Kendelse af 17-10-2014 - indlagt i TaxCons database den 02-01-2015

Faktiske oplysninger

Indledende bemærkninger

Indledningsvis skal det anføres, at sagsbehandlingen i både SKAT og Skatteankenævnet har været præget af manglende dokumentation. Det er først ved behandlingen i Landsskatteretten, at klageren har indsendt diverse bilag til støtte for påstandene. Det omfattende bilagsmateriale har derfor været sendt til udtalelse hos SKAT, idet dette ikke har været forelagt SKAT før. SKAT er på denne baggrund kommet med en udtalelse som vil fremgå under punktet ”SKATS udtalelse af 18. december 2013”.

Bilagsmaterialet omfatter klagerens egen redegørelse af forholdene i indkomståret 2006 og 2007. Til redegørelsen er der fremlagt diverse rejsebilag, leverandørfakturaer, kontoudtog vedr. [virksomhed4] ApS Under Konkurs, attestation af bopæls- skatteforhold i Schweiz, lånebevis, kontoudtog fra [finans1], kontoudtog fra [finans2], revideret regneark, kopi af debatforum fra [virksomhed5], regning fra [virksomhed6], faktura på 110.000 kr. af 1. september 2007 og faktura på 60.000 kr. af 10. september 2007.

Subjektiv skattepligt

Klagerens repræsentant har ved kontormødet med Landsskatteretten anerkendt, at klageren har været fuldt skattepligtig til Danmark i både 2006 og 2007, hvorfor spørgsmålet ikke er en del af klagen ved Landsskatterettens behandling af sagen.

Objektiv skattepligt indkomståret 2006

Klageren har haft følgende relationer til disse selskaber, jf. personrapport fra erhvervsdatabasen BIQ:

[virksomhed7] ApS > [virksomhed1] APS

[virksomhed7] ApS blev stiftet af klageren den 20. januar 2004. Selskabet skiftede navn til [virksomhed1] APS den 26. november 2004.

[virksomhed2] ApS > [virksomhed8] ApS > [virksomhed9] ApS

[virksomhed2] ApS blev stiftet den 4. september 2007 af klageren. Selskabet skiftede navn den 26. september 2007 [virksomhed8] ApS, og igen den 19. september 2008 til [virksomhed9]

[virksomhed10] ApS > [virksomhed11] ApS > [virksomhed12] ApS

[virksomhed10] ApS blev stiftet den 20. januar 2004 af [virksomhed1] APS. Selskabet skiftede navn den 24. maj 2006 til [virksomhed11] ApS og igen den 20. juni 2006 til [virksomhed12] ApS.

[virksomhed3] ApS > [virksomhed13] ApS

[virksomhed3] ApS blev stiftet den 4. september 2007 af [virksomhed14] v/[person1] (50 %) og

[virksomhed9] (50 %). Selskabet skiftede navn den 9. september 2011 til [virksomhed13] ApS

[virksomhed15] ApS > [virksomhed16] ApS > [virksomhed4] ApS

[virksomhed15] ApS skiftede navn til [virksomhed16] ApS den 22. oktober 2002. Den 8.december 2003 skiftede selskabet navn til [virksomhed4] ApS.

SKAT har konstateret, at klageren i kalenderåret 2006 har fået indsat et beløb på i alt 138.707 kr. på sine personlige bankkonti, som stammer fra uidentificerede kilder.

Indsætningerne er specificeret således:

Objektiv skattepligt indkomståret 2007

SKAT har konstateret, at klageren i kalenderåret 2007 har modtaget et beløb på i alt 454.000 kr. fra [virksomhed1] APS, indsat på klagerens personlige bankkonto.

Indsætningerne er specificeret således:

SKAT har konstateret, at klageren pr. den 31. december 2005 havde et tilgodehavende hos [virksomhed1] APS på 507.463 kr.

Det er endvidere oplyst, at der har været overført 120.800 kr. fra [virksomhed2] ApS til klagerens bankkonto. Beløbet er specificeret således:

Fra [virksomhed3] har SKAT konstateret, at der har været overført 60.000 kr. til klagerens bankkonto. Beløbet er specificeret således:

Endelig har SKAT konstateret, at klageren i kalenderåret 2007 har fået indsat 38.944 kr. på sin bankkonto, som stammer fra uidentificerede kilder. Beløbet er specificeret således:

Skatteankenævnets afgørelse

Objektiv skattepligt indkomståret 2006

Skatteankenævnet har anset klageren for at været skattepligtig af beløbet på 138.707 kr., jf. statsskattelovens § 4.

Det er nævnets opfattelse, at det burde være muligt for klageren at forklare, hvor overførslerne fra udlandet på i alt 100.207 kr. stammer fra, og i hvilken anledning beløbene er blevet overført.

Nævnet kan endvidere konstatere, at indsætninger på tilsammen 20.000 kr. stammer fra [virksomhed10] ApS ([virksomhed12] ApS), hvori klageren er direktør. Skatteankenævnet mener også, at klageren burde kunne forklare, hvorfor han har fået overført disse beløb. Såfremt der er tale om udlæg i forbindelse med rejser, møder eller lignende, må klageren kunne dokumentere, at han har afholdt udgifter i tilsvarende omfang.

Der har ikke været afgivet forklaring på nogle af indsætningerne, hvor nævnet har stadfæstes SKATs afgørelse.

Objektiv skattepligt indkomståret 2007

For så vidt angår beløbet på 304.644 kr. fra [virksomhed1] APS, har Skatteankenævnet anset klageren for at været skattepligtig af beløbet efter statsskattelovens § 4.

SKAT har konstateret, at klageren i kalenderåret 2007 har modtaget et beløb på i alt 454.000 kr. fra [...] ApS, indsat på klagerens personlige bankkonto.

SKAT har ligeledes konstateret, at klageren pr. den 31. december 2005 havde et tilgodehavende hos [virksomhed1] APS på 507.463 kr. og det er SKATs opfattelse, at klageren i løbet af kalenderåret 2006 modtog afdrag på dette tilgodehavende på 358.107 kr. Beløbet er specificeret således:

Klagerens tilgodehavende hos [virksomhed1] APS var således pr. 31. december 2006 nedskrevet til 149.356 kr. (507.463 kr. – 358.107 kr.). Restbeløbet på 304.644 kr. (454.000 kr. – 149.356 kr.) anses som lønindkomst.

Det er nævnets opfattelse, at det påhviler klageren at dokumentere udviklingen i låneforholdene af den størrelsesorden. Der er ikke fremlagt dokumentation, hvorfor der ikke er grundlag for at ændre SKATs opgørelse.

For så vidt angår overførslerne fra [virksomhed2] ApS på 120.800 kr. er der ikke fremlagt dokumentation for, at klageren har afholdt udgifter, der har berettiget klageren til at modtage ikke-skattepligtige refusioner. Der har ikke været afgivet forklaring på nogle af indsætningerne, hvor nævnet har stadfæstes SKATs afgørelse på dette punkt.

