Kendelse af 22-12-2016 - indlagt i TaxCons database den 22-04-2017

Generelle oplysninger

ApS [virksomhed1], herefter benævnt selskabet, driver i henhold til selskabets årsrapport aktivitet i form af investering i pantebreve, gældsbreve og ejendomme. Herudover besidder selskabet aktier og obligationer. Disse aktiviteter finansieres delvist i fremmed valuta. Der er investeret i et datterselskab, hvis formål er handel med biler.

Selskabet har omkring dets historie oplyst, at selskabet blev grundlag i 1984 af [person1] – far til klageren og [person2]s ægtefælle.

Bestyrelsen bestod ved selskabets stiftelse af [person1], [person2] og [person3]. I 1987 udtrådte [person2] af bestyrelsen. Klageren overtog den daglige ledelse af selskabet i oktober 1995 og overtog samtidig aktiemajoriteten. I oktober 1995 indtrådte [person2] i bestyrelsen.

Den 1. december 2009 indtrådte [person4], som tidligere har været direktør i [finans1] og [finans2] samt formand for [finans3] bestyrelse, i bestyrelsen. Denne bestyrelse sad uændret indtil maj 2011, hvor selskabet blev omdannet til et anpartsselskab, og bestyrelsen i den forbindelse fratrådte.

Videre er det oplyst, at selskabet på sit højeste i 2007 have en balance på ca. 358 mio. kr. og en egenkapital på 124 mio. kr. Efter [finans4]s sammenbrud i sommeren 2008, blev selskabet tvunget til at nedbringe dets kreditlinjer i banken og samtidig hævede banken løbende rentemarginalen fra 0,75 % til 5 %.

Denne udvikling sammen med den finansielle krise i øvrigt, satte selskabet under pres og gjorde, at det var nødvendigt med en løbende dialog med [finans4], idet selskaber var afhængig af bankens accept for at kunne gennemføre væsentlige beslutninger i relation il selskabet aktiver og investeringer.

Formalitet

Faktiske oplysninger

SKAT har i foretaget en ændring i selskabets indkomstansættelse, men har desuden foretaget en korrektion vedrørende selskabets anskaffelsessum ved køb af ejendommen [adresse1], [by1], fra klageren

Punktet vedrørende regulering af anskaffelsessummen er anført som et særskilt afsnit i den sagsfremstilling, som er en integreret del af SKATs afgørelse vedrørende selskabet, men reguleringen fremgår ikke på forsiden af afgørelsen under den talmæssige opgørelse af indkomstansættelsen.

Det fremgår af forslaget til indkomstændringen for selskabet, at dette punkt også indgik som led i det udsendte forslag.

SKAT har sammen med deres udtalelse til selskabets klage til Landsskatteretten indsendt kopi af en klage over ejendomsvurderingen for 2010, som selskabet har indgivet den 22. juni 2011. Klagen er sendt til SKAT Ejendomsvurderingen, [by2], som har afvist at behandle klagen, idet ejendommen ikke var udtaget til vurdering i 2010.

De ændringer, der er blevet gennemført ved SKATs afgørelse vedrørende selskabet, danner i vidt omfang grundlag for den korresponderende afgørelse vedrørende klageren, da de udgifter, der har medført forhøjelse i selskabets indkomstansættelse er anset for at være maskeret udlodning til klageren.

I forbindelse med selskabets klage over SKATs ansættelsesændring til Landsskatteretten har selskabet anført, at SKATs afgørelse er ugyldig, som følge af mangler i forbindelse med sagsbehandlingen.

Klagerens opfattelse

Afgørelsen er ugyldig.

SKAT har forhastet sin sagsbehandling vedrørende indkomstårene 2008 og 2009, idet agterskrivelsen er afsendt den 20. april 2012 – kort før udløbet af fristen i indkomståret 2008.

SKAT har ved den samtidige sag for selskabet nægtet fradrag for omkostninger uden en egentlig stillingtagen til de enkelte bilag, men har skåret over en kam og nægtet fradrag samtidig med, at SKAT pr. automatik og uden begrundelse overvælter omkostningerne som maskeret udlodning eller ekstra løn til klageren alene af den grund, at der er nægtet fradrag, hvilket i sagens natur ikke overholder de almindelige bevisbyrderegler.

Der er intet bevismæssigt belæg for SKATs opfattelse, hvis man anlægger en objektiv og ligefrem bevisbyrde, hvor SKAT skal kunne redegøre for både den objektive og den subjektive bevisbyrde, når de vil ændre som sket.

SKAT burde via officialmaksimen have sikret en fuldstændig og tilstrækkelig sagsoplysning, således at afvejningen kunne ske på et forsvarligt grundlag.

Som sagsprocessen er gennemført, har SKAT vendt bevisbyrden om, således at det nu er klageren, der skal modbevise SKATs konklusioner.

Tilsvarende er sagsbehandlingen vedrørende [adresse1] sket på en måde, som indeholder en række sagsbehandlingsfejl, som må bevirke ansættelsesændringernes bortfald.

Klagerens repræsentant har i den korresponderende sag vedrørende selskabet anført blandt andet følgende:

De specielle skatteprocessuelle regler for opbygning i kendelse og sagsfremstilling er ikke fulgt. Der ligger en særdeles væsentlig forvaltningsakt gemt inden i sagsfremstillingen, hvor SKAT subjektivt ændrer på “skattebalancen” og dermed giver selskabet pålæg om at ændre anskaffelsessummen. Dette forhold er en meget væsentlig forvaltningsakt, som skal have virkning efter sit indhold og fastsætte, hvad der skal være gældende for selskabets anskaffelsessum vedrørende en fast ejendom.

Dette fremgår ikke af selve afgørelsen, hvilket må anses for at være en fejl af så væsentlig karakter, at hele afgørelsen må anses for ugyldig.

Man kan ikke tillægge afgørelsen retsvirkninger, da afgørelsen skal kunne stå alene, og der skal ikke være så væsentlige ændringer lagt ind i begrundelserne og beskrivelserne i en sagsfremstilling.

Der henvises i den forbindelse til de almindelige forvaltningsretlige regler og retsgrundsætninger og tillige til de specielle forvaltnings-/procesregler for opbygningen af afgørelse og sagsfremstilling i skatteforvaltningslovens §§ 19 og 20.

Til trods for at selskabets repræsentant har indgivet anmodning om aktindsigt tidligere i sagen - og på intet tidspunkt har hørt, at SKAT ville anvende en ”tidligere ingiven” men dog af SKAT afvist ejendomsvurderingsklage som grundlag – skal det fremhæves, at det er i strid med almindelige forvaltningsretlige principper, at dette fremlægges som havende betydning.

På det formelle plan er det ikke kun i relation til den manglende aktindsigt et problem, som i sig selv er ugyldighedsbegrundende, når dette forhold bringes frem som sagsakt i sagen, men det er også i strid med parthøringsreglen om obligatorisk og ufravigelig partshøring, jf. forvaltningslovens § 19, hvorefter der skal ske høring af forhold, om klageren ikke kan antages at være bekendt med indgår i sagen.

Klagen over vurderingen, som SKAT har henvist til, blev afvist af SKAT, og allerede derfor har klagen ikke nogen forvaltningsmæssig sagsbehandling bag sig endsige nogen vurderingsmæssig virkning/effekt. Fra selskabets side var tanken alene, at praksis om nedslag med 50 % i den offentlige vurdering for boligregulerede ejendomme burde kunne avendes. Dette var således ikke en klage over en prisdiskussion men et forhold om påberåbelse af en mulig mekanisk nedslagspraksis på 50 %.

SKATs bemærkninger

SKAT har i forbindelse med behandling af selskabets sag ved Landsskatteretten anført følgende vedrørende selskabets påstand om ugyldighed:

Afgørelsen overholder skatteforvaltningsloven §§ 19, og 20, og ændringen vedrørende selskabets anskaffelsessum for [adresse1] fremgår tydeligt af den udarbejdede afgørelse fra SKAT.

