Kendelse af 19-09-2016 - indlagt i TaxCons database den 21-10-2016

Landsskatterettens afgørelse

Personlig indkomst

Indkomståret 2009

Skatteankenævnet har ikke godkendt fradrag for 127.500 kr. vedrørende underskud af virksomhed, idet klageren ikke er anset for at drive erhvervsmæssig virksomhed.

Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.

Indkomståret 2010

Skatteankenævnet har ikke godkendt fradrag for 180.000 kr. vedrørende underskud af virksomhed, idet klageren ikke er anset for at drive erhvervsmæssig virksomhed.

Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.

Faktiske oplysninger

Klageren er ikke registreret med momspligtig virksomhed og har derfor intet CVR-nr.

Klagerens ægtefælle og deres datter har den 7. marts 2008 stiftet [virksomhed1] ApS. Dette selskab har drevet virksomheden [...].

Den 1. april 2008 har klageren erhvervet inventar for 390.000 kr. af [virksomhed1] ApS/[...]. Den 15. juni 2009 har klageren erhvervet yderligere inventar på 112.500 kr. fra [virksomhed1] ApS/[...].

Klageren har oplyst, at inventar med en samlet anskaffelsessum på 502.500 kr. er udlejet til [virksomhed1] ApS.

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har den 3. juli 2009 anført, at:

”...

Vi returnerer den indsendte registreringsblanket.

Vi kan ikke behandle sagen, da det ikke fremgår af blanketten, at der ønskes momsregistrering.

...”

Der er med klagen til Landsskatteretten fremsendt budget for 2009 til 2018.

Klageren har ikke selvangivet indtægter fra udlejning fra indkomstårene 2008 – 2010, men klageren har senere oplyst til SKAT, at han har oppebåret lejeindtægter på 23.000 kr. for inventaret. Men lejeindtægter ud over 8.000 kr. er efter det oplyste aldrig modtaget af klageren. Der er efter det oplyste solgt inventar for 45.000 kr. i indkomståret 2009 og for 150.000 kr. i indkomståret 2010.

Der er i indkomstårene 2009 og 2010 selvangivet fradrag for tab og afskrivninger på henholdsvis 127.500 kr. og 180.000 kr. Ifølge klageren var der en omsætning på 8.000 kr. i indkomståret 2009, som er selvangivet via reducerede afskrivninger.

Klageren har oplyst, at virksomheden ophørte i indkomståret 2010.

[virksomhed1] er primo 2010 ophørt med at drive virksomhed og er konkursbehandlet i indkomståret 2011. Det fremgår af cirkulæreskrivelse nr. 3 fra konkursboets kurator, at det er klageren, som har været revisor i [virksomhed1] ApS.

Klageren har ikke selvangivet indtægter fra udlejning for indkomstårene 2008 – 2010.

SKAT har udsendt forslag til afgørelse den 8. december 2011 med indsigelsesfrist den 2. januar 2012.

Klageren fremsendte indsigelse, som SKAT har modtaget den 12. december 2011. Følgende fremgår bl.a. af indsigelsen:

”...

Jeg kan selvfølgelig ikke tiltræde forslaget til skatteændring for 2009 og 2010, og idet jeg mener hermed, at have dokumenteret, ”hvorfor” i sagen og, at tabet desværre er en realitet. Vi havde gerne set det gå anderledes, men private forhøjelser i 3 tøjbutikker, ”aldrig i livet”.

...”

SKAT traf den 14. december 2011 afgørelse i sagen.

Klageren har fremlagt kopi af sin mail til SKAT af 16. december 2011:

”Til [...@...dk]

Til SKAT

Jeg vedhæfter min forberedte kladde til Skatteankenævnet, og anmoder samtidigt om at SKAT, afventer opkrævning af skatten.

Kladden fremsendes straks.

Yderligere anmodes venligst om at fremsendte sagsdokumentaion sendes retur, for fremsendelse til skatteankenævnet.

På forhånd tak

[person1]”

Skatteankenævnets afgørelse

Formalitet

Der er givet en rimelig frist til indsigelse på næsten 1 måned, og der er efter klagerens indsigelse ikke modtaget yderligere fra klageren, ligesom der intet er i indsigelsen, som kan indikere dette. Der er taget stilling til indsigelsen, hvilket også fremgår af afgørelsen.

Der foreligger således ikke en fejl i SKATs sagsbehandling, jf. TfS 1995, 605 LSR. En konkret væsentlighedsvurdering vil heller ikke kunne føre til afgørelsens ugyldighed, jf. SKM2003.273.BR.

