Kendelse af 09-03-2015 - indlagt i TaxCons database den 18-04-2015

Faktiske oplysninger

Klageren driver enkeltmandsvirksomhed [virksomhed1] v/[person1], der er etableret i august 2009 med driftssted i lejede lokaler på adressen [adresse1], [by1]. Det fremgår af § 16 i forpagtningsaftalen af 14. juli 2009, at lejemålet er uopsigeligt fra udlejers side i 5 år.

I december 2010 har klageren malet vægflader, udskiftet loftbelysning og tæppebelægning samt foretaget nedtagning af ikke bærende væg. Klageren har fratrukket det fulde beløb for udførte arbejder stort 118.000 kr. Arbejdet blev udført af [virksomhed2] og er faktureret den 6. december 2010.

Klageren har samtidig foretaget fradrag på 130.000 kr. under henvisning til, at beløbet blev overført til klagerens bror [person2] for erhvervsmæssig assistance. Broderen driver enkeltmandsvirksomheden [virksomhed1] v/[person2].

Det fremgår af resultatopgørelsen i årsrapport for 2010 i klagerens virksomhed, at beløbet på 130.000 kr. er specificeret som ”sekundære omkostninger” under afsnit ”sekundære poster”. Det fremgår ligeledes af resultatopgørelsen i årsrapport for 2010 i broderens virksomhed, at beløbet på 130.000 kr. er specificeret som ”sekundære indtægter” under ”sekundærer poster”.

Årets resultat i klagerens virksomhed andrager herefter 456.264 kr., og årets resultat i broderens virksomhed udgør herefter 344.931 kr.

Det fremgår af broderens årsopgørelse for 2010, at drift af virksomheden udgør hans eneste indtægtskilde.

Der foreligger ikke faktura på 130.000 kr. for leverede ydelser fra klagerens til broderens virksomhed, ligesom der ikke foreligger dokumentation for pengeoverførsel i form af udskrift fra de to virksomhedens driftskonti. Det er oplyst af klagerens repræsentant, at brødrene har fælles privatøkonomi.

SKATs afgørelse

I den påklagede afgørelse har SKAT godkendt afskrivninger på 4.720 kr. efter afskrivningslovens §§39 og 17 og restbeløbet på 113.280 kr. til afskrivning i følgende år med samme sats:

”Det fremgår af det fratrukne bilag, at der er tale om renovering og istandsættelse af gulve, vægge, lofter i virksomheden, der er anskaffet kort tid forinden. Det er Skats opfattelse, at der er tale om forbedringer/renovering/ombygning af lejede lokaler og ikke vedligeholdelse, der ikke bringer lokalerne i bedre stand end ved overtagelsen. Beløbets størrelse og arbejdets art i nyerhvervede lokaler taler for, at der ikke kun er tale om almindelig vedligeholdelse.

Vi har ikke modtaget den udbedte lejekontrakt, hvorfor vi har betragtet lejemålet som værende uopsigeligt fra udlejers side og dermed omfattet af § 39 sidste punktum, hvorefter der alene kan afskrives efter Afskrivningslovens § 17 med 4 %.

Kommentarer til din revisors mail af 29.8.2012:

Det er Skats opfattelse, at det forhold, at du har foretaget forbedringen så kort efter anskaffelsen taler for, at der er tale om forbedringer/ombygninger, idet købesummen alt andet lige anses at afspejle den tilstand forretningen var i ved anskaffelsen i 2009.

Derfor anses udgiften ikke at vedrøre vedligeholdelse, idet en sådan udgift normalt dækker slid i egen ejerperiode.”

Desuden har Skat ikke godkendt fradrag efter statsskattelovens § 6 for 130.000 kr., idet det bliver lagt til grund, at udgiften ikke er dokumenteret:

”Der foreligger ingen postering på bankkonti, der underbygger, at en betaling af beløbet skulle være sket. På mødet d. 22.5.2012 forklarede du, at det var overførsel til din brors [virksomhed1], der er beliggende på [adresse2] i [by2]. Beløbet er betaling for, at I hjælper hinanden med blandt andet udlån af personale. Du oplyste endvidere, at dokumentation for forholdet ligger i det materiale, vi fik udleveret og tog med tilbage.

Det bemærkes, at der ikke foreligger en egentlig opgørelse over, hvordan man er kommet frem til netop det beløb.

Det kan dog konstateres, at beløbet fragår i den personlige indkomst, hvor der betales topskat, hvorfor der er en samlet besparelse på 19.500 kr., idet beløbet kan indeholdes i din brors indkomst, der er under bundgrænsen for beregning af topskat.

Der foreligger ikke nogen dokumentation for udgiften, hverken i form af bilag eller betaling, hvorfor udgiften ikke anses at være afholdt for at sikre, erhverve eller vedligeholde din indkomst som betingelse for fradrag efter Statsskattelovens § 6 a.

Kommentarer til din revisors mail af 29.8.2012:

Skat har tidligere anmodet om indsendelse af diverse materiale, der kunne sandsynliggøre, at der er sket en overførsel af det fratrukne beløb. Der er blandt andet ikke modtaget kontospecifikationer vedrørende bank, hvilket indikerer, at der aldrig har fundet en egentlig betaling af det hævdede beløb sted.

