Kendelse af 02-03-2015 - indlagt i TaxCons database den 25-04-2015

Faktiske oplysninger

[person1] er hovedanpartshaver i selskabet. Selskabets datterselskab, [virksomhed1] ApS, købte den 22. maj 2008 en skovejendom på 81,7 hektar, beliggende [adresse1], sydvest for [by1], af [by1] Kommune. Ejendommen består af matrikel nr. [...1], den mellemste del, [...] og matrikel nr. [...2], den mellemste del, [...].

[virksomhed1] ApS’ aktivitet er drift af plantage (skov).

[virksomhed1] ApS købte desuden en jagthytte for 20.000 kr. af det tidligere jagtkonsortium i skoven. I prisen på hytten indgik også etablerede kunstgrave og opsatte stiger.

I 2011 købte [virksomhed1] ApS en mindre landbrugsejendom på [adresse1], som støder op til skoven.

Selskabet har fremlagt en jagtlejekontrakt vedrørende skovejendommen for perioden 1. april 2005 til 31. marts 2008. Kontrakten er underskrevet den 6. februar 2006:

”

Jagtlejekontrakt

[by1] Kommune udlejer herved jagtretten i den kommunen tilhørende [virksomhed1]

til:

[virksomhed2] v/[person2], [adresse2], [by1]

på følgende vilkår:

...

2. Den årlige jagtleje fastsættes ud fra en 1994-pris på 200 kr./ha. Prisen reguleres hvert år den 1. april med udgangspunkt i nettoprisindekset (udarbejdet af Danmarks Statistik) for januar måned.

Jagtlejen betales forud inden hvert års 1. maj

3. Lejeren forpligter sig til at foretage vildtpleje til en værdi af 100 kr./ha pr. år (1994-niveau)...”

[virksomhed1] ApS udlejer jagtretten til selskabets hovedanpartshaver for 15.000 kr. inkl. moms pr. år. Af jagtlejekontrakten, datereret den 3. april 2009, fremgår bl.a. følgende af:

Lejekontraktens § 4 - økonomi:

4.1. Jagtlejen i perioden er aftalt til kr. 15.000,- inkl. moms pr. år. Beløbet betales forud og indsættes på konto [...34] i [finans1] senest den 1. juni. Første gang den 30. maj 2009.

4.2. Jagtlejen er beregnet ud fra, at skoven igennem perioden er under kraftig omlægning. Dvs., større dele af arealet er under hegn, mens andre arealer er under hugning af træ eller nyplantet.

4.3. Lejeren er forpligtet til at foretage vildtpleje på arealet. Vildtplejen omfatter vinterfodring, såning og vedligehold af vildtagre og vildtbeplantninger. Vildtpleje omfatter også bekæmpelse af skadevoldende vildt.

4.4. Lejeren er ligeledes forpligtet til at opsætte og vedligeholde jagttårne på arealet.

4.5. Udlejer leverer frø, planter og materiel.

Lejekontraktens § 5 - Jagtvilkår:

5.1. Af hensyn til vildtplejen må der ikke afholdes fællesjagt i skoven mere end 2 gange pr. år.

5.2. Nedlagt vildt på området tilfalder lejeren.

5.3. Lejeren har pligt til at drive jagten etisk korrekt, samt til enhver tid drage omsorg for, at vildtbestanden ikke lider overlast og er i udvikling.

5.4. Lejeren skal udvise fornøden forsigtighed under jagtens udøvelse, advisere jagt brug af skiltning ved offentlig vej og bruge de opstillede jagttårne under jagten.

5.5. Jagtgæster må kun udøve jagt på arealet, når lejeren selv er til stede. Det påhviler lejeren, at jagtgæster opfylder jagtlovens regler og bestemmelser.

5.6. Lejeren er pligtig til at anmelde ulovlig jagt på arealet, samt i videst muligt omfang konstatere, hvem der udøver ulovlig jagt.

5.7. Lejeren skal hvis det er muligt friholde arealet for jagende hunde og katte.”

[virksomhed1] ApS har afholdt følgende udgifter specielt vedrørende dyr og jagt i indkomstårene 2009-2011:

Efter et møde mellem SKAT og selskabets hovedanpartshaver den 19. juni 2012 angående skoven og jagten udarbejdede SKATs medarbejdere et notat, hvoraf der bl.a. fremgår:

”

[person1] forklarer, at da selskabet købte skoven, var der meget der skulle laves, den var noget forfalden og der var ikke gode betingelser for dyrene...

Han fortæller, at der er meget råvildt, dåvildt og også en del kronvildt. Der kan somme tider være 20- 30 stk. kronvildt at se.