SKATs afgørelse er derfor ikke ugyldig.

Realitet

Udgangspunktet for opgørelsen af den skattepligtige indkomst er statsskattelovens §§ 4 – 6.

Bedømmelsen af, om en virksomhed er erhvervsmæssigt drevet, skal foretages ud fra en samlet konkret bedømmelse af virksomheden, hvori alle relevante forhold skal inddrages. De relevante momenter, der er lagt vægt på ved bedømmelsen af, om klagerens virksomhed er anset for erhvervsmæssigt drevet, er bl.a., at der ikke er medregnet omsætning, at der ikke er en rimelig forrentning af den investerede kapital på 502.500 kr., at der ikke er udarbejdet budgetter eller er foretaget undersøgelser af lønsomheden/udsigten til rentabel drift af virksomheden.

På grundlag heraf har klagerens virksomhed ikke opfyldt de skatteretlige kriterier for, at der ved indkomstopgørelsen kan foretages fradrag for underskud i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, jf. også LSRM 1981, 5, SKM2009.183.BR og Ligningsvejledningen 2011-1, afsnit E.A.1.2.2.

SKATs udtalelse

Afgørelsen er indstillet stadfæstet.

Arrangementet med udlejningsvirksomheden har udelukkende været sat i værk for at give økonomisk støtte til ægtefælles og datterens selskab. Inventaret har været stillet vederlagsfrit til rådighed for ægtefælles og datterens selskab, da der hverken er betalt eller selvangivet lejeindtægter i virksomhedens forløb. Virksomheden er således ikke erhvervsmæssigt drevet og er dermed omfattet af afskrivningsloven.

Klagerens opfattelse

Principalt er der fremsat påstand, at skatteansættelsen for klagerens virksomhed i indkomstårene 2009 og 2010 skal være henholdsvis 127.500 kr. og 180.000 kr. Subsidiært er der fremsat påstand om, at SKATs afgørelse er ugyldig i henhold til skatteforvaltningslovens § 20, stk. 2.

Til støtte for den principale påstand er det bl.a. gjort gældende, at der forelå en erhvervsmæssig virksomhed i indkomstårene 2009 og 2010, hvorfor klageren er berettiget til fradrag for selvangivne underskud i indkomstårene 2009 og 2010 på henholdsvis 127.500 kr. og 180.000 kr.

Klagerens virksomhed har haft følgende aktiviteter:

Det afgørende i forhold til, om en virksomhed kan klassificeres som en erhvervsmæssig virksomhed, er, at hensigten har været at opnå økonomisk gevinst. Det afgørende er, at formålet med virksomheden skal være at opnå fortjeneste. Det er således hensigten og formålet, der må være det afgørende kriterium. Selv om hensigten altid har været at opnå en fortjeneste, så er dette ikke ensbetydende med, at fortjenesten bliver en realitet. Det kan der være mange årsager til, herunder f.eks. finanskrisen, kunder der ikke betaler den pris, man havde forventet for varen m.v. Regnskabstal fra ikke-interesseforbunden tredjemand har bekræftet disse tal.

Der var selvangivet omsætning, men det var blot via reducerede afskrivninger. Der var således en omsætning på 8.000 kr. i indkomståret 2009. Desuden har [virksomhed1] ApS et tilgodehavende på 15.000 kr.

Klageren har fremlagt budgetter, inden virksomheden blev påbegyndt. Klageren var klar over, at investeringen var usikker og behæftet med risiko. Klageren troede på, at investeringen kunne lykkes, og at det forventede afkast kunne nås inden for en årrække. Nogle investeringer er mere langsigtede end andre. Planen for virksomheden var således klar, men forudsætningerne bristede.

Klageren har aldrig indgået i ejerkredsen i [virksomhed1], og der var ikke krav om momsregistrering på grund af omsætningens størrelse.

En virksomhed kan anses for erhvervsmæssig, hvis den har en vis minimumsstørrelse, jf. Ligningsvejledningen, afsnit E.A.1.2.2.

Til støtte for den subsidiære påstand er bl.a. gjort gældende, at hvis en myndighed træffer afgørelsen inden udløbet af en frist, der er fastsat til borger til at fremsætte bemærkninger, vil det normalt medføre ugyldighed, jf. TfS 1995, 605 LSR. Det fremgår samtidigt af forarbejderne til lov nr. 381 af 2. juni 1999, jf. lovforslag L 1992 af 4. marts 1999, at skattemyndigheden skal give den skattepligtige frist til at udtale sig over den varslede, påtænkte skatteansættelse.

