Kendelse af 18-12-2014 - indlagt i TaxCons database den 27-03-2015

Ikke-beskattet løn m.m.

Faktiske oplysninger

Klageren arbejdede i den for sagen omhandlede periode som byggesagsbehandler og konstruktør – og senere tegnestuechef i byggefirmaet [virksomhed1]. Udnævnelsen til tegnestuechef skete ifølge ansættelseskontrakt med virkning fra den 1. august 2006, hvor lønnen er aftalt til 29.000 kr. Lønnen er ændret til 32.029 kr. med virkning fra 1. januar 2008 ifølge ny ansættelseskontrakt. Begge kontrakter er påført ”erstatter tidligere indgået aftale af 18. februar 2002”. Klageren er opsagt pr. 31. marts 2009.

[virksomhed1] blev taget under konkursbehandling ved dekret afsagt den 18. august 2009. Selskabets kurator foretog i tilknytning til konkursen en ”spejling” (elektronisk kopiering) af de tilstedeværende computere på virksomhedens forretningsadresse, og det er blandt andet disse oplysninger, der danner grundlag for sagen.

Datakopieringen gav indsigt i interne dokumenter om afregning af sagshonorar, restferie og årsbonus m.v., en omfattende e-mail korrespondance samt oversigter over brugere af biler og benzinkort.

SKAT fik på begæring udleveret de i sagen foreliggende oplysninger og virksomhedens lønregnskab henholdsvis den 17. december 2009 og 5. februar 2010, og skattemyndighederne har siden foretaget en omfattende gennemgang og revision af det eksisterende materiale.

Den revisionsmæssige gennemgang har ”afsløret”, at klageren i 2007 havde en uofficiel løn på 34.600 kr. om måneden (eksklusiv overarbejde m.v.). Det fremgår dels af et internt bilag til lønsedlen for april 2007, dels af en mail fra klageren til den daværende regnskabschef [person1] omkring beregningen af årsbonus for 2007.

I mailen, der er sendt den 21. december 2007 skriver klageren:

Hermed bonus til min bog. 12 mdr. a 34.600 kr. hvoraf 2 % af dette går som bonus. 8.304,00 kr. i bogen.

Sammenhængen mellem den uofficielle og officielle løn er særdeles kompliceret, men illustreres i det nævnte bilag til lønsedlen for april 2007.

Bemærkninger til lønafregning:

Modregningen ”manglende [virksomhed1] benzin iht. bilag (1300)” dækker efter SKATs opfattelse over, at klageren modtog et tilskud til benzin på 1.300 kr. om måneden. Hvis de faktisk afholdte udgifter var lavere, blev differencebeløbet modregnet. SKAT’s opfattelse understøttes af en mail af 28. december 2006 fra [person2] til klageren, hvor hun skriver:

Hej [person3]

Godt nytår...

Jeg har kun fået benzinregninger for kr. 987,37... Kommer du med bilag for de sidste penge op til kr. 1300.00?

Klageren svarer i mail af 1. januar 2007:

Der er ikke flere, de må modregnes næste gang.

Bilydelsen dækker efter SKATs opfattelse over, at klageren havde en bil stillet til rådighed – sandsynligvis en Audi Q 7 3,0 TDI Van, der blev leveret den 26. marts 2007. Bilydelsen er medarbejderens betaling til arbejdsgiveren for benyttelsen af den fri bil.

”Til bogen” dækker over, at der i selskabet var en udbredt kutyme for at opspare bruttoløn i en fysisk bog kaldet ”bogen”, der gav personalet mulighed for at foretage indkøb med ikke-beskattede midler. Selskabets udgifter til løn blev på denne måde konverteret til materialeudgifter m.v. Det fremgår af den foreliggende mailkorrespondance, at klageren har foretaget private køb gennem firmaet, som er ført i ”bogen”.

SKAT har i forhold til netop ”bogen” konstateret, at klageren endvidere har unddraget sig beskatning af ferietillæg for 2006, 2007 og 2008; restferie i 2006 og 2007; honorar vedrørende sag nr. 354 ([adresse1], [by1]) og årsbonus for 2006 og 2007.

