Kendelse af 05-12-2016 - indlagt i TaxCons database den 25-02-2017

SKAT har foretaget modregning i klagerens erstatning for uberettiget frihedsberøvelse efter retsplejelovens § 1018 a til dækning af gæld vedrørende restskat, AM-bidrag, moms og daginstitutionsrestancer.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger

Ved brev af 15. september 2009 fra Statsadvokaten for Midt-, Vest- og Sydsjælland, Lolland og Falster fik klageren en erstatning på 139.000 kr. i medfør af retsplejelovens § 1018 a, stk. 1. Klageren havde været frihedsberøvet sigtet for en overtrædelse af straffeloven. Klageren blev frifundet for den rejste tiltale. Statsadvokaten gav samtidig afslag på et krav på 500.000 kr. i erstatning, idet der ikke forelå oplysninger om, at der forelå sådanne særlige forhold vedrørende klageren, at der var grundlag for at fravige det almindelige udgangspunkt for udmåling af erstatning. Erstatningen blev beregnet således:

Rigsadvokaten fandt ved brev af 26. november 2009 ikke grundlag for at forhøje den allerede tilkendte erstatning for uberettiget frihedsberøvelse. Der blev lagt vægt på, at den samlede godtgørelse efter retsplejelovens § 1018 a, stk. 1, for posterne ”lidelse, tort ulempe og forstyrrelse eller ødelæggelse af stilling og forhold” skal ydes i overensstemmelse med de af Rigsadvokaten administrativt fastsatte, årlige regulerede takster, medmindre ganske særlige forhold kan begrunde en fravigelse. Det fremgår af UfR 1997.776 H. Der ydes således i almindelighed ikke forhøjet erstatning, selvom en frihedsberøvelse muligvis har medført en særlig belastning for den pågældende på grund af dennes egne forhold eller af andre grunde. Klageren blev ikke anset at have godtgjort, at der var sådanne ganske særlige forhold til stede, at der var grundlag for at fravige de administrativt fastsatte takster for erstatning efter retsplejelovens § 1018 a, stk. 1, og der var derfor ikke grundlag for at yde yderligere erstatning til ham for ikke-økonomisk skade som følge af varetægtsfængslingen. Klageren blev henvist til at søge erstatning for økonomisk tab i forbindelse med tab af virksomhed ved statsadvokaten som 1. instans.

[Politiet] meddelte ved brev af 28. september 2009, at erstatningen på 139.000 kr. + renter var sendt videre til [Skattecentret], idet der blev henvist til, at [Skattecentret] ved brev af 24. august 2009 havde opgjort klagerens restance overfor det offentlige til i alt 386.024,67 kr.

Klagerens advokat gjorde den 27. november 2009 indsigelse mod modregning i erstatning af denne karakter, når det ikke drejer sig om sagsomkostninger vedrørende sagen.

Ved brev af 18. november 2011 sendte [Politiet] akterne i klagerens sag om modregning til afgørelse i SKAT som restanceinddrivelsesenhed, idet politiet ikke havde været opmærksom på, at restanceenheden var rette myndighed til at træffe afgørelsen. Politiet oplyste, at de den 5. januar 2010 havde truffet afgørelse om, at modregningen var berettiget, og den 13. april 2011 havde truffet en afgørelse, der fastholdt, at modregningen var berettiget.

SKATs afgørelse

SKAT har foretaget modregning i klagerens erstatning inkl. renter med 141.244,85 kr. til dækning af gæld vedrørende følgende restancer:

Modregningen er sket efter de almindelige regler for modregning, fordi betingelserne er opfyldt i dette tilfælde.

SKAT har i forbindelse med klagen vurderet sagen igen og fastholdt afgørelsen. SKAT har henholdt sig til Statsadvokatens brev af 15. september 2009 og Rigsadvokatens brev af 26. november 2009, hvoraf bl.a. fremgår, at erstatningen er udbetalt efter retsplejelovens § 1018 a, stk. 1. Det fremgår videre, at der ikke var fremkommet dokumentation for kravet om størrelsen af erstatning for det økonomiske tab.

Klagerens opfattelse

Der er nedlagt påstand om, at den foretagne modregning ophæves og beløbet udbetales.

