Kendelse af 18-03-2016 - indlagt i TaxCons database den 09-04-2016

Faktiske oplysninger

Klageren er hovedanpartshaver i [virksomhed1] ApS. Herudover har klageren siden den 1. januar 2008 været ansat i [virksomhed2] ApS, hvori han ejede 50 % af anparterne gennem det 100 % ejede [virksomhed3] ApS. Det fremgår af [virksomhed1] ApS’ årsrapport for 2009/2010, at selskabets aktiviteter består i handel og investering i fast ejendom og værdipapirer. Det er oplyst, at der i 2008 ikke var ansatte i [virksomhed1] ApS og at der var 2 ansatte i [virksomhed2] ApS.

Klageren har indtil 1. februar 2009 været tilmeldt på adressen [adresse1], [by1]. Efter denne dato har klageren haft en c/o-adresse i Danmark hos [person1], [adresse2], [by2]. Det er oplyst, at klageren i perioden den 1. februar 2009 til den 7. marts 2012 har været registreret som udrejst til Spanien, men i hele perioden har været fuldt skattepligtig til Danmark.

[virksomhed1] ApS købte pr. 26. april 2007 en Land Rover, Range Rover Sport, 3,6 TD V8 HSE med 1. indregistrering den 23. april 2007. Bilen var indregistreret til erhvervsmæssig kørsel, og der blev afløftet moms ved købet. Ifølge selskabets årsrapport var bilens anskaffelsespris 513.436 kr. ekskl. moms.

Den 29. april 2010 købte klageren bilen af selskabet for 225.000 kr.

[virksomhed1] ApS havde til og med regnskabsåret 2008/09 adresse på [adresse1]. Fra regnskabsåret 2009/10 har adressen været c/o [virksomhed4] A/S, [adresse3], [by3]

Det er oplyst, at bilen har været parkeret i en carport på [adresse1].

Ifølge specifikationer til selskabets årsrapport for indkomstårene 2009 og 2010 omfattende perioden 1. juni 2008 til 31. maj 2010 har selskabet afholdt udgifter til autodrift som følger:

Der er fremlagt dokumentation for de afholdte driftsudgifter vedrørende Land Rover, Range Rover Sport, 3,6 TD V8 HSE. Kilometerstanden på bilen fremgår af de fremlagte fakturaer vedrørende reparation af bilen som følger:

Det fremgår af fremlagte fakturaer, at bilen i perioden fra den 23. juni 2008 til den 18. maj 2010 har kørt i alt 34.451 km. Der er indsendt dokumentation for køb af diesel til bilen.

SKAT har konstateret, at køb af brændstof også er foregået i weekenderne:

Der er fremlagt en rekonstrueret kørebog for 2008, 2009 og 2010.

Klagerens revisor har, ifølge SKAT, anført:

“ Omhandlende Land Rover blev bestilt og indkøbt specialindrettet til [virksomhed1] ApS’ agenturaktiviteter, og bilen var indregistreret til udelukkende erhvervsmæssig kørsel. Land Roveren var således overhovedet ikke egnet til privat kørsel, hvorfor [person2] allerede af den grund ikke havde rådighed over bilen til privat kørsel”. Revisor har dog anført under afsnittet udbedt udgiftsdokumentation: “Som det fremgår af bilag 10, kan broafgiften (Storebælt) lørdag den 25. juli 2008 godkendes som privat, idet kørslen skete i [person2]‘s kærestes bil. Der var således ikke tale om privat kørsel i Land Roveren. Kæresten har børn, og derfor er hendes bil anvendt, da der kun kan sidde to personer i Land Roveren ”.

Der er fremlagt kopi af fakturaer udstedt fra [virksomhed1] ApS til [virksomhed2] ApS for leje af bil i indkomstårene 2008, 2009 og i perioden 1. januar til 29. april 2010. Fakturaerne er dateret den 1. august 2012

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet klagerens personlige indkomst for værdi af fri bil på 140.460 kr. for indkomståret 2008.

Det rekonstruerede kørselsregnskab for indkomstårene 2008-2010 er en sporadisk opgørelse af kørslen i bilen.

Klageren har oplyst, at bilen er blevet brugt til kørsel både for [virksomhed1] ApS og [virksomhed2] ApS, men oftest for sidstnævnte selskab. Der er ikke foretaget de nødvendige faktureringer til [virksomhed2] ApS for brug af [virksomhed1] ApS’ bil.

