Kendelse af 15-02-2016 - indlagt i TaxCons database den 22-04-2016

2008

SKAT har ikke godkendt fradrag for projektudviklingsomkostninger 156.000 kr.

2009

SKAT har ikke godkendt fradrag for projektudviklingsomkostninger 102.500 kr.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelser.

Faktiske oplysninger

Selskabet er stiftet den 7. februar 2007.

Hele aktiekapitalen i [virksomhed1] A/S, herefter kaldet ”Selskabet”, ejes af [virksomhed2] A/S. [virksomhed2] A/S ejes 100 pct. af det schweiziske selskab [virksomhed3]. Ifølge schweizisk lovtidende er ejer af [virksomhed3] [person1] med 1/20 og selskabet [virksomhed4] Ltd, Republikken Marshall, med 19/20 af den samlede aktiekapital på 20.000 CHF.

Om Selskabets formål fremgår det af Selskabets vedtægter, punkt 3,

3.1. Selskabets formål er, direkte eller indirekte, at investere i fast ejendom, herunder ved ejerskab af aktier og/eller anparter i andre selskaber og al virksomhed, som efter bestyrelsens skøn er beslægtet hermed, samt at udstede konvertible obligationer.

Af beretningen i Selskabets årsrapport for 2007 fremgår det, at selskabets aktivitet består i

Direkte eller indirekte investering i, og udvikling og formidling af fast ejendom samt al virksomhed, som efter bestyrelsens skøn er beslægtet hermed.

og at

selskabet er stiftet med henblik på investering i ejendomsporteføljer delvist finansieret ved optagelse af konvertible obligationslån. Ejendomsporteføljerne forventes under normale omstændigheder indkøbt via selskaber.

Der er ikke i regnskabsåret 2007 investeret i ejendomme.

Ifølge årsrapporten for 2007 er der optaget konvertible obligationslån for 16.445.000 kr. Obligationslånene er optaget hos privatpersoner.

Ifølge ledelsesberetningen, jf. årsrapporten for 2008, er selskabets hovedaktivitet

Investeringer i tyske udlejningsejendomme. Selskabets nuværende portefølje består af 1 ejendom. Det er fortsat målsætningen at erhverve yderligere ejendomme, som selskabet kan udvikle og optimere for at skabe yderligere værditilvækst.

Selskabet har i 2008 stiftet det 100 pct. ejede tyske datterselskab, [virksomhed5] GmbH. Det er det tyske datterselskab, der har investeret i og forestået administrationen af de tyske udlejningsejendomme.

Selskabet har ultimo 2008 et tilgodehavende hos datterselskabet, [virksomhed5] GmbH, på 11.348.179 kr.

Selskabets omsætning i 2008 var 531.000 kr., som består af tegningsprovision i forbindelse med udstedelse/salg af konvertible obligationer.

Ifølge årsrapporten for 2009 er der optaget konvertible obligationslån for 17.485.000 kr.

Ifølge ledelsesberetningen, jf. årsrapporten for 2009, er selskabets hovedaktivitet:

Investeringer i tyske udlejningsejendomme. Selskabets nuværende portefølje består af 1 ejendom, som blev endeligt erhvervet i 2009. Det er fortsat målsætningen at erhverve yderligere ejendomme, som selskabet kan udvikle og optimere for at skabe yderligere værditilvækst.

Selskabet har pr. 31. december 2009 et tilgodehavende hos datterselskabet [virksomhed5] GmbH, på 20.558.917 kr.

Selskabet har i 2009 oppebåret indtægter, 198.000 kr., i form af tegningsprovision i forbindelse med udstedelse/salg af konvertible obligationer.

[virksomhed2] A/S har i 2009 modtaget 200.000 kr. i managementhonorar fra selskabet. [virksomhed2] A/S har i 2009 forestået formidling/salg af konvertible obligationer for selskabet, og har modtaget sædvanligt honorar herfor.

Selskabets resultat før skat ultimo 2009 udgør 862.791 kr. Selskabets balance pr. 31. december 2009 udviser en egenkapital på 1.245.648 kr.

Der er ingen ansatte i selskabet. Den daglige drift og administration varetages af moderselskabet [virksomhed2] A/S.

[person1] er direktør og medlem af bestyrelsen i selskabet, og direktør og medlem af bestyrelsen i moderselskabet [virksomhed2] A/S. [person1] er endvidere direktør i [virksomhed3] og i det tyske datterselskab, [virksomhed5] GmbH.