Baggrunden for modregningen er, at klageren sad uberettiget varetægtsfængslet fra 22. januar til 23. juni 2009. Han blev den 23. juni 2009 frifundet for sigtelserne om bl.a. vold og voldtægt og blev efterfølgende tilkendt en erstatning for uberettiget varetægtsfængsling på i alt 141.244,85 kr. inkl. procesrenter.

Da klagerens samlede gæld til SKAT imidlertid androg ca. 380.000 kr. modregnede SKAT den tilkendte erstatning i gælden. Der blev klaget over dette, og politiet traf den 5. januar 2010 afgørelse om at fastholde modregningen. Der blev klaget over dette til Rigspolitiet, der den 23. november traf afgørelse om, at politiet skulle træffe ny afgørelse i sagen, idet politiet ikke havde taget fornøden hensyn til spørgsmålet om gensidighed mellem hovedfordring og modfordring. [Politiet] traf den 13. april 2011 ny afgørelse, hvor man igen fastholdt, at modregningen var berettiget. Der blev klaget over dette til Rigspolitiet, der den 28. september 2011 returnerede sagen med oplysning om, at restanceenheden ved SKAT var rette klagemyndighed. Denne traf herefter afgørelse den 27. september 2012, hvor modregningen igen blev fastholdt.

Det kan oplyses, at den nævnte gæld vedrører en række forskellige mellemværender med det offentlige begyndende fra 2006. En stor del af gælden vedrører dog afslutning af 2008 og moms i 2009, og her har det haft katastrofal betydning for klageren, at han under den 5 måneder lange varetægtsfængsling ikke var i stand til at varetage sine økonomiske interesser, hvorefter han blev udsat for skønsmæssige angivelser af indkomst og moms. Da han intet tjente, var dette selvfølgelig ikke retvisende, og gælden er derfor i et vist omfang et resultat af netop den varetægtsfængsling, som han har fået erstatning for som uberettiget.

Det angribelige ved modregningen hænger sammen med, at erstatningens formål er at give den uberettiget varetægtsfængslede en mulighed for at komme på fode igen efter en varetægtsfængsling, der har påført ham helt uoverskuelige tab, idet han drev sig eget enmandsfirma. Dette formål trædes fuldkommen under fode med modregningen.

Modregningen er endvidere kritisabel, idet en sådan adgang gør varetægtsfængsling gratis overfor borgere, der har uoverskuelig gæld til det offentlige. Hensynet til retssikkerheden taler derfor afgørende imod modregningsadgang.

Spørgsmålet er teoretisk behandlet i anklagemyndighedens årsberetning for 1998/1999, hvor det på side 91 nederst fremgår, at det må antages, at der i et vist omfang kan foretages modregning i et krav uden for strafferetsplejen, men at der bør udvises betydelig tilbageholdenhed i sådanne tilfælde. Man nævner en afgørelse truffet af Justitsministeriet den 18. april 1996, hvor Justitsministeriet bestemte, at et kommunalt krav om tilbagebetaling af bistandshjælp ikke burde være modregnet i det tillagte erstatningsbeløb for tort, idet kravet lå uden for strafferetsplejen.

For retspraksis foreligger der klageren bekendt alene en dom fra 1988, U1988.1057H. Denne dom drejer som imidlertid alene om et erstatningsbeløb på 24.000 kr., som Højesteret tillod blev modregnet i de sagsomkostninger, som borgeren under samme sag var blevet pålagt at betale, idet han blev frifundet for de anklager, der havde ført til varetægtsfængslingen, men blev dømt for andre forhold. En højesteretsdommer afgav dissens, idet han ikke ville tillade modregning. Dommen er ikke vejledende for modregning i civile krav, hvor det på en hel anden måde er betænkeligt at foretage modregning.

SKATs udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling

SKAT har udtalt, at SKAT ikke har yderligere bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling om stadfæstelse af den påklagede afgørelse.

Klagerens repræsentants bemærkninger til indstillingen og udtalelsen

Repræsentanten har bemærket, at han er uenig i indstillingen. Han har til støtte herfor anført følgende:

”Skatteankestyrelsen har den 19. august 2016 sendt mig styrelsens forslag til en afgørelse, som er udarbejdet den 15. april 2015, [...].

