstand om, at forhøjelsen af kapitalindkomsten for indkomståret 2009 på 20.000 kr. bortfalder, og at forhøjelsen af kapitalindkomsten for indkomståret 2010 på 23.233 kr. bortfalder.

Endelig har repræsentanten fremsat påstand om, at forhøjelsen vedrørende maskeret udlodning fra [virksomhed2] A/S u/konkurs for indkomståret 2009 på 138.248 kr. bortfalder.

Formalitet

Vedrørende formaliteten har repræsentanten anført, at den af SKAT fremsendte version af afgørelsen ikke indeholdt bilag. Afgørelsens bilag blev således først fremsendt i forbindelse med anmodningen om aktindsigt, hvilket strider mod officialmaksimen. Allerede af den grund må den samlede forhøjelse bortfalde.

Realitet

[virksomhed1]

Afgørelsen omfatter to separate forhøjelser, henholdsvis forhøjelse af aktieindkomst som følge af en maskeret udlodning i indkomståret 2008 på 1.787.653 kr. og forhøjelse af kapitalindkomsten som følge af manglende selvangivne renteindtægter i perioden 2008 – 2010 på i alt 115.717 kr.

Den 4. juni 2008 indgik [virksomhed1] (tidligere [virksomhed1] A/S) og [virksomhed10] Ltd forlig om afvikling af [virksomhed1] ApS’ gæld til [virksomhed10] Ltd på i alt 1.606.694 kr. Forliget indebar, at [virksomhed1] senest ved udgangen af september 2008 indbetalte 74.389,93 kr. til [virksomhed10] Ltd Kopi af forligsaftalen er vedlagt.

Forligsbeløbet blev bogført som bilag 3355 på [virksomhed1] ApS’ mellemregningskonto med [virksomhed18].

[virksomhed1] modtog den 2. juni 2008 en indsætning på sin bankkonto på 1.713.263 kr. fra ”[...], [...]”.

Beløbet blev tilbageført samme dag og blev i stedet indsat til klageren fsva. 1.042.263 kr., mens 671.000 kr. blev indsat på [virksomhed1] ApS’ konto. Det sidstnævnte beløb blev samtidig bogført som gæld til klageren, og umiddelbart efter benyttet af [virksomhed1] til at indfri en forpligtelse overfor [finans2].

Der er vedlagt e-mail af 7. februar 2012 fra [finans4] til SKAT. [finans4] oplyser i e-mailen, at der den 2. juli 2008 er en fejlagtig postering på [virksomhed1] ApS’ konto, som blev tilbageført samme dato og registreret på den rigtige kunde og den rigtige dato.

Der er desuden ingen del af beløbet på 1.713.263 kr., som er tilgået [virksomhed1].

Det faktum, at beløbet i første omgang fejlagtigt blev indsat på [virksomhed1] ApS’ konto kan ikke i sig selv føre til, at det kan anses for fastslået, at [virksomhed1] har haft reelt ejerskab eller rådighed over beløbet, når posteringen er berigtiget af banken samme dag.

SKATs udsagn om, at berigtigelsen af posteringen alene kan være foretaget på selskabets foranledning, er ikke underbygget eller begrundet, ligesom SKAT tilsyneladende ikke har fundet lejlighed til at søge dette afklaret med [finans4], hvilket bankens e-mail burde have givet anledning til som følge af officialmaksimen. Det er særdeles kritisabelt, at SKAT ikke har forholdt sig til den pågældende e-mail, ensidig fremlagt denne i forbindelse med sin sagsbehandling. Først i forbindelse med anmodning om aktindsigt blev den fremlagt af SKAT.

[virksomhed1] kan derfor ikke anses som rette modtager af beløbet, som følge af de posteringer, som er foretaget af selskabet og [finans4], og beløbet kan derfor ikke være maskeret udlodning fra [virksomhed1].

[finans4] har i en e-mail dateret den 7. februar 2012 oplyst SKAT følgende:

Vedlagt fremsendes kontoudskrift for perioden 1.1.2008 til 31.12.2011. – Der er en post den 02.06.2008, som fejlagtig er indsat på denne konto. Beløbet er tilbageført samme dato og registreret på den rigtige kunde og den rigtige konto

Oplysningerne om transaktionerne stammer således direkte fra [finans4], som i denne situation må antages at have de nødvendige forudsætninger for at udtale sig om netop dette spørgsmål.

At posteringsmeddelelsen i banken indeholder teksten ”Ref. [virksomhed1] A/S” betyder ikke, at der er tale om en refusion til hvilket SKAT kunne have søgt afklaret i forbindelse med dets undersøgelser. Det er repræsentantens opfattelse, at ”Ref” er en forkortelse for ”Reference”, og referencen til skyldes, at det af klageren modtagne beløb bl.a. skulle benyttes til at inddække forpligtelse. Posteringsmeddelelsen kan forklare, hvordan registreringsfejlen hos [finans4] er opstået.

Herudover er der i maj 2008 udarbejdet et gældsbrev på 230.000 EUR med [virksomhed21] Ltd. som kreditor.

Det fremgår af gældsbrevet, at det er oprettet til brug for indfrielsen af bl.a. [virksomhed1] ApS’ mellemværende med [finans2] i forbindelse med forligsforhandlingerne, samt til brug for etablering af nye selskaber.

Gældsbrevet svarer præcist til beløbet på 1.713.263 kr., hvilket bl.a. fremgår af kontoudskriften for [virksomhed1] ApS bank konto hos [finans4], hvorpå beløbet er angivet som F1E54713 – 230.000,00 EUR, kurs 744,9100000 med indsatte beløb på 1.713.263 kr.

Gældsbrevet er oprindeligt udarbejdet med N.P. [virksomhed19] ApS, [virksomhed1] eller Ordre som debitor på gældsbrevet. I henhold til allonge af 21. maj 2008 er klageren indtrådt som enedebitor i gældsbrevet til gældsbrevets bestemmelse om ”eller Ordre”.

Af det samlede beløb på 1.713.263 kr., blev 1.042.263 kr. efter korrektionen indsat på klagerens konto, mens det resterende beløb på 671.000 kr. blev indsat på konto og bogført på mellemregningskonto med klageren, som et lån. Beløbet på 671.000 kr. skulle bruge for at indfri en forpligtelse overfor [finans2], som det tillige fremgår af gældsbrevets ordlyd.

Det er således korrekt, når det fremgår af posteringsteksten, at beløbet til dels vedrører idet en del af beløbet skulle bruges til at indfri forpligtelser.