Moderselskabet [virksomhed2] A/S har et samarbejde med det schweiziske selskab [virksomhed6], der er ejet af [person1] med 1/20.

Der foreligger en samarbejdsaftale mellem [virksomhed2] A/S og [virksomhed6], underskrevet den 19. februar 2007. Underskriver for [virksomhed6] er [person1].

Af samarbejdsaftalen, fremgår det blandt andet:

1. Baggrund og formål

1.1.[virksomhed1] A/S, CVR nr. [...1] (“Selskabet”), har ingen ansatte, hvorfor den daglige drift og administration varetages af [...] på Selskabets vegne.

1.2.Parternes samarbejde indgås med henblik på løbende betaling for projektudvikling, for derved at kunne opbygge en ejendomsportefølje efter udbudsperioden af de konvertible obligationer. Samarbejdet skal ydermere sikre skabelsen af en langsigtet værdiforøgelse af selskabets udenlandske ejendomsportefølje i Tyskland.

1.3Formålet med Aftalen er at fastlægge rammerne og de nærmere vilkår for det fremtidige samarbejde mellem [...] og [virksomhed6], både hvad angår betaling for projektudvikling og de fremtidige administrative opgaver i forbindelse med selskabets aktiviteter i Tyskland. Aftalen inklusive bilag, der udgør en integreret del af aftalen, udgør parternes samlede aftale vedrørende samarbejdet.

2.Ikrafttræden og varighed

2.1.Aftalen træder i kraft ved Parternes underskrivelse heraf.

2.2.Aftalen er uopsigelig af begge Parter i hele udbudsperioden jf. betaling for projektudvikling.

3.Ydelser

3.1.I henhold til nærværende Aftale skal [virksomhed6] erlægge følgende ydelser, der kan klassificeres i nedenstående tre kategorier:

a) Managementydelser

b) Assistance i forbindelse med refinansiering

c) Diverse

3.2.Managementydelsen, jf. pkt. 3.1 a) består i at udføre de i bilag 3.2. beskrevne opgaver.

3.3.Assistance i forbindelse med refinansiering, jf. pkt. 3.1. b), er nærmere beskrevet i bilag 3.3.

3.4.De i bilag 3.4. nævnte ydelser er omfattet af ydelsen betegnet diverse, jf. pkt. 3.1 c)

4.Betaling

4.1.[...] betaling for de under pkt. 3 nævnte ydelser fordeles på de under pkt. 3.1. a)-c) nævnte kategorier.

4.2.For managementydelsen, jf. pkt. 3.2, betales et årligt honorar, der i 2007 udgør DKK 500.000. Ydelsen for 2008 og fremover bliver fastsat løbende til et beløb svarende til ca. 5 % af de samledes årlige nettolejeindtægter.

4.3.For assistance i forbindelse med refinansiering, jf. pkt. 3.3 betales et honorar på DKK 341.600 eller et honorar på 0,5 % af ejendomsporteføljens værdi.

4.4.For ydelserne der leveres under ydelsen betegnet diverse, jf. pkt. 3.4, betales et honorar som fastsættes for den enkelte ydelse.

4.5.I tillæg til de under pkt. 4.2 – 4.4 anførte beløb, skal [...] tillige betale (i) et projektudviklingshonorar på DKK 1.000 pr. tegnet konvertibel obligation og (ii) et up-front honorar på DKK 500.000, der udgør en del af projektopstartsomkostningerne.

4.6.Betaling af de under pkt. 4.2 – 4.4 nævnte beløb skal betales årligt forud, og betaling af de under pkt. 4.5 nævnte beløb skal ske månedsvis ved opgørelse af hver måneds tegnede konvertible obligationer. Betalingen af up-front honorar skal ske i forbindelse med opstart af projektet.

4.7.Såfremt [virksomhed6] kun leverer ydelserne som beskrevet under pkt. 3 oven for i en del af året, nedsættes [...] betaling herfor forholdsmæssigt.

4.8.Ud af de modtagne betalinger forpligter [virksomhed6] sig til at afholde alle omkostninger som ydelserne i pkt. 3 giver anledning til, herunder men ikke udtømmende – løn, marketingsomkostninger og udgifter forbundet med ydelserne.

(...)

BILAG 3.2. – MANAGEMENTYDELSEN

Managementydelsen består i at:

af ejendommene og andre tyske samarbejdspartnere.

