Kendelse af 12-02-2014 - indlagt i TaxCons database den 27-06-2014

Klagen vedrører omkostningsgodtgørelse.

Landsskatterettens afgørelse

SKAT har afslået klagerens ansøgning om omkostningsgodtgørelse vedrørende en sag ved Landsskatteretten om registreringsafgift af en motorcykel, idet bistanden i sagen ikke er anset for ydet af en sagkyndig, jf. skatteforvaltningslovens § 54.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Sagens oplysninger

Politiet bragte den 12. juli 2010 klagerens motorcykel til standsning og besigtigede motorcyklen. Politiet videregav oplysningerne om det konstaterede til SKAT.

SKAT traf den 25. maj 2011 afgørelse om opkrævning hos klageren af registreringsafgift af motorcyklen med 182.850 kr., jf. registreringsafgiftslovens § 1, stk. 3, jf. § 4, stk. 1, med den begrundelse, at køretøjet var ombygget i en sådan grad, at køretøjet havde mistet sin afgiftsmæssige identitet, jf. registreringsafgiftslovens § 7 a, stk. 2, punkt 1 - 2.

Klageren klagede over afgørelsen til Landsskatteretten.

Klageskrivelsen, der er underskrevet af klageren, er dateret den 14. juni 2011.

Klageskrivelsen har følgende ordlyd:

"Jeg vil hermed påklage afgørelsen fra SKAT, vedr. afgørelsen om at skulle betale ny registreringsafgift pga. ID. Tab på min motorcykel.

Kravet er bortfald af afgiftskravet som er fremsat af SKAT.

Som beskrevet i min tidligere correspondence er jeg helt klart uenig i opfattelsen af hvor meget jeg har ændret min motorcykel efter at den er blevet afgiftsberigtiget i Danmark.

Misforståelsen fremkommer ved at SKAT ikke har orden i deres billedmateriale fra afgiftsberigtigelsen, billederne er i denne sag ligesom i mange andre sager sjovt nok væk når der bliver brug for dem, det er ikke og har ikke været muligt at få afgiftsberigtiget motorcykler af mærket HARLEY-DAVIDSON motorcykler uden at fremvise dem hvis de er mere end ti år gamle eller ved billeddokumentation hvis de er under 10 år gamle. Til at bevidne dette vil jeg meget gerne indkalde henholdsvis LJ fra SKAT som på tidspunktet for afgiftsberigtigelsen af omhandlede motorcykel var ansat ved SKAT i Y1.

Samt

JK

[adresse]

JK, er den som var til fremvisning med motorcyklen.

Motorcyklen er blevet synet ud fra hvordan den så ud if. Den Tyske registreringsattest, altså med div. Ombygninger.

Vedlagt alle dokumenter, samt correspondence med SKAT. Samt kvittering for kontant inbetaling på kr. 800,00.

Jeg ønsker ligeledes personligt fremmøde med bisidder, ved sagsbehandlingen."

Den 26. september 2011 afholdtes der møde mellem Landsskatterettens sagsbehandler i klagesagen og klageren samt JF.

Landsskatteretten afsagde den 30. november 2011 kendelse i klagesagen. Ved kendelsen blev afkrævningen af beløbet på 182.850 kr. nedsat til 0 kr. Kendelsen er begrundet således:

"I henhold til § 31, stk. 1 i skatteforvaltningsloven, lovbkg. nr. 907 af 28. august 2006 med efterfølgende ændringer, kan Told- og skatteforvaltningen ikke afsende varsel om fastsættelse eller ændring af afgiftstilsvar senere end 3 år efter angivelsesfristens udløb, jf. den nugældende skatteforvaltningslovs § 31, stk. 1,

Uanset denne frist kan et afgiftstilsvar fastsættes eller ændres efter told- og skatteforvaltningens bestemmelse, hvis den afgiftspligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at afgiftstilsvaret er fastsat på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag, jf. skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3.

