Kendelse af 26-10-2015 - indlagt i TaxCons database den 04-12-2015

Klagen vedrører, om klageren er fuldt skattepligtig til Danmark i indkomstårene 2007, 2008 og 2009.

SKAT har for indkomstårene 2007, 2008 og 2009 anset klageren for fuld skattepligtig til Danmark i henhold til kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, jf. § 7, stk. 1. SKAT har ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for indkomstårene 2007, 2008 og 2009 anset klageren for skattepligtig af renteindtægter af mellemregningskonto med henholdsvis 2.160.000 kr., 2.160.000 kr. og 2.160.000 kr., af renteindtægter af bankkonto med henholdsvis 128 kr., 23 kr. og 151 kr. og af værdi af fri bolig med henholdsvis 120.000 kr., 120.000 kr. og 120.000 kr., og har givet fradrag for renteudgifter med henholdsvis 971.089 kr., 1.174.936 kr. og 1.174.936 kr. For indkomståret 2008 har SKAT endvidere anset klageren for skattepligtig af honorar på 230.000 kr.

Landsskatteretten finder, at klageren ikke i indkomstårene 2007, 2008 og 2009 er fuldt skattepligtig til Danmark i henhold til kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, jf. § 7, stk. 1, men alene begrænset skattepligtig til Danmark i henhold til bestemmelserne i kildeskattelovens § 2.

SKAT anmodes om at foretage de talmæssige ændringer af klagerens skatteansættelser for indkomstårene 2007, 2008 og 2009.

Faktiske oplysninger

Registreringer i Det Centrale Person Register og udenlandske adresser

Klageren, der er født i 1957, udrejste ifølge oplysninger i Det Centrale Person Register den 27. december 1969 som 12-årig sammen med sine forældre fra adressen [adresse1], [by1] til Schweiz, hvorved hans fulde skattepligt til Danmark ophørte.

Klagerens repræsentant har oplyst, at klageren efter udrejsen i en årrække var bosat i Monaco, og at han i 1976 flyttede til England, hvor han indtil 2002 opholdt sig mest. Siden 1990 har klageren haft en lejlighed i [Italien], hvor han siden 2002 har opholdt sig mest. Klageren har endvidere en lejlighed i [Frankrig] og en lejlighed i Monaco.

Klageren, der er ugift, er i dag registreret i Det Centrale Person Register som statsborger i Storbritannien og med adressen [adresse2], Italien.

Der er ikke fremlagt dokumentation for skattepligt til et andet land.

Selskabsrelationer

Klageren ejervia det 100 % ejede selskab [virksomhed1] Ltd., der er indregistreret på de Britiske Jomfruøer, det danske anpartsselskab [virksomhed2] ApS, der ejer hele anpartskapitalen i [virksomhed3] ApS.

[virksomhed3] ApS ejede hele aktiekapitalen i datterselskabet [virksomhed4] A/S, der driver vaskerivirksomhed, indtil indkomståret 2008, hvor [virksomhed3] ApS solgte hele aktiekapitalen til moderselskabet [virksomhed2] ApS.

Klagerens fader ejede indtil sin død i 1978 en større ejendomsportefølje i Danmark via sit selskab [virksomhed3] ApS. I forbindelse med skiftet efter faderens død blev der den 12. marts 1980 indgået en bodelingsoverenskomst mellem klageren og hans moder, hvorefter klageren arvede selskabet [virksomhed3] ApS, dvs. ejendomsporteføljen, på en række nærmere angivne betingelser.

Ejendomsporteføljen omfattede udlejningsejendomme til beboelse og erhverv og omfattede tillige ejendommene beliggende [adresse1], [by1] og [adresse4], [by2].

Selskabet [virksomhed3] ApS, som klageren fortsat har kontrollen med, ejer også i dag en række ejendomme i Danmark og driver virksomhed med investering i og udlejning af fast ejendom.

Klageren overdrog anpartskapitalen på nominelt 250.000 kr. i [virksomhed3] ApS til [virksomhed2] ApS for 40.000.000 kr. den 30. april 2001. Overdragelsessummen er bogført via en mellemregningskonto i [virksomhed2] ApS, som forrentes med 6 % årligt. Renten på mellemregningskontoen er for hvert af årene 2006/07, 2007/08 og 2008/09 beregnet til 2.160.000 kr. Saldoen på mellemregningskontoen udgjorde pr. 30. april 2009 36.000.000 kr.

Hovedaktiviteten i [virksomhed2] ApS er investering i aktier, anparter, kunst og antikviteter.

Det fremgår af regnskaberne for [virksomhed2] ApS, at selskabet i indkomstårene 2005/06 og 2006/07 har haft en omsætning med salg af antikviteter på henholdsvis 939.568 kr. og 397.642 kr., og at selskabet i indkomstårene 2007/08, 2008/09 og 2009/10 har haft en nettoomsætning på henholdsvis 2.154.242 kr., 765.980 kr. og 3.671.741 kr.

Ifølge balancen udgjorde varelagerets værdi pr. 30. april 2005, pr. 30. april 2006, pr. 30. april 2007, pr. 30. april 2008, pr. 30. april 2009 og pr. 30. april 2010 henholdsvis 8.402.000 kr., 16.466.991 kr., 25.227.823 kr., 31.859.532 kr., 32.398.589 kr. og 31.817.781 kr.

Der er ikke registreret ansatte i selskabet.

Ejendomme i Danmark

1. Ejendommen beliggende [adresse4], [by2]

Klageren købte pr. 15. marts 2000 ejendommen beliggende [adresse4], [by2] af sit selskab [virksomhed3] ApS.

Klageren blev herefter begrænset skattepligtig til Danmark i henhold til kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 5.

Ejendommen, der er vurderet som et sommerhus, og som er beliggende i byzone, er opført i 1953 og har et grundareal på 802m² og et bebygget areal på 83 m².

[Skatteankenævnet] traf den 19. december 2011 afgørelse om, at sommerhuset siden år 2006 har været ubeboeligt i ejendomsværdibeskatningslovens forstand som følge af omfattende angreb af skimmelsvamp og nedstyrtningsfare, og at klageren som følge heraf ikke skulle betale ejendomsværdiskat af sommerhuset i indkomstårene 2006, 2007 og 2008.

Der er fremlagt Bygningsundersøgelse af 26. oktober 2011 fra [virksomhed5] AS vedrørende ejendommen [adresse4], [by2].

2. Ejendommen beliggende [adresse1], [by1]

Ejendommen, der er vurderet som en ejendom til helårsbeboelse, har et grundareal på 2.138 m² og et beboet areal på 280 m².

Det fremgår af § 4 i bodelingsoverenskomsten af 12. marts 1980 mellem klageren og hans moder, at ejendommen af [virksomhed3] ApS skulle stilles vederlagsfrit til rådighed for klagerens moder for hele hendes levetid. [virksomhed3] ApS skulle afholde samtlige udgifter vedrørende drift og udvendig vedligeholdelse af ejendommen.

Klageren købte med overtagelsesdato den 15. marts 2000 ejendommen af sit selskab [virksomhed3] ApS.

Ifølge købsaftalens § 2 blev ejendommen overtaget af klageren med de rettigheder og byrder og andre forpligtelser, hvormed den havde tilhørt sælger.