BILAG 3.3 – ASSISTANCE I FORBINDELSE MED REFINANSIERING

[virksomhed6]´s assistance i forbindelse med refinansiering består i at:

BILAG 3.4 – DIVERSE

Nedenstående forhold er en ikke udtømmende liste over de opgaver, der er omfattet af ydelsen betegnet diverse:

Selskabets advokat har i brev til SKAT af 16. marts 2012 oplyst, at [virksomhed2] A/S ikke har købt rettigheder, men kun ydelser af [virksomhed6].

I 2008 og 2009 har Selskabet betalt henholdsvis 156.000 kr., faktureret den 29. januar 2008, og 102.500 kr. til [virksomhed6]. Beløbene er af Selskabet fratrukket som kurtageprovision.

Selskabets advokat har i brev af 14. februar 2012 til SKAT oplyst, at de afregnede beløb 156.000 kr. og 102.500 kr. er afregning af produktudviklingshonorar, jf. punkt 4.5 i ”Samarbejdsaftale mellem [virksomhed2] A/S og [virksomhed6]”.

SKATs afgørelse

Efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, kan udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, fradrages. Der skal således foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten.

Det er en betingelse for fradragsret, at der foreligger en aktuel driftsmæssig begrundelse for at afholde udgiften. Det vil sige, at formålet er at erhverve skattepligtig indkomst.

Fradrag for en udgift forudsætter endvidere som udgangspunkt, at udgiften vedrører det selskab, der afholder udgiften, og ikke f.eks. selskaber inden for samme koncern.

Det fremgår af pkt. 1.2 i samarbejdsaftalen, at parternes samarbejde indgås med henblik på løbende betaling for projektudvikling, for derved at kunne opbygge en ejendomsportefølje efter udbudsperioden af de konvertible obligationer. Samarbejdet skal ydermere sikre skabelsen af en langsigtet værdiforøgelse af selskabets udenlandske ejendomsportefølje i Tyskland.

Opbygningen af ejendomsporteføljen foregår i selskabets tyske datterselskab [virksomhed5] GmbH. Indtægterne fra udlejningen tilfalder også [virksomhed5] GmbH, da dette selskab er ejer af udlejningsejendommene. SKAT anser derfor [virksomhed5] GmbH for at være rette omkostningsbærer af projektudviklingshonorar.

SKAT henholder sig til samarbejdsaftalen af 19. februar 2007, mellem [virksomhed2] A/S og [virksomhed6] Sarl. SKAT anser aftalen for kun at vedrøre betaling for ydelser vedrørende tyske ejendomme. Dette understøttes også af de øvrige ydelser, som aftalen omfatter, jf. aftalens bilag 3.2, 3.3 og 3.4.

Projektudviklingshonorarerne, i 2008 156.000 kr., og i 2009 102.500 kr., kan derfor ikke fradrages i selskabets skatteregnskab, da selskabet ikke anses for rette omkostningsbærer.

Selskabets opfattelse

Repræsentanten har på Selskabets vegne overfor Landsskatteretten nedlagt principal påstand om, at selskabets skatteansættelser nedsættes til det selvangivne, subsidiært, at der sker delvis nedsættelse.

Sagens centrale problemstilling er, hvorvidt en række rådgivningsydelser, som koncernen har købt hos [virksomhed6], er fradragsberettigede hos de danske selskaber, eller om rette omkostningsbærer for udgifterne er koncernens tyske datterselskaber.

[virksomhed2] A/S er et ejendoms- og investeringsselskab. Selskabet er stiftet i 2007. Selskabet har siden stiftet fire datterselskaber, benævnt [virksomhed7] A/S.

[...] koncernens forretning er at skabe et kapitalgrundlag gennem obligationsudbud. [virksomhed2] A/S etablerer således et datterselskab (f.eks. [virksomhed1] A/S), hvorefter datterselskabet udbyder obligationer.

Datterselskabet udbyder obligationer - primært rettet mod private investorer, hvor køber får forrentet sin investering med 3 pct. pro anno.

Den indsamlede kapital danner herefter grundlag for at foretage ejendomsinvesteringer. Ejendomsinvesteringerne foretages i tyske ejendomme gennem et til formålet stiftet tysk datterselskab. [virksomhed7] A/S er således investeringsselskaber.

[virksomhed2] A/S fungerer som administrations- og salgsselskab. [person2], der er direktør i [virksomhed2] A/S, er ligeledes direktør i datterselskaberne [virksomhed7] A/S, som i øvrigt ikke har nogen ansatte.