På baggrund af den fremlagte fotodokumentation, anmeldelsesrapport fra politiet samt klagerens oplysninger lægges det til grund for sagens afgørelse, at motorcykelen er ombygget i et sådant omfang, at den har mistet sin afgiftsmæssige identitet, jf. registreringsafgiftslovens § 7a, stk. 2.

Da ombygningen er foretaget uden anmeldelse til SKAT, og da motorcyklen ikke efterfølgende er fremstillet til afgiftsberigtigelse, er der udvist grov uagtsomhed, hvorfor en ændring efter skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3 er mulig. Det bemærkes, at Landsskatteretten herved ikke har taget stilling til, hvorvidt den grove uagtsomhed er udvist af klageren.

En ændring af afgiftstilsvaret kan kun foretages, hvis den varsles af told- og skatteforvaltningen senest 6 måneder efter, at told- og skatteforvaltningen er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 31, jf. § 32, stk. 2, 1. pkt. En ændring af afgiftstilsvar eller godtgørelse af afgift, der er varslet af told- og skatteforvaltningen, skal foretages senest 3 måneder efter den dag, hvor varsling er afsendt, jf. § 32, stk. 2, 2. pkt.

Har det betydning for den afgiftspligtiges mulighed for at varetage sine interesser at fristen efter 2. pkt. forlænges, skal en anmodning om en rimelig fristforlængelse imødekommes.

Klageren blev standset af politiet den 12. juli 2010. SKATs afgørelse af 26. maj 2011, blev varslet ved skrivelse af 22. oktober 2010.

SKAT havde korrespondance med klageren omkring tidspunktet for udsendelse af varslingsskrivelsen i oktober 2010, og igen i marts 2011. Denne korrespondance indeholder ikke en anmodning om udskydelse af fristen efter skatteforvaltningslovens § 32. Fristen på 3 måneder i § 32, stk. 2, 2. pkt. er dermed ikke iagttaget ved udsendelsen af afgørelsen den 26. maj 2011, hvorfor betingelserne for ekstraordinær ændring i henhold til skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2, ikke er til stede. Afgørelsen om opkrævning af yderligere registreringsafgift er herefter ugyldig som for sent foretaget."

Af kendelsen fremgår, at sagen har været drøftet på et møde mellem Landsskatterettens sagsbehandler og "klageren og dennes repræsentant."

Kendelsen indeholder en udtalelse om medholdsgraden.

Af kendelsens side 7, nederst, fremgår, at kopi af kendelsen blev sendt til klageren og SKAT. JF er ikke nævnt som modtager af kendelsen.

Ved brev af 6. marts 2012 ansøgte klageren SKAT om omkostningsgodtgørelse for et beløb på 57.500 kr., inkl. moms. Som bilag til ansøgningen var vedlagt kopi af en faktura af 1. marts 2012 fra G1, CVR-nr. X, til klageren. På fakturaen er anført, at der er tale om regning ifølge bilag for:

46 timer 46.000 kr.

Moms 11.500 kr.

I alt 57.500 kr.

Nederst på fakturaen er anført: "Pengene bedes indsat på bankkontonr. [...]"

Bilaget til fakturaen består af et brev af 1. marts 2012 fra G1 til klageren. Af brevet, der er underskrevet af bistandsyderen, fremgår:

"Pågået tidsforbrug for div. møder, korrespondance, gennemgang, brevskrivning samt fremmøde i Landsskatteretten.

Møde, følgende dage. 1/9-10, 6/9-10, 7/10-10, 22/10-10, 26/10-10, 10/12-10, 23/2-11, 8/3-11, 18/3-11, 10/5-11, 25/11-11, 14/6-11 a 3,5 timer, samt møde i Landsskatteretten d. 26/9-11. inkl. kørsel 4 timer.

I alt 46 timer. a kr. 1.000,00 ekskl. moms. I. alt inkl. moms. 57.500,00 kr. moms udgør 11.500,00 kr."