Forholdet vedrørende anskaffelse af ejendommen er blevet behandlet under punkt 3 i afgørelsen under følgende overskrift:

3. Salg af ejendommen [adresse1] til [virksomhed1] A/S - korrektion af anlægskartotek.

Både i forbindelse med indsigelsen og i forbindelse med indkaldelse af materiale til brug for sagen var selskabet og repræsentanten opmærksomme på punktet vedrørende anskaffelsessummen for ejendommen. Ved en korrektion af anskaffelsessummen påvirkes selskabets skattepligtige indkomst ikke, da anskaffelsessummen først påvirker den skattepligtige indkomst ved salg.

For så vidt angår det anførte vedrørende aktindsigt skal det bemærkes, at selskabet har fået det materiale, som det har anmodet om.

Landsskatteretten bemærkninger og begrundelse

Kan en part ikke antages at være bekendt med, at myndigheden er i besiddelse af bestemte oplysninger om en sags faktiske grundlag eller eksterne faglige vurderinger, må der ikke træffes afgørelse, før myndigheden har gjort parten bekendt med oplysningerne eller vurderingerne og givet denne lejlighed til at fremkomme med en udtalelse. Det gælder dog kun, hvis oplysningerne eller vurderingerne er til ugunst for den pågældende part og er af væsentlig betydning for sagens afgørelse. Myndigheden kan fastsætte en frist for afgivelsen af den nævnte udtalelse. Dette fremgår af forvaltningslovens § 19, stk.1.

Forinden told- og skatteforvaltningen træffer en afgørelse, skal der udarbejdes en sagsfremstilling. Dette fremgår af skatteforvaltningslovens § 19, stk. 1.

Sagsfremstillingen skal indeholde en redegørelse for de oplysninger vedrørende sagens faktiske forhold, der påtænkes tillagt betydning ved afgørelsen. Der skal endvidere oplyses om den afgørelse, som disse oplysninger efter forvaltningens vurdering fører til, med en begrundelse, der opfylder de krav til begrundelsen af en forvaltningsafgørelse, der følger af forvaltningsloven.

Agter told- og skatteforvaltningen at træffe en afgørelse om ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat på et andet grundlag end det, der er selvangivet, skal den selvangivelsespligtige og eventuelt andre parter underrettes om den påtænkte afgørelse. Det samme gælder, i det omfang en selvangivelsespligtig har undladt at selvangive, og ansættelsen som følge deraf skal ske skønsmæssigt. Underretningen skal opfylde de krav til begrundelsen af en forvaltningsafgørelse, der følger af forvaltningsloven. Dette fremgår af skatteforvaltningslovens § 20, stk. 1.

Af samme bestemmelses stk. 2, fremgår det, at den selvangivelsespligtige m.v. samtidig skal underrettes om, at afgørelsen vil blive truffet som varslet, medmindre den pågældende over for told- og skatteforvaltningen fremkommer med en begrundet skriftlig eller mundtlig udtalelse imod afgørelsen inden for en nærmere angivet frist, der ikke uden den pågældendes samtykke kan være på mindre end 15 dage regnet fra skrivelsens datering, medmindre en anden frist er bestemt i lovgivningen. Har den selvangivelsespligtige m.v. ikke udtalt sig inden fristens udløb, kan afgørelsen træffes som varslet uden yderligere underretning.

SKAT skal sikre, at en sag er tilstrækkeligt oplyst til, at der kan træffes en rigtig afgørelse. SKAT skal derfor sørge for, at alle relevante oplysninger fremskaffes og inddrages i sagen. Dette gælder både vedrørende de faktiske og de retslige forhold. Dette er en følge af princippet om undersøgelsespligt i den offentlige forvaltning. Det er en konkret vurdering i hvert tilfælde, hvornår undersøgelsespligten er opfyldt.

Såfremt der i forbindelse med sagsbehandlingen er begået sagsbehandlingsfejl, vil dette kunne medføre, at afgørelsen må anses for ugyldig. Det er dog en forudsætning, at sagsbehandlingsfejlen må anses for at være væsentlig.

Der ses ikke at foreligge sådanne sagsbehandlingsfejl, at SKATs afgørelse må anses for at være ugyldig. Der er lagt vægt på, at SKAT i deres afgørelse har foretaget en konkret behandling af de enkelte punkter, hvor SKAT mener, at der skal ske forhøjelse af klagerens indkomst som følge af den skatteansættelse, der er gennemført for selskabet.

Uanset at der således i et vist omfang er tale om konsekvenskorrektioner som følge af selskabets skatteansættelser, er der foretaget den fornødne sagsbehandling og sagsoplysning forud for gennemførelsen af ændringerne for klageren, ligesom den begrundelse, der er givet i klagerens sag for ændringerne ses at opfylde kravene hertil i forvaltningslovens § 24.

Materielt

Indkomståret 2008

Fri sommerbolig

Faktiske oplysninger

Selskabet købte i 2006 et sommerhus beliggende [adresse2], [by3].

Den offentlige ejendomsværdi af ejendommen var pr. 1. oktober 2007 690.000 kr.

SKAT har i forbindelse med tidligere indkomstår anmodet selskabet om oplysninger vedrørende ejendommen [adresse2], og selskabet repræsentant har i den forbindelse indsendt oplysninger omkring selskabets køb af ejendommen m.v. Repræsentanten har oplyst blandt andet, at ejendommen blev købt med det formål, at det eksisterende bygning skulle nedrives, og der skulle opføres et nyt hus, hvorefter ejendommen straks skulle videresælges. I forbindelse med overtagelsen var selskabet dog forpligtet til at overholde udlejningssaftalen med [virksomhed2], og det er oplyst, at ejendommen kun har været udlejet igennem [virksomhed2] i 2006. Det fremgår af lejelaftalen, at ejendommen i perioden 24. juni -20. august 2006 har været til formidlerens fulde disposition.

Repræsentanten har videre oplyst, at selskabet allerede ved overtagelsen af ejendommen påbegyndte forberedelser til at nedgive bygningen, men arkitekterne anbefalede, at bygningen ikke blev nedrevet, før der var opnået de fornødne tilladelser til nybygning. Ejendommen har efter endt udlejning været ubeboelig da dele af køkkenet er bortskaffet på grund af defekte hvidevarer. Det blev desuden oplyst, at ejendomme ikke har været anvendt af direktøren i selskabet eller til udlejning, ligesom der ikke har været forbrug af vand, el, m.v.

Som følge af repræsentantens indsendte redegørelse og materiale har SKAT ved brev af den 28. august 2008 meddelt selskabet, at SKAT ikke fandt anledning til at foretage sig yderligere vedrørende brugen af ejendommen i indkomstrene 2005-2007.

Der er fremlagt skøde underskrevet den 2. januar 2009 vedrørene salg af ejendommen [adresse2], [by3], hvoraf det fremgår, at selskabet har solgt ejendommen med overtagelsesdato den 1. maj 2009 for 795.000 kr. Det fremgår af skødets § 4 blandt andet, at selskabet har haft udarbejdet byggeprojekt vedrørende om- og nytilbygning på ejendommen, som ikke kunne godkendes af myndighederne.

SKATs afgørelse

Klageren er som direktør og hovedaktionær jf. aktieavancebeskatningslovens § 4, omfattet af reglerne om beskatning af fri sommerbolig med hjemmel i ligningslovens §§ 16, stk. 5, og 16A, stk. 9, og skal derfor beskattes af værdi af fri sommerbolig til rådighed.

Beskatningen sker med 16,25 % for et helt indkomstår, og beregningsgrundlaget er den offentlige ejendomsvurdering pr. 1. oktober året før det aktuelle indkomstår. Den offentlige ejendomsvurdering pr. 1. oktober 2007 var 690.000 kr.

Det fremgår af ligningslovens § 16, stk. 5, at såfremt der er flere hovedaktionærer, fordeles beskatingen ligeligt mellem disse. Beskatningen sker således ikke med baggrund i ejerandel.

