Kendelse af 07-02-2014 - indlagt i TaxCons database den 27-06-2014

Klagen vedrører, hvorvidt selskabet skulle have indberettet selskabets kantineordning samt et teambuilding arrangement som et personalegode for medarbejderne.

Sagens emne

SKAT har anset selskabets kantineordning samt et teambuilding arrangement som personalegoder og de skulle således have været indberettet af selskabet.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger

Generelt
H1 A/S, herefter selskabet, er et joint-venture selskab, som bl.a. leverer uafhængig investeringsinformation til bl.a. banker, forsikringsselskaber, investeringsforeninger, og lignende. Selskabets mission er at skabe produkter, der hjælper investorerne med at nå deres finansielle mål. Selskabet er inddelt i 3 arbejdsteams - analyse- og datahåndtering, salg og marketing og endelig IT development. Herudover er der et ledelsesteam.

Forventningsprincippet
Det er oplyst, at SKAT den 20. august 2009 var på kontrolbesøg på selskabets adresse. Der er fremsendt arbejdsskema, hvoraf fremgår, at grunden til kontrolbesøget var, at selskabet var udvalgt til "Projekt personalegoder Fryns". Ifølge underretningen om kontrolbesøget fremgår, at kontrolbesøget vedrørte perioden 1. januar 2009 - 30. juni 2009. Af brev af 2. september 2009 fra SKAT fremgår, at der på det pågældende kontrolbesøg blev udleveret årsregnskab og oversigt over diverse konti samt kontoudtog over personaleudgifter. Det fremgår videre, at SKAT havde bemærkninger til fri avis og selskabets madordning.

Selskabet har fremsendt kontoudtog over personale og kursusudgifter uden moms i perioden 1. januar 2009 - 30. juni 2009.

Teambuilding arrangement
I perioden 14. januar 2010 til 17. januar 2010 afholdt selskabet et firmaarrangement i Y1. Programmet for turen er vedlagt sagen og havde følgende indhold:

Formål:
H1 A/S har indenfor de sidste 12 måneder justeret forretningsstrategien til de nye forhold på markedet, samt ændret i ressourcerne som led i den pågående ekspansion og den heraf afledte øgede mængde arbejdsopgaver. Herudover har det finansielle marked været præget af stor volatilitet og uro der også har betydet ændring i den taktiske tilgang til markedet. Det er af væsentlig betydning for en effektiv daglig drift at der sker en hurtig tilpasning til nye markedssituationer og opnås en detaljeret forståelse for H1 A/S' eventuelle ændringer i forretningskoncept og virksomhed generelt, hvilket vil sikre en høj kvalitet og udførelse af de daglige arbejdsopgaver. H1 A/S' ledelse har således indbudt ansatte og bestyrelse i selskabet til at deltage på et weekend teambuilding seminar i Y1 med henblik på en styrkelse af disse forhold.

Tidsrum:
Torsdag eftermiddag kl. 1400 den 14. januar 2010 til søndag aften kl. 2200 den l7. januar 2010.

Mødested:
Senest kl. 1400 på H1 A/S' adresse Y2. Taxi afgår kl. 1415 fra adressen - og vi venter ikke på nogen - så kom i god tid. Hvis der er nogen som selv vil tage i lufthavnen (afgiv besked) skal de stå under uret i Terminal 3 senest kl. 1430, hvor vi starter indtjekning.

Værelsesfordeling:
...

Holdledere i felten:
...

Deltagerliste:
...

Program:

Program TORSDAG den 14. januar 2010:
Kl. 1400 Vi mødes i H1 A/S' lokaler i Y2.
Kl. 1415 Taxi afgår til lufthavnen
Kl. 1430 Check ind i Terminal 3 [...]s Lufthavn. Egen transport mødes i terminal under ur senest kl. 1430
Kl. 1740 Departure - snacks + afspændingsvæsker ombord
Kl. 1925 Arrival i Y3 lufthavn
Kl. 2000 Transport til Y1 med "Transfers" - møder os ved udgang/skilt XX
Kl. 2200 Ankomst til Hotel1 - med tildeling af værelser
Kl. 2215 Pølse- og ostebord på hotellet med behersket væskeindtag - klargøring til morgendagens meritter

Program FREDAG den 15. januar 2010:
Kl. 0715 Vi mødes ALLE til fælles morgenmad på hotellet for dagens teambuilding strabadser
Kl. 0755 Skileje - skishop - kan gå derover fra Hotel
Kl. 0900 Samling af Alle ved skishop for i fællesskab med tog til Y1
Kl. 0915 Alle teams tager på fælles ski tur i området - indlagte pauser m. væskeindtag
Kl. 1230 Alle teams mødes på aftalt restaurant i terræn for fælles frokost spisning
Kl. 1330 Alle teams tager ingen på fælles skitur i terrænnet
Kl. 1730 Vi samles alle hotellets bar for en pre-drink før foredrag - foredragslokale anvises
Kl. 1800 Foredrag - om H1 A/S' overordnede forretningskoncept, regnskabstal og budgetter
Kl. 1830 Pause
Kl. 1845 Foredrag - om H1 A/S' produkter og løsninger, kunder, samt salg og marketing generelt
Kl. 1915 Pause
Kl. 1930 Foredrag - om H1 A/S' Analyse/Research/Data, samt Asset Allocation
Kl. 2000 Middag
Kl. 2200 Drinks og hygge

Program LØRDAG den 16. januar 2010:
Kl. 0715 Vi mødes ALLE til fælles morgenmad på hotellet for dagens teambuilding strabadser
Kl. 0800 Alle med Taxa til Y4 for Heli-Ski eller Heli-Mountain seight seeing tour - hvis vejret tillader
Kl. 0900 Heli Ski og Heli-Tour
Kl. 0900 Alternativ til Heli ved dårligt vejr - Y5 terræn ved Y4 hele dagen
Kl. 1200 Frokost separat for hvert team
Kl. 1730 Vi samles alle i hotellets bar for en pre-drink før festmiddag
Kl. 1800 Fest Middag
Kl. 2030 Teambuilding aktivitet - "kommer tid kommer råd"
Kl. 2200 Hygge, fællessang og historiefortælling "Fra de gode gamle ski dage i X og Y"
Kl. 2201 Drinks og hygge, herunder ubegrænset væskeindtag - men glem ikke morgendagens strabadser!

Program SØNDAG den 17. januar 2010:
Kl. 0730 Vi mødes ALLE til fælles morgenmad på hotellet for dagens team building strabadser
Kl. 0830 Alle skal være tjekket ud - vi aftaler nærmere med hotellet mht. bad, tøj og bagage
Kl. 0900 Alle på fælles ski tur på Y6 - går fra hotellet til ski-stationen
Kl. 1200 Alle mødes på aftalt restaurant i terræn for fælles kvik frokost spisning
Kl. 1245 Alle fortsætter i Y6 terræn med slut ved Skishop senest kl. 1430
Kl. 1430 Aflevering af lejede ski m.v., samt omklædning og afhentning af bagage på hotel m.v. og klar til afgang
Kl. 1600 transfer afgår foran hotellet til Y3 lufthavn - kom ikke for sent vi venter ikke på nogen
Kl. 1830 Check ind i Terminal I Y3 lufthavn - snacks, sandwich m.v. i lufthavn - hvis vi kan nå det
Kl. 2010 Departure til [...] - snacks, sandwich m.v. i fly
Kl. 2200 Arrival i [...] og turen afsluttes - man arrangerer selv hjemtransport fra Kastrup/H1 A/S betaler

Som dokumentation for de faglige oplæg på turen til Y1, har selskabet fremsendt uddrag af plancher, worddokumenter og excel spreadsheets. Desuden er der fremsendt et usb-stik med videooptagelser af de faglige oplæg på turen.

