Kendelse af 03-08-2016 - indlagt i TaxCons database den 03-09-2016

SKAT har givet afslag på anmodning om genoptagelse af indkomstansættelserne for indkomstårene 2008, 2009 og 2010.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger

SKAT har ved afgørelse af 17. august 2011 nedsat klagerens fradrag for rejseudgifter for indkomstårene 2008, 2009 og 2010 til 0 kr. SKAT har begrundet ændringerne med, at klager ikke var været ansat i en tidsbegrænset stilling.

Klageren har ikke påklaget SKATs afgørelse af 17. august 2011.

Klageren har den 1. maj 2012 anmodet SKAT om genoptagelse af skatteansættelserne for indkomstårene 2008, 2009 og 2010.

SKAT har afslået genoptagelse med henvisning til, at der ikke er fremlagt nye oplysninger, der kan begrunde en genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27 (retteligt § 26, stk. 2).

SKAT har i afgørelse af 17. august 2011 blandt andet anført følgende som begrundelse for ændringen af klagers fradrag for rejseudgifter:

”Jf. Ligningslovens § 9 A kan man få fradrag for rejseudgifter såfremt man er på rejse. SKAT har i vedlagte SKM2008.853 præciseret hvornår betingelserne er opfyldte. Forudsætningen for fradrag er, at der er tale om en midlertidig ansættelse. For at midlertidigheden er opfyldt kræves, at der foreligger en tidsbegrænsning. Foreligger der ved indgåelsen af ansættelsesaftalen ikke en tidsbegrænsning anses betingelserne for anvendelse af Ligningslovens § 9 A ikke for opfyldt.

Ved gentagne ansættelsesaftaler med samme arbejdsgiver anses ansættelserne ikke reelt midlertidige i forhold til reglerne i Ligningslovens § 9 A, og fradrag vil ikke kunne godkendes.

Af de foreliggende ansættelseskontrakter med [virksomhed1] fremgår følgende:

17. september 2007 – Kontrakt uden tidsbegrænsning

25. marts 2008-24. marts 2009 (underskrevet 17. marts 2008)

27. april 2009- 27. april 2010(underskrevet 26. februar 2009)

1. juni 2010-31. maj 2011(underskrevet 15. april 2010)

Herudover foreligger der oplysninger om, at du har arbejdet hos [virksomhed2] fra den 24. marts 2009-24. april 2009 og fra den 28. april 2010 til 31. maj 2010.

Din ansættelse hos [virksomhed1] anses ikke at opfylde betingelserne for fradrag efter Ligningslovens § 9A, da første kontrakt ikke indeholder nogen tidsbegrænsning. De efterfølgende kontrakter med samme arbejdsgiver anses heller ikke at være omfattet, selv om de er tidsbegrænsede. Der anses ikke at være tale om nye ansættelsesperioder, selv om du har haft andet arbejde, da det har været påregneligt at du vendt tilbage til samme arbejdsgiver, da det allerede er aftalt inden du starter på job i Tyskland.

Herefter godkendes der ikke fradrag for øvrige lønmodtagerudgifter/rejsefradrag kr. 164.430 for 2008, kr. 147.250 for 2009 og kr. 50.000 for 2010.”

Klageren har fremlagt kopi af følgende ansættelseskontrakter med [virksomhed1]:

Fra den 17. september 2007 og indtil videre (underskrevet)

Fra den 17. december 2007 og indtil videre (underskrevet den 29. november 2007)

Fra den 25. marts 2008 til og med den 24. marts 2009 (underskrevet den 17. marts 2008)

Fra den 27. april 2009 til og med den 27. april 2010 (underskrevet den 26. marts 2009)

Fra den 1. juni 2010 til den 31. maj 2011 (underskrevet den 15. april 2010)

Den første kontrakt fra 17. september 2007 er med arbejdssted [adresse1], [by1]. De øvrige [adresse2], [by2]

Herudover foreligger kopi af følgende ansættelseskontrakter:

[virksomhed3]: (I kontrakten er anført, at [virksomhed1] har instruktionsbeføjelsen) Fra den 17. september 2007 og indtil videre (underskrevet den 17. september 2007)

[virksomhed3]: Fra den 18. december 2007 (ej underskrevet)

[virksomhed4] A/S: Ingen startdato angivet, indtil videre (underskrevet 26. februar 2008)

[person1], [virksomhed2]”: 24. marts 2009 til 24. april 2009 (underskrevet)

[virksomhed1] har i brev af 12. december 2007 bekræftet, at klageren alligevel ikke ønsker ansættelse pr. 17. december 2007, men at klageren fortsætter som tysk vikar indtil den 16. december 2007.

[virksomhed1] har i brev af 26. februar 2009 bekræftet, at klageren ønsker at opsige sin stilling som fuldtidsbeskæftiget buschauffør med sidste arbejdsdag den 23. marts 2009.

[virksomhed1] har i brev af 15. april 2010 bekræftet, at klageren ønsker at fratræde, således at den sidste arbejdsdag bliver den 27. april 2010.

Ifølge oplysninger fra SKAT har klageren haft følgende lønindtægter fra Danmark i indkomstårene 2007-2010:

SKATs afgørelse

SKAT har den 24. juli 2012 givet afslag på anmodning om genoptagelse af indkomstansættelserne for indkomstårene 2008, 2009 og 2010.

SKAT har begrundet sin afgørelse således:

”Vi har den 17. august 2011 sendt dig en afgørelse vedrørende ændring af årsopgørelserne for 2008 og 2009. 2010 På baggrund af afgørelsen er der dannet nyeårsopgørelser.

De nye årsopgørelser indeholder en vejledning om hvordan du klager, hvis du ikke er enig i de gennemførteændringer.

Vi kan ikke ændre årsopgørelserne på grundlag af den modtagne indsigelse, da der ikke er tale om nye oplysninger.

Reglerne om genoptagelse står i Skatteforvaltningslovens §27. Heraf fremgår at en skatteansættelse kan ændres, hvis den skattepligtige senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb fremlægger oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen.

Ved brev af 8. juli har du indsendt oplysninger om dine ansættelses forhold samtlønudbetalinger.

Oplysningerne om ansættelsesforholdene var også tilgængelige ved behandlingen af sagen den 17. august 2011 og er derfor ikke nye oplysninger, og SKAT har ikke bestridt disse oplysninger, men vurderet der ikke var tale om midlertidige ansættelser. Indsendelse af lønsedler har ingen betydning for denne vurdering og er ikke nye oplysninger i den forbindelse.

Da der ikke er fremkommet nye oplysninger kan vi ikke ændre årsopgørelsen jf. Skatteforvaltningslovens §27.”

SKAT har i udtalelse vedrørende klage til Landsskatteretten blandt andet anført:

”Den 24. oktober er der klaget over afslag på genoptagelse af skatteansættelsen for 2008 til 2010. Der er i den forbindelse, sendt ansættelseskontrakter, timesedler, bankudskrifter for at understøtte, at [person2] har været ansat ved [virksomhed3] i den første del af ansættelsesperioden.

Det eneste nye er, at det fremgår af kontoudtog at lønnen er udbetalt af [virksomhed3].

I forbindelse med den oprindelige afgørelse har SKAT lagt vægt på, at [person2] oprindeligt har fået en fast ansættelse til udførsel af arbejde på et fast sted. Det var i den forbindelse uden betydning for SKAT’s vurdering af om [person2] var ansat ved [virksomhed3] til at arbejde for [virksomhed1] eller ved [virksomhed1], idet der i begge situationer var tale om en fastansættelse på et fast sted. Da de senere ansættelser har været på det samme sted med samme arbejdsopgaver har SKAT vurderet at der efter ophør af 1. kontrakt er tale om forlængelse af ansættelsesforholdet.