Realiteten er, at det fulde beløb på 1.713.263 kr. tilhørte klageren, og at han efterfølgende har lånt et beløb på 671.000 kr.

Yderligere løn

Forhøjelsen på samlet 619.323 kr. for perioden 2008-2009 er af SKAT begrundet med, at der er indsat beløb på klagerens private konto hos [finans4], som hverken stammer fra hans arbejdsgiver eller fra anden erhvervsindkomst.

Den 30. juli 2008 blev indsat et beløb på 500.000 kr. på klagerens private konto hos [finans4] med teksten ”ovf. Iflg. aftale”. Aftalen indeholder ingen information om, hvem der indbetalte beløbet til klageren.

Gennem [virksomhed3] ApS ejer klageren indirekte 45 pct. af [finans1] A/S. Blandt de andre kapitalejere i [finans1] A/S er [virksomhed11] A/S. Kopi af 2010-2011 årsrapporten for [finans1] A/S er vedlagt.

Den 1. september 2008 indsatte [virksomhed11] A/S et beløb på 41.625 kr. på klagerens private bankkonto.

I perioden 13.-14. juli 2009 solgte klageren diverse ejendele, herunder en påhængsmotor. Salgsprovenuet herfra på i alt 77.698,25 kr. blev indsat på klagerens private bankkonto hos [finans4].

For så vidt angår det indsatte beløb på 500.000 kr. stammer beløbet fra en indbetaling fra [virksomhed10] Ltd

Beløbet på 41.625 kr., som klageren modtog fra [virksomhed11] A/S den 1. september 2008, er ifølge klageren refusion af et udlæg, som han har afholdt på vegne af [virksomhed11] A/S i forbindelse med stiftelsen af [virksomhed6] ApS. Klageren er ikke og har ikke tidligere været hverken aktionær eller ansat i [virksomhed11] A/S.

Beløbene på henholdsvis 500.000 kr. og 41.625 kr. er således ikke en indtægt, der skal medregnes til klagerens skattepligtige indkomst og kan ikke på baggrund af den praksis, som SKAT henviser til, betragtes som personlig indkomst for klageren.

Beløbet på 77.698 kr., som forhøjelsen for indkomståret 2009 omfatter, er 3 separate indbetalinger foretaget henholdsvis den 13. og 14. juli 2009.

Beløbene stammer fra salg af private ejendele. Beløbet på 36.796 kr. fra salget af en påhængsmotor, beløbet på 17.746,25 kr. fra salg af overskudsmaling og beløbet på 22.156 kr. fra salget af en mindre båd.

Eftersom indbetalingerne stammer fra salg af private ejendele, er en eventuel fortjeneste skattefri.

Der er ingen hjemmel i den praksis, som SKAT har angivet til at beskatte de pågældende beløb som lønindkomst, da klageren ikke er ansat og/eller hovedaktionær i de pågældende selskaber. Der er i øvrigt ikke nogen formodning for, at de modtagne beløb skulle være løn eller anden form for arbejdsvederlag.

Private er ikke omfattede af bogføringsloven, og der kan derfor ikke stilles krav om, at private skal fremlægge bilag eller lignende for samtlige indbetalinger på disses bankkonti de seneste fire år for at kunne dokumentere, at disse ikke vedrører skattepligtige indtægter, når der i øvrigt ikke er nogen konkret formodning om, at dette skulle være tilfældet.

Skattepligtige feriepenge

Forhøjelsen på samlet 288.000 kr. er begrundet med, at [virksomhed12] den 2. december 2008 har bogført en udbetaling til klageren på feriepenge på 288.000 kr.

Klageren var i indkomståret 2008 ansat af [virksomhed12] på en projektansættelse. Ansættelsen ophørte den 31. december 2008, hvor klageren på en ny ansættelseskontrakt blev ansat som administrerende direktør i [virksomhed12] med en månedsløn på 100.000 kr.

indberettede i 2008 følgende oplysninger til eIndkomst ifølge SKATs afgørelse:

Det fremgår af afgørelsen, at der før udbetalingen af feriepenge vedrørende 2008 er trukket AM-bidrag og A-skat på i alt 176.718 kr. af beløbet på 288.000 kr. Herefter er det resterende beløb på 111.284 kr. bogført på konto ”73662 – Div. tilgodehav. (ifm medarb)” som et tilgodehavende til klageren.

Allerede fordi der er sket indberetning og indeholdelse af skat og bidrag af feriepengebeløbet for 2008 inden ”udbetalingen” skal SKATs forhøjelse på 288.000 kr. bortfalde.

Hvis feriepengebeløbet for 2008 ikke er indberettet korrekt, skal der på årsopgørelsen stadig tages hensyn til den indeholdte skat.

Det fremgår både af SKATs afgørelse, side 17, samt af udtalelsen fra SKAT, side 6-7, at SKAT gør gældende, at udbetalingen på 111.284 kr. svarer til en udbetaling af klagerens feriepenge for 2008 efter skat og AM-bidrag.

Da klageren altså, jf. SKATs egen argumentation, har fået udbetalt nettoferiepengebeløbet, dvs. efter skat og AM-bidraget, og ikke bruttobeløbet, er der de facto sket indeholdelse af A-skat og AM-bidrag af arbejdsgiveren.

Klageren hæfter ikke for den eventuelle manglende indberetning og indbetaling m.v. af A-skatten og AM-bidraget, jf. kildeskattelovens § 69, stk. 2, og Den Juridiske Vejledning 2012-2, G.A.3.3.7 ”Lovreguleret hæftelse for særlige kravtyper”:

Efter KSL § 69, stk. 2, hæfter den, som har indeholdt A-skat eller bidrag over for det offentlige for betaling af de indeholdte beløb. Hæftelsen kan kun gøres gældende overfor den indeholdelsespligtige og ikke lønmodtageren.

Hvis SKAT ikke mener, at der er blevet indeholdt A-skat og AM-bidrag, vil den direkte konsekvens heraf være, at forhøjelsen skal nedsættes til 111.284 kr., da dette så må være beløbet før skat, dvs. det skattepligtige beløb.

Beskatning af fri bil

Forhøjelsen på samlet 422.867 kr. for indkomstårene 2008 – 2010 er begrundet med, at klageren i perioden har haft rådighed over fri bil.

SKAT har lagt til grund, at klageren har haft rådighed over følgende biler:

Klageren var i perioden 2008 – 2010 medlem af direktionen, henholdsvis bestyrelsen, i 5 forskellige selskaber.