I nærværende sag er det således, at SKAT har truffet afgørelse i sagen blot 6 dage, efter at agterskrivelsen er udskrevet, på trods af at der er fremsat frist i agterskrivelsen til den 2. januar 2012. SKAT har således truffet afgørelse i sagen 19 dage, førend den i agterskrivelsen anførte frist er udløbet. SKM2003.273 HR er ikke sammenlignelig med denne sag.

Klageren har fremsendt supplerende indlæg den 13. maj 2016, som følger:

”(...)Formalitetsfejl, jf. side 1 af 2 j.nr. 16-0557076:

Jeg må fastholde at der er formalitetsfejl, idet min korrespondance til SKAT´s sagsbehandler fremsendt til uddybning af mine holdninger er fremsendt til mail [...@...dk] den 16. december, altså efter modtagelse af afgørelse, afklaret af [person2] indenfor indenfor 6 dage, på trods at være stillet i udsigt at have frist til primo januar. Jeg har ikke kunnet få oplysning fra skatteankestyrelsen om denne korrespondance er medvurderet i styrelsens vurdering af sagen. Skrivelsen findes tilsyneladende ikke, men jeg har en kopi hvoraf fremgår at jeg har vedhæftet min forberedte kladde til Skatteankenævnet, (der efterfølgende er yderligere strammet op, i samråd med rådgiver) til [person2]s orientering og vurdering, jeg har indgen respons i sagen fra [person2], denne havde jo afgjort sagen på 6 dage inkl. tid for postomdeling. Jeg må derfor fastholde at jeg havde et ønske om yderligere dialog og har reageret indenfor ASAP tid overfor [person2]. I sagen foreligger ingen mundlig korrespondance med nævnte overhovedet, der ligeledes ikke efterspørger regnskaber m.v. til yderligere for sagen. Sagen var jo afgjort fra SKAT. Jeg havde ingen mulighed for at trække på sagkyndig i sagen, men har ASAP tilkendegivet at dialogen skulle fortsætte mod afklaring frem til primo januar, jeg er i sagen afvist hertil efter 6 dage af SKAT.

Jeg kan fremlægge dateret mail i forhold til ovenstående, og må derfor fastholde at sagen ikke oplyses korrekt af SKAT, til formalitets bedømmelse i Skattestyrelsen.

Skatteankestyrelsens sagsfremstilling på basis af SKAT, giver anledning til yderligere kommentarer:

SKAT udtaler i sagen J. nr. 16-0557076 den 9 maj til Skatteankestyrelsen følgende at fremhæve:

Vedr. Formalitet side 1 af 2 ” klager har ikke i sin indsigelse oplyst SKAT at den fremsendte indsigelse var foreløbig eller ikke udtømmende” jeg har den 16 december 2011 tilskrevet [person2] at der foreligger ” udkast” til skatteankenævnet” fremsendt til [person2] for bedømmelse og dialog, men sagen var afgjort allerede. Jeg har derfor fremsendt til sagen at denne stod åben og i sagens natur kunne der komme yderligere til sagen, fra sekundær hånd. Men det var afgjort og der var ikke dialog fra tidspunktet fra afgørelsen fra [person2].

Vedr. Realitet side 1 af 2 næstsidste afsnit: Der anvendes i fremstillingen fra SKAT udtrykket ”ikke registreret virksomhed” Det må jeg anfægte idet virksomheden er registreret under mit CPR og selvangivet som virksomhed med (begyndende i 2009, som man kan, desværre skattemæssige) underskud, fremkommet ved afskrivninger, altså ingen negativ rentabilitet fra store renteudgifter eller øvrige omkostninger m.v., nej alene skattemæssige afskrivninger. I 2009 og 2010, hvor den beskeden KALKULEREDE leje er indtægtsført/modregnet. SKAT fremfører at der i virksomhedens periode på intet tidspunkt har været overskud. Men derimod betydelige underskud. Som virksomhedens ejer må jeg fremføre at disse underskud er reguleret legale i afskrivningsloven, og intet har med rentabilitet at gøre i denne sag. Der kan således ikke ud fra SKAT´s betragtning af underskud udledes/ afgøres driftsmæssig og økonomisk intensitet,og afskrivning er mig bekendt en mellemregning til aktivet er nedslidt eller solgt, hvorved der udløses skat på genvinding evt.