Da der ikke har været nogen driftsmæssig begrundelse, for at lave en tidsmæssig begrænsning af ansættelsen, ved de senere ansættelser, og da de er forlænget pt. 3 gange, har SKAT anset de følgende ansættelser som værende forlængelse af den 1. faste kontrakt, og dermed ikke omfattet af LL § 9A.

Igennem hele perioden er det [virksomhed1], der har indberettet lønnen til skat, og haft instruktionsbeføjelsen i forhold til det udførte arbejde, og arbejdet er udført det samme sted.

I forhold til den vurdering er det underordnet om den faktiske løn udbetaling, i den første ansættelses periode, er foretaget af [virksomhed1] eller [virksomhed3]. SKAT vurderet derfor stadigt at der ikke er fremkommet nye oplysninger af faktisk eller retlig karakter som kan begrunde en genoptagelse af skatteansættelsen efter Skatteforvaltningslovens § 27.”

Klagerens opfattelse

Klageren har i klage af 24. oktober 2012 nedlagt påstand om, at skatteansættelserne for indkomstårene 2008, 2009 og 2010 skal genoptages og at han er berettiget til fradrag efter rejsereglerne i ligningslovens § 9 A.

Fra september til december 2007 var klagerens arbejdsgiver ikke [virksomhed1] [by3], men derimod [virksomhed3].

Fra den 17. september 2007 arbejdede klageren som buschauffør for [virksomhed3]. Fra [virksomhed3] blev klageren indsat til arbejde hos [virksomhed1]. Arbejdsretligt, havde klageren intet med [virksomhed1] at gøre. Lønnen blev hver anden uge udbetalt fra [virksomhed3]. Der var indgået en mundtlig aftale med [virksomhed3] for en periode på 3 måneder. [virksomhed1] betalte for de måneder [virksomhed3] leje af chauffør.

Klageren blev tilbudt en forlængelse af ansættelsesforholdet fra den 18. december 2007. Klageren ønskede ikke at forlænge ansættelsesperioden.

Den 29. november 2007 indgik klageren ansættelsesaftale med [virksomhed1] [by3] med aftale om ansættelse fra 17. december 2007. Klageren ophævede aftalen den 12. december 2007.

I stedet indgik klageren en ansættelsesaftale med [virksomhed1] [by4] med tiltrædelsesdato den 18. december 2007. Af ansættelsesaftalen fremgår, at starttidspunkt var den 17. september 2007. Det var en fejl.

Første periode begyndte i september 2007 og varede til september 2008.

Fra den 18. december 2007 til den 25. februar 2008 var klageren ansat hos [virksomhed1] [by4].

Da klageren begyndte hos [virksomhed1] [by4] i december 2007, og havde arbejdet i langt over 20 dage, begynder en ny periode at løbe i december 2007.

Fra den 26. februar 2008 til den 24. marts 2008 har klageren arbejdet i [by5] for [virksomhed4].

Den 25. marts 2008 begyndte klageren at arbejde hos [virksomhed1] [by3].

Den 23. marts 2009 forlod klageren Danmark og arbejdede fra den 24. marts 2009 i Tyskland.

Fra den 27. april 2009 arbejdede klageren igen hos [virksomhed1] [by3]. Aftalen blev underskrevet den 26. februar 2009. Aftalen var begrænset til den 27. april 2010. Da kontrakten udløb, indgik klageren ikke en ny aftale med [virksomhed1].

Klageren forlod Danmark og rejste tilbage til Tyskland, hvor han arbejdede fra den 28. april 2010 til den 31. maj 2010.

Fra den 1. juni 2010 kom klageren igen til Danmark for at arbejde for [virksomhed1] [by3].

Klageren har henvendt sig til SKAT for at få oplysninger om gældende skatteret og hvilke betingelser, der skal opfyldes for at få skattefordele.

Efterfølgende har klageren ikke fået skattefordele, hverken i det første eller andet år. Klagerens kollegaer har fået fordelene ud fra samme betingelser.