Overførslerne til ”bogen” understøttes af de i sagen foreliggende dokumenter, herunder mailkorrespondance mellem direktionssekretær [person4] til klageren, og kan sammenfattes således:

Note 1: Beløbet er beregnet af SKAT: 34.600/173,2*71,4 timer

Ferietillæg, den omregnede restferie, sagshonoraret eller årsbonus for 2006 og 2007 er ikke medregnet på de foreliggende lønsedler.

Klageren har fremlagt uddrag af personale håndbog, udarbejdet oktober 2008, hvoraf det fremgår, at materialekøb kan foregå gennem firmaet, og at bilag og faktura vil blive gemt i ”bogen” under den pågældende medarbejder.

Der er endvidere fremlagt aftaleseddel for afspadsering, samt for kontant betaling af værkstedsregninger, faktura nr. 7320/7372.

Forslag til afgørelse er sendt den 15. april 2010.

Ved Retten i [by2] er klageren ved dom 21. marts 2014 kendt skyldig i skattesvig efter skattekontrollovens § 13, stk. 1. Retten fandt det bevist, at ”bogen” er anvendt, som ovenfor beskrevet, og at klageren har anvendt saldoen på ”bogen” til at betale for de private indkøb, som han foretog gennem virksomheden. De bilag vedrørende afspadsering og betaling for køb, som klageren har fremlagt i sagen, er fremlagt efter, at der indledt efterforskning mod klageren og efter beslaglæggelse af [virksomhed1] A/S’ materiale. Han forklaring om, at ”bogen” er anvendt i forbindelse med afspadsering, og at han har betalt kontant for private indkøb gennem selskabet er herefter af Retten i [by2] tilsidesat som utroværdig.

SKATs afgørelse

Den skattepligtige indkomst er forhøjet i 2006 – 2008 med henholdsvis 25.708 kr., 86.009 kr. og 3.550 kr.

SKAT finder det ubetænkeligt at lægge til grund, at klagerens faktiske årsløn fra [virksomhed1] i 2007 udgjorde 415.200 kr., svarende til 12 gange 34.600 kr. (eksklusiv overarbejde, optjent ferietillæg, omregnet restferie og årsbonus).

Der er ved afgørelsen henset til bilaget til lønsedlen for april 2007, hvoraf fremgår, at klagerens faktiske månedsløn udgjorde 34.600 kr. og klagerens egen mail af 21. december 2007 til daværende regnskabschef [person1], hvori klageren tilkendegiver, at hans årsbonus for 2007 skal beregnes på baggrund af en årsløn på ”12 mdr. a 34.600 kr.”.

SKAT lægger endvidere til grund, at klageren ved overførsler til ”bogen” i den for sagen omhandlede periode har unddraget sig beskatning af optjent ferietillæg, omregnet restferie, sagshonorar samt årsbonus.

Klagerens forklaring om, at nedskrevet løn, ferietillæg, restferie og årsbonus er afspadseret må tilsidesættes. Påstanden er udokumenteret og finder heller ikke støtte i sagens foreliggende oplysninger, og således heller ikke i de officielle og uofficielle timesedler.

Det bemærkes herved, at de omtalte lønarter overføres til ”bogen” i lønkroner (ikke timer), hvilket i sig selv taler imod den fremførte påstand.

Klagerens forklaring i relation til bilaget vedrørende sag nr. 354 kan heller ikke tillægges vægt. Dokumentet er oprettet med forfatterinitialerne [person5] og er gemt under filnavnet ”Aftaleseddel på sortfinger projekt 1” den 8. februar 2006 kl. 16.49.

SKAT gør gældende, at ”bogen” i almindelighed blev anvendt til at konvertere lønkroner til naturalieydelser m.v., og at klageren er vederlagt i naturalier eller anden form for ubeskattet løn.

Den foreliggende korrespondance understøtter denne opfattelse.