Kantineordning
Ifølge konto 4090 vedrørende fortæring har der været foretaget følgende egenbetalinger fra selskabets ansatte i indkomståret 2010:

Det er oplyst, at en fuldtidsansat har indbetalt 2.650 kr. pr. år (7 x 200 kr. + 5 x 250 kr.) til betaling for madordningen.

Selskabets afholdte udgifter til personale:

Ved selskabets møde med SKAT den 3. juli 2012 udleverede selskabets direktør en skønsmæssig opgørelse af udgifterne:

Selskabets direktør har yderligere lavet en skønsmæssig fordeling af de 112.298 kr.:

SKATs afgørelse

Forventningsprincippet
Det er SKATs vurdering, at der i denne sag ikke foreligger en retsbeskyttet forventning, om, at der ikke kan foretages vurdering af selskabets teambuilding arrangement afholdt i 2010. Det er SKATs vurdering, at der ikke foreligger en positiv, entydig og specifik godkendelse omkring indkomståret 2009, der er afgivet på en sådan måde, at der er skabt en retsbeskyttet forventning for fremtidige arrangementer.

Det fremgår ikke af kontrolmateriale eller udsendt brev til selskabet, at punktet skulle have været drøftet og godkendt af SKAT. Det forhold, at det er oplyst af selskabet, at et lignende arrangement skulle have været oplyst og forelagt for SKAT ved kontrolbesøget i august 2009, uden at der skulle have været bemærkninger til dette, kan ikke dokumenteres eller overvejende sandsynliggøres. Dette medfører efter SKATs vurdering af praksis, at der ikke er skabt en positiv, entydig og specifik tilkendegivelse, da det må kræves, at SKAT skriftligt eller på anden måde tydeliggør godkendelsen, der anerkender arrangementet. Dette er ikke sket ved brevet i august 2009 fra SKAT eller senere.

Det er efter SKATs vurdering uden betydning for bedømmelsen af forventningsprincippet, at der i en revisionsplan fra SKAT, er nævnt et punkt om rejseudgifter, uden at der er notat om selskabets arrangement i udlandet januar 2009. Det er SKATs opfattelse, at det at der ikke er anført nogen bemærkninger ikke kan tolkes på en sådan måde, at der kan støttes ret på forventningsprincippet, da selskabet ikke omvendt kan tolke det som at have opnået positiv tilkendegivelse.

På forespørgsel til medarbejderne, som besøgte selskabet i august 2009, er det oplyst, at arbejdsskemaet ikke tidligere har været udleveret til selskabet før juni 2012, men var et internt arbejdsnotat, hvor konklusionerne efterfølgende skulle være kommet til udtryk i det efterfølgende brev, hvor SKAT meddeler resultatet af besøget. Selskabet kan derfor efter SKATs opfattelse ikke støtte ret på forventningsprincippet på baggrund af det interne arbejdsnotat.

Det er SKATs vurdering, at det er uden betydning, at udleveret bilagsmateriale fra 2009 nu er kasseret. Den præcise årsag til at materialet er kasseret kendes ikke, men ses i sammenhæng med, at det ikke blev tillagt betydning for sagen, som blev afsluttet i efteråret 2009.

På samme måde kan der heller ikke støttes fremtidig ret til et forventningsprincip, som følge af SKATs gennemgang for indkomståret 2010, hvor SKAT principielt har haft adgang til alle bilag og der måske har været løse drøftelser af forskellige forhold og der underliggende ligger arbejdspapirer, som viser, at der har været en gennemgang af hele virksomheden. SKAT opfattelse af retspraksis er, at det kræver en mere klar og entydig udmelding om enkelte konkrete forhold. Der henvises i denne forbindelse til praksis beskrevet i juridisk vejledning afsnit A.A.4.3.3, særligt om myndighedernes kontrol eller gennemgang af materiale, hvor der er henvisning til det forhold, at selvom skattemyndighederne har foretaget gennemgang af regnskabsmateriale, medførte det ikke, at borger/virksomheder i de nævnte sager var opnået en berettiget forventning at skattemyndighederne ikke efterfølgende kunne foretage regulering I afsnittet er blandt andet anført følgende:

Retspraksis viser, at skattemyndighedens kontrol hos virksomheden eller møde med den ikke er en aktiv stillingtagen, selvom myndigheden f.eks. har foretaget en gennemgang af regnskabsmaterialet ved mødet. Indkaldelse og gennemgang af bogføringsmateriale er heller ikke en positiv accept, der binder myndigheden.

Det er derfor SKATs samlede vurdering, at selskabet ikke har fået en forhåndstilkendegivelse på en sådan måde, at man ved den skattemæssige vurdering af forholdet for indkomståret 2010, kan støtte ret på en tidligere gennemgang af SKAT. Der foreligger ingen klar positiv, entydig og specifik tilkendegivelse fra gennemgangen i 2009, hvorfor selskabet ikke har noget juridisk grundlag for at anvende forventningsprincippet.

Teambuilding arrangement
Da der foreligger et skattepligtigt personalegode skulle godets værdi have været indberettet til SKAT i henhold til dagældende indberetningsbekendtgørelse § 13 om personalegoder.

Der foreligger ikke dokumentation eller overvejende sandsynliggørelse for, at der har været tilrettelagt et teambuildingsforløb med ekstern konsulentbistand, således at den skattemæssige fortolkning om teambuilding anses for opfyldt. SKAT har efter modtagelsen af indsigelsen fra selskabets repræsentant gennemset regnskabsmaterialet og kan ikke ud fra dette se, at der skulle have været hyret eksterne personer til at lave et teambuildingsforløb.

At der har været guide/skiinstruktør i forbindelse med heliski-arrangementet anses ikke på det foreliggende grundlag at godtgøre, at der har foreligget et teambuildingsarrangement i skattemæssig forstand. Dels foreligger der ikke dokumentation eller overvejende sandsynliggørelse af det teambuildingsmæssige indhold dels, at der ikke foreligger dokumentation eller overvejende sandsynliggørelse af, at alle har deltaget i hele forløbet. Dette fremgår også af repræsentantens beskrivelse af turen og heliski om lørdagen. Ifølge praksis beskrevet i Byretsdom af 5. marts 2008 (SKM2008.325.BR) betragtes en skiinstruktør ikke som teambuildingskonsulent i skattemæssig forstand.

Det er SKATs indtryk, at der har været opdeling. Ikke vurderet ud fra arbejdsopgaver men mere den enkelte persons evner/lyst til skiløbet. Der er ved SKATs vurdering af forholdet, henset til fremsendt program, hvor de 3 skihold, er anført som ekspert-teamet, rookie-teamet og skole-teamet.