Det er ikke brugen af sommerhuset, der beskattes, men selve råderetten. Som hovedanpartshaver er klageren omfattet af formodningsreglen om, at sommerboligen har stået til hans rådighed.

Det fremgår tillige ikke af regnskaberne, at sommerboligen har været udlejet i perioder, og således ikke har stået til din rådighed.

Værdi af fri sommerbolig kan således opgøres:

690.000 kr. x 16.25 % / 2 = 56.062 kr. for indkomståret 2008.

I forbindelse med sagens behandling ved Landsskatteretten er SKAT fremkommet med følgende bemærkninger:

Der henvises til afgørelsen refereret i SKM 2005.219 H, hvoraf det fremgår, at det er råderetten der beskattes, og det således er uvæsentligt, om klageren har benyttet sommerhuset eller ej. Ligeledes henvises til SKM 2006.553 H vedrørende forventningsprincippet, hvoraf det kan udledes, at en skatteyder ikke kan gøre forventningsprincippet gældende, selvom SKAT havde truffet en forkert afgørelse for nogle tidligere indkomstår.

Klagerens opfattelse

Der skal ikke ske beskatning af fri sommerbolig til rådighed.

Ejendommen på [ø1] har aldrig stået til rådighed for nogen i aktionærkredsen. Dette er i august 2008 vedrørende indkomstårene 2006 og 2007 anerkendt af SKAT, hvilket fremgår af SKATs brev af 26. august 2008.

De faktiske forhold, som der ligger til grund ved SKATs afgørelse af 26. august 2008, er ligeledes gældende for indkomståret 2008.

SKAT har således tidligere haft forholdet oppe til prøvelse og traf dengang beslutning om ikke at gennemføre nogen aktionærbeskatning. Allerede derfor kommer nærværende sag til at virke som en tilbagekaldelse, og de almindelige forvaltningsretlige regler hindrer en sådan tilbagekaldelse - da der ikke er nogen faktuelle ændringer siden den sidste sagsbehandling, som SKAT har gennemført.

Det fremgår desuden af SKATs afgørelse, at SKAT selv mener, at den tidligere afgørelse skal tillægges vægt. SKAT anfører således i sagsfremstillingen side 4:

“SKAT har for 2008 foretaget et særskilt skøn, og afgørelser for tidligere år kan benyttes som en formodning om, at der ikke skal ske rådighedsbeskatning i et senere indkomstår.”

Det virker på denne baggrund paradoksalt, at SKAT netop har truffet en modstridende afgørelse for det efterfølgende indkomstår.

Der er ikke forvaltningsretlig hjemmel til sådan “tilbagekaldelse af forvaltningsakt”, eller om man vil ændring af tidligere fastlagt holdning, når der ikke er ændrede faktiske forudsætninger.

Det er et krav for at rådighedsbeskatte anpartshavere, at ejendommen stilles til rådighed af selskabet.
SKAT har ikke i afgørelsen redegjort for, hvad denne formodning for rådighed baserer sig på - udover det naturlige faktum, at der er en ejendom, der er ejet af et selskab, og at der er en hovedanpartshaver, der ejer selskabet.

Dette naturlige forhold indikerer imidlertid ikke, at der altid vil være en rådighedsformodning, med mindre den positivt afkræftes.

Tværtimod skal SKAT dokumentere eller sandsynliggøre rådigheden, og dette særligt under hensyntagen til, at der er tale om en erhvervsejendom for selskabet.

Ejendommen er købt i dårlig stand, og det var selskabets plan at lave en omfattende renovering af ejendommen med om- og nytilbygning. Der var en række servitutplanforhold, som skulle ændres, og derfor var der en lang række drøftelser med de kommunale myndigheder. Ideen var for selskabet at rive huset ned og foretage en række jordarbejder, som led i et erhvervsprojekt for selskabet.

Selskabets lokale [...] arkitekt havde til byggemyndighederne fremsendt en ansøgning. Ansøgningen blev imidlertid afvist, og der blev herefter udarbejdet forskellige projektforslag, men da grunden lå inden for strandbeskyttelseslinje, var byggemulighederne begrænsede, og kommunens teknisk forvaltning ville ikke give de fornødne tilladelser/dispensationer.

Ejendommen blev således ikke renoveret i den periode, selskabet ejede ejendommen, og der er ikke anvendt midler på bygningsforbedringer af nogen karakter i hverken 2008 eller 2009, og der henvises til det materiale, som SKAT tidligere har modtaget om forholdet, herunder fotodokumentation af ejendommens stand, i forbindelse med, at SKAT tidligere har givet klageren medhold i at ejendommen var uanvendelig

Det skal pointeres, at der ved ejendommens overdragelse til tredjemand i 2009 måtte afholdes omkostninger til reparation af utæt tag og rådne vinduer, hvilket fremgår af kopi af skødet.

Det kan endvidere oplyses, at der intet strømforbrug har været på ejendommen.

SKAT har påpeget, at ejendommen ikke har været udlejet i perioden og derfor har stået til rådighed for anpartshaverne. Netop qua ejendommens stand som ikke-beboelig, har der naturligvis ikke fundet nogen udlejning sted.

Det skal bemærkes, at SKAT har anført i sin afgørelse på side 1, at den skattepligtige indkomst forhøjes med værdi af fri bolig, i alt 67.645 kr. Det fremgår imidlertid af sagsfremstillingen, at værdien for fri sommerbolig er opgjort til 56.062 kr. Differencen på disse tal stemmer med den af SKAT foretagne forhøjelse med værdi af kantine.

Det følger af SKATs egne retningslinjer til indholdet af en afgørelse og en sagsfremstilling, at der skal være en talmæssig opgørelse, som skal fremstå som en objektiv og konstaterende opstilling. Opstillingen har til formål at give et hurtigt og sikkert overblik over sagens punkter

SKAT har ved afgørelsen af 11. juli 2012 ikke sørget for, at der er en korrekt talmæssig opgørelse, der giver et hurtigt og sikkert overblik over sagens punkter.

Landsskatterettens afgørelse

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes udbytte af aktier, andelsbeviser og lignende værdipapirer. Dette fremgår af ligningslovens § 16A, stk. 1.

I medfør af bestemmelsens stk. 2, skal alt, hvad der af selskabet udloddes til aktuelle aktionærer eller andelshavere henregnes til udbytte.

En hovedanpartshaver, som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 4, der modtager udbytte fra selskabet i form af, at der stilles en bil, en sommerbolig, en lystbåd eller en helårsbolig til rådighed, skal ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregne værdien af godet tillagt eventuelt sparet privatforbrug i relation til godet. Godernes værdi ansættes efter reglerne i henholdsvis ligningslovens § 16, stk. 4, 5, 6 og 9. Dette følge af ligningslovens § 16A, stk. 5.

Af ligningslovens § 16, stk. 5, fremgår den nærmere metode, hvorefter beskatningen af værdien af en sommerbolig til rådighed skal opgøres.

Det fremgår af sagens oplysninger, at selskabet i indkomståret 2008 har ejet sommerhusejendommen beliggende [adresse2], [by3], [ø1]. Ud fra det oplyste anses det ikke for godtgjort, at ejendommen har været ubeboelig, eller at muligheden for at råde over ejendommen har været indskrænket eksempelvis ved udlejning.

Da klageren er hovedanpartshaver i selskabet, og da sommerboligen må anses for at være til rådighed for klageren, som følge af hans egenskab som hovedanpartshaver i selskabet, anses det for berettiget, at SKAT har henført værdien af fri sommerbolig til rådighed til beskatning hos klageren. Det bemærkes, at det er råderetten, der beskattes, og beskatningen er således ikke afhængig af, om der er sket reel benyttelse af sommerhuset.

Der forhold, at klageren ikke i tidligere indkomstår har været beskattet af råderetten over sommerhuset, kan ikke i sig selv medføre, at der ikke i efterfølgende indkomstår kan skal en beskatning, såfremt betingelserne for beskatningen er opfyldt.