Den ubeskattede løn anses for skattepligtig som personlig indkomst, jf. statsskattelovens § 4, jf. personskattelovens § 3, stk. 1.

Klageren anses endvidere som bidragspligtig af den modtagne lønindkomst, jf. arbejdsmarkedsbidragslovens § 7, stk. 1, litra a, jf. § 8, stk. 1, litra a.

Som hovedregel skal SKAT sende forslag om ændring af en skatteansættelse senest den 1. juli i det andet år efter indkomstårets udløb. Det fremgår af § 1, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1095 af 15. november 2005.

Det fremgår af § 3 i bekendtgørelsen, at den korte frist dog ikke gælder, hvis en af betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27 er opfyldt.

Efter SKATs opfattelse er betingelsen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, opfyldt. Det skyldes, at klageren efter SKATs opfattelse enten forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at hans skatteansættelser for indkomstårene 2006, 2007 og 2008 er foretaget af SKAT på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Det er derfor fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 2. pkt., der gælder for at ændre dine skatteansættelser for indkomstårene 2006, 2007 og 2008.

Klagerens opfattelse

Forhøjelsen af den skattepligtige indkomst skal nedsættes til 0 kr. i 2006 – 2008.

Det gøres primært gældende, at der ikke grundlag for de foretagne forhøjelser.

Subsidiært, at ændringen af indkomsten for 2006 - 2008 er ugyldig.

Til støtte for den primære påstand gøres det gældende, at den selvangivne løn er korrekt. De opsparede timer i ”bogen” er alene anvendt til afspadsering. Der er endvidere ikke konkrete forhold i det materiale som SKAT har fremlagt, der støtter, at klageren har anvendt ”bogen” til at købe varer for ubeskattede midler.

Til støtte for den subsidiære påstand gøres det for det første gældende, at de gennemførte forhøjelser er ugyldige, idet SKAT ikke har overholdt fristreglen i § 1, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1095 af 15. november 2005 om en kort ligningsfrist for personer med enkle økonomiske forhold, idet der ikke er grundlag for genoptagelse efter § 3, idet klageren ikke har handlet forsætlig eller groft uagtsomt, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

Til støtte for den subsidiære påstand gøres det for det andet gældende, at de gennemførte forhøjelser er ugyldige, idet det er et ufravigeligt krav for anvendelsen af reglerne omkring ordinær genoptagelse i henholdsvis § 3 i bekendtgørelse nr. 1095 af 15. november 2005 samt skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, at SKAT fremkommer med en behørig begrundelse for, hvorfor de mener, at klageren har handlet forsætlig eller groft uagtsomt ved indgivelsen af selvangivelsen, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5. SKAT henviser alene til, at betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 er opfyldte. SKATs afgørelse opfylder dermed ikke begrundelseskravet i forvaltningslovens § 22.

Til støtte for den subsidiære påstand gøres det for det tredje gældende, at SKAT ikke har overholdt reaktionsfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt., idet SKAT er kommet til kundskab om det forhold, som kunne begrunde en fravigelse af fristen i skatteforvaltningslovens § 26, tidligere end seks måneder før den 15. april 2010. Dette følger af den fremlagte mail af 8. januar 2012 fra direktør i [virksomhed1], [person6].

I mailen skriver [person6] blandt andet:

I efteråret 2008 var de nævnte 2 skattefolk samt et par andre på en meget grundig gennemgang af hele ”[virksomhed1]’s” bogføring, regnskabsmateriale, bilag, personalehåndbog, kontrakter og lignende. Simpelt hen alt, hvilket strakte sig over 4 – 6 uger, hvoraf flere skattefolk fysisk befandt sig på firmaets adresse i over 14 dage!

Ovennævnte besøg var faktisk udsprunget af en række skattemæssige forespørgsler i foråret 2008, hvor det især var mine personlige skattemæssige forhold, som SKAT fandt interesse i.

Denne granskning udmøntede sig i en række personlige ”angreb” fra SKAT’s side, hvilket efter min bedste overbevisning gjorde, at jeg nu pludselig var udtaget til en ”tilfældig” og grundig kontrol af hele [virksomhed1]-koncernen i efteråret 2008, som tidligere nævnt i nærværende skrivelse.

