Kendelse af 15-02-2016 - indlagt i TaxCons database den 22-04-2016

2008

SKAT har som konsekvens af ændringer i sambeskattede selskaber, [virksomhed1] A/S og [virksomhed2] A/S, ved afgørelse af 19. juli 2012, forhøjet sambeskatningsindkomsten med 783.000 kr.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

2009

SKAT har som konsekvens af ændringer i sambeskattede selskaber, [virksomhed1] A/S og [virksomhed2] A/S, ved afgørelse af 19. juli 2012, forhøjet sambeskatningsindkomsten med 329.000 kr.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

SKAT har ikke godkendt fradrag for projektudviklingsomkostninger med 85.000 kr., da selskabet ikke er anset for at være rette omkostningsbærer.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

SKAT har ikke godkendt fradrag for management fee med 180.000 kr., da selskabet ikke er anset for at være rette omkostningsbærer.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

2010

SKAT har hos Selskabet opkrævet yderligere AM-bidrag og A-skat med 98.055 kr., i relation til Selskabets udbetaling af løn til medarbejder som B-indkomst uden skattetræk.

Landsskatteretten ændrer SKATs afgørelse, jf. nedenfor.

2008-2011

SKAT har opkrævet Selskabet indeholdelsespligtig A-skat og arbejdsmarkedsbidrag med 297.523 kr. i relation til udbetalt skattefri kørselsgodtgørelse.

Landsskatteretten ændrer SKATs afgørelse, jf. nedenfor.

Ændring af sambeskatningsindkomsten 2008 og 2009 som følge af ændringer hos sambeskattede selskaber

Landsskatterettens afgørelse

For så vidt angår forhøjelse af sambeskatningsindkomsten som følge af forhøjelser af den skattepligtige indkomst i henholdsvis [virksomhed1] A/S og [virksomhed2] A/S henvises til Landsskatterettens afgørelser af d.d. vedrørende disse selskaber.

Som konsekvens heraf stadfæstes SKATs afgørelse på disse punkter.

Udgift til projektudviklingshonorar, 85.000 kr.

Faktiske oplysninger

[virksomhed3] A/S har et samarbejde med det schweiziske selskab, [finans1]., der er ejet af [person1].

Der foreligger en samarbejdsaftale mellem [virksomhed3] A/S og [finans1], underskrevet den 19. februar 2007. Underskriver for [finans1] er [person1].

Af samarbejdsaftalen, fremgår det blandt andet:

1.1.[virksomhed1] A/S, CVR nr. [...1] (“Selskabet”), har ingen ansatte, hvorfor den daglige drift og administration varetages af [virksomhed3] på Selskabets vegne.

1.2.Parternes samarbejde indgås med henblik på løbende betaling for projektudvikling, for derved at kunne opbygge en ejendomsportefølje efter udbudsperioden af de konvertible obligationer. Samarbejdet skal ydermere sikre skabelsen af en langsigtet værdiforøgelse af selskabets udenlandske ejendomsportefølje i Tyskland.

1.3Formålet med Aftalen er at fastlægge rammerne og de nærmere vilkår for det fremtidige samarbejde mellem [...] og [finans1], både hvad angår betaling for projektudvikling og de fremtidige administrative opgaver i forbindelse med selskabets aktiviteter i Tyskland. Aftalen inklusive bilag, der udgør en integreret del af aftalen, udgør parternes samlede aftale vedrørende samarbejdet.

2.Ikrafttræden og varighed

2.1.Aftalen træder i kraft ved Parternes underskrivelse heraf.

2.2.Aftalen er uopsigelig af begge Parter i hele udbudsperioden jf. betaling for projektudvikling.

3.Ydelser

3.1.I henhold til nærværende Aftale skal [finans1] erlægge følgende ydelser, der kan klassificeres i nedenstående tre kategorier:

a) Managementydelser

b) Assistance i forbindelse med refinansiering

c) Diverse

3.2.Managementydelsen, jf. pkt. 3.1 a) består i at udføre de i bilag 3.2. beskrevne opgaver.

3.3.Assistance i forbindelse med refinansiering, jf. pkt. 3.1. b), er nærmere beskrevet i bilag 3.3.

3.4.De i bilag 3.4. nævnte ydelser er omfattet af ydelsen betegnet diverse, jf. pkt. 3.1 c)

4.Betaling

4.1.[virksomhed3] betaling for de under pkt. 3 nævnte ydelser fordeles på de under pkt. 3.1. a)-c) nævnte kategorier.

4.2.For managementydelsen, jf. pkt. 3.2, betales et årligt honorar, der i 2007 udgør DKK 500.000. Ydelsen for 2008 og fremover bliver fastsat løbende til et beløb svarende til ca. 5 % af de samledes årlige nettolejeindtægter.

4.3.For assistance i forbindelse med refinansiering, jf. pkt. 3.3 betales et honorar på DKK 341.600 eller et honorar på 0,5 % af ejendomsporteføljens værdi.

4.4.For ydelserne der leveres under ydelsen betegnet diverse, jf. pkt. 3.4, betales et honorar som fastsættes for den enkelte ydelse.

4.5.I tillæg til de under pkt. 4.2 – 4.4 anførte beløb, skal [virksomhed3] tillige betale (i) et projektudviklingshonorar på DKK 1.000 pr. tegnet konvertibel obligation og (ii) et up-front honorar på DKK 500.000, der udgør en del af projektopstartsomkostningerne.