Klagerens moder boede og var tilmeldt Folkeregistret på adressen i perioden fra 1982 til sin død den 27. august 2009.

Ejendommen blev udleveret fra boet efter klagerens moder til klageren den 15. april 2010.

Klageren indgik i oktober 2009 en aftale med [virksomhed6] ApS om formidling af udlejning af ejendommen.

Ved lejekontrakt, underskrevet i november 2010, udlejede klageren ejendommen til [virksomhed7] A/S i perioden fra 1. januar 2011 til 31. december 2012.

Ved lejekontrakt, indgået den 4. april 2012, udlejede klageren ejendommen til [virksomhed8] GmbH. Lejeforholdet begyndte den 1. maj 2012 og var gældende indtil den 31. juni 2016.

Ved lejekontrakt, indgået den 29. maj 2013, udlejede klageren ejendommen til [person1]. Lejeforholdet begyndte den 10. juni 2013 og ophørte automatisk den 30. juni 2014.

Ved lejekontrakt, indgået den 11. juni 2014, udlejede klageren ejendommen til [person2]. Lejeforholdet begyndte den 15. juni 2014 og fortsætter indtil den 14. juni 2019, hvor lejemålet ophører uden varsel.

Ejendommen blev omfattende renoveret i perioden fra august 2009 til marts 2011. Renoveringen blev foretaget af [virksomhed9] ApS, der udfører tømrer-, snedker og totalentreprisearbejde.

Tilbud og fakturaer m.v. blev sendt til klageren på adressen [adresse5], [by1], der ikke er en officiel adresse, men bagsiden af ejendommen [adresse1], [by1], til klageren på adressen [adresse1], [by1], til klageren på adressen [adresse2], [Italien], Italien, eller til klageren pr. e-mail.

SKAT fandt ved afgørelse af 22. juli 2010, at klageren ikke skulle betale ejendomsværdiskat af ejendommen i indkomstårene 2006, 2007 og 2008, da ejendommen var stillet vederlagsfrit til rådighed for hans mor.

3. Ejendommen beliggende [adresse6], [by3]

[virksomhed3] ApS ejer ejendommen beliggende [adresse6], [by3]. Ejendommen er en udlejningsejendom til erhverv. Ejendommen har tidligere været en beboelsesejendom.

Ifølge BBR-registeret udgør det samlede erhvervsareal 2.129 m² vedrørende [adresse7] og 788 m² vedrørende [adresse8]. [adresse7] består af kælder, stueetage samt 1., 2. og 3. sal, der har et areal på henholdsvis 311 m², 469 m², 446 m², 445 m² og 374 m². [adresse8] består af kælder, stueetage samt 1., 2., 3. tv. og 3. th., der har et areal på henholdsvis 124 m², 137 m², 135 m², 135 m², 123 m² og 134 m². Tagetagen beliggende [adresse7] har et areal på 352 m², og tagetagen beliggende [adresse8] har et areal på 106 m².

[virksomhed3] ApS har udlejet ejendommen til [virksomhed2] ApS. I henhold til lejekontrakt af 1. marts 2005 udgjorde det udlejede bruttoareal i alt 2.939 m², heraf 2.129 m² vedrørende [adresse7] og 810 m² vedrørende [adresse8]. Den årlige leje udgjorde 2.666.700 kr. Lejekontrakten blev opsagt med virkning fra udgangen af april 2009. Der blev indgået en ny lejekontrakt, hvor det udlejede areal er opgjort til 592 m² og benævnt kontor/udstilling. Der er ikke oplysninger om lejen i lejekontrakten.

[virksomhed2] ApS driver virksomhed med bl.a. investering i og salg af kunst og antikviteter. Selskabet anvender ifølge klagerens oplysninger de lejede lokaler som showroom og opbevaringsplads for kunst og antikviteter; både til salg og til privat brug.

Klageren har til SKAT oplyst, at han selv viste indbudte gæster/potentielle kunder rundt ved besigtigelse af antikviteter.

Den 31. marts 2010 blev der afholdt et møde mellem SKAT på den ene side og klageren og hans repræsentanter på den anden side i [virksomhed2] ApS´ lokaler på ejendommen [adresse7] – [adresse8], hvor SKAT besigtigede ejendommen. Det fremgår af SKATs besigtigelse, at der på 1. og 2. sal var opstillet antikviteter til forevisning for indbudte gæster/potentielle købere, at 3. sal blev brugt til lager, at 4. sal (tagetagen) var tom, og at lejligheden på 4. sal ikke vurderedes til at være under 300 m². Om ejendommens 4. sal er det i øvrigt oplyst, at tagetagen har et tekøkken, bad og toilet samt en tagterrasse. SKAT vurderede efter besigtigelsen, at tagetagen ikke var uanvendelig til privat beboelse.

Ifølge [virksomhed10] udgjorde elforbruget vedrørende [adresse7], 4. sal, i indkomstårene 2008, 2009, 2010, 2011 og 2012 henholdsvis 2.780 kWh, 2.279 kWh, 2.193 kWh, 1.612 kWh og 1.882 kWh.

Ifølge SKATs afgørelse udgjorde elforbruget vedrørende [adresse7], 4. sal, i perioden 2006/07, 2007/08 og 2008/09 henholdsvis 1.037 kWh, 1.100 kWh og 3.959 kWh, eller i alt 6.096 kWh.

Der er fremlagt lejekontrakt, indgået den 5. november 2013, mellem [virksomhed3] ApS som udlejer og [virksomhed11] ApS, [adresse9], [by3], som lejer. Lejemålet består af erhvervslokaler med et samlet bruttoetageareal på 501 m², fordelt med 375 m² på [adresse7], 3. sal, og 126 m² på [adresse8], 4. sal. Lejemålet begyndte den 1. november 2013, og den årlige leje blev aftalt til 450.900 kr.

Ophold i Danmark

Klageren har oplyst, at han indtil moderens død i august 2009 opholdt sig i Danmark 3-4 gange om året, og at opholdene havde en varighed af ca. 3 uger pr. gang, eller i alt 60 – 80 dage årligt.

Klageren har endvidere oplyst, at han, medens hans moder levede, boede og overnattede enten hos hende som gæst på adressen [adresse1], [by1], eller på hotel, når han opholdt sig i Danmark, at han, efter moderens død, har boet og overnattet på hotel og på intet tidspunkt har overnattet i ejendommen [adresse1], [by1], når han har opholdt sig i Danmark, at han ikke har overnattet eller opholdt sig i sommerhuset beliggende [adresse4], [by2], og at han ikke har overnattet i erhvervslejemålet beliggende [adresse7], [by3].

Der er fremlagt fakturaer fra hotel [x1] vedrørende hotelophold i perioden fra 26. oktober 2009 til 16. november 2009, i perioden fra 15. marts 2010 til 9. april 2010, i perioden fra 27. juli 2010 til 30. juli 2010, i perioden fra 11. august 2010 til 25. august 2010, i perioden fra 18. oktober 2010 til 17. november 2010 og i perioden fra 6. december til 8. december 2010.