Han siger, at der er statsskov i nærheden og dyrene fra statsskoven kommer for at spise, fordi man i statsskoven ikke fodrer og heller ikke laver gode betingelser for dyrene, som f.eks. vandhuller og lysninger.

Han og en mindre naboskov ved siden af deler jagten, således de færdes lidt i begge skove.

Landbrugsejendommen, som ligger ved siden, har selskabet købt i 2011, stuehuset er udlejet. Det har været minkfarm, men minkhusene er ryddet og dette areal er fortsat indhegnet. Her har selskabet nu plantet diverse planter og træer. Der hører et maskinhus til landbrugsejendommen, som selskabet anvender bl.a. til skovmaskiner.

Herefter kørte vi ud og så på skoven. Der gik 2 asfalterede veje på tværs gennem skoven. Fra dem kunne vi se et større område med nåletræsplantage, nogle områder med varieret ældre beplantning samt løvtræsområder. Der kunne fra vejen ses nogle større lysninger med nyplantning. Vi gik lidt ind i skoven og kunne også der, se lysninger. Vi var ikke rundt i hele skoven. Vi så også en sortmalet jagthytte i rimelig god stand.

Af kortmaterialet kan ses, hvor der er lysninger, vandhuller og nyplantning. Det er desuden indtegnet, hvornår de er udført.”

Skatteankenævnet har den 5. januar 2015 truffet afgørelse vedrørende selskabets hovedanpartshaver, [person1]. Skatteankenævnet fastsatte i den forbindelse værdi af fri jagt for hovedanpartshaveren til 32.680 kr., svarende til 400 kr. pr. ha, i indkomstårene 2009-2011.

Skatteankenævnet har ved fastsættelsen af værdi af fri jagt henset til Landsskatterettens afgørelse af 3. november 2010, at SKAT ikke har påvist større udsving i antallet af råvildt, dåvildt, kronvildt og andet vildt, samt at SKAT ikke har dokumenteret stigninger i jagtlejen på 50 % fra et indkomstår til et andet.

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet selskabets sambeskatningsindkomst som følge af yderligere indtægt fra jagtudleje i selskabets datterselskab, [virksomhed1] ApS.

Da selskabets datterselskab, [virksomhed1] ApS, har fået ændret sin indkomst i 2009-2011 med henholdsvis 17.680 kr. i 2009, med 34.200 kr. i 2010 og med 50.360 kr. i 2011, og da selskabet er sambeskattet med [virksomhed1] ApS, overføres ændringerne til selskabets sambeskatningsindkomst.

Klagerens opfattelse

Selskabets repræsentant har nedlagt påstand om, at værdien af jagt udgør 15.000 kr. pr. indkomstår, hvorfor selskabets sambeskatningsindkomst ikke skal reguleres.

Jagthytten er erhvervet af hensyn til den hævd, der er på hytten, da den har ligget på stedet i mere end 20 år. Hytten er ikke isoleret, den er angrebet af råd og den har skader efter væltede træer. Hytten vedligeholdes ikke, da dette ikke vurderes at være økonomisk forsvarligt. SKATs beskrivelse af hytten må således konkluderes at være direkte fejlagtig.

Kunstgrave og stiger indgik ikke i handlen, men er blot beskrevet, således at disse effekter ikke skulle fjernes. Stiger er i dag fjernet pga. råd, og kunstgrave er blændet af pga. sammenstyrtninger og har ingen værdi.

Det er oplyst om [virksomhed1] ApS’ køb af skoven, at [virksomhed1] er gammel kommuneskov, som aldrig er blevet vedligeholdt, kun tyndet af hensyn til det økonomiske udbytte. Ved større stormfald er mindre arealer genplantet. Plantagen bestod primært af hugstmodne store grantræer.

Skoven er udelukkende købt for at foretage en langsigtet økonomisk rentabel investering, hvilket prøves effektueret ved at sikre en værdiforøgelse af skoven. Dette gøres på to måder. Begge metoder er langsigtede, men det er skovinvesteringer som bekendt.

Det ene tiltag er at sikre en fremadrettet rentabel skovdrift med hugstmuligheder, hvilket sker ved gen- og nyplantning af en mere varieret skov. I en årrække fremover vil store arealer således blive gen- og nyplantet og præget af meget lidt skovdækning og vil derfor heller ikke være præget af stående jagtbart vildt, men derimod af vildt, der i ly af natten trækker ud for at fouragere bl.a. ved at æde små nye planter. I den anledning opsættes vildthegn for at undgå disse skader, men når vildtet ikke kan komme ind, kan der heller ikke jages på disse arealer.

Det andet tiltag er at skabe en større herlighedsværdi af skoven, hvilket sker ved dels at skabe en mere varieret skov og dels ved at skabe en biotop for et mere varieret dyreliv, hvilket ligeledes sikres ved gen- og nyplantning af en mere varieret skov.