Den senere grundige granskning af det nævnte materiale berørte også meget grundigt ”bogsystemet”, som de oplyste, at de var blevet orienteret om anonymt, - hvilket fremkaldte den af mig tidligere fremsendte redegørelse, netop omkring ”bogsystemet”. Denne redegørelse fik SKAT altså udleveret allerede i efteråret 2008.

Såfremt SKAT ved fremsendelse af forslag til afgørelse dateret den 15. april 2010, skulle have iagttaget reaktionsfristen rettidigt, skulle SKAT tidligst være kommet i besiddelse af de fornødne oplysninger den 16. oktober 2009.

Det gøres gældende, at SKAT senest i forbindelse med sin granskning af [virksomhed1] koncernen i efteråret 2008 havde kendskab til de forhold, hvorpå SKAT har baseret sit forslag til afgørelse dateret den 15. april 2010.

SKAT har således heller ikke redegjort for, hvilke oplysninger, der konkret adskiller sig fra de oplysninger, som SKAT havde til rådighed i efteråret 2008. Afgørende er ikke, hvorvidt SKAT har fået supplerende oplysninger udleveret senere, men afgørende er derimod, hvornår SKAT har haft tilstrækkelig oplysninger om klagerens samlede indkomstforhold til at udarbejde et forslag til afgørelse.

Det skal endvidere anføres, at det ikke gør nogen forskel om dokumenterne, som måtte støtte SKATs afgørelse, de facto var kommet SKAT i hænde. Når SKAT foretager en granskning af en virksomhed med en varighed på 4 – 6 uger, og at flere medarbejdere var til stede i virksomheden i over 14 dage – må det sidestilles med, at SKAT har haft samtlige oplysninger i virksomheden til rådighed.

Det forhold, at SKAT ikke har overholdt reaktionsfristen medfører, at ansættelsen ikke kan gennemføres, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2.

Til støtte for den subsidiære påstand gøres det for det fjerde gældende, at de foretagne forhøjelser er ugyldige, idet SKAT ikke i tilstrækkelig grad har begrundet, hvorfor SKAT mener, at reaktionsfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt. er overholdt. SKATs begrundelse indeholder således ikke en konkret stillingtagen til hvilke konkrete oplysninger, som SKAT fik udleveret fra advokatfirmaet [virksomhed2], hvorfor afgørelsen skal bortfalde som følge af ugyldighed.

Landsskatterettens afgørelse

Pligten til at selvangive sin indkomst følger af skattekontrollovens § 1, stk. 1, mens skattepligten følger af statsskattelovens § 4.

SKATs mulighed for at genoptage skatteansættelsen indenfor den ordinære frist fremgår af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1:

”§ 26. Told- og skatteforvaltningen kan ikke afsende varsel som nævnt i § 20, stk. 1, om foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Ansættelsen skal foretages senest den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Denne frist gælder ikke for den skatteberegning, der er en følge af ansættelsen. Har det betydning for den skattepligtiges mulighed for at varetage sine interesser, at fristen for at foretage ansættelsen forlænges, skal en anmodning om en rimelig fristforlængelse imødekommes. Skatteministeren kan for grupper af skattepligtige fastsætte kortere frister end angivet i 1. og 2. pkt.”

Skatteministeren har udnyttet sin kompetence, jf. § 26, stk. 1, 5. pkt. ved udstedelse af bekendtgørelse nr. 1095 af 15. november 2005 (dagældende) om en kort frist for skatteansættelse af personer med enkle økonomiske forhold. For personer omfattet af bekendtgørelsen kan SKAT ikke udsende varsel om en ansættelsesændring senere end den 30. juni i det andet år efter indkomstårets udløb.

§ 3 i bekendtgørelsen har følgende ordlyd:

”Fristerne i § 1 gælder ikke, når betingelserne for ekstraordinær ansættelse efter skatteforvaltningslovens § 27 er opfyldt.”