Omkring det oplyste teambuildingsforløb, skal det bemærkes, at ud fra deltagerlisten sammenholdt med indberettede lønoplysninger, modtog to af deltagerne ikke løn fra virksomheden omkring afrejse tidspunktet.

Herudover har der deltaget to bestyrelsesmedlemmer, som ikke har modtaget honorar fra selskabet. Der foreligger ikke oplysninger om de enkelte bestyrelsesmedlemmers indflydelse på den daglige drift eller kontakt til selskabets øvrige personale.

Det er derfor SKATs opfattelse, at de ikke kan have indgået i de teams, som skulle erhverve indkomst for selskabet og dermed understøttet teambuildingsformålet

Vedrørende oplysning om, at der skulle have været et meget længere indlæg om virksomheden end det som fremgår af programmet, medfører efter SKATs opfattelse heller ikke, at arrangementet skattemæssigt kan betragtes som værende erhvervsmæssigt Der henvises i denne forbindelse til SKM2007.712.ØLR, hvor det oplyses, at mere end 1 dag og 3 timer, ud af 4 dage (fredag til mandag), har været anvendt til faglige aktiviteter. Trods dette forhold, blev rejsen ikke godkendt som erhvervsmæssigt.

Det er SKATs opfattelse, at der ved vurderingen af arrangementet skal tages udgangspunkt i de faktiske oplysninger, som fremgår af programmet. Programmet starter med afgang fra kontoret torsdag kl. 14.00 og slutter søndag kl. 22,00, hvor flyet lander i Danmark. Det er SKATs opfattelse, at det er den samlede rejses mængde af timer, som skal vurderes i forhold til det erhvervsmæssige arrangement om fredagen, som varede 3-4 timer. Det, at der har været lejet lokale m.v. til brug for fremlæggelse af strategimødet fredag aften anses ikke at have afgørende betydning for sagen, da forholdet skal vurderes i forhold til turens øvrige indhold.

Dette skal igen sammenholdes med det øvrige planlagte indhold, som i væsentlighed handler om at stå på ski, fælles indtagelse af mad og drikkevarer. Dette indhold vurderes skattemæssigt at være af social- og turistmæssig karakter, som medfører at arrangementet bliver et skattepligtigt personalegode, idet dette udgør en væsentlig faktor i arrangementet.

At de ansatte har været forpligtiget til at have deres telefoner åbne og for nogles vedkommende medbringe computer m.v. anses ikke at medføre, at turen kan kvalificeres som et erhvervsmæssigt arrangement. Dels anses det ikke for unormalt, at for nogen personalegrupper, er der altid mulighed for at få telefonisk kontakt til den ansatte, dels har det ikke afskåret fra at deltage helt eller delvist i skiarrangementet og dels har der været en gruppe af deltagere, som ikke har haft kundekontakt og derfor ikke forpligtiget til at besvare eventuelle kundehenvendelser.

Advokaten anførte ved brev af 7. september 2012 at
H1 A/S' erhvervsarrangement har ubetinget haft teambuilding som hovedformål, ligesom det dokumenterbart havde et solidt fagligt indhold. Det fremgår udtrykkeligt af programmets formålsangivelse, af det på forhånd fastsatte program og turens faktiske indhold.

SKAT har vurderet det faktiske indhold anderledes, jf. foranstående bemærkninger.

Det er derfor SKAT samlede opfattelse på det foreliggende grundlag, at arrangementet har indeholdt et så væsentligt socialt- og turistmæssigt islæt, at der foreligger et skattepligtigt personalegode,

Regulering og ligningsmæssig vurdering foretages på den enkelte modtager.

Kantineordning
Da der foreligger et skattepligtigt personalegode skulle godets værdi have været indberettet til SKAT i henhold til dagældende indberetningsbekendtgørelse § 13 om personalegoder.

Det er SKATs opfattelse, at ved vurderingen af om der foreligger skattepligtigt personalegode, må der tages udgangspunkt i de faktiske forhold, som kan dokumenteres eller overvejende sandsynliggøres.

Det er nu og tidligere anført, at der omkring det enkelte personale, kan være nogen, som spiser 3 stykker eller mindre end de 3 stykker smørrebrød, der er anført i styresignalet. Ligeledes er der på samme måde personale som drikker vand og andre som ikke gør dette. Og hvad med de ansatte, som indtager mad uden for frokosttidspunktet eller spiser rester, for de dage, hvor der ikke skulle være frokostordning. Ligeledes vil der være situationer, hvor nogle ansatte er på arbejdspladsen og andre ansatte til eksterne møder. Forhold som selskabet er den nærmeste part til at dokumentere.

Det er SKATs indtryk af frokostordningen, at der har været tale om indkøb af madvarer og drikkevarer, som har været stillet til rådighed for de ansatte, hvor der har været adgang til at spise frokost sammen samt stillet sin eventuelle sult og tørst på andre tidspunkter, idet der forudsættes fri adgang til køkkenet.

Hele personalet har betalt det samme forholdsmæssige beløb med udgangspunkt i arbejdstid, hvad enten det enkelte personale har forbrugt mere eller mindre i forhold til andet personale eller har været på arbejdspladsen eller ikke. Der ses ikke at være lavet korrektioner i forhold til det faktiske forbrug.

Det er derfor SKATs opfattelse, at der må tages udgangspunkt i styresignalets hovedregel om, at der skal minimum betales 20 kr. pr. arbejdsdag, dækkende frokostordning inkl. drikkevarer, som har været til rådighed.

SKAT medgiver, at der skal foretages en individuel bedømmelse for den enkelte ansatte, jf. hovedreglen for personalegodebeskatning. Men det kræver, at der for den enkelte ansatte forefindes en kontroldokumentation for, at styresignalets betingelser er opfyldt, som virksomheden er den nærmeste til at fremlægge. Ellers ville der kunne opstå en situation, hvor den enkelte ansatte kunne påstå, at man f.eks. kun var med i ordningen med et stykke smørrebrød og ingen drikkevarer og andre dage med flere stykker og uden drikkevarer. Derved kunne der opstå en situation, hvor nogle ansatte ville kunne beskattes efter styresignalet og andre ikke, selvom alle ansatte gik ind i samme ordning og med samme egenbetaling. Ligeledes er det SKATs vurdering, at under hensyn til, at der er tale om en generel vurdering, at der skal foretages en vurdering på baggrund af hele året og ikke i mindre perioder, under hensyn til at der er tale om en løbende generel ordning i virksomheden.

I mangel af en sådan fremlagt kontrol, som også må indbefatte afstemning over til det indkøbte, er det SKATs opfattelse, at egenbetalingen med 20 kr. pr. dag inkl. drikkevarer i forhold til styresignalet ikke et opfyldt.

Det kan ligeledes undre SKAT, at der alene tages udgangspunkt i 4 arbejdsdage (mandag-torsdag) under hensyn til, at der på arbejdspladsen om fredagen også er modtaget mad i en eller anden form i tilknytning til personalemødet, samtidig med at der, jf. foreliggende oplysninger, også har været spist rester m.v. fra indkøb tidligere på ugen. Personalet har således fået stillet sin sult på samme måde om fredagen som ugens øvrige dage, hvorfor fredagen efter SKATs opfattelse skal indgå i beregningen af antal dage.