Selskaberne i [...] koncernen køber assistance og rådgivning hos [virksomhed6] vedrørende etablering af obligationsudbuddene, herunder udarbejdelse af forretningsplaner, prospekter m.v.

Når der er skabt tilstrækkeligt kapitalgrundlag, stiftes de tyske ejendomsselskaber. I princippet kunne investeringer også foretages ved direkte køb af ejendomme eller ved køb af kapitalandele, således der ikke var tale om 100 pct. ejede datterselskaber.

Der er ingen ansatte i de tyske datterselskaber. Ejendomsadministrationen bliver varetaget af et eksternt tysk administrationsselskab ([virksomhed8] GmbH (tidligere [virksomhed9] GmbH)).

Den danske del af [...] koncernen baserer således sin indtjening på obligationsudbuddet og den efterfølgende investering.

Ovenstående opdeling anvendes af koncernen såvel selskabsretligt, regnskabsmæssigt og skatteretligt. Med de påklagede afgørelser ønsker SKAT, at udgifterne til etablering af kapitalgrundlag i investeringsselskaberne pålignes ejendomsselskaberne som en udgift. Selskabet er af den opfattelse, at fremskaffelse af kapitalgrundlag (obligationsudbud) og indtægterne forbundet hermed, regnskabsmæssigt og skatteretligt hænger uløseligt sammen med driftsomkostningerne til udarbejdelse af prospekter m.v.

Det er vigtigt at skelne mellem den selskabsretlige administration, planlægning, strategi og investeringsvirksomhed på den ene side og ejendomsdriften på den anden side. Selskabsretlig administration, planlægning, strategi og investeringsvirksomhed foretages i den danske del af koncernen, mens ejendomsadministration foretages i den tyske del af koncernen.

Såfremt SKAT fastholder, at udgifter forbundet med kapitalfremskaffelse og investeringsvirksomhed pålignes de tyske driftsselskaber, vil den naturlige konsekvens heraf være, at de fremtidige indtægter ved investeringerne ligeledes pålignes driftsselskaberne.

[virksomhed2] A/S har i forlængelse af modtaget agterskrivelse fra SKAT erklæret sig enig i, at [virksomhed2] A/S ikke er rette omkostningsbærer for udgiften på 85.000 kr. i produktudviklingshonorar. [virksomhed2] A/S har i sit svar angivet, at rette omkostningsbærer burde være et af datterselskaberne, [virksomhed7] A/S.

Samlet set har SKAT overfor koncernen i seks afgørelser underkendt fradrag på 442.000 kr. i 2008 og 414.000 kr. i 2009.

I alle seks afgørelser anfører SKAT følgende enslydende begrundelse for at underkende retten til fradrag:

Opbygning af ejendomsporteføljen foregår i selskabets tyske datterselskab, [virksomhed5] GmbH (henholdsvis [virksomhed10] GmbH). Indtægterne fra udlejning tilfalder også [virksomhed5] GmbH (henholdsvis [virksomhed10] GmbH), da de er ejer af udlejningsejendommene. SKAT anser derfor [virksomhed5] GmbH (henholdsvis [virksomhed10] GmbH) for at være rette omkostningsbærer af projektudviklingshonorar.

Det er således SKATs opfattelse, at projektudviklingsomkostningerne knytter sig til ejendomsdriften i de tyske selskaber.

[virksomhed1] A/S og [virksomhed11] A/S har indgået samarbejdsaftaler med [virksomhed6]. Det fremgår af aftalen, at [virksomhed6] yder en række rådgivningsydelser, herunder udarbejdelse af forretningsplaner, prospekter m.v. Eksempel på et typisk prospekt for obligationsudbud foretaget af [...] koncernen er fremlagt.

I henhold til samarbejdsaftalens punkt 4.5 betaler [virksomhed1] A/S og [virksomhed11] A/S et projektudviklingshonorar beregnet på baggrund af antallet af solgte obligationer. Aftalen mellem [virksomhed6] på den ene side og [virksomhed1] A/S og [virksomhed11] A/S på den anden side betyder, at [virksomhed6] leverer hovedparten af sine ydelser inden etableringen af obligationsudbuddet, men samtidig først modtager sin fulde betaling på et senere tidspunkt.

Parterne har opbygget aftalen således for at sikre, at der er sammenhæng mellem indtægter i [virksomhed1] A/S og [virksomhed11] A/S og udviklingsomkostningeme til [virksomhed6], hvorved [virksomhed1] A/S og [virksomhed11] A/S sikres tilstrækkelig likviditet.

