Kendelse af 11-02-2015 - indlagt i TaxCons database den 03-04-2015

Sagen drejer sig om, hvorvidt klagerens tab på en renteswap er kildeartsbegrænset, eller om tabet kan fratrækkes i klagerens skattemæssige resultat af sin udlejningsvirksomhed.

SKAT har ikke godkendt fradrag for tab på renteswap på

201.636 kr., idet tabet er anset som kildeartsbegrænset.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger

Klageren var i 2010 ansat i [virksomhed1] A/S. Klageren havde i 2010 ifølge de indberettede oplysninger en bidragspligtig A-indkomst på 421.920 kr. I 2009 udgjorde A-indkomsten 384.010 kr. Det fremgår af de indberettede oplysninger, at klageren den 1. januar 2009 påbegyndte virksomhed med udlejning af erhvervsejendomme (”Udlejningsejendommen [adresse1]”). Klageren valgte skattemæssigt at anvende virksomhedsordningen.

Ved et betinget skøde, der er underskrevet af klageren og klagerens hustru den 22. august 2008, erhvervede klageren og klagerens hustru i lige sameje landbrugsejendommen matr.nr. [...1], [...], [by1] og matr.nr. [...2], [...], [by1] til overtagelse den 1. februar 2009 for kontant 4,5 mio. kr. Købesummen skulle deponeres på særskilt konto i sælgers pengeinstitut senest den 1. februar 2009. Købesummen er fordelt således:

SKAT har ikke anfægtet fordelingen af købesummen på stuehus, driftsbygninger og jord.

Det fremgår af § 3 i det betingede skøde, at et areal på 2,13 ha (af 9,5792 ha) er bortforpagtet til [person1]. Det fremgår endvidere, at ejendommens driftsbygninger delvist er udlejet til A/S [virksomhed2], og at køberen indtræder i lejekontrakten med A/S [virksomhed2].

Klageren har oplyst, at han indtrådte i forpagtningsaftalen med [person1].

Det fremgår af de indberettede oplysninger, at der er vurderingsfordeling på ejendommen. Ejendommen indgår i virksomheden med den del af ejendommen, der ikke tjener til bolig for klageren, dvs. men driftsbygninger og jord.

Klageren har oplyst, betalingen af købesummen på 4.500.000 kr. blev finansieret ved optagelse af et realkreditlån i [finans1] samt et banklån i [finans2].

Klageren har fremlagt en låneafregning fra [finans1] for lån nr. 60, hvor det fremgår, at [finans1] den 29. januar 2009 har ydet et kontantlån på 3.204.000 kr., 4 % rentetilpasningslån (RT) med afdrag af type F1-10. Løbetiden på lånet er 28 år. Lånet er ydet som et annuitetslån. Provenuet ved udbetaling af lånet udgjorde 3.194.096 kr. efter fradrag af låneomkostninger. Lånet skal afdrages over 112 terminer med kvartårlige ydelser. Klageren er på lånedokumentet opført som enedebitor.

Det fremgår af låneafregningsbilaget, at lånet under forudsætning af en uændret rente på 4,05520913 p.a. og en fradragsværdi for renteudgifter på 25 % vil blive nedbragt således, idet her alene er medtaget de budgetterede betalinger i perioden 1. marts 2009 – f.eks. 1. juni 2011:

Den 18. november 2011 blev de nævnte lån omlagt til et 5 års afdragsfrit F1-lån (nr. 61) med en hovedstol på 3.008.000 kr. Lånet skal rentetilpasses i oktober. På det nye lån er såvel klageren som klagerens hustru solidarisk hæftende skyldnere.

Klageren har fremlagt meddelelser om rentetilpasning pr. 1. oktober 2012 og pr. 1. oktober 2012. Lånet skal afdrages efter 5 år.

Hele realkreditlånet, som klageren optog i 2009, og lånet, som klageren optog i 2011, indgår i virksomheden. Indskudskontoen (værdien af indskudte aktiver med fradrag af gæld) var ved opstarten af 2009, hvor anvendelsen af ordningen blev påbegyndt, negativ, og der blev beregnet rentekorrektion.

Den 3. juli 2009 indgik klageren en 5-årig renteswap med [finans2]. Aftalen fremgår af en handelsbekræftelse af 7. juli 2009. Aftalen starter den 30. december 2009 og slutter den 30. december 2014.