Det skal i øvrigt bemærkes, at SKAT ved brev af 2. september 2009 har meddelt selskabet, at mad i forbindelse med personalemøder ville være skattepligtig. Uanset denne meddelelse har selskabet alligevel fortsat med at tage udgangspunkt i 4 dage om ugen og egenbetaling på 200 kr., selvom de enkelte ansatte også er bespist om fredagen Dette forhold varer til august 2010, hvor der herefter laves en regulering af egenbetaling til 250 kr. med fremadrettet virkning.

Det er derfor SKATs samlede opfattelse, at der foreligger et skattepligtigt personalegode, idet der ikke foreligger dokumentation eller overvejende sandsynliggørelse af, at styresignalets betingelser er opfyldt på en sådan måde, at det kan dokumenteres eller overvejende sandsynliggøres. Beskatning falder derfor tilbage på hovedreglen om der er ydet et gode af væsentlig værdi. Det er SKATs vurdering er denne betingelse er opfyldt. Godet skulle derfor have været lønindberettet.

Klagerens opfattelse

Forventningsprincippet
Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at selskabet har haft en berettiget forventning om, SKAT ville betragte strategi- og teambuilding-arrangementet som et personalearrangement.

Til støtte herfor har repræsentanten bl.a. gjort gældende, at SKAT ved et kontrolbesøg i 2009 gennemgik et lignende arrangement afholdt i 2009 uden bemærkninger overfor selskabet og uden skattemæssige konsekvenser for medarbejderne.

Ifølge SKATs afgørelse kan selskabet ikke støtte ret på forventningsprincippet. Fra afgørelsen citeres:

At det er oplyst af selskabet, at et lignende arrangement skulle have været oplyst og forelagt for SKAT ved kontrolbesøget i august 2009, uden at der skulle have været bemærkninger til dette, kan ikke dokumenteres eller overvejende sandsynliggøres. Dette medfører efter SKATs vurdering af praksis, ikke at der er skabt positiv, entydig og specifik tilkendegivelse, da det må kræve, at SKAT skriftligt eller på anden måde tydelig gør godkendelsen, der anerkender arrangementet. Dette er ikke sket ved brevet i august 2009 fra SKAT eller senere.

Begrundelsen er faktuelt forkert. For det første kan selskabets direktør bekræfte, at programmet for teambuilding-arrangementet afholdt i 2009 blev gennemgået ved kontrollen i 2009.

For det andet har SKATs to medarbejdere, der deltog i 2009-kontrollen, bekræftet, at programmet blev diskuteret ved kontrollen i 2009.

For det tredje har SKAT ikke haft bemærkninger til teambuilding-turen, jf. SKATs brev af 2. september 2009. Dette bekræftes yderligere af SKATs interne kontroldokumenter.

Det er således også forkert, når SKAT i afgørelsen anfører, at det ikke kan "dokumenteres eller overvejende sandsynliggøres", at et lignende arrangement skulle have været oplyst og forelagt for SKAT ved kontrolbesøget i august 2009, uden at der skulle have været bemærkninger til dette.

SKAT har utvivlsomt foretaget en gennemgang af arrangementet afholdt i 2009 i forbindelse med kontrolbesøget i 2009, herunder gennemgang af programmet, hvilket direkte fremgår af afgørelsen.

Arrangementet er godkendt uden bemærkninger over for selskabet og uden skattemæssige konsekvenser for medarbejderne. Det kan således også lægges til grund, at SKAT vurderede, at arrangementet faldt uden for personalegodeområdet. Det gentages for en ordens skyld, at gennemgangen netop skete i forbindelse med en kontrol af specielt personalegoder.

Det forhold, at SKAT efterfølgende har kasseret det udleverede kontrolmateriale (af grunde SKAT ikke kender), kan ikke føre til andet resultat - tværtimod.

Selskabet har på ovennævnte baggrund - og ikke mindst god tro - afholdt et tilsvarende arrangement i 2010. Tilkendegivelsen har således også haft indflydelse på selskabets dispositioner.

SKAT gør endvidere gældende: "Yderligere må de faktiske forhold være således, at arrangementerne og deres indhold kunne variere i en sådan grad, at de ikke er sammenlignelige."

Det er uklart, om SKAT dermed mener, at arrangementerne i 2009 og 2010 er så forskellige, at der ikke kan støttes ret på den skattemæssige behandling af 2009- arrangementet i 2010. SKAT har intet anført til støtte for et sådant synspunkt.

Arrangementerne er sammenlignelige for så vidt angår den skatteretlige vurdering, jf. programmerne.

Hvis man kan tale om forskelle, består de i, at der havde været udskiftning i personalet i sidste halvdel af 2009 op til 2010 arrangementet, samt at strategierne og taktikken for de enkelte arbejdsteams, men også for selskabet som helhed, naturligvis varierede fra år til år. Disse forskelle ændrer dog på ingen måde ved, at der for begge år var tale om strategi- og teambuilding-arrangement og altså ikke et personalegode. Sammenholdes programmerne i relation til selve afviklingen af arrangementet, er der nærmest tale om én til én sammenfald i indhold og tidsforløb.

SKAT henviser til Landsskatterettens kendelse SKM2001.547.LSR, hvor forventningsprincippet ikke fandt anvendelse. Det bemærkes, at den afgørelse er begrundet med henvisning til, at der på afgiftsområdet ikke er mulighed for at opnå bindende forhåndsbesked. Sagen vedrørende selskabet vedrører netop ikke afgiftsområdet, men skatteområdet.

SKAT anfører endvidere:
På samme måde kan der heller ikke støttes fremtidig ret til et forventningsprincip, som følge af SKATs gennemgang for indkomståret 2010, hvor SKAT principielt har haft adgang til alle bilag og der måske har været løse drøftelser af forskellige forhold og der underliggende ligger arbejdspapirer, som viser, at der har været en gennemgang af hele virksomheden.

SKATs helt generelle synspunkt og argument er for så vidt rigtig, men kan netop ikke anvendes på den faktiske situation vedrørende 2009-kontrollen. Sagen adskiller sig netop fra de sager, der vedrører generel indkaldelse og gennemgang af bilagsmateriale.

Det er klart, at skatteydere ikke kan forvente, at SKAT ved en generel indkaldelse og gennemgang at et selskabs bilagsmateriale tager bindende stilling til alle skatteforhold, der måtte kunne læses i eller udledes af materialet.

Det er heller ikke det, selskabet gør gældende. Tværtimod gøres det gældende, at der i sagen foreligger særlige og konkrete omstændigheder, der begrunder, at selskabet kan støtte ret på forventningsprincippet.

Det skal navnlig fremhæves,

Det må også tillægges betydning, at selskabet ikke ønsker en behandling, der materielt strider mod gældende skatteret, men blot at SKAT foretager en konkret helheldsvurdering af arrangementet, der stemmer overens med SKATs tidligere konkrete helhedsvurdering.

Teambuilding arrangement
Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at selskabet ikke skulle have indberettet værdien af teambuilding arrangementet i henhold til indberetningsbekendtgørelsens § 13.

Til støtte herfor har repræsentanten bl.a. gjort gældende, at selskabets strategi- og teambuilding-seminar er i overensstemmelse med praksis på området for arbejdsgiverbetalte faglige arrangementer.

