Kendelse af 07-05-2015 - indlagt i TaxCons database den 29-05-2015

Ikke-beskattet løn m.m.

Faktiske oplysninger

Klageren arbejdede i den for sagen omhandlede periode som tømrer, byggesagsbehandler og konstruktør – og senere tegnestuechef i byggefirmaet [virksomhed1] A/S. Ansættelsesforholdet var dog midlertidigt afbrudt i perioden 18. oktober 2005 til 31. december 2005.

[virksomhed1] A/S er taget under konkursbehandling ved dekret afsagt den 18. august 2009. Selskabets kurator foretog i tilknytning til konkursen en ”spejling” (elektronisk kopiering) af de tilstedeværende computere på virksomhedens forretningsadresse, og det er blandt andet disse oplysninger, der danner grundlag for sagen.

Datakopieringen gav indsigt i interne dokumenter om afregning af sagshonorar, restferie og årsbonus m.v., en omfattende e-mail korrespondance samt oversigter over brugere af biler og benzinkort.

SKAT fik på begæring udleveret de i sagen foreliggende oplysninger og virksomhedens lønregnskab henholdsvis den 17. december 2009 og 5. februar 2010, og skattemyndighederne har siden foretaget en omfattende gennemgang og revision af det eksisterende materiale.

Den revisionsmæssige gennemgang har vist, at klageren den 9. november 2005 er vederlagt med 20.691,25 kr. for at have udført arbejde vedrørende 1) åbent hus-arrangementer, 2) arbejde på sommerhus i sommerferien og 3) diverse arbejde. Af bilag fremgår, at beløbet skal indsættes i ”bogen” samt at beløbet er godkendt af [person1], som er ejer af og direktør i selskabet samt klagerens far. Pladsen med dato og underskrift er tom.

Af bilag benævnt ”Bonus for året 2006” fremgår, at klagerens bonus udgør 4.915 kr. På bilaget er anført et ”B”.

Af bilag af 8. januar 2007 og 8. januar 2008 fra [virksomhed2] A/S vedrørende ferietillæg fremgår, at klagerens ferietillæg for 2007 og 2008 udgør henholdsvis 2.388 kr. og 2.425 kr. Udfor beløbene er anført et ”B”.

Der er fremlagt oplysningsseddel for 2005 samt lønsedler for perioden 1. januar 2006 – 31. december 2008. Endvidere kopi af timeseddel for marts og april 2008, som er delvis ulæselig. Af timesedlen for marts fremgår, at ”løn” udgør 25.033 kr. svarende til den udbetalte løn ifølge lønsedlen. Af timesedlen for april fremgår, at ”løn” udgør 25.033 kr. samt ”undertid” – 1.301 kr. og at ”løn til udbetaling” er på 26.334 kr. svarende til lønsedlens udvisende.

Der er fremlagt lønsedler for perioden 1. januar 2006 – 31. december 2008.

Af e-mail af 15. august 2007 fra direktør i [virksomhed1] A/S, [person1], til bogholder [person2] fremgår, at klageren får 25.033 kr. i fast løn, samt at der er aftalt en lønregulering for overtid og åbent hus på henholdsvis 186 kr. og 226 kr. [person2] skriver herefter:

”Skal det være gældende fra 15. august? Vores lønperiode løber fra den 24. august. Det ville gøre det meget lettere, hvis det blev skubbet én uge, men det er ikke sikkert de går med til det???”

Hvorefter [person1] svarer:

”Jo! de gør og de 9 dage i bogen!”

Af mailkorrespondance mellem klageren og [person3] fra [virksomhed3] den 6. og 7. februar 2008 fremgår, at klageren over nettet har købt og betalt Pioneer-anlæg, adapter, farveskærm samt tuner til i alt 14.181 kr. til en Renault Megane. I mailen benævnes bilen af klageren som ”min bil” og varerne skal sendes til klagerens private adresse, [adresse1], [by1]. Klageren skriver til sidst:

”Hej [person3] Ordre og betaling er nu klaret. Hvis muligt, må du gerne fakturer det hele til følgende: [virksomhed1] A/S[adresse2][by2] Att: [person4]. Jeg ser frem til at modtage pakken fra dig.”

Klageren er registreret som ejer af bilen Renault Megane cc, 1,6 beat up med registreringsnummer [reg.nr.1] i 2009.

