Kendelse af 13-11-2014 - indlagt i TaxCons database den 06-02-2015

Faktiske oplysninger

Klageren er ansat i byggefirmaet [virksomhed1] A/S den 12. juni 2006 som teknisk designer og byggesagsbehandler.

[virksomhed1] A/S er taget under konkursbehandling ved dekret afsagt den 18. august 2009. Selskabets kurator foretog i tilknytning til konkursen en ”spejling” af de tilstedeværende computere på virksomhedens forretningsadresse. [person1], SKAT, har ved Retten i [by1] forklaret, at det var via kurator i boet, at SKAT blev gjort opmærksom på, at der kunne være medarbejdere, der havde modtaget sort løn.

SKAT har på begæring fået udleveret de i sagen foreliggende oplysninger, herunder mailkorrespondance samt virksomhedens lønregnskab henholdsvis den 17. december 2009 og den 5. februar 2010 fra selskabets kurator, og SKAT har herefter foretaget en gennemgang og revision af det eksisterende materiale.

Den revisionsmæssige gennemgang har vist, at klagerens bruttoløn i flere perioder systematisk er nedskrevet, og at lønkronerne er overført til det, man i [virksomhed1] A/S kaldte ”bogen”, der gav personalet mulighed for at foretage indkøb med ikke-beskattede midler. Selskabets udgifter til løn er på denne måde konverteret til materialeudgifter m.v.

Gennemgangen har endvidere vist, at klageren ved overførsler til ”bogen” har unddraget sig beskatning af ferietillæg, årsbonus samt afregnet bonus for 1. og 2. kvartal 2008, som ikke er medregnet på de foreliggende lønsedler.

* På bilaget for bonus for året 2006 er anført et ”B”.

Der foreligger en omfattende korrespondance mellem klageren, direktionssekretær [person2] og direktør [person3] vedrørende klagerens køb over ”bogen”.

I en mail af 25. oktober 2006 skriver klageren eksempelvis til bogholder [person4]:

Vedr. løn. Hej [person4], vedr. mine overarbejdstimer, de skal ikke udbetales da jeg har fået lavet bil et par gange over bogen, så jeg går nok i minus så mine overarbejdstimer skal trækkes fra indtil disse er betalt.

I mail af 23. oktober 2007 til direktør [person3] og [person5] skriver klageren blandt andet:

- Og til bossen, tak fordi jeg måtte købe de mange ting over bogen til mit bolig, det sætter jeg meget stor pris på.

Direktionssekretær [person2] skriver i mail af 25. februar 2008 til klageren:

Pr. 14. januar 2008 blev vi enige om, at du skyldte 44.163 herefter har du lagt 4.200 kr. (løn januar) + 592 kr. (ej købt mad). Det vil sige at du skylder 39.371 kr. og der er så ikke medregnet 6.067,50 kr. (løn februar), da de ikke er godkendt hos [virksomhed1]. [...].

Forslag til afgørelse er sendt den 16. juli 2010.

Klageren er den 7. november 2013 dømt for skattesvig efter skattekontrollovens § 16 ved Retten i [by1] for manglende selvangivelse af løn svarende til 15.019 kr. (8.880 kr. + 1.204 kr. + 4.935 kr.) i 2007 og 39.905 kr.(30.892 kr.+ 2.586 kr. + 6.427 kr.) i 2008

Retten fandt klagerens forklaring om, at ”bogen” fungerede som en slags pant, som blev frigivet til afspadsering, når han havde betalt kontant for de foretagne private indkøb, for utroværdig med henvisning til de foreliggende mails, samt de tidligere medarbejderes forklaring om systemet med ”bogen”.

SKATs afgørelse

Den skattepligtige indkomst er forhøjet i 2006 – 2008 med henholdsvis 2.010 kr., 15.019 kr. og 39.905 kr.

Det er SKATs opfattelse, at klageren i 2006, 2007 og 2008 har modtaget løn fra [virksomhed1] ud over, hvad der fremgår af hans lønsedler, og at klageren ved overførsler til ”bogen” har unddraget sig beskatning af ovenstående beløb.

SKAT gør gældende, at ”bogen” i almindelighed blev anvendt til at konvertere lønkroner til naturalier m.v., og at klageren er vederlagt i naturalier eller anden form for ubeskattet løn.

Mailkorrespondancen understøtter denne opfattelse.

Den beskattede løn anses for skattepligtig som personlig indkomst, jf. statsskattelovens § 4, jf. personskattelovens § 3, stk. 1.