Som led i sagsbehandlingen af ansøgningen om omkostningsgodtgørelse bad SKAT i brev af 29. maj 2012 klageren om at indsende blandt andet dokumentation for JF's personlige uddannelse og praktiske erfaring i behandling af skatte-, told- og afgiftssager for bistandsyderen.

Til besvarelse af anmodningen indsendte klageren den 1. juni 2012 til SKAT et brev af 1. juni 2012 fra JF til klageren. Heri oplystes:

"På given foranledning skal jeg herved meddele dig at jeg har drevet min forretning i 21 år. I den periode samt også i de foregående 4 år hvor jeg var ansat i anden mands motorcykel forretning,

altså i samlet 25 år.

Har beskæftiget mig med afgifter og skattesager i forbindelse med registrering og godkendelser af motorcykler. I øvrigt skal også nævnes at jeg i alle disse år har bistået både advokater og politi i adskillige sager omkring dette, som "ekspert"

Jeg er forretningsuddannet som slagter, hvori der også er en økonomi uddannelse, som jeg dagligt nu har glæde af. Så jeg mener helt klart at jeg som SKAT skriver, at være ligestillet med andre som dog har en anden uddannelse i denne slags sager."

SKATs afgørelse

SKAT har afslået klagerens ansøgning om omkostningsgodtgørelse.

Efter SKATs opfattelse opfylder JF ikke betingelserne i § 1, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 958 af 10. oktober 2005, idet bistandsyderen efter SKATs opfattelse ikke har en personlig uddannelse, der kan ligestilles med en advokat eller revisor eller praktisk erfaring i behandling af skatte- eller afgiftssager.

Udgifterne er derfor ikke godtgørelsesberettigede efter skatteforvaltningslovens § 54.

JF har oplyst, at han har beskæftiget sig med afgifter og skattesager i forbindelse med registrering og godkendelse af motorcykler. Efter SKATs opfattelse har JF dog ikke på denne baggrund praktisk erhvervserfaring i behandling og førelse af skatte- eller afgiftssager. JF kan dermed ikke sidestilles med de sagkyndige, der er nævnt i bekendtgørelse nr. 958 af 10. oktober 2005.

I kendelsen af 30. november 2011 fandt Landsskatteretten, at motorcyklen var ombygget i et sådant omfang, at den havde mistet sin afgiftsmæssige identitet. Landsskatteretten gav således ikke klageren medhold i den fremsatte påstand. Det fremgår ikke af kendelsen, at klageren havde fremsat påstand om ugyldighed med henvisning til skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2, 2. punktum.

Afslutningsvis bemærkes, at SKAT ved afgørelsen ikke har taget stilling til rimeligheden af honorarkravet.

Klagerens påstand og argumenter
JF har på klagerens vegne fremsat påstand om, at klagerens ansøgning om omkostningsgodtgørelse skal godkendes.

Det er på et forkert grundlag, at SKAT har afvist at yde omkostningsgodtgørelse til klageren.

Der henvises til de oplysninger, som blev fremlagt under sagen ved SKAT.

Endvidere vedlægges kopi af JF's uddannelsesbevis (svendebrev udstedt den 2. januar 1976 inden for slagterbutiksfaget) som dokumentation for hans uddannelse.

SKATs udtalelse i anledning af klagen

Det beror på en konkret vurdering, om en sagkyndig kan omfattes af reglerne om omkostningsgodtgørelse. Ved vurderingen indgår den sagkyndiges uddannelse og erhvervserfaring sammenholdt med den sagstype og problemstilling, der er til påkendelse i den konkrete sag.

I nærværende tilfælde er JF uddannet slagter og har erhvervserfaring fra sin virksomhed med drift af en motorcykelforretning. På denne baggrund kan SKAT tilslutte sig, at JF har erfaring med hensyn til ombygning af motorcykler, hvilket var det emne, som sagen vedrørte.

SKAT kan imidlertid ikke tilslutte sig, at JF har specielle sagkundskaber i kraft af uddannelse og erhvervserfaring med den relevans og virkning, at en ligestilling er på sin plads i henhold til § 1 i bekendtgørelse nr. 958 af 10. oktober 2005.