[virksomhed6] påtager sig herved en del af risikoen for svigtende salg af obligationer, såfremt [virksomhed1] A/S og [virksomhed11] A/S ikke formår at sælge det forventede antal obligationer. Denne usikkerhed er indbygget i honorarfastsættelsen til [virksomhed6]. Projektudviklingshonorarer er således knyttet til obligationsudbuddet - og ikke til ejendomsdriften i Tyskland.

Hver gang [virksomhed1] A/S og [virksomhed11] A/S sælger en obligation, beregnes et honorar til [virksomhed6]. Obligationsudbud og salg er således uløseligt knyttet til projektudviklingshonoraret til [virksomhed6].

Særligt vedrørende udgiften til projektudviklingshonorar i 2008 for [virksomhed1] A/S skal det bemærkes, at den faktura som SKAT ønsker henført til det tyske datterselskab er udstedt 29. januar 2008 (afregning af 156.000 kr.). Fakturaen er udstedt før det tyske selskab blev registreret hos notaren i Tyskland. Det tyske datterselskab kan således ikke være rette omkostningsbærer.

[virksomhed5] GmbH er stiftet hos notar 2. april 2008, og endelig registrering og aktivitetsstart er sket 16. juni 2008. Udskrift om registrering er fremlagt.

Vedrørende administrationsaftaler er fremlagt samarbejdsaftale mellem [virksomhed2] A/S og [virksomhed6] vedrørende administration af [virksomhed1] A/S. Der findes en identisk aftale mellem [virksomhed2] A/S og [virksomhed6] vedrørende administration af [virksomhed11] A/S. De to aftaler er identiske og administreres i øvrigt ens, således at datterselskaberne faktureres af [virksomhed2] A/S, der afregner overfor [virksomhed6]. Det bemærkes, at administrationsaftalerne er indgået inden stiftelse af datterselskabet.

Obligationerne i de enkelte strukturer er blevet udbudt på følgende vilkår. I [virksomhed1] A/S og [virksomhed11] A/S var obligationsstørrelsen 10.000 kr. I [virksomhed12] A/S var obligationsstørrelsen 5.000 kr. Ved køb af obligationen betaler hver kunde et handelsgebyr på 500 kr., der tilfalder [virksomhed6] og et gebyr pr. obligation på 1.500 kr., der tilfalder [virksomhed2] A/S. Det samlede beløb på 7.000 kr., i [virksomhed12] A/S, indbetales ved månedlige indbetalinger af 300 kr. indtil det fulde beløb er indbetalt. Obligationerne har en løbetid på 20 år og der tilskrives årligt en rente på 3 pct. på obligationsbeløbet. Ved indløsning efter 20 år er obligationsindehaverne berettiget til at få obligationen udbetalt inklusiv tilskrevne renter og 50 pct. af deres forholdsmæssige del af værdistigningen på investeringen (ejendommene).

Den konkrete afregningsnota til [virksomhed6] udvisende en betaling på 85.000 kr. til [virksomhed6] som provision for 170 kunder (der fejlagtigt er anført som obligationer) af 500 kr. Afregningsnotaen er fremlagt.

Repræsentanten har endvidere vedlagt ordreliste fra [virksomhed2] A/S´ kundesystem, der december 2009 viser 170 kunder (ordrenumre), som har købt 376 obligationer. [virksomhed2] A/S har faktureret [virksomhed12] A/S, der således har afregnet overfor [virksomhed2] A/S, der har afregnet overfor [virksomhed6].

Repræsentanten har anført, at betalingerne til [virksomhed2] A/S fra [virksomhed12] A/S er gennemgået af SKAT uden det har givet anledning til bemærkninger.

I forbindelse med 180.000 kr. som [virksomhed2] A/S har betalt til [virksomhed6] i 2009, er beløbet, som der blev redegjort for, opkrævet af [virksomhed2] A/S hos datterselskabet [virksomhed10] GmbH og selskabet [virksomhed13] GmbH. Repræsentanten har fremlagt faktura fra [virksomhed6], fra [virksomhed2] A/S til [virksomhed10] GmbH og faktura fra [virksomhed2] A/S til [virksomhed13] lmmobilien GmbH.

[virksomhed13] GmbH er ikke et koncernselskab, men administreres af [virksomhed2] A/S på samme vis som de øvrige datterselskaber.