Klageren anses endvidere for bidragspligtig af den modtagne lønindkomst, jf. arbejdsmarkedsbidragslovens § 7, stk. 1, litra a, jf. § 8, stk.1, litra a (lovbekendtgørelse nr. 961 af 25. september 2008).

Efter SKATs opfattelse er betingelserne for ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, til stede, idet klageren anses for enten ved forsæt eller groft uagtsomt at have bevirket, at skatteansættelser for 2006 – 2008 er foretaget på et urigtigt eller forkert grundlag, idet klageren ikke har oplyst SKAT om sin reelle løn. Det er dermed den ordinære frist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, som gælder for 2007 og 2008, jf. § 3 i bekendtgørelse nr. 1095 af 15. november 2005.

For så vidt angår 2006 gælder fristreglen i skatteforvaltningsloven § 27, stk. 2. Oplysningerne i nærværende sag kan efter SKATs opfattelse allertidligst anses for at være kommet til SKATs kundskab primo februar 2010, hvor SKAT fik virksomhedens lønregnskab udleveret fra [virksomhed2], der er kurator for selskabet [virksomhed1].

Klagerens opfattelse

Forhøjelsen af den skattepligtige indkomst skal nedsættes til 0 kr. i 2006 – 2008.

Det gøres primært gældende, at der ikke grundlag for de foretagne forhøjelser.

Subsidiært, at ændringen af indkomsten for 2006 - 2008 er ugyldig.

Til støtte for den primære påstand gøres det gældende, at den selvangivne løn er korrekt. De opsparede timer i ”bogen” er alene anvendt til afspadsering. Der er endvidere ikke konkrete forhold i de fremførte mailkorrespondancer, der støtter SKATs påstand om, at klageren har anvendt bogen til at købe varer for ubeskattede midler.

Der henvises til selskabets direktør [person3], som har forklaret, at ”bogen” fungerede som en afspadseringsordning, samtidig med at den gav medarbejderne mulighed for at købe billige byggematerialer m.v. fra virksomhedens leverandører. Systemet fungerede på den måde, at de ansatte, uanset antal overarbejdstimer, alene afleverede en timeseddel, hvoraf det fremgik, hvor mange normalarbejdstimer, de havde haft i den pågældende periode. Når de ansatte ønskede at afspadsere, påførte de timerne på deres timeseddel, hvorefter timerne i ”bogen” blev tilsvarende reduceret. Ønskede de ansatte at købe varer for de opsparede timer, blev timerne udbetalt som løn (nettobeløb), som de ansatte kunne bruge til at betale kontant for varerne.

Til støtte for den subsidiære påstand gøres det for det første gældende, at de gennemførte forhøjelser er ugyldige, idet SKAT ikke har overholdt fristreglen i § 1, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1095 af 15. november 2005 om en kort ligningsfrist for personer med enkle økonomiske forhold, idet der ikke er grundlag for genoptagelse efter § 3, idet klageren ikke har handlet forsætligt eller groft uagtsomt, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

Til støtte for den subsidiære påstand gøres det for det andet gældende, at de gennemførte forhøjelser er ugyldige, idet det er et ufravigeligt krav for anvendelsen af reglerne omkring ordinær genoptagelse i henholdsvis § 3 i bekendtgørelse nr. 1095 af 15. november 2005 samt skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, at SKAT fremkommer med en behørig begrundelse for, hvorfor de mener, at klageren har handlet forsætligt eller groft uagtsomt ved indgivelsen af selvangivelsen, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5. SKAT henviser alene til, at betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, er opfyldte. SKATs afgørelse opfylder dermed ikke begrundelseskravet i forvaltningslovens § 22.

Til støtte for den subsidiære påstand gøres det for det tredje gældende, at SKAT ikke har overholdt reaktionsfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt., idet SKAT er kommet til kundskab om det forhold, som kunne begrunde en fravigelse af fristen i skatteforvaltningslovens § 26, tidligere end seks måneder før den 16. juli 2010. Dette følger af den fremlagte mail af 8. januar 2012 fra direktør i [virksomhed1], [person3].

I mailen skriver [person3] blandt andet:

”I efteråret 2008 var de nævnte 2 skattefolk samt et par andre på en meget grundig gennemgang af hele ”[virksomhed1]’s” bogføring, regnskabsmateriale, bilag, personalehåndbog, kontrakter og lignende. Simpelt hen alt, hvilket strakte sig over 4 – 6 uger, hvoraf flere skattefolk fysisk befandt sig på firmaets adresse i over 14 dage!