4.6.Betaling af de under pkt. 4.2 – 4.4 nævnte beløb skal betales årligt forud, og betaling af de under pkt. 4.5 nævnte beløb skal ske månedsvis ved opgørelse af hver måneds tegnede konvertible obligationer. Betalingen af up-front honorar skal ske i forbindelse med opstart af projektet.

4.7.Såfremt [finans1] kun leverer ydelserne som beskrevet under pkt. 3 oven for i en del af året, nedsættes [virksomhed3] betaling herfor forholdsmæssigt.

4.8.Ud af de modtagne betalinger forpligter [finans1] sig til at afholde alle omkostninger som ydelserne i pkt. 3 giver anledning til, herunder men ikke udtømmende – løn, marketingsomkostninger og udgifter forbundet med ydelserne.

(...)

BILAG 3.2. – MANAGEMENTYDELSEN

Managementydelsen består i at:

af ejendommene og andre tyske samarbejdspartnere.

BILAG 3.3 – ASSISTANCE I FORBINDELSE MED REFINANSIERING

[finans1]´s assistance i forbindelse med refinansiering består i at:

BILAG 3.4 – DIVERSE

Nedenstående forhold er en ikke udtømmende liste over de opgaver, der er omfattet af ydelsen betegnet diverse:

Selskabets advokat har oplyst overfor SKAT, at [virksomhed3] A/S ikke har købt rettigheder, men ydelser af [finans1].

[virksomhed3] A/S har i 2009 betalt 85.000 kr. til [finans1]. Beløbet er fratrukket som kurtageprovision.

Det fremgår af afregningsnota af 14. december 2009 udstedt af [virksomhed3] A/S til [finans1]., at 85.000 kr. afregnes til dækning af kurtageprovision vedrørende 170 obligationer, december.

Selskabets advokat har i brev af 14. februar 2012 overfor SKAT oplyst, at det afregnede beløb er afregning af produktudviklingshonorar, jf. punkt 4.5 i ”Samarbejdsaftale mellem [virksomhed3] A/S og [finans1]”.

Selskabets advokat har overfor SKAT ved brev af 23. maj 2012 anført følgende:

”Vedrørende faktura på kr. 85.000 for projektudviklingshonorar burde faktura være betalt af [virksomhed1] A/S/[virksomhed2] A/S.

Den omtalte faktura fra [finans1] til [virksomhed3] på projektudviklingshonorarer dækker over bistand i forhold til udvikling af [virksomhed3] Konvertible obligationer produkt, nemlig obligationer.

Der er således tale om en driftsudgift for [virksomhed1] A/S/[virksomhed2] A/S, som har til formål at sikre indtjeningen i selskaberne.

[virksomhed3] koncernens forretningsmodel bygger på, at der i de enkelte strukturer udbydes obligationer. Når der er solgt et tilstrækkeligt antal obligationer investeres der i ejendomme.

Selskabets forretning er således at skabe et kapitalgrundlag gennem obligationsudbud. [finans1].´s ydelser og rådgivning understøtter denne del af forretningen.

Som det også fremgår af samarbejdsaftalen mellem [finans1] og [virksomhed1] A/S/[virksomhed2] A/S er projektudviklingshonorarer beregnet på baggrund af antallet af solgte obligationer.”

SKATs afgørelse

Efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, kan udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, fradrages. Der skal således foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten.

Det er en betingelse for fradragsret, at der foreligger en aktuel driftsmæssig begrundelse for at afholde udgiften. Det vil sige, at formålet er at erhverve skattepligtig indkomst.

Fradrag for en udgift forudsætter endvidere som udgangspunkt, at udgiften vedrører det selskab, der afholder udgiften, og ikke f.eks. selskaber inden for samme koncern.

Det fremgår af punkt 2.1. i samarbejdsaftalen, at parternes samarbejde indgås med henblik på løbende betaling for projektudvikling, for derved at kunne opbygge en ejendomsportefølje efter udbudsperioden af de konvertible obligationer. Samarbejdet skal ydermere sikre skabelsen af en langsigtet værdiforøgelse af selskabets udenlandske ejendomsportefølje i Tyskland.

Opbygningen af ejendomsporteføljen foregår i tyske selskaber. [virksomhed3] A/S´ 100 pct. ejede datterselskaber er ejere af datterselskaber i Tyskland. Det er disse tyske selskaber, der ejer udlejningsejendommene.

SKAT anser derfor de tyske selskaber for at være rette omkostningsbærere af projektudviklingshonorarerne.

Projektudviklingshonoraret, 85.000 kr., kan derfor ikke fradrages i nogen af de danske selskaber, [virksomhed3] A/S, [virksomhed1] A/S eller [virksomhed2] A/S, da ingen af dem anses for rette omkostningsbærer.

Selskabets opfattelse

Repræsentanten har på selskabets vegne nedlagt principal påstand om, at SKATs afgørelse ændres i overensstemmelse med det selvangivne, subsidiært, at selskabets indkomstansættelser for årene 2008-2011 nedsættes delvist til det selvangivne efter Landsskatterettens skøn.

Dersom Landsskatteretten henfører driftsomkostningerne til projektudviklingshonorar til selskabets kapitalgrundlag, har selskabet nedlagt mere subsidiær påstand om, at det skal anerkendes, at indkomstsiden skal nedsættes korresponderende for de pågældende indkomstår. Den indkomst, dvs. de bruttoindtægter, der er oppebåret af selskabet med direkte sammenhæng til de afholdte udgifter, skal i konsekvens af ”fradragsnægtelse” på driftsomkostningssiden også balanceføres. Dette indebærer en aktivering af udgifter i balancen – og tilsvarende skal tilhørende indtægter passiveres.