Ordningen med en kort ligningsfrist stammer tilbage fra den tidligere skattestyrelseslovs § 3, stk. 1, senest bekendtgørelse nr. 868 af 12. august 2004. Efter lovens § 3, stk. 2, kunne Skatteministeren fastsætte regler, hvorefter den kommunale skattemyndighed efter ligningsfristens udløb kunne foretage skatteansættelser, hvor disse med urette ikke var foretaget tidligere, eller ændre skatteansættelser. Skatteministeren udnyttede den bemyndigelse ved bekendtgørelse nr. 270 af 11. april 2003. Efter bekendtgørelsens § 5 kunne den kommunale skattemyndighed foretage eller ændre skatteansættelsen udenfor ligningsfristen, men indenfor den ordinære ansættelsesfrist,

”i det omfang, betingelserne for en ekstraordinær skatteansættelse er opfyldt, jf. skatteforvaltningslovens § 35, stk. 1, i skattestyrelsesloven.”

Det fremgår af forarbejderne til skatteforvaltningsloven, LSF 110 2004/2 (Forslag til skatteforvaltningsloven), punkt 4.11.1, at det er tanken at videreføre ordningen med en kort ligningsfrist for skattepligtige med enkle økonomiske forhold. Dette er sket ved bekendtgørelse nr. 1095 af 15. november 2005 med hjemmel i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, sidste punktum.

Det følger således af historikken bag § 3 i bekendtgørelse nr. 1095 af 15. november 2005, at SKAT kan genoptage skatteansættelsen indenfor den ordinære ansættelsesfrist for personer med enkle økonomiske forhold, når en af betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, er opfyldt, uden tillige at skulle iagttage reaktionsfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, uanset at der i § 3 alene henvises til skatteforvaltningslovens § 27.

Idet klageren er dømt for skattesvig for 2007 og 2008 er betingelserne for ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, opfyldt for disse år.

På baggrund af det foreliggende materiale for 2006, herunder bilag vedrørende årsbonus, mailkorrespondance af 25. oktober 2006 og lønsedler er det endvidere godtgjort, at klageren ikke har medregnet modtaget årsbonus i den selvangivne løn, samt at klageren har været klar over, at beløbet ved at blive overført til ”bogen” ikke blev beskattet, men omregnet til kroner og øre og modregnet i hans private indkøb, hvorfor klageren også for 2006 anses for at have handlet mindst groft uagtsomt ved indgivelse af selvangivelsen, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

Da SKAT har udsendt forslag til afgørelse den 15. april 2010 for indkomstårene 2006 – 2008 er varsel sket indenfor den ordinære ansættelsesfrist for 2007 – 2008, hvorfor anbringenderne vedrørende reaktionsfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, ikke har relevans for disse indkomstår.

For 2006 findes kundskabstidspunktet tidligst at kunne beregnes fra 5. februar 2010, hvor SKAT på begæring fik udleveret virksomhedens lønregnskab fra kurator i boet, hvorefter reaktionsfristen på seks måneder fra kundskabstidspunktet til varsel af en ændring i ansættelsen af den skattepligtige indkomst, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt., er iagttaget.

Afgørelsen anses endvidere at opfylde de krav til begrundelse af en forvaltningsafgørelse, som følger af forvaltningsloven, jf. skatteforvaltningslovens § 20, stk. 1, idet SKAT har henvist til de anvendte retsregler samt de faktiske forhold, som er tillagt betydning ved afgørelsen. Det bemærkes, at vurderingen af uagtsomhed ikke beror på et administrativt skøn, jf. Højesterets dom af 20. august 2008, Ugeskrift for Retsvæsen, årgang 2008, s. 2538. Der er således ikke tale om en mangel, når SKAT i afgørelsen alene henviser til klagerens undladelse af at selvangive hele sin lønindkomst som begrundelse for ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

Landsskatteretten stadfæster herefter SKATs afgørelse for alle årene vedrørende dette punkt.