Klageren udtrådte af [virksomhed2] A/S u/konkurs ([virksomhed12]) bestyrelse den 11. marts 2009 og indtrådte samme dag i direktionen. Han udtrådte efterfølgende af direktionen den 4. december 2009 umiddelbart før [virksomhed12] blev taget under konkurs ved skifteretten i [by3].

Ifølge afgørelsens bilagsmateriale var der mellem klageren og [virksomhed12] en ansættelseskontrakt, der gav ret til fri bil.

Klageren indtrådte for første gang i [virksomhed3] ApS’ direktion den 16. juni 2011.

Der er ikke fremlagt nogen ansættelseskontrakt mellem klageren og [virksomhed3] ApS, der dokumenterer, at klageren havde ret til fri bil.

Klageren var frem til den 8. marts 2010 ejer af en privat bil.

Afgørelsen lider af en væsentlig formalitetsmangel, idet det ikke fremgår af afgørelsen, hvilke konkrete selskaber, der skulle have stillet biler til rådighed for klageren. Der er således i afgørelsen alene henvist til ”de selskaber, som fremgår af det indledende afsnit”. Dette er ikke en tilstrækkelig henvisning.

Eksempelvis fremgår det af afgørelsen, at bil A er en ”Leaset vogn overtaget fra [virksomhed8]”, men det fremgår ikke hvilket af selskaberne, der skulle have overtaget vognen, og eftersom [virksomhed8] blev taget under konkursbehandling ved skifteretten i [by2] den 3. oktober 2007, kan bilen ikke være stillet til rådighed af [virksomhed8] i 2008.

Der er alene fremlagt kopi af ansættelsesaftalen mellem [virksomhed12] og klageren, der giver ret til fri bil, men ingen ansættelsesaftaler vedrørende de øvrige 4 selskaber og ingen registreringsattester der viser, hvilke selskaber eller personer, der rent faktisk har ejet de pågældende biler.

Skulle klageren antages at have haft fri bil til rådighed, kan dette alene være i henhold til hans ansættelsesaftale med [virksomhed12] – en ansættelse der alene omfattede en periode på 10 måneder i 2009, jf. den kopi af ansættelseskontrakten, der er vedlagt som afgørelsens bilag.

Klageren har ikke, som det fremgår af afgørelsen og af sagsfremstillingen, været hverken medlem af direktionen eller bestyrelsen i [virksomhed3] ApS i perioden 2008 – 2010, og har heller ikke på anden måde været ansat i [virksomhed3] ApS i denne periode. Klageren er derfor ikke omfattet af ligningslovens § 16, stk. 4, og skal derfor ikke beskattes af fri bil stillet til rådighed af [virksomhed3] ApS.

Om end det fremgår af ansættelseskontrakten mellem [virksomhed12] og klageren, pkt. 6.1, at ”Selskabet stiller en bil [...] til rådighed for den administrerende direktør [...]”, fremgår det tillige af samme pkt. i aftalen, at ”Såfremt den administrerende direktør vælger at benytte egen private bil i stedet for ovennævnte ordning, afregnes der km-penge efter Statens til enhver tid gældende takster”. Ansættelsesaftalen gav dermed mulighed for, at klageren kunne anvende sin private bil og modtage kørselsgodtgørelse i stedet for at få en bil stillet til rådighed af [virksomhed12].

Som det fremgår af sagsfremstillingen har klageren i perioden frem til den 8. marts 2010 været indehaver af en privat bil, først en Audi A6 2,5 V6, herefter kortvarigt bil B – i privat regi – indtil denne blev videresolgt til [virksomhed3] ApS og senest den indkøbte Audi A6 2,7 TDI diesel. Herudover har klageren, som det fremgår af afgørelsen, anmodet [virksomhed12] om kørselsgodtgørelse i den pågældende periode.

Bil A

Den af SKAT omtalte Chrysler 300C 3,5 AUT var en leasingbil på kontrakt hos [virksomhed8] og i den forbindelse stillet til rådighed for direktør [person3]. Efter [virksomhed8] gik konkurs, fortsatte [person3] med at have rådighed over bilen, indtil den blev returneret til [virksomhed22] A/S i 2008.

SKAT bør dokumentere, hvorvidt [person3] er blevet beskattet af fri bil i den pågældende periode.

Klageren har på intet tidspunkt haft rådighed over Bil A og skal derfor ikke beskattes af fri bil for så vidt angår bil A. SKATs forhøjelse for så vidt angår Bil A på i alt 110.250 kr. for perioden 2008 er ubegrundet og udokumenteret og skal derfor bortfalde.

Herudover er selve den skattemæssige værdi af fri bil vedrørende Bil A opgjort på baggrund af en forkert anskaffelsessum.

Bil A blev – ifølge afgørelsen – indregistreret første gang den 18. november 2005.

Det fremgår endvidere af afgørelsen, at Bil A efter at have været stillet til rådighed for klageren i en periode på 9 måneder, blev solgt den 12. december 2008.

Ejerselskabet må, for at have kunnet stille Bil A til rådighed i 9 måneder, have erhvervet Bil A senest den 12. marts 2008. På daværende tidspunkt var der gået knap 28 måneder siden Bil A blev indregistreret første gang.

Beregningsgrundlaget skal derfor fastsættes med udgangspunkt i nyvognsprisen, alternativt – for leasede biler – den pris, som leasingselskabet har givet for bilen.

Derudover var Bil A i 2008 i dets fjerde kalenderår efter første indregistrering, og beregningsgrundlaget skal derfor nedsættes til 75 pct. af nyvognsprisen.

Den af SKAT anvendte metode ved beregningen af værdien af Bil A er derfor ikke korrekt.

Bil B

Bil B, en Audi A6 2,5 V6, reg. nr. ZM 34 281 blev indkøbt af klageren privat i september 2008 og videresolgt først til [virksomhed12] i november/december 2008 og derfra videresolgt til [virksomhed23] i marts 2009. På tidspunktet for salget af Bil B til [virksomhed12], havde Bil B kørt ca. 10.000 km. Bil B blev af [virksomhed12] stillet til rådighed for [person3], efter at han havde returneret Bil A til [virksomhed22] A/S.

SKAT bør dokumentere, hvorvidt [person3] er blevet beskattet af fri bil i den pågældende periode.

