Kendelse af 07-08-2015 - indlagt i TaxCons database den 05-09-2015

Faktiske oplysninger

Ifølge lønoplysningssedlerne var klageren i 2008 og 2009 ansat i selskabet [virksomhed1] ApS (herefter selskabet) med adresse på [adresse1], [by1]. Klagerens far, [person1], er anpartshaver og direktør i selskabet og bor på [adresse2], [by2].

Selskabet købte den 9. juni 2008 en Audi Q7 3,0 TDI med registreringsnummer [reg.nr.1]. Bilen blev indregistreret 1. gang den 2. august 2006 og var indregistreret på gule nummerplader til udelukkende erhvervsmæssig anvendelse. Bilen blev afmeldt den 9. december 2009.

Den 26. november 2009 blev klageren i forbindelse med en kontrolaktion stoppet af politiet i selskabets Audi Q7 3,0 TDI med registreringsnummer [reg.nr.1]. Kontrollen fandt sted på [motorvejen] mod vest ved [adresse3].

Ved kontrollen oplyste klageren, at han var kørt fra sin bopæl og var på vej til sit arbejde. Ifølge CPR-registret boede klageren fra den 29. januar 2004 til den 5. marts 2009 på [adresse2], [by2]. Fra den 5. marts 2009 boede han på [adresse4], [by3] Pr. 1. maj 2010 flyttede han til sin nuværende adresse.

I 2008 og 2009 var klageren ikke registreret som ejer af en bil. Fra den 14. januar 2010 var han registreret som ejer af en Toyota Corolla, årgang 1996.

Ved afgørelse af 22. marts 2011 har SKAT beskattet klageren af værdi af fri bil for indkomstårene 2008 og 2009. Da der ikke var indsendt en købsfaktura vedrørende bilen, havde SKAT ved opslag på www.bilpriser.dk ansat købsprisen og beskatningsgrundlaget skønsmæssigt til 455.000 kr.

For indkomståret 2008 har SKAT beregnet værdi af fri bil som følger:

For indkomståret 2008 har SKAT beregnet værdi af fri bil som følger (75 % af 455.000 kr.):

Der er i forbindelse med sagsbehandlingen i Skatteankestyrelsen fremlagt en erklæring om fraskrivelse af brugen af firmabil til privat kørsel. Det fremgår heraf, at klageren får selskabets bil med registreringsnummer [reg.nr.1] stillet til rådighed udelukkende til konsulent-/salgsbesøg hos firmaets kunder og at klageren forpligter sig til kun at benytte bilen til kundebesøg og firmaformål. Herudover fremgår det, at klageren dagligt fører kørebog og at denne jævnligt kontrolleres af firmaet.

Skatteankenævnets afgørelse

Skatteankenævnet har beskattet klageren af værdi af fri bil med 61.833 kr. for perioden juni til december 2008. For indkomståret 2009 er klageren blevet beskattet med 83.250 kr.

Skatteankenævnet har som begrundelse afgørelsen anført:

”Indledningsvist bemærker nævnet, at repræsentanten er enig i, at der skal foretages beskatning, uanset at bilen i selskabets ejertid har været indregistreret til udelukkende erhvervsmæssig anvendelse.

Det bemærkes også, at repræsentanten ikke har indvendinger over for den skønsmæssige ansættelse af anskaffelsessummen eller den beløbsmæssige opgørelse af værdien af fri bil.

En ansat, der af sin arbejdsgiver får stillet en bil til rådighed for privat anvendelse, skal beskattes efter reglerne i ligningslovens § 16, stk. 4.

Der er fra politiet modtaget oplysning om privat anvendelse af en gulpladebil, en Audi Q7 3,0 TDI med reg. nr. [reg.nr.1]. Politiets kontrol af bilen og føreren, [person2], skete den 26. november 2009.

Bilen er købt af selskabet [virksomhed1] ApS, hvor [person2]s far er anpartshaver og [person2] er ansat. Bilen er indregistreret til udelukkende erhvervsmæssig anvendelse.

