Kendelse af 15-09-2014 - indlagt i TaxCons database den 01-11-2014
Klagepunkt Indkomståret 2010 | SKATs afgørelse | Jeres opfattelse | Landsskatterettens afgørelse |
Sambeskatningsindkomst fra [virksomhed1] ApS | 2.290.518 kr. | 0 kr. | 2.290.518 kr. |
Sambeskatningsindkomst fra [virksomhed2] ApS | 650.000 kr. | 842.410 kr. | 842.410 kr. |
Sambeskatningsindkomst fra [virksomhed3] ApS | 0 kr. | 182.773 kr. | 182.773 kr. |
SKAT har indkaldt regnskabsmateriale for Jeres sambeskattede selskaber for en gennemgang af indkomsten, som er selvangivet for sambeskatningen for indkomståret 2010.
Sambeskatningen vedrører følgende selskaber:
Moderselskabet, [virksomhed4] ApS, CVR-nr. [...1]
[virksomhed2] ApS, CVR-nr. [...2]
[virksomhed3] ApS, CVR-nr. [...3]
[virksomhed1] ApS, CVR-nr. [...4]
Jeres aktivitet er at være moderselskab for dattervirksomheder, der driver restaurationsvirksomhed samt finansiel virksomhed. Der er ingen aktivitet i indkomståret 2010 ud over resultat af dattervirksomhed med 560.860 kr.
[virksomhed2] ApS’ aktivitet består i restaurationsvirksomhed samt finansiel virksomhed. Selskabet har solgt aktiviteterne i indkomståret 2010.
[virksomhed3] ApS’ aktivitet består i at drive investeringsvirksomhed samt finansiel virksomhed.
[virksomhed1] ApS har forskudt regnskabsperiode fra 01-07-2009 til 30-06-2010. Selskabet driver restaurationsvirksomhed samt finansiel virksomhed og anden virksomhed i forbindelse hermed.
Det er anført i regnskabet, at I fremover alene vil have renteindtægter fra salg af virksomheden og ønsker at købe ny aktivitet indenfor restaurationsbranchen.
I har i indkomståret solgt Jeres aktiviteter, herunder indretning af lejede lokaler, maskiner og inventar, og har i den forbindelse modtaget pantebreve. Ifølge note 2 i regnskabet er der tale om oprindeligt anskaffet goodwill og betydelige værdier af indretning af lokaler og driftsmidler.
SKAT har indkaldt en del regnskabsmateriale hos selskaberne og deres revisor, som har oplyst, at han ikke længere repræsenterede selskaberne. SKAT har herefter flere gange forgæves forsøgt at kontakte Jeres hovedanpartshaver telefonisk og pr. brev.
Den 13. juni 2012 blev SKAT kontaktet af selskabernes nye revisor, [person1], der oplyste, at han ikke kunne få udleveret materiale fra den tidligere revisor.
Da SKAT fortsat ikke modtog materialet, blev der den 2. juli 2012 udsendt varsling om skønsmæssig ændring af selskabernes sambeskatningsindkomst.
[virksomhed1] ApS (nu [virksomhed5] ApS)
SKAT har ændret selskabets skattepligtige indkomst således:
Tekst | Beløb |
Regnskabsmæssigt resultat ifølge regnskab | -978.220 kr. |
Regnskabsmæssige driftsafskrivninger, der ikke kan fragå | 268.738 kr. |
Årets forøgelse af pantebrevsbeholdning 3.825.455 kr. skønsmæssigt ansat til 80 pct. og nedrundet | 3.000.000 kr. |
Ændret skattepligtig indkomst | 2.290.518 kr. |
Ifølge selskabets balance er pantebrevsbeholdningen ændret fra 1.821.891 kr. til 5.647.346 kr.
[virksomhed2] ApS
Ifølge selskabets regnskab for indkomståret 2010 har selskabet solgt aktiviteten, og den regnskabsmæssige avance er opgjort til 1.521.699 kr. Selskabets regnskabsmæssige resultat før skat udgør 1.696.904 kr., og selskabsskatten er afsat med 169.557 kr.
SKAT har skønsmæssigt ansat den skattepligtige indkomst på baggrund af den afsatte skat på 169.557 kr., der med en selskabsskatteprocent på 25 svarer til en skattepligtig indkomst på 678.228 kr., som er nedrundet til 650.000 kr.
[virksomhed3] ApS
SKAT har ansat resultatet for selskabet til 0 kr.
Den samlede ændring af sambeskatningsindkomsten er herefter opgjort således:
Tekst | Beløb |
Ansat sambeskatningsindkomst | 338.273 kr. |
[virksomhed4] ApS | 0 kr. |
[virksomhed1] ApS | 2.290.518 kr. |
[virksomhed2] ApS | 650.000 kr. |
[virksomhed3] ApS | 0 kr. |
Ansat skattepligtig sambeskatningsindkomst | 3.278.791 kr. |
SKAT har skønsmæssigt fastsat sambeskatningsindkomsten for selskabet til 3.278.791 kr. på baggrund af, at I og Jeres datterselskaber ikke har indsendt dokumentationsmateriale til SKAT.
