Kendelse af 11-05-2016 - indlagt i TaxCons database den 06-08-2016

Faktiske oplysninger

Klageren har siden 2002 været ejer af [virksomhed1]/bageri på [adresse1], [by1], og har i slutningen af 2008 købt [virksomhed2], [adresse2], [by2]. Klageren er nu registreret med virksomheden [virksomhed3] Klageren har under hele perioden været registreret med cvr-nr. [...1], og virksomheden er drevet i personligt regi.

Ad1) Indkomståret 2007 – faktiske oplysninger angående beskatningstidspunkt

[virksomhed1] er solgt. Bageriet er ifølge salgskontrakten overdraget den 31.12.2007, og aftalen er underskrevet den 4. oktober 2007. Den 2. januar 2008 er der indsat 2.675.000 kr. på klagerens konto vedrørende salget. Det er oplyst, at nøglen er overdraget til sælger 1. januar 2008.

Af kontraktens § 6, fremgår følgende:

”Det er en betingelse for køberen, at denne kan indtræde i sælgerens sted i lejemålet om de til forretningen hørende erhvervslokaler på samme vilkår som hidtil har været gældende for sælgeren i henhold til dennes lejekontrakt dateret 10. maj 1993 inklusive 3 tillæg samt allonge af 14. januar 2012 (…)”

Af kontraktens § 14 fremgår følgende:

”Ejendomsretten til det solgte inventar og goodwill overgår først til køberen, når hele købesummen er betalt.”

Af kontraktens § 20 fremgår følgende:

”Gyldigheden af denne købekontrakt betinger:

Købekontrakten i sin helhed kan godkendes af købers advokat [person1]. Indsigelser skal ske senest 1/11-2007 ellers er kontrakten godkendt i sin helhed.

Køber opnår udlejers godkendelse som lejer i A/S eller Aps regi efter køber valg.

Såfremt ovennævnte betingelser ikke er opfyldt bortfalder nærværende købekontrakt i sin helhed og hver part svarer sine omkostninger ved indgåelse heraf.

(…)”

Ad 2) Indkomståret 2007 – faktiske oplysninger vedrørende selvangivelsesomvalg

Klageren har klaget over selvangivelsesomvalg til skatteankenævnet inden for klagefristen, sammen med de øvrige klagepunkter. Skatteankenævnet skulle have videresendt klagepunktet til Landsskatteretten, som er rette klagemyndighed i relation til selvangivelsesomvalg. Da dette ikke er sket, behandles dette klagepunkt i denne afgørelse.

SKAT har i afgørelsen af 8. juli 2011 nedsat virksomhedsindkomsten for 2008 svarende til avance ved salg af konditoriet på 1.565.344 kr., og har forhøjet virksomhedsindkomsten for 2007 med avance ved salg af konditoriet med 1.979.213 kr.

For indkomståret 2008 har klageren før SKATs ændring, selvangivet overskud af virksomhed med 561.631 kr. Efter SKATs ændring udgør resultat af virksomhed for 2008 -1.003.713 kr. Resultat af virksomhed i 2008 består dels af regnskab for [virksomhed1], og dels af regnskab for [virksomhed2]

For indkomståret 2007 har klageren før SKATs ændring, selvangivet overskud af virksomhed med 73.200 kr.. Efter SKATs ændring udgør resultat af virksomhed 2.052.413 kr. Klageren har for begge indkomstår valgt beskatning af virksomhedens resultat efter personskattelovens regler.

SKAT har i afgørelsen anført følgende vedrørende selvangivelsesomvalg.

”(…)

SKAT kan ikke imødekomme [person2]s anmodning om ændring af valg i selvangivelsen for indkomståret 2007 til virksomhedsordningen efter virksomhedsskatteloven, jf. skatteforvaltningslovens § 30, stk. 1.

SKATs begrundelse herfor er, at [person2] anses for at have afgivet urigtige oplysninger i selvangivelsen for indkomståret 2007 om overskud af virksomhed. De urigtige oplysninger kan eventuelt være strafbart forhold eller forsøg på skatteunddragelse. [person2] opfylder dermed ikke samtlige betingelser, der skal foreligge, når der anmodes om ændring af valg i selvangivelsen.”

Klagerens repræsentant har i forbindelse med sagsbehandlingen hos Skatteankestyrelsen indsendt et regnskab efter virksomhedsskatteloven. Regnskabet er udarbejdet i relation til den subsidiære påstand om omvalg. I forbindelse med bemærkninger til sagsfremstillingen, er der indsendt et nyt regnskab med specifikationer til virksomhedsordningen.

Skatteankenævnets afgørelse

Ad 1) Indkomståret 2007 – skatteankenævnets afgørelse vedrørende beskatningstidspunkt

Skatteankenævnet har stadfæstet SKATs afgørelse for så vidt angår beskatningstidspunkt for salg af [virksomhed1], således at avancen beskattes i indkomståret 2007.

Skatteankenævnet har anført følgende i afgørelsen angående beskatningstidspunkt:

”Salg af [virksomhed1].