Virksomheden er ikke gældssat til bank eller anden partner, og virksomheden følger det kalkulerede ”såkaldte” driftsmæssige forventelige resultat, jf. uopsigelig åremåls lejekontrakt med Handelsselskabet (ApS) form.

Virksomheden har positivt kapitalafkastgrundlag på trods af skatteregulerede afskrivninger, dikteret at virksomhedens robusthed fra start.

”Driftsmæssig intensitet”, hvorledes måles det så!, jeg forstår at SKAT bedømmer denne virksomheds driftsmæssige intensitet på hvilke muligheder der tilbydes (ikke i driftsøkonomiske betragtninger) men alene i skattemæssige afskrivninger selvangivet i perioden, der er ganske betydelige med udsigt til markant aftagende profil i forhold til inventarets driftsmæssige afskrivnings/nedslidningstid. Jeg bliver mismodig at den intimiderende sammenblanding af SKAT´s afskrivningstilbud (altså samfundets tilskyndelse til hurtig afskrivning) og det der sker i den driftsøkonomiske verden for butiksinventar, der er ingen butiksejere der investerer i inventar til ugunst for balancen, det lader man leasingselskaber eller som min virksomhed at kæmpe med. I et skattemæssigt butiksregnskab ville der straks opstå en insolvent situation.

At virksomheden ikke anses drevet erhvervsmæssigt, har jeg forstået, men at anse butiksinventar på ca. 0,5 mio. kr. for at være en privat sag, må af mig opfattes som noget af det mest groteske jeg endnu har oplevet. At udtrykke at det er private udgifter overstiger desværre fortsat min fatteevne, og havde jeg vidst samfundets indstilling til disse transaktioner, var de aldrig foretaget, og hvor er ligevægten skattemæssigt imellem køber og sælger i dette!

Virksomheden havde ikke udsigt til at give overskud:, ja det var jo også tanken fra starten at her skulle bare selvangives underskud ikk !!!!. Igen en efterrationalisering af karat i sagens udlægning fra SKAT. Alle andre end SKAT kan da formentlig sige sig selv at man ikke smider en halv million ud af vinduet, beskattede penge fra en forudgående 10 årig periode, alle år med positiv drift fra selvstændig virksomhed med momsregistrering.

Afsluttende på side 2/2 udtrykker hr. [person3] ”anses udgifter afholdt til køb af inventar, som PRIVATE”, hvad med salget af inventaret og hvad med udlejningen! Alt i alt en meget snæver argumentation, ved at udelade aktiviteter i argumentationen. Måske hører min erhvervsmæssige aktivitet ikke ind under afskrivningslovens § 1. jeg kan ikke afgøre det, men havde en FORVENTNING ” om at det forholdte sig således. Hvis ikke er det altså lige så urigtigt at det skulle være ”private inventargenstande” Spørgsmålet er jo om min virksomhed skulle være i kategorien som oplyst KØB, SALG og UDLEJNING, hvor køb, salg og udlejning selvangives som OMSÆTNING, altså at aktiviteten ikke kan betragtes som hørende under afskrivningsloven men bedømmes på omsætningsintensitet m.v.

Skatteankestyrelsens sagsfremstilling sags nr. 12-0209361 af 8 marts 2016.

Under afsnittet faktiske oplysninger fremføres i sagsfremstillingen et citat fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen af 3 juli 2009 ..... første år med skattemæssige selvangivne afskrivninger. Citatet er revet ud af en sammenhæng, hvor jeg må spørge om hvorfor jeg ulejliger mig med E & S henvendelsen. Jo det er for intet at gøre forkert i sagen. Citatet kan indikere at det var min hensigt at snyde med momsregistrering, det var det ikke, jeg kender så udmærket reglen om en omsætning under eller overstigende 50 t.kr. det var altså moms der var baggrunden for min blanketfremsendelse men alene at få et CVR. Nummer til brug for selvangivelsens tastselv registrering. Idet jeg ikke skulle være momsregistreret kunne jeg således ikke få et CVR, nr. men kunne anvende mit CPR nr. i stedet i systemet. Omkring momsregistrering er det fra start af SKAT [by1] i 2008, bekræftet at momsberigtigelse ikke skal finde sted ved køb og salg af hele butikkers inventar, altså virksomhedsoverdragelser hvor hele inventardelen købes sælges. Det har jeg holdt mig til og det følger også af momslovens § paragraffer om dette, det virker ikke som at SKAT er bekendt med dette i deres fremstilling af sagen. Men det er altså undersøgt af undertegnede og inventarsælger i 2008. der under protest måtte afstå fra at modtage moms, meget irriterende for inventarsælger. Dette princip er fastholdt ved køb og ved salg opgjort pr. butik når der var tale om 100 % overdragelse, hvilket jeg mener er korrekt momslovgivningsmæssigt. Virksomheden er derfor og kun derfor uden CVR. Nr. jf. momslovens § 14 (deromkring).