Hertil kommer, at SKAT lægger vægt på, at klagesagen ved Landsskatteretten ikke blev afgjort til fordel for klageren som følge af JF's viden om de formelle regler, der gælder i forbindelse med SKATs afgørelser. Det fremgår således ikke af sagen, at JF havde fremsat påstand om, at de formelle regler ikke var overholdt. Landsskatteretten gav klageren medhold, fordi skatteforvaltningslovens fristregler ikke var overholdt.

Efterfølgende fremlagte oplysninger og bemærkninger fra klagerens side

På mødet med Landsskatterettens sagsbehandler i nærværende sag har JF oplyst, at han er motorcykelforhandler. Han driver G1, CVR-nr. X. Gennem sine over 30 år i branchen har han opbygget en stor faglig viden om motorcykler. Han bliver ofte brugt af advokater fra hele landet i sager om registrering og registreringsafgift af motorcykler. Advokaterne henvender sig til ham for at gøre brug af hans faglige viden, og advokaterne betaler honorar til ham for den bistand, som han yder i sagerne. Det er inden for de seneste 5 år, at han har ydet bistand til advokater. Dog hjalp han også tilbage i 1994 advokater med nogle store sager om registreringsafgift. På daværende tidspunkt foretog SKAT nogle store kontrolaktioner vedrørende motorcykler.

Klageren i nærværende sags registreringsafgiftssag er indtil nu den eneste klagesag, hvor han har ført sagen selv for en klager. Normalt er det en advokat, der fører klagesagen, og hvor advokaten beder ham om at hjælpe med faglig viden. I disse tilfælde får han som nævnt honorar fra advokaten. Han har deltaget i flere klagesager ved Landsskatteretten på denne måde.

Om sin faglige viden har JF oplyst, at han har stor teknisk viden om motorcykler, herunder om ombygning m.v., og om eksempelvis udseende af stelnumre til brug for vurdering af, om stelnumre er rigtige eller ej. Herudover har han stor viden om, hvad man i relation til reglerne må og ikke må med hensyn til ombygning af motorcykler. Gennem de over 30 år, hvor han har været inden for branchen, har han opbygget stor erfaring med processen omkring anmeldelse af motorcykler til afgiftsberigtigelse, fremvisning af motorcykler over for SKAT, værdiansættelse af motorcyklerne, betaling af afgift m.v.

Han bruger ca. 2 timer om dagen på at svare på spørgsmål fra sine kunder om, hvordan afgiftsreglerne er, hvilke afgiftsmæssige konsekvenser påtænkte køb, ombygninger m.v. af motorcykler vil have, hvordan proceduren omkring afgiftsberigtigelse er og lignende. Han har derfor stort kendskab til reglerne og praksis omkring registrering og registreringsafgift.

De økonomielementer, som indgik i hans uddannelse som slagter, var indenfor forretningsøkonomi og bogholderi. Der indgik ikke f.eks. skatteret.

Om den konkrete bistand, som han ydede til klageren, har JF oplyst, at han hjalp klageren fra starten af, dels med sagen hos SKAT, dels med at påklage SKATs afgørelse til Landsskatteretten. Han skrev brevene for klageren. De holdt desuden møder om sagen. Selv om brevene er skrevet i "jeg"-form, var det ham, der skrev brevene. Han bidrog ikke kun med teknisk viden, men også med viden om reglerne, praksis, processen m.v.

Klageren og JF er kommet i kontakt med hinanden, fordi klageren er kunde hos G1. Da SKAT rejste sagen mod klageren, bad klageren JF om at hjælpe ham. På de møder, som er nævnt i brevet af 1. marts 2012, drøftede de, hvordan motorcyklen var konstrueret, og hvordan det kunne dokumenteres, at motorcyklen havde været ombygget ved fremvisningen. JK, som de ønskede at indkalde som vidne over for Landsskatteretten, var den person, som i sin tid fremviste motorcyklen over for SKAT. Han var en ven til den daværende ejer.