Nævnet finder at de skattemæssige konsekvenser af en aftale om afståelse af en virksomhed indtræder i det år, hvori der er indgået en bindende aftale om overdragelsen. Dette følger af praksis nævnt ovenfor fx i SKM2006.641H. Da salgskontrakten benævner overtagelsesdagen som 31.12.2007, finder nævnet at aftalen er indgået senest ved kontraktens underskrivelse 04.10.2007, og dermed rettelig skal have skattemæssige konsekvenser i indkomståret 2007.

Nævnet stadfæster SKATs afgørelse.

(…).”

Ad 2) Indkomståret 2007 – skatteankenævnets afgørelse vedrørende selvangivelsesomvalg

Skatteankenævnet har afvist at behandle spørgsmålet om selvangivelsesomvalg, idet kompetencen til at træffe afgørelsen vedrørende skatteforvaltningslovens § 30, er henført til Landsskatteretten.

SKAT har i udtalelsen til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling, og på møde med Landsskatteretten bemærket, at der er væsentlige fejl i regnskabet efter virksomhedsskatteordningen. For at et eventuelt omvalg kan imødekommes vil det kræve at fejlene bliver tilrettet og at bogføringsmaterialet fremsendes.

Klagerens opfattelse

Ad 1 og 2) Indkomståret 2007 – vedrørende beskatningstidspunkt og selvangivelsesomvalg

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at skatteansættelsen for indkomståret 2007 nedsættes med 1.979.213 kr. Subsidiært er der nedlagt påstand om, at såfremt Landsskatteretten kommer frem til, at beskatning ved salg af [virksomhed1] flyttes til indkomstår 2007, skal der gives adgang til at foretage selvangivelsesomvalg til virksomhedsordningen i medfør af skatteforvaltningslovens § 30.

I klagen er der anført følgende angående beskatningstidspunkt:

”1. overdragelse af [virksomhed1]

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det overordnet gældende, at [person2] har godtgjort, at virksomheden blev overtaget pr. 1. januar 2008 i overensstemmelse med de involverede parters forståelse af den udarbejdede købekontrakt. Det gøres navnlig gældende, at de i aftalen indeholdte betingelser bevirker at det skattemæssige aftaletidspunkt udskydes til indkomståret 2008, hvor forretningen overtages, og købesummen betales.

(…)

Det fremgår af praksis, at det afgørende kriterium for periodisering er aftaletidspunktet, jf. bl.a. Tfs 1998.650.

Herudover er det fast antaget i praksis, at aftaletidspunktet udskydes, i det omfang den indgående aftale er behæftet med ”suspensive” betingelser.

(…)

Det gøres imidlertid gældende at de i § 20 oplistede betingelser – sammenholdt med betingelserne i §§ 6 og 14 – samlet set bevirker, at kontrakten har suspensiv karakter og således først kan anses for at være indgået i forbindelse med den fysiske overtagelse af virksomheden og betalingen af købesummen i 2008.

Det er således tale om i alt fem forskellige betingelser (seks inkl. købesummen betaling), som samlet set bevirker, at parterne ikke på tidspunktet for underskriften af aftalen den 4. oktober 2007 kunne være sikre på, at aftalen rent faktisk blev effektueret. Denne sikkerhed var først til stede i forbindelse med den endelige betaling af købesummen, hvorfor den skatteretlige periodisering ligeledes først skal ske denne dato.

Dertil kommer, at der ligeledes bør lægges vægt på parternes egen fortolkning af aftalen, hvilket bl.a. fremgår af den fremlagte erklæring, jf. bilag 11 (sælger og køber), samt er bestyrket af objektiv dokumentation i form af bogføring fra [person3], jf. bilag 9”

I klagen er anført følgende angående selvangivelsesomvalg:

”(…)

7. Nærmere om spørgsmålet vedrørende selvangivelsesomvalg.

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det gældende, at såfremt Skatteankestyrelsen måtte nå frem til, at [virksomhed1] blev afhændet i 2007 – og ikke i 2008 som selvangivet af [person2] – skal [person2] have adgang til at foretage selvangivelsesomvalg til virksomhedsordningen, idet samtlige betingelser for selvangivelsesomvalg i medfør af skatteforvaltningslovens § 30, er opfyldt.

(…)

Det fremgår af bestemmelsens forarbejder, at bestemmelsen i dagældende § 37 D i skattestyrelsesloven blev indført, ud fra en betragtning om at såfremt skattemyndighederne tilsidesætter en selvangivelse, og valget som følge heraf får uhensigtsmæssige skattemæssige virkninger for den skattepligtige, forekommer det urimeligt at fastholde den skattepligtige herpå, idet den skattepligtige ikke på tidspunktet for indgivelsen af selvangivelsen kunne forudse de skattemæssige konsekvenser af valget.

Som anført ovenfor er det bl.a. en betingelse for tilladelse til selvangivelsesomvalg, at det tidligere trufne valg som følge af myndighedernes korrektion eller ændring af skatteansættelsen ikke har de skattemæssige virkninger, der var forudsat, da valget blev truffet, og at den skattepligtige kan godtgøre, at det vil have økonomiske konsekvenser, såfremt valget opretholdes.