Oplysninger fra udlandet

SKAT har kontaktet de italienske skattemyndigheder og anmodet om oplysninger om bopæl og skattepligt. De italienske skattemyndigheder har svaret følgende (uddrag):

“1. Mr. [person3] is listed as being the holder of taxpayer´s code [...] (enclosure 1);

2. Queries of the Tax Register IT system revealed that the individual in question, for the period 2004-2009, has not filed any income tax return (enclosure 2);

3. the cited [person3] does not appear to be registered on the lists of the Municipality of [Italien]e;

4. it has not been possible to officially interview Mr. [person3] as, following repeated inspections carried out at the street number 12 of via Raimondo da Capua, domicile declared by the same, he turned out to be untraceable.”

Udenlandske overførsler

I forbindelse med ”Money Transfer-projektet” har SKAT bl.a. modtaget oplysning om, at der til klagerens danske bankkonto er overført 230.000 kr. fra Schweiz den 13. juni 2008.

SKATs afgørelse

Klageren er for indkomstårene 2007, 2008 og 2009 fuld skattepligtig til Danmark i henhold til kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, jf. § 7, stk. 1.

SKAT har ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for indkomstårene 2007, 2008 og 2009 anset klageren for skattepligtig af renteindtægter af mellemregningskonto med henholdsvis 2.160.000 kr., 2.160.000 kr. og 2.160.000 kr., af renteindtægter af bankkonto med henholdsvis 128 kr., 23 kr. og 151 kr. og af værdi af fri bolig med henholdsvis 120.000 kr., 120.000 kr. og 120.000 kr., og har givet fradrag for renteudgifter med henholdsvis 971.089 kr., 1.174.936 kr. og 1.174.936 kr. For indkomståret 2008 er klageren endvidere skattepligtig af honorar på 230.000 kr.

Af SKATs begrundelse for afgørelsen fremgår bl.a. følgende:

”Siden din udrejse til Monaco i 1969 og hermed ophør af din skattepligt til Danmark, er du blevet hovedaktionær i holdingselskabet [virksomhed2] ApS. Fra primo 2000 købte du fast ejendom i Danmark og dermed har du været begrænset skattepligtig efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 5.

I forbindelse med en ligningsmæssig gennemgang af [virksomhed2] ApS regnskab, har vi konstateret at du yder en arbejdsindsats i Danmark i forbindelse med selskabets aktiviteter omkring salg og investering i kunst/antikviteter.

Det er SKATs vurdering, at de ophold her i landet, hvori du udøver salg og præsentation af kunst og antikviteter i [virksomhed2] ApS, ikke kan anses kortvarige ophold på grund af ferie eller lignende. De ophold vurderes, at udgøre en løbende varetagelse af det indtægtsgivende erhverv i [virksomhed2] ApS og har hermed betydning for udbetaling af eventuel løn/udbytte til dig personligt som hovedaktionær, jf. TfS 1997.590 samt principperne i bindende svar SKM2009.813.LSR (bestyrelsesmøde, fuld skattepligt).

Der indtræder ubegrænset skattepligt til Danmark efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 ved den første salgspræsentation i lokalerne i indkomståret 2005/2006, jf. kildeskattelovens § 7, stk. 1. Da der er stor usikkerhed omkring datoerne for disse præsentationer, ændrer SKAT først skatteansættelsen fra den 1. januar 2007.

Danmark er det skattemæssige hjemsted af indkomster fra Danmark if. Dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 4, stk. 2, litra a, da der IKKE er dokumenteret skattepligt til andre lande.

SKAT har ændret grundlaget for din skatteansættelse for indkomståret 2007-2009 således, der henvises til yderligere begrundelser nedenfor:

Vedrørende ejendomsværdiskat 2007-2009

Du skal betale ejendomsværdiskat af nedenstående ejendomme efter ejendomsværdiskattelovens §

1, da de begge har stået til privat benyttelse samt ikke ses forsøgt udlejet.

Ejendommen på [adresse1], [by1]

Det er oplyst, at der er tale om en aftægtsbolig som er stillet til gratis rådighed for din mor, hvorfor der ikke skal beregnes ejendomsværdiskat.

Hun afgår ved døden den 27. august 2009, hvorfor ejendommen betragtes som en almindelig bolig, hvorfor status som aftægtsbolig ikke længere er gældende

I indkomståret 2007 er der beregnet en ejendomsværdiskat på 114.000 kr. hvorfor denne værdi anvende til beregningen af værdien den resterende del af indkomståret 2009, 1. september – 31. december.

Ejendommen på [adresse4], [by2]

Ejendomsværdiskatten beregnes på grundlag af følgende oplysninger:

Ejendomsværdiskatten beregnes af det mindste af ovennævnte ejendomsværdier, jf. ejendomsværdiskattelovens § 4 A. Reguleringen af ejendomsværdiskatten er en opfølgning af tidligere afgørelse af 29. april 2010, som nu er til vurdering i skatteankenævnet.”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at klageren ikke er fuldt skattepligtig til Danmark i indkomstårene 2007, 2008 og 2009, og at indkomstopgørelserne for indkomstårene 2007, 2008 og 2009 derfor skal ændres til det selvangivne.

Til støtte for påstanden har repræsentanten bl.a. anført følgende:

1. Klagerens historik

Klageren udrejste til Monaco i 1969 (som 12-årig) sammen med sine forældre, hvorved hans fulde skattepligt til Danmark ophørte. Dette er bekræftet af SKAT.

Klageren var i en årrække bosat i Monaco og flyttede i 1976 til England, hvor han indtil 2002 opholdt sig mest.

Siden 1990 har klageren haft en lejlighed i [Italien], hvor han siden 2002 har opholdt sig mest.

Klageren har på intet tidspunkt genoptaget sin fulde skattepligt til Danmark, idet han på intet tidspunkt har haft rådighed over en helårsbolig i Danmark.

2. Ejendomsportefølje i Danmark

Klagerens fader ejede indtil sin død i 1978 en større ejendomsportefølje i Danmark via sit selskab [virksomhed3] ApS, CVR-nr. [...1].

Ejendomsporteføljen omfattede udlejningsejendomme til beboelse og erhverv, og omfattede tillige ejendommene beliggende [adresse1], [by1] og [adresse4], [by2] (som begge nævnes af SKAT som værende mulige helårsboliger for klageren).

I forbindelse med skiftet efter faderens død i 1978 blev der den 12. marts 1980 indgået en bodelingsoverenskomst mellem klageren og hans moder, [person4]. Det følger af bodelingsoverenskomsten, at klageren arvede selskabet [virksomhed3] ApS, dvs. ejendomsporteføljen, på en række nærmere angivne betingelser.

Selskabet [virksomhed3] ApS, som klageren fortsat har kontrollen med, ejer også i dag en række ejendomme i Danmark og driver udlejningsvirksomhed.

3. Kildeskattelovens regler om tilflytning

SKAT og Skatteankenævnet har gjort gældende, at klageren er fuldt skattepligtig til Danmark i henhold til kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, jf. § 7, stk. 1.

I henhold til kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, er personer, der har bopæl i Danmark, fuldt skattepligtige til Danmark.

Det følger af kildeskattelovens § 7, stk. 1, at fuld skattepligt for en person, der erhverver en bopæl her landet uden samtidig at tage ophold her efter § 1, stk. 1, nr. 1, først indtræder, når den pågældende tager ophold her i landet, og at kortvarigt ophold her i landet på grund af ferie eller lignende ikke anses som et sådant ophold.