Efter at have solgt Bil B til [virksomhed12] købte klageren den 16. december 2008 en ny Audi A6 2,7 TDI, reg. nr. ZS 36 976, til levering den 18. december 2008. Dieselbilen havde en anskaffelsessum på 662.812 kr. inkl. moms. Kopi af købsfaktura er fremlagt.

Klageren valgte at købe en dieselbil til privat brug i stedet for en benzinbil, da dette bedre passede ind i hans kørselsmønster.

Klageren har på intet tidspunkt haft rådighed over Bil B andet end i den periode, hvor han rent faktisk ejede bilen. Klageren skal derfor ikke beskattes af fri bil for så vidt angår Bil B. Den af SKAT foretagne forhøjelse for så vidt angår Bil B på i alt 209.047 kr. for perioden 2008 – 2010 skal derfor bortfalde.

Herudover er selve den skattemæssige værdi af fri bil vedrørende Bil B opgjort på baggrund af en forkert anskaffelsessum.

Bil B blev således ikke – som det fremgår af afgørelsen – indregistreret første gang den 26. september 2008 med en anskaffelsessum på 662.812 kr., men blev derimod, som det ligeledes fremgår af afgørelsen, indregistreret første gang den 16. september 2008 med en anskaffelsessum på 635.000 kr. Der er fremlagt kopi af salgsfaktura mellem [virksomhed3] ApS og [...] til dokumentation heraf. Det fremgår heraf, at Bil B blev solgt af [virksomhed3] ApS til [...] den 16. februar 2010 for 321.000 kr.

Bil C

Bil C, en Audi A5 Sportsback 2,0 TDI, reg. nr. AW 20 286, blev indkøbt af [virksomhed3] ApS den 12. februar 2010 til levering den 19. februar 2010 for en anskaffelsessum på 546.424 kr. inkl. moms.

Bil C blev indkøbt i forbindelse med, at Bil B – som havde været stillet til rådighed for [person3] – blev solgt tilbage til [...]. Bil C blev således indkøbt som en erstatningsbil for bil B, og Bil C blev efterfølgende stillet til rådighed for [person3].

SKAT bør dokumentere, hvorvidt [person3] er blevet beskattet af fri bil i den pågældende periode.

Klageren har på intet tidspunkt haft rådighed over Bil C og skal derfor ikke beskattes af fri bil for så vidt angår Bil C. Den af SKAT foretagne forhøjelse for så vidt angår Bil C på i alt 103.570 kr. for perioden 2010 skal derfor bortfalde.

Klageren har således ikke haft fri bil stillet til rådighed i perioden 2008 – 2010, og SKATs forhøjelse for perioden på i alt 422.867 kr. skal derfor bortfalde.

Kørselsgodtgørelse, skattepligtig

Afgørelsen omfatter to separate forhøjelser, henholdsvis vedrørende indkomståret 2008 med 395.974 kr. og indkomståret 2009 med 115.600 kr. som ifølge afgørelsen blev udbetalt til klageren af [virksomhed12] som skattefri godtgørelse og ifølge afgørelsen skal omkvalificeres til skattepligtig indkomst.

Den 1. marts 2009 indgik klageren en ny ansættelsesaftale med [virksomhed12]. Det fremgår af aftalens pkt. 5, vederlagsbestemmelsen, at aftalen for så vidt angår vederlag var gældende fra 1. januar 2009.

Klageren sendte den 17. juni et brev til [virksomhed12], hvori han anmodede om udbetaling af kørselsgodtgørelse efter statens takster på i alt 115.600 kr. [virksomhed12] overførte samme dag 115.600 kr. til klagerens private bankkonto hos [finans4] og bogførte samtidig beløbet som et tilgodehavende på konto ”[...61] – Mellemregning [person2]”, bilag 45392 med teksten ”Hævn i [finans4]”.

bogførte efterfølgende, den 30. juni 2009, et beløb på 115.600 kr. på konto ”[...39] – Div. projektrelaterede omkostninger” bilag 36462 med teksten ”Udlæg v/[person2] – afv. Bilag”.

Som det fremgår, er beløbet på 115.600 kr. samtidig med overførslen til klagerens private bankkonto posteret på klagerens mellemregningskonto med [virksomhed12] som et tilgodehavende for [virksomhed12]. Der er således ikke sket en formueforskydning mellem klageren og [virksomhed12].

Det, at klageren den 17. juni 2009 sender et brev til [virksomhed12] med opgørelse af kørselsgodtgørelse på 115.600 kr., og at [virksomhed12] den 30. juni 2009 bogfører et beløb på 115.600 kr. konto ”[...39] – Div. projektrelateret omk.”, kan ikke føre til et andet resultat.

Beløbet er således bogført på konto [...39] uden senere at være trukket ud af kontoen, ej heller er beløbet senere blevet godskrevet klagerens mellemregningskonto med [virksomhed12] som et af [virksomhed12] udbetalt beløb. Der er således ingen dokumentation for, at beløbet på noget tidspunkt er endelig betalt af [virksomhed12] til klageren.

Beløbet på 115.600 kr. er derfor ikke en indtægt for klageren. Såfremt beløbet anses for skattepligtigt, skal dette tillægges virkning i relation til eventuel beskatning af maskeret udbytte.

Repræsentanten har indsendt yderligere bemærkninger, hvori han blandt andet har redegjort for, atLL § 16A, stk. 5 indeholder hjemmel til at beskatte hovedanpartshaveren af fri bil, men beskatning skal ske som aktieindkomst og ikke som lønindkomst.

SKAT har ikke henvist til denne hjemmel, ligesom SKAT mangler at tage stilling til, hvilke biler, klageren skal beskattes af jf. ligningslovens § 16, stk. 4 henholdsvis ligningslovens § 16A, stk. 5.

Afgørelsen lider derfor ifølge repræsentanten af en væsentlig mangel, da det ikke er muligt at udarbejde en ny årsopgørelse for klageren, da skatteberegningen vil være væsentlig forskellig, alt efter om der skal ske beskatning efter ligningslovens § 16 ligningslovens LL § 16A.

[...] A/S

Afgørelsen omfatter to separate forhøjelser, henholdsvis forhøjelse af personlig indkomst i indkomståret 2008 med 302.280 kr. og forhøjelse af aktieindkomsten i indkomståret 2009 med 472.737 kr.

SKAT har anset beløbet på 302.280 kr., som er udbetalt til klageren på baggrund af faktureringer sendt til [virksomhed12], som skattepligtig indkomst for klageren.