For så vidt angår nærværende sag har [person2] selvangivet i overensstemmelse med det, der blev aftalt, imellem ham og [person3]. Der er således ikke umiddelbart grundlag for at anse [person2] for at have forsøgt at begå skatteunddragelse eller andre strafbare forhold, hvilket i øvrigt understøttes af det forhold, at der ikke er rejst en straffesag imod [person2] som følge af SKATs afgørelse af den 8. juli 2011.

Det gøres gældende, at der ikke er grundlag for at nægte [person2] adgang til selvangivelsesomvalg til virksomhedsordningen ud fra SKATs begrundelse om, at der muligvis var tale om et strafbart forhold eller forsøg på skatteundragelse, og at [person2] dermed ikke opfyldte samtlige betingelser i relation til skatteforvaltningslovens § 30

Det er vores opfattelse at [person2] opfylder samtlige betingelser for selvangivelsesomvalg til virksomhedsordningen i medfør af skatteforvaltningslovens § 30.

(…)”

Landsskatterettens afgørelse

Ad 1) Beskatningstidspunkt for [virksomhed1]

Det følger af afskrivningslovens § 40, stk. 6, og afskrivningslovens § 9, stk. 1, at der skal ske beskatning af goodwill og inventar/driftsmidler i forbindelse med salg af en virksomhed.

Det fremgår af afskrivningslovens § 40, stk. 1, at køber kan afskrive goodwill fra og med det indkomstår, hvori der er indgået endelig aftale om overdragelsen, som er sammenfaldende med det tidspunkt som sælgeren skal medregne en avance.

I henhold til praksis skal avancen ved salg af virksomhed medregnes på det tidspunkt, hvor der er indgået en endelig og bindende aftale og hvor køber har erhvervet endelig ret til aktivet. Der henvises til bl.a. domme refereret i SKM2006.641HR og TfS 1998,650 ØLD.

Klageren har underskrevet købssaftalen vedrørende salg af [virksomhed1] den 4. oktober 2007, hvorfor beskatningstidspunktet i henhold til praksis henføres til indkomståret 2007, medmindre der er betingelser i aftalen, som udskyder retserhvervelsestidspunktet.

Det er ikke forhold i købskontrakten, der skattemæssigt medfører at, retserhvervelsestidspunktet er udskudt til indkomståret 2008. De betingelser, som repræsentanten har fremhævet som suspensive, er forhold, som klageren eller køberen selv har direkte indflydelse på, og/eller som må forventes at være afklaret inden udgangen af indkomståret 2007.

På baggrund heraf, skal beskatning af avance ved salg af goodwill og inventar mv. beskattes i indkomståret 2007. Skatteankenævnets afgørelse vedrørende dette punkt stadfæstes derfor.

Ad 2) Selvangivelsesomvalg i 2007

Skatteforvaltningslovens § 30, har følgende ordlyd:

”Told- og skatteforvaltningen kan tillade, at en skattepligtig ændrer valg af selvangivne oplysninger, i det omfang skattemyndighederne har foretaget en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat, der har betydning for valget, og valget som følge heraf har fået utilsigtede skattemæssige konsekvenser.

Stk. 2. Anmodning om tilladelse efter stk. 1 skal fremsættes af den skattepligtige inden 6 måneder efter, at den skattepligtige er kommet til kundskab om den ansættelse, der begrunder anmodningen. Told- og skatteforvaltningen kan efter anmodning fra den skattepligtige dispenserer fra fristen, hvis særlige omstændigheder taler derfor.”

Klageren har inden for 6 måneder efter SKATs ændring anmodet om selvangivelsesomvalg jf. skatteforvaltningslovens § 30.

Klagerens personlige indkomst for 2007, er med SKATs ændring den 8. juli 2011 forhøjet med 1.979.213 kr. til i alt 2.052.413 kr., og den personlige indkomst er i 2008 sat ned til -1.003.713 kr.

Det er Landsskatterettens opfattelse, at indkomstforhøjelsen i indkomståret 2007 er så væsentlig, at ændringen har haft betydning for valget på selvangivelsestidspunktet, og at valget heraf har haft utilsigtede skattemæssige konsekvenser.

En betingelse for omvalg efter skatteforvaltningslovens § 30, er, at materielle regler i anden lovgivning ikke forhindrer et omvalg. En forudsætning for omvalg til at anvende virksomhedsordningen er derfor, at klageren opfylder betingelserne i virksomhedsskatteloven. Der er indsendt 2 regnskaber med specifikationer til virksomhedsordningen. Ingen af disse regnskaber opfylder betingelserne i virksomhedsskatteloven, idet der er væsentlig fejl i overskudsdisponeringen, og idet der er mangler vedrørende indskudskontoen og kapitalafkastgrundlaget. Der er endvidere ikke fremsendt bogføringsmateriale for virksomheden for det pågældende år.

På baggrund heraf stadfæstes SKATs afgørelse, dog med en anden begrundelse.