3.1 Bopæl i Danmark - kildeskattelovens 1, stk. 1, nr. 1

Det skal således først og fremmest undersøges, om klageren har en bopæl i Danmark.

SKAT har i afgørelsen henvist til, at klageren har haft bopæl i Danmark, idet han har haft rådighed over, og boligmulighed, i følgende 3 ejendomme:

Ingen af de 3 ejendomme opfylder bopælskriteriet i kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1.

3.1.1. Ejendommen beliggende [adresse4], [by2]

Den 15. marts 2000 købte klageren sommerhusejendommen beliggende [adresse4], [by2] af sit selskab [virksomhed3] ApS.

Sommerhuset har aldrig været benyttet af klageren og er erhvervet som en investering.

I Den Juridiske Vejledning pkt. C.F.1.2.1. anføres følgende om sommerhuse i forbindelse med bopæl i Danmark:

“Sommerhus statuerer som udgangspunkt ikke bopæl.”

I Den Juridiske Vejledning pkt. C.F.1.2.3. (vedrørende fraflytning fra Danmark) anføres blandt andet følgende om sommerhuse:

“Hvis sommerhuset ikke kan karakteriseres som usædvanligt med hensyn til pris, størrelse og faciliteter, anses bopælen som udgangspunkt ikke for opretholdt, hvis sommerhuset udelukkende anvendes i ferieøjemed, og har status som sommerhus. Se TfS 1990,163 LSR. Benyttes sommerhuset udelukkende til ferie eller lignende, bevirker sommerhusets eventuelle høje standard ikke i sig selv, at bopæl anses for opretholdt.”

Det bestrides på den baggrund, at et sommerhus på 83 m², opført i 1953, og som ikke siden har været igennem omfattende forbedringer, kan udgøre en helårsbolig for klageren og dermed konstituere en bopæl i kildeskattelovens forstand. Der henvises i øvrigt til SKAT Udland 1992,52.

Det gøres under alle omstændigheder gældende, at det konkrete sommerhus er i en så dårlig forfatning, at sommerhuset er ubeboeligt, og derfor ikke kan konstituere en bopæl i kildeskattelovens forstand.

Ved afgørelse af 19. december 2011 traf Skatteankenævnet således afgørelse om, at sommerhuset siden år 2006 har været ubeboeligt som følge af omfattende angreb af skimmelsvamp og nedstyrtningsfare, og at klageren som følge heraf ikke skulle betale ejendomsværdiskat af sommerhuset fra og med år 2006.

Måtte Landsskatteretten være af den opfattelse, at sommerhuset – uanset Skatteankenævnets afgørelse af 19. december 2011 – konstituerer en bopæl i kildeskattelovens forstand, anmoder klageren om udmeldelse af syn og skøn af sommerhusejendommen (der må betragtes som en ruin) med henblik på en besigtigelse.

3.1.2. Ejendommen beliggende [adresse1], [by1]

Ejendommen beliggende [adresse1], [by1] blev erhvervet af selskabet [virksomhed3] ApS, medens klagerens fader var indehaver af selskabet.

Ejendommen var en del af den ejendomsportefølje, som [virksomhed3] ApS ejede på tidspunktet for klagerens faders død i 1978.

3.1.2.1. Aftægtsret for klagerens moder

Der blev efter klagerens faders død i 1978 indgået en bodelingsoverenskomst mellem klageren og hans moder.

Ifølge bodelingsoverenskomsten arvede klageren selskabet [virksomhed3] ApS.

Det følger endvidere af bodelingsoverenskomstens § 4, at ejendommen beliggende [adresse1], [by1], af klageren skulle stilles vederlagsfrit til rådighed for hans moder for hele hendes levetid. Ejendommens ejer på daværende tidspunkt, selskabet [virksomhed3] ApS, skulle afholde samtlige udgifter vedrørende drift og vedligeholdelse.

Klagerens moder boede, og var tilmeldt Folkeregistret med adresse på, [adresse1], [by1]. Hun anvendte ejendommen som helårsbolig i perioden fra 1982 til sin død i august 2009.

I år 2000 købte klageren ejendommen af [virksomhed3] ApS med overtagelsesdag den 15. marts 2000. Ejendommen blev købt af klageren som en investering.

Ifølge købsaftalens § 2 blev ejendommen overtaget af klageren med de rettigheder og byrder og andre forpligtelser, hvormed den havde tilhørt sælger. Herunder den forpligtelse som klagerens moders aftægtsret udgjorde.

Klageren har således været ejer af ejendommen siden 15. marts 2000, men med den væsentlige modifikation, at han fuldt ud har skullet respektere sin moders fulde råderet over ejendommen indtil hendes død.

Klageren har ikke beboet ejendommen.

Klageren har ej heller været forpligtet til at betale ejendomsværdiskat af ejendommen, så længe hans moder beboede ejendommen. Dette er anerkendt af SKAT ved afgørelse af 22. juli 2010.

Situationen kan rådighedsmæssigt sidestilles med, at klageren lejede ejendommen ud til tredjemand, så længe hans moder levede.

Det er således positivt forkert, når Skatteankenævnet i sagsfremstillingen har anført følgende:

“Nævnet anser, at det er uden betydning, at [person3] har indrømmet sin moder fribolig i sin ejendom, idet nævnet anser, at SKAT har påvist, at [person3] har bevaret råderetten over ejendommen i forbindelse med forbedring”.

En ejendom, som klageren ikke har ret til at bebo, kan naturligvis ikke konstituere en bopæl i kildeskattelovens forstand.

3.1.2.2. Forbedringer af ejendommen

Skatteankenævnet har i sagsfremstillingen henvist til, at klageren har bevaret råderetten over ejendommen, og dette baseres på, at klageren iværksatte en forbedring af ejendommen i 2009.

Hertil bemærkes, at klageren i henhold til bodelingsoverenskomstens § 4 var forpligtet til at afholde samtlige udgifter vedrørende drift og vedligeholdelse, og derfor også stod for koordinationen og udførelsen af forbedringsarbejdet. Klagerens moder var ifølge bodelingsoverenskomsten ikke berettiget til at foretage sådanne arbejder.

3.1.2.3. Udlevering fra boet

Klagerens moder døde den 27. august 2009. Ejendommen udleveredes fra boet den 15. april 2010, jf. erklæring af 11. marts 2011 fra bobestyreren.

Skatteankenævnet har i sagsfremstillingen anført følgende om det forhold, at klageren fik udleveret ejendommen den 15. april 2010:

“Indsigelsen med at ejendommen kun er udlagt fra dødsboet foråret 2010 kan ikke ændre nævnets opfattelse, da ejendommen er ejet af [person3] og ikke af dødsboet.”

Klageren skulle selvklart have ejendommen udleveret fra boet først, selvom han var ejer af ejendommen. Det følger af de skifteretlige regler, hvorefter rettigheder (herunder moderens beboelsesret) og forpligtelser først skal undergå bobestyrerens behandling, førend arvinger og kreditorer får adgang til boets midler. Disse regler – som naturligvis er skatteretligt relevante, idet de fastlægger de faktiske rettigheder over ejendommen – var klageren naturligvis også forpligtet til at overholde.

Klageren har ikke haft ret til at bebo ejendommen før den 15. april 2010.

Under alle omstændigheder kan klageren ikke have haft fuld rådighed over ejendommen før den 27. august 2009.