[virksomhed3] A/S har i forlængelse af modtaget agterskrivelse fra SKAT erklæret sig enig i, at [virksomhed3] A/S ikke er rette omkostningsbærer af udgiften på 85.000 kr. i produktudviklingshonorar. Rette omkostningsbærer er ifølge repræsentanten [virksomhed4] A/S.

I 2009 betalte [virksomhed3] A/S 85.000 kr. til [finans1] som projektudviklingshonorar. Betalingen vedrører [virksomhed4] A/S og er afholdt i forbindelse med etablering heraf.

Obligationerne i de enkelte strukturer er blevet udbudt på følgende vilkår. I [virksomhed1] A/S og [virksomhed2] A/S var obligationsstørrelsen 10.000 kr. I [virksomhed4] A/S var obligationsstørrelsen 5.000 kr. Ved køb af obligationen betaler hver kunde et handelsgebyr på 500 kr., der tilfalder [finans1] og et gebyr pr. obligation på 1.500 kr., der tilfalder [virksomhed3] A/S. Det samlede beløb på 7.000 kr. i [virksomhed4] A/S, indbetales ved månedlige indbetalinger af 300 kr. indtil det fulde beløb er indbetalt. Obligationerne har en løbetid på 20 år og der tilskrives årligt en rente på 3 pct. af obligationsbeløbet. Ved indløsning efter 20 år er obligationsindehaverne berettiget til at få obligationen udbetalt inklusive tilskrevne renter og 50 pct. af deres forholdsmæssige del af værdistigningen på investeringen (ejendommene).

Den konkrete afregningsnota til [finans1]. udvisende en betaling på 85.000 kr. til [finans1]. som provision for 170 kunder (der fejlagtigt er anført som obligationer) af 500 kr., er fremlagt.

Selskabet har endvidere fremlagt ordreliste fra [virksomhed3] A/S´ kundesystem, der december 2009 viser 170 kunder (ordrenumre), som har købt 376 obligationer. [virksomhed3] A/S har faktureret [virksomhed4] A/S, der således har afregnet overfor [virksomhed3] A/S, der har afregnet over for [finans1].

Det bemærkes, at betalingerne til [virksomhed3] A/S fra [virksomhed4] A/S er gennemgået af SKAT, uden at det har givet anledning til bemærkninger.

Landsskatterettens afgørelse

Ifølge statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a kan udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre eller vedligeholde indkomsten, herunder ordinære afskrivninger, fradrages. Der skal foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten. Udgifter, der vedrører formuesfæren/indkomstgrundlaget, kan ikke fradrages efter bestemmelsen.

Det er en betingelse for fradragsret, at der foreligger en aktuel driftsmæssig begrundelse for at afholde udgiften.

Fradrag for en udgift forudsætter endvidere som udgangspunkt, at udgiften vedrører det selskab, der afholder udgiften, og ikke f.eks. selskaber inden for samme koncern.

Bevisbyrden for, at der er tale om en fradragsberettiget driftsomkostning, påhviler Selskabet.

De afholdte udgifter knytter sig efter det oplyste til aktiviteten i [virksomhed4] A/S i form af kapitalfrembringelse, ligesom det er oplyst, at der er tale om en udgift afholdt i forbindelse med etableringen af selskabet. Der er efter det oplyste tale om udgifter afholdt i henhold til kontrakten mellem [virksomhed3] A/S og [finans1], punkt 4.5., om Selskabets betaling af projektudviklingshonorar ved tegning af konvertible obligationer, derved, at Selskabet betaler et beløb pr. tegnet obligation.

Landsskatteretten finder det på denne baggrund ikke godtgjort, at [virksomhed3] A/S er rette omkostningsbærer, og at der foreligger den for fradragsret fornødne sammenhæng mellem Selskabets afholdelse af udgiften og erhvervelse af skattepligtig indkomst, hvorfor udgiften ikke kan anses fradragsberettiget i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

SKATs afgørelse stadfæstes derfor.

For så vidt angår den af selskabet nedlagte mere subsidiære påstand bemærkes, at Landsskatteretten ikke kan tage stilling hertil, når henses til, at forholdet ikke er omfattet af den påklagede afgørelse.

Udgift til management fee, 180.000 kr.

Faktiske oplysninger

[virksomhed3] A/S har et samarbejde med det schweiziske selskab, [finans1]., der er ejet af [person1]. Der foreligger en samarbejdsaftale, underskrevet den 19. februar 2007, jf. ovenfor. [person1] har underskrevet aftalen for [finans1].

Selskabets advokat har oplyst overfor SKAT, at [virksomhed3] A/S ikke har købt rettigheder, men ydelser af [finans1].

[virksomhed3] A/S har i 2009 betalt 180.000 kr. til [finans1]. Beløbet er fratrukket som kurtageprovision. Ifølge bilag nr. 460, faktura fra [finans1] af 22. maj 2009, er der tale om betaling for management fee.

SKATs afgørelse

Efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, kan udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, fradrages. Der skal således foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten.

Det er en betingelse for fradragsret, at der foreligger en aktuel driftsmæssig begrundelse for at afholde udgiften. Det vil sige, at formålet er at erhverve skattepligtig indkomst.

Fradrag for en udgift forudsætter endvidere som udgangspunkt, at udgiften vedrører det selskab, der afholder udgiften, og ikke f.eks. selskaber inden for samme koncern.

SKAT har henvist til samarbejdsaftalen mellem [virksomhed3] A/S og [finans1]., punkterne 1, 3 og 4.