Om selve arrangementets forløb bemærkes, at det var afgørende for selskabets ledelse, at alle ansatte var med og blev inviteret til teambuilding-arrangementet, og turen blev afholdt, så samtlige medarbejdere rent faktisk kunne deltage og dermed ikke melde fra.

Fredag var at betragte som arbejdsdag. Det var således ikke muligt at rejse i tidsrummet mellem kl. 8.00-16.00, da selskabets omstillede telefoner så skulle lukkes fra boarding i [...] til ankomst i Y3 lufthavn (en periode på ca. 3 - 31/2 time). Eftersom der ikke gik et morgenfly tidlig nok fredag morgen til Y3 lufthavn, var der afrejse torsdag kl. 17.40 fra Kastrup.

Torsdag var almindelig arbejdsdag. Efter afgang fra kontoret var fastnettelefonerne om- stillet til mobilerne, og Notebooks var for de fleste medarbejdere medbragt.

Fredag var kontorets telefonfastanlæg i Danmark således omstillet til de ansattes mobiltelefoner, og det var aftalt, at alle henvendelser/opkald fra kunder, leverandører, medier m.v. skulle besvares af de enkelte. Det var vigtigt for selskabets ledelse, at førnævnte samarbejdspartnere og kunder ikke blev berørt af, at personalet ikke var fysisk tilstede på kontoret. Selskabet havde nemlig helt bevidst ikke underrettet kunder om, at de var "ude at huset" på dagen, men var tværtimod åben for business som normalt.

Denne beslutning påvirkede stort set alle medarbejdere, der var med på turen. Mange at de kundeløsninger, som selskabet sælger, er såkaldte datafeeds (indeholdende ofte op til flere tusinde fondskurser, porteføljer mm.) med daglige leverancer til modtagerne, som typisk benytter disse i egne systemer.

Selskabet har derfor indbygget en række automatisk generede monitoreringsrapporter, som dagligt overvåges af personale fra både it- og dataafdelingen. Disse rapporter tjekkes flere gange dagligt, og hvis der er fejlmeldinger eller lignende, skal både it- eller dataafdelingen reagere - alt efter hvilke fejlmeldinger der er tale om. Disse opgaver blev ligeledes udført denne fredag.

Analyseteamet har både lørdag og mandag artikler i landsdækkende aviser, og disse koordineres sædvanligvis om fredagen med de respektive avisers redaktioner. Denne fredag var ingen undtagelse.

Derudover blev alle andre henvendelser, herunder telefoner og e-mails, naturligvis besvaret, ligesom medarbejderne selv foretog nødvendige opkald i relation til at holde selskabets produkter m.m. kørende den pågældende dag. Fredagen var således for alle deltagere at betragte som en "almindelig" arbejdsdag.

Af hensyn til det beskrevne ovenfor var det nødvendigt at et par stykker - udover note- book - også havde deres VPN-nøgler med. Skulle det værste ske, var der således mulighed for at gå ind i selskabets globale systemer og foretage alle andre funktioner - herunder f.eks. rettelse af akutte fejl i dataleverancer.

Fredag var aktiviteterne i programmet bevidst indrettet, så det var muligt ubesværet at tage telefoner og med kort varsel tage tilbage til hotellet. De enkelte teams var ligeledes samlet, så hvis et problem opstod, kunne det løses hurtigt og effektivt på stedet.

Til hvert team var der udnævnt en slags "praktisk gris", hvis opgave var at være holdleder og forbindelsesofficer til de andre hold. Således af primært praktiske årsager var det samlede hold på 15 personer opdelt i 3 mindre kompetenceteams på tværs at de normale arbejdsteams.

Dette var hensigtsmæssigt i relation til ophold i terrænet, og det gav den enkelte mulighed for at være sammen med andre kollegaer end dem, de normalt var sammen med i de daglige arbejdsrutiner. Holdlederen/praktiske gris var ligeledes vigtig, idet hans opgave bestod i at sørge for, at sikkerhedsforskrifter m.v. blev overholdt.

Fredag diskuterede personale og ledelse i tidsrummet ca. kl. 17.30 - kl. 21.30 forretningsplaner og gennemgik 2009 årsresultatet, samt strategi og taktik for det kommende år. Mødet blev holdt på baggrund af (i) H1 A/S Board Business Presentation "Roadmap to the future", (ii) Budget Valuation 2010-18, (iii) en gennemgang af Sales Input for 2009 og 2010, samt (iv) en gennemgang af det tilpassede budget for 2010.

Direktøren holdt et oplæg om selskabets overordnede forretningskoncept, regnskabstal og budgetter.

Salgs- og markedschefen holdt et oplæg om selskabets produkter og løsninger, kunder, samt salg og marketing. Endelig holdt chefanalytikeren og senioranalytikeren oplæg om Analyse/Research/Data samt Asset Allocation.

Sidstnævnte oplæg var om en helt ny kundeaftale med en pensionsmægler, som netop var søsat i januar 2010. Aftalen havde stort økonomisk potentiale for selskabet i 2010 og de kommende år, og var et led i selskabets justerede strategiske fokus om et større salg rettet mod såkaldte institutionelle kunder i Danmark.

Den pågældende kundeaftale var af en karakter, så alle afdelinger i selskabet arbejdsmæssigt ville blive berørt af aftalen. Det være sig både it, data- og analyseafdelingen. Derfor var det af stor betydning for selskabets ledelse og bestyrelse, at dette nye kundeforhold blev gennemgået i detaljer, således at alle i virksomheden havde fuld forståelse for dens betydning for selskabets indtjening fremover.

Herudover blev der netop ved denne lejlighed og under selve præsentationen af oplæggene optaget video fra mødelokalet.

Det fremgår af SKATs afgørelse, at der på møder med selskabet "... blandt andet har været henvist til film, som skulle være optaget af indlæg om virksomheden m.v., der har været afholdt om aftenen".

Selskabet har afspillet en del af videoen for SKAT. Det er uklart, om SKAT på trods af dette bestrider, at videoen rent faktisk er optaget på strategimødet.

Årsagen til, at mødet blev afholdt efter "normal arbejdstid" og som et aftenarrangement (og ikke i løbet at dagen) var som tidligere nævnt hensynet til betjening af selskabets kunder.

Lørdag blev der afholdt de deciderede teambuilding-aktiviteter, hvor der var hyret eksterne teambuilding-konsulenter til at gennemføre aktiviteterne. Hovedaktiviteten var en helikoptertur i terrænet, hvor medarbejderne blev opdelt i to teams/hold ud fra de færdigheder, hvert enkelt havde.

Aktiviteten for team 1 bestod af en flyvetur med helikopteren i terrænet. Selve denne del af teambuilding-aktiviteten blev arrangeret og tilrettelagt af eksterne instruktører, som var tilknyttet holdet. Holdet blev af tre omgange samlet på toppen af et bjerg uden for lands lov og ret med henblik på - i samlet flok og med hjælp fra hinanden - at komme sikkert ned til dalen igen under instruktørens kyndige vejledning.

Aktiviteten for team 2 bestod af en tur med helikopter i terrænet, hvor deltagerne udover selve turen blandt andet fulgte team 1 på vej ned til dalen. Til teamet var tilknyttet to eksterne instruktører/konsulenter. Det meste af formiddagen gik med disse aktiviteter, hvorefter der var frokost i terrænet.