På daværende tidspunkt var de ikke opmærksomme på, at det kunne betyde noget, hvem der underskrev brevene til Landsskatteretten. Da de indgav klagen i nærværende omkostningsgodtgørelsessag, underskrev JF derimod klageskrivelsen, for at der ikke kunne opstå tvivl om, at han er repræsentant for klageren.

JF har endvidere oplyst, at han ved telefonisk forespørgsel til SKATs omkostningsgodtgørelsescenter af en mandlig medarbejder fik oplyst, at denne nok mente, at klageren kunne få omkostningsgodtgørelse for udgifterne til hans bistand. Samme svar har han fået fra advokater, som han har spurgt.

I anledning af begrundelsen i SKATs afgørelse har JF oplyst, at han udmærket kender 6-måneders reglen, og at det er ham, der har gjort de advokater, som han har hjulpet, opmærksomme på reglen.

Afslutningsvis har JF anført, at det forekommer urimeligt, at han ikke kan hjælpe klagere med disse sagstyper om motorcykler, uden at det skal ske i forbindelse med, at en advokat fører sagen. Når han får honorar i de tilfælde, hvor en advokat fører sagen, er det svært at forstå, at der ikke kan ydes omkostningsgodtgørelse i en situation som klagerens, hvor der ikke indgår en advokat. Klagerne kan i mange tilfælde ikke selv skrive brevene eller i øvrigt føre sagerne, idet det kræver teknisk viden om motorcykler og viden om registrerings- og registreringsafgiftsreglerne. Det er svært at forstå, hvorfor han ikke kan hjælpe klagerne på samme vilkår som f.eks. advokater.

Det fastholdes, at klageren er berettiget til omkostningsgodtgørelse.

SKAT Juras udtalelse

SKAT Jura har tiltrådt kontorets forslag til afgørelse om, at klageren ikke er berettiget til omkostningsgodtgørelse.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Skatteforvaltningslovens § 52, stk. 1, har følgende ordlyd:

"Der ydes en godtgørelse på 50 pct. af de udgifter, som en person omfattet af § 53 ifølge regning skal betale eller har betalt til sagkyndig bistand m.v. som nævnt i § 54 i de sager, der er nævnt i § 55. Dog ydes en godtgørelse på 100 pct., hvis den pågældende person i sagen har fået fuldt medhold eller medhold i overvejende grad."

Skatteforvaltningslovens § 54, stk. 1, har følgende ordlyd:

"Godtgørelsesberettigede er følgende udgifter, når de ifølge regning skal betales eller er betalt:

1) Udgifter til sagkyndig bistand, medmindre den sagkyndige er ansat hos den godtgørelsesberettigede.
2) Retsafgifter bortset fra beløbet til Landsskatteretten som nævnt i § 42 a.
3) Udgifter til syn og skøn.
4) Udgifter til sagkyndige erklæringer og andet bevismateriale, i det omfang der ikke er tale om dokumentation for kontrollerede transaktioner eller revisorerklæringer efter skattekontrollovens § 3 B.
5) Pålagte sagsomkostninger.
6) Udgifter til en sagkyndigs udtalelse om, hvorvidt en afgørelse i en klage- eller retssag bør påklages eller prøves ved domstolene."

Af skatteforvaltningslovens § 55 fremgår, at der som udgangspunkt ydes omkostningsgodtgørelse ved blandt andet klage til Landsskatteretten.

Derimod ydes der ikke omkostningsgodtgørelse for udgifter til førelse af sager i 1. instans, dvs. sager ved SKAT. Dette fremgår modsætningsvis af skatteforvaltningslovens § 55, idet disse sager ikke er nævnt i bestemmelsen.

Skatteforvaltningslovens § 58 har følgende ordlyd:

"Skatteministeren kan fastsætte nærmere bestemmelser om, hvilke oplysninger der skal følge en ansøgning om omkostningsgodtgørelse."