Det ene ben i swappen

I henhold til aftalen skal klageren i aftalens løbetid betale en fast ”rente” på 3,9 % af en teknisk variabel hovedstol, som starter på 3.145.822 kr. pr. 30. december 2009. Den tekniske hovedstol nedskrives kvartalsvis pr. 31. marts, 30. juni, 30. september og pr. 30. december med ca. 20.600 kr. pr. kvartal.

Første betalingsdag er den 31. marts 2010 og herefter kvartalsvis den sidste dag i månederne marts, juni, september og december.

Det andet ben i swappen

[finans2] skal til klageren betale en variabel ”rente” af en teknisk hovedstol, som starter på 3.145.822 kr. pr. 30. december 2009. Den tekniske hovedstol nedskrives i løbetiden efter samme plan, som den tekniske hovedstol i det ene ben i swappen, nævnt ovenfor. Referencerenten i det andet ben er [...].

Det fremgår af swapaftalen, at såvel klageren som [finans2] har ret til, men ikke pligt til at opsige renteswapaftalen før slutdagen. Det er bestemt, at renteswapaftalen ved opsigelse før slutdagen skal opgøres til markedsværdi. Beregning af markedsværdien skal foretages af [finans2].

Det er videre bestemt, at konto [...73] i [finans2] skal anvendes som afviklingskonto. Den nævnte konto er indberettet som en konto tilhørende klageren og klagerens ægtefælle.

I en rentenota af 5. januar 2010 meddelte [finans2] klageren, at markedsværdien af renteswappen pr. 31. december 2009 udgjorde -101.439,95 kr., og at klageren for perioden 30. december 2009 til 31. marts 2010 til [finans2]n skulle betale en fast ”rente” på 3,9 % af 3.145.822 kr. svarende til 30.671,76 kr., og at [finans2] til klageren skulle betale en ”rente” på 1,846 % af 3.145.822 kr. svarende til 14.679,28 kr.

F.eks. den 30. juni 2010 meddelte [finans2], at der er sket terminsafregning på swap, og at banken har hævet 30.671,76 kr. og indsat 14.679,28 kr., dvs. netto hævet 15.992,48 på klagerens konto.

Den 3. januar 2011 meddelte [finans2] klageren, at markedsværdien af renteswappen pr. 31. december 2010 var -138.450 kr.

Det fremgår af årsrapporten for 2009 for Udlejningsejendommen [adresse1], at grunde og bygninger i balancen er optaget til en værdi på 2.918.045 kr., og at gæld til realkreditinstitutter og pengeinstitutter er medtaget med hhv. 3.145.822 kr. og 1.153.144 kr. I årsrapporten for 2010 udgør de tilsvarende beløb hhv. 2.918.045 kr., 3.055.078 kr. og 1.147.334 kr.

I en note til årsrapporten for 2009 er det oplyst, at gælden til [finans2] på 1.153.144 kr. er fordelt på et valutalån i schweizerfranc og euro på hhv. 601.635 kr. og 551.509 kr. I en note til årsrapporten for 2010 er det oplyst, at gælden til [finans2] på 1.147.334 kr. er fordelt på et valutalån i euro og et lån i danske kroner på hhv. 484.545 kr. og 662.789 kr.

I årsrapporten for 2009 og 2010 er der under gæld optaget urealiseret kurstab på renteswap på hhv. 101.439 kr. og 138.449 kr.

Det fremgår endvidere af resultatopgørelsen for Udlejningsejendommen [adresse1] for 2009 og 2010, at de finansielle udgifter udgør hhv. 305.221 kr. og 307.845 kr., og at der i de finansielle udgifter er indeholdt et urealiseret tab på renteswap på hhv. 101.440 kr. og 37.010 kr.

Ifølge årsrapporten for 2010 udgør årets resultat efter finansielle omkostninger -269.705 kr.

Der er mellem klageren og SKAT enighed om, at der i 2010 var nettobetalinger på hhv. 15.625,11 kr., 15.679,26 kr., 15.992,48 kr. og 15.888,73 kr., i alt 63.185,58 kr. i klageres disfavør. I indkomstopgørelsen er fratrukket differenceafregning vedr. renter på 63.186 kr. samt stigning i urealiseret kurstab fra 31. december 2009 til 31. december 2010 på 37.010, i alt 101.196 kr. Beløbene er, som ovenfor nævnt, regnskabsmæssigt fratrukket i årsrapporten for Udlejningsejendommen [adresse1].