Det blev oplyst overfor politiet, at [person2] var kørt fra sin bopæl og var på vej til arbejde.

[person2] ejer ingen bil 2008 og 2009, men har i 2010 anskaffet en privat. Efter nævnets opfattelse indikerer dette, at behovet for en bil har været der hele tiden.

Det er nævnets opfattelse, at der skal ske beskatning i 2008 og 2009, det vil sige i hele selskabets ejerperiode når der henses til følgende:

Da der ikke er fremlagt købsfaktura, er nævnet også enigt med SKAT i, at anskaffelsessummen kan ansættes skønsmæssigt.”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at beskatning af værdi af fri bil for indkomstårene

2008 og 2009 skal nedsættes med henholdsvis 61.833 kr. for indkomståret 2008 og 69.375 kr. for indkomståret 2009.

Repræsentanten har til støtte for sin påstand anført følgende:

”Skatteyder arbejder for sin far [person1], der er hovedanpartshaver og direktør i [virksomhed1]

ApS.

Skatteyder var den 26. november 2009 på vej til arbejde [virksomhed2] i [by4]. Skatteyder, der er ansat ved [virksomhed1] ApS ([virksomhed2] i [...]) var nødt til at træde til, i [virksomhed2] i [by4], i stedet for en medarbejder, der ikke var dukket op.

Politiet stoppede skatteyder på [motorvejen] mod vest ved [adresse3].

Skatteyder forklarede, at han var på vej til arbejde. Han var blevet færdig med sin vagt i [...] og var taget hjem for at hente en bærbar Pc, og skulle nu møde på arbejde i [by4].

Efterfølgende har skatteyder modtaget brev fra SKAT, om at han anses for at køre privat i bilen og skal dokumentere med kørebog, om hvor meget af kørslen, der har været erhvervsmæssig hhv. privat benyttelse.

Bilen er på gule plader, hvorfor den ikke må anvendes privat. Endvidere har skatteyder ved erklæring fraskrevet sig retten til at benytte firmabilen privat. Skatteyder har en motorcykel privat, som han bruger til transport. Skatteyder tager ikke bilen med hjem, hvorfor den ikke skal anses for værende til rådighed til privatbenyttelse. Skatteyder bor på [by3], hvor det er umuligt at finde parkering.

Det skal bemærkes, at SKAT har anført i afgørelsen at der ikke blev fremsendt materiale vedrørende køb af bil, regnskaber for 2008 og 2009. Dette er ikke korrekt.

Der har sideløbende med skattesagen for skatteyder også været en skattesag for selskabet, [virksomhed1] ApS. Alt materiale er blevet sendt til SKAT, hvorfor vi ikke er enige i SKATs betragtninger.

Det fremgår af dommen SKM2005.5030LR, uanset at A ikke havde ført kørebog eller underskrevet erklæring om benyttelse af bilerne, at A i tilstrækkelig grad har afkræftet formodning om, at de to biler var stillet til rådighed for hendes private benyttelse jf. ligningslovens § 16, stk. 4.

Dommen omhandler en direktør for et selskab, der drev en institution for adfærdsvanskelige voksne, om hvorvidt direktøren skulle beskattes af 3 biler. Bilerne var parkeret udenfor direktørens bopæl, og 2 af dem blev anvendt til kørsel af institutionens klienter til forskellige steder i landet. Direktøren havde selvangivet værdi af fri bil vedrørende Volvoen, men SKAT mente at de andre 2 biler også skulle medregnes til direktørens skattepligtige indkomst.

Landsretten frifandt direktøren med henvisning: uanset at A ikke havde ført kørebog eller underskrevet erklæring om benyttelse af bilerne, at A i tilstrækkelig grad har afkræftet formodning om, at de to biler var stillet til rådighed for hendes private benyttelse jf. ligningslovens § 16, stk. 4.

På baggrund af ovenstående er det vores holdning, at skatteyder tilstrækkeligt har afkræftet privatbenyttelse af firmabilen.