Det kan oplyses, at [Skatteankenævnet] den 20. juni 2005 traf afgørelse i en sag vedrørende den skattemæssige behandling af den manglende lejeindtægt for ejendommen. Skatteankenævnet anerkendte moderens aftægtsret som en del af arvefordelingen mellem klageren og hans moder, og klageren skulle derfor ikke beskattes af en skønnet lejeindtægt.

3.1.2.4. Udlejning af ejendommen efter moderens død

Klageren besluttede efter moderens død at udleje ejendommen efter overtagelsen. Klageren indgik derfor allerede i oktober 2009 (med boets samtykke) en formidlingsaftale med en ejendomsmægler fra [virksomhed6] ApS.

Klageren entrerede også med to andre udlejningsbureauer, som dog ikke havde held med udlejningen, der ultimativt blev bragt i stand af ejendomsmægleren fra [virksomhed6] ApS. Der er fremlagt ”Kommissionsaftale over udlejning” mellem klageren og [virksomhed12] / [virksomhed13] ApS, underskrevet den 6. april 2010.

En lejer til ejendommen blev fundet i efteråret 2010, hvor klageren udlejede ejendommen til [virksomhed7] A/S i perioden fra 1. januar 2011 til 31. december 2012. Lejeren ønskede en række istandsættelsesarbejder udført, udover det allerede udførte, hvilket fremgår at lejekontrakten. Lejemålet blev overtaget af lejer den 1. januar 2011. På grund af forsinkelse med istandsættelsen kunne indflytning dog først finde sted den 1. marts 2011.

Ejendommen har siden den første udlejning været beboet af yderligere tre forskellige lejere, hvor den tredje flyttede ind i juni 2014.

Ifølge lejekontrakt for [adresse1] mellem klageren og [virksomhed8] GmbH, indgået den 4. april 2012, begyndte lejeforholdet den 1. maj 2012.

Ifølge lejekontrakt for [adresse1] mellem klageren og [person1], indgået den 29. maj 2013, begyndte lejeforholdet den 10. juni 2013.

Ifølge lejekontrakt for [adresse1] mellem klageren og [person2], indgået den 11. juni 2014, begyndte lejeforholdet den 15. juni 2014.

Som det fremgår heraf, har klageren således kontinuerligt udlejet ejendommen, hvilket underbygger hans forklaring om, at ejendommen også efter moderens død er at betragte som en udlejningsejendom.

3.1.2.5. Istandsættelse af ejendommen

En istandsættelse af ejendommen igangsattes med boets samtykke på et tidligt tidspunkt kort tid efter klagerens moders død. Blandt andet blev køkkenet nedrevet i februar 2010 og blev først genopført efter lejekontraktens indgåelse.

Forskellige renoveringsarbejder blev der indhentet tilbud på og udført frem til udlejningstidspunktet, hvorefter lejerens yderligere krav til ejendommen blev imødekommet og udført. Der er fremlagt en række tilbud og regninger.

I perioden fra oktober 2009 til udlejningen gennemførtes i oktober 2010, blev ejendommen forevist af de tre mæglere til en række potentielle lejere uden held.

Det gøres gældende, at ejendommen var ubeboelig på grund af omfattende istandsættelsesarbejder i hele 2010, og i hvert fald fra den 15. april 2010, og at ejendommen, også som følge af disse forhold, ikke kunne konstituere en bopæl for klageren i de relevante indkomstår.

3.1.3. Ejendommen beliggende [adresse6], [by3]

3.1.3.1. Ejendommen er en udlejningsejendom til erhverv

Ejendommen [adresse6], [by3], er en udlejningsejendom, der udelukkende indeholder erhvervslejemål. Ejendommen har ifølge SKATs afgørelse ikke siden 1995 været anvendt som beboelsesejendom.

[virksomhed3] ApS erhvervede ejendommen i 2004 som en investering.

Klageren ejer en række udlejningsejendomme i Danmark og udlandet til såvel beboelse som erhverv.

Det forhold, at klageren ejer udlejningsejendomme i Danmark, er ikke tilstrækkeligt til at statuere bopæl her i landet.

Det er i strid med praksis at statuere bopæl i Danmark for en skatteyder alene under henvisning til, at denne er ejer af en eller flere udlejningsejendomme.

Der er henvist til TfS 2011,632 (SKM 2011.417.ØLR), hvor det blev anset for godtgjort, at skatteyderen ved fraflytningen ikke længere havde bopæl i Danmark i kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1’s forstand, idet landsretten bemærkede, at udlejningsvirksomheden i Danmark, hvor der som led i den almindelige drift med jævne mellemrum var ledige lejemål, herunder på fraflytningstidspunktet, ikke kunne føre til andet resultat.

Der er endvidere henvist til UfR 1990 B 449, s. 455, venstre spalte, hvoraf følgende fremgår:

“Det ligger fast, at den blotte besiddelse af fast ejendom er uden betydning ved afgørelsen af, om der foreligger bopæl i Kildeskattelovens forstand. Der ses da også bort fra udlejningsejendomme, villaer som måtte være bestemt til udlejning, tjenesteboliger i forbindelse med erhvervsvirksomheder etc., jf. Thøger Nielsen UfR 1982, p. 128 og utrykt landsskatteretskendelse af 24/8 1989, j.nr. 640-8221-00149.”

3.1.3.2. Ejendommen er ikke anvendelig til beboelse

SKAT har i afgørelsen anvendt betegnelsen “4. sal” for [adresse7], idet det angives, at der på ejendommen er henholdsvis stue, 1., 2., 3. og 4. sal.

Ifølge BBR-meddelelsen er [adresse7] imidlertid opdelt i en kælder, stue, 1., 2. og 3. etage. “Kælderetagen” ligger, ifølge BBR-meddelelsen, imidlertid på gadeniveau, hvilket kan have givet SKAT anledning til at betegne kælderen som en stueetage.

Klageren har aldrig beboet eller overnattet i erhvervslokalerne på 3. etagen (4. etagen ifølge SKAT) i ejendommen – eller andre af [virksomhed3] ApS’ ejendomme. Ejendommen anvendes i overensstemmelse med angivelserne i BBR-registret.

3. etagen (4. etagen ifølge SKAT) i ejendommen er uanvendelig som helårsbolig, idet etagen er indrettet til erhvervslejemål. Det er ulovligt at bebo lokalerne, da lokalerne ikke indeholder en bolig, men et erhvervslejemål.

SKAT har i afgørelsen henvist til, at ejendommens 4. etage (3. etagen ifølge BBR) udgør en boligmulighed for klageren, idet etagen har badefaciliteter, et tekøkken og en terrasse, og idet antikviteterne på de øvrige etager ville kunne bruges til at møblere etagen.

Hertil bemærkes, at det ikke er usædvanligt, at større erhvervslejemål har sådanne faciliteter i tilknytning til erhvervslokaler til personalets benyttelse. Disse indretninger giver i henhold til fast praksis ikke grundlag for at statuere bopæl i Danmark for klageren.