Ovennævnte besøg var faktisk udsprunget af en række skattemæssige forespørgsler i foråret 2008, hvor det især var mine personlige skattemæssige forhold, som SKAT fandt interesse i.

Denne granskning udmøntede sig i en række personlige ”angreb” fra SKATs side, hvilket efter min bedste overbevisning gjorde, at jeg nu pludselig var udtaget til en ”tilfældig” og grundig kontrol af hele [virksomhed1]-koncernen i efteråret 2008, som tidligere nævnt i nærværende skrivelse.

Den senere grundige granskning af det nævnte materiale berørte også meget grundigt ”bogsystemet”, som de oplyste, at de var blevet orienteret om anonymt, - hvilket fremkaldte den af mig tidligere fremsendte redegørelse, netop omkring ”bogsystemet”. Denne redegørelse fik SKAT altså udleveret allerede i efteråret 2008.”

Såfremt SKAT ved fremsendelse af forslag til afgørelse dateret den 16. juli 2010, skulle have iagttaget reaktionsfristen rettidigt, skulle SKAT tidligst være kommet i besiddelse af de fornødne oplysninger den 16. januar 2010.

Det gøres gældende, at SKAT senest i forbindelse med sin granskning af [virksomhed1] koncernen i efteråret 2008 eller begæringerne i december 2009 og februar 2010 havde kendskab til de forhold, hvorpå SKAT har baseret sit forslag til afgørelse dateret den 16. juli 2010.

SKAT har således heller ikke redegjort for, hvilke oplysninger, der konkret adskiller sig fra de oplysninger, som SKAT havde til rådighed i efteråret 2008. Afgørende er ikke, hvorvidt SKAT har fået supplerende oplysninger udleveret senere, men afgørende er derimod, hvornår SKAT har haft tilstrækkelige oplysninger om klagerens samlede indkomstforhold til at udarbejde et forslag til afgørelse.

Det skal endvidere anføres, at det ikke gør nogen forskel om dokumenterne, som måtte støtte SKATs afgørelse, de facto var kommet SKAT i hænde. Når SKAT foretager en granskning af en virksomhed med en varighed på 4 – 6 uger, og når flere medarbejdere var til stede i virksomheden i over 14 dage, må det sidestilles med, at SKAT har haft samtlige oplysninger i virksomheden til rådighed.

Det forhold, at SKAT ikke har overholdt reaktionsfristen medfører, at ansættelsen ikke kan gennemføres, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2.

Til støtte for den subsidiære påstand gøres det for det fjerde gældende, at de foretagne forhøjelser er ugyldige, idet SKAT ikke i tilstrækkelig grad har begrundet, hvorfor SKAT mener, at reaktionsfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt., er overholdt. SKATs begrundelse indeholder således ikke en konkret stillingtagen til hvilke konkrete oplysninger, som SKAT fik udleveret fra advokatfirmaet [virksomhed2], hvorfor afgørelsen skal bortfalde som følge af ugyldighed.

Landsskatterettens afgørelse

Pligten til at selvangive sin indkomst følger af skattekontrollovens § 1, stk. 1, mens skattepligten følger af statsskattelovens § 4.

SKATs mulighed for at genoptage skatteansættelsen indenfor den ordinære frist fremgår af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1:

§ 26. Told- og skatteforvaltningen kan ikke afsende varsel som nævnt i § 20, stk. 1, om foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Ansættelsen skal foretages senest den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Denne frist gælder ikke for den skatteberegning, der er en følge af ansættelsen. Har det betydning for den skattepligtiges mulighed for at varetage sine interesser, at fristen for at foretage ansættelsen forlænges, skal en anmodning om en rimelig fristforlængelse imødekommes. Skatteministeren kan for grupper af skattepligtige fastsætte kortere frister end angivet i 1. og 2. pkt.

Skatteministeren har udnyttet sin kompetence, jf. § 26, stk. 1, 5. pkt., ved udstedelse af bekendtgørelse nr. 1095 af 15. november 2005 (dagældende) om en kort frist for skatteansættelse af personer med enkle økonomiske forhold. For personer omfattet af bekendtgørelsen kan SKAT ikke udsende varsel om en ansættelsesændring senere end den 30. juni i det andet år efter indkomstårets udløb.

§ 3 i bekendtgørelsen har følgende ordlyd:

”Fristerne i § 1 gælder ikke, når betingelserne for ekstraordinær ansættelse efter skatteforvaltningslovens § 27 er opfyldt.”