SKAT har anset beløbet på 472.737 kr., som er godskrevet klagerens mellemregningskonto, for maskeret udlodning og har forhøjet klagerens aktieindkomst med dette beløb.

var ved konkursen indirekte delvist ejet af klageren. Klageren ejer således hele selskabskapitalen i [virksomhed3] ApS, som ejer 45 pct. af [finans1] A/S, som igen ejer hele kapitalen i [virksomhed12].

Det fremgår af afgørelsen, at klageren over en periode i 2008 afholdt diverse omkostninger i forbindelse med bygningen af lystyachterne [x1] og [x2] på i alt 302.280 kr., og at klageren efterfølgende sendte faktura 8751-8756 til [virksomhed12] på dette beløb. Posteringerne blev ifølge afgørelsen alle bogført på [virksomhed12] konto ”[...86] – [person2]”.

Beløbet på 302.280 kr. blev betalt således:

Kontante beløb på [virksomhed12]’ konto i perioden 11. juli 2008 til 2. september 2008 på i alt 115.000 kr. Disse posteringer fremgår ifølge afgørelsen af [virksomhed12] konto ”[...] – Div. Tilgodehavender”.

Bogføring af et tilgodehavende på klagerens mellemregningskonto med [virksomhed12] (konto ”[...61] – Mellemregn. [person2]”) den 4. september 2008 på 187.280 kr.

Herudover bogførte [virksomhed12] den 30. september 2009 et beløb på 472.736,54 kr. på konto ”[...61] Mellemregn. [person2]” med bilag nr. 36596 og teksten ”Inddækket via [virksomhed10]”.

Beløbet på 302.280 kr. stammer ifølge afgørelsen fra fakturaer 8751-8756, som klageren har udstedt til [virksomhed12] til dækning af diverse omkostninger, som klageren har afholdt på vegne af [virksomhed12] i forbindelse med bl.a søprøverne af henholdsvis [x2] og [x1].

Beløbet må derfor betragtes som refusion af omkostninger, som klageren har afholdt på vegne af [virksomhed12], hvilket ikke kan danne grundlag for en forhøjelse af klagerens personlige indkomst.

Det fremgår af sagsfremstillingen og afgørelsen, at beløbet på 472.737 kr. stammer fra [virksomhed10] Ltd

Der er således ikke tale om en maskeret udlodning fra [virksomhed12] til klageren. Det faktum, at gælden er indfriet via [virksomhed10] Ltd på vegne af klageren og ikke direkte af klageren, kan ikke føre til, at klageren skal beskattes af en maskeret udlodning i forhold til [virksomhed12].

[virksomhed10] Ltds indfrielse af klagerens gæld hos [virksomhed12] medfører ikke, at klageren skal beskattes af maskeret udlodning. [virksomhed10] Ltd indfriede således en gæld på vegne af klageren, og [virksomhed10] Ltd havde herefter et tilgodehavende hos klageren.

Mellemregning [virksomhed3] ApS

Afgørelsen omfatter to separate forhøjelser, henholdsvis forhøjelse af aktieindkomsten i indkomståret 2010 på 700.000 kr. og forhøjelse af kapitalindkomsten for perioden 2009 – 2010 på i alt 42.233 kr.

Forhøjelsen for så vidt angår kapitalindkomsten fremgår ikke af SKATs endelige afgørelsesafsnit 7.5 på side 38. Heraf fremgår det alene, at SKAT træffer afgørelse om forhøjelse som følge af maskeret udlodning på 700.000 kr.

Da SKAT ikke har truffet afgørelse om forhøjelse af kapitalindkomsten skal denne udgå af oversigten på side 1-3 i afgørelsen.

Maskeret udlodning, [virksomhed12]

Forhøjelsen er begrundet med, at klageren som følge af det indgåede forlig med [virksomhed12] i 2009 har modtaget en maskeret udlodning på 138.248 kr.

blev taget under konkurs den 7. oktober 2009. [virksomhed12] var på daværende tidspunkt ejet delvist og indirekte af klageren gennem selskabet [virksomhed24] ApS.

Kurator for konkursboet indgav den 22. oktober 2010 stævning mod klageren med krav om tilbagebetaling af en række betalinger, der var foretaget til dækning af klagerens private udgifter. Kravet blev af kurator opgjort til 338.248,31 kr.

Det samlede krav indeholdt i konkursboets stævning mod klageren var imidlertid ikke korrekt opgjort, da en stor del af de materialer, som kurator medtog i opgørelsen, ikke var leveret privat til klageren. Der blev derfor indgået indenretligt forlig i sagen, hvor konkursboets krav blev opgjort til 200.000 kr.

SKAT har ikke i afgørelsen angivet en begrundelse for, at beløbsopgørelsen i det mellem de uafhængige parter, klageren og konkursboet, indgåede retsforlig skulle være forkert. Det må have formodningen imod sig, at konkursboet ville indgå et retsforlig på et væsentligt lavere beløb end det beløb, som konkursboet rettelig har krav på.

Realiteten er således, at konkursboet har accepteret, at [virksomhed12]’ krav mod klageren alene udgjorde et beløb på 200.000 kr.

Det faktum, at klageren oprindeligt har været sagsøgt for et større beløb, kan ikke danne grundlag for en forhøjelse af hans aktieindkomst, særligt ikke uden yderligere dokumentation fra SKATs side, og særligt ikke eftersom konkursboet ved det indgåede forlig har tilkendegivet, at parternes mellemværende alene udgjorde et beløb på 200.000 kr. Klageren har som følge af forliget indbetalt 200.000 kr. til [virksomhed12].

I øvrigt skal der være sammenhæng mellem beskatningen af eventuel kørselsgodtgørelse på 115.600 kr., jf. punktet ovenfor og beskatningen af maskeret udlodning. Hvis der sker beskatning af kørselsgodtgørelse, vil en beskatning af maskeret udlodning skulle tage hensyn til, at [virksomhed12] er blevet godskrevet et beløb på 115.600 kr. på mellemregningskontoen med klageren. Den af SKAT opgjorte maskerede udlodning på 138.248 kr. skal derfor i så fald nedsættes med 115.600 kr. I modsat fald vil der blive tale om dobbeltbeskatning af samme indtægt.

Landsskatterettens afgørelse

Formalitet

Det følger af officialprincippet, som er en ulovbestemt retsgrundsætning, at det som udgangspunkt påhviler myndigheden selv at fremskaffe de fornødne oplysninger om de foreliggende sager, eller dog foranledige at eksempelvis parterne selv medvirker til sagsoplysningen. Af officialprincippet følger tillige, at en forvaltningsretlig afgørelse først må træffes, når de nødvendige oplysninger foreligger.