For så vidt angår overførslen fra [virksomhed3] på 60.000 kr., anser nævnet det ikke for dokumenteret, at dette beløb vedrører en ikke-skattepligtig refusion eller en ikke-skattepligtig overførsel. Nævnet stadfæster således SKATs afgørelse på dette punkt.

For så vidt angår overførslerne på 38.944 kr. anser nævnet det ikke for dokumenteret, at disse vedrører ikke-skattepligtige overførsel. Nævnet stadfæster således SKATs afgørelse på dette punkt.

Repræsentantens opfattelse

Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at den forhøjede skatteansættelse for indkomståret 2006 på 138.707 skal nedsættes til 0 kr. For indkomståret 2007 skal den forhøjede skatteansættelse på 524.388 kr. ligeledes nedsættes til 0 kr.

Generelt har repræsentanten gjort gældende, at det været udfordrende at fremskaffe dokumentation for sagens faktiske forhold, idet klageren flere gange i perioden er flyttet, herunder fra Schweiz til Danmark. Dette har medført, at en række af bilagene ganske enkelt ikke længere er i klagerens besiddelse. Det skal i samme forbindelse bemærkes, at der for en betydelig del af bilagene er tale om private bilag for hvilke, der ikke eksisterer en opbevaringspligt, ligesom opbevaringspligten for de erhvervsmæssige bilag for længst er udløbet, hvilket også på denne front har givet en række udfordringer. Hertil kommer, at aktiviteten i hovedparten af de i sagen omhandlede selskaber er afviklet. Klageren har på denne baggrund ikke mulighed for at få adgang til regnskabsmaterialet for selskaberne, idet dette kræver indkøb af meget bekostelige softwarelicenser.

Klageren har udarbejdet en personlig redegørelse for sin opfattelse af sagen. Redegørelsen er vedlagt sagen. Som underbilag til redegørelsen fremlægges det bilagsmateriale, det har været muligt at finde vedrørende indkomstårene 2006 og 2007 samt SKATs oprindelige bilag med klagerens supplerende bemærkninger. Det er dette materiale, der henvises til redegørelsen.

Udover klagerens redegørelse med underbilag giver Skatteankenævnets afgørelse i sagen anledning til en række bemærkninger. De bilag, der fremlægges i forbindelse med nedenstående bemærkninger, udgør dele af de bilag, der er fremlagt som underbilag til din redegørelse. Formålet med at fremlægge dele af disse bilag separat er om muligt at bibringe et større overblik over sagens faktiske forhold og den foreliggende bilagsdokumentation.

For så vidt angår indkomståret 2006 har repræsentanten bl.a. gjort gældende, at det fremgår af Skatteankenævnets forslag til afgørelse, at indsætninger på kontoen udgørende tilsammen 100.207 kr. stammer fra udenlandske overførsler. Overførslerne, der er gennemført i indkomståret 2006, stammer alle fra klagerens og klagerens daværende kæreste [person2]s private konti i Schweiz. Der er således tale om private overførsler, der ikke medfører skattepligt af de modtagne beløb.

Overførslerne af 20.000 kr. henholdsvis den 18. januar 2006 og den 3. februar 2006 samt overførslen af 47.357 kr. den 27. marts 2006 er dokumenteret ved kontoudskrifter fra klagerens private konto i Schweiz. De omhandlede overførsler fremgår i de schweiziske kontoudtog med overførselsdato henholdsvis den 16. januar 2006, 1. februar 2006 og 27. marts 2006. Opmærksomheden henledes på, at der ikke er indgået midler på kontoen i den omhandlede periode, hvorfor der ikke er baggrund for at foretage en beskatning af klageren af midler indtjent i udlandet på baggrund af denne konto.

Vedrørende overførslen på 12.850 kr. den 24. april 2006 er denne - så vidt det erindres - overført fra [person2]s konto i Schweiz og fremgår derfor ikke af kontoudtoget.

Det gøres gældende, at det ved fremlæggelse af det omhandlede kontoudtog er dokumenteret, at de overførte midler 100.207 kr. ikke udgør skattepligtige indtægter for klageren i indkomståret 2006. Denne del af beskatningen skal dermed bortfalde.

Den øvrige del af forhøjelsen for indkomståret 2006 består af 38.500 kr.. Af disse er et beløb på 3.000 kr. overført med teksten “[person2]”. Dette er en overførsel fra klagerens daværende kæreste [person2] til brug for dækning af fælles private udgifter, og som sådan er overførslen selvsagt ikke skattepligtig. Teksten på overførslen bør i sig selv være tilstrækkelig til at godtgøre, at den omhandlede overførsel er privat og ikke skattepligtig.

20.000 kr. af det resterende beløb vedrører udlæg for rejser samt betalinger, som klageren har foretaget på vegne af [virksomhed10] ApS til dækning af lokaleleje m.v. i forbindelse med afholdelse af møder og undervisning i udlandet.

I det fremsendte materiale forefindes ikke konkret dokumentation for udlæggene for [virksomhed10] ApS i indkomståret 2006. Det gøres gældende, at det er ganske naturligt, at klageren i de omhandlede indkomstår afholdt udlæg på vegne af selskaberne, herunder særligt henset til selskabernes økonomiske situation i øvrigt. I det omfang det har været muligt, har klageren efterfølgende fået returneret de udlagte midler fra selskaberne. Der er ikke tale om skattepligtig indkomst i forbindelse med de omhandlede overførsler.

Henset til sagens karakter og den nu foreliggende dokumentation gøres det gældende, at overførslerne skal accepteres som ikke skattepligtig indkomst i indkomståret 2006.

Endelig er der i indkomståret 2006 foretaget kontante indbetalinger på henholdsvis 13.000 kr. og 2.500 den 21. april 2006 kr. og den 28. juli 2006. Indbetalingen på 13.000 kr. er af fuldstændig privat karakter og vedrører penge til brug for køb af kajakker til den kajaklub, som klageren var medlem af på daværende tidspunkt. Indsætningen er uden betydning for fastlæggelsen af klagerens skattepligtige indkomst i det omhandlede indkomstår, og der er ingen baggrund for at foretage en forhøjelse af den skattepligtige indkomst grundet denne overførsel.

Klageren er ikke i besiddelse af dokumentation for indkøbet af de omhandlede kajakker. Kajakkerne blev indkøbt til brug for [virksomhed18], hvis medlemmer var bosiddende i [adresse1], hvor klageren på daværende tidspunkt boede i nr. 54. Det er lykkedes at indhente kopi af [virksomhed18] [virksomhed5] gruppe. Af et indlæg i gruppen fremgår det, at klageren skulle indkøbe kajakker og samtidig undersøge mulighederne for indkøb af ophængningsbeslag til disse. Udskrift af screenshots fra [virksomhed5] gruppen fremlægges som dokumentation.

Det skal fremhæves, at der er tale om beskatning af en række indsætninger på klagerens private konto, hvorfor der ganske naturligt vil forekomme dispositioner af privat karakter. Sådanne dispositioner skal accepteres og lægges til grund uden nærmere dokumentation, idet det bemærkes, at SKAT ikke på nogen måde har fremlagt dokumentation for, at der ikke skulle være tale om en privat overførsel.