Faktiske oplysninger vedrørende indkomståret 2008

Indkomståret 2008 – faktiske oplysninger vedrørende forhøjelse på baggrund af indsætninger på bankkonti

Klageren har i indkomståret 2008 fået indsat en række beløb fordelt på 5 forskellige konti. Klageren har overfor skatteankenævnet dokumenteret, at de 3.896.814 kr. er indkomstopgørelsen uvedkommende, og klageren har godkendt forhøjelse på 86.843 kr.

Herefter består forhøjelsen af 3 indsætninger på klagerens bankkonto, som i alt udgør 1.481.425 kr. Indsætningerne kan specificeres som nedenfor:

Indsætning på bankkonto på 239.704,95 USD/ 1.426.604 kr.

Den 28. oktober 2007 er der indsat 239.704,95 USD på klagerens konto. Af afregningsbilag fra banken fremgår det, at overførslen kommer fra en bank i Abu Dhabi, og teksten på overførslen er anført med følgende:

”/RFB/61-13-197529 Purpose: Real Estate”

Klagerens repræsentant har oplyst følgende om indsætningen på kontoen:

”[person2] har oplyst at han efter salget af bageriet overvejede at investere i en lejlighed i Dubai for den avance, han havde opnået ved salget af virksomheden. [person2] har en fætter, som er bosat i Dubai og tog i april måned 2008 til Dubai med henblik på at undersøge boligmarkedet.

Hans fætter havde kontakter til et selskab [...], som på daværende tidspunkt var i gang med at opføre et større lejlighedskompleks. [person2] fik forevist tegninger af projektet og lejlighederne og indvilligede i at investere i disse. Der blev udarbejdet en kontrakt, som blev underskrevet af perterne, hvorefter [person2] tog telefonisk kontakt til sin daværende bankrådgiver, [person4], med henblik på at få hans assistance til at overføre købesummen til [...] i Dubai.

(…)

Som følge af finanskrisen indtog medio september 2008 blev ejendomsmarkedet i Dubai stærkt påvirket, hvorefter [person2] stod til at realisere et stort tab på sin investering i ejendomsprojektet i Dubai. Idet [person2] ønskede at afværge dette, tog han kontakt til [...] og sin fætter, hvorefter det lykkedes [person2] at træde tilbage fra den indgående handel og få sælger til at tilbagebetale købesummen, som var betalt den 7. april 2008. Den 28. oktober 2008 modtog [person2] tilbagebetalingen af købesummen.

(…)”

Af klagerens kontoudtog fremgår, at der den 7. april 2008 er overført 1.303.725,60 kr. til udlandet med følgende tekst:

”overførsel til udlandet [...26]2”

Af afregningsbilag fra banken fremgår, at der er bestilt 1.000.000 AED, som omregnet i DKK giver 1.302.100 kr. samt et gebyr til banken på 1.625 kr., som i alt svarer til 1.303.725,60 kr. Det fremgår af bilaget, at modtageren er [...] i Dubai.

Klagerens repræsentant har fra klagerens bankrådgiver modtaget følgende mail angående forløbet:

”Kære [person5]

Jf. aftale sender jeg dig hermed hvad jeg husker omkring forløbet:

[person2] ønsker i efteråret 2008 at købe en lejlighed i Dubai. Beløbet har han fra salg af et Konditori/konditori på [by1].

Vi hjælper ham med overførslen af ca USD 240.000. [person2] kontakter mig kort tid efter (1-2 uger) og oplyser at han har fortrudt og derfor har bedt modtager returnere beløbet. Hvorvidt der returneres i lokal valuta eller i USD husker jeg ikke.

(…)”

Ved anvendelse af [...dk] svarer 1.000.000 AED den 7. april 2008 til 1.300.500 kr., og den 28. oktober 2008 svarer indsætningen på de 239.704 USD til 900.748 AED.

Indsætning på bankkonto på 17.835 kr.

Der er den 8. december 2008 indsat 17.835 kr., på klagerens erhvervskonto. Indsætningen er benævnt ”Indbetalt”.

Klagerens repræsentant har forklaret følgende angående indsætningen:

”Som oplyst ved mødet med skattankestyrelsen – samt ved vores tidligere indgivne supplerende indlæg af den 1. april 2015 – vedrører indsætningen på 17.385 kr. kontant omsætning i [person2]s daværende bagervirksomhed, [virksomhed2]. Beløbet udgør 6 dages omsætning i Konditoriet, idet [person2] først fik en dankortløsning i [virksomhed2] pr. 12. december 2008, hvorfor omsætningen i den første uge i Konditoriet blev håndteret anderledes. Beløbet på 17.385 kr. er således allerede medtaget i virksomhedens selvangivne omsætning for indkomståret 2008.

(…)”

Af regnskabet for 2008 i [virksomhed2] fremgår det, at salg af varer og tjenesteydelser udgør 127.642 kr. Omsætningen svarer til 1 måneders omsætning. Klagerens repræsentant har fremsendt kontokort over udgående moms for december måned 2008 for centerbageriet.

Heraf fremgår, at den samlede moms for hele december måned udgør 31.910,60 kr., som svarer til en omsætning på 127.642 kr. (25 % af 127.642 kr.).