SKATs afgørelse anses for truffet efter indhentelse af det fornødne materiale til brug for afgørelsen.

SKAT har ved deres sagsbehandling udsendt forslag til ændringer af virksomhedens indkomst. Der er ikke indsendt materiale til SKAT, og SKAT har gjort sædvanlige og rimelige bestræbelser på at indhente klagerens regnskabsmateriale og i øvrigt foretaget de undersøgelser, der må kræves efter officialprincippet. SKAT foretog herefter den pligtmæssige ansættelse, jf. i øvrigt praksis i SKM2014.325.ØLR. Der er derfor ikke grundlag for at tilsidesætte SKATs afgørelse som ugyldig på grundlag af manglende opfyldelse af officialprincippet eller manglende begrundelse.

Realitet

Udlodning, mellemregnings-konto [virksomhed1]

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig, jf. statsskattelovens § 4.

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes udbytte af aktier, andelsbeviser og lignende værdipapirer. Det fremgår af ligningslovens § 16A, stk. 1.

Hvis en hovedanpartshaver foranlediger, at indbetalinger, som rettelig tilhører selskabet foretages til hans personlige bankkonto uden beskatning i selskabet, beskattes anpartshaveren af udbetalingerne som maskeret udbytte, jf. ligningslovens § 16A, stk. 1.

Det er ikke dokumenteret, at beløbet på 74.389,93 kr. er hævet på klagerens bankkonto, og dermed er det ikke dokumenteret, at klageren har afholdt en omkostning på 74.389,93 kr. på vegne af [virksomhed1].

Da det ikke er dokumenteret, at der er tale om udlæg, anses beløbet for udloddet fra [virksomhed1].

Det fremgår af oplysninger fra [finans4], at indsætningen på 1.713.263 kr. den 2. juni 2008 er foretaget med 230.000 euro fra udlandet til dækning af [virksomhed1] A/S, og indbetaleren er [...]., [...].

Beløbet er tilbageført samme dato og et tilsvarende samlet beløb fremgår af klagerens konto [...86] i [finans4] den 2. juni 2008 med henholdsvis 1.042.263 kr. og 500.000 kr.

Det fremgår endvidere af kontoudskriften fra [virksomhed1] A/S, at der den 2. juni 2008 er indgået 671.000 kr., som samme dag er overført til [...]. Der foreligger desuden en forligsaftale mellem [finans2] AG og [virksomhed1] A/S dateret den 19. maj 2008, hvoraf fremgår, at [virksomhed1] A/S inden 10 hverdage skal betale 671.000 kr. til [finans2] AG. Af samme forligsaftale fremgår, at klageren skal indbetale 500.000 kr. Der er den 30. juli 2008 indsat 500.000 kr., som efterfølgende er udtaget igen med teksten ”Fejlagtig indsat”.

Det er ikke dokumenteret, at klageren som påstået af sin repræsentant efterfølgende har lånt et beløb på 671.000 kr., og beløbet fremgår ikke som hævet på klagerens private bankkonto.

Ifølge den foreliggende dokumentation er der indsat beløb med i alt 1.787.652,93 kr. på konti tilhørende klageren, henholdsvis konto [...86] samt forøgelse af klagerens tilgodehavende i selskabet via mellemregningskonto. Der er desuden foretaget renteberegning af dette tilgodehavende hos selskabet, som efter det oplyste har fratrukket renterne i dets regnskab.

Landsskatteretten stadfæster derfor afgørelsen vedrørende maskeret udlodning for indkomståret 2008 med i alt 1.787.653 kr.

Yderligere løn

Af statsskattelovens § 4 stk. 1 fremgår, at som skattepligtig indkomst betragtes med de i bestemmelsen fastsatte undtagelser og begrænsninger den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi.

Det er pålagt skatteydere at godtgøre, at beløb indgået på skatteyderens konto tilhører en anden eller i øvrigt hidrører fra allerede beskattede eller skattefri midler. Der henvises til praksis, jf. Landsskatterettens afgørelse af 13-06-2014 med j. nr. 12-0190153.

Det er ikke dokumenteret, at [virksomhed11] A/S skulle have været involveret i stiftelsen af selskabet [virksomhed6] ApS, og i den forbindelse skulle have betalt omkostninger.

Stiftelsen er efter det oplyste foretaget af [virksomhed1] A/S, og selskabet er ejet 100 pct. af [finans1] A/S.

Det fremgår af klagerens private bankkontoudskrift for konto [...86], at der er indsat 500.000 kr. den 30-07-2008 med teksten ”ovf. Iflg. aftal”. Aftalen er ikke fremlagt eller nærmere dokumenteret. Der er desuden indsat 41.625 kr. den 01-09-2008 med teksten ”[virksomhed11] A/S – Se medd.”. Meddelelsen er heller ikke fremlagt eller nærmere dokumenteret.

Det anses på den baggrund ikke for tilstrækkeligt godtgjort af klageren, at beløbene ikke udgør skattepligtig indkomst for ham, og Landsskatteretten stadfæster derfor afgørelsen vedrørende disse beløb i indkomståret 2008.

For indkomståret 2009 er der ikke fremlagt dokumentation for, at klageren har solgt private ejendele vedrørende de 3 indsætninger på henholdsvis 36.796 kr., 17.746,25 kr. og 22.156 kr.

Landsskatteretten stadfæster derfor afgørelsen vedrørende disse beløb i indkomståret 2009.

Skattepligtige feriepenge

Der henvises til statsskattelovens § 4.

I forbindelse med enhver udbetaling af A-indkomst skal den, for hvis regning udbetalingen foretages, indeholde foreløbig skat i det udbetalte beløb. Indeholdelsespligten ved udbetaling af A-indkomst efter § 43, stk. 2, litra h, påhviler den, for hvem arbejdet udføres. Indeholdelsen foretages ved, at den indeholdelsespligtige beregner det beløb, der skal indeholdes, og tilbageholder dette beløb i A-indkomsten. Det fremgår af kildeskattelovens § 46, stk. 1.

Er der ikke sket indeholdelse af A-skat eller arbejdsmarkedsbidrag i A-indkomst eller arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst som erhvervet af en her til landet skattepligtig person, eller er indeholdelse sket med for lavt beløb, skal erhververen straks indbetale det manglende beløb til det offentlige. Det fremgår af kildeskattelovens § 68.