De to selskaber har afregnet henholdsvis 150.000 kr. og 20.000 EUR, i alt ca. 300.000 kr. til [virksomhed2] A/S, hvoraf 120.000 kr. tilfaldt [virksomhed2] A/S og 180.000 kr. er anvendt til betaling af [virksomhed6].

Projektudviklingshonorar er en driftsomkostning afholdt i [virksomhed1] A/S og [virksomhed11] A/S for at sikre og vedligeholde indtjening i selskaberne.

Det vil være både regnskabsmæssigt og skatteretligt misvisende at skille indtægt ved salg af obligationerne fra omkostningerne ved at udvikle og udbyde obligationerne.

Derfor er udgiften til betaling af projektudviklingshonorar afholdt af [virksomhed1] A/S og [virksomhed11] A/S, da udgiften vedrører driften i disse selskaber og er uvedkommende for driften i de tyske datterselskaber.

Det følger af statsskatteloven § 6, litra a, at selskabet kan fradrage driftsomkostninger.

Hvis udviklingsomkostningerne ved etablering af obligationsudbud underkendes som en driftsomkostning, vil omkostningen til udarbejdelse af obligationsudbuddet blive adskilt fra både udgiften til rentebetalinger på obligationerne og indtægten fra afkastet af de fremskaffede midler.

For projektudviklingshonorar afregnet i 2008 for [virksomhed1] A/S og [virksomhed11] A/S gøres det gældende, at udgifterne er afregnet forud for stiftelsen af de tyske datterselskaber, hvilket blot understøtter, at udgifterne er afholdt af hensyn til de danske selskaber, og ikke de tyske datterselskaber.

Såfremt selskabet ikke får medhold, vil selskabet være henvist til at ændre selvangivelser for de tyske datterselskaber således, at udgiften til udarbejdelse og udstedelse af danske obligationer i et dansk selskab udløser fradrag i et tysk ejendomsselskab. Det må anses for usandsynligt, at de tyske skattemyndigheder vil anerkende et sådant fradrag.

Repræsentanten har henvist til selskabets vedtægtsbestemmelse, og anført, at de to selskaber er investeringsselskaber, der udsteder obligationer og anvender provenu herfra til investering i fast ejendom. Investeringsselskaber under [virksomhed2] A/S har status af alternative investeringsfonde (AIF) i overensstemmelse med FAIF-direktivet og implementeringen heraf i dansk lovgivning. [virksomhed1] A/S og [virksomhed11] A/S modtager ikke længere indskud, hvorfor de er kategoriseret som lukkede AIF´er. En lukket AIF reguleres efter de samme regler som AIF- og FAIF-selskaber. Der er således utvivlsomt tale om investeringsselskaber, hvis drift (næring) består i at modtage indskud og investere disse.

Driftsomkostninger, der er omtalt som projektudviklingshonorar, er afholdt som betaling til [virksomhed6] for at finde de relevante ejendomme/projekter, udarbejdelse af projektplaner herfor samt materiale til obligationsudbuddene. Ydelser, der er direkte relateret til investering i fast ejendom og til selskabets formål.

[virksomhed6]s arbejde er således direkte bistand til selskabets drift og er med til at sikre og vedligeholde indkomsterhvervelsen hos selskabet. Der er derfor også tale om en driftsomkostning, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Repræsentanten har henvist til Højesterets begrundelse i UfR2012.647H, hvor det anføres, at

Ved ”indkomsten” i statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, må efter ordlyden forstås den skattepligtige indkomst, således at udgifter fradrages i den skattepligtige indkomst, som driftsomkostninger, hvis de er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde den skattepligtige indkomst. (repræsentantens understregninger)

Den skattepligtige indkomst i selskaberne består af handelsgebyrer ved obligationsudstedelse, renteindtægter ved udlån til de tyske datterselskaber (ejendomsselskaberne) og eventuelle udbytter og avancer på aktierne.

De relevante driftsomkostninger til at erhverve, sikre og vedligeholde den skattepligtige indkomst medgår til at finde, udvælge og skabe de enkelte ejendomsprojekter, herunder at gennemføre obligationsudbuddene.