Beløbet på 2.500 kr. indsat på klagerens private konto den 28. juli 2006 udgør efter klagerens bedste vurdering et beløb, der er hævet kontant fra firmaet og indsat på den private konto. Beløbet har efter al sandsynlighed skullet dække et udlæg foretaget af klageren på vegne af selskabet.

SKAT har betragtet en række overførsler i indkomståret 2006 fra selskabet [virksomhed1] APS som afdrag på klagerens tilgodehavende hos selskabet, der udgjorde 507.463 kr. primo 2006.

I Skatteankenævnets sagsfremstilling er opgjort hvilke overførsler, SKAT betragter som betaling af afdrag på klagerens tilgodehavende ved [virksomhed1] APS. SKAT opgør beløbet til 358.106,90 kr.

Det gøres gældende, at beløbet i overensstemmelse med klagerens opgørelse i viderebearbejdningen af SKATs regneark udgør 270.800 kr. Dermed er klagerens tilgodehavende ved udgangen af indkomståret 2006 87.306,90 kr. højere end lagt til grund af SKAT i afgørelsen.

Til dokumentation for, at beløbet overført den 10. juli 2007 ikke udgør tilbagebetaling af et lån, men returnering af et udlæg på vegne af [virksomhed1] APS, fremlægges fakturaen vedrørende [virksomhed6] mødet.

For så vidt angår overførslen på 63.750 kr. benævnt “[virksomhed17]” foreligger der desværre ikke dokumentation for det omhandlede beløb. [virksomhed17] er en stor importør af computerudstyr, hvor klageren og selskaberne foretog deres indkøb. Indkøbet i december 2006 vedrører efter klagerens bedste vurdering indkøb af nogle firewalls til brug for et projekt hos PBS, hvor [virksomhed1] APS sammen med selskaberne [virksomhed19] og [virksomhed20] installerede firewalls til dankortsystemet. Samarbejdet kan formentligt verificeres af [virksomhed19]s daværende internationale salgsdirektør [person3]. Hvis Landsskatteretten måtte ønske dette, indhentes der gerne en verifikation fra salgsdirektøren eller oplyser hans kontaktinfo til Landsskatteretten.

For så vidt angår indkomståret 2007 har repræsentanten bl.a. gjort gældende, at Skatteankenævnet i indkomståret 2007 har betragtet 454.000 kr. som overført som skattepligtig indkomst fra [virksomhed1] APS til klageren.

Det accepteres, at 418.000 kr. af de overførte midler betragtes som overført til klageren som skattepligtige betalinger fra [virksomhed1] APS. Det fastholdes dog, at beløbene delvist skal anses som tilbagebetaling af tilgodehavende i selskabet. Dette er, som anført ovenfor 87.306,90 kr. større end lagt til grund af SKAT og Skatteankenævnet.

Forskellen mellem de af Skatteankenævnet opgjorte 454.000 kr. og det beløb, der kan accepteres, består af 5.000 kr. overført den 6. januar 2007, 22.500 kr. overført den 14. februar 2007 og 8.500 kr. overført den 8. maj 2007.

De omhandlede beløb udgør alle delvis returnering af udgifter afholdt af klageren i [virksomhed1] APS’ interesse.

Udgifterne er blandt andet afholdt i forbindelse med en forretningsrejse til [UK] og skal - i henhold til den foreliggende dokumentation fremlagt af klageren - accepteres som ikke skattepligtig indkomst. I den forbindelse skal det fremhæves, at der er fremlagt betydelig dokumentation i form af de bilag, der har været tilgængelige for den omhandlede periode. Disse bilag dokumenterer og sandsynliggør i meget væsentlig grad, at klageren i den omhandlede periode har haft forretningsrejser for selskabet, samt at klageren i den forbindelse har haft private udlæg, der efterfølgende er blevet godtgjort. Pengene er godtgjort efterhånden, som det har været muligt for [virksomhed1] APS at tilbagebetale pengene, hvilket har været delvist afhængigt af selskabets likviditet i den omhandlede periode.

For så vidt angår lånet skal det bemærkes, at en betragtelig del af de overførsler, der er foretaget ud over tilbagebetaling af hovedstolen, skattemæssigt skal kvalificeres som renter af lånet i hele den forløbne periode. En del af de gennemførte overførsler kan således kvalificeres som betaling af renter på lånet fra klageren til [virksomhed1] APS. Renterne skal kvalificeres som kapitalindkomst i de omhandlede indkomstår og ikke som personlig indkomst, således som beløbene er kvalificerede af SKAT.

Klageren har i sin opgørelse af lånets samlede tilbagebetaling opgjort 76.119,45 kr. som tilbagebetaling af renter. Der ses ikke at være baggrund for at afvige renteopgørelsen, der således skal lægges til grund ved opgørelsen af klagerens skattepligtige indkomst.

Det gøres videre gældende, at den fremlagte dokumentation for at klageren i 2007 optog et lån med henblik på at betale gæld for [virksomhed1] APS medfører, at et beløb svarende til lånet skal fragå i opgørelsen af klagerens skattepligtige indkomst for perioden.

Det gøres gældende, at indbetalingen af denne gæld kan modregnes direkte i de beløb, der er overført fra [virksomhed1] APS til klageren i indkomståret 2007. Det gøres dermed gældende, at de af SKAT opgjorte skattepligtige overførsler til klageren i indkomståret 2007 skal reduceres med yderligere kr. 382.000 som følge af klagerens betaling af selskabets gæld i december måned 2007.

Skatteankenævnet har beskattet et beløb på 120.800 kr. overført fra [virksomhed2] ApS som lønindkomst ved opgørelsen af din skattepligtige indkomst for indkomståret 2007. Det gøres gældende, at klageren ikke har modtaget skattepligtige indkomst fra [virksomhed2] ApS i indkomståret 2007.

Af det opgjorte beløb på 120.800 kr. udgør 110.000 kr. betaling af IT-udstyr, som klageren personligt har afhændet til [virksomhed2] ApS pr. 1. september 2007. Kopi af den udstedte faktura af 1. september 2007 er fremlagt i sagen.

Under hensyntagen til selskabets likviditet udstedte klageren fakturaen med betalingsbetingelserne “løbende, senest og med forfald den 31/12/2007”. IT-udstyret er blevet betalt ved de overførsler, der fremgår af Skatteankenævnets sagsfremstilling side 21, nederst, bortset fra overførslerne den 18. oktober 20l0 på 7.000 kr. og den 27. november 2010 på 3.800 kr.

Det gøres gældende, at klageren ikke er skattepligtig af indtægten ved afhændelse af det omhandlede IT-udstyr. IT-udstyret er købt fra et konkursbo og påtænkt til brug i [virksomhed2] ApS i forbindelse med en række ydelser, som selskabet skulle levere til [virksomhed3]. Efterfølgende ændredes forudsætningerne for den omhandlede koncernstruktur, men dette er reelt uden betydning for kvalifikationen af det omhandlede beløb.