Ved indkomstopgørelsen er ifølge bilag til selvangivelse herudover fratrukket 101.440 kr. benævnt ”ændring i renteswap”, hvorefter det skattepligtige resultat af udlejningsvirksomheden er opgjort til -370.345 kr.

SKATs afgørelse

Der er vurderingsfordeling på ejendommen [adresse1] a. Driftsbygningerne er anvendt delvist erhvervsmæssigt, og en del af jorden er bortforpagtet. Stuehuset er anvendt privat.

SKAT har lagt til grund, at klageren delvist finansierede købesummen ved optagelse af et realkreditlån med en hovedstol på 3.204.000 kr. Kursværdien af lånet udgjorde pr. 31. december 2009 3.145.822 kr.

Realkreditlånet vedrører både erhvervsmæssig og privat gæld, idet lånet er optaget med sikkerhed i en landbrugsejendom, hvor der vurderingsmæssigt er fastsat en stuehusværdi. Da klageren har benyttet stuehuset privat, er den del af lånet, som dækker stuehuset, privat. Den erhvervsmæssige andel af realkreditlånet er forholdsmæssigt beregnet til 2.027.308 kr. (3.145.822 x 2.900.000/4.500.000).

I TSS-cirkulære 2000-32 er angivet forudsætningerne for, at en valutaterminsforretning har erhvervsmæssig tilknytning. Tilsvarende forudsætninger skal være opfyldt for at en renteswap kan anses for at være 100 % erhvervsmæssig.

Den indgåede renteswapaftale har en hovedstol på 3.145.822 kr. svarende til realkreditlånets værdi på tidspunktet for renteswapaftalens startdag. Den indgåede renteswapaftale har SKAT anset for ikke at have 100 % erhvervsmæssig tilknytning, idet det lån, som swappen skal modsvare, ikke er et 100 % erhvervsmæssigt lån. Der henvises til SKM2007.411.SR - modsætningsvis.

Som følge af at renteswapaftalen ikke er anset for at vedrøre en 100 % erhvervsmæssig gæld, kan tabet ikke fratrækkes direkte i klagerens skattepligtige indkomst, men skal fremføres til modregning efter reglerne i kursgevinstlovens § 32, stk. 2 og 3. Ligeledes kan differencerenterne ikke fratrækkes, men skal fremføres på tilsvarende vis som tabet, jf. SKM 2007.437 SR.

Klagerens indkomst er forhøjet med hhv. 63.186 kr. og 138.450 kr., i alt 201.636 kr. vedrørende nettoafregninger og ikke realiseret tab på renteswappen. De faktiske betalinger i form af nettoafregningerne på 63.186 kr. er anset som hævet i virksomheden.

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at det selvangive tab på i alt 201.636 kr. på renteswapaftalen med [finans2] godkendes.

Klageren har nedlagt en subsidiær påstand om, at der godkendes et fradrag på 64,5 % af 201.636 kr. svarende til 130.055 kr.

Den indgåede renteswap afdækker et 100 % erhvervsmæssigt lån, hvorfor tabet på renteswappen er fuldt fradragsberettiget. Renteswappen på 3.145.822 kr., som er indgået med virkning fra 31. december 2009, vedrører kreditforeningslånet, som ligeledes udgjorde 3.145.822 kr. pr. 31. december 2009. Hele kreditforeningslånet indgår i virksomhedens årsrapport og i virksomhedsordningen. Hele realkreditlånet er som følge heraf et erhvervsmæssigt lån.

Grunde og bygninger indgår i årsrapporten for 2009 med 2.918.045 kr., mens kreditforeningslånet og renteswappen udgør 3.145.822 kr. Der er således overensstemmelse imellem de erhvervsmæssige grunde og bygningers værdi og finansieringen i form af kreditforeningslånet og den tilhørende renteswap, hvilket ligeledes indikerer, at renteswappen afdækker et 100 % erhvervsmæssigt lån.

Såfremt Landsskatteretten ikke kan godkende, at tabet fuldt ud kan fratrækkes i klagerens indkomstopgørelse, skal den del af renteswappen, som forholdsmæssigt knytter sig til landbrugsjorden og erhvervsbygningerne anses for at afdække en erhvervsmæssig gæld. Driftsbygninger og jordværdi udgør 2.900.000 kr. ud af en samlet anskaffelsessum på 4.500.000 kr. eller 64,5 %, hvorfor der under alle omstændigheder er fradrag for 64,5 % af tabet.