Klageren har fremlagt uddrag af personalehåndbog, udarbejdet oktober 2008, hvoraf det fremgår, at materialekøb kan foregå gennem firmaet, og at bilag og faktura vil blive gemt i ”bogen” under den pågældende medarbejder.

Forslag til afgørelse er sendt den 3. maj 2010.

Klageren har endvidere fremlagt direktør i [virksomhed1] A/S, [person1]s beskrivelse af 20. oktober 2010 af begrebet ”Bogen” og Materialekonto”. Af beskrivelsen fremgår, at man hver måned afleverede en korrekt udfyldt månedsseddel til lønsystemet, mens en eventuel månedsseddel nr. 2 blot blev lagt i ”bogen” til senere drøftelse omkring udbetaling eller afspadsering. Det var også muligt at købe materiale via selskabet ved at reservere overarbejdstimer m.m. i ”bogen”. Købte man for 10.000 kr. skulle man spare 20.000 kr. i løntilgodehavende.

SKATs afgørelse

Den skattepligtige indkomst er forhøjet i 2005-2008 med henholdsvis 20.691 kr., 4.915 kr., 2.388 kr. og 2.474 kr.

Den revisionsmæssige gennemgang har vist at klageren den 9. november 2005 er vederlagt med 20.691,25 kr. for at have udført arbejde vedrørende 1) åbent hus-arrangementer, 2) arbejde på sommerhus i sommerferien og 3) diverse arbejde.

Lønkronerne er (efter godkendelse af direktør [person1]) overført til det, man i virksomheden kaldte ”bogen”.

Sidstnævnte dækker over, at der i selskabet var en udbredt kutyme for at opspare bruttoløn i en fysisk bog kaldet ”bogen”, der gav personalet mulighed for at foretage indkøb med ikke-beskattede midler. Selskabets udgifter til løn blev på denne måde konverteret til materialeudgifter m.v.

Gennemgangen har endvidere vist, at klageren ved overførsel til ”bogen” har unddraget sig beskatning af årsbonus for 2006 samt ferietillæg for 2007 og 2008.

Overførslerne til ”bogen” understøttes af de i sagen foreliggende dokumenter og kan sammenfattes således:

SKAT finder, at klageren i 2005, 2006, 2007 og 2008 har modtaget løn fra [virksomhed1] A/S ud over, hvad der fremgår af hans lønsedler, og at han ved overførsel til ”bogen” har unddraget sig beskatning af ovenstående beløb.

Det bemærkes særskilt, at SKAT i afgørelsen lægger til grund, at klageren er blevet vederlagt i overensstemmelse med det interne dokument af 9. november 2005.

Det må have formodningen imod sig, at overførslen til ”bogen” ikke blev godkendt af [person1], som foruden at være direktør og daglig leder i [virksomhed1] A/S også er klagerens far.

Klagerens forklaring om, at ubeskattet løn, ferietillæg og årsbonus er afspadseret må tilsidesættes. Påstanden er udokumenteret og finder heller ikke støtte i sagens foreliggende oplysninger, og således heller ikke i foreliggende timesedler.

Den ubeskattede løn anses for skattepligtig som personlig indkomst, jf. statsskattelovens § 4, jf. personskattelovens § 3, stk. 1.

Klageren anses endvidere som bidragspligtig af den modtagne lønindkomst, jf. arbejdsmarkedsbidragslovens § 7, stk. 1, litra a, jf. § 8, stk. 1, litra a.

Som hovedregel skal SKAT sende forslag om ændring af en skatteansættelse senest den 1. juli i det andet år efter indkomstårets udløb. Det fremgår af § 1, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1095 af 15. november 2005.

Det fremgår af § 3 i bekendtgørelsen, at den korte frist dog ikke gælder, hvis en af betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27 er opfyldt.

Efter SKATs opfattelse er betingelsen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, opfyldt. Det skyldes, at klageren efter SKATs opfattelse enten forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at hans skatteansættelser for indkomstårene 2005, 2006, 2007 og 2008 er foretaget af SKAT på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Det er derfor den almindelig frist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 2. pkt., der gælder for at ændre skatteansættelserne for indkomstårene 2007 og 2008.

For så vidt angår skatteansættelserne for indkomstårene 2005 og 2006 gælder fristreglen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2. Det følger af denne bestemmelse, sammenholdt med § 26, at ændringen af skatteansættelserne for 2005 og 2006 skal varsles senest 6 måneder efter, at SKAT er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i lovens § 26 for ordinær ansættelse.