Ifølge SKATs sagsfremstilling og efterfølgende udtalelse af 11. oktober 2012 har klageren fået udbetalt 111.284 kr., som er anset for at udgøre feriepenge. Beløbet er ifølge SKAT sammensat således:

Det fremgår af afgørelsen fra SKAT, at SKAT har anset

”Udbetalingen af feriepenge for ferieåret 2008 som foretaget uden indberetning til eIndkomst, hvilket bekræftes af, at beløbet ikke er udlignet på konto [...60], men henstår som en del af saldoen ved selskabets konkurs”

Der er således ikke indberettet feriepenge for ferieåret 2008 til eIndkomst, ligesom der ikke er indeholdt A-skat og AM-bidrag i udbetalingen. Da beløbet er bogført udbetalt den 2. december 2008 ved bilag 44963, anses det for godtgjort, at klageren skal beskattes af feriepengene på i alt 288.000 kr. på dette tidspunkt. Der henvises til praksis i henhold til Højesterets dom af 19. august 1998, TfS1998,626.

Bruttoferiepengene udgør således 288.000 kr., hvoraf skal indeholdes A-skat og AM-bidrag, som er opgjort til henholdsvis 153.678 kr. og 23.040 kr., og som erhververen hæfter for i henhold til kildeskattelovens § 68.

Landsskatteretten stadfæster derfor afgørelsen vedrørende dette punkt.

Beskatning af fri bil

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes tilskud til telefon uden for arbejdsstedet, jf. stk. 2, samt efter reglerne i stk. 3-14 vederlag i form af formuegoder af pengeværdi, sparet privatforbrug og værdien af helt eller delvis vederlagsfri benyttelse af andres formuegoder, jf. statsskattelovens §§ 4-6, når tilskuddet eller godet modtages som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt. Tilsvarende gælder personer, der er valgt til medlem af eller medhjælp for bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd, nævn eller andre kollektive organer, herunder Folketinget, regionsråd og kommunalbestyrelser. Det fremgår af ligningslovens § 16, stk. 1.

Den skattepligtige værdi af en bil, der er stillet til rådighed for den skattepligtiges private benyttelse af en arbejdsgiver som nævnt i stk. 1, sættes til en årlig værdi på 25 pct. af den del af bilens værdi, der ikke overstiger 300.000 kr., og 20 pct. af resten. Bilens skattepligtige værdi beregnes dog mindst af 160.000 kr. Til den skattepligtige værdi medregnes et miljøtillæg. Miljøtillægget udgør den årlige afgift eksklusive udligningsafgift og privatbenyttelsestillæg, der skal betales for bilen efter brændstofforbrugsafgiftsloven eller efter vægtafgiftsloven, med tillæg af 50 pct. For biler, der er anskaffet af arbejdsgiveren højst 3 år efter første indregistrering, opgøres bilens værdi til den oprindelige nyvognspris i indtil 36 måneder regnet fra og med den måned, hvori første indregistrering er foretaget, og herefter til 75 pct. af nyvognsprisen. For biler, der er anskaffet mere end tre år efter første indregistrering, og for tidligere hyrevogne, der anskaffes uden berigtigelse af registreringsafgift, opgøres bilens værdi til arbejdsgiverens købspris inklusive eventuelle istandsættelsesudgifter. Det fremgår af ligningslovens § 16, stk. 4 (i uddrag).

Klageren har ikke efterkommet SKATs opfordring om at fremlægge ansættelseskontrakter for sine ansættelsesforhold.

SKAT har i sagsfremstillingen redegjort for, hvilke biler klageren er beskattet af, og i hvilke perioder. På den baggrund anses afgørelsen ikke for ugyldig på formaliteten.

SKAT har anset klageren for at være lønmodtager, og har forhøjet hans indkomst med yderligere løn, jf. ovenfor. Beskatning af fri bil kan på den baggrund foretages i henhold til ligningslovens § 16, stk. 4, jf. § 16, stk. 1.

Bil A

Bilens leasingkontrakt er efter det oplyste overtaget af [virksomhed2] A/S efter [virksomhed8] A/S’ konkurs, og bilen har derved været til rådighed for klageren, som har været i direktionen af selskabet i perioden 17-12-2007 – 05-01-2009.

Da der ikke er indsendt dokumentation for bilens anskaffelsessum har SKAT været berettiget til at fastsætte denne efter et skøn.

Bilens første indregistrering er foretaget den 18. november 2005, og SKAT har beregnet fri bil med 9 måneder af indkomståret 2008. Bilen er dermed ikke over 3 år gammel i den tid, klageren har haft bilen til rådighed.

Landsskatteretten kan herefter tiltræde SKATs beregning af fri bil vedrørende indkomståret 2008 for Bil A.

Landsskatteretten stadfæster derfor afgørelsen vedrørende denne bil.

Bil B

Audi A6 Limousine med reg. nr. [finans3] er efter det oplyste indregistreret første gang den 16. september 2008. Bilen blev efter det oplyste solgt i december måned 2008 af klageren til [virksomhed2] A/S for 635.000 kr. Klageren har ikke dokumenteret bilens oprindelige anskaffelsessum, og SKAT har været berettiget til at skønne over denne. Det er ikke dokumenteret, at bilen har været udlejet i [virksomhed3] ApS, idet der ikke er påvist en lejeindtægt.

Den indsendte slutseddel af 12. februar 2010 vedrørende klagerens køb af en Audi A6 Limo 2,7 TDI med reg. nr. [reg.nr.5] dokumenterer ikke, at bilen i indkomstårene 2008, 2009 og 2010 ikke har været til rådighed for klageren, idet der kan henvises til praksis, jf. SKM2012.464.ØLR.

Landsskatteretten kan herefter tiltræde, at bilen har været til rådighed for klageren i 3 måneder af indkomståret 2008, hele indkomståret 2009 og 2 måneder af indkomståret 2010 som fastsat af SKAT.

Landsskatteretten stadfæster herefter afgørelsen vedrørende denne bil.

Bil C

Audi A5 Sportsback 2,0 TDI med reg. nr. [reg.nr.6] blev indkøbt af [virksomhed3] ApS den 12. februar 2010 for 546.424 kr.

Klagerens repræsentant har forklaret, at denne bil har været stillet til rådighed for [person3], men dette er udokumenteret. Det er således ikke dokumenteret, at andre end klageren har haft rådighed over bilen, og Landsskatteretten stadfæster derfor afgørelsen vedrørende denne bil.