Det fremgår af punkt 3.2. i samarbejdsaftalen, at managementydelsen består i de i bilag 3.2. nævnte ydelser. Alle ydelserne i bilag 3.2. vedrører de tyske udlejningsejendomme.

Opbygningen af ejendomsporteføljen foregår i tyske selskaber. [virksomhed3] A/S´ 100 pct. ejede datterselskaber er ejer af datterselskaber i Tyskland. Det er disse tyske selskaber, der er ejere af udlejningsejendommene.

SKAT anser derfor de tyske selskaber for at være rette omkostningsbærere af managementydelsen. Managementydelsen, 180.000 kr., kan derfor ikke fradrages i [virksomhed3] A/S´ skatteregnskab, da selskabet ikke anses for rette omkostningsbærer.

Selskabets opfattelse

Repræsentanten har på selskabets vegne nedlagt principal påstand om, at SKATs afgørelse ændres i overensstemmelse med det selvangivne, subsidiært, at selskabets indkomstansættelser for årene 2008-2011 nedsættes delvist til det selvangivne efter Landsskatterettens skøn.

Dersom Landsskatteretten henfører driftsomkostningerne til projektudviklingshonorar til selskabets kapitalgrundlag, har selskabet nedlagt mere subsidiær påstand om, at det skal anerkendes, at indkomstsiden skal nedsættes korresponderende for de pågældende indkomstår. Den indkomst, dvs. de bruttoindtægter, der er oppebåret af selskabet med direkte sammenhæng til de afholdte udgifter, skal i konsekvens af ”fradragsnægtelse” på driftsomkostningssiden også balanceføres. Dette indebærer en aktivering af udgifter i balancen – og tilsvarende skal tilhørende indtægter passiveres.

Til støtte herfor er det gjort gældende, at [virksomhed3] A/S i 2009 har betalt 180.000 kr. til [finans1].

Beløbet blev opkrævet af [virksomhed3] A/S hos datterselskabet [virksomhed5] GmbH og selskabet [virksomhed6] GmbH, jf. faktura fra [finans1]., faktura fra [virksomhed3] A/S til [virksomhed5] GmbH og faktura fra [virksomhed3] A/S til [virksomhed6] GmbH, som fremlagt.

[virksomhed6] GmbH er ikke et koncernselskab, men det administreres af [virksomhed3] A/S på samme vis som de øvrige datterselskaber.

De to selskaber har afregnet henholdsvis 150.000 kr. og EUR 20.000, i alt ca. 300.000 kr. til [virksomhed3] A/S, der har indtægtsført beløbet, hvoraf 120.000 kr. tilfaldt [virksomhed3] A/S, og 180.000 kr. er anvendt til betaling af [finans1]. Udgiften er således reelt afholdt af [virksomhed5] GmbH og selskabet [virksomhed6] GmbH. Hvis fradrag herfor nægtes, skal det indtægtsførte beløb på 300.000 kr. nedsættes tilsvarende.

Betaling af management fee i investeringsselskaber er helt sædvanlige og kan fradrages som en driftsomkostning, jf. UfR 2012.647H.

Landsskatterettens afgørelse

Ifølge statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a kan udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre eller vedligeholde indkomsten, herunder ordinære afskrivninger, fradrages. Der skal foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten. Udgifter, der vedrører formuesfæren/indkomstgrundlaget, kan ikke fradrages efter bestemmelsen.

Det er en betingelse for fradragsret, at der foreligger en aktuel driftsmæssig begrundelse for at afholde udgiften.

Fradrag for en udgift forudsætter endvidere som udgangspunkt, at udgiften vedrører det selskab, der afholder udgiften, og ikke f.eks. selskaber inden for samme koncern.

Bevisbyrden for, at der er tale om en fradragsberettiget driftsomkostning, påhviler Selskabet.

De afholdte udgifter knytter sig efter det oplyste til aktiviteten i [virksomhed5] GmbH og selskabet [virksomhed6] GmbH. Der er efter det oplyste tale om udgifter afholdt i henhold til kontrakten mellem [virksomhed3] A/S og [finans1], punkt 3.2. om managementydelser.

Landsskatteretten finder det på denne baggrund ikke godtgjort, at [virksomhed3] A/S er rette omkostningsbærer, og at der foreligger den for fradragsret fornødne sammenhæng mellem Selskabets afholdelse af udgiften og erhvervelse af skattepligtig indkomst, hvorfor udgiften ikke kan anses fradragsberettiget i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

SKATs afgørelse stadfæstes derfor.

For så vidt angår den af selskabet nedlagte mere subsidiære påstand bemærkes, at Landsskatteretten ikke kan tage stilling hertil, når henses til, at forholdet ikke er omfattet af den påklagede afgørelse.

B-indkomst, 2010

Faktiske oplysninger

Selskabets udbetalte B-indkomst er for 2010 opgjort til 1.276.692 kr.

Ved SKATs møde i selskabet den 12. juli 2011 meddelte SKAT Selskabet, at de udbetalte beløb fremadrettet skal betragtes som A-indkomst, hvor der skal foretages forskudsvis skattetræk.

Dette forhold har Selskabet ændret for kalenderåret 2011.

Vedrørende B-indkomst for 2010 er der blandt andet udbetalt 255.000 kr. til [person2], CPR-nr.. ..., og 270.000 kr. til [person3], CPR-nr.. ....

[person3] har desuden modtaget 418.920 kr. i A-indkomst. (Samme beløb i A-indkomst er indberettet for [person4]).