SKAT har i deres afgørelse på den forreste side fejlagtigt anført, at det skattepligtige beløb udgør 67.645 kr., men har i deres sagsfremstilling flere gange henvist til det korrekte beløb på 56.062 kr. herunder den nærmere beregning af beløbet. Denne fejl på forsiden af afgørelsen ses således ikke at have haft betydning for selve afgørelsen.

Da den korrekte værdi af beskatningsgrundlaget er 56.062 kr. ansættes værdien af beskatning af fri sommerbolig til dette beløb.

På baggrund heraf stadfæstes SKATs afgørelse.

Beskatning af maskeret udlodning

Faktiske oplysninger

Selskabet har afholdt følgende omkostninger til rejser i indkomståret 2008:

SKAT har konstateret, at det fremgår af færgebilletten vedrørende rejsen til [ø1], at der er betalt for 5 personer. På udgiftsbilaget er der anført, at der er afholdt møder med skovarbejdere etc. på selskabets [ø1]ske sommerhus.

Der var 5 personer i klagerens husstand i indkomståret.

SKAT har ved gennemgang af selskabets regnskabsmaterialer fundet, at selskabet har afholdt udgifter til kantine med 11.583 kr. Udgifterne er afholdt til køb af frokost på cafeer og restauranter.

SKAT har desuden konstateret, at det fremgår af faktura 424, at selskabet i indkomståret 2008 har betalt [virksomhed4] 15.700 kr. ekskl. moms, svarende til 19.625 kr., for udarbejdelse af personlig selvangivelse for hovedanpartshaveren.

Selskabet har i 2008 videre afholdt udgifter til repræsentation for i alt 49.551 kr. Udgifterne er afholdt til repræsentation på natklubber og barer. Af fakturaerne fremgår det, at der er købt spiritus samt andre drikkevarer. På en del af bilagene er der på bagsiden anført fornavn på deltagerne samt f.eks. ”ejendom”.

I indkomståret 2009 har selskabet foretaget fradrag for 59.000 kr., som vedrører en rejse til Dubai. Det fremgår af datoen på faktura fra hoteller, at udgiften er afholdt i 2008. På bilaget vedrørende rejsen er anført: ” Er i tvivl om disse er refunderet sidste år?”

SKATs afgørelse

Indkomståret 2008

De afholdte rejseudgifter anses for at være private udgifter, som er afholdt af selskabet uden relation til selskabets drift. Udgifterne anses for at være maskeret udlodning til klageren.

Vedrørende rejsen til [ø1] har selskabet betalt for færgebillet for 5 personer samt restaurationsregninger for 3 x børnemenu og 2 x børneis. Dette dokumenterer, at der har deltaget børn på rejsen, som ikke har tilknytning til selskabet, og selskabet har afholdt omkostninger for disse. Opholdet på [ø1] har været en uge i sommersæsonen. Der har således været et islæt af privat rejse til [ø1], som ikke vedrører selskabet.

Klagerens indkomst forhøjes med 201.483 kr. af de afholdte rejseudgifter svarende til hans ejerandel på 94 % af selskabet.

Klageren har ikke indbetalt til selskabet for deltagelse i kantineordningen og er derfor skattepligtig af hele det afholdte beløb. Maden er ikke serveret på selskabet adresse men er indtaget på cafeer m.v. Klageren har selv bestemt, hvad der skulle bestilles til frokost, og betingelser for fri kantine er derfor ikke opfyldt.

Som følge heraf henføres 11.583 kr. til beskatning hos klageren.

Selskabet har afholdt udgifter til udarbejdelse af klagerens private selvangivelse. Klageren har ikke fremsendt dokumentation for, hvorledes udfyldelse af den private selvangivelse har relation til selskabets indkomsterhvervelse. Udgiften anses derfor for at være maskeret udlodning, og indkomsten forhøjes med 18.447 kr. svarende til den forholdsmæssige andel af udgiften fordelt på klagerens ejerandel af selskabet.

SKAT har anerkendt, at 9.527 kr. af de afholdte udgifter til repræsentation er fradragsberettiget i selskabet, men anser de resterende udgifter for at være maskeret udlodning for klageren, da udgifterne må anses for at være private. Selskabet har ikke dokumenteret, at omkostningerne har relation til selskabets indkomsterhvervelse.

Klagerens indkomst forhøjes med 37.622 kr., som udgør den forholdsmæssige andel af udgifterne fordelt efter ejerandelen af selskabet.

Indkomståret 2009

Det er ikke muligt at få den samme omkostning refunderet to gange i to forskellige indkomstår. SKAT har derfor nægtet selskabet fradrag for de afholdte omkostninger, og beløbet anses for maskeret udlodning.

Klagerens aktieindkomst forhøjes med 59.000 kr.

Klagerens opfattelse

Der skal godkendes fradrag for de afholdte udgifter, dog således at klageren anerkender, at 1.000 kr. vedrørende udarbejdelse af selvangivelse er en privatudgift.

Rejserne

Alle de gennemførte rejser er foretaget på vegne af selskabet og i selskabets interesse. Enkelte har været generelle erhvervsrejser og andre har været helt konkret erhvervsrejser knyttet til ejendomsbesiddelser.

Der er ingen rejser, der har været foretaget af private hensyn eller i klagerens egenskab af hovedanpartshaver.

Det er kun i de tilfælde, hvor det er hovedanpartshaverens private rejser, at der er tale om, at konsekvensen skal være udlodning. Dette foreligger slet ikke i nærværende sag.

Der er mange grunde til, at et erhvervsdrivende selskab inden for ejendomsbranchen sender medarbejdere ud på en rejse. For selskabet var det nærliggende at besigtige ejedomme, der overvejedes tilkøbt eller dog forhold, hvor selskabet har haft erhvervsinteresser i at beskytte eller købe fordringer/pantebreve, uanset hvor ejendommene har været beliggende. Dette er naturligvis sket ved, at klageren i sin egenskab af direktør har foretaget disse rejser.

Selskabet vurderede alerede i 2006/2007, at ejendommene i Danmark/ [by4] var steget for meget i pris, og selskabet begyndte derfor at undersøge mulighederne for at sprede sine investeringer til ejendomsmarkedet i andre lande.

Rejser til [ø1] er foretaget i forbindelse med selskabets ejendom, hvor det var nødvendigt for selskabets ledelse at deltage i møder vedrørende den om- og tilbygning af ejendommen, som var formålet med selskabets erhvervelse af ejendommen.

Selskabet planer for ejendommen blev mødt med vanskeligheder og forsinkelser. En lang række forhold i relation hertil nødvendiggjorde klagerens tilstedeværelse, herunder forhandlinger med byggemyndigheder, møder med arkitekt, planlægning og supervision af arbejde m.v.

Selskabet havde klare erhvervsmæssige interesser i [Tyskland], hvor et tysk datterselskab ejede en erhvervsejendom. SKAT har også i afgørelsen for selskabet klart anerkendt, at der er tale om en erhvervsmæssig omkostning, idet det for selskabet nu er et spørgsmål om, hvorvidt det er det tyske datterselskab eller selskabet, der skal afholde omkostningen. Omkostningen er uanset hvad ikke en privat udgift.

De omkostninger, som selskabet har afholdt i forbindelse med rejser til [Tyskland], er derfor afholdt for at varetage den investering og kapitalinteresse, som er i datterselskabet og den investering, som datterselskabet har foretaget i [Tyskland].

Selskabet overvejede i 2008 mulighederne for at investere i ejendomsmarkedet i Dubai, og klageren rejste derfor dertil på en meget stor ejendomsmesse for at undersøge denne mulighed nærmere.

Der blev i den forbindelse afholdt møder med flere mæglere, som fremviste forskellige ejendomme, og klageren deltog også på den store ejendomsmesse. Der blev på rejsen knyttet stærke erhvervskontakter i Dubai til gavn for selskabet. Der henvises til e-mail af den 29. august 2012 fra Managing Director i [virksomhed5] LLC [person5], der bekræfter rejsens erhvervsmæssige indhold.