En meget stor del af de danske landmænd har indgået rente- og valutaswaps med store tab til følge. Disse landmænd har i lighed med klageren en boligdel. Via landbrugsafdelingen i et større dansk pengeinstitut er klageren blevet bekendt med, at de aldrig har hørt fortilfælde, hvor SKAT har tilsidesat fradragsretten for tab på valuta- eller renteswaps. På baggrund heraf bør der efter klagerens opfattelse ikke herske tvivl om, at praksis på området er, at der er skattemæssigt fradrag for renteswaps knyttet til kreditforeningslån i blandede landbrugsejendomme. Klageren er ikke bekendt med, at SKAT har truffet afgørelser om, at en forholdsmæssig del af tabet ikke kan fratrækkes.

Klageren indgik renteswapaftalen for at reducere sine renteudgifter samt for at sikre en fast rente på sit realkreditlån, og aftalen er ikke indgået for at spekulere i renteudviklingen. Ved indgåelse af renteswapaftalen satte klageren et loft over, hvad hans renteudgifter kunne beløbe sig til. Renteswappen blev derfor indgået med det formål at sikre klageren imod, at den variable rente på realkreditlånet steg.

Den indgåede renteswap svarer beløbsmæssigt til størrelsen af kreditforeningslånet, idet såvel renteswap som kreditforeningslånet pr. 31. december 2009 udgjorde 3.145.822 kr. Hovedstolen i swappen nedskrives kvartalsvis med et beløb, der tilnærmelsesvist matcher afdragene på realkreditlånet. Realkreditlånet finansierer såvel erhvervsdelen som boligdelen. Det er ikke muligt, at optage et realkreditlån, der alene dækker erhvervsdelen. Den indgåede renteswap afdækker derfor hele lånet. Hele realkreditlånet er medtaget i virksomheden. Renteswappen er derfor også medtaget i virksomheden, da den er knyttet op på hele realkreditlånet.

TSS-cirkulære 2000-32 vedrører alene valutaterminskontrakter og ikke swapkontrakter.

Landsskatterettens afgørelse

Det fremgår af § 32, stk. 1, i lovbekendtgørelse nr. 1002 af 26. oktober 2009 af kursgevinstloven, at skattepligtige omfattet af § 12 kan fradrage tab på kontrakter i det omfang, det angives i stk. 2 og 3. 1. pkt. gælder dog ikke tab på kontrakter, der har tilknytning til erhvervsmæssig virksomhed.

Det fremgår af kursgevinstlovens § 32, stk. 2, at tab på en kontrakt som nævnt i stk. 1, 1. pkt., kan fradrages, i det omfang tabet ikke overstiger forudgående indkomstårs skattepligtige nettogevinster på kontrakter, dog ikke et tidligere indkomstår end 2002.

Generel og symmetrisk beskatning af finansielle kontrakter efter kursgevinstloven blev indført ved lov nr. 394 af 6. juni 1991 med indsættelse af § 8 C – 8 G inkl. i dagældende kursgevinstlov. (Lovforslag L 5, fremsat den 2. oktober 1990).

I ny § 8 G blev det bl.a. bestemt, at skattepligtige personers tab kontrakter for hvilke det ikke kunne godtgøres, at kontrakten har tilknytning til erhvervsmæssig virksomhed, er kildeartsbegrænset.

Ved lov nr. 439 af 10. juni 1997 (L 194, fremsat den 13. marts 1997) blev der vedtaget en ny kursgevinstlov, og reglerne om beskatning af finansielle kontrakter i § 8 C – 8 G i lovbekendtgørelse nr. 660 af 4. juli 1996 blev stort set uændret overført til § 29 – 32.

Følgende fremgår af pkt. 157 i cirkulære nr. 134 af 29. juli 1992 til kursgevinstloven:

”Efter § 8 G gælder der begrænsninger i retten til at fradrage tab på personers ikke-erhvervsmæssige kontrakter. Hvorvidt der foreligger erhvervsmæssig tilknytning må afgøres ud fra en konkret vurdering. Ved vurderingen kan der tages udgangspunkt i praksis vedrørende den tidligere affattelse af § 6, stk. 1, hvorefter personers gevinst og tab på fordringer i fremmed valuta indgik i indkomstopgørelsen, såfremt fordringen eller gælden havde tilknytning til erhvervsmæssig virksomhed. Eksempelvis anses en valutaterminskontrakt, der indgås med henblik på at sikre en virksomheds tilgodehavender og leverancer, for at have erhvervsmæssig tilknytning.”