Der er indsendt kopi af fakturaer udstedt fra [virksomhed1] ApS til [virksomhed2] ApS for leje af bilen i indkomståret 2008, 2009 og 2010. Fakturaerne er dateret den 1. august 2012. Der er ikke modtaget dokumentation for, at [virksomhed1] ApS har modtaget betaling herfor. Der er den 2. oktober 2012 afsagt konkursdekret i selskabet [virksomhed2] ApS.

At der har været en sammenblanding af selskabernes drift og økonomiske forhold, må udelukkende anses for at være i kraft af klagerens personlige og økonomiske interesse i begge selskaber.

Følgende forhold giver anledning til undren hos SKAT: Bilen har i overvejende grad været benyttet af [virksomhed2] ApS, og det har været [virksomhed1] ApS, der har afholdt driftsudgifterne på bilen i et ikke uvæsentligt omfang, uden at der er sket refusion af driftsudgifterne. Der er ikke løbende afregnet leje mellem selskaberne, og disse oplysninger foreligger først på et senere tidspunkt. [virksomhed1] ApS har i årene 2008-2010 stillet bilen vederlagsfrit til rådighed for [virksomhed2] ApS uden en egentlig nærmere aftale om omfanget af kørslen. Dette indikerer en manglende kontrol af den faktiske kørsel og udelukker derfor ikke, at klageren har haft rådighed over bilen.

Der er efterfølgende den 1. august 2012 foretaget faktureringer for leje af bilen. Dette kan ikke tillægges afgørende betydning for rådigheden over bilen. Der er indkøbt 74,25 L diesel den 29. januar 2009, hvor klageren var i [Spanien]. Der er indkøbt diesel, uden at der har været en tilsvarende erhvervsmæssig kørsel. Klagerens revisor har oplyst, at klagerens arbejdsindsats i [virksomhed1] ApS har været meget beskeden i 2010. Det skal hertil bemærkes, at der for 2008 og 2009 ikke er udbetalt løn fra [virksomhed1] ApS, hvilket indikerer, at der i disse år også har været en begrænset indsats.

SKAT har ikke anset bilen for at være specialindrettet i et sådant omfang, at en privatbenyttelse er udelukket. Revisor har anført, at der kan sidde 2 personer i Land Roveren. Det, at der kun kan sidde 2 personer i bilen medfører ikke, at bilen er uegnet til privat kørsel. Bilen har ikke været anvendt til et formål, der gør den tilsmudset, eller fået lugtgener, men er anvendt til transport med tøj, sko og tilbehør.

Der er ved afgørelsen desuden lagt vægt på, at klageren ikke har privat bil ved siden af, at bilen i perioden juni 2008 - 31. maj 2010 har kørt 34.500 km, efter at selskabet er ophørt med sit agentur, og selskabets aktivitet i denne periode kun har været passiv investering i værdipapirer, og at klageren i 2010 har købt bilen til privatbenyttelse. Der er ikke modtaget materiale, der kan dokumentere eller sandsynliggøre, at bilen udelukkende har været anvendt til erhvervsmæssig kørsel i selskabets regi. Klageren har fra 1. januar 2008 været ansat i [virksomhed2] ApS, hvori han også er hovedanpartshaver. Siden 1. januar 2008 har klageren primært opholdt sig i udlandet.

Beregningsgrundlag for værdi af fri bil er 627.300 kr.

Værdien af fri bil er opgjort således: 25 % af 300.000 kr. samt 20 % af resten 327.300 kr. I alt 140.460 kr. Der henvises til ligningslovens § 16, stk. 4.

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at klageren ikke skal beskattes af værdi af fri bil med 140.460 kr. i 2008.

Omhandlede Land Rover blev bestilt og indkøbt specialindrettet til [virksomhed1] ApS’ agenturaktiviteter, og bilen var indregistreret til udelukkende erhvervsmæssig kørsel. Land Roveren har ikke været egnet til privat kørsel, hvorfor klageren af den grund ikke har haft rådighed over bilen til privat kørsel.

[virksomhed1] ApS foretog i årene 2008-2010 intensive salgsbestræbelser med henblik på at sælge Land Roveren, hvilket godtgør, at klageren ikke har haft nogen hensigt om at bruge bilen til private formål. Der henvises i den forbindelse til det fremlagte bilagsmateriale, hvoraf følger, at der har været flere bilforhandlere, som end ikke har kunnet og ville sætte pris på Land Roveren, fordi den var “umulig” at sælge (selv ikke ved køb/bytte til anden bil hos forhandler).