For de første 6 dage i december er der bogført 6.044 kr. i udgående moms, som svarer til en omsætning på 24.176 kr.

Af erhvervskontoen for centerbageriet fremgår, at der for december måned er indsat 89.263 kr. på kontoen.

Indsætning på bankkonto på 37.435,75 kr.

Der er den 29. december 2008 indsat et beløb på kr. 37.435,75. Indsætningen er benævnt ”kundekort [...]”.

Der er modtaget en underskrevet erklæring fra klagerens nabo, hvor følgende fremgår:

”I oktober 2008 kontaktede jeg min nabo, og spurgte ham, om han havde mulighed for at låne mig nogle penge, da min søster, som boede i Canada, havde brug for penge, og jeg ikke selv havde mulighed for at låne hende penge.

[...] [person2] indvilliget I at låne mig et beløb på 37.435,75 kr., som jeg modtog kontant og herefter overført til min datter i Canada. Den 29. december 2008 tilbagebetalte jeg lånet til [person2].

(…)”

Skatteankenævnets afgørelse

Skatteankenævnet har for indkomståret 2008 nedsat SKATs forhøjelse, vedrørende indsætninger på bankkonti fra 5.465.082 kr. til 1.568.268 kr.

Bankindsætninger:

I henhold til statsskattelovens § 4 betragtes som skattepligtig indkomst den skattepligtiges samlede årsindtægter bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi, uanset om det hidrører her fra landet eller udlandet. (globalindkomstprincippet).

Enhver skal selvangive sin indkomst- og kunne dokumentere sine indtægts- og formueforhold, det fremgår af skattekontrollovens § 1 og § 6. Der stilles samme dokumentationskrav til private dispositioner af betydning for fx privatforbruget som til erhvervsmæssige dispositioner.

Når skattemyndighederne har dokumenteret en formueoverførsel, har myndighederne løftet bevisbyrden for, at der er tilgået skatteyderen en skattepligtig indtægt. Bevisbyrden er løftet i den forstand at den "vender", således at det herefter påhviler skatteyderen at føre bevis for, at den dokumenterede formueforskydning ikke er skattepligtig eller stammer fra allerede beskattede midler.

Det følger heraf at ved fx transaktioner som pengeoverførsler til/fra udlandet, bankindsætninger, hævninger på udenlandske kreditkort, lån i familieforhold m.v. da er det den skattepligtige der har bevisbyrden for "sine forhold". Der er en righoldig praksis på området -fx, TfS2009.260VL, TfS2008. l426H, TfS2009. l 63H,og TfS20 l 1.177LSR

SKAT har gennemgået de til nævnet fremsendte bilag og dokumentationer og udtaler herom jævnfør punkt 2, nævnet er enig med SKAT:

Foretaget forhøjelsekr. 5.465.082

Godkendt ifølge dokumentationkr. 3.896.814

Nævnet nedsætter derfor SKATs afgørelse til kr. 1.568.268”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om at skatteansættelsen for 2008 nedsættes med 1.481.425 kr.

I klagen er der anført følgende:

”2. indsætninger:

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det overordnet gældende, at de omtvistede indsætninger på [person2]s bankkonti i det hele er indkomstopgørelsen uvedkommende, idet det er godtgjort, at indsætningerne bl.a. vedrører et fejlslagent lejlighedskøb samt privat udlån.

Vi vil nedenfor uddybe vores ovennævnte anbringender.

(…)

2.1 retsgrundlaget

Det følger af statsskattelovens § 4, at en person, der er skattepligtig til Danmark, som udgangspunkt beskattes af samtlige indtægter:

"... bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi. "

Statsskattelovens § 4 knæsætter således foruden globalindkomstprincippet og nettoindkomstprincippet tillige princippet om realiserede økonomiske fordele, derved at en skatteyder som altovervejende udgangspunkt beskattes af samtlige de indtægter, der oppebæres, uanset arten heraf.

Princippet indebærer nærmere, at den skattepligtige skal have modtaget en økonomisk fordel, der har en objektiv omsætningsværdi.

Det er skattemyndighederne, der skal påvise, at skatteyder har modtaget en skattepligtig indtægt.

I det omfang skattemyndighederne kan dokumentere, at der er sket indsætninger på en konto tilhørende skatteyder, gælder der imidlertid efter fast praksis en formodning for, at indsætningerne har karakter af skattepligtige indtægter, jf. bl.a. SKM 2011.208.H og SKM 2011. 775.H.

Det er herefter skatteyder, der i det konkrete tilfælde skal godtgøre, at indsætningerne er indkomstopgørelsen uvedkommende. Denne vurdering foretages på baggrund af de for sagen relevante faktiske oplysninger.

Som eksempel på, at skatteyder konkret har løftet bevisbyrden i tilsvarende situationer, kan bl.a. henvises til SKM 2014.254.0 og TfS 2013.509.0. I begge tilfælde var der tale om større indsætninger på skatteyders bankkonto, og i begge tilfælde lykkedes det skatteyder at godtgøre, at der ikke var erhvervet ret til de pågældende beløb.