Oplysningerne i nærværende sag kan efter SKATs opfattelse allertidligst anses for at være kommet til SKATs kundskab primo februar 2010, hvor SKAT fik virksomhedens lønregnskab udleveret fra

Advokatfirmaet [virksomhed4], der er kurator for selskabet [virksomhed1] A/S.

Klagerens opfattelse

Forhøjelsen af den skattepligtige indkomst skal nedsættes til 0 kr. i 2005-2008.

Det gøres primært gældende, at der ikke grundlag for de foretagne forhøjelser.

Subsidiært at ændringen af indkomsten for 2005-2008 er ugyldig.

Til støtte for det primære anbringende gøres det gældende, at klageren ikke har oppebåret indtægter fra [virksomhed1] A/S, som ikke er selvangivet.

SKAT har for til støtte for sin afgørelse fremlagt timesedler for henholdsvis marts og april 2008. SKAT har imidlertid ikke i sin afgørelse af den 3. juni 2010 forholdt sig nærmere til indholdet i disse, og har således ej heller begrundet, hvorfor SKAT mener, at disse støtter det af SKAT anførte synspunkt, at der i selskabet var en udpræget kutyme for at opspare bruttoløn i en fysisk bog, der gav personalet mulighed for at foretage indkøb med ikke beskattede midler.

Det skal i den sammenhæng bemærkes, at lønnen, som fremgår af timesedlerne, er i overensstemmelse med den udbetalte løn i marts og april måned 2008, hvortil det dog skal bemærkes, at der i april måned 2008 udbetales mere end det på timesedlerne anførte for den pågældende måned.

Henset til at udbetalingen af løn er i overensstemmelse med timesedlen for marts måned samt højere for april måned, forekommer det uholdbart, når SKAT anfører, at den fremlagte dokumentation støtter det synspunkt, at der skulle være sket en nedskrivning af den udbetalte løn med henblik på opsparing på “Bogen”.

At klageren har valgt at bruge den i virksomheden eksisterende personaleordning med adgang til afspadsering fremgår af mailkorrespondance af 15. august 2007. Af den fremlagte mail fremgår, at klageren i forbindelse med en lønregulering pr. 15. august 2007 fik overført et tilgodehavende til “Bogen”.

Når de forskellige lønarter blev overført til “Bogen” i lønkroner og ikke i timer, er dette fordi, de forskellige lønarter ikke naturligt lod sig opdele i et vist antal afspadseringstimer. Det var derfor en forudsætning, at alt blev omregnet til lønkroner, således at der efterfølgende kunne afspadseres efter den gældende personaleordning i virksomheden. Dette var en ganske almindelig praksis.

Det forhold, at der blev opsparet timer til senere afspadsering, udløser ikke i sig selv beskatning efter statsskattelovens § 4. Dette under henvisning til, at løn først beskattes ved udbetaling efter kasseprincippet, der følger af kildeskattelovens § 46, stk. 2, 1. punktum. Der er ikke for nærværende sag grundlag for at afvige dette princip efter undtagelsesbestemmelsen i kildeskattelovens § 46, stk. 2, 2. punktum, hvorefter løn, der ikke er udbetalt seks måneder eller retserhvervelsen, beskattes efter udløbet af denne periode trods kasseprincippet. Dette skyldes, at det var fast kutyme i virksomheden, at de opsparede overarbejdstimer m.v. skulle afspadseres indenfor en periode af 3 måneder. Henset til denne kutyme bliver undtagelsesbestemmelsen efter kildeskattelovens § 26, stk. 2, 2. punktum således ikke relevant.

Af det materiale, som SKAT har fremlagt i sagen, er der ingen konkrete forhold, der understøtter det synspunkt, at klageren skulle være blevet betalt med ubeskattede midler. Det frem lagte materiale i form af timesedler, e-mails m.v. dokumenter alene en beskeden overførsel af timer til “Bogen”.

SKAT har derimod ikke understøttet sit synspunkt ved at fremføre dokumentation for, hvorledes de opsparede timer skulle være blevet udbetalt til klageren. SKATs argumentation er således alene baseret på formodninger, der ikke har nogen realitet, idet timerne aldrig er kommet til udbetaling, men alene er afspadseret i henhold til den anførte fremgangsmåde.

Det er endvidere ikke korrekt, når SKAT på baggrund af den fremlagte e-mail af 7. februar 2008 konstaterer, at klageren skulle have indkøbt Pioneer-anlæg betalt med timer optjent på “Bogen”.