Selskabet overvejede ligeledes muligheden for at investere i det amerikanske ejendomsmarked og undersøgte i den forbindelse markedet i og omkring [...]. Der blev på rejsen afholdt møder med flere mæglere, og der blev fremvist en række ejendomme, der kunne være investeringsmuligheder.

Der henvises til e-mail af 10. september 2012 fra Mr. [person6] fra [virksomhed6] LLC, der bekræfter rejsens erhvervsmæssige indhold.

Udgifter til kantine

Kantineudgiften vedrører alle ansatte i selskabet og således ikke kun klageren. Dette er ikke skattepligtigt for de ansatte, da der er tale om tilskud af uvæsenlig værdi.

SKAT er bekendt med antallet af ansatte i selskabet, og når maden er indtaget af medarbejdere, kan det ikke være dækning af klagerens privatforbrug. Der er derfor ikke tale om en udlodning, når der er tale om en driftsudgift for selskabet.

Det er således ikke alene klageren, der har deltaget i kantineordningen men alle medarbejderne. Det bemærkes, at selskabet ingen kantinefaciliteter har, og at alt mad derfor enten er indkøbt udefra eller indtaget eksternt.

Det bemærkes desuden, at SKAT har anerkendt selskabet fradrag for kantineomkostninger i den parallelle sag for selskabet.

Revisorudgifter

Selskaber har fradrag for udgifter til sagkyndig bistand ved udarbejdelse af regnskab og selvangivelse. Det følger af fast praksis, at dette også omfatter selvangivelsesarbejdet for f.eks. en hovedaktionær.

Konkret er der tale om en samlet faktura for regnskabsmæssig assistance til selskabet - herunder udarbejdelse af selvangivelse for klageren.

Udgangspunktet er, at sådanne udgifter er der fradrag for i selskabet, jf. statsskattelovens § 6 a.

Der er dog som nævnt efter fast praksis den udvidelse/tolerance/praksis til denne regel, at også bistandsudgifter til udfyldelse af selvangivelsen for virksomhedsejerne eller for hovedaktionæren kan fradrages i selskabet, og at den private del af denne udgift herefter kan ansættes til 1.000 kr. ekskl. moms.

Det er i overensstemmelse med administrativ praksis, at klageren accepterer, at hans aktieindkomst forhøjes med 1.000 kr. ekskl. moms vedrørende revisorudgifter afholdt i indkomståret 2008

Repræsentation

Klageren har i sin egenskab af direktør repræsenteret selskabet. Dette for at skabe forretning, sikre og vedligeholde netværket og forbindelserne for selskabet - igen for at sikre omsætning i selskabet. Klageren har ikke behov for at lade selskabet afholde omkostninger til private byture.

Det bemærkes, at SKAT har frafaldet en del af den agtede forhøjelse angående repræsentation. SKAT har dermed erkendt, at selskabets fremgangsmåde med at anvende repræsentation til at skabe de forretningsrelationer, der skal sikre indtjeningen, er fuldt erhvervsmæssigt og intet har at gøre med klagerens private forhold.

SKAT har ikke desto mindre fastholdt, at der er omkostninger til repræsentation, der er private udgifter for klageren. Disse omkostninger - såvel som de allerede godkendte - alle er afholdt for at fremme selskabets erhvervsmæssige interesser og dermed den erhvervsmæssige indkomst.

For at forstå selskabets brug af repræsentation er det nødvendigt at have et indblik i og en forståelse af selskabet, deres forretningsområde, forretningsmetoder og interaktion med deres kunder/samarbejdspartnere.

Selskabet driver finansiel virksomhed med handel med pantebreve og ejerskab af og udlejning af erhvervsejendomme m.v. Denne virksomhed er baseret på selskabets gode "omdømme" og den "kontakt", det har med sine kunder/samarbejdspartnere. Denne gode "kontakt" og det heraf følgende gode "omdømme" skabes hovedsageligt ved en nær personlig relation med klageren. Personlige relationer skabes og plejes nu engang ved personlig kontakt, og dette sker oftest ved repræsentation.

Det kan være ved et møde, i forbindelse med en god frokost eller middag - eventuelt efterfulgt af en tur i byen eller et glas god vin på selskabets adresse. Gode relationer med kunder/samarbejdspartere kan herefter omsættes til efterfølgende omsætning i selskabet.

De afholdte omkostninger til repræsentation er således af afgørende betydning for selskabet og er alle erhvervsmæssige omkostninger afholdt for at sikre selskabets indkomst. Det skal derfor anføres, at de resterende omkostninger til repræsentation i indkomståret 2009 ikke er private udgifter afholdt for klageren.

Landsskatteretten bemærkninger og begrundelse

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes udbytte af aktier, andelsbeviser og lignende værdipapirer. Dette fremgår af ligningslovens § 16A, stk. 1

I medfør af bestemmelsens stk. 2, skal alt, hvad der af selskabet udloddes til aktuelle aktionærer eller andelshavere henregnes til udbytte.

Landsskatteretten har ved afgørelse af samme dato som nærværende afgørelse stadfæstet SKATs afgørelse om, at de fratrukne udgifter ikke kan anses for fradragsberettigede driftsudgifter i selskabet.

Landsskatteretten er endvidere enig med SKAT i, at udgifterne må anses for at være privatudgifter, der er afholdt af selskabet i klagerens interesse, og at det således er berettiget, at SKAT har henført udgifterne til beskatning hos klageren.

På baggrund heraf stadfæstes afgørelsen på dette punkt.

Beskatning af værdi af fri bolig

Faktiske oplysninger

Den 3. marts 2009 solgte klageren ejendommen [adresse1], [by1], til selskabet for kr. 17.900.000. Klageren blev fortsat boende i selskabets ejendom frem til den 1. december 2009. Herefter blev klagerens nu tidligere samlever boende i ejendommen sammen med parrets fællesbørn.

Der er fremlagt lejekontrakt vedrørende [adresse1], [by1], hvoraf det fremgår, at selskabet har udlejet ejendommen til klagerens nu tidligere samlever pr. 1. marts 2009 til en månedlig leje på 31.200 kr.

Klageren har overfor SKAT fremlagt dokumentation for betaling af husleje vedrørene ejendommen med i alt 312.000 kr., svarende til 10 måneders husleje.

SKATs afgørelse

Klageren skal beskattes af værdi af fri bolig.

Klageren er medlem af direktionen og bestyrelsen i selskabet og modtager løn herfra.

Hovedanpartshavere, der bor i deres selskabs ejendom skal beskattes af værdi af fri bolig.

Værdi af fri bolig skal beregnes med den offentlige ejendomsvurdering 1. oktober 2008 på 11.500.000 kr. Ejendomsværdiskat beregnes på grundlag af ejendomsvurdering 2001 + 5 % svarende til 4.777.500 kr.

Klageren har fremlagt dokumentation for betaling af månedlig husleje på 31.200 kr. i 10 måneder svarende til 312.000 kr. i 2009.

Denne betaling skal modregnes i værdi af fri bolig.

Der skal også beregnes værdi af fri bolig for den periode, hvor klageren ikke har haft samliv med sine børns mor, da klagerens børn har haft bolig i selskabets ejendom.

Den af SKAT beregnede værdi af fri bolig på 547.936 kr. skal fratrækkes egenbetalingen på 312.000 kr., hvilket giver en difference på 235.936 kr.

Klagerens opfattelse

Klageren skal alene beskattes af værdi af fri bolig i 9 måneder i 2009.

Efter overdragelsen af ejendommen beliggende [adresse1] til selskabet, indtrådte klageren som lejer i en periode, da han fortsat beboede ejendommen. Som lejer betalte klageren en månedlig husleje til selskabet på 31.200 kr.

Kopi af udskrift fra klagerens private konto er fremsendt til SKAT til dokumentation heraf, og SKAT har herefter anerkendt de månedlige betalinger af huslejen.

Ejendommen er overdraget til selskabet med overdragelsesdato 1. marts 2009.

Klageren fraflyttede ejendommen den 30. november 2009 i forbindelse med, at samlivet med den tidligere samlever og børnene blev ophævet grundet uoverensstemmelse, som også er den familieretlige terminologi.