I dommen er der tale om et investeringsselskab, der investerer i aktier. Investeringsselskabet har udgifter til management fee betalt for bidrag med blandt andet at finde, undersøge og investere i porteføljeselskaber, strategiske overvejelser om porteføljeselskabers strategi, finansiering af porteføljeselskaber, sikring af kapital i porteføljeselskaber, drøftelser om udvikling, samt drøftelser med både eksisterende og nye investorer. Investeringsselskabet får fuldt fradrag for betaling af management fee, da omkostningerne til ovenstående opgaver knytter sig til investeringsselskabets indkomsterhvervelse.

Situationen i dommen er lig nærværende sag, hvor der (blot) er tale om investering i fast ejendom. Projektudviklingshonorarer dækker netop over at finde og udvikle egnede ejendomme, der kan investeres i, herunder at udarbejde konkrete projektplaner herfor og bistand med udarbejdelse af prospekt til obligationstegnerne.

Betalingen til [virksomhed6] er aftalt til at være afhængig af antallet af tegnede obligationer, selvom de leverede ydelser er uafhængige af gennemførelsen af obligationsudbuddet og uafhængig af obligationens pålydende værdi, jf. prospektets bilag 9, s. 52, hvoraf det fremgår, at der ved udstedelse af obligationerne afregnes et handelsgebyr, som dels dækker selskabets omkostninger, dels dækker over en tegningsprovision, som tilfalder selskabet.

Denne konstruktion sikrer, at selskabet ikke får udgifter til projekter, der ikke realiseres, men viser også tydeligt, at der er en tæt og direkte sammenhæng mellem selskabets erhvervelse af skattepligtig indkomst (handelsgebyrer ved tegning af obligationer) og betaling til [virksomhed6] (projektudviklingshonorar). Således har hvert enkelt salg af konvertible obligationer medført skattepligtig indkomst for henholdsvis [virksomhed1] A/S og [virksomhed11] A/S (i form af et handelsgebyr) og udløst en betaling til [virksomhed6] (i form af et projektudviklingshonorar), som må anses for at være en fradragsberettiget driftsomkostning.

Hvis [virksomhed6] ikke havde leveret sine ydelser til selskaberne, og der ikke var skabt en skattepligtig indkomst hos disse, så havde der heller ikke været nogen driftsomkostning. Og omvendt, hvis der ikke var solgt nogle obligationer, havde der ikke været nogle indtægter (handelsgebyrer), og dermed skulle der ikke være afregnet nogle omkostninger til [virksomhed6] (projektudviklingshonorar). Erhvervelsen af den skattepligtige indkomst i form af handelsgebyrer kan således henføres direkte til driftsomkostningen til projektudvikling, hvorfor det må anses som en fradragsberettiget driftsomkostning, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, som også fastslået med UfR2012.647H.

Repræsentanten har anført, at selskabets udstedelse af obligationer er Selskabets arbejdskapital, der i lighed med realkreditinstitutter skaber indtægt ved udstedelse af obligationerne og renter på udlån af provenu. Ejendommene ligger i datterselskaber, og der er ikke pant for obligationslånene.

Obligationerne udstedes i henhold til prospekt. Prospektet er undergivet de standarder og betingelser, der gælder i dansk ret, herunder i overensstemmelse med Finanstilsynets dagældende bekendtgørelse nr. 1232 af 22. oktober 2007 om prospekter for værdipapirer, der optages til handel på et reguleret marked, og ved offentlige udbud af værdipapirer over EUR 2.500.000.

Finanstilsynet er Tilsynsmyndighed for Selskabet, jf. Lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. § 9, stk. 1. Selskabet er dermed underlagt en lang række krav for udarbejdelse af udbudsprospekt, hvor der udbydes konvertible obligationer.

Det fremgår positivt at prospekternes afsnit 8.2, som fremlagt, hvoraf det fremgår, at budgetterne forudsætter at der tilvejebringes kapital via den løbende udstedelse af op til X Konvertible Obligationer med en med en nominel stykstørrelse på DKK X svarende til en udstedelse på i alt nominelt DKK X. De Konvertible Obligationer tillægges et handelsgebyr på DKK X pr. stk. til dækning af Udsteders omkostninger i forbindelse med udbuddet (Emission) af de Konvertible Obligationer. Da omkostninger i forbindelse med udbuddet (Emissionen) er dækket af handelsgebyret og dermed ikke belaster Udsteder er disse udeladt fra budgettet. (X er faktisk værdi i hvert enkelt prospekt se vedlagte bilag 1)

Kernen i driftsomkostningsbegrebet er en forudsætning om, at der foreligger en aktuel, driftsmæssig begrundelse for at afholde en udgift. Det skal være hensyn til en løbende indtjening (driften), der begrunder dispositionen, og ikke hensynet til det underliggende indkomstgrundlag (formuen). Hvis der foreligger en aktuel, driftsmæssig begrundelse, udelukker det ikke omkostningsfradrag, at udgiften på længere sigt har betydning for indkomsterhvervelsen og dermed må siges at have en afledet virkning på indkomstgrundlaget.