Indberetningen af honoraret til [person2] er foretaget for december 2010 med angivelse af hele året som optjeningsperiode.

Det fremgår endvidere af lønindberetning foretaget af Selskabet overfor SKAT vedrørende [person2] for 2010, at der er udbetalt i alt 255.000 kr. i B-indkomst.

På baggrund af bl.a. denne indberetning har SKAT udskrevet årsopgørelse for 2010, hvoraf honorarer m.v. indgår med 255.000 kr. Det fremgår af opgørelsen, at restskat for 2010 udgør 77.655 kr., hvoraf 19.434 kr. vil blive indregnet i forskudsskatten for indkomståret 2012, og restbeløbet opkrævedes i tre rater a 19.407 kr., der forfaldt henholdsvis den 1. september, 1. oktober og 1. november 2011, i alt 58.221 kr.

Det fremgår af [person2]s forskudsopgørelse for 2012 af 2. februar 2012, at restskat for 2010 er indregnet med 19.434 kr.

SKATs afgørelse

Afgørende for, om et arbejdsvederlag kan udbetales som A-indkomst eller B-indkomst, afhænger af, om arbejdet er udført som led i et egentligt ansættelsesforhold, eller om der er tale om vederlag for personligt arbejde, der udføres uden for tjenesteforhold, og som heller ikke kan henføres til selvstændig erhvervsvirksomhed. Der skal foretages en samlet vurdering af det konkrete beskæftigelsesforhold. Skatteministeriet har fremhævet en række forhold, der er angivet i cirkulære nr. 129 af 4. juli 1994 til personskatteloven, pkt. 3.1.1.

Hvis det efter en samlet vurdering bedømmes, at arbejdsvederlagene er A-indkomst, skal der indeholdes A-skat og AM-bidrag i udbetalingerne, jf. kildeskattelovens § 46.

SKAT har efter en samlet bedømmelse vurderet, at [person2] er at anse som lønmodtager, og at vederlaget til ham er A-indkomst, hvorfor der skal indeholdes A-skat/AM-bidrag.

SKAT har opgjort B-skatten for 2010 for [person2] således:

Hvis indeholdelse af A-skat og AM-bidrag ikke er foretaget som foreskrevet, hæfter indkomstmodtageren og den indeholdelsespligtige som hovedregel solidarisk for den ikke indeholdte A-skat og de ikke indeholdte bidrag. Indkomstmodtageren hæfter umiddelbart for ikke indeholdte beløb, mens betingelserne for at opkræve beløbene hos arbejdsgiveren er, at denne har udvist forsømmelighed i forbindelse med den manglende indeholdelse, og at indkomstmodtageren ikke allerede har betalt skat og bidrag af indkomsten.

Selskabets opfattelse

Repræsentanten har på selskabets vegne nedlagt påstand om, at det hos Selskabet opkrævede beløb nedsættes til 0 kr., idet der ikke er grundlag for at opkræve A-skat og AM-bidrag hos Selskabet, da der er sket betaling fra [person2]s side.

SKAT har ikke redegjort nærmere for, hvorfor [person2] anses for at være lønmodtager, og hvorvidt Selskabet anses for at have optrådt forsømmeligt.

Det udbetalte honorar er indberettet af [virksomhed3] A/S. [person2] har indbetalt størstedelen af den pligtige skat ved indbetaling af 23. september 2011. Den resterende skat er indregnet i [person2]s skattebetalinger for 2012. [person2] har ligeledes indbetalt AM-bidrag, hvilket han har forsøgt at få bekræftet fra SKAT. Den opkrævede skat og arbejdsmarkedsbidrag er således betalt, hvilket Skat er blevet gjort opmærksom på ved brev af 14. februar 2012 og på møde den 22. februar 2012.

SKAT kommer ikke i afgørelsen med nogen nærmere begrundelse for, hvorfor den pålignede skat skal betales både af arbejdstageren og arbejdsgiveren.

Udgangspunktet er, at den indkomstpligtige, det vil sige [person2], hæfter umiddelbart for eventuelt manglende indbetalinger af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag. Beløbet kan kun opkræves hos Selskabet, såfremt Selskabet har udvist forsømmelighed i forbindelse med den manglende indeholdelse, og hvis indkomstmodtageren ikke allerede har betalt skat og bidrag af indkomsten.

SKAT har ikke redegjort nærmere for, hvorved selskabet har udvist forsømmelighed.

Repræsentanten har overfor Skatteankestyrelsen anført, at Selskabet har foretaget indberetning af B-indkomst til SKAT, hvorfor Selskabet ikke mener at have handlet forsømmeligt i forhold til kildeskattelovens § 69, stk. 1, og derfor ikke hæfter for skatten.

Det kan endvidere lægges til grund, at [virksomhed3] A/S har indberettet det modtagne honorar til SKAT, og at [person2] har betalt indkomstskat og arbejdsmarkedsbidrag heraf. Selskabet har gjort gældende, at [person2] den 23. september 2011 har indbetalt 58.221 kr. til SKAT, hvorefter restskatten, 19.434 kr., er indregnet i skatten for 2012, jf. fremlagt forskudsopgørelse. Der er fremlagt skærmprint fra SKAT vedrørende indbetalingen og udskrift fra Tast Selv, hvoraf det fremgår, at [person2] ikke har restskat for 2010. Arbejdsmarkedsbidrag, 20.400 kr., er efter oplysning fra [person2] betalt den 1. maj 2011.