[virksomhed2] ApS, der er et selskab ultimativt ejet af klageren, driver virksomhed med køb og salg af antikviteter. Selskabet anvender de lejede lokaler som showroom og opbevaringsplads for antikviteter. Denne anvendelse medfører ikke, at ejendommens 3. etage (4. etage ifølge SKAT) bliver til en helårsbolig

SKATs udtalelse om 4. etagen (3. etagen ifølge BBR) i ejendommen, som værende egnet til beboelse, er uden fortilfælde i praksis, og er forkert. SKATs udtalelse forekommer som et forsøg på at konstituere skattepligt for klageren uanset sagens realiteter, og er efter klagerens opfattelse retssikkerhedsmæssig betænkelig.

Repræsentanten anmodede på vegne af klageren i klagen til Skatteankenævnet om udmeldelse af syn og skøn, så Skatteankenævnet ved selvsyn kunne konstatere, hvilken type ejendom SKAT påstod anvendelig som helårsbolig.

Tilsyneladende har Skatteankenævnet overset anmodningen, eftersom Skatteankenævnets indstilling til afgørelse er udarbejdet, uden en besigtigelse er gennemført.

Anmodningen om en besigtigelse af lokalerne på 3. etagen (4. etagen ifølge SKAT) gentages, såfremt Landsskatteretten finder det fornødent.

3.1.3.3. Udlejning

[virksomhed3] ApS har nu udlejet de erhvervslokaler, der er på de øverste etager i ejendommen, og som SKAT, ifølge afgørelsen, mener, at klageren har haft til sin rådighed for privat beboelse.

Det fremgår af § 2 i lejekontrakten mellem [virksomhed3] ApS og selskabet [virksomhed11] ApS, indgået den 5. november 2013, at lokalerne beliggende [adresse7], 3. sal, er angivet til at være 375 m². Det stemmer overens med BBR-meddelelsen for etagen ([adresse7], 3.), hvor det angives, at det samlede areal er 374 m². Det stemmer igen overens med SKATs angivelser i afgørelsen, hvor følgende er anført:

“Lejligheden på 4. sal vurderes ikke at være under 300 m²...”

Der er således tale om samme etage i alle tre dokumenter.

Lokalerne beliggende [adresse7], 3. sal (SKATs 4. sal) er udlejet som “erhvervslokaler”. Det fastholdes derfor, at lokalerne ikke kan danne grundlag for en “bopæl”, som dette begreb skal forstås i kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1’s forstand. Slet ikke, når klageren aldrig har anvendt lokalerne til beboelse – og en sådan anvendelse i øvrigt vil være ulovlig.

3.1.3.4. Stigende elforbrug

SKAT har konstateret et stigende elforbrug fra 2006 – 2009 og har heraf udledt, at 4. etagen kan være blevet brugt til privat beboelse.

Følgende er anført i SKATs afgørelse:

“Ved det udgående besøg, var 4. sal helt tom, men det indikere at lejligheden har været anvendt da der er registreret el-forbrug på måleren på 4. sal, 6.096 KwH i perioden 2006-2009. SKAT er derfor af den holdning, at lokalerne har været anvendt til private formål, da lokalerne ikke har været udlejet til 3. person.”

Stigningen i elforbruget skyldes ikke klagerens beboelse eller anden privat anvendelse af 4. etagen.

Klageren har rekvireret en sagkyndig rapport vedrørende elforbruget på ejendommen, jf. erklæring af 10. juni 2013 udarbejdet af elinstallatør [person5], [virksomhed14] ApS.

Ifølge rapporten er det konstateret, at erhvervslejemålets elinstallation forsyner et for ejendommen fælles udsugnings-/ventilationsanlæg, der tænder dagligt.

Ifølge elinstallatørens beregninger svarede det årlige forbrug fra udsugnings-/ventilationsanlægget i årene 2008 – 2012 til ca. 2.254 kWh.

Elinstallatøren konkluderer på baggrund heraf, at anlægget (fejlagtigt) har været tilsluttet elmåleren fra erhvervslejemålet på 4. sal, [adresse7], i hvert fald siden 2007, og at elforbruget i erhvervslejemålet siden da i al væsentlighed kan henføres til ventilationsanlægget.

SKATs konklusioner i afgørelsen om, at lokalerne har været anvendt til private formål - hvilke konklusioner blandt andet er baseret på det registrerede elforbrug - er derfor forkerte. Den fremlagte rapport afkræfter således også SKATs selvopfundne formodning om årsagen til det registrerede el-forbrug.

3.1.3.5. Ansatte i [virksomhed2] ApS og beløb udbetalt fra [virksomhed2] ApS til klageren

3.1.3.5.1. Ansatte i [virksomhed2] ApS

Der har ikke været ansatte i [virksomhed2] ApS i indkomstårene 2007, 2008 og 2009. Selskabet har været bistået af forskellige personer, der har været hyret på timebasis, når der var brug for det. Det var økonomisk fordelagtigt, da behovet for arbejde ikke var stort.

Der var en medarbejder i [virksomhed4] A/S ved navn [person6], som bistod [virksomhed2] ApS, når det var nødvendigt. Derudover har forskellige personer over tid bistået selskabet på timebasis, herunder [person7], [person8], [person9], [person10] og [person11]. Fakturaer for disse personers arbejde er sendt til [virksomhed2] ApS og betalt af selskabet.

3.1.3.5.2. Udbetaling af beløb fra [virksomhed2] ApS til klageren

Klageren har ikke modtaget løn fra [virksomhed2] ApS eller på anden måde modtaget honorering fra selskabet.

Klageren har derimod, når han fandt det passende, trukket på sin mellemregningskonto og derved nedbragt sit tilgodehavende hos [virksomhed2] ApS. Udbetalinger fra mellemregningskontoen er ikke honorering. Det er tilbagebetaling af klagerens tilgodehavende i selskabet, og derfor ikke skattemæssigt relevant.

3.2 Konklusion

På baggrund af ovenstående må det konstateres, at klageren på intet tidspunkt i årene 2007, 2008 eller 2009 havde bopæl i Danmark, idet han ikke i de nævnte år havde rådighed over en ejendom, der var egnet til beboelse.

I tiden, medens klagerens moder levede, boede klageren som gæst hos sin moder, når han var Danmark (hvilket ikke var ofte).

Efter moderens død boede klageren på hotel, når han var i Danmark. Dette er dokumenteret med kvitteringer fra klagerens ophold på [x2].

Klageren kan ikke anses som fuld skattepligtig til Danmark i henhold til kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, på denne baggrund.

3.3 Ophold i Danmark – kildeskattelovens § 7

Måtte Landsskatteretten mod forventning komme frem til, at klageren har haft rådighed over en helårsbolig i 2007, 2008 og/eller 2009, gøres det gældende, at klageren på intet tidspunkt i 2007, 2008 eller 2009 har taget ophold her i landet som nævnt i kildeskattelovens § 7, stk. 1.

Klagerens ophold i Danmark har ikke i 2007, 2008 eller 2009 nærmet sig de i praksis fastsatte grænser på henholdsvis et uafbrudt ophold på 3 måneder eller 180 dage indenfor en 12 måneders periode.

SKAT har heller ikke dokumenteret eller sandsynliggjort, at disse opholdsgrænser skulle være overskredet.

Skatteankenævnet har i sagsfremstillingen anført følgende vedrørende forståelsen af kildeskattelovens § 7:

“Det er nævnets opfattelse, at hvis der foreligger personlig løbende varetagelse af indtægtsgivende erhverv, vil personen efter omstændighederne imidlertid anses for at have taget ophold her i landet, ...