Det fremgår af virksomhedsskattelovens § 1, stk. 3, 1. og 2. pkt., at aktiver, der benyttes både til erhvervsmæssige og private formål, ikke indgår i den selvstændige erhvervsvirksomhed. Dog indgår i virksomheden den erhvervsmæssige del af en ejendom, hvor der foretages en fordeling af ejendomsværdien på den del, der tjener til bolig for den skattepligtige, og på den øvrige ejendom.

Hele den selvstændigt erhvervsdrivendes erhvervsmæssige gæld skal indgå i virksomhedsordningen.

Af virksomhedsskattelovens § 3, stk. 1, at indskudskontoen opgøres som værdien af indskudte aktiver med fradrag af gæld.

Bestemmelsen i kursgevinstlovens § 32, stk. 1, 2. pkt. om fradrag for tab på finansielle kontrakter, der har tilknytning til erhvervsmæssig virksomhed, må efter bestemmelsens forarbejder, fortolkes således, at bestemmelsen hjemler fradrag for kontrakter, der afdækker/sikrer virksomhedens indtægter/udgifter eller finansielle grundlag. Denne fortolkning af lovbestemmelsens anvendelsesområde er stedse og vedvarende kommet til udtryk i Landsskatterettens praksis.

Ligningsvejledningen for 2010, afsnit A.D.2.18.4, refererer 4 konkrete afgørelser fra Skatterådet vedrørende renteswaps, men indeholder ikke herudover nogen generel stillingtagen til, om renteswaps kan indgå i virksomhedsordningen. Fælles for afgørelserne, er, at der skal være beløbsmæssig lighed mellem det underliggende erhvervsmæssige lån og hovedstolen i swappen. Det er præciseret, at bedømmelsen af, om en finansiel kontrakt har erhvervsmæssig tilknytning, skal afgøres konkret i hvert enkelt tilfælde. Der er henvist til praksis vedrørende kursgevinstlovens tidligere § 6, stk. 1.

Gevinst og tab på finansielle kontrakter skal opgøres efter lagerprincippet, og allerede derfor kan det ikke realiserede tab pr. 31. december 2009 på 101.439 kr., som er fratrukket i 2010 med 101.440 kr., ikke fratrækkes i klagerens indkomstopgørelse i 2010.

Realkreditlånet, som swappen efter det oplyste, skulle sikre, blev optaget i forbindelse med finansieringen af en blandet ejendom med vurderingsfordeling. Driftsbygningerne og jorden er medtaget i virksomhedsordningen, hvorimod ejerboligen i overensstemmelse med virksomhedsskattelovens § 1, stk. 3, ikke er medtaget i virksomhedsordningen. Hele realkreditlånet, dvs. også den del af lånet, der forholdsmæssigt medgik til at finansiere ejerboligen, er medtaget i virksomhedsordningen.

En eventuel anerkendelse af, at et privat lån kan indgå i virksomhedsordningen mod beregning af rentekorrektion, indebærer ikke, at det private lån derved ændrer karakter og bliver et erhvervsmæssigt lån.

SKAT har anset den del af realkreditlånet, der forholdsmæssigt kan henføres til stuehuset, for privat. Landsskatteretten er enig med SKAT i, at alene den del af realkreditlånet, der forholdsmæssigt kan henføres til de udlejede driftsbygninger, kan anses for erhvervsmæssigt, og at beløbet forholdsmæssigt kan opgøres til 2.027.308 kr.

Den tekniske hovedstol i swappens 2 ben oversteg derfor på indgåelsestidspunktet klagerens erhvervsmæssige realkreditlån. Swappen opfylder således ikke kravet om, at den beløbsmæssigt skal kunne indeholdes i den underliggende erhvervsmæssige gæld.

Klageren har i øvrigt ikke godtgjort, at der er en beløbsmæssig eller tidsmæssig sammenhæng mellem de kvartalsvise betalinger på realkreditlånet og de kvartalsvise nettobetalingerne i swappen, og at de kvartalsvise nettobetalinger i swappen afdækkede betalingsforpligtelserne på realkreditlånet for den samme periode. Klageren har derfor ikke godtgjort, at han med swappen afdækkede en underliggende betalingsrisiko på sit erhvervsmæssige lån.

Landsskatteretten stadfæster derfor SKATs afgørelse, hvorefter tabet er kildeartsbegrænset.