Ved skønnet er der taget hensyn til foreliggende oplysninger, herunder kontrolmateriale, samt til tidligere års ansættelser og selvangivelser. Sambeskatningsindkomsten for indkomståret 2009 er ligeledes ansat skønsmæssigt.
Tidligere fremførselsberettigede underskud er anvendt i forbindelse med den skønsmæssige ansættelse for indkomståret 2009, jf. SKATs tidligere meddelelse herom af 7. marts 2012.
SKATs udtalelse til selskabets endelige klage til Landsskatteretten
Den nu selvangivne sambeskatningsopgørelse er for enkelte selskaber større end den skønsmæssige ansættelse i den påklagede kendelse. Der er opgjort følgende sambeskatningsindkomst af selskabet:
Tekst | Beløb |
[virksomhed4] ApS | 0 kr. |
[virksomhed2] ApS | 842.410 kr. |
[virksomhed1] ApS | 69.542 kr. |
[virksomhed3] ApS | 182.773 kr. |
Selvangiven sambeskatningsindkomst | 1.094.725 kr. |
Selskabet har modregnet underskud ved sambeskatningsopgørelsen. Der er tale om underskud, der allerede er anvendt ved en ikke påklaget skønsmæssig ansættelse for indkomståret 2009.
[virksomhed4] ApS
SKAT har ingen bemærkninger til den nu indsendte selvangivelse, hvor den skattepligtige indkomst er opgjort til 0 kr. Der er dog ved sambeskatningsopgørelsen modregnet tidligere underskud, som allerede er anvendt i 2009.
[virksomhed2] ApS
Regnskabet er afstemt til de skattemæssige specifikationer. Det fremgår heraf, at selskabet har frasolgt aktiviteten, og der er modtaget pantebreve for i alt 2.300.000 kr. i forbindelse med salget.
Der er fremsendt kopi af internt regnskab i form af kontooversigt med beløbsangivelser, der kan afstemmes til regnskabet. Dette erstatter de skattemæssige specifikationer i nærværende sag.
Selskabet er fremkommet til en højere skattepligtig indkomst end den skønnede på 650.000 kr., idet der er indsendt opgørelse af den skattepligtige indkomst på 842.410 kr.
SKAT har ingen bemærkninger til den nu fremsendte opgørelse.
[virksomhed3] ApS
Der er fremsendt regnskab og skattemæssige specifikationer, der kan afstemmes til regnskabet. Den påklagede skatteansættelse på 0 kr. skal ifølge det indsendte i stedet udgøre 182.773 kr.
SKAT har ingen bemærkninger til den nu fremsendte selvangivelse.
[virksomhed1] ApS
Der er ikke fremsendt opgørelse over de nødvendige skattemæssige specifikationer, men alene reguleringer af det regnskabsmæssige resultat til skattepligtig indkomst samt oversigt over skattemæssige afskrivninger.
På kontooversigten/kontoplanen/råbalancen er navnet ”[...], [adresse1]” anført. Driftsdelen af kontooversigten/kontoplanen/råbalancen kan afstemmes til regnskabet, men ikke statusdelen med aktiver og passiver.
Regulering af datterselskabsresultat på 1.527.347 kr. kan ikke ses på kontoudtogene.
Der er bortkonteret på involverede konti som følge af salg af virksomhed og salg af aktier. Dette er ikke dokumenteret som udbedt i materialeindkaldelsen. Kassebeholdningen på konto 6770 på 197.541 kr. den 30. juni 2010 er reguleret til 0 kr.
Der mangler udskrift af konto 6760 mellemregning med Holding på 139.050 kr. ligesom kontoudskrifter og kontooversigten ikke kan afstemmes til regnskabet på passivsiden.
Der er ikke indsendt momsafstemning, ligesom der mangler at blive indsendt en betydelig del af det regnskabsmateriale, som SKAT har indkaldt vedrørende compliance revision af selskabet.
Den påklagede ansættelse udgør 2.290.518 kr., og den skattepligtige indkomst udgør ifølge selskabets fremsendte oplysninger 69.542 kr. før underskudsfremførelse.
Der er fortsat ikke fremsendt dokumentation for afhændelse af driften, hvilket er en betydelig del af revisionshandlingerne og kontrol af regnskabets validitet. Da kontobalancerne vedrørende status ikke kan afstemmes til regnskabet, er materialet ikke anvendeligt som revisionsgrundlag.