Ordningen med en kort ligningsfrist stammer tilbage fra den tidligere skattestyrelseslovs § 3, stk. 1, senest bekendtgørelse nr. 868 af 12. august 2004. Efter lovens § 3, stk. 2, kunne Skatteministeren fastsætte regler, hvorefter den kommunale skattemyndighed efter ligningsfristens udløb kunne foretage skatteansættelser, hvor disse med urette ikke var foretaget tidligere, eller ændre skatteansættelser. Skatteministeren udnyttede den bemyndigelse ved bekendtgørelse nr. 270 af 11. april 2003. Efter bekendtgørelsens § 5 kunne den kommunale skattemyndighed foretage eller ændre skatteansættelsen udenfor ligningsfristen, men indenfor den ordinære ansættelsesfrist, i det omfang, betingelserne for en ekstraordinær skatteansættelse er opfyldt, jf. skatteforvaltningslovens § 35, stk. 1, i skattestyrelsesloven.

Det fremgår af forarbejderne til skatteforvaltningsloven, LSF 110 2004/2 (Forslag til skatteforvaltningsloven), punkt 4.11.1, at det er tanken at videreføre ordningen med en kort ligningsfrist for skattepligtige med enkle økonomiske forhold. Dette er sket ved bekendtgørelse nr. 1095 af 15. november 2005 med hjemmel i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, sidste punktum.

Det følger således af historikken bag § 3 i bekendtgørelse nr. 1095 af 15. november 2005, at SKAT kan genoptage skatteansættelsen indenfor den ordinære ansættelsesfrist for personer med enkle økonomiske forhold, når en af betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, er opfyldt, uden tillige at skulle iagttage reaktionsfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, uanset at der i § 3 alene henvises til skatteforvaltningslovens § 27.

Idet klageren er dømt for skattesvig for 2007 og 2008 er betingelserne for ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, opfyldt for disse år.

På baggrund af det foreliggende materiale for 2006, herunder bilag vedrørende årsbonus, mailkorrespondance af 25. oktober 2006 og lønsedler er det endvidere godtgjort, at klageren ikke har medregnet modtaget årsbonus i den selvangivne løn, samt at klageren har været klar over, at beløbet ved at blive overført til ”bogen” ikke blev beskattet, men omregnet til kroner og øre og modregnet i hans private indkøb, hvorfor klageren også for 2006 anses for at have handlet mindst groft uagtsomt ved indgivelse af selvangivelsen, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

Da SKAT har udsendt forslag til afgørelse den 16. juli 2010 for indkomstårene 2006 – 2008, er varsel sket indenfor den ordinære ansættelsesfrist for 2007 – 2008, hvorfor anbringenderne vedrørende reaktionsfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, ikke har relevans for disse indkomstår.

For indkomståret 2006 er varsel udsendt efter udløbet af den ordinære ansættelsesfrist, hvorfor reaktionsfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt., skal være iagttaget.

Det følger af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, at en ansættelse kun kan foretages i de i stk. 1 nævnte tilfælde, hvis den varsles af told- og skatteforvaltningen senest seks måneder efter, at told- og skatteforvaltningen er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26, stk. 1.

Der er ikke grundlag for at antage, at SKAT allerede i 2008 skulle have haft tilstrækkelig grundlag til at kunne foretage en ansættelsesændring henset til [person1]s forklaring for Retten i [by1], om at det var via kurator, at SKAT blev opmærksom på, at der kunne være ansatte, der havde modtaget sort løn. Landsskatteretten finder, at kundskabstidspunktet tidligst kan regnes fra udleveringen af lønregnskabet fra kurator den 5. februar 2010. Forslag til afgørelse for så vidt angår 2006, dateret den 16. juli 2010, er herefter varslet rettidig.

Afgørelsen anses endvidere at opfylde de krav til begrundelse af en forvaltningsafgørelse, som følger af forvaltningsloven, jf. skatteforvaltningslovens § 20, stk. 1, idet SKAT har henvist til de anvendte retsregler, samt de faktiske forhold, som er tillagt betydning ved afgørelsen. Det bemærkes, at vurderingen af uagtsomhed ikke beror på et administrativt skøn, jf. Højesterets dom af 20. august 2008, Ugeskrift for Retsvæsen, årgang 2008, s. 2538. Der er således ikke tale om en mangel, når SKAT i afgørelsen alene henviser til klagerens undladelse af at selvangive hele sin lønindkomst som begrundelse for ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

Landsskatteretten stadfæster herefter SKATs afgørelse vedrørende beskatning af ikke-selvangivet løn og ferietillæg for alle årene, idet SKAT har godtgjort, at klageren har modtaget de pågældende beløb, jf. [by1] Byrets dom af 7. november 2013.