Forslaget er reelt alene begrundet i en ureflekteret henvisning til U 1988. 1057H. Jeg drøftede imidlertid indgående denne dom i min klage af 23. oktober 2012, og jeg ser ikke, at oplægget forholder sig til eller loyalt refererer de synspunkter og problematiseringer, der er indeholdt i Højesterets dom. Man kan ikke automatisk slutte fra denne dom, hvori der var dissens, og hvori omstændighederne var ganske anderledes, til at der til enhver tid er modregningsadgang i erstatningsbeløb for uberettiget varetægtsfængsling.

Jeg henviser til mine anbringender i min klage af 23. oktober 2012, navnlig at erstatningens formål er at give en langvarig uberettiget varetægtsfængslet mulighed for at komme på fode igen, men også mit anbringende om, at modregningsadgangen i denne særlige erstatningstype indebærer en retssikkerhedsmæssig risiko, da den vil gøre varetægtsfængsling gratis over for borgere med gæld til det offentlige.

Jeg har også nævnt i klagen, at sagen ikke bør afgøres ud fra de almindelige modregningsbetingelser. Alligevel opremser man i udkastet de almindelige kendte modregningsbetingelser uden nærmere refleksion.

Efter min opfattelse bør Landsskatteretten ikke følge oplægget fra dets sekretariat i denne sag.

Jeg vil gerne have lejlighed til at uddybe mm argumentation i et retsmøde i Landsskatteretten.”

SKATs indlæg på retsmødet

SKAT bemærkede blandt andet på retsmødet, at rigsadvokatens årsberetning for 1998/1999 kapitel 10 vedrørende modregning ikke omhandler retsplejelovens § 1018 a men derimod kun § 1018 h.

Hertil understregede SKAT, at nærværende sag vedrører den almindelige erstatning for tort efter § 1018 a.

Landsskatterettens afgørelse

Der gælder ikke særlige modregningsregler vedrørende krav på betaling af restskat, arbejdsmarkedsbidrag, momskrav og krav vedrørende betaling til daginstitutioner, der er overdraget til inddrivelse. Modregning kan derfor kun gennemføres, hvis kravene er udjævnelige, hvis modfordringen er retskraftig, hvis der foreligger gensidighed mellem de to fordringer, samt hvis modfordringen er forfalden til betaling, ligesom frigørelsestiden for tilgodehavendet er indtrådt.

Der er intet grundlag for at antage, at de opregnede betingelser ikke alle var opfyldt, da modregningen blev gennemført.

Det antages, at tilgodehavender hos det offentlige kan have en sådan karakter, at modregning heri er udelukket. Dette fremgår af Den juridiske vejledning for 2012-2, afsnit G.A.3.1.4.4 (www.skat.dk).

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at erstatning for uberettiget varetægtsfængsling efter retsplejelovens § 1018 a har en sådan karakter for så vidt angår modregning til dækning af offentlig gæld, der ikke hidrører fra selve straffesagen.

Ifølge retsplejelovens § 1018 a, stk. 1, har den, der har været anholdt eller varetægtsfængslet som led i en strafferetlig forfølgning, krav på erstatning for den derved tilføjede skade, såfremt påtale opgives eller tiltalte frifindes, uden at dette er begrundet i, at han findes utilregnelig. Erstatning ydes for økonomisk skade samt for lidelse, tort, ulempe og forstyrrelse eller ødelæggelse af stilling og forhold. Efter det oplyste har klageren ikke modtaget erstatning for økonomisk skade.

Det kan ikke antages, at klagerens tilgodehavende på erstatning for uberettiget varetægtsfængsling efter retsplejelovens § 1018 a har en sådan karakter, eller at der er andre særlige hensyn, der gør, at der ikke kan foretages modregning heri til dækning af klagerens offentlige gæld. Der henvises i denne forbindelse til UfR 1988.1057 H, hvor det blev fastslået, at der kunne foretages modregning i en tilsvarende erstatning til dækning af et krav på betaling af delvise sagsomkostninger ved straffesagen samt til UfR 2002.2396/2 Ø, hvor det blev fastslået, at der kunne foretages modregning i en tilsvarende erstatning til dækning af et krav på betaling af skyldig skat for 1994.

Der foreligger heller ikke andre særlige omstændigheder, der kan forhindre modregning i det foreliggende tilfælde.

Det er således med rette, at SKAT har foretaget modregning i klagerens erstatning for uberettiget frihedsberøvelse efter retsplejelovens § 1018 a til dækning af gæld vedrørende restskat, AM-bidrag, moms og daginstitutionsrestancer.

Landsskatteretten stadfæster herefter SKATs afgørelse.