Land Roveren er udelukkende blevet brugt erhvervsmæssigt til bl.a. det afsluttende arbejde i [virksomhed1] ApS. Endvidere er Land Roveren blevet benyttet af [virksomhed2] ApS til følgende erhvervsmæssige aktiviteter:

Klageren har forklaret, at der forinden 2008 har været en væsentlig erhvervsmæssig aktivitet i selskabet. [virksomhed1] ApS har blandt andet været forhandler af kendte sko- og taskemærker. Da forhandleraftalen blev opsagt i 2006 af principalen [virksomhed5] srl. var [virksomhed1] ApS nødt til at realisere selskabets restlager, prøver, skilte og inventar indenfor 1 år. Herefter blev selskabets personale opsagt.

Herefter rejste klageren en del rundt for at indlede forhandlinger med nye agenturer. Via sit netværk og sine forbindelser fik klageren en mulighed for at forhandle produkter af varemærket [x1]. Senere i 2007/08 blev selskabet [virksomhed2] ApS etableret til dette formål. [virksomhed2] ejedes af [virksomhed3] og [virksomhed6] ApS med halvdelen til hver. [virksomhed3] ApS ejes af klageren, mens [virksomhed6] ApS ejes af klagerens bror

Med disse nye tiltag blev [virksomhed1] ApS’ aktiviteter reduceret gradvist i 2007/08 og selskabets formål blev ændret til ”aktiviteter med handel og investering i fast ejendom”. Klageren har dog hele tiden været aktiv overfor [virksomhed1] ApS’ eksisterende og tidligere kunder m.m., opsøgning af nye tiltag i selskabet, deltaget på fagmesser for sko og tasker, samt brugt tid på at realisere selskabets resterende aktiver inklusive salg af bilen, restlager, prøver, skilte og inventar.

I [virksomhed2] blev opgaverne mere omfattede. Varebilen i [virksomhed1] ApS var sat til salg (men ikke solgt), så Land Roveren blev benyttet af [virksomhed2] ApS til besøg hos eksisterende og tidligere kunder, opsøgende arbejde, kørsel til møder med banker og advokater, messebesøg, samt en kørsel i forbindelse med forberedelsen af [x1]s besøg i Danmark i 2008. Land Roveren stod i hele perioden til salg på [...dk] og [...dk] og [virksomhed1] ApS forsøgte i årene 2008-2010 at sælge Land Roveren.

Som dokumentation for den udelukkende erhvervsmæssige kørsel har repræsentanten henvist til klagerens forklaring, dokumentationsmaterialet og den rekonstruerede kørebog for 2008-2010.

Repræsentanten er opmærksom på, at [virksomhed2] ApS burde have faktureret [virksomhed1] ApS for anvendelsen af Land Roveren på et tidligere tidspunkt. [virksomhed2] ApS har derfor udarbejdet vedlagte fakturaer efterfølgende, som nu er bogført.

For så vidt angår SKATs bemærkninger om de 6 manglende udgiftsbilag (nr. 6, 23, 40, 61 og 79) har repræsentanten henvist til de fremlagte udgiftsbilag.

Med hensyn til SKATs oversigt om køb af diesel og broafgift på lørdage og søndage har repræsentanten anført, at der (bortset fra en enkelt broafgift) er tale om erhvervsmæssig kørsel. Repræsentanten har henvist til klagerens forklaring/uddybning samt dokumentationsmaterialet. Som det fremgår af dokumentationsmaterialet kan broafgiften (Storebælt) lørdag den 25. juli 2008 godkendes som privat, idet kørslen dog skete i klagerens kærestes bil. Der er således ikke tale om privat kørsel i Land Roveren. Klagerens kæreste har børn, og derfor er hendes bil blevet anvendt, da der kun kan sidde to personer i Land Roveren.

[virksomhed2] ApS er efterfølgende blevet faktureret for brugen af Land Roveren, således at der er blevet rettet op på manglende betaling af udgifter, leje m.v. Indkøb af diesel, mens klageren var i [Frankrig], kan relateres til [virksomhed2] ApS’ aktiviteter, og Land Roveren blev bestilt og indkøbt specialindrettet til [virksomhed1] ApS’ agenturaktiviteter, dvs. at bilen ikke har været egnet til privat kørsel.

Klagerens supplerende bemærkninger

Klagerens repræsentant er ved brev af 17. december 2015 fremkommet med yderligere bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling.

Klagerens repræsentant anfører, at SKAT ikke har løftet bevisbyrden for at klageren har fået stillet bilen til rådighed af selskabet. Til støtte herfor er det anført, at rådighedsformodningen kun kan gælde, når der er påvist private elementer eller hensigter ved selskabets anskaffelse af bilen.