For begge hold var der en ekstern instruktør, som gav detaljeret undervisning i, hvordan helikopteren fungerede, hvordan medarbejderne skulle bruge udstyret i helikopteren, hvordan medarbejderne skulle forholde sig, hvis nogen blev dårlige osv.

Aktiviteten blev afholdt i Y4, ca. 5-6 km fra hotellet i Y1. Inklusiv turen frem og tilbage til hotellet gik hele dagen frem til ca. kl. 15.00 således med dette arrangement.

Da teambuilding-delen af seminaret om lørdagen var baseret på fysiske aktiviteter, var opsplitningen i teams forsøgt sammensat på tværs af sædvanlige teams, men som nævnt under hensyn til, hvad den enkelte ville være med til (kompetenceniveau).

Samtlige medarbejdere deltog i strategi- og teambuilding-aktiviteterne om lørdagen - uden undtagelse.

Det helt klare udgangspunkt er, at medarbejdere ikke beskattes af faglige arrangementer, herunder teambuilding, der er betalt af arbejdsgiveren. Dette fremgår af fast og langvarig praksis og er beskrevet i SKATs Juridiske Vejledning (afsnit C.A.5.6.3).

Hele afgørelsen bygger på SKATs forkerte præmis om, at turen "i væsentlighed handler om at stå på ski, fællesindtagelse af mad og drikkevarer". Dette er ikke tilfældet.

Selskabets erhvervsarrangement har ubetinget haft teambuilding som hovedformål, ligesom det dokumenterbart havde et solidt fagligt indhold. Det fremgår udtrykkeligt af programmets formålsangivelse, såvel som af det på forhånd fastsatte program og turens faktiske indhold.

Østre Landsrets dom SKM2007.712.ØLR, som SKAT henviser til, er naturligvis ikke udtryk for, at SKAT ikke skal tillægge skatteyderens oplysninger om teambuilding betydning, sådan som SKAT anfører.

Dommen viser derimod, at rejser af overvejende turistmæssig karakter udgør et personalegode, der som en naturlig konsekvens er skattepligtig indkomst for medarbejderne. Der kan endvidere henvises til SKM2010.165.VLR, hvor en rejse til New York blev anset for et personalegode, idet rejsen var af social og turistmæssig karakter.

Hvis en rejse omvendt - således som det var tilfældet i denne sag - hovedsagligt er af faglig karakter, herunder med henblik på at skabe de faglige forudsætninger for et driftsmæssigt afgørende optimalt samarbejde via teambuilding-aktiviteter og herudover forståelse for/viden om selskabets strategi, forretningskoncept og produktløsninger, er der efter praksis ikke grundlag for beskatning af medarbejdere.

SKAT henviser til, at det i SKM2007.712.ØLR "oplyses, at mere end 1 dag og 3 timer, ud af 4 dage (fredag til mandag), har været anvendt til faglige aktiviteter."

Den oplysning var et anbringende fra skatteyders side. Oplysningen fandt ikke støtte i rejseprogrammet eller vidneforklaringerne, ligesom den heller ikke er lagt til grund i Østre Landsrets begrundelse. Tværtimod beroede dommens resultat på en konkret helhedsvurdering.

Det kan b.la. nævnes, at der deltog ægtefæller på turen i SKM2007.712.ØLR, der ikke ud fra sagsfremstillingen var planlagt teambuilding-aktiviteter, men at de centrale elementer i turen bestod af udflugter til typiske turistdestinationer, at turen lå hen over en weekend samt en mandag, og at der ikke efter det oplyste blev arbejdet om mandagen.

Det fremgår af vidneforklaringerne i SKM2007.712.ØLR, at der var et møde om firmaets standarder, som foregik i baren, samt et fagligt møde, hvor de "sad og drøftede forskellige ting ved et langt bord", mens ægtefællerne sad lidt for sig selv i den ene ende af bordet og fik en øl.

Selskabets ca. 4 timers fagligt seriøse strategiseminar blev afholdt i lejet og dertil indrettede lokaler med overhead projektor, lærred, mødeborde i hesteskoform m.v. Indholdet af mødet er dokumenteret ved plancher, word dokumenter og excel spreadsheets og kan yderligere dokumenteres ved en to timer lang video. Forud for det faglige strategi-, produkt- og budgetmøde havde foredragsholderne både hjemmefra og på stedet lagt mange timer i forberedelsen til indlæggene.

På selskabets tur deltog heller ingen ægtefæller. Efter strategiseminaret kunne medarbejderne derfor helt naturligt fortsætte de faglige diskussioner fra strategiseminaret, ligesom der også løbende under arrangementet selvsagt blev diskuteret en række faglige emner og forhold, som det er naturligt, når kollegaer fra samme arbejdsplads stort set er sammen 24 timer i døgnet.

Deltagerne havde endvidere stort set ingen tid for sig selv under hele arrangementet, da de boede i dobbeltværelse med dobbeltseng med en kollega.

Det valgte tidspunktet for afholdelse af arrangementet primo januar var et helt bevidst valg og naturlig, eftersom den forretningsmæssige del vedrørte det kommende års strategi og taktik for de enkelte arbejdsteams, men også for selskabet som helhed, sådan som den var nedfældet i forretningsplanen. Ligeledes blev bestyrelse og ansatte præsenteret for de af ledelsen lagte 2010-budgetter - både i relation til indtjening på produkter og omkostninger - samt diverse forventede regnskabsmæssige nøgletal, der skulle nås for det kommende år.

Som det også fremgår af den fremlagte video og det øvrige materiale fra strategiseminaret var det gennemgående tema og den røde tråd i alle oplæggene, hvilke produkter og aftaler, der skulle udgøre selskabets indtjeningsgrundlag i 2010 og hvordan.

Arrangementet var det eneste i løbet af året, hvor både bestyrelse, ledelse og medarbejdere var samlet med netop det formål at tale om forretningsstrategi for det kommende år.

Det er SKATs opfattelse, at de to bestyrelsesmedlemmer, der deltog, "... ikke kan have indgået i de teams, som skulle erhverve indkomst for selskabet og dermed understøttet teambuildingformålet."

Synspunktet bestrides klart. Et af formålene med strategi- og teambuilding-seminaret var netop, at alle medarbejderne skulle få indsigt i forretningsstrategien, som bestyrelsen i sidste ende har ansvaret for. Bestyrelsen, som er selskabets øverste myndighed, er beslutningstager for ledelsens fremlagte forretningsplaner, budgetter m.v. og dermed aktiv partner i udarbejdelsen af strategi- og forretningsgrundlaget for selskabet.

Bestyrelsesmedlemmerne var således med til at sikre, at de ansatte fik indgående kendskab til og forståelse for selskabets strategi- og forretningsgrundlag. Det var således helt afgørende, at bestyrelsen var repræsenteret.

De to bestyrelsesmedlemmer var også aktionærer. Der var derfor afgørende for dem, at samarbejde og forståelse af strategi blev indarbejdet og på denne måde var med til at skabe værditilvækst i selskabet (aktionærernes aflønning).