Videre gøres det gældende, at den øvrige del af det overførte beløb på 10.800 kr., skal kvalificeres som tilbagebetaling af udlæg, som klageren har haft for [virksomhed2] ApS. Overførslerne er dermed ikke skattepligtige.

Overførslen fra [virksomhed3] til klageren den 13. september 2007 udgør betaling for en række aktiver i form af en server samt en række skrive-/mødeborde til brug for selskabets virksomhed, som klageren solgte til selskabet den 10. september 2007. Aktiverne var indkøbt fra henholdsvis klagerens forhenværende arbejdsgiver samt et konkursbo i indkomståret 2005. Dette med henblik på at det senere kunne benyttes i klagerens virksomhed.

Skatteankenævnet har gennemført en yderligere beskatning af klageren i indkomståret 2007 med 38.944 kr. på baggrund af en række overførsler til klagerens private konto i dette år. De omhandlede beløb udgør indbetalinger på den private konto og består hovedsageligt af midler overført fra klagerens daværende kæreste [person2] til brug for afholdelse af fælles omkostninger på ejendommen i Danmark.

Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt for klageren at fremlægge yderligere dokumentation for de omhandlede overførsler end den dokumentation, der er fremlagt vedrørende klagerens virksomhed i den omhandlede periode, herunder dokumentation for udgifter afholdt i selskabernes interesse samt overførsler foretaget fra din egen konto i Schweiz til Danmark. Det bemærkes, at der er fremlagt dokumentation for overførsler foretaget af [person2] i den forudgående periode, ligesom tilsvarende overførsler enkelte steder direkte er benævnt “[person2]” eller lignende.

Det gøres gældende, at det under de foreliggende omstændigheder må anses for godtgjort, at de over- førte beløb udgør ikke skattepligtige overførsler af privat karakter fra klagerens kæreste i Schweiz. Det kan - henset til klagerens familiemæssige relationer i perioden - uden nærmere dokumentation helt problemløst lægges til grund, at der selvsagt har været en række overførsler mellem klagerens kæreste og klageren i forbindelse med en fælles økonomi, uden at dette selvsagt medfører skattepligtige indtægter i denne forbindelse.

Det faktum, at klageren på nuværende tidspunkt, mere end 6 år efter de konkrete overførsler ikke er i stand til at dokumentere overførslerne mere præcist end det er tilfældet, medfører ikke på nogen måde, at der dermed er tale om skattepligtig indtægt eller, at bevisbyrden herfor ikke er løftet på baggrund af den foreliggende dokumentation.

Ved den nærmere vurdering heraf skal der særligt henvises til, at en lang række af de overførsler SKAT har anset som skattepligtige overførsler er dokumenteret som skattefrie, ligesom der for en lang række

øvrige udgifter, der ikke nødvendigvis har medført yderligere beskatning af klageren, er fremlagt alt tilgængeligt dokumentation.

SKATs udtalelse af 18. december 2013

I forbindelse med en momskontrol af selskabet [virksomhed1] APS blev der den 8. april 2009 afholdt et møde mellem klageren og SKAT.

Klageren afleverede på dette møde tre ringbind, blandt andet med selskabets underbilag - købs og salgsbilag - for 2006 og 2007.

Selskabets bogføring for de to indkomstår blev ikke fremlagt på dette møde, og det blev aftalt, at klageren på et møde den 8. juni 2009 blandt andet skulle aflevere bogføringen.

Mødet blev aldrig afholdt, og SKAT har aldrig modtaget (udskrift af) selskabets bogføring.

I følgende 4 selskaber har klageren været eneste direktør. Det drejer sig om [virksomhed10] ApS, [virksomhed1] APS, [virksomhed2] ApS og [virksomhed3] ApS. Klageren har haft 100 % indflydelse på samtlige dispositioner i disse selskaber.

Sagsgangen i nærværende sag har været følgende:

Første brev til klageren blev sendt den 29. april 2010. SKAT har, forinden der blev truffet administrativ afgørelse i sagen, afholdt møder med klageren hvor der detaljeret blev redegjort for, hvad SKAT ønskede af dokumentationsmateriale. Sagen har verseret ved Skatteankenævnet i perioden 13. maj 2011 til 14. juni 2012, og sagen har verseret ved Landsskatteretten siden 13. september 2012.

Dette til trods er det åbenbart først efter et møde hos Landsskatteretten den 2. oktober 2013, at det er lykkedes klageren at producere det dokumentationsmateriale, som er fremlagt for Landsskatteretten, og som danner grundlag for Landsskatterettens anmodning om nærværende udtalelse. Og i dette dokumentationsmateriale indgår ikke bogføring fra nogle af de konkursramte selskaber.

Uden selskabets bogføring er det umuligt at stemme et eneste af de nu fremlagte udgiftsbilag af til selskabets regnskab. Da klageren som selskabernes eneanpartshaver og eneste direktør havde ansvaret for opbevaring og sikring af selskabets bogføring og bilag, må det efter SKATs opfattelse have processuel skadesvirkning for klageren, at dette ikke er sket.

Din repræsentant fremkommer i sit indlæg til Landsskatteretten med påstande om, at skatteansættelserne skal nedsættes med en række nærmere angivne beløb, som i det følgende vil blive gennemgået af SKAT.

Som det vil fremgå er det SKATs opfattelse, at der kun kan gives repræsentanten medhold i det omfang, der er fremlagt egentlig dokumentation for påstandene. Resten fremstår efter SKATs opfattelse som udokumenterede efterrationaliseringer.

[virksomhed1] APS havde egen bankkonto med dertil hørende kreditkort/hævekort.

Klageren har som selskabets eneanpartshaver, eneste direktør og eneste ansatte - selskabet har ikke lønangivet for 2006 og 2007 - haft fuld rådighed over selskabets midler.

Det kan derfor i nogen grad undre, at klageren angiveligt har valgt at bruge eget kontokort / egne kontanter til udlæg på firmaets vegne for derefter at overføre dem til egen konto via bankoverførsler.

Som foran anført er SKAT ikke i besiddelse af selskabets bogføring, mens SKAT på mødet med klageren den 8. april 2009 har modtaget kopier af selskabets indtægts- og udgiftsbilag.

Udgiftsbilagene er lagt ind på regneark, som er vedlagt sagen.

Som det ses, har SKAT sammenholdt udgiftsbilagene med hævninger på selskabets bankkonto (kolonnen “Betalt Via”).

SKAT har sorteret regnearket efter “Betalt via”-kolonnen.

Når udgiftsbilagene renses for betalinger, som bevisligt er foretaget via selskabets bankkonto - som i sagens natur ikke kan være udlæg foretaget af skatteyder - resterer de udgifter, som fremgår af fremlagte bilag.

Umiddelbart kan SKAT ikke henføre en eneste af disse udgiftsposter til de udlæg, som ifølge repræsentantens indlæg til Landsskatteretten angiveligt skulle være foretaget af klageren.