Det fremgår videre af vores tidligere skrivelser, at der ikke foreligger fornøden dokumentation, blandt andet efterspørges bilag og dokumentation for betaling af beløbet. Det må antages, at såfremt sådanne dokumentationer eksisterede, ville disse foreligge på nuværende tidspunkt.

Det forhold, at en anden person har indtægtsført beløbet, medfører efter Skats opfattelse ikke automatisk fradragsret, idet der ikke uden videre bare kan flyttes rundt på posteringer, uden at der ligger egentlige handlinger til grund.

Det bemærkes videre, at du overfor Skat telefonisk har oplyst, at betaling også er sket med varekøb?”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har fremsat principal påstand om, at den samlede udgift på 118.000 kr. til vedligeholdelse af lokaler kan fradrages i indkomståret 2010. Subsidiært accepteres fordeling af udgiften mellem en andel til straksfradrag og en andel til afskrivning med afskrivningssats på 20 % årligt over 5 år, da der er tale om et tidsbegrænset 5 årigt lejemål.

Til støtte herfor har repræsentanten anført, at klagerens maling af vægflader, udskiftning af loftbelysning og tæppebelægning blev foretaget halvandet år efter virksomhedens start og sådanne arbejder ikke sætter lokalerne i en væsentlig bedre stand end ved overtagelsen. Nedtagning af ikke bærende væg kan derimod betragtes som en ændring af lokalernes indretning, men udgifter til disse arbejder udgør kun en mindre del af regningen på 118.000 kr.

Vedrørende fradrag af 130.000 kr. har klagerens repræsentant fremsat påstand om, at udgiften til erhvervsmæssig assistance er fradragsberettiget. Det er subsidiært gjort gældende, at modtageren af ydelsen ikke skal beskattes deraf.

Til støtte herfor har repræsentanten anført, at virksomhedens betaling for erhvervsmæssige assistance udefra er fradragsberettiget. Samtidig anfører repræsentanten, at der er tale om to forretninger, der drives i fællesskab af to samboende brødre med fælles privatøkonomi, hvor storebror assisterer sin lillebror i et omfang, der i år 2010 er ansat til en værdi af 130.000 kr.

Landsskatterettens afgørelse

Udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, herunder ordinære afskrivninger, kan fradrages. Det følger af statsskattelovens § 6, litra a. Der skal foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten. Dette kræver, dels at udgiftsafholdelsen ligger inden for de naturlige rammer af virksomheden, dels at udgiften ikke kan karakteriseres som en privatudgift, som er indkomstopgørelsen uvedkommende.

Udgifter til vedligeholdelse af den skattepligtiges ejendele, hvis udbytte beregnes som indkomst, kan fradrages. Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra e. Udgifter til forbedring af de samme ejendele er imidlertid ikke fradragsberettigede.

Af afskrivningslovens § 39 fremgår, at udgifter til ombygning, forbedring eller indretning af lejede lokaler, der anvendes erhvervsmæssigt til andet formål end beboelse, kan afskrives med indtil 20 % årligt. Hvis lejemålet er uopsigeligt fra udlejers side i en forud fastsat periode, kan den årlige afskrivning ikke overstige et beløb svarende til, at afskrivning sker med lige store årlige beløb over uopsigelighedsperioden.

Klagerens udgifter til maling af vægflader, udskiftning af loftbelysning og tæppebelægning udgør vedligeholdelsesudgifter. Der er herved lagt vægt på, at arbejdet blev foretaget halvandet år efter virksomhedens start, og at sådanne arbejder ikke sætter lokalerne i en væsentlig bedre stand end ved overtagelsen.

Klagerens udgifter til nedtagning af en ikke bærende væg udgør en ændring af indretningen, der må anses som en egentlig ombygning. Denne del af udgiften er derfor afskrivningsberettiget efter afskrivningslovens § 39.

Klagerens repræsentant har anført, at nedtagningen kun udgør en mindre del af arbejdet. Den fremlagte faktura indeholder dog ikke en nærmere prisspecifikation, der kan danne grundlag for en fordeling af udgiften mellem vedligeholdelse og ombygning. Efter en konkret vurdering kan den samlede udgift på 118.000 kr. fordeles med 50 % som fradrag for vedligeholdelse og med 50 % som ombygning.

Udgiften til ombygning på 59.000 kr. kan afskrives med indtil 20 % årligt. Den årlige afskrivning kan dog ikke overstige et beløb svarende til, at afskrivning sker med lige store årlige beløb over den 5 årige lejeperiode. Afskrivning i indkomståret 2010 kan dermed ske med maksimalt 11.800 kr.

Den påklagede afgørelse ændres på dette punkt.

Klageren har ikke løftet bevisbyrden for, at udgiften til erhvervsmæssig assistance på 130.000 udgør en driftsudgift, der kan fradrages i henhold til statsskattelovens § 6, litra a.

Der er herved lagt vægt på, at udgiften ikke er dokumenteret med en faktura, en lønseddel eller lignende. Klageren har heller ikke dokumenteret, at udgiften rent faktisk er betalt i form af for eksempel udskrift fra overførsler mellem virksomhedernes driftskonti. Posteringerne på virksomhedernes resultatopgørelser er ikke i sig selv tilstrækkelig dokumentation.

SKATs afgørelse på dette punkt stadfæstes derfor.