SKATs afgørelse vil derfor medføre, at den samme indkomst udsættes for dobbeltbeskatning, idet både den indkomstpligtige og Selskabet indbetaler den pågældende skat og arbejdsmarkedsbidrag.

Landsskatterettens afgørelse

Det fremgår af sagen, at SKAT under henvisning til kriterierne i cirkulære nr. 129 af 4. juli 1994 til personskatteloven, pkt. 3.1.1., har vurderet, at [person2] er at anse som lønmodtager, og at vederlaget til ham er A-indkomst, hvorfor der skal indeholdes A-skat/AM-bidrag. Det fremgår endvidere af sagen, at forholdet for senere år er ændret i overensstemmelse hermed i enighed mellem Selskabet og SKAT, ligesom der ikke fra Selskabets side er fremkommet oplysninger til støtte for, at der ikke er tale om A-indkomst. På denne baggrund finder Landsskatteretten ikke grundlag for en ændret vurdering heraf.

Selskabet er herefter indeholdelsespligtigt af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, jf. kildeskattelovens § 43.

Af kildeskattelovens § 69, stk. 1, fremgår det, at

Den som undlader at opfylde sin pligt til at indeholde skat, eller som indeholder denne med for lavt beløb, er over for det offentlige umiddelbart ansvarlig for betaling af manglende beløb, medmindre han godtgør, at der ikke er udvist forsømmelighed fra hans side ved iagttagelsen af bestemmelserne i denne lov.

Det fremgår af bestemmelsen, at Selskabet har bevisbyrden for, at der ikke fra Selskabets side er udvist forsømmelighed. Landskatteretten finder ikke, at Selskabet på baggrund af det af Selskabet anførte argument om, at Selskabet har indberettet B-indkomst, har løftet denne bevisbyrde.

Selskabet hæfter herefter solidarisk med den ansatte for betaling af det indeholdelsespligtige beløb.

Når imidlertid henses til, at beløbet på baggrund af det af selskabet fremlagte må anses betalt, finder Landsskatteretten ikke grundlag for at pålægge selskabet solidarisk hæftelse herfor.

På dette grundlag ændrer Landskatterettens SKATs afgørelse.

Kørselsgodtgørelse, 2008-2011

Faktiske forhold

Ved afgørelse af 19. juli 2012 har SKAT ændret indkomsten for [virksomhed3] A/S for indkomståret 2011, idet SKAT pålægger [virksomhed3] A/S at indbetale ekstra A-skat og arbejdsmarkedsbidrag for en række medarbejdere, som efter SKATs opfattelse fejlagtigt har modtaget skattefri befordringsgodtgørelse.

Beskatning af skattefri befordringsgodtgørelse, hvor betingelserne for udbetaling ikke er opfyldt, ser således ud:

Totaler pr. kalenderår:

Det fremgår af direktørkontrakt mellem [virksomhed3] A/S og [person4], afsnit 3.2., at

Kørsel i Selskabets tjeneste i egen bil betales af Selskabet efter statens takster, men er dog begrænset til at omfatte 1.666 km. pr. måned. Oversgiter den månedlige kørsel det maksimale antal km vil dette ikke blive honoreret af Selskabet. Direktøren fører kørselsregnskab, der skal dokumenteres hver måned.

Repræsentanten har oplyst, at der i øvrige ansættelseskontrakter er tilsvarende bestemmelse.

SKATs afgørelse

Godtgørelserne er for 2008, 2009 og 2010 udbetalt med nøjagtig det samme beløb til de 2 medarbejdere. Udbetalingerne er ens pr. år, og foretaget med ens beløb pr. måned.

Af de udbetalte skattefri godtgørelser for 2011, har 3 medarbejdere ([person4], [person2] og [person3]) også modtaget ens beløb. Og for 2011 er udbetalingerne også foretaget med det samme beløb pr. måned. De 2 sidste medarbejdere, [person5] og [person6], har modtaget henholdsvis 61.142,20 kr. og 11.876,12 kr. Beløbet til [person6] vedrører alene skattefri godtgørelse for oktober måned 2011, og ingen arbejdsvederlag.

For [person5] udgør beløbet 6.114,22 kr. pr. måned i 10 måneder. Det er samme månedlige beløb, som [person4], [person2] og [person3] har modtaget.

Det bemærkes, at Skatterådets satser for udbetaling af skattefri befordringsgodtgørelse i 2008, 2009, 2010 og 2011 har udgjort henholdsvis 3,47 kr., 3,56 kr., 3,56 kr. og kr. 3,80.

Der er opgjort et kørselsregnskab vedrørende indkomstårene 2008-2011 for [person3] og [person4]. Disse opgørelser viser, at de beregnede månedlige godtgørelsesbeløb afviger fra de beløb, der er udbetalt. Samtidig viser opgørelserne, at der for flere af månederne er kørt det samme antal kørte km. Generelt er der kun mindre variationer i antal kørte kilometer pr. måned.

Det er således SKATs opfattelse, at selskabets udbetaling af skattefri kørselsgodtgørelse ikke opfylder de gældende bestemmelser:

Arbejdsgivers kontrol ved udbetaling af skattefri befordringsgodtgørelse:

Det fremgår ikke hvilke biler, de pågældende medarbejdere har anvendt til erhvervsmæssig kørsel.

SKAT er kommet i besiddelse af oplysninger om, at [virksomhed3] A/S lejer Mercedes-Benz B200 CDI med indregistreringsnummer [reg.nr.1] fra 1. oktober 2010 til 8. august 2011.