Påstanden om udlæg kan herefter i givet fald kun støttes på en påstand om udgifter ud over hvad der fremgår af vedlagte opgørelse. Sådanne udgifter ville muligvis fremgå af selskabets bogføring. Den bogføring, som klageren - til trods for at klageren som selskabets eneanpartshaver, eneste direktør og eneste ansatte havde ansvaret for var til stede - ikke har været i stand til at fremvise.

Hvad selve repræsentantens nye indlæg til Landsskatteretten angår, bemærker SKAT følgende:

Indkomståret 2006:

Med henvisning til den fremlagte dokumentation - kontoudtog af klagerens schweiziske konto - skal SKAT indstille at der gives medhold i, at indsættelser på klagerens danske konto den 18. januar 2006 på 20.000 kr., den 3. februar 2006 på 20.000 kr. og den 27. marts 2006 på 47.357 kr., i alt 87.357 kr. ikke kan kvalificeres som skattepligtig indkomst.

Repræsentanten påstår endvidere nedsættelse med følgende beløb:

De 13.000 kr. vedrører angiveligt køb af kajakker til en kajakklub, som klageren angiveligt var medlem af. Der skulle være tale om ”[virksomhed18]”, hvis medlemmer boede i [adresse1], klageren boede i nr. 56. Bortset fra påstanden er helt uden dokumentation, så er det interessant at bemærke, at klageren i sin redegørelse anfører, at han ikke havde fast bopæl i Danmark i 2006, mens repræsentanten her påstår, at klageren boede i [adresse1] 56.

De 2.500 kr. skulle være refusion af udlæg foretaget af klageren.

Påstandene vedrørende disse øvrige overførsler er som det fremgår ikke dokumenteret, hvorfor SKAT skal indstille, at beskatningen af disse fastholdes.

Vedrørende ansættelsen for indkomståret 2006 indstiller SKAT således en nedsættelse af skatteansættelsen på i alt 87.357 kr.

Indkomståret 2007

To beløb, henholdsvis 5.000 kr. overført den 6. januar 2007 og 22.500 kr. overført den 14. februar

2007, er ifølge repræsentanten delvis returnering af udgifter afholdt af klageren i [virksomhed1] APS’ interesse.

Påstanden er reelt uden nogen form for dokumentation og bør derfor efter SKATs opfattelse ikke imødekommes.

Det påstås herefter, at en del af overførslerne fra [virksomhed1] APS til klagerens konto - nærmere angivet 76.119 kr. - er betaling af renter, hvorfor denne del af forhøjelsen skal konverteres til kapitalindkomst (renteindtægt), jævnfør personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 1).

Det har desuden den betydning, at klagerens (rest-)fordring mod selskabet bliver tilsvarende større.

Hertil har SKAT følgende at bemærke:

Som nævnt har klageren ikke kunnet fremlægge selskabets bogføring. SKAT har derfor ikke kunnet konstatere, om selskabet i 2006 og 2007 rent faktisk helt eller delvist har tilbagebetalt klagerens fordring mod selskabet.

SKAT har valgt at lade tvivlen komme klageren til gode. Overførslerne fra selskabet til klageren samt kontante hævninger på selskabets konto er reduceret med klagerens tilgodehavende, jf. SKATs afgørelse af den 15. februar 2011.

Der er ingen som helst dokumentation for, at fordringen i henhold til aftale skulle forrentes, eller at en sådan forrentning rent faktisk har fundet sted. Og da fordringen eksisterede pr. 1. januar 2006 kan det jo undre, at der ikke skulle ske forrentning i 2006.

Det fremgår i øvrigt intetsteds, hvordan man har regnet sig frem til et rentebeløb på 76.119 kr.

Påstanden om forrentning er efter SKATs opfattelse en ren efterrationalisering, som ikke bør lægges til grund ved afgørelsen af nærværende sag.

Skulle der imidlertid være hold i påstanden, så kan det vel dokumenteres eller sandsynliggøres ved fremlæggelse af klagerens anmeldelse af krav i selskabets konkursbo.

Det er på det foreliggende SKATs opfattelse, at påstanden ikke bør imødekommes.

Repræsentanten gør herefter gældende, at klagerens betaling af en del af [virksomhed1] APS’ gæld - nærmere angivet 250.000 kr. - i december 2007 bør godskrives klagerens fordring mod selskabet og således fragå i de beløb, han er blevet beskattes af.

Som dokumentation herfor er fremlagt det bilag, som er vedlagt denne udtalelse. Som det ses er der tale om et brev fra RKI stilet til klageren personligt og med overskriften “Deres skyld til [finans1] A/S, [by1]”.

Der er efter SKATs opfattelse tale om klagerens personlige gæld, en opfattelse som ikke ændres af, at klagerens med håndskrift på bilaget har anført “VEDR. [virksomhed4] APS ([virksomhed1])”

Denne opfattelse bestyrkes efter SKATs opfattelse af det faktum, at [virksomhed1] APS blev taget under likvidation den 26. september 2007 (begæret tvangsopløst) og kom under konkurs den 12. november 2007. Hvorfor betale gæld for et selskab, som er taget under konkurs? Oven i købet et selskab, som ifølge klageren angiveligt i forvejen skyldte ham penge.

I øvrigt er det SKATs opfattelse, at en efterfølgende gældsoptagelse ikke kan ændre den skattemæssige kvalifikation af tidligere foretagne dispositioner, altså at overførslerne til klageren tidligere i 2007 omkvalificeres fra løn til fremtidige afdrag på en endnu ikke optaget gæld.

Sammenfattende er det SKATs opfattelse, at påstanden ikke bør imødekommes.

Herefter anfægter repræsentanten beskatning af 120.800 kr., som er overført til klageren fra [virksomhed2] ApS. Til støtte for denne påstand anfører repræsentanten for det første, at 110.000 kr. af beløbet vedrører klagerens salg af it-udstyr til selskabet den 1. september 2007, mens de resterende 10.800 kr. skal kvalificeres som tilbagebetaling af klagerens udlæg for selskabet.

IT-udstyret tilhørte angiveligt klagerens private formuesfære, hvorfor salget i medfør af statsskattelovens § 5 var skattefrit for klageren.

SKAT bemærker hertil:

[virksomhed2] ApS- dengang [virksomhed9] — blev stiftet den 4. september 2007. Klagerens angivelige faktura til selskabet - er dateret den 1. september 2007. Det står ikke helt klart for SKAT, hvordan klageren har båret sig ad med at sælge aktiver til et ikke-eksisterende selskab.

Årsregnskabet for [virksomhed9] ApS’ første regnskabsår – 4. september 2007 til 31. december 2008 - er vedlagt denne udtalelse. Som det fremgår af resultatopgørelsen blev der ikke afskrevet. Og som det fremgår af balancen pr. 31. december 2008 af kapitalandele i tilknyttede virksomheder (datterselskabsanparter), tilgodehavende hos tilknyttede selskaber samt tilgodehavender hos selskabets anpartshavere. Altså ingen materielle aktiver (driftsmidler), hvorfor det må anses for udelukket, at klageren har overdraget it-udstyret til selskabet.