Side 2/6 afsnit 5 ... ”revisor”:

Jeg har ikke været revisor i Handelsselskabet af 7 marts, men alene deltaget med ægtefællerådgivning. Jeg kan i modsætning til oplysningen fra cirkulæreskrivelsen oplyse at min datter er i besiddelse af økonomisk indsigt som mini MBA m.v. og alle transaktioner i selskabet foregik på leaset navision program af hende, sammenhængende de 3 butikker til fælles balance afstemning fra butikkernes lukkede kasseregistrering, længere er den insinuerende oplysning ikke. Selskabet var daværende via advokat registreret uden revisorpligt i øvrigt til oplysning. Jeg har foreholdt cirkulæreadvokaten at det ikke er korrekt hvad han udtrykker overfor skatteankestyrelsen i min sag, og bedt om et dementi uden held. Min familie var jo i en konfrontation med nævnte advokat omkring boopgørelsen, så der blev anvendt alle midler, idet boopgørelsen kunne anfægtes desværre.

Side 3/6 SKAT´s udtalelse:

”Arrangementet med udlejningsvirksomheden har udelukkende været sat i værk osv... ” SKAT tilsidesætter uopsigelig lejeperiode (kontrakt) med selskabet uden videre! Der er selvangivet lejeindtægter/lejeudgifter i min og selskabets regnskaber. Dette er fremsendt med udskrift (dokumentation) fra bogføring i selskabet. Meningen med denne virksomhedsstruktur havde som tidligere oplyst mindst 3 personlige årsager.

Side 3/6 ”Klagerens virksomhed har haft følgende aktiviteter:”

Som det fremgår af SKAT´s egen formulering er der tale om aktiviteter, jeg må omformuler udtrykket til regulær virksomhedsomsætning, der langt overstiger, hvad SKAT giver udtryk for i fokusering på lejen alene.

Side 4/6 andet afsnit, det må være et skyldigt beløb på 15.000 kr.må jeg bemærke.

Sammenfatning:

Min rådgiver i sagen, mener nu i forløbet in mente jeg vil tabe sagen, hvilket er meget sympatisk efter det oplyste er der jo en, ja jeg vil kalde det omsætning med denne part også.

Hele sagen fremstår for mig ubegribelig, jeg har søgt vejledning ved SKAT, Advokat og Bank, som det sig bør i forretning, alligevel er der udsigt til et for mig betydeligt tab både økonomisk og menneskeligt.

Jeg forventer derfor fortsat at min virksomhed anerkendes drevet forsvarligt jf. oplysninger, men med det uforudsigelige at jeg ikke kunne undgå 2008 problemerne, helt på linje med min øvrige familie.

Jeg må derfor fastholde at der er:

En betydelig omsætning af inventar i virksomheden over perioden, såvel som aftalt leje deraf.

En driftsmæssig intensitet er konstateret til stede omsætningsmæssigt, i forhold til virksomhedens idegrundlag, senest på 3 singulære butikker.

En tabsbegrænsning der er betydelig højere (ca. 60 %) end det der ofte ses i leasing sammenhæng når kontrakterne svigter.

Afleveret driftbudgetter til Skatteankenævnet og i klagen til landsskatteretten, på trods af påstand om, at det er der ikke!

Berettiget tvivl om hvor virksomheden skal placeres skatteteknisk, men at det er erhvervsmæssig virksomhed.

Primært fastholdes fradragene som selvangivet.

Primært fastholdes at der er formalitetsproblemer.

Sekundært begæres fradragene behandlet efter reglerne for negativ kapitalindkomst eller ligestilles til fradrag som tabt anpartskapital, på linje med hvad der er sket i forhold til min øvrige familie med anpartstab relaterende til denne aktivitet.

Ovenstående fastholdes i forhold til indkomstårene 2008, 2009, 2010 og 2011., hvorfor 2008, jo hvis der anderkendes at der er burde have været selvangivet på anden vis gældende fra virksomhedsstart 1/3-2008.