Nævnet anser det for dokumenteret af SKAT, at da [person3]s selskab [virksomhed2] ApS har omsætning med salg af antikviteter og da der ikke er registreret ansatte, yder han en personlig arbejdsindsats i selskabets aktivitet.

Nævnet skal derfor konkludere, at i og med, at [person3] således udøver løbende personlig varetagelse af indtægtsgivende erhverv, og det fremgår af retspraksis gengivet ovenfor ... at det er underordnet om det er som bestyrelsesmedlem, aktionær eller lønmodtager, da skal [person3] anses for at have taget ophold i kildeskattelovens forstand, og skal anses for fuldt skattepligtig til Danmark.”

Der er ikke i kildeskatteloven eller forarbejderne hertil hjemmel til at statuere ophold i Danmark alene under henvisning til skatteyders kommercielle formål med et besøg i Danmark.

En sådan sondring vil også være i strid med den langvarige praksis, der er fastlagt med udgangspunkt i udtalelsen fra skattedepartementet fra 1972, SKD.VII/17-12/1972, og som er gentaget i de årlige ligningsvejledninger siden da. Udtalelsen er gengivet sin helhed i TfS 2010, 262, og har følgende ordlyd:

“ Skd. VII 17-12/1972.

I anledning af en persons forespørgsel om hans eventuelle skattepligt her til landet, hvis hans hustru og børn flyttede hertil, medens han selv forblev bosat i udlandet, udtalte. S.L. (Statens ligningsdirektorat) følgende:

“Ligningsdirektoratet må antage, at pågældende under de angivne omstændigheder erhverver bopælsmæssig tilknytning her til landet, jf. kildeskattelovens § 1, nr. 1, uanset hvilken af ægtefællerne, der erhverver [by4]boligen, og uanset at han bevarer hjemsted i Monaco.

Efter kildeskattelovens § 7, stk. 1, indtræder skattepligten efter kildeskattelovens § 1, nr. 1, herefter fra det tidspunkt, pågældende tager ophold her i landet (pkt. 1), medmindre der kun er tale om kortvarige ferieophold eller lignende, f.eks. kortvarige forretningsbesøg (pkt. 2).

Der er ikke udviklet praksis for, under hvilke betingelser det enkelte ophold, eventuelt det samlede ophold inden for en vis periode, kan anses kortvarigt i relation til kildeskattelovens § 7, stk. 1, pkt. 2, men efter ligningsdirektoratets opfattelse vil et uafbrudt ophold her i landet af en varighed på mere end 3 måneder eller samlede ophold inden for et tidsrum af 1 år på i alt mere end 180 dage, ikke anses for “kortvarigt”.”

Det er klagerens opfattelse, at SKATs fokus på opholdets kommercielle formål baserer sig på en uvarslet bebyrdende ændring af administrativ praksis vedrørende fortolkningen af formuleringen “ferie eller lignende” i kildeskattelovens § 7, stk. 1.

Det gøres gældende, at Skattedepartementets 1972-udtalelse har dannet grundlag for en lang og fast administrativ praksis indenfor skatteforvaltningen. Udtalelsen har blandt andet været refereret i ligningsvejledningen, lige siden ligningsvejledningen begyndte at udkomme i 1978, dvs. i mere end 30 år.

Skattemyndighederne har i denne faste og langvarige praksis afgjort spørgsmålet om indtræden af fuld skattepligt - for personer med en helårsbolig til rådighed i Danmark - alene på baggrund af antallet af eventuelle opholdsdage i Danmark. Formålet med opholdet har således ikke været tillagt betydning ved afgørelsen.

I henhold til skattemyndighedernes administrative praksis har spørgsmålet om fuld skattepligt ikke

været afhængig af, om de kortvarige besøg i Danmark havde karakter af ferie- eller forretningsbesøg.

Det må konstateres, at skattemyndighederne i de senere år – ved afgivelsen af bindende svar til skatteydere – har fokuseret på formålet for eventuelle kortvarige besøg i Danmark ved afgørelsen af, om en person (med en helårsbolig til rådighed i Danmark) anses for at være fuld skattepligtig til Danmark. Omfanget af skatteyders arbejde i Danmark under dennes ophold har været tillagt afgørende betydning ved afgørelsen af spørgsmålet om fuld skattepligt. Der henvises bl.a. til SKM 2007.353 SR.

Det gøres imidlertid gældende, at en ændring af en fast og langvarig administrativ praksis alene kan ske, såfremt

1) ændringen varsles behørigt af skattemyndighederne, og

2) ændringen gennemføres kun med virkning for fremtiden.

Det gøres i den forbindelse gældende, at der ikke på noget tidspunkt er udsendt et officielt varsel om en ændring af praksis.

Afslutningsvis bemærkes det, at klageren ikke på noget tidspunkt i 2007, 2008 eller 2009 “løbende har varetaget et indtægtsgivende erhverv i Danmark”. Der har således været ansatte i koncernen til at tage sig af det daglige arbejde, herunder arbejdet i [virksomhed2] ApS.

4. Klagerens skattepligt til andre lande

Klageren opholder sig mest i Italien, hvor han har adresse på [adresse2], [Italien]. Klageren har desuden en lejlighed i [Frankrig] og i Monaco.

Det forhold, at SKAT ikke har fået oplysninger om, hvorvidt klageren er skattepligtig til andre lande, giver ikke Danmark mulighed for at beskatte i videre omfang, end hvad hjemlen i kildeskatteloven giver mulighed for. Dette gælder, uanset om der er en dobbeltbeskatningsoverenskomst.

5. Fri bolig – ejendommen [adresse6]

Klageren skal ikke for indkomstårene 2007, 2008 eller 2009 betale skat af værdien af fri bolig, idet erhvervslejemålet beliggende [adresse6] hverken juridisk eller faktisk lovligt har kunnet anvendes til beboelse.

Det forhold, at klageren ultimativt ejer en ejendomsportefølje med et meget stort antal lejemål, medfører ikke, at han skal beskattes af værdien af fri bolig, selvom lejemålene periodevist er ledige.

Det vil medføre uacceptable skattemæssige konsekvenser for ejere af ejendomsporteføljer og er ikke i overensstemmelse med praksis.

SKAT har ikke dokumenteret eller blot antydningsvist sandsynliggjort, at klageren skulle have anvendt ejendommen til privat beboelse.

Der anmodes også i denne sammenhæng om en besigtigelse af lokalerne på 3. etagen (4. etagen ifølge SKAT), såfremt Skatteankestyrelsens indstilling ikke anser det fremførte som tilstrækkelig dokumenteret

6. Pengeoverførsel

Det bestrides, at beløbet på 230.000 kr. er en skattepligtig honorarindkomst.

Landsskatterettens afgørelse

Det fremgår af Det Centrale Person Register, at klageren den 27. december 1969 udrejste fra Danmark til Schweiz.

Det er oplyst, at klagerens fulde skattepligt til Danmark i henhold til bopælsbestemmelsen i kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, ophørte i forbindelse med udrejsen til Schweiz i 1969. Det afgørende er derfor, om klageren efter fraflytningen har erhvervet bopæl her i landet.

Der er tale om en tilflytningssituation.

Det fremgår af kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, at personer, der har bopæl her i landet, er fuldt skattepligtige til Danmark.