For så vidt angår de to deltagere, der ifølge SKAT ikke modtog løn omkring afrejsetidspunktet, bemærkes, at der ikke er holdepunkter i praksis eller forarbejderne til ligningsloven til støtte for et synspunkt om, at de ansatte skal have modtaget "løn fra virksomheden omkring afrejsetidspunktet." Deltagerne var ansat på tidspunktet for arrangementet, hvilket er det afgørende i skattemæssig henseende.

Hovedparten af teambuilding-aktiviteterne var arrangeret med holdsammensætning på tværs af selskabets normale arbejdsteams og tilrettelagt af eksterne, lokale instruktører.

Som det fremgår af sagsfremstillingen, kan teambuilding-aktiviteterne på ingen måde sammenlignes med en skiferie, ligesom de tre eksterne, lokale teambuildinginstruktører i den forstand ikke kan sammenlignes med skilærere, jf. SKM2008.325.BR.

De afholdte aktiviteter, der varede en hel dag frem til ca. kl. 15.00, underbyggede naturligt teambuilding, ligesom lokaliteten var naturlig for løsningen af teambuildingopgaven.

Alle uden undtagelse deltog i aktiviteterne, jf. SKM2008.325.BR, hvilket selskabet også har oplyst over for SKAT, og hvilket selskabet også er rede til at føre bevis for ved indkaldelse af vidner (medarbejdere) ved en eventuel retssag.

Der var en del personaleudskiftning i slutningen af 2009. Derfor var det vigtigt, at der fagligt blev lagt vægt på teambuildings-delen udover den deciderede forretningsmæssige del.

Også henset til selskabets normale arbejdsteam-opdeling og medarbejdersammensætning med studerende, der arbejder på tværs af hinanden, var der en helt klar virksomhedsinteresse i arrangementet.

I modsætning til SKM2007.712.ØLR har der heller ikke været andre (og skatteretligt irrelevante) formål med selskabets strategi- og teambuilding-seminar som eksempelvis kompensation for ekstraordinær arbejdsindsats.

Af disse mange og veldokumenterede grunde fastholdes det, at selskabets strategi- og teambuilding-arrangement var et fagligt arrangement og dermed ikke et personalegode.

Hertil kommer en række forhold, der gør, at turen heller ikke har haft turistmæssig karakter, herunder

Sammenfattende gøres det derfor gældende, at turen ud fra en helhedsvurdering har haft konkret og direkte sammenhæng med selskabets drift, og at den på ingen måde - og slet ikke i overvejende grad - var af turist- og feriemæssig karakter.

Kantineordning
Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at selskabet ikke skulle have indberettet værdien af selskabets kantineordning i henhold til indberetningsbekendtgørelsens § 13.

Til støtte herfor har repræsentanten bl.a. gjort gældende, at selskabets beregning af egenbetaling ud fra et gennemsnit på 12,50 dage pr. måned og med en egenbetaling på de maksimale 20 kr. pr. dag fuldt ud lever op til SKATs retningslinjer for kantineordninger. Det gælder for hele året under et og så meget desto mere for månederne august - december.

Der fremgår udtrykkeligt af SKATs vejledning:

Der skal ikke betales skat af arbejdsgiverens tilskud til kantineordningen, hvis medarbejderen betaler mindst 15 kr. for et standardmåltid uden drikkevarer eller 20 kr. med drikkevarer...

Som en tommelfingerregel kan man sige, at en betaling på 15 kr. svarer til tre stykker mad. Hvis en medarbejder kun smører og spiser to stykker mad, kan en betaling på 10 kr. anerkendes.

Der er ikke knyttet særlige kontrol- eller dokumentationskrav til de to scenarier.

Som det også fremgår af selskabets beregninger gengivet i sagsfremstillingen afsnit 2.1, dækkede begge opkrævede beløb både før og efter styresignalets implementering rigeligt de på daværende tid beregnede standard måltider efter styresignalet.

Faktuelt omfatter selskabets frokostordning 4 dage om ugen. Med den månedlige overbetaling in mente betyder det, at andre opgørelsesmetoder af antal uger pr. måned f.eks. 4,33 uger (52/12) i stedet for den anvendte 4 uger eller antallet af feriedage f.eks. 20 dage i stedet for anvendte 25 dage kan benyttes af SKAT uden betydning - dette ændrer således ikke ved, at styresignalet stadig er overholdt.

SKAT har derimod fejlagtigt tilsidesat selskabets opgørelse og sammenholdt den med et normtal, der hedder 228 gennemsnitlige arbejdsdage, 25 feriedage, 104 dage til weekend og 8 helligdage.

SKAT mangler helt grundliggende hjemmel til at tilsidesætte selskabets opgørelse.

Hverken ligningslovens § 16, lovens forarbejder eller praksis opstiller holdepunkter til støtte for SKATs synspunkt om, at en frokostordning skal omfatte fem ugentlige arbejdsdage, eller at der skal benyttes et normtal på 228 dage.

Tværtimod fremgår det af praksis, at der skal tages udgangspunkt i de faktiske forhold, jf. SKM2010.282.SR og SKM2011.274.SR.

På samme måde fremgår det af eksemplet i Den juridiske vejledning 2012-2 (afsnit C.A.5.12.3 Kantineordninger), at 220 arbejdsdage (og ikke 228) om året er én mulighed, som ifølge Vejledningen er det mest normale, men altså ikke det eneste korrekte opgørelsesgrundlag.

Selskabet har opgjort medarbejderbetalingen ud fra publikationen "Kantineordninger" lavet til arbejdsgiver og indberettere og opgørelsen er i fuld overensstemmelse med de af SKAT anførte retningslinjer og ligger endog godt inden for styrerammerne.

Ikke desto mindre begrunder SKAT b.la. sin afgørelse med:

Dels er SKAT ikke enig i, at fredage, hvor der er personalemøder i virksomheden, ikke skal indgå i beregningen, under hensyn til, at indtagelsen af morgenmad og rester fra tidligere køb i ugen, erstatter frokosten i virksomheden.

Hvis SKATs synspunkt reelt er, at selskabet evt. mod bedrevidende afgiver urigtige oplysninger til SKAT (dvs. at kantineordningen reelt gælder fem dage, eller at morgenmad kl. 09.30 om fredagen og rester erstatter frokosten) bestrides dette. Det er ikke tilfældet.

Medarbejderne kan bekræfte, at selskabet ikke tilbyder frokost om fredagen, og at de selv står for egen frokost om fredagen. Det er naturligvis op til den enkelte medarbejder, og der kan ikke siges noget entydigt om dette, men typisk medbringes egen madpakke indeholdende et par stykker rugbrød eller krydderboller, alt efter hvad de har i køleskabet derhjemme. Tidligere, da selskabet havde kontor i Pilestræde, gjorde nogle af medarbejderne fra tid til anden også brug af de forplejningsmuligheder, som der var inde i byen og andre nøjedes med at spise et stykke frugt.

SKATs afgørelse medfører således, at medarbejderne beskattes af en ikke-eksisterende frokostordning fredag, og at de samtidigt for nogens vedkommende skal indkøbe frokost/madpakke om fredagen af beskattede midler.

Som begrundelse anfører SKAT endvidere:

Dels er det et krav jf. SKATs vejledning om kantineordninger, at der er kontrol med dage, hvor personen er fraværende og ikke deltager i ordningen. En sådan kontrol er ikke fremlagt og der har ikke været foretaget justering af egenbetalingen hos de enkelte personaler i forhold til den generelle madordning i virksomheden.