Det er ikke korrekt, at det er oplyst til SKAT, at der er meget råvildt, dåvildt og kronvildt, (at [person1] har set 20-30 stk. krondyr).

Råvildtbestanden har været i vækst fra næsten ingenting, da [person1] overtog plantagen. Ifølge [person1] er der til tider 20-30 stk. dådyr i skoven. Dåvildt er som forsøg udsat i [...]-området i 2008-2009.

Der er tale om forholdsvis tamme dyr fra hegn, som ikke lever på naturlige vilkår de første mange generationer. De samles i rudler og tager en del føde til sig, hvilket [person1] også har mærket og mærker i skoven. Dådyrene er lokalt fredet i en årrække og kan i den anledning ikke påvirke jagten og dermed jagtlejen positivt.

Det er korrekt, at kronvildtet til tider veksler gennem plantagen. Beliggenheden i nærheden af statsskoven giver natlige besøg i søgen på føde. Dyrene vandrer gerne langt, men de er kendt som sky og meget forsigtige dyr og fouragerer derfor i ly af mørke. De kræver tætte, meget rolige omgivelser uden forstyrrende elementer som mennesker og trafik. Med 2 asfaltbelagte veje gennem skoven samt kraftig hugst for at give plads til gen- og nyplantning er der ikke de store jagtmuligheder på kronvildt, hvis jagten skal foregå lovligt og ikke efter mørkets frembrud. Kronvildtet kan endvidere gøre store skader på nyplantede arealer, når de vandrer forbi.

[virksomhed1] ApS har afholdt udgifterne til gen- og nyplantning med henblik på at skabe en mere varieret skov, og udgifter til foder og vildthegn er afholdt for at sikre, at de gen- og nyplantede træer er sikret de bedst muligt vækstmuligheder.

Det er understreget, at den i skoven foretagne aftyndning og afdriftning og den efterfølgende gen- og nyplantning udelukkende er sket for at sikre en god fremadrettet skovdrift og dermed et afkast af den foretagne investering, og ikke for at sikre bedre jagtmuligheder.

De beskrevne iværksatte tiltag vil betyde, at jagten pt. grundet forskellige forhold umiddelbart vil være mindre attraktiv og dermed også være mindre værd.

På sigt kan det ikke udelukkes, at de iværksatte tiltag, som en afledt effekt, vil være med til at tiltrække mere vildt. I øvrigt vil det først være en effekt, der kan ses efter en årrække, ligesom jagten næppe må vurderes at blive mere værd end under den foregående ejer.

Det er repræsentantens opfattelse, at man må se på de helt konkrete forhold vedrørende den specifikke skov og den slags jagt, som kan drives i skoven, samt de nærmere forhold forbundet hermed.

Den fremlagte jagtlejekontrakt, som var gældende for skoven i perioden 1. april 2005 til 31. marts 2008, blev indgået mellem [by1] Kommune og et jagtkonsortie. Det må antages, at den tidligere ejer og udlejer, [by1] Kommune, har opnået mest muligt i jagtleje, således at den aftale jagtleje svarer til markedsværdien og dermed hvad en tredjemand mener, at jagten er værd.

Ud fra oplysningerne i den tidligere gældende jagtlejekontrakt samt oplysninger omkring udviklingen i nettoprisindekset er det beregnet, at jagtlejen pr. 1. april 2008 ville være reguleret til 270 kr. pr. hektar.

Der er indsendt kort over skoven med angivelse af de arealer, som dels er blevet afdriftet i løbet af 2009 og 2010, samt af de arealer, som er blevet udtyndet i 2009, 2010 og 2012. Derudover er der indsendt kort over de arealer, som er blevet indhegnet af vildthegn.

Ud fra en samlet vurdering af ovenstående forhold, dvs. den tidligere lejers faktiske jagtlejepris pr. hektar, udtyndede og afdriftede områder og indhegnede områder, er den betalte jagtleje udtryk for markedslejen for jagten i skoven.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten har dags dato fastslået, at markedsværdien for jagtlejen udgør 400 kr. pr. ha. i indkomstårene 2009-2011, således at jagtlejen udgør 32.680 kr. hvert år. Selskabets hovedanpartshaver har betalt 15.000 kr. hvert år.

SKATs afgørelse vedrørende indkomståret 2009 stadfæstes derfor, mens selskabets sambeskatningsindkomst nedsættes med 16.340 kr. (34.020 kr. - 17.680 kr.) i indkomståret 2010 og med 32.680 kr. (50.360 kr. - 17.680 kr.) i indkomståret 2011.