Repræsentanten har under sagsbehandlingen præciseret, at klageren på kontroltidspunktet havde været hjemme hos sine forældre for at hente pc’en, og ikke hos sig selv, men at han opfattede sine forældres hjem som sit eget.

Herudover har repræsentanten til støtte for sin påstand, anført at der i selskabets årsrapporter er angivet udgifter til brændstof med 6.074 kr. for 2008 og 4.129 kr. for 2009, og afstanden mellem klagerens bopæl og arbejdspladsen er ca. 20 km tur/retur, hvilket taler imod, at klageren har brugt firmabilen privat.

Landsskatterettens afgørelse

Reglerne om beskatning af firmabiler på gule nummerplader er med virkning fra 1. januar 2002 ændret. Dette fremgår af ligningslovens § 16, stk. 4, 10. og 11. punktum (lovbekendtgørelse nr. 791 af 17. september 2002, jf. lov nr. 342 af 27. maj 2002).

Firmabiler registreret den 3. juni 1998 og fremefter, er herefter ikke omfattet af ligningslovens § 16, stk. 4, 1. til 9. pkt., hvis to betingelser er opfyldt:

For det første skal der være tale om en firmabil omfattet af vægtafgiftslovens § 4, stk. 1, II, A. Det vil sige varebiler, der ikke er afgiftspligtige efter lov om vejbenyttelse. Der er tale om varebiler på gule nummerplader.

For det andet er det en betingelse, at der ikke er betalt tillægsafgift for privat anvendelse af bilen.

Der betales tillæg for privat anvendelse af en varebil ved både hel og delvis privat anvendelse af bilen.

Når der ikke betales tillægsafgift for privat anvendelse, og når momsen af anskaffelsessummen er fratrukket, er dette en tilkendegivelse af, at bilen ikke anvendes privat, hvilket skattemyndighederne som udgangspunkt må lægge til grund. SKAT har derfor bevisbyrden for, at den omhandlede varebil på gule nummerplader har været benyttet privat af klageren.

Selskabets Audi Q7, reg.nr. [reg.nr.1], var indregistreret til udelukkende erhvervsmæssig anvendelse i indkomstårene 2008 og 2009. Det er herefter SKAT, der har bevisbyrden for, at klageren har anvendt bilen privat.

Det er ubestridt, at klageren ved en kontrolaktion den 26. november 2009 blev stoppet som fører af selskabets bil af politiet. Klageren oplyste i den forbindelse, at han var kørt fra sin bopæl og var på vej til arbejde.

Det er oplyst, at der ikke er sammenfald mellem selskabets adresse og klagerens fars bopælsadresse, og at klagerens bopælsadresse på kontroltidspunktet var en tredje adresse. I 2008 og 2009 var klageren ikke registreret som ejer af nogen bil. Pr. den 14. januar 2010 er han registreret som ejer af en Toyota Corolla, årgang 1996.

Repræsentanten har i klagen til Landsskatteretten fremsat påstand om, at der for indkomståret 2009 skal ske nedsættelse med 69.375 kr. Landsskatteretten lægger herefter til grund, at klageren ikke bestrider det beregningsgrundlag, som SKAT har lagt til grund for beskatning af værdi af fri bil for den periode, som sagen omhandler.

På grundlag af ovenstående sammenholdt med sagens øvrige oplysninger, er det Landsskatterettens vurdering, at SKAT har løftet bevisbyrden for, at klageren i perioden fra juni til december 2008 og i hele indkomståret 2009 også har haft bilen til rådighed for privat kørsel. Det er uden betydning for sagens afgørelse, om klageren på kontroltidspunktet var på vej til arbejde fra sin egen eller sine forældres bopæl efter at have hentet pc’en hos sig selv eller sine forældre. I begge tilfælde er der tale om privat kørsel. Den fraskrivelseserklæring, der er fremlagt for Landsskatteretten ændrer ikke herpå.

Klageren er herefter skattepligtig af værdien af fri bil, jf. ligningslovens § 16, stk. 4, 1. til 9. pkt.

Den påklagede afgørelse stadfæstes herefter.