At klageren i det hele taget har erhvervet det angivelige it-udstyr er på ingen måde dokumenteret. Det er i sagens natur ej heller dokumenteret, om den angivelige overdragelse er sket til den reelle handelsværdi, til overpris (løn eller udlodning til skatteyder) eller til underpris (skattepligtigt tilskud til selskabet).

For god ordens skyld kan det oplyses, at selskabet blev stiftet ved kontant indskud.

På det foreliggende grundlag er det SKATs opfattelse, at denne del af påstanden ikke skal imødekommes.

Hvad restbeløbet på 10.800 kr. angår, savner påstanden om refusion af udlæg for selskabet fuldstændig dokumentation, hvorfor det er SKATs opfattelse, at denne del af påstanden ej heller bør imødekommes.

Herefter anfægter repræsentanten, at et beløb på 60.000 kr. overført fra [virksomhed3] ApS til klageren er skattepligtigtig. Der er tale om klagerens salg af en server og møbler til selskabet, og da disse aktiver angiveligt tilhørte klagerens private formuesfære, er det skattefrit for klageren, jf. statsskattelovens § 5. Klagerens angivelige faktura til selskabet er vedlagt denne udtalelse.

SKAT bemærker hertil:

Årsregnskabet for [virksomhed3] ApS’ første regnskabsår - 4. september 2007 til 31. december 2008 - er vedlagt denne udtalelse. Som det fremgår af resultatopgørelsen blev der ikke afskrevet. Som det fremgår af balancen bestod selskabets aktiver pr. 31. december 2008 af tilgodehavender fra salg og tjenesteydelser, igangværende arbejder og likvide beholdninger. Altså ingen materielle aktiver (driftsmidler), hvorfor det må anses for udelukket, at klageren har overdraget it-udstyret til selskabet.

At klageren i det hele taget har erhvervet serveren og møblerne er på ingen måde dokumenteret. Det er i sagens natur ej heller dokumenteret, om den angivelige overdragelse er sket til den reelle handelsværdi, til overpris (løn eller udlodning til skatteyder) eller til underpris (skattepligtigt tilskud til selskabet).

For god ordens skyld kan det oplyses, at selskabet blev stiftet ved kontant indskud.

På det foreliggende grundlag er det SKATs opfattelse, at denne del af påstanden ikke skal imødekommes.

Endelig anfører repræsentanten, at overførsler på i alt 38.944 kr. er overførsler fra [person2]s private konto. Overførslerne skulle angiveligt være (en del af) hendes bidrag til den fælles husholdning.

Denne påstand er - også - fuldstændig uden dokumentation, hvorfor den efter SKATs opfattelse heller ikke bør imødekommes.

Repræsentantens bemærkninger til SKATs udtalelse

Indledningsvist giver SKATs udtalelse anledning til helt overordnet at bemærke, at udtalelsen er præget af en meget aggressiv holdning og en særdeles unuanceret holdning til spørgsmålet om dokumentation i sagen. Denne holdning står naturligvis for sagsbehandler [person4]s egen regning.

Repræsentanten tager afstand fra de dele af udtalelsen, der insinuerer, at klageren taler usandt for så vidt angår oplysningerne i det supplerende indlæg. Der er ikke tale om “udokumenterede efterrationaliseringer” eller om, at “det er lykkedes skatteyder at producere” dokumentationsmateriale.

Der er som drøftet ved kontormødet samt forklaret gennem hele forløbet, herunder også over for SKAT, tale om en forklaring for sagens reelle faktiske forhold vedlagt så stor en del af den tilgængelige dokumentation, som det overhovedet har været muligt at indhente. Denne dokumentation har, som det kontinuerligt har været oplyst af klageren, befundet sig i Schweiz, ligesom en del af dokumentationen er bortkommet i forbindelse med diverse flytringer og en større vandskade på en af klagerens tidligere bopæle.

SKATs indledende vurdering af de nye oplysninger:

Udover de dele af SKATs udtalelse, der insinuerer, at der er produceret falske bilag og afgivet falske forklaringer til Landsskatteretten, giver de indledende dele af SKATs udtalelse anledning til en række bemærkninger angående spørgsmålet om dokumentation og mulighederne for at fremskaffe denne. Repræsentanten tager afstand fra SKATS påstande.

SKAT anfører i udtalelsen, at det ikke er muligt at afstemme de nu fremlagte udgiftsbilag til [virksomhed1] APS’ regnskabsbilag. Hertil skal det bemærkes, at en afstemning selvsagt kræver, at der er tale om udgifter, der vedrører det omhandlede selskab. SKAT lader umiddelbart til i sin udtalelse at være af den opfattelse, at alle udgiftsbilagene vedrører [virksomhed1] APS, hvilket ikke er tilfældet.

SKAT anfører herefter, at “da skatteyder som selskabernes eneanpartshaver og eneste direktør som den eneste havde ansvaret for opbevaring og sikring af selskabets bogføring og bilag, må det efter SKATs opfattelse have processuel skadevirkning for ham, at dette ikke er sket.”

Det bestrides, at det på nogen måde påhviler klageren at opbevare regnskabsmateriale for de konkursramte selskaber. Regnskabsmaterialet er ganske naturligt i forbindelse med selskabernes konkurs overleveret til de enkelte kuratorer, hvorfor materialet ikke som udgangspunkt skal forefindes hos klageren. Det faktum, at det har været muligt at fremskaffe en række konkrete bilag, men ikke selskabernes fuldstændige bogføring; kan altså ikke som anført af SKAT tillægges processuel skadevirkning for klageren.

Det fremgår af SKATS registreringer omkring selskaberne således, som disse gengives i udtalelsen, at såvel [virksomhed1] APS som [virksomhed10] ApS var taget under konkursbehandling og opløst på det tidspunkt, hvor SKAT fremsendte de første breve til klageren den 29. april 2010.

Klageren skulle afholde ganske betragtelige omkostninger til fornyelse af udløbne software-licenser for på nogen måde at have en mulighed for at kunne fremlægge selskabernes bogføring. Dette vil formentligt i sidste ende medføre en indsigelse fra SKATs side om, at der ikke foreligger dokumentation af de fulde underliggende bilag, hvorfor bogføringen ikke i sig selv kan tjene som bevis. Dette er som drøftet på kontormødet baggrunden for, at selskabernes bogføring ikke kan tilvejebringes på nuværende tidspunkt.

Imidlertid forholder det sig således, at SKAT med henvisning til skattekontrolloven har mulighed for at indhente alle de reelle faktiske oplysninger og bilag, der måtte foreligge vedrørende sagen hos selskabernes tidligere kuratorer. SKAT har undertegnede bekendt ikke på nogen måde benyttet sig af denne adgang, hvorfor den manglende bogføring under de foreliggende omstændigheder reelt bør tillægges processuel skadevirkning for SKAT.