Dette betyder også, at børnene har deres bopæl hos moderen og ikke hos klageren, og der er herefter intet interessefælleskab. Klageren har herefter ikke været lejer af ejendommen eller haft rådighed over denne.

Primo marts til ultimo november må anses som værende ni måneder, og vores kunde kan anerkende, at der skal ske beskatning af fri bolig i denne periode - med fradrag for betalt husleje.

SKAT postulerer, at der også skal beregnes værdi af fri bolig for den periode, hvor klageren ikke har haft samliv med sine børns mor, da børnene fortsat har haft bolig i selskabets ejendom.

Faktuelt forholder det sig således, at nævnte ejendom er lejet ud til den tidligere samlever og ikke til børnene. Ejendommen er udlejet til børnenes mor, og ikke børnene. Børnene har derved ikke "sparet" husleje ved en gunstig aftale, da de ikke betaler hverken mere eller mindre i husleje. Deres situation ville være uændret, hvis deres mor havde tegnet lejeaftale med 3. part, og ingen parter har ceteris paribus økonomisk fordel ved, at børnene bor hos deres mor i ejendommen - ej heller klageren i sin egenskab af aktionær i selskabet.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes udbytte af aktier, andelsbeviser og lignende værdipapirer. Dette fremgår af ligningslovens § 16A, stk. 1

I medfør af bestemmelsens stk. 2, skal alt, hvad der af selskabet udloddes til aktuelle aktionærer eller andelshavere henregnes til udbytte

En hovedanpartshaver, som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 4, der modtager udbytte fra selskabet i form af, at der stilles en bil, en sommerbolig, en lystbåd eller en helårsbolig til rådighed, skal ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregne værdien af godet tillagt eventuelt sparet privatforbrug i relation til godet. Godernes værdi ansættes efter reglerne i henholdsvis ligningslovens § 16, stk. 4, 5, 6 og 9. Dette følge af ligningslovens § 16A, stk. 5.

Det fremgår af ligningslovens § 16, stk. 9, at den skattepligtige værdi af fri bolig skal sættes til 5 pct. af beregningsgrundlaget. Desuden skal den skattepligtige værdi forhøjes med 1 pct. af den del af beregningsgrundlaget efter ejendomsværdiskattelovens § 4 A, der ikke overstiger 3.040.000 kr., og 3 pct. af resten, svarende til det beregningsgrundlag for ejendommen, der skulle have været anvendt, hvis ejendommen havde været omfattet af ejendomsværdiskatteloven.

Beregningsgrundlaget er det største beløb af enten ejendomsværdien pr. 1. oktober året før indkomståret eller i tilfælde, hvor der ikke er ansat en ejendomsværdi, handelsværdien pr. 1. oktober året før indkomståret eller anskaffelsessummen opgjort i henhold til ejendomsavancebeskatningslovens § 4, stk. 2 eller 3, med tillæg af forbedringer foretaget efter anskaffelsen, dog kun forbedringer foretaget inden den 1. januar i indkomståret.

Der er enighed mellem SKAT og klageren om, at der skal ske beskatning af værdi af fri bolig for klageren i indkomståret 2009. Der er tilsvarende enighed om, at der skal godkendes fradrag for den lejeudgift på 31.200 kr. månedligt, som klageren har betalt.

Det er oplyst, at klageren fraflyttede ejendommen den 30. november 2009, hvorefter ejendommen alene blev beboet af klagerens tidligere samlever og parrets fælles børn. Uanset at klageren ikke selv har beboet ejendommen i december 2009 anses det for berettiget, at SKAT har foretaget beskatning af klagerens af værdi af fri bolig også for denne måned, idet det må anses for at være i kraft af klagerens status som hovedanpartshaver og direktør i selskabet, at den tidligere samlever fortsat bebor ejendommen. Der henvises til afgørelsen refereret i SKM 2013.397 Ø.

Som følge heraf stadfæstes SKATS afgørelse på dette punkt.

Forhøjelse af indkomsten som følge af salg af [adresse1]

Faktiske oplysninger

Selskabet har købt ejendommen [adresse1], [by1], den 3. marts 2009 af klageren. Købssummen var 17.900.000 kr., og det er ved købet sket en kontant udbetaling på 5.900.000 kr. samt optaget et realkreditlån i ejendommen for 12.000.000 kr.

Det fremgår af den offentlige ejendomsvurdering pr. 1. oktober 2007, som er den seneste kendte offentlige ejendomsvurdering forud for salget, at ejendomsværdien er 11.500.000 kr., hvilket svarer til, at ejendommen er solgt til 55 % over den offentlige ejendomsvurdering.

SKAT har efterfølgende bedt SKATs ejendomsvurdering om en udtalelse om, hvorvidt ejendomsvurderingen har været fejlbehæftet. SKATs ejendomsvurdering har den 25. februar 2011 oplyst, at ejendomsvurderingen ikke var fejlbehæftet.

Ved opslag på [...dk] har SKAT fundet handelspriserne på handlede ejendomme på [adressen] siden 2004. Heraf fremgår følgende:

Selskabet har fremlag kopi af brev fra cand. jur. [person7] til klageren dateret den 6. januar 2009, hvoraf følgende blandt andet fremgår:

”(...)

Vedr. Ejendommen beliggende [adresse1], [by1]

Vedlagt fremsendes if. aftale min vurdering af ovennævnte ejendom, som jeg i dagens aktuelle marked skønsmæssigt har ansat til kontant

Kr. 17.900.000,00

Til din orientering medsender jeg et udkast til en salgsaftale, som skitserer vores vilkår, såfremt du ønsker at benytte dig af vores bistand ved evt. salg af ejendommen.

(...)”

Desuden har selskabet fremlagt en vurderingsrapport dateret den 5. februar 2009 fra [virksomhed7] udarbejdet for [adresse1], [by1], efter besigtigelse af ejendommen den 5. februar 2009.

Det fremgår af rapporten, at vurderingen er udarbejdet til brug for at estimere ejendommens kontante handelsværdi ved salg mellem uafhængige parter og med for ejendomstypen sædvanlig liggetid.

Videre fremgår følgende af rapporten:

”(...)

Helt enestående bevaringsværdig arkitekttegnet liebhavervilla opført i 1937 beliggende i det mondæne [kvarter] på én af de bedste grunde med udsigt og adgang til fælles sø.

Ejendommen har inden for de senest år gennemgået en omfattende renovering, således at den i dag fremgår som en moderne luksusbolig på ca. 240 m2 bolig i to etager samt 81 m2 højloftet beboelsesagtig kælder.

Alt fremtræder i særdeles smagfuld og indbydende stand med mange klassiske detaljer.

Pragtfuld naturgrund på 1022 m2 med præsentabel brostensbelagt ankomstplads, flere solrige udsigtsterrasser til søen.

...

KONKLUSION

Ejendommen er med sin beliggenhed og karakter en udpræget liebhaverejendom.

I dagens aktuelle marked, anslår jeg efter bedste skøn og overbevisning at ejendommens kontante handelsværdi vil være, hvad der svare til niveauet kontant ca.

Kr. 19.500.000,00 kr.

Skriver kroner nittenmillionerfemhundredetusinde 00/100

Nærværende vurdering er udført efter mit bedste skøn og overbevisning idet jeg samtidig kan erklære, at jeg ikke har andre interesser i nærværende sag end at udarbejde vurderingen.

(...)”

Rapporten er underskrevet af [person8], partner.

Der er også fremlagt erklæring fra [person8], [virksomhed7], dateret den 28. august 2012, hvoraf der fremgår blandt andet, at de momenter og sammenligningsejendomme, som SKAT har inddraget i deres skønsudmåling, ikke kan danne grundlag for vurdering af [adresse1]. Ejendommen [adresse1] er unik, og kunne i daværende marked bære den pris, hvortil ejendommen blev handlet.

Det fremgår af e-mail fra [finans5] A/S af 3. marts 2011, som selskabet i forbindelse med nærværende sag har kontaktet for at få deres vurdering af [adresse1], at [finans5] har oplyst, at ejendommen er en liebhaverejendom, som på vurderingstidspunktet fremstod i god indvendig og udvendig vedligeholdelsesstand.