I medfør heraf er udstedt bekendtgørelse nr. 958 af 10. oktober 2005. Bekendtgørelsens § 1 har følgende ordlyd:

"For at opnå godtgørelse af udgifter til sagkyndig bistand skal bistanden være ydet af advokat, statsautoriseret eller registreret revisor, en konsulent i driftsøkonomi, jf. § 1 i lov om tilskud til jordbrugets konsulentvirksomhed, et medlem af Foreningen Danske Revisorer eller af en person, der kan ligestilles hermed. For så vidt angår den sidste gruppe skal den pågældende sagkyndige kunne dokumentere personlig uddannelse og praktisk erfaring i behandlingen af skatte- eller afgiftssager.

Stk. 2. En sagkyndig erklæring, hvortil udgifterne er godtgørelsesberettigede efter skatteforvaltningslovens § 54, stk. 1, nr. 4, kan indhentes fra en person, der ikke tilhører den kreds af sagkyndige, der er nævnt i stk. 1."

Af bemærkningerne til lovforslag nr. 157 af 18. februar 1983, der udgør forarbejder til den oprindelige lov fra 1984 om indførelse af omkostningsdækning (reglerne blev oprindeligt foreslået indført som fradragsregler, men blev under behandlingen i Folketinget ændret til en godtgørelsesordning) fremgår:

"For at opnå fradragsret efter forslaget, skal bistanden været ydet af en advokat, statsautoriseret eller registreret revisor eller en konsulent i driftsøkonomi eller af personer, der kan ligestilles med disse erhvervsgrupper. Denne afgrænsning skal ses på baggrund af, at der under udarbejdelsen af lovforslaget er lagt vægt på, at administrationen af den foreslåede fradragsret bliver så enkel som mulig, samt at så mange sager som muligt bliver afgjort på så lavt et administrativt niveau som muligt, hvilket må antages at blive tilfældet med øget professionel bistand."

Lov nr. 233 af 23. maj 1984(omkostningsdækningsloven) fik i overensstemmelse hermed følgende ordlyd i § 1:

"Udgifter betalt til bistand i skattesager dækkes efter reglerne i denne lov. Bistanden skal være ydet af advokat, statsautoriseret eller registreret revisor, en konsulent i driftsøkonomi, jf. § 4, stk. 1, nr. 6, i lov om tilskud til den landøkonomiske konsulentvirksomhed, et medlem af Dansk Revisor Union eller af personer, der kan ligestilles hermed."

Omkostningsdækningsloven blev efterfølgende afløst af bestemmelserne om omkostningsgodtgørelse i skattestyrelseslovens kapitel 3 A.

Af bemærkningerne til lovforslag nr. L 121 af 2. april 1997 fremgår i relation til bestemmelsen i skattestyrelseslovens § 33 B, der nu er videreført i skatteforvaltningslovens § 54:

"For at udgiften kan være tilskudsberettiget, skal bistanden være ydet af en advokat, en statsautoriseret eller registreret revisor, en konsulent i driftsøkonomi, jf. § 5, stk. 1, nr. 6, i lov om tilskud til jordbrugets konsulentvirksomhed, et medlem af Foreningen Danske Revisorer eller af en person, der fagligt kan sidestilles hermed."

Af betænkning nr. 1382 af februar 2000 fra Udvalget om behandling af borgernes udgifter ved klage på skatte- og afgiftsområdet fremgår på s. 269:

"Det beror på en konkret bedømmelse, om en person kan sidestilles med de nævnte sagkyndige. Hvis en person kan dokumentere personlig uddannelse og praktisk erfaring i behandlingen af skatte- og afgiftssager, vil den pågældende normalt blive godkendt som sagkyndig."

Tilsvarende er anført i SKATs Juridiske Vejledning (www.skat.dk), afsnit A.A.13.4.

SKATs afgørelse i registreringsafgiftssagen blev truffet den 25. maj 2011.