Bilen fremgår ikke af kørselsregnskaberne, og der er ikke medregnet værdi af fri bil. Lejemålet for bilen er indgået af [person5] på vegne af [virksomhed3] A/S. Pågældende ses ikke på lønlisten i [virksomhed3] A/S på tidspunktet for aftalens indgåelse. Ved mailkorrespondance i september 2010 om leje har pågældende anvendt [virksomhed3] A/S email: [...].dk. Udgift til billejen er afholdt af [virksomhed3] A/S med 5.495 kr. ex. moms pr. måned.

SKAT har overfor Skatteankestyrelsen udtalt følgende:

SKAT finder ikke, at betingelserne for Selskabets udbetaling af skattefri kørselsgodtgørelse er opfyldte.

SKAT har fremhævet, at der er udbetalt faste månedlige befordringsgodtgørelser til medarbejderne med samme takster i hele perioden 2008 – 2010, uanset at satserne for indkomstårene 2008, 2009 og 2010 er forskellige. For 2009 og 2010 er der således udbetalt et beløb svarende til satserne for 2008, dvs. 69.372 kr.

Efter SKATs opfattelse er der således ikke sket nogen kontrol med de udbetalte beløb, der blot er fortsat, uanset hvilken kørsel der faktisk er foretaget og uanset ændringerne i taksterne.

Det fremgår af sagen, at der er udbetalt faste månedlige befordringsgodtgørelser til medarbejderne med samme takster i hele perioden 2008 – 2010, uanset at satserne for indkomstårene 2008, 2009 og 2010 er forskellige.

I forhold til det anførte om at medarbejderen maksimalt kan få udbetalt 1666 km/md, svarer dette til 69.372 kr. for 2008.

For 2009 og 2010 ville det svare til 71.171kr. Alligevel udbetales der et beløb svarende til satserne for 2008, dvs. de 69.372 kr.

Efter SKATs opfattelse er der således ikke sket nogen kontrol med de udbetalte beløb, der blot er fortsat, uanset hvilken kørsel der faktisk er foretaget og uanset ændringerne i taksterne.

Samtidigt fremgår det direkte af bekendtgørelse nr. 173 af 13 marts 2000, at ”Fast månedlig eller årlig befordringsgodtgørelse er aldrig skattefri, men medregnes ved indkomsten.” Herefter er der direkte hjemmel til at beskatte den udbetalte befordringsgodtgørelse.

Der er ikke fremsendt kontrolspor, der sandsynliggør, at selskabet har udført kontrol med den udbetalte kørselsgodtgørelse og som ovenfor anført er der sket udbetalinger til 2008-taksten i både 2009 og 2010, hvilket ville være blevet opdaget hvis der blot var udført et minimum af kontrol med udbetalingerne.

Kravet om kontrol fremgår direkte af bekendtgørelse 173 af 13. marts 2000, § 2, hvor der skrives: ”Det er en forudsætning for udbetaling af skattefri befordringsgodtgørelse, at arbejdsgiveren/hvervgiveren fører kontrol med antallet af kørte kilometer i lønmodtagerens egen bil eller på lønmodtagerens egen motorcykel.”

Herudover ses de manglende kontrolspor i sig selv af kunne medføre, at medarbejderne skal beskattes af de udbetalte godtgørelser.

Det fremgår således af Den juridiske vejledning afsnit C.A.4.3.3.3.2 om godtgørelse for erhvervsmæssig befordring, Regnskabsmæssige krav, at arbejdsgiveren eller hvervgiveren har pligt til at kontrollere, at alle betingelser, for at udbetalingen kan ske skattefrit, er opfyldt.

Den udbetalte godtgørelse skal beskattes, hvis betingelserne for skattefri udbetaling ikke er opfyldt. SKAT henviser til SKM2013.136.BR, hvor retten ikke fandt det godtgjort, at virksomheden havde ført eller havde kunnet føre den fornødne kontrol med den ansattes kørsel på grund af mangelfuld dokumentation i den fremlagte kørebog sammenholdt med bilens kilometerstand ved køb og efterfølgende salg og det antal kilometer, der var udbetalt befordringsgodtgørelse for.

Selskabets opfattelse

Repræsentanten har på selskabets vegne nedlagt påstand om, at det hos Selskabet opkrævede beløb nedsættes til 0 kr., idet der ikke er grundlag for at anse den udbetalte befordringsgodtgørelse for skattepligtig.

[virksomhed3] A/S ejer og administrerer gennem koncernselskaber ejendomme i Tyskland. Ud over kørsel i Danmark i forbindelse med kundemøder, er de ansatte i selskabet således løbende i Tyskland. For at begrænse selskabets udgifter til befordringsgodtgørelse har selskabet i ansættelseskontrakter fastsat selskabets interne regler for befordringsgodtgørelse. Ingen ansatte kan således få udbetalt befordringsgodtgørelse for mere end 1.666 km pr. måned. Kopi af direktørkontrakt for [person4] er fremlagt. De øvrige ansatte har enslydende klausuler i deres kontrakter.

[person4] besigtiger ejendomme ejet af [virksomhed3] koncernen og ejendomme ejet af [virksomhed6] koncernen (som [virksomhed3] A/S er administrator for). [virksomhed3] koncernen har ejendomme beliggende i [adresse1] og [adresse2] i [Tyskland]. [virksomhed6] koncernen har ejendomme beliggende i [adresse3], [...] og [adresse4], [Tyskland]. En rundtur til disse ejendomme uden svinkeærinder, omkørsler eller andet med udgangspunkt i Selskabets adresse svarer til, at der skal køres ca. 1.630 km., jf. fremlagt kort. Herved er der ikke taget højde for kørsel til øvrige ejendomme, som [virksomhed3] koncernen har ansvaret for eller for besigtigelse af andre ejendomme med henblik på fremtidig erhvervelse.