Skattefri befordringsgodtgørelse

Faktiske oplysninger

Klageren har i 2006 – 2008 fået udbetalt henholdsvis 29.011 kr., 38.551 kr. og 16.804 kr. i skattefri befordringsgodtgørelse.

Ifølge underskrevet aftale af 5. januar 2006 mellem klageren og selskabets direktør [person6] er klageren tilbudt en gulpladebil, men har afvist dette, idet han foretrækker at køre i sin egen bil, Passat reg. nr. [reg.nr.1] i forbindelse med arbejdet mod godtgørelse efter alm. gældende takster.

SKAT har fremlagt ”Aftale om køb af firmafrikørt gulpladebil, Audi Q7” af 19. november 2007 samt 3. juni 2008.

Af aftalerne fremgår, at klageren kan købe en Audi Q7 pr. 1. marts 2012 til en pris af 50.000 kr. + moms af firmaet [virksomhed3] ApS.

Det fremgår videre, at 4.858 kr. modregnes fast hver måned i bruttolønnen på 34.600 kr., samt at bilen frem til 1. marts 2012 forsat er en ”[virksomhed1]-firmabil” og skal køres og anvendes, dog kun af klageren, efter reglerne med ”ikke moms betalt bil”, samt at det er en ”ikke afgift berigtiget gulpladebil”.

Endelig fremgår det, at såfremt klageren siger op inden den 1. marts 2012 skal der betales en bod på 50.000 kr., da bilen alene er indkøbt med det formål, at klageren kan købe bilen til den nævnte værdisætning, samt at der er et brændstof forbrug inkluderet på 1.300 kr. Aftalen er ikke underskrevet.

Af mailkorrespondance mellem klageren og selskabets direktør [person6] vedrørende biler fremgår:

Den 2. juni 2006 til [person6]

”Kan vi genforhandle omkring firmabil?

Min nuværende løn hedder 27 + 2

Hvad siger du til bil ordning inkl. diesel for 27 + 1 og bilen står stille fra 17 aften til 7 morgen, dvs. kun arbejdskørsel.”

Samme dag fra [person6]

”Vi må tale om det men ikke 27 + 1 men 27 + bil”

Den 14. august 2006 til [person6]

”Siger jeg til de andre, at jeg lejer bilen af dig????”

Samme dag fra [person6]

”Ja ! Du lejer bilen for en lønnedsættelse på 3 kg. pr. mdr. (sig blot 5 kg. toyota-aftalen)”

Den 16. november 2007 til [person6]

”Emne: Q7

Både for firmaet, din og min, og min families skyld vil du så sponsere vinterdæk / hjul til min Q7?”

Samme dag fra [person6]

”Ja dæk! – men fælge er dine! Få en splittet pris hos [virksomhed4], så taler vi om det.”

Den 22. september 2008 til [person6]

”Er det muligt, at skrive en køreseddel og få en check på 2 kg. udbetalt? Jeg har rigeligt i overarbejde der går på bogen udover det.

Jeg spørger fordi skat, skal til at rende i huset.”

Samme dag fra [person6]

”Ok”

Ifølge kørebogen for perioden 24. oktober – 21. november 2008 har klageren kørt 577 km., svarende til 2.000 kr.

Mail af 20. februar 2009 til [person6]

”Ifølge aftale ordner jeg Audi i weekenden og levere den her på [adresse2] på mandag, renset, støvsuget og vasket.”

”Jeg lægger bagsæderne bagi, de hører jo til bilen.

Dvs mandag aften kører jeg i 25 hjem (låner) selvom det bliver følelsesmæssigt svært, men jeg overlever... tror jeg.

Du må gerne i weekenden se om du kan grave i jorden efter de der...”

[person6] svarer i mail af 21. februar 2009

”Der er 51 store kager til dig mandag!”

Endvidere mail af 28. december 2006 fra [person2] til klageren:

”Hej [person3]

Godt nytår...

Jeg har kun fået benzinregninger for kr. 987,37... Kommer du med bilag for de sidste penge op til kr. 1300.00?”