For så vidt angår SKATs synspunkt om kontrol, så vedrører, som der henvises til, den situation, at der betales månedligt for en kantineordning og efterfølgende reduceres med et beløb, der svarer til dokumenterede fraværsdage. Det er ikke situationen i denne sag.

Selskabets opgørelse tager netop udgangspunkt i fuld betaling fire dage om ugen uden mulighed for efterfølgende reduktion for fraværsdage (andre end feriedage m.v., der i overensstemmelse med praksis naturligvis ikke indgår).

Da SKATs retningslinjer således til fulde er opfyldt, er der ikke tale om et personalegode, og dermed er der heller ikke grund til at se på de faktisk afholdte udgifter, sådan som SKAT har gjort.

Da SKAT indregner morgenmad om fredagen og godter til selskabets frokost, har SKAT ikke selvstændigt taget stilling til, hvordan sådanne udgifter ellers skal behandles. Efter selskabets opfattelse er det ikke nødvendigt at tage stilling til udgifterne, der under alle omstændigheder ikke er relevant for kantineordningen.

Det gøres dog for god ordens skyld gældende, at morgenmad om fredagen og godter, der en gang i mellem stilles frem til samtlige medarbejdere, udgør almindelig personalepleje af begrænset økonomisk karakter eller er omfattet af bagatelgrænsen i ligningslovens § 16.

På den baggrund gøres det sammenfattende gældende,

Landsskatterettens afgørelse

Berettiget forventning
Det følger af den Juridiske Vejledning, afsnit A.A.4.1, at en uformel forhåndstilkendegivelse ikke er bindende for SKAT. Men forhåndstilkendegivelsen kan helt undtagelsesvis blive bindende for SKAT ved en efterfølgende afgørelse, hvis den opfylder de særlige betingelser, som retspraksis stiller.

Myndighedens tilkendegivelse skal være såvel positiv som entydig og specifik, hvis borgeren eller virksomheden undtagelsesvis skal støtte ret på den.

Det lægges til grund, at SKATs brev af 2. september 2009 ikke positivt nævner, at spørgsmålet om teambuilding er en del af resultatet for SKATs kontrolbesøg. Uanset om forholdet har været diskuteret mellem parterne, ses der ikke at have været en konkret og specifik tilkendegivelse eller stillingtagen fra SKATs side om forholdet.

Det er herefter rettens opfattelse, at selskabet ikke har kunnet støtte ret på en forventning om, at teambuilding-arrangementet er blevet godkendt af SKAT ved et kontrolbesøg.

Landsskatteretten stadfæster herefter SKATs afgørelse.

Teambuilding arrangement
Lønmodtagere, der deltager i en af arbejdsgiveren betalt rejse, er ikke skattepligtige heraf, såfremt der er tale om en egentlig forretningsrejse, det vil sige en rejse, der har en konkret og direkte sammenhæng med virksomhedens indkomstskabende aktiviteter. Tilsvarende gælder, når der er tale om en studierejse af generel karakter og rejsen primært tilgodeser arbejdsgiverens interesser. For ferierejser og andre rejser, der hverken har en konkret og direkte sammenhæng med virksomhedens indkomstskabende aktiviteter eller i øvrigt tilgodeser arbejdsgiverens interesse, skal der ske beskatning hos deltagerne, jf. ligningslovens § 16. Værdiansættelsen skal i givet fald ske med udgangspunkt i rejsens markedsværdi, jf. ligningslovens § 16, stk. 3.

Efter skattekontrollovens § 7 A, stk. 3, skal enhver, der som led i et ansættelses- eller aftaleforhold eller som led i valg til en tillidspost i en kalendermåned har ydet skattepligtige fordele, omfattet af ligningslovens § 16, uden at der er betalt fuldt vederlag derfor, foretage indberetning herom til indkomstregisteret, jf. indberetningsbekendtgørelsens § 13.

Det er Landsskatterettens opfattelse, at arrangementet til Y1, har haft et overvejende socialt- og turistmæssigt islæt, idet det faglige indhold på turen har haft underordnet karakter. Der skal herved henses til programmets indhold, samt omfanget af det faglige indhold. Der skal ligeledes henvises til indholdet af det fremsendte videomateriale, hvor der efterlades et indtryk af, at mødet/oplægget alene har underordnet karakter i forhold til det samlede arrangement. Endelig skal der henses til, at skiaktiviteterne anses for at være af privat og social karakter, idet indholdet ikke ses at være målrettet teambuilding.

Der skal henvises til SKM2008.324.BR, hvorefter en skitur ikke blev anset for at have teambuilding som hovedformål.

Det er herefter Landsskatterettens opfattelse, at teambuilding arrangementet ikke blev afholdt i virksomhedens interesse, hvorfor det er med rette, at SKAT har anset arrangementet for indberetningspligtigt.

Landsskatterettens stadfæster herefter SKATs afgørelse.

Kantineordningen
Hovedregelen vedrørende kantineordninger er, at ansatte, der får gratis mad via en kantineordning, er skattepligtige af værdien heraf, jf. ligningslovens § 16. Værdien skal ansættes til et beløb, der svarer til den almindelige privatudgift, dvs. skønsmæssigt med udgangspunkt i markedsværdien. Værdien skal indberettes efter § 13 i indberetningsbekendtgørelsen.

Det følger af SKATs styresignal offentliggjort i SKM2010.162.SKAT, at tilskud til kantineordninger som udgangspunkt er skattefri, hvis medarbejderen betaler mindst 15 kr. for et standardmåltid uden drikkevarer og 20 kr. med drikkevarer.

Det lægges til grund i sagen, at selskabets frokostmåltider skal opgøres til 20 kr. pr. måltid som anført i SKATs styresignal.

For så vidt angår opgørelsen af antal arbejdsdage pr. år er det rettens opfattelse, at der skal tages udgangspunkt i 220 dage, jf. normen oplyst i den Juridiske Vejledning C.A.5.12.3. Der kan efter rettens opfattelse ikke henses til selskabets opgørelse, hvorefter en kalendermåned er fastsat til at udgøre 4 uger. Der ses således ikke at være dokumentation for, at selskabet har et lavere antal arbejdsdage end normen.

Det er endvidere Landsskatterettens opfattelse, at selskabet ikke opfylder betingelsen om mindstebetalingen uanset om der er tale om en 4 eller 5 dages uge. Forudsættes det, at man har 220 arbejdsdage og fratages den 5 dag, som ifølge SKAT er beregnet til at udgøre 45 (skøn), dage med morgenmad giver det 175 dage med frokost til en samlet pris på 3.500 kr. (175 dage x 20 kr.). Opgøres ordningen ud fra en 5 dages uge udgør beløbet 4.400 kr. (220 dage x 20 kr.). Medarbejdernes indbetalte beløb til ordningen ses således ikke at opfylde kravene til mindstebetalingen, idet det er oplyst, at der er blevet indbetalt 2.650 kr. på årsbasis for en fuldtidsansat person.

Det er herefter Landsskatterettens opfattelse, at det er med rette, at SKAT har anset kantineordningen for indberetningspligtig.