Afslutningsvis anmodes som indledningsvis om retsmøde i sagerne ikke mindst på baggrund af den i min optik vanskeligt forståelige formalitetsproblematik, min rådgivers holdning, og selvfølgelig sagens til nu vurderede forløb.

Jeg vedlægger mail af 16 december 2011 kl. 21.05 til sagens formalitetsproblematik. (...)”

Landsskatterettens afgørelse

Formalitet

Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 20, stk. 2, at den selvangivelsespligtige m.v. samtidig skal underrettes om, at afgørelsen vil blive truffet som varslet, medmindre den pågældende over for SKAT fremkommer med en begrundet skriftlig eller mundtlig udtalelse imod afgørelsen inden for en nærmere angivet frist, der ikke uden den pågældendes samtykke kan være på mindre end 15 dage regnet fra skrivelsens datering, medmindre en anden frist er bestemt i lovgivningen. Har den selvangivelsespligtige m.v. ikke udtalt sig inden fristens udløb, kan afgørelsen træffes som varslet uden yderligere underretning.

Klageren er inden for det af SKAT anførte varsel på over 15 dage fremkommet med en indsigelse i indkomståret 2011, og klageren har ikke oplyst til SKAT, at denne indsigelse eksempelvis var foreløbig eller ikke-udtømmende.

Klageren har henvist til sin e-mail af 16. december 2011 til SKATs sagsbehandler. Om denne bemærkes, at henvendelsen ikke fremstår som en egentlig indsigelse til SKAT, som klageren ønsker, at SKAT tager stilling til. Henvendelsen fremstår som en orientering til SKAT om et udkast til en klage til skatteankenævnet, og klageren beder også SKAT om at returnere sagsmateriale, så han kan sende det til ankenævnet.

Derfor har SKAT ikke begået en fejl ved sin sagsbehandling, og afgørelsen er ikke ugyldig.

Realitet

Udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Udgiften skal være direkte knyttet til indkomsten, og den skal ligge inden for virksomhedens naturlige rammer. Private udgifter kan ikke fradrages. Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 2.

I virksomheder, der ikke er erhvervsmæssige, kan der alene foretages fradrag for de udgifter, der har været forbundet med indkomsterhvervelsen (nettoindkomstprincippet). Underskud af ikke erhvervsmæssig virksomhed kan ikke fradrages i anden indkomst.

Bedømmelsen af, om en virksomhed kan anses for erhvervsmæssig, foretages ud fra en samlet konkret vurdering af virksomheden, hvori alle relevante forhold skal inddrages. Efter praksis indgår det med en betydelig vægt, om virksomheden kan anses for etableret og drevet med udsigt til at opnå en rimelig fortjeneste, det vil sige er indrettet med henblik på en systematisk indkomsterhvervelse.

Dette fremgår af Højesterets dom af 4. november 1999, som er offentliggjort i TfS 1999, 863, og af Højesterets dom af 2. februar 2007, som er offentliggjort i SKM 2007.107.

I Højesterets dom af 2. februar 2007 havde der i de foreliggende år været en beskeden omsætning og negative driftsresultater, og da der heller ikke var udsigt til, at virksomheden fremover ville give en rimelig fortjeneste, tiltrådte Højesteret, at virksomheden ikke var erhvervsmæssigt drevet, hvorfor underskuddet ikke var fradragsberettiget.

Virksomheden skal derfor over en længere periode give overskud eller have udsigt til at give overskud på den primære drift, således at der er mulighed for forretning af fremmedkapital og den investerede egenkapital samt en rimelig driftsherreløn.

Landsskatteretten finder, at klagerens virksomhed ikke er erhvervsmæssig.

Der er ved afgørelsen bl.a. lagt på, at klagerens virksomhed på intet tidspunkt i sin oplyste levetid i indkomstårene 2008 - 2010 har haft overskud, men derimod betydelige underskud, at virksomheden eneste samhandel har været med et selskab med familiemæssig tilknytning, og at der på intet tidspunkt har været udsigt til, at virksomheden skulle blive overskudsgivende.

De selvangivne underskud er således ikke fradragsberettigede.

Fradrag for tabt anpartskapital kan ikke godkendes, da der ikke er tale om anpartskapital. Der er endvidere ikke hjemmel til at give fradrag som negativ kapitalindkomst. Der kan herefter ikke gives medhold i klagerens sekundære påstand.

Skatteankenævnets afgørelse stadfæstes herefter.