Klageren svarer i mail af 1. januar 2007:

”Der er ikke flere, de må modregnes næste gang.”

Der er fremlagt kørselsregnskab for 2006 - 2008.Køresedlerne indeholder dato, antal kilometer, adresse fra og til, og er underskrevet af klageren.

SKAT har sammenholdt køresedler med timesedlerne. I 2006 er der ifølge køresedlerne foretaget 46 ture, heraf er der uoverensstemmelse til timeseddel i 25 tilfælde. I 2007 er tallene 58 og 23 og i 2008 er tallene 26 og 2.

Af køreseddel for perioden 25. august 2008 – 23. september 2008 fremgår en check udbetaling på 2.360 kr. for 680 kørte kilometer.

Klageren har for Retten i [by2] oplyst, at hans kone i perioden 2006 – 2009 var delvis på barsel og havde arbejde som sosu-assistent på sygehus med skiftende arbejdstider og i perioder nattevagter. Han kan ikke huske på hvilket sygehus i regionen, men hun skulle typisk bruge deres private bil af mærket VW Passat til og fra arbejde. Ofte passede det sammen med, at han havde bilen i dagtimerne, og hun overtog den i aftentimerne.

Han har endvidere forklaret, at Audi Q7 var firmaets bil, som han havde vedligeholdelsesansvaret for, hvorfor benævnelsen ”min” er anvendt. Endvidere forklarede han, at han havde set aftalen om firmafrikørt firmabil, men at han ikke ønskede at indgå en aftale.

Det fremgår af dommen, at der i firmaet har været et benzinkort med klagerens navn på.

Klagerens ægtefælle har for retten forklaret, at klageren nogle gange havde bilen Audi Q7 med hjem, men at det var selskabets bil. Klageren kørte mest i Passaten.

Retten i [by2] fandt ikke ved straffedommen, at der var tilstrækkelig med bevis for, at klageren havde indgået aftale om en firmabilordning, således at tiltalte ikke havde været berettiget til skattefri kørselsgodtgørelse.

SKATs afgørelse

Den skattepligtige indkomst er i 2006, 2007 og 2008 forhøjet med modtaget skattefri befordringsgodtgørelse med henholdsvis 29.011 kr., 38.551 kr. og 16.804 kr.

SKAT gør gældende, at den modtagne kørselsgodtgørelse er skattepligtig, idet betingelserne i ligningslovens § 9, stk. 4, jf. § 9 B, stk. 4, for udbetaling af skattefri befordringsgodtgørelse ikke er opfyldt. Der er herved lagt vægt på, at der er sket udbetaling i strid med reglerne, og at der ikke er ført den fornødne kontrol med kørselsregnskabet.

Det gøres endvidere gældende, at klageren ikke med sin forklaring har afkræftet formodningen for, at han har fået udgifter til benzin refunderet efter regning og senere har haft en bil stillet til rådighed.

Den modtagne kørselsgodtgørelse anses for skattepligtig som personlig indkomst, jf. statsskattelovens § 4, jf. personskattelovens § 3, stk. 1.

Klageren anses endvidere som bidragspligtig af den modtagne kørselsgodtgørelse, jf.

arbejdsmarkedsbidragslovens § 7, stk. 1, litra a, jf. § 8, stk. 1, litra a.

Klagerens opfattelse

Den skattepligtige indkomst skal i 2006, 2007 og 2008 nedsættes med henholdsvis 29.011 kr., 38.551 kr. og 16.804 kr.

Til støtte for den nedlagte påstand er det gjort gældende, at klageren og [virksomhed1] har opfyldt betingelserne for udbetalingen af skattefri kørselsgodtgørelse, jf. ligningslovens § 9 og § 9 B.

Den mailkorrespondance, som SKAT har henvist til, vedrører en enkeltstående refundering af udlæg efter regning, hvor klageren har afholdt sine udgifter til virksomhedens betonfolk, der ved et uheld havde knækket [virksomhed1] A/S’s benzinkort.