Vedrørende [person4] og [person3] er der ført detaljeret kørselsregnskab, som fremlagt. Det fremgår klart heraf, at [person4] og [person3] på intet tidspunkt har kørt mindre, end de har fået udbetalt i befordringsgodtgørelse.

For så vidt angår direktør [person4], køres der stort set samme kilometerantal hver måned. Det skyldes, at det er samme rute, der køres månedligt for at besigtige de tyske ejendomme. Der kan dog forekomme afvigelser, f.eks. ved besigtigelse af mulige nye ejendomme, vejarbejder og lignende.

[person6] er bestyrelsesmedlem i selskabet og kørte i oktober 2011 til Tyskland for at besigtige koncernens ejendomme og en eventuel mulig ny ejendom. På den baggrund udbetalte selskabet befordringsgodtgørelse. Kørebog er fremlagt.

Efter ligningsloven § 9B kan befordringsgodtgørelse udbetales skattefrit, hvis

(1) godtgørelsen ikke overstiger satserne, hvis

(2) godtgørelsen ikke fragår i en forud aftalt bruttoløn, og hvis

(3) selskabet kontrollerer, at betingelserne for, at udbetalingen kan ske skattefrit, er opfyldt.

[virksomhed3] A/S har overholdt alle krav, der fremgår af ligningsloven, og har således berettiget udbetalt befordringsgodtgørelse.

SKAT henviser i sin afgørelse til TfS 1999.928, hvor arbejdsgiveren havde udbetalt befordringsgodtgørelse med lige store månedlige beløb. Godtgørelsen blev anset for skattepligtig, da der ikke var sket justeringer af kørselsbehovet i løbet af året, ligesom der ikke var sket reguleringer af for meget udbetalt kørselsgodtgørelse i løbet af året.

[virksomhed3] A/S har ført kontrol med udbetalt befordringsgodtgørelse, jf. de fremlagte køreboger. Befordringsgodtgørelse er udbetalt i henhold til gældende satser, og ingen medarbejdere har modtaget befordringsgodtgørelse som en del af en bruttolønsnedgang.

Det fremhæves endvidere, at begrænsningen i det udbetalte beløb alene skyldes et ansættelsesretligt forhold og ikke skattetænkning eller spekulation.

Endelig gøres det gældende, at ingen medarbejdere i nogen måned har fået udbetalt befordringsgodtgørelse, der overstiger det faktiske antal kørte kilometer.

Repræsentanten har oplyst, at den af Selskabet leasede bil har været anvendt af skiftende medarbejdere til erhvervsmæssig kørsel, idet den primært er anvendt til kørsel til og fra kundemøder i Danmark.

Landsskatterettens afgørelse

I henhold til ligningslovens § 9 B, stk. 4, gælder det, at

Befordringsgodtgørelse medregnes ikke ved indkomstopgørelsen, såfremt godtgørelsen ikke overstiger satser, som fastsættes af Skatterådet. Udbetaler arbejdsgiveren ikke hel eller delvis skattefri godtgørelse, kan fradrag for befordring foretages efter § 9 C. (...)

Af bestemmelsens stk. 5 fremgår det, at reglen finder tilsvarende anvendelse på befordringsgodtgørelser, der udbetales til medlemmer af eller medhjælpere for bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd og lignende.

I henhold til § 9 B og § 9 C i ligningsloven er udstedt bekendtgørelse nr. 1335 af 20. november 2007 af Skatterådets satser for 2008 vedrørende fradrag for befordring mellem hjem og arbejdsplads og udbetaling af skattefri godtgørelse for erhvervsmæssig befordring.

Det fremgår af bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000 om rejse- og befordringsgodtgørelse, § 2, stk. 1, at

Det er en forudsætning for udbetaling af skattefri befordringsgodtgørelse, at arbejdsgiveren/hvervgiveren fører kontrol med antallet af kilometer i lønmodtagerens egen bil eller lønmodtagerens egen motorcykel. (...) Fast månedlig eller årlig befordringsgodtgørelse er aldrig skattefri, men medregnes ved indkomstopgørelsen.

Af bestemmelsens stk. 2 fremgår kravene til bogføringsbilag vedrørende den erhvervsmæssige kørsel.

Der er fra Selskabets side fremlagt dokumentation for den foretagne kørsel i form af kørebøger, der opfylder kravene i ovennævnte bekendtgørelser. Det er herved forudsat, at kørslen har fundet sted ved anvendelse af den ansattes eget køretøj, jf. formuleringen af bestemmelsen i ansættelseskontraktens afsnit 3.2.

Der findes endvidere på baggrund af bestemmelsen i ansættelseskontrakten om begrænsning af honorering af antal kørte kilometer, det forklarede kørselsmønster og forretningsmæssig baggrund herfor ikke belæg for at nægte skattefri kørselsgodtgørelse på baggrund af de udbetalte beløb, idet det efter det oplyste må lægges til grund, at der ikke er kørt færre kilometer end godtgørelsen dækker.

På denne baggrund finder Landsskatteretten betingelserne for Selskabets udbetaling af skattefri kørselsgodtgørelse opfyldt, hvorfor der ikke er grundlag for at pålægge Selskabet en indeholdelsespligt og hæftelse i relation hertil. SKATs afgørelse ændres i overensstemmelse hermed.