Af JF's brev af 1. marts 2012 fremgår, at den ydede bistand har omfattet en række møder før den 25. maj 2011 og nogle møder efter denne dato.

Det må derfor lægges til grund, at det fakturerede beløb på 57.500 kr., inkl. moms, omfatter dels udgifter til bistand i sagen ved SKAT, dels udgifter til bistand i klagesagen ved Landsskatteretten.

Klageren er ikke berettiget til omkostningsgodtgørelse for udgifter til førelse af registreringsafgiftssagen i 1. instans, jf. skatteforvaltningslovens § 55, modsætningsvis.

Allerede af denne årsag skal klagerens ansøgning om omkostningsgodtgørelse afslås for så vidt angår den del af det ansøgte beløb, der vedrører sagen i 1. instans, dvs. sagen ved SKAT.

Indledningsvis bemærker Landsskatteretten, at spørgsmålet om, hvorvidt bistand i en klagesag er ydet af en person, der kan ligestilles med de i bekendtgørelse nr. 958 af 10. oktober 2005, § 1, nævnte personer, beror på en konkret vurdering af den pågældendes uddannelse og praktiske erfaring i behandlingen af skatte- eller afgiftssager sammenholdt med indholdet af den konkrete klagesag.

Efter Landsskatterettens opfattelse kan den omhandlede bistand i klagerens registreringsafgiftssag ved Landsskatteretten ikke anses for at være ydet af en person, der kan ligestilles med de i bekendtgørelse nr. 958 af 10. oktober 2005, § 1, nævnte personer.

Der er herved henset til, at JF ikke i kraft af sin uddannelse som slagter eller sin erhvervserfaring, uanset det oplyste om varigheden og indholdet af arbejdet som motorcykelforhandler, eller i øvrigt på anden måde har opnået en sådan sagkundskab og kompetence i førelse af klagesager om skatte- eller afgiftsforhold - i det konkrete tilfælde en klagesag om registreringsafgift - at dette kan ligestilles med de i bekendtgørelse nr. 958 af 10. oktober 2005, § 1, nævnte personer.

Til yderligere understøttelse heraf bemærker Landsskatteretten, at det udslagsgivende argument for, at klageren vandt klagesagen, nemlig at SKAT ikke havde overholdt fristreglerne i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2, ikke blev fremført fra klagerens side i klagesagen.

Landsskatteretten bemærker endvidere, at formuleringen og indholdet af den konkrete klageskrivelse, der er skrevet i "jeg"-form og underskrevet af klageren, tillige understøtter, at bistanden ikke kan anses for at være ydet af en person, der har opnået sagkundskab og kompetence i førelse af klagesager om skatte- eller afgiftsforhold; i det konkrete tilfælde en klagesag om registreringsafgift.

Den ydede bistand er derfor efter Landsskatterettens opfattelse ikke omfattet af begrebet "sagkyndig bistand" i skatteforvaltningslovens § 54, stk. 1, nr. 1.

Efter Landsskatterettens opfattelse er den ydede bistand efter sin karakter ej heller omfattet af begrebet "sagkyndige erklæringer og andet bevismateriale" i skatteforvaltningslovens § 54, stk. 1, nr. 4. Der er herved henset til, at der ikke er tale om, at JF har afgivet en egentlig sagkyndig erklæring til brug for og med relevans for sagen.

Klageren er derfor ej heller berettiget til omkostningsgodtgørelse for den del af det ansøgte beløb, som vedrører klagesagen ved Landsskatteretten, jf. skatteforvaltningslovens § 54, stk. 1, jf. bekendtgørelse nr. 958 af 10. oktober 2005, § 1.

Klagerens ansøgning om omkostningsgodtgørelse er derfor med rette afslået i det hele, jf. skatteforvaltningslovens § 55, modsætningsvis, og § 54, stk. 1, jf. bekendtgørelse nr. 958 af 10. oktober 2005, § 1.

Den påklagede afgørelse stadfæstes derfor.