Nyere retspraksis har taget stilling til, hvornår skatteyder konkret kan løfte bevisbyrden for, at indsatte beløb er indkomstopgørelsen uvedkommende.

Der kan indledningsvist henvises til Retten i [by3]s dom af den 12. juni 2014 offentliggjort i SKM 2014.850.

Dommen vedrørte bl.a. spørgsmålet om, hvorvidt skatteyder havde godtgjort, at en række indsætninger på hans bankkonto vedrørte tilbagebetaling af lån fra venner og derfor var indkomstopgørelsen uvedkommende. Til brug for sagens oplysning havde skatteyder bl.a. indhentet en lang række erklæringer fra låntagerne, hvori de bekræftede de ydede lån og tilbagebetalingen heraf, der var foretaget kontant i forbindelse med deltagelse i såkaldte "Nimbus-træf '.

Landsskatteretten havde i første omgang nægtet skatteyder mundtligt retsmøde i sagen og havde stadfæstet SKATs oprindelige afgørelse, hvorved skatteyder bl.a. blev beskattet af skat og moms i forbidelse med indsætningerne.

Byretten fandt imidlertid, at skatteyder konkret havde godtgjort, at en stor del af de foretagne indsætninger vedrørte lån mv. og dermed var indkomstopgørelsen uvedkommende.

Af begrundelsen fremgår bl.a. følgende:

"Retten finder efter en samlet vurdering af bevisførelsen, at S har godtgjort, at den skønsmæssige ansættelse hviler på et ufuldstændigt og til dels fejlagtigt grundlag, hvorfor retten tager hans subsidiære påstand om hjemvisning til følge.

Retten har i den forbindelse lagt vægt på, at det efter de afgivne vidneforklaringer fra VI , V3, V4, V5, V6, V7, V8, V9, VI 0, og VI I , må lægges til grund, at de af dem indsatte beløb enten stammer fra andre effekter end reservedele eller fra lån ydet af S til de pågældende, der efterfølgende har indsat beløbet på hans bankkonto. Retten har i den forbindelse lagt vægt på, at de pågældende for de flestes vedkommende ikke er beslægtede eller nære venner til S, idet mange af dem alene kender ham fra kredsen af Nimbus interesserede. Retten finder, at deres forklaringer forekommer troværdige og sandsynlige og er afgivet i retten efter indskærpelse af vidneansvaret. Retten lægger således til grund, at en lang række af de fra de omhandlede indkomstår foretagne indsættelser, der udgør et ikke uvæsentligt beløb, ikke hidrører fra de pågældendes køb af reservedele. "

Byretten lagde således afgørende vægt på vidnerne, der forklarede i overensstemmelse med de fremlagte erklæringer i sagen. På trods af at skatteyder ikke kunne fremlægge et eneste objektivt bevis for, at beløbene vedrørte tilbagebetaling af lån, nåede byretten frem til, at bevisbyrden, for at beløbene var indkomstopgørelsen uvedkommende, konkret var løftet.

Dommen illustrerer klart og tydeligt, at skatteyder efter omstændighederne kan løfte bevisbyrden for skattefrihed alene ved erklæringer/vidneudsagn.

Til yderligere illustration af retsstillingen kan henvises til Østre Landsrets dom offentliggjort i SKM 2014.254.Ø.

(…)

Følgende fremgår af landsrettens begrundelse:

"Efter bevisførelsen for landsretten findes S at have godtgjort, at han ikke erhvervede ret i statsskattelovens § 4's forstand til de beløb på i alt 505.007 kr., som A over J O gange overførte til hans erhvervskonto i [finans1] i perioden 9. februar til 26. maj 2005, og som han hver gang kort tid efter hævede fra sin konto og efter sin og A's forklaring afleverede til denne i kontanter. Landsretten har herved navnlig lagt vægt på, at der er overført et efter omstændighederne stort, samlet beløb over en relativt kort periode i en af en studerende nystartet virksomhed, at beløbene af A blev overført fra K til S' erhvervskonto, og at A er idømt 2 års fængsel for moms- og skattesvig for meget betydelige beløb begået i samme periode som reel daglig leder af K. Hertil kommer, at N (tidligere - - -) i byretten har forklaret, at A har benyttet en lignende fremgangsmåde overfor ham 2-3 gange."

Landsretten lagde således bl.a. vægt på, at der var tale om større beløb, der blev overført og umiddelbart herefter hævet, ligesom der blev lagt vægt på T's forklaring.

(…)

På samme måde som i nærværende sag er der tale om, at der er indsat beløb på kontoen, som efterfølgende umiddelbart efter er hævet, hvilket således konkret taler for, at skatteyder ikke har erhvervet ret til beløbene. Herudover er der også i nærværende sag fremlagt bogføring mv. til dokumentation for formålet med indbetalingerne og de efterfølgende overførsler til Spanien.

Endelig kan der henvises til Østre Landsrets dom offentliggjort i TfS 2013.509.Ø.