Videre er det oplyst, at værdiansættelse af liebhaverejendomme generelt er forbundet med større usikkerhed end almindelige ejendomme, hvorfor der vil være tale om en forsigtig værdiansættelse eventuelt kombineret med en lånegrænse under den maksimale lånegrænse på 80 % for denne ejendomskategori.

Det fremgår af brev af den 22. juni 2011 til SKAT, at selskabet har klaget over ejendomsvurderingen for 2010 for [adresse1], [by1], idet selskabet mener, at ejendomsværdien på 8.200.000 kr. med en grundværdi på 4.000.800 kr. er for høj. Det fremgår af klagen, at ejendommen er udlejet, og at selskabet mener, at værdien af ejendommen i udlejet tilstand snarere må være halvdelen af den vurderede værdi.

Der er desuden fremlagt lejekontrakt vedrørende [adresse1], [by1], hvoraf det fremgår af selskabet har udlejet ejendommen til klagerens tidligere samlever pr. 1. marts 2009.

SKATs afgørelse

Handler mellem interesseforbundne parter skal ske til priser, som var handlen sket mellem uafhængigege parter, jf. ligningslovens § 2, stk. 1.

Klageren og hans mor ejer hele kapitalen i selskabet og er derfor omfattet af reglerne i ligningslovens § 2, stk. 2.

Ved overdragelse af fast ejendom mellem interesseforbundne parter skal ejendommen overdrages til en pris, der svarer til, hvad uafhængig tredjemand ville have betalt på tidspunktet, hvor bindende aftale er indgået.

Ved ligningsmyndighedernes vurdering af, om en overdragelse er sket på armslængdevilkår, vil den seneste offentliggjorte ejendomsvurdering som udgangspunkt kunne anses for udtryk for ejedommens handelsværdi. Den tidligere gældende regel om, at ejendommen ved overdragelse mellem hovedaktionær og selskabet kunne ansættes til ejendomsværdien med tillæg eller fradrag af 15 % er bortfaldet.

Hvis den offentlige ejendomsvurdering ikke er retvisende udtryk for ejendommens handelsværdi på tidspunktet for aftalens indgåelse, er hverken parterne eller ligningsmyndigheden bundet af vurderingen.

SKATs ejendomsvurdering har udtalt, at den seneste kendte offentlige ejendomsvurdering på aftaletidspunktet ikke var fejlbehæftet. Denne vurdering på 11.900.000 kr. kan således lægges til grund som handelsprisen.

Der er en forskel i den handlede pris og den seneste kendte offentlige ejendomsvurdering på 6.400.000 kr. Beløbet anses for maskeret udlodning til klageren, og klagerens beskattes således med 6.016.000 kr., svarende til 94 % af forskelsbeløbet.

Efter at have modtaget Skatteankestyrelsens indstilling til sagens afgørelse, har SKAT anført, at SKAT kan tiltræde, at anskaffelsessummen ansættes til 16.000.000 kr.

Klagerens opfattelse

Klageren skal ikke beskattes i forbindelse med salg af ejendommen [adresse1].

Klageren har i indkomståret 2009 solgt sin ejendom beliggende [adresse1], [by1], til selskabet. Salget af denne ejendom var igennem en længere værdiansættelsesproces netop for at sikre, at det var den korrekte pris, der blev handlet til - samt en godkendelsesproces, hvor selskabets bank (långiver/kreditor) skulle sikre sig, at værdien var korrekt og ikke for høj.

Ejendommen blev handlet på markedsvilkår - efter meget konkrete og nøje forhandlinger med alle de eksterne kreditgivere som var involveret. Dermed udtrykker hele forhandlingen op til handlen, at der er dokumenterbart handlet til armslængdevilkår og -pris.

Ejendommen er sat til en professionelt ansat markedsværdi og efter godkendelse af selskabets kreditorer. Der er intet belæg for at tilsidesætte den faktiske pris og den mellem de handlende parter anvendte pris og vilkår. Handelsprisen på ejendommen skal derfor være helt som parternes aftale viser.

De direkte handlende parter i denne transaktion har sikret, at der har været en handelspris, som var på armslængde, og dette er underbygget af, at de involverede kreditorer på begge sider skulle være enige, og med denne kontrolfunktion, så forelå der slet ikke et "skatteudnyttelsesmiljø".

Det var en betingelse for gennemførelsen af handlen, at selskabets bankforbindelse kunne godkende handelsniveau og handelspris, idet man på ingen måde kunne acceptere, at selskabet betalte for høj en pris.

Klageren havde på ingen måde afgivet kautioner for selskabets eksisterende bankgæld, og derfor var det så meget desto mere fokus fra selskabets bankforbindelse på, at et aktiv ikke blev indkøbt for dyrt for selskabet.

Der blev derfor på forlangende af selskabets kreditgivere indhentet værdiansættelser og rapporter med fastsættelsen af markedsværdien fra to uafhængige mæglervurderinger, og det er sket fra de to allermest kendte mæglere henholdsvis [person7] på den ene side og [virksomhed7] på den anden side, som netop opererer professionelt i dette område. Kopi af mæglervurderingerne er vedlagt som bilag, og den laveste af disse vurderinger blev benyttet ved overdragelsen af ejendommen til selskabet.

I forbindelse med SKATs afgørelse har selskabet kontaktet den ene mægler og modtaget bekræftelse fra ejendomsmægler [virksomhed7] ved udtalelse af 28. august 2012, angående værdiansættelsen af ejendommen og de momenter, som SKAT har inddraget i deres afgørelse vedrørende ejendommens markedsværdi i fri handel. Kopi af udtalelsen er vedlagt som bilag. [virksomhed7] står ved sin professionelle vurdering af forholdet.

I december 2008 er optaget realkreditlån hos professionelt og anerkendt realkreditinstitut for mere end den værdi, som SKAT har fastlagt i sin afgørelse, hvilket i sig selv tilsiger, at SKAT tager endog meget fejl. Ifølge udtalelse fra [finans5] - vedlagt som bilag - er der tale om en liebhaverejendom, en arkitekttegnet villa af høj kvalitet og stand, der fremstod i god vedligeholdelsesstand såvel indvendig som udvendig. Ved belåning af sådanne ejendomme er der tale om en forsigtig værdiansættelse og eventuelt med lavere belåningsgrænse end ellers.

Ejendomshandlen er finansieret med et realkreditlån på 12.000.000 kr. [finans6] kan ikke oplyse, hvad deres værdiansættelse beløber sig til men det skal bemærkes, at såfremt der er benyttet en forsigtig belåningsgrænse på f.eks. 70 %, vil det svare til en handelsværdi på 17.100.000 kr. Selv med den maksimale belåning på 80 % af værdien, vil det svare til en handelsværdi på 15.000.000 kr. Ifølge realkreditloven må boligejendomme ikke finansieres med over 80 % realkreditlån af realkreditinstituttets anerkendte valuar.

SKAT har i afgørelsen af 2. juli 2012 begrundet ændringen i selskabets anlægskartotek med henvisning til TS-Cirkulære 2000-5 og forsøger med sin argumentation at tillægge dette cirkulære en betydning, som ikke har lovhjemmel - nemlig at man som udgangspunkt skal bruge den offentlige vurdering som udgangspunkt for værdiansættelse, også selvom denne er klart forkert.

TS-Cirkulære 2000-5 er ophævet ved SKR nr.10406 af 04/12/2007, hvorved der ophæves 30 TS cirkulærer. Dette cirkulære har således ikke retsvirkning på tidspunktet for overdragelsen af ejendommen [adresse1].

Det skal dog her fremhæves fra cirkulæret og fra skattepraksis, at formodningen i cirkulæret faktisk er omvendt og i overensstemmelse med "markedsprisprincippet", dvs. at cirkulæret er formuleret med markedsprisen som det rigtige udgangspunkt, men at man i mangel af andet kan falde tilbage på at anvende den offentlige vurdering, hvis den ikke er åbenbart forkert.