For en person, der erhverver bopæl her i landet uden samtidig at tage ophold her, indtræder den fulde skattepligt i henhold til lovens § 1, stk. 1, nr. 1, først, når den pågældende tager ophold her i landet, jf. kildeskattelovens § 7, stk. 1, 1. pkt. Kortvarigt ophold her i landet på grund af ferie eller lignende anses ikke for ophold i Danmark, jf. § 7, stk. 1, 2. pkt.

Efter praksis anses et uafbrudt ophold her i landet af en varighed på mere end 3 måneder, eller samlede ophold på i alt mere end 180 dage inden for et tidsrum af 12 måneder, ikke for ”kortvarigt ophold på grund af ferie eller lignende”. Se skd. 1972.21.139.

Ophold under de 3 måneder, eller 180 dage, udløser efter praksis ikke skattepligt for personer, medmindre der udføres erhvervsmæssige aktiviteter her i landet.

Som udgangspunkt er enhver form for arbejde uforeneligt med "ferie eller lignende", men når arbejdet her i landet er udtryk for enkeltstående og sporadiske indtægtsgivende aktiviteter og ikke har karakter af løbende, regelmæssig varetagelse af et indtægtsgivende erhverv, og dermed ikke over en længere periode er udtryk for et fast mønster, medfører det ikke, at den fulde skattepligt indtræder, trods rådighed over en bolig her.

Bopæl erhverves som udgangspunkt ikke ved køb af sommerhus. Skattepligten indtræder dog på samme måde som ved køb af helårsbolig, hvis opholdet i et sommerhus som følge af erhvervsmæssige aktiviteter ikke længere har karakter af ferie eller lignende.

Bopæl erhverves som udgangspunkt heller ikke ved køb eller leje af en erhvervsejendom. Hvis personen benytter erhvervsejendommen som helårsbolig, behandles erhvervsejendommen på samme måde som en helårsbolig.

Der henvises til den juridiske vejledning, afsnit C.F.1.2.2., som gengivet i SKATs styresignal af 9. oktober 2013, der er offentliggjort i SKM2013.715.SKAT.

Ejendommen [adresse1], [by1]

På grundlag af sagens oplysninger er det Landsskatterettens opfattelse, at ejendommen beliggende [adresse1], [by1], ikke i indkomstårene 2007, 2008 og 2009 konstituerer en bopæl for klageren i kildeskattelovens forstand, idet ejendommen i hele ejertiden og dermed både før og efter moderens død må anses for en udlejningsejendom for klageren.

Der er lagt vægt på, at klageren pr. 15. marts 2000 købte ejendommen, der er vurderet som en helårsbolig, at ejendommen i henhold til bodelingsoverenskomst af 12. marts 1980 mellem klageren og hans moder og efterfølgende købsaftale mellem klageren og [virksomhed3] ApS blev stillet vederlagsfrit til rådighed for klagerens moder for hele hendes levetid, atSKAT ved afgørelse af 22. juli 2010 traf afgørelse om, at klageren ikke skulle betale ejendomsværdiskat af ejendommen i indkomstårene 2006, 2007 og 2008, da ejendommen var stillet vederlagsfrit til rådighed for hans mor, at klagerens mor døde den 27. august 2009, at ejendommen i henhold til tilbud og fakturaer m.v. i perioden fra august 2009 til marts 2011 blev renoveret, at klageren i oktober 2009 indgik en aftale med et udlejningsfirma om udlejning af ejendommen, at ejendommen ved lejekontrakt, underskrevet i november 2010, blev udlejet til tredjemand, og at ejendommen ved efterfølgende lejekontrakter er udlejet kontinuerligt til tredjemand til den 14. juni 2019.

Der er endvidere lagt vægt på det oplyste om omfanget og karakteren af klagerens ophold i Danmark og de fremlagte fakturaer fra hotel [x1].

Ejendommen [adresse4], [by2]

På grundlag af sagens oplysninger er det Landsskatterettens opfattelse, at ejendommen beliggende [adresse4], [by2], der er vurderet som et sommerhus, ikke i indkomstårene 2007, 2008 og 2009 konstituerer en bopæl for klageren i kildeskattelovens forstand.

Der er lagt vægt på, at [Skatteankenævnet] den 19. december 2011 – bl.a. på grundlag af Bygningsundersøgelse af 26. oktober 2011 foretaget af [virksomhed5] AS – traf afgørelse om, at sommerhuset siden år 2006 har været ubeboeligt i ejendomsværdiskattelovens forstand som følge af omfattende angreb af skimmelsvamp og nedstyrtningsfare, og at klageren som følge heraf ikke skulle betale ejendomsværdiskat af sommerhuset i indkomstårene 2006, 2007 og 2008. Det fremgår af Bygningsundersøgelsen, der er foretaget i 2011, at de konstaterede angreb af både skimmelsvampe og trænedbrydende svampe efter et erfaringsmæssigt skøn har været under udvikling i ejendommen i en periode på mellem 5-10 år.

Ejendommen [adresse6], [by3]

På grundlag af sagens oplysninger er det Landsskatterettens opfattelse, at det ikke af SKAT er tilstrækkeligt godtgjort, hverken at klageren har haft boligmulighed i erhvervsejendommen [adresse7], 3. sal (4. sal ifølge SKAT), der ejes af [virksomhed3] ApS, eller at klageren har haft uafbrudt ophold i Danmark af en varighed på mere end 3 måneder, eller samlede ophold på i alt mere end 180 dage, inden for ethvert tidsrum af 12 måneder, eller at klagerens ophold i Danmark har haft karakter af løbende, regelmæssig varetagelse af et indtægtsgivende erhverv, og at ejendommen derfor ikke i indkomstårene 2007, 2008 og 2009 konstituerer en bopæl for klageren i kildeskattelovens forstand.

Der er lagt vægt på oplysningerne om elforbruget og erklæringen fra elinstallatøren, hvoraf det fremgår, at udsugnings-/ventilationsanlægget (fejlagtigt) har været tilsluttet elmåleren fra erhvervslejemålet på 4. sal, [adresse7], i hvert fald siden 2007, og at elforbruget i erhvervslejemålet siden da i al væsentlighed kan henføres til ventilationsanlægget.

Der er endvidere lagt vægt på oplysningerne om omfanget og karakteren af klagerens ophold i Danmark samt SKATs oplysninger i forbindelse med besigtigelsen af ejendommen den 31. marts 2010.

Landsskatteretten finder herefter, at klageren ikke i indkomstårene 2007, 2008 og 2009 har haft bopæl i Danmark, og at han derfor ikke i indkomstårene 2007, 2008 og 2009 har været fuldt skattepligtig til Danmark i henhold til bopælsbestemmelsen i kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, jf. § 7, stk. 1.

På grundlag af sagens oplysninger, herunder oplysningerne om omfanget og karakteren af klagerens ophold i Danmark, er der i øvrigt ikke efter rettens opfattelse grundlag for at statuere fuld skattepligt for indkomstårene 2007, 2008 og 2009 i henhold til opholdsbestemmelsen i kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2.

Klageren har derfor i indkomstårene 2007, 2008 og 2009 alene været begrænset skattepligtig til Danmark i henhold til kildeskattelovens § 2.

SKATs afgørelse ændres i overensstemmelse hermed.