(…)

Det kan af ovennævnte domme generelt udledes, at det beror på en helt konkret vurdering, hvorvidt skatteyder har godtgjort, at indsætninger på hans bankkonto er indkomstopgørelsen uvedkommende.

Ligeledes kan det udledes, at vidneudsagn/erklæringer konkret kan være tilstrækkelig dokumentation til at løfte bevisbyrden herfor, samt at konkrete forhold omkring indsætningerne, eksempelvis efterfølgende hævninger, bogføring mv., konkret kan løfte bevisbyrden for skattefrihed.

Sammenholdes ovennævnte retspraksis med nærværende sag, er det evident, at [person2] har godtgjort, at der ikke er grundlag for at beskatte ham af de omtvistede indsætninger på hans bankkonti.

2.1 vedrørende indsætningen af USD 239,708,29 på [person2]s konto i [finans1]

(…)

Det gøres gældende, at det i nærværende sag ud fra de fremlagte specifikationer fra [finans1] samt e-mailen fra [person6] er godtgjort, at disse midler hidrører fra avancen ved salget af [virksomhed1] og dermed ikke udgør skattepligtig indkomst for [person2], idet der er tale om allerede beskattede midler.

Som følge heraf gøres det gældende, at der skal ske nedsættelse af [person2]s skatteansættelse for indkomståret 2008 med et beløb på i alt kr. 1.426.604,25.

2.2 Vedrørende indsætning på 37.435,75 den 29. december 2008 på konto [...64]

Som ovenfor nævnt afventer vi yderligere dokumentation vedrørende dette punkt. Det fastholdes dog overordnet, at indsætningen i det hele er indkomstopgørelsen uvedkommende, idet beløbet udgør tilbagebetaling af private lån.

(…)

Som oplyst i vores tidligere indgivne supplerende indlæg af den 1. april 2015 er ovennævnte indsætning benævnt “kundekort [...]”, hvilket ligeledes fremgår af bilag 17. Denne angivelse er udtryk for, at der er tale om en kontant indsætning på kontoen, som er sket ved personlig henvendelse i en af filialerne i [finans1]. Som oplyst tidligere indsatte [person2] det modtagne beløb på sin bankkonto, samme dag som han modtog beløbet i kontanter fra [person7].

Det bemærkes i denne sammenhæng, at såfremt der var tale om et beløb, som vedrørte [person2]s skatteopgørelse, og som [person2] ønskede at undtage fra beskatning, da havde han formentligt afholdt sig fra at indsætte beløbet på sin bankkonto i [finans1] og blot beholdt beløbet i kontanter. Dette er imidlertid ikke tilfældet i nærværende sag, hvilket understøtter realiteten af ovennævnte hændelsesforløb.

Det gøres sammenfattende gældende at [person2] har godtgjort - og under alle omstændigheder sandsynliggjort - at indsætningen på kr. 37.435,75 vedrørte et lån og i medfør heraf er [person2]s indkomstopgørelse uvedkommende.

(…)”.

”2.3 Vedrørende indsætning på kr. 17.385 på konto [...15] den 8. december 2008

(…).

Som bilag 22 fremlægges virksomhedens årsregnskab og balance for indkomståret 2008. Heraf fremgår, at [virksomhed2] havde en månedlig omsætning på kr. 127.642. Denne omsætning stemmer godt overens med den anførte salgsmoms på kr. 31.910, som fremgår af virksomhedens kontokort og momsregnskab for 4. kvartal af 2008, jf. bilag 20 og 21. Af kontokortet kan det endvidere konstateres at virksomheden i de første 7 dage havde en omsætning på mere end kr. 30.000, jf. bilag 20.

Det gøres baggrund af ovenstående gældende, at [person2] har godtgjort og under alle omstændigheder sandsynliggjort, at indsætningen på kr. 17.385 vedrører kontant omsætning i [virksomhed2], som allerede er medtaget i virksomhedens selvangivne omsætning for 2008. Som følge heraf gøres det gældende, at ovennævnte beløb i det hele er [person2]s indkomstopgørelse uvedkommende.

(…)”.

Repræsentant har sendt bemærkninger til sagsfremstillingen Vedrørende indsætninger på 37.435,75 og 17.385 kr. fastholdes det, at klageren tilstrækkeligt har godtgjort eller som minimum sandsynliggjort at indsætningerne er klagerens indkomstopgørelse uvedkommende. Der henviser til 2 ikke offentliggjorte Landsskatterets afgørelser med j.nr. 13-0105760, og 12-0264153.