SKAT har desuden ikke haft adgang til bilagsmaterialet, hvor der skal foretages stikprøvevis gennemgang af bilag fra de enkelte konti.
SKAT anser derfor ikke, at den fremsendte opgørelse af den skattepligtige indkomst på 69.542 kr. kan danne grundlag for en ændring af den påklagede skønsmæssige ansættelse på 2.290.518 kr.
I har fremsat påstand om, at den skattepligtige sambeskatningsindkomst for indkomståret 2010 skal nedsættes til 0.
Påstanden er beløbsmæssigt opgjort således:
Tekst | Beløb |
Ansat sambeskatningsindkomst | 3.278.791 kr. |
Nedsættes med: | |
Ansat indkomst for [virksomhed1] ApS | -2.290.518 kr. |
Ansat indkomst for [virksomhed2] ApS | -76.321 kr. |
Forhøjes med: | |
[virksomhed3] ApS | 182.773 kr. |
Sambeskatningsindkomst før modregning af underskud tidligere år | 1.094.725 kr. |
Selskabernes egne underskud fra tidligere indkomstår | -338.273 kr. |
Andre selskabers underskud fra tidligere år under sambeskatning | -756.452 kr. |
Sambeskatningsindkomst | 0 kr. |
SKAT har i deres skrivelse af 18. juli 2012 anført, at [virksomhed4] ApS ikke har indgivet selvangivelse, hvorfor SKAT har ansat den skattepligtige sambeskatningsindkomst skønsmæssigt. Dette er ikke korrekt.
Kopi af selvangivelse for indkomståret 2010 med hjælpeskema til opgørelse af sambeskatningsindkomst er vedlagt tillige med kopi af fremsendelsesbrev fra den tidligere revisor, hvoraf fremgår, at SKAT har modtaget selvangivelserne den 20. december 2010.
Den tidligere revisor har ved e-mail af 14. februar 2011 indsendt en ny opgørelse af sambeskatningsindkomsten for indkomståret 2010, hvoraf følgende fremgår:
Sambeskatningsindkomst før modregning af underskud tidligere år | 1.094.725 kr. |
Selskabernes egne underskud fra tidligere indkomstår | -338.273 kr. |
Andre selskabers underskud fra tidligere år under sambeskatning | -756.452 kr. |
Sambeskatningsindkomst | 0 kr. |
SKAT har fejlagtigt opgjort den skattepligtige indkomst for [virksomhed1] ApS således:
Tekst | Beløb |
Regnskabsmæssigt resultat ifølge regnskab | -978.220 kr. |
Regnskabsmæssige driftsafskrivninger, der ikke kan fragå | 268.738 kr. |
Årets forøgelse af pantebrevsbeholdning 3.825.455 kr. skønsmæssigt ansat til 80 pct. og nedrundet | 3.000.000 kr. |
Ændret skattepligtig indkomst | 2.290.518 kr. |
Den skattepligtige indkomst for [virksomhed1] ApS skal i stedet opgøres således:
Tekst | Beløb |
Resultat før skat ifølge årsregnskabet | 549.127 kr. |
Resultat datterselskab tilbageført | -1.527.347 kr. |
Regnskabsmæssige afskrivninger | 268.738 kr. |
Skattemæssig avance ved salg af indretning af lejede lokaler, driftsmidler m.v. | 779.024 kr. |
Skattepligtig indkomst før fradrag af underskud for tidligere år | 69.542 kr. |
Egne underskud fra tidligere år | -69.542 kr. |
Skattepligtig indkomst | 0 kr. |
I opgørelsen af den skattepligtige indkomst indgår avance ved salg af indretning af lejede lokaler, driftsmidler m.v. med 779.024 kr.
Den skattepligtige indkomst for indkomståret 2010 skal ansættes til 69.542 kr. før modregning af underskud fra tidligere indkomstår. Den af SKAT fastsatte indkomst skal dermed nedsættes med (2.360.060 kr. - 69.542 kr.) i alt 2.290.518 kr. vedrørende [virksomhed1] ApS.
[virksomhed2] ApS
SKAT har fejlagtigt opgjort selskabets skattepligtige indkomst til 650.000 kr.
Den skattepligtige indkomst skal i stedet opgøres således:
Tekst | Beløb |
Resultat før skat ifølge årsregnskabet | 1.696.904 kr. |
Ej fradragsberettiget repræsentation, 75 pct. af 480 kr. | 120 kr. |
Regnskabsmæssig avance ved salg af immaterielle aktiver tilbageføres | -1.521.699 kr. |
Skattemæssig avance ved salg af immaterielle aktiver tillægges | 667.085 kr. |
Skattepligtig indkomst før fradrag af underskud fra tidligere år | 842.410 kr. |
Egne underskud fra tidligere indkomstår | -268.731 kr. |
Skattepligtig indkomst før fradrag af andre selskabers underskud for tidligere indkomstår | -573.679 kr. |
Den skattepligtige indkomst for indkomståret 2010 skal ansættes til 842.410 kr. før modregning af underskud fra tidligere indkomstår. Den af SKAT fastsatte indkomst skal nedsættes med (918.731 kr. – 842.410 kr.) i alt 76.321 kr.