Uagtet nærværende sag åbenlyst omhandler selvangivne indtægter, hvortil der er afholdt udgifter alene for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomst, henledes opmærksomheden på, at det i skattepraksis er anerkendt, at selve den omstændighed, at selvom en udgift skulle have en umiddelbar forbindelse med et selskabs finansielle grundlag, udelukker det ikke fradragsret, hvis der i øvrigt foreligger en aktuel driftsmæssig begrundelse for dispositionen.

Den ledende dom på området er UfR1980.712 (Trælastkompagniet), hvor selskabet blev indrømmet fradrag for den årlige noteringsafgift til Fondsbørsen. På linje hermed indrømmede Vestre Landsret i skd. 1981.59.384 fradrag for udgifter til annoncering om aktieudbytte, hvilket skete i henhold til fondsbørsbekendtgørelsen. Det vil sige, at der er fradragsret for udgifter, trods den kendsgerning, at udgiften angik selskabets finansielle grundlag.

Selskabet skal have fradrag for de omkostninger, der er direkte knyttet til den selvangivne indtægt fra udstedelse af de konvertible obligationer i overensstemmelse med statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Omkostningerne i forbindelse med udbuddet er, som positivt angivet i prospektet, knyttet direkte til indtægten handelsgebyr ved udstedelse af obligationer.

Selskabets kapitalgrundlag er aktiekapitalen, mens udstedelse af konvertible obligationer er en del af selskabets drift, jf. selskabets formålsbestemmelse. Selskabet har til formål at udstede konvertible obligationer og at investere i fast ejendom.

Landsskatterettens afgørelse

Ifølge statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a kan udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre eller vedligeholde indkomsten, herunder ordinære afskrivninger, fradrages. Der skal foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten. Udgifter, der vedrører formuesfæren/indkomstgrundlaget, kan ikke fradrages efter bestemmelsen.

Det er en betingelse for fradragsret, at der foreligger en aktuel driftsmæssig begrundelse for at afholde udgiften.

Bevisbyrden for, at der er tale om en fradragsberettiget driftsomkostning, påhviler Selskabet.

De afholdte udgifter må anses at knytte sig til aktiviteten i [virksomhed1] A/S i form af kapitalfrembringelse. Der er tale om udgifter afholdt i henhold til kontrakten mellem [virksomhed2] A/S og [virksomhed6], punkt 4.5., om Selskabets betaling af projektudviklingshonorar ved tegning af konvertible obligationer, derved, at Selskabet betaler et beløb pr. tegnet obligation. Honoraret knytter sig til låneoptagelsen, og beregnes som en funktion af antallet af tegnede obligationer.

En sådan låneoptagelse må anses som tilvejebringelse af Selskabets kapitalgrundlag. Udgifter hertil er ikke fradragsberettigede. Når endvidere henses til, at Selskabets skattepligtige indkomst hidrører fra handelsgebyrer ved obligationsudstedelsen, renteindtægter af udlån til tysk datterselskab af midler til brug for datterselskabets investering i tyske ejendomme og eventuelt udbytte og avance på baggrund af aktiebesiddelsen i tyske datterselskaber, finder Landsskatteretten det ikke godtgjort, at der foreligger den for fradragsret fornødne sammenhæng mellem Selskabets afholdelse af udgiften og erhvervelse af skattepligtig indkomst.

For så vidt angår fradrag for det påståede fradrag for projektudviklingshonorar finder Landsskatteretten det ikke tilstrækkeligt dokumenteret eller sandsynliggjort, at betalingen dækker en fradragsberettiget driftsomkostning, henset til at det på vegne selskabet er forklaret, at teksten på fakturaerne ikke er korrekt og dækker levering af andre ydelser end kurtageprovision og det er uklart, hvilke andre ydelser der er tale om og om disse kan anses for at være driftsomkostninger.

Landsskatteretten finder det på denne baggrund ikke godtgjort, at den afholdte udgift er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde Selskabets indkomst, hvorfor udgiften ikke kan anses fradragsberettiget i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

SKATs afgørelse stadfæstes derfor.