Bemærkninger til SKATs udtalelse:

Det er ikke i orden at sige, at det er ligegyldigt, hvilken arbejdsgiver der har udbetalt lønnen. Der er indsendt en kopi af kontoudtog. Dem har man slet ikke taget højde for. Man har ligeledes ikke taget højde for, at klageren først var ansat hos [virksomhed3] i [by2] og derefter hos [virksomhed1] i [by4].

På grund af dette skifte var klageren berettiget til fradrag efter § 9A.

Det er ikke kun arbejdsgiver der er ændret, arbejdsstedet er ligeledes mere end 8 kilometer væk.

Dette faktum er ligeledes blevet ignoreret.

Derefter skiftede klageren til [by5] og først senere begyndte klageren hos [virksomhed1] i [by2]. I [by5] var klageren ikke ansat hos [virksomhed1]. Påstanden om, at [virksomhed1] har betalt skatten for hele perioden er forkert.

Påstanden om, at indsigelsen ikke er indgivet til tiden, bestrides. [virksomhed5] har indgivet en indsigelse i [by6]. Efter afslaget fra [by6] har klageren indgivet en indsigelse til Landsskatteretten. Der er åbenbart sket en fejl hos skattemedarbejderen. Han har kun set på beløbets størrelse og ikke andet. Det er ikke i orden at slette sådanne beløb for sent.

Klageren har i brev af 9. maj 2016 fremsat bemærkninger til sagen:

Det er korrekt, at der i princippet ikke foreligger nye oplysninger, kun en berigtigelse af omstændighederne.

Klageren undrer sig over, at det vedvarende påstås, at der forelå et ansættelsesforhold med [virksomhed1] fra den 17. september 2007. Klageren har dokumenteret, at dette ikke var tilfældet.

Det giver ingen mening at indgå en sådan aftalte, når der forelå et fast arbejdsforhold.

Klageren ved ikke, hvornår et arbejdsforhold er fuldt afbrudt i Danmark, men det kan ikke lægges ham til last.

Landsskatterettens afgørelse

Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, at en skattepligtig, der ønsker at få ændret sin ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat, senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb skal fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen.

Det fremgår af forarbejderne til skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, at ordinær genoptagelse af skatteansættelsen kan ske på baggrund af oplysninger af såvel faktisk som retlig karakter, og en skatteansættelse kan genoptages, hvis der forelægges myndighederne oplysninger, der taler for en ændring eller kan begrunde en ændring, uanset at oplysningerne ikke er nye i objektiv forstand. Afgørende er således, at oplysningerne ikke har dannet grundlag for den afgørelse, der ønskes genoptaget, og at der på baggrund af de forelagte oplysninger er anledning til at ændre skatteansættelsen.

Klageren har ikke et ubetinget krav på genoptagelse, således at realitetsbehandling altid skal finde sted. Dette forhold følger af selvangivelsespligten, der indebærer, at klageren selv har et ansvar for, at grundlaget for skatteansættelsen er rigtigt. Dette ansvar afspejles således i bestemmelsen, idet klageren alene har en betinget ret til genoptagelse.

Klageren skal dokumentere eller sandsynliggøre, at den tidligere skatteansættelse har været forkert, fordi den hviler på urigtige eller ændrede faktiske eller retlige forhold.

Landsskatteretten finder, at klageren ikke har fremlagt oplysninger af faktisk eller retlig art, der kan begrunde en ændring af de foretagne ansættelser. Oplysningerne om ansættelsesforholdene har indgået i forbindelse med SKATs oprindelige afgørelse, og der er ikke fremlagt nye oplysninger af hverken faktisk eller retlig karakter, som kan begrunde en ændring af SKATs afgørelse.

Der er således ikke grundlag for ordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2.

Der er alene taget stilling til, hvorvidt der er grundlag for genoptagelse af skatteansættelserne.

Landsskatteretten stadfæster derfor SKATs afgørelse.