Under alle omstændigheder er der tale om beskatning af klageren gennemført af SKAT på baggrund af registreringer på klagerens private konti. Dermed kan det efter en hel konkret bevisvurdering ikke kræves, at der fremlægges fuldstændig dokumentation for hver eneste transaktion og dennes manglende skattepligtige karakter. I henhold til praksis såvel administrativt som hos domstolene må der foretages en konkret vurdering af, hvorvidt de enkelte transaktioner på baggrund af de foreliggende oplysninger mest sandsynligt kan anses som skattepligtige eller skattefrie. Herefter bør beskatningen foretages i overensstemmelse hermed.

Det fastholdes, at det for de omhandlede overførsler er tilstrækkeligt dokumenteret og sandsynliggjort, at disse ikke udgør skattepligtige transaktioner for klageren privat, men derimod har karakter af private overførsler, returnering af midler udlagt for de enkelte selskaber samt tilbagebetaling af gæld fra disse.

Det er ganske naturligt, at klageren i en række tilfælde og perioder har valgt at benytte egne private kreditkort og midler til at foretage erhvervsmæssige transaktioner i de enkelte selskabers sted. Baggrunden herfor er selvsagt de enkelte selskabers manglende likviditet på de enkelte tidspunkter.

Klageren har siden 2002 arbejdet med opstart af nye selskaber og projekter som selvstændig erhvervsdrivende. Det er helt naturligt, at der er tale om et udfordrende miljø, hvor der i en række perioder er væsentligt flere udgifter i forbindelse med opstart end der er indtægter. I sådanne “krisetider” er det almindeligt, at der indskydes penge i de enkelte selskaber og lægges ud for disse samtidig med, at hovedanpartshaveren ikke får udbetalt løn i længere perioder. I perioder, hvor selskaberne derefter præsterer og opnår likviditetsoverskud, vil tilgodehavender i form af løn og udlæg løbende blive tilbagebetalt.

Der er tale om helt almindelig praksis, og det ses i absolut hovedparten af alle opstartsvirksomheder. SKATs undren over “at skatteyder angiveligt har valgt at bruge eget kontokort/egne kontanter til udlæg på firmaets vegne” er således mærkværdig. Der er tale om en hel normal og almindelig praksis, der ikke på nogen måder kan betragtes som afvigende eller odiøs.

Indkomståret 2006

Umiddelbart giver SKATs udtalelse vedrørende indkomståret 2006 anledning til at fastholde, at der skal foretages en konkret bevisvurdering og ikke kan kræves fuldstændig dokumentation fra klagerens side i en situation, hvor SKAT vil beskatte indtægter på klagerens private konto.

Overførsler fra [person2]s konto i Schweiz må under alle omstændigheder betragtes som overførsler til dækning af parrets fælles leveomkostninger. Det er åbenbart via den foreliggende dokumentation, at overførslerne kommer fra klagerens kæreste, [person2], og på denne baggrund må bevisbyrden for, at der er tale om skattepligtige overførsler påhvile SKAT. Alt taler for, at disse overførsler vedrører skattefrie private dispositioner, og derfor bør Landsskatteretten nedsætte den forhøjelse SKAT har gennemført baseret på de omhandlede beløb.

Det er dokumenteret, at klagerens var medlem af kajakklubben, samt at han var bosiddende i [adresse1] 54. Det gøres gældende, at det fuldt ud tilstrækkeligt er dokumenteret, at overførslen på 13.000 kr. vedrører indkøb af kajakker til klubben, og tilbagebetalingen af disse midler er selvsagt ikke skattepligtig for klageren. SKAT har på ingen måde dokumenteret, at der skulle være tale om andet end en privat disposition, og derfor er der ikke baggrund for at gennemføre en beskatning af beløbet.

Indkomståret 2007

Det følger af ligningslovens § 2 og det heraf gældende armslængdeprincip, at en mellemregning mellem et selskab og dettes hovedanpartshaver skal forrentes på samme betingelser som et tilsvarende låneforhold mellem uafhængige parter. Der foreligger en betydelig praksis vedrørende dette spørgsmål, som SKAT’ tydeligvis fuldstændig overser i sin iver for at undgå at imødekomme dets anbringender.

Det fremgår tydeligt af klagerens bemærkninger i Advokatfirmaets supplerende indlæg af den 22. november 2013, at det opgjorte rentebeløb vedrører hele perioden, herunder tillige indkomståret 2006.

Det er således ikke klageren, der skal dokumentere, at fordringen skulle forrentes i henhold til en aftale, idet dette følger direkte af ligningslovens § 2. Der er intet, der taler nærmere for, at det af klageren beregnede rentebeløb på 76.119 kr. ikke skulle være korrekt. I det omfang Landsskatteretten finder, at rentebeløbet skal opgøres anderledes, må dette ske på baggrund af et konkret skøn.

Det fastholdes, at gælden optaget i december måned 2007 er hengået til betaling af [virksomhed1] APS’ gæld.

At gældsoptagelsen ligger efter de konkrete udbetalinger i indkomståret 2007 er ikke afgørende for gældens kvalifikation. Gælden er helt naturligt indgået på mellemregningen mellem klageren og selskabet og først ved udgangen af indkomståret, kan det konstateres, hvorvidt der er en saldo til fordel for klageren eller for selskabet. Der er tale om en helt normal praksis, der accepteres fra SKATs side, om end der kunne være tale om ulovlige aktionærlån i selskabslovens forstand.

Alene i det omfang pengene udbetales fra selskabet som et lån til den enkelte anpartshaver, der ikke har et tilgodehavende hos selskabet, samtidig med at selskabet er insolvent, vil medføre, at de udbetalte midler udgjorde en skattepligtig udlodning eller eventuelt yderligere løn. Dette er imidlertid ikke tilfældet i nærværende sag, hvor der ved udgangen af indkomståret må konstateres at være tale om almindelige transaktioner på mellemregningskontoen eller tilbagebetaling af gæld i form af lån, der tidligere er ydet af klageren til [virksomhed1] APS.

De private aktiver, der blev overdraget til [virksomhed2] ApS, blev i den efterfølgende periode afhændet til [virksomhed3] ApS. Serverne blev anvendt hos [virksomhed3] ApS’ kunde, [virksomhed21], som forskningsafdelingens e-mail og filserver. [virksomhed3] ApS straksafskrev alle driftsmidler i perioden efter afskrivningslovens § 6. Det er således ganske naturligt, at det omhandlede IT-udstyr ikke på nogen måde optræder som et driftsmiddel i selskabet ved afgivelse af første årsregnskab pr. 31. december 2008.

[virksomhed2] ApS var under stiftelse på tidspunktet for handlen, og der er intet odiøst i, at stiftelsen først er registreret den 4. september 2007. Selskaber under stiftelse er fuldt ud i stand til at indgå bindende aftaler. Det faktum, at SKAT ikke har forståelse herfor, er uden betydning.