Kørselsgodtgørelse, skattepligtig

Efter ligningslovens § 9, stk. 5, skal godtgørelser, der udbetales af arbejdsgiveren for udgifter, som en lønmodtager påføres af arbejdet, medregnes ved indkomstopgørelsen. Dette gælder dog ikke godtgørelse for rejse- og befordringsudgifter, såfremt godtgørelsen ikke overstiger satser, der fastsættes af Ligningsrådet. Godtgørelsen er i så fald skattefri.

Formaliakravene for arbejdsgiverens kontrol af den udbetalte kørselsgodtgørelse fremgår af bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000. Det fremgår heraf, at kørselsregnskabet skal indeholde følgende oplysninger for udbetaling af skattefri kørselsgodtgørelse:

Klageren har ikke indsendt dokumentation på, at disse krav er overholdt, og eventuel udbetaling af godtgørelse er herefter ikke omfattet af disse regler, men anses for at være skattepligtige.

Landsskatteretten stadfæster derfor afgørelsen vedrørende dette punkt.

Honorar fra [virksomhed2] A/S

Det fremgår af kreditorposteringer i sagens materiale, at der er faktureret for [person2] m/besæt-ning.

Beløbet på 302.280 kr. for indkomståret 2008 vedrører udligning af faktura 8751-8756, som klageren har tilsendt selskabet.

Klageren har ikke godtgjort, at der er tale om refusion af omkostninger, som klageren har afholdt på vegne af [virksomhed12], og Landsskatteretten stadfæster derfor afgørelsen vedrørende dette punkt.

Ifølge de foretagne transaktioner vedrørende beløbet på 472.737 kr. i indkomståret 2009 har [virksomhed10] Ltd. givet [virksomhed12] ApS en rabat på 1.280.841,32 kr., som [virksomhed12] ApS har godskrevet [virksomhed2] A/S.

[virksomhed2] A/S har umiddelbart inden dets konkurs godskrevet klageren 472.736,54 kr. heraf via en mellemregningskonto.

Repræsentantens påstand om, at [virksomhed10] Ltd har indfriet en gæld, som klageren havde hos [virksomhed12], er udokumenteret.

Da klageren ikke har dokumenteret, at der foreligger et sådant gældsforhold, anser Landsskatteretten, at SKAT med rette har anset beløbet for at udgøre maskeret udbytte.

Landsskatteretten stadfæster derfor afgørelsen på dette punkt.

Mellemregning [virksomhed3] ApS

En afgørelse skal, når den meddeles skriftligt, være ledsaget af en begrundelse, medmindre afgørelsen fuldt ud giver den pågældende part medhold. Det fremgår af forvaltningslovens § 22.

En begrundelse for en afgørelse skal indeholde en henvisning til de retsregler, i henhold til hvilke afgørelsen er truffet. I det omfang, afgørelsen efter disse regler beror på et administrativt skøn, skal begrundelsen tillige angive de hovedhensyn, der har været bestemmende for skønsudøvelsen.

Stk. 2. Begrundelsen skal endvidere om fornødent indeholde en kort redegørelse for de oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, som er tillagt væsentlig betydning for afgørelsen.

Det fremgår af forvaltningslovens § 24, stk. 1 og 2.

Ifølge afgørelsen fra SKAT dateret den 8. juni 2012 fremgår blandt andet følgende af side 3:

”(...)

Du skal betale skat af renteindtægterne på din mellemregningskonto.

Reglerne står i statsskattelovens § 4, stk. 1, e. 63.033 kr.

(...)

Du skal betale skat af renteindtægterne på din mellemregningskonto.

Reglerne står i statsskattelovens § 4, stk. 1, e. 60.666 kr.

(...)”

SKAT har herefter forhøjet kapitalindkomsten for indkomståret 2009 med i alt 20.000 kr. og for indkomståret 2010 med 23.233 kr. vedrørende dette punkt. Den talmæssige opgørelse fremgår af sagsfremstillingens side 36 og 42.

Af sagsfremstillingens side 37 fremgår følgende:

”(...)

Endvidere fremgår det af regnskabet for [virksomhed3] ApS at der er sket renteberegning af dit tilgodehavende hos seleskabet. Det beregnede rentebeløb er fratrukket din konto udgør, jf. ovenstående:

(...)”

SKAT har dermed i ovennævnte forhøjelse anført lovhjemmel samt en begrundelse, idet det fremgår, at klageren skal betale skat af renteindtægterne, og SKAT har foretaget en opgørelse af beløbet.

Landsskatteretten anser herefter ikke afgørelsen for ugyldig på formaliteten vedrørende dette punkt, og Landsskatteretten stadfæster derfor afgørelsen for punktet.

Maskeret udlodning, [virksomhed12]

Ved ændringer i ansættelsen af den skatte- eller udlodningspligtige indkomst i henhold til stk. 1, kan den skattepligtige undgå yderligere følgeændringer (sekundære justeringer) ved at forpligte sig til betaling i overensstemmelse med de i stk. 1 anvendte priser og vilkår. Det er en forudsætning for anvendelsen af 1. pkt., at den påtagne forpligtelse også opfylder de i stk. 1 anførte betingelser. 1. pkt. gælder ikke, i det omfang den påtagne forpligtelse er omfattet af § 16 E. Ved kontrollerede transaktioner med udenlandske fysiske og juridiske personer og faste driftssteder finder 1. pkt. kun anvendelse, såfremt den pågældende udenlandske skattemyndighed foretager en beskatning, der er i overensstemmelse med de priser og vilkår, der er lagt til grund ved ansættelsen af den skattepligtige indkomst i henhold til stk. 1. Det fremgår af ligningslovens § 2, stk. 5.

Materialer, som er udtaget af selskabet forinden dets konkurs er i regnskabet bogført som omkostninger.

Konkursboets kurator har i en e-mail til SKAT den 19. december 2012 meddelt, at det ikke er korrekt, at der i stævningspåstanden på 338.248 kr. indgik store beløb, som ikke var ydelser leveret til klageren.

Der var ifølge kurator nogle små beløb, som pga. tvivl formentlig ville være udgået, såfremt der ikke var indgået forlig, men der ville fortsat være krav på over 300.000 kr.

Det er ikke tilstrækkeligt godtgjort, at konkursboets tilgodehavende oversteg de 200.000 kr., som fremgår af det indgåede forlig.

Klageren har dermed godtgjort, at det samlede krav udgjorde 200.000 kr. efter det indgåede forlig, og forhøjelsen nedsættes derfor med 138.248 kr. til 0 kr. vedrørende dette punkt.