Landsskatterettens afgørelse

Indkomståret 2008 – forhøjelse vedrørende indsætninger på bankkonti

Statsskattelovens § 4, har følgende ordlyd:

”Som skattepligtig indkomst betragtes med de i det følgende fastsatte undtagelser og begrænsninger den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi, således f eks:

(…)”

I henhold til praksis er det den skattepligtige, der skal godtgøre, at en konstateret indsætning på bankkonto ikke er omfattet af statsskattelovens § 4. Et eksempel fra praksis er Landsrettens dom omtalt i SKM2014.254.ØLR, hvor der er anført følgende under begrundelse og resultat:

”(…)

Efter bevisførelsen for landsretten findes A at have godtgjort, at han ikke erhvervede ret i statsskattelovens § 4´s forstand til de beløb på i alt 505.007 kr., som UM over 10 gange overførte til hans erhvervskonto i [finans1] i perioden 9. februar til 26. maj 2005, og som han hver gang kort tid efter hævede fra sin konto og efter sin og UMs forklaring afleverede til denne i kontanter. Landsretten har herved navnlig lagt vægt på, at der er overført et efter omstændighederne stort, samlet beløb over en relativt kort periode i en af en studerende nystartet virksomhed, at beløbene af UM blev overført fra G1 til As erhvervskonto, og at UM er idømt 2 års fængsel for moms- og skattesvig for meget betydelige beløb begået i samme periode som reel daglig leder af G1. Hertil kommer, at JM (tidligere JMx) i byretten har forklaret, at UM har benyttet en lignende fremgangsmåde over for ham 2-3 gange. Ifølge posteringerne på G1s kassekonto er der dog kun modtaget 495.000 kr. retur fra A, og der er ikke grundlag for at undlade at anse differencen på 10.007 kr. for skattepligtigt overskud inkl. moms for A. Da der herefter på nær de nævnte 10.007 kr. er grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes afgørelser for så vidt angår de skete forhøjelser af As skattepligtige overskud af virksomhed og momstilsvar i forbindelse hermed vedrørende indkomståret 2005, og da det skattepligtige overskud af virksomhed i forvejen er ansat skønsmæssigt af skattemyndighederne, dømmes Skatteministeriet for så vidt angår indkomståret 2005 i overensstemmelse med As påstand med fradrag af skønsmæssigt 8.000 kr. vedrørende skattepligtig indkomst i virksomheden og 2.000 kr. vedrørende momstilsvaret.

For så vidt angår de omtvistede 13 indbetalinger på As private konti og erhvervskonto i 2006 på i alt 69.675 kr. findes A ved den fremlagte specifikation af bankoverførsel at have godtgjort, at overførslen på 1.505 kr. den 18. januar 2006 vedrører en spillegevinst udbetalt til ham fra F2-Bank på vegne G4. Derimod har A ikke ved bevisførelsen i øvrigt, herunder de afgivne vidneforklaringer, som ikke er tilstrækkelig understøttet af objektive kendsgerninger, godtgjort, at de resterende 12 posteringer ikke udgør skattepligtig indkomst i virksomheden og dertil knyttet pligtig momsbetaling.

(…)”

Indsætning på 1.426.604 kr.

Ud fra de i sagen foreliggende oplysninger har klageren tilstrækkeligt godtgjort, at engangsindsætningen på klagerens bankkonto på 1.426.604 kr. er indkomstopgørelsen uvedkommende, og dermed ikke er skattepligtigt i henhold til statsskattelovens § 4.

Der er henset til, at klageren tilstrækkeligt har sandsynliggjort/dokumenteret at det indsatte beløb vedrører en overførsel fra Dubai som konsekvens af, at klageren annullerede et privat lejlighedskøb i Dubai.

Der er i vurderingen lagt vægt på, at hændelsesforløbet er beskrevet af bankrådgiver i [finans1], og at pengestrømmene kan følges. Der er den 7. april via [finans1] overført 1.000.000 AED (svarende til 1.303.727 kr.) til et selskab i Dubai. Der er den 28. oktober indsat 239.704,95 USD (svarende til 1.426.604 kr.) på klagerens konto, som den 28. oktober svarede til 900.748 AED. Herudover har klageren kort tid inden overførslen til Dubai solgt [virksomhed1], hvorfra der har været overskudslikviditet efter skatten er betalt, til køb af lejligheden.

Indsætning på 17.835 kr.

Klagerens repræsentant har anført, at indsætningen på 17.835 kr. vedrører den første uges omsætning fra den nye virksomhed [virksomhed2]

Det er ikke tilstrækkeligt dokumenteret, at indsætningen allerede er medtaget i resultat af virksomhed for [virksomhed2], hvorfor beløbet anses for skattepligtig jf. statsskattelovens § 4. Der er lagt vægt på, at det indsatte beløb ikke kan afstemmes til den bogførte omsætning for den første uge.

Indsætning på 37.435 kr.

Klagerens repræsentant har anført, at beløbet er en kontant indsætning fra klageren selv, som vedrører tilbagebetaling på et lån til en nabo.

Det indsatte beløb anses for skattepligtig indkomst jf. statsskattelovens § 4, idet det ikke er tilstrækkeligt godtgjort eller sandsynliggjort, at den kontante indsætning på kontoen vedrører tilbagebetaling af lån fra naboen. En erklæring fra naboen om lånet, anses ikke for tilstrækkelig til at sandsynliggøre påstanden. Der er i vurderingen også henset til, at det indsatte beløb på 37.435,75 kr. ikke anses for et typisk lånebeløb.

På baggrund af ovenstående nedsætter Landsskatteretten skatteankenævnets forhøjelse af personlig indkomst i 2008 med 1.426.604 kr.