Det bemærkes for god ordens skyld, at det ikke er korrekt, at [virksomhed2] ApS på stiftelsestidspunktet hed [virksomhed9] således, som det fremgår af SKATs udtalelse. Til Landsskatterettens orientering fremlægges en selskabsrapport fra BiQ vedrørende selskabet [virksomhed9]. Det fremgår af selskabsrapporten, at selskabet frem til 26. september 2007 hed [virksomhed2] ApS, hvorefter selskabet skiftede navn til [virksomhed8] ApS. Først pr. 19. september 2008 skiftede selskabet navn til [virksomhed9].

For god ordens skyld skal det fremhæves, at intet i sagen på nogen måde indikerer, at de omhandlede aktiver på nogen måde skulle være prissat forkert. Konkursboet har ikke rejst krav i anledning af overdragelsen, der er gennemført på armslængdevilkår.

Det kontorudstyr, der blev overdraget til [virksomhed3] ApS, blev tillige benyttet på [virksomhed21].

Selskaberne straksafskrev alt it-udstyr indkøbt og benyttet i den omhandlede periode. Der er således ikke optaget afskrivninger i regnskaberne. Det er på nuværende tidspunkt usikkert, hvorvidt inventaret tillige er straksafskrevet, eller selskabet på baggrund af aktivernes relativt lave værdi blot har undladt at foretage afskrivning herpå.

Også for så vidt angår [virksomhed3] ApS skal det fremhæves, at der ikke er rejst krav fra kurators side i forhold til de omhandlede overdragelser.

Landsskatterettens afgørelse

Som skattepligtig indkomst betragtes den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi, således f.eks. af agerbrug, skovbrug, industri, handel, håndværk, fabrikdrift, søfart, fiskeri, eller hvilken som helst anden næring eller virksomhed, så og alt, hvad der er oppebåret for eller at anse som vederlag for videnskabelig, kunstnerisk eller litterær virksomhed eller for arbejde, tjeneste eller bistandsydelse af hvilken som helst art, jf. statsskattelovens § 4, litra a.

Indkomståret 2006

SKATs opgørelse af 18. december 2013, hvorefter yderligere 87.357 kr. ikke kan kvalificeres som skattepligtig indkomst tiltrædes af Landsskatteretten. Det drejer sig om indsættelserne på klagerens konto den 18. januar 2006 på 20.000 kr., den 3. februar 2006 på 20.000 kr. og den 27. marts 2006 på 47.357 kr. Efter en konkret vurdering af de foreliggende forhold godkender Landsskatteretten ligeledes, at beløbet på 3.000 kr. indsat på klagerens konto den 12. april 2014 med teksten ”[person2]” ikke skal anses for skattepligtig indkomst.

For så vidt angår de resterende beløb indsat på klagerens konto i indkomståret 2006, er det Landsskatterettens opfattelse, at de fremlagte bilag ikke dokumenterer, at beløbene er indsat på klagerens konto på baggrund af udlæg afholdt for klagerens selskab, [virksomhed10] ApS.

Det er herefter Landsskatterettens opfattelse, at SKAT ansættelse på 138.707 kr. skal nedsættes med 90.357 kr. til 48.350 kr., da indsættelserne på klagerens konto fra bl.a. [virksomhed10] ApS anses som lønindkomst, jf. statsskattelovens § 4, litra a.

Indkomståret 2007

Det lægges til grund, at klageren i indkomståret 2007 har fået indsat 454.000 kr. på sin private bankkonto. Det er Landsskatterettens opfattelse, at det ikke ses dokumenteret, at beløbene indsat på klagerens konto den 6. januar 2007 på 5.000 kr., 22.500 kr. den 14. februar 2007 og 8.500 kr. den 8. maj 2007 vedrører udlæg afholdt for klagerens selskab [virksomhed1] APS’ i forbindelse med udlandsrejser. Der er ikke fremlagt bilag vedrørende de påståede beløb, som konkret dokumenterer de afholdte udlæg.

Det lægges ligeledes til grund, at klageren i selskabet [virksomhed1] APS har haft et tilgodehavende på 507.463 kr. pr. 31. december 2005. SKAT har lagt til grund, at klageren i indkomståret 2007 har afdraget på dette tilgodehavende med i alt 358.107 kr. Afdraget er opgjort på baggrund af indsættelser foretaget på klagerens konto i 2006. Der er ikke fremlagt egentlig dokumentation for, at klageren har afdraget sit tilgodehavende i dette omfang. Det er således Landsskatterettens opfattelse, at klageren ikke på tilstrækkelig vis har dokumenteret, at SKATs opgørelse skal opgøres anderledes, idet der hverken er fremlagt bogføringsbilag eller regnskaber, der kan dokumentere de forskellige transaktioner. Klagerens påstand om, at han har haft et yderligere tilgodehavende i [virksomhed1] APS på 76.119 kr. vedrørende en renteindtægt ses således ikke at kunne lægges til grund. Landsskatteretten er endvidere enig med SKAT i, at klagerens efterfølgende gældsoptagelse på 250.000 kr. ikke kan ændre den skattemæssige kvalifikation af dine tidligere foretagne dispositioner, således at overførslerne fra [virksomhed1] APS til klagerens private konto omkvalificeres fra løn til fremtidige afdrag på endnu ikke optaget gæld.

På baggrund af de sparsomme oplysninger samt manglende dokumentation er det Landsskatterettens opfattelse, at klagerens skattepligtige indkomst vedrørende indsættelserne fra [virksomhed1] APS skal opgøres som opgjort af Skatteankenævnet. Det opgjorte beløb på 304.644 kr. skal herefter anses som lønindkomst, jf. statsskattelovens § 4, litra a.

For så vidt angår indsættelsen på 110.000 kr. fra [virksomhed2] ApS ses der ikke at være dokumentation for, at [virksomhed2] ApS har modtaget det pågældende IT-udstyr for 110.000 kr. Beløbet figurerer ikke i selskabets regnskab. At det skulle være videresolgt til [virksomhed3] ApS ses heller ikke at være dokumenteret. Landsskatteretten finder herefter, at beløbet skal beskattes uanset, at der foreligger en regning fra klageren til [virksomhed2] ApS. For så vidt angår beløbet på 10.800 kr. ses der ikke at være dokumentation for, at klageren skulle have foretaget udlæg for selskabet.

Der er herefter Landsskatterettens opfattelse, at Skatteankenævnets afgørelse stadfæstes på dette punkt, jf. statsskattelovens § 4, litra a.

For så vidt angår beløbet på 60.000 kr. indsat fra [virksomhed3] ApS, ses der ikke at være dokumentation for, at selskabet har modtaget de pågældende aktiver (server og kontormøbler). Beløbet figurerer ikke i selskabets regnskab. Det er herefter Landsskatterettens opfattelse, at dette beløb skal beskattes uanset, at der foreligger en regning fra klageren til [virksomhed3] ApS, jf. statsskattelovens § 4, litra a.

For så vidt angår beløbet på 38.944 kr. er der ikke dokumentation for, at beløbet skulle være fra din daværende kæreste. Der er herefter Landsskatterettens opfattelse, at Skatteankenævnets afgørelse stadfæstes på dette punkt, jf. statsskattelovens § 4, litra a.