Repræsentanten anfører, at der intet er i sagens faktiske forhold, der kan dokumentere privat rådighed, eller at det har været hensigten med anskaffelsen af bilen, at den skulle stå til rådighed for anpartshaveren.

Derudover bemærkes det, at SKAT ikke har løftet bevisbyrden for denne rådighed. Han anfører, at SKATs sagsbehandling er ”tendentiøs”, og at bevisbyrden ikke er løftet ved at SKAT ”undrer” sig en masse over de faktiske forhold i sagen.

Det forhold, at selskabet blot ejer bilen kan ikke taget til indtægt for, at bilen har været til rådighed for anpartshaveren. Der henvises til SKM 2009.93.ØLR:

Det må afgøres ud fra en konkret vurdering af sagens omstændigheder, om en helårsbolig har været stillet til en hovedaktionærs private rådighed. Det forhold, at selskabet ejer helårsboligen, kan i den forbindelse ikke i sig selv føre til, at hovedaktionæren har haft privat rådighed over helårsboligen.

Der henvises tillige til den Juridiske Vejledning afsnit C.A.5.14.1.11.

At bilens indretning muliggør en privat anvendelse er ikke en tilstrækkeligt forudsætning for beskatning – den skal rent faktisk være anvendt privat. Bilens indretning er ikke afgørende for rådighedsbeskatning. Se også SKM2013.71.ØLR, som drejede sig om, hvorvidt en Mercedes-Benz var et specialindrettet køretøj, som var undtaget fra beskatning efter ligningslovens § 16, stk. 4. Det er

Hvad angår [virksomhed2]s anvendelse af bilen, mener repræsentanten ikke, at der er holdepunkter i lovgivningen eller praksis, der underbygger, at et selskabs anvendelse af et andet selskabs motorkøretøj medfører beskatning for hovedaktionæren af fri bil. Det er et krav for at beskatte fri bil, at der har været sparet et privatforbrug – og reglen er der derfor en værnsregel mod, at selskabet køber en bil og efterfølgende anvender den privat.

Der kan derfor ikke på baggrund af [virksomhed2]s anvendelse af bilen statueres fri bil for klageren.

Landsskatterettens afgørelse

Hvis arbejdsgiveren stiller en bil til rådighed, som den ansatte kan bruge privat, er der som hovedregel tale om et skattepligtigt personalegode (fri bil), jf. ligningslovens § 16, stk. 1 og 4.

Rådighed over køretøjer, der ikke kan anses for egnede som alternativ til en privat bil, for eksempel kraner, lastbiler og andre specialkøretøjer, udløser dog ikke beskatning under forudsætning af, at de ikke må og endvidere ikke bliver anvendt til privat kørsel.

Det er oplyst, at den i sagen omhandlede Land Rover blev indkøbt og specialindrettet til [virksomhed1] ApS’ agenturaktiviteter, samt at bilen var indregistreret til udelukkende erhvervsmæssig kørsel. Det er imidlertid uoplyst, hvori specialindretningen bestod, og indregistreringen har ikke særskilt betydning for vurderingen af, om bilen er specialindrettet. Der er derfor ikke grundlag for at anse bilen for specialindrettet.

Når der ikke betales tillægsafgift for privat anvendelse, og når momsen af anskaffelsessummen er fratrukket, er dette en tilkendegivelse af, at bilen ikke anvendes privat, hvilket skattemyndighederne som udgangspunkt må lægge til grund. SKAT har derfor bevisbyrden for, at den omhandlede bil på gule nummerplader har været benyttet privat af klageren, jf. SKM2012.150.VLD.

Klageren har anvendt bilen til kørsel for [virksomhed2] ApS. Der foreligger ingen skriftlige aftaler om [virksomhed2] ApS’ brug af bilen i 2008. De fremlagte fakturaer vedrørende selskabets brug af bilen er først udarbejdet den 1. august 2012, og kan derfor ikke tillægges vægt. Kørselsregnskabet er ligeledes først udarbejdet efterfølgende. Klagerens brug af bilen i forbindelse med kørsel for [virksomhed2] ApS må derfor anses for privat kørsel i relation til [virksomhed1] ApS.

Det bemærkes yderligere, at bilen har holdt parkeret på klagerens bopæl, at klageren ikke selv ejer en bil, og at der i flere tilfælde er tanket benzin i weekender.

På den baggrund må bevisbyrden for, at klageren har anvendt den omhandlede bil privat, anses for løftet. Landsskatteretten stadfæster derfor SKATs afgørelse.