[virksomhed3] ApS
Den skattepligtige indkomst for indkomståret 2010 skal opgøres således:
Tekst | Beløb |
Resultat før skat ifølge årsregnskabet | 57.426 kr. |
Regnskabsmæssige afskrivninger tillægges | 125.347 kr. |
Skattepligtig indkomst | 182.773 kr. |
Den skattepligtige indkomst for indkomståret 2010 skal derfor forhøjes med 182.773 kr.
Skattepligtige skal selvangive deres indkomst til skattemyndighederne. Det fremgår af skattekontrollovens § 1. Erhvervsdrivende skal indgive et skattemæssigt årsregnskab i overensstemmelse med de regler, skatteministeren har fastsat. Det fremgår af skattekontrollovens § 3.
Regnskabet skal være udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab.
Kravene til regnskabet fremgår af mindstekravsbekendtgørelsen for mindre virksomheder (bekendtgørelse nr. 594 af 12. juni 2006), bogføringsloven (lovbekendtgørelse nr. 648 af 15. juni 2006) og årsregnskabsloven (lovbekendtgørelse nr. 647 af 15. juni 2006).
Hvis regnskabet ikke opfylder kravene, kan indkomsten fastsættes skønsmæssigt. Det fremgår af skattekontrollovens § 5.
Jeres regnskabsmateriale, herunder kassekladderne, er ikke indsendt til skattemyndighederne. I kan derfor ikke dokumentere eller i tilstrækkelig grad sandsynliggøre, at der er foretaget effektive, daglige kasseafstemninger.
Da kravene til regnskabsgrundlaget ikke er opfyldt, kan Jeres regnskabsmateriale ikke danne grundlag for en nøjagtig opgørelse af indkomsten. SKAT har derfor været berettiget til at tilsidesætte regnskabet og fastsætte indkomsten skønsmæssigt.
Jeres repræsentant har i sit brev til Landsskatteretten af 6. december 2012 tilkendegivet, at den samlede sambeskatningsindkomst kan opgøres til 1.094.725 kr. før modregning af underskud for tidligere år.
SKAT har på baggrund af nye oplysninger indstillet afgørelsen ændret med følgende:
Tekst | SKAT | Selskab | SKATs indstilling |
[virksomhed4] | 0 kr. | 0 kr. | 0 kr. |
[virksomhed2] ApS | 650.000 kr. | 842.410 kr. | 842.410 kr. |
[virksomhed3] ApS | 0 kr. | 182.773 kr. | 182.773 kr. |
[virksomhed1] ApS | 2.290.518 kr. | 69.542 kr. | 2.290.518 kr. |
Ændring i alt | 2.940.518 kr. | 1.094.725 kr. | 3.315.701 kr. |
Landsskatteretten kan på baggrund af den opståede enighed mellem Jer og SKAT vedrørende [virksomhed2] ApS og [virksomhed3] ApS tiltræde, at der foretages yderligere forhøjelse af sambeskatningsindkomsten med henholdsvis 192.410 kr. og 182.773 kr.
For [virksomhed1] ApS har I fortsat ikke indsendt dokumentation for sammensætningen af resultatet på 69.542 kr. Jeres repræsentant har i sit brev af 6. december 2012 opgjort dette resultat og har anført, at salgsdokumenter vedrørende salg af indretning af lejede lokaler, driftsmidler m.v. vil blive eftersendt. Dette er ikke sket.
Der mangler desuden fortsat at blive indsendt materiale, som SKAT har indkaldt i skrivelser til [virksomhed1] ApS (nu [virksomhed5] ApS), blandt andet den 6. juni 2012.
SKAT har på den baggrund været berettiget til at skønne over Jeres sambeskatningsindkomst. Det foretagne skøn er foretaget på baggrund af at pantebrevsbeholdningen i [virksomhed1] ApS er ændret fra 1.821.891 kr. til 5.647.346 kr., med i alt 3.825.455 kr. SKAT har fastsat en kursværdi heraf til 80 svarende til 3.060.364 kr., som er nedrundet til 3.000.000 kr. i forhøjelse. Sambeskatningsindkomsten udgør herefter 2.290.518 kr. for dette selskab.
Landsskatteretten anser ikke SKATs skøn for at være foretaget på et fejlagtigt grundlag eller være åbenbart urimeligt, og Landsskatteretten stadfæster derfor afgørelsen vedrørende denne del af sambeskatningsindkomsten.