Det er således ikke af hensyn til SKAT, at man kan falde tilbage på den offentlige vurdering, som en prissætningsmetode. Det er markedsprisen, der er det lovmæssige rigtige udgangspunkt, jf. ligningslovens § 2.

SKAT henviser endvidere til, at den offentlige vurdering ikke er fejlbehæftet, eftersom SKAT ejendomsvurderingen har udtalt, at den offentlige vurdering ikke er fejlbehæftet. SKAT spørger således SKAT ejendomsvurderingen, om den offentlige vurdering, som de selv er ansvarlige for, er lavet korrekt.

Den offentlige vurdering på overdragelsestidspunktet er 11.500.000 kr. Det skal her anføres, at klagerens repræsentant har stor erfaring med klager over offentlige vurderinger, og det er repræsentantens erfaring, at en maskinel vurdering - som der her er tale om - der ikke bygger på en besigtigelse af ejendommen, som udgangspunkt er fejlbehæftet, idet den ikke tager højde for de faktiske forhold og særlige karakteristika, som gælder for en liebhaverejendom som denne.

Det skal for det første påtales, at SKAT postulerer, at ejendommen er handlet til 118 % over den offentlige ejendomsvurdering. Den seneste offentlige ejendomsvurdering inden salget var 11.500.000 kr., og handelsprisen var 17.900.000 kr., hvilket resulterer i en handelspris knap 56 % over seneste offentlige vurdering, hvilket SKAT også henviser til i den parallelle sag vedrørende selskabet.

SKAT har i beskrivelsen af faktiske forhold henvist til salget af tre andre ejendommen på samme vej inden for en 5 årig periode. Dette må betegnes som et yderst spinkelt sammenligningsgrundlag, der er helt vilkårligt og ikke har nogen saglighed med sig, da de pågældende ejendomme slet ikke er sammenlignelige med ejendommen beliggende [adresse1].

De ejendomspriser, som SKAT henviser til, afviger alle væsentligt fra de offentlige vurderinger, som var gældende på handelstidspunktet. [adresse4] er således handlet til mere end det dobbelte af den offentlige vurdering tilbage i 2007 - to år før overdragelsen af [adresse1] - hvor denne ejendom blev handlet.

[adresse3] er solgt med en noget lavere kvadratmeterpris en måned før. Det gøres opmærksom på, at salget af den ejendom, som SKAT har inddraget, må betegnes som usædvanligt, idet salget sker med et tab på 2.245.000 kr. i forhold til erhvervelsen tre år tidligere samt til en pris, der ligger væsentligt under den seneste offentlige ejendomsvurdering på overdragelsestidspunktet. Nærmere bestemt 2.800.000 kr. under vurderingen. Dette har imidlertid intet med klagerens forhold at gøre og er helt arbitrært sammenligningsgrundlag uden bevisværdi fra SKATs side.

Herudover er der tale om ejendomme, der ligger i hver sin kategori - både hvad angår beliggenhed og hvad angår pris.

[adresse1] er en arkitekttegnet liebhaverejendom beliggende særdeles idyllisk og privat for enden af lukket del af [adressen], uden anden trafik end egen kørsel til og fra ejendommen. Grunden er omkranset af tæt og høj beplantning, som giver signifikant mulighed for privat og diskret ophold på tre sider og ned til søen.

[adresse1] er derfor naturligvis ligger i en helt anden prisklasse end de tre ejendomme, som SKAT har henvist til.

Ejendomsmagasinet [x1] har endvidere haft bragt en artikel om ejendommen. Artiklen er lavet i 2008 men bragt i 2011, og kopi af artiklen samt tilhørende korrespondance m.v. er vedlagt som bilag. Denne artikel giver et godt billede af, hvor eksklusiv denne ejendom reelt er.

De handlede ejendomme, SKAT har sammenlignet med, ligger alle på en anden del af [adressen] og har en signifikant dårligere beliggenhed, idet to af de tre ligger lige ud til jernbanen med både drift af S-toge og kystbanen og alle til den trafikerede del af [adressen].

Ingen af SKATs udvalgte ejendomme er således beliggende på den lukkede del af [adressen] eller med direkte udsigt/adgang til søen. [adresse3] og [adresse4] er derimod beliggende som direkte nabo til den lokale S-togsbane og [...]. Det inkluderer hyppig togkørsel lige op af ejendomsgrundene ved eksempelvis døgnkørsel i alle weekender.

Der er fremlagt print af matrikelkort, hvoraf det fremgår, hvor hver enkelt af de her omtalte ejendomme ligger i forhold til hinanden.

Der er desuden fremlagt kopi af redegørelse udarbejdet af selskabet ved klageren til brug for SKATs behandling af sagen.

Det skal bemærkes, at klageren- i modsætning til SKAT - kender kvarteret og ejendommene særdeles godt, og denne redegørelse, set i sammenhæng med de mæglerrapporter, må derfor tillægges betydning ved bedømmelsen af markedsværdien af ejendommen.

Den offentlige vurdering på overdragelsestidspunktet er således ikke retvisende for værdien af ejendommen beliggende på [adresse1], [by1].

Efter at havde modtaget Skatteankestyrelsens indstilling til sagens afgørelse har repræsentanten anført, at ejendommen planlægges udbudt til salg i foråret 2017, og at ejendommen i den forbindelse er blevet vurderet af en ejendomsmægler, der har oplyst, at ejendommen i det nuværende marked kan sælges for 18.900.000 kr. Repræsentanten har fremlagt en erklæring fra ejendomsmægleren, der bekræfter det, repræsentanten har anført.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Skattepligtige, der udøver en bestemmende indflydelse over juridiske personer, skal ved opgørelsen af den skatte- eller udlodningspligtige indkomst anvende priser og vilkår for handelsmæssige eller økonomiske transaktioner med ovennævnte parter i nr. 1-6 (kontrollerede transaktioner) i overensstemmelse med, hvad der kunne være opnået, hvis transaktionerne var afsluttet mellem uafhængige parter. Dette fremgår af ligningslovens § 2, stk. 1.

Af samme bestemmelses stk. 2, fremgår det, at der ved bestemmende indflydelse forstås ejerskab eller rådighed over stemmerettigheder, således at der direkte eller indirekte ejes mere end 50 pct. af aktiekapitalen eller rådes over mere end 50 pct. af stemmerne. Ved bedømmelsen af, om den skattepligtige anses for at have bestemmende indflydelse på en juridisk person, eller om der udøves en bestemmende indflydelse over den skattepligtige af en juridisk eller fysisk person, medregnes aktier og stemmerettigheder, som indehaves af koncernforbundne selskaber, jf. stk. 3, af personlige aktionærer og deres nærtstående, jf. ligningslovens § 16 H, stk. 6, eller af en fond eller trust stiftet af moderselskabet selv eller af de nævnte koncernforbundne selskaber, nærtstående m.v. eller af fonde eller truster stiftet af disse.

Ved afgørelse af samme dato som nærværende afgørelse, har Landsskatteretten fastsat markedsværdien for ejendommen [adresse1] til 16.000.000 kr. og dermed forhøjet anskaffelsessummen fra den af SKAT fastsatte pris på 11.900.000 kr.

Som følge heraf udgør differencen mellem den af selskabet medregnede anskaffelsessum på 17.900.000 kr. og den nu fastsatte anskaffelsessum 1.900.000 kr., som må anses for betalt af selskabet til fordel for selskabets hovedanpartshaver, og må derfor anses for at være maskeret udlodning i overensstemmelse med det tidligere anførte omkring beskatningen af de respektive hovedanpartshavere i selskabet.

Den del af forskelsbeløbet, der skal henføres til beskatning hos klageren, anses således for at udgøre 94 % af 1.900.000 kr. svarende til 1.786.000 kr., og SKATs ansatte aktieindkomst nedsættes således fra 6.016.000 kr. til 1.786.000 kr. svarende til en nedsættelse på 4.230.000 kr.