Der eksisterer heller ikke andre korrespondancer eller forhold, som støtter SKAT’s synspunkt om, at [virksomhed1] skulle have afholdt klagerens benzinudgifter samt stillet firmabil til rådighed, hvilket i øvrigt heller ikke støttes af klagerens ansættelsesforhold eller tilsvarende.

Der henvises endvidere til byrettens dom, som heller ikke fandt det bevist, at [virksomhed1] havde stillet firmabil til rådighed.

SKAT har endvidere henvist til, at klageren mangler angivelse af datoer for kørsel i perioden fra den 25. oktober til den 23. november 2006. Der er for samtlige kørsler i den pågældende periode angivet antal kilometer samt formål, men klageren har ved en forglemmelse ikke fået anført de pågældende datoer.

Det forekommer imidlertid ganske vidtgående, når SKAT som følge heraf har tilsidesat al fremført dokumentation. Da klageren til fulde opfylder betingelserne for skattefri kørselsgodtgørelse for så vidt angår 122 kørsler af i alt 129 kørsler, er der ikke grundlag for at tilsidesætte kørselsregnskabet for 2006, 2007 og 2008.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Befordringsgodtgørelse, som udbetales til dækning af udgifter ved benyttelse af egen bil til erhvervsmæssig befordring dækker ikke alene udgifter til benzin, vedligehold og reparationer m.m., men tillige værditab på bilen, jf. bekendtgørelse nr. 1428 af 18. november 2008 (Skatterådets satser for 2009 vedrørende skattefri godtgørelse for erhvervsmæssig befordring).

Det er således en forudsætning for at kunne modtage skattefri befordringsgodtgørelse efter ligningslovens § 9 B, stk. 3, at den skattepligtige har finansieret købet af bilen samt afholdt de løbende udgifter.

Det er endvidere en forudsætning for udbetaling af skattefri befordringsgodtgørelse, at arbejdsgiveren fører kontrol med antallet af kørte kilometer i lønmodtagerens egen bil, jf. § 4 i bekendtgørelse nr. 1271 af 21. november 2006 (Skatterådets satser for befordring mellem hjem og arbejde for 2007).

Det fremgår ikke af de fremlagte kørselssedler, at arbejdsgiveren [virksomhed1] A/S har foretaget en kontrol af køresedlernes udvisende, som særlig for 2006 og 2007 ikke er i overensstemmelse med de udfyldte timesedler.

Betingelserne for udbetaling af skattefri godtgørelse efter ligningslovens § 9 B er dermed ikke til stede, hvorfor godtgørelsen skal medregnes i den skattepligtige indkomst som personlig indkomst i medfør af den dagældende ligningslovs § 9, stk. 5, nu § 9, stk. 4, og personskattelovens § 3, stk. 1.

SKAT har udsendt varsel den 15. april 2010. For 2008 er varsel sket indenfor fristen, jf. § 1, stk. 1, 1. pkt., i dagældende bekendtgørelse nr. 1095 af 15. november 2005 om en kort ligningsfrist for personer med enkle økonomiske for hold. Ændringen er ligeledes foretaget rettidig den 10. juni 2010, jf. bekendtgørelsens § 1, stk. 2, 1. pkt.

Når en ændring af en skatteansættelse er begrundet i et forhold, og et helt tilsvarende forhold, som i nærværende sag, begrunder genoptagelse af en skatteansættelse for et tidligere indkomstår gælder den korte ligningsfrist ikke, jf. § 1, stk. 1, nr. 4 i dagældende bekendtgørelse nr. 1095 af 15. november 2005. Fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 1. pkt., gælder i så fald for ændringen af skatteansættelsen for det tidligere indkomstår.

Fristen for at udsende varsel for ændring i den skattepligtige indkomst for 2006 og 2007 udløber henholdsvis den 1. maj 2010 og den 1. maj 2011. Da SKAT har udsendt varsel den 15. april 2010 er varsel således rettidig, ligesom ansættelsen er foretaget rettidig, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk.. 1, 2. pkt.

Landsskatteretten stadfæster således SKATs afgørelse vedrørende dette punkt.