Det skal i den henseende anføres, at når de ansatte købte ting over “Bogen”, var fremgangsmåden, at de ansatte indenfor en 3-måneders periode skulle afregne sådanne køb direkte til økonomiafdelingen, idet “Bogen” alene var af hensyn til eliminering af kredit samt sikkerhed for betaling.

Det forhold, at noget blev købt over “Bogen” medførte således ikke i sig selv, at den ansatte fik naturalier for ubeskattede midler.

Købet af Pioneer-anlægget, er imidlertid ikke indkøbt til klageren selv men derimod til [virksomhed1] A/S. Anlægget er installeret i en af virksomhedens biler, og klageren har ikke anvendt anlægget privat.

Subsidiært gøres det gældende, at de gennemførte forhøjelser er ugyldige, idet SKAT for det første ikke har overholdt fristreglen i § 1, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1095 af 15. november 2005 om en kort ligningsfrist for personer med enkle økonomiske forhold, idet der ikke er grundlag for genoptagelse efter § 3, idet klageren ikke har handlet forsætlig eller groft uagtsomt, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

For det andet gøres det gældende, at de gennemførte forhøjelser er ugyldige, idet det er et ufravigeligt krav for anvendelsen af reglerne omkring ordinær genoptagelse i henholdsvis § 3 i bekendtgørelse nr. 1095 af 15. november 2005 samt skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, at SKAT fremkommer med en behørig begrundelse for, hvorfor SKAT mener, klageren har handlet forsætligt eller groft uagtsomt ved indgivelsen af selvangivelsen, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5. SKAT henviser alene til, at betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, er opfyldte. SKATs afgørelse opfylder dermed ikke begrundelseskravet i forvaltningslovens § 22. Der henvises til de fremlagte, utrykte afgørelser fra Landsskatteretten, j.nr. 2-1-1898-0385, j.nr. 2-3-1919-1504 samt j.nr. 2-4-1841-1341.

For det tredje gøres det gældende, at SKAT ikke har overholdt reaktionsfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt., idet SKAT er kommet til kundskab om det forhold, som kunne begrunde en fravigelse af fristen i skatteforvaltningslovens § 26, tidligere end seks måneder før den 3. maj 2010. Dette følger af den fremlagte mail af 8. januar 2012 fra direktør i [virksomhed1] A/S, [person1].

I mailen skriver [person1] blandt andet:

”I efteråret 2008 var de nævnte 2 skattefolk samt et par andre på en meget grundig gennemgang af hele ”[virksomhed1]’s” bogføring, regnskabsmateriale, bilag, personalehåndbog, kontrakter og lignende. Simpelt hen alt, hvilket strakte sig over 4 – 6 uger, hvoraf flere skattefolk fysisk befandt sig på firmaets adresse i over 14 dage!

Ovennævnte besøg var faktisk udsprunget af en række skattemæssige forespørgsler i foråret 2008, hvor det især var mine personlige skattemæssige forhold, som SKAT fandt interesse i.

Denne granskning udmøntede sig i en række personlige ”angreb” fra SKAT’s side, hvilket efter min bedste overbevisning gjorde, at jeg nu pludselig var udtaget til en ”tilfældig” og grundig kontrol af hele [virksomhed1]-koncernen i efteråret 2008, som tidligere nævnt i nærværende skrivelse.

Den senere grundige granskning af det nævnte materiale berørte også meget grundigt ”bogsystemet”, som de oplyste, at de var blevet orienteret om anonymt, - hvilket fremkaldte den af mig tidligere fremsendte redegørelse, netop omkring ”bogsystemet”. Denne redegørelse fik SKAT altså udleveret allerede i efteråret 2008.”

Såfremt SKAT ved fremsendelse af forslag til afgørelse dateret den 3. maj 2010, skulle have iagttaget reaktionsfristen rettidigt, skulle SKAT tidligst være kommet i besiddelse af de fornødne oplysninger den 3. november 2009. Det er SKAT, som har bevisbyrden for, at reaktionsfristen er overholdt, jf. Landsskatterettens utrykte kendelse af 2. november 2011, j.nr. 06-03756.

Det gøres gældende, at SKAT senest i forbindelse med sin granskning af [virksomhed1] koncernen i efteråret 2008 havde kendskab til de forhold, hvorpå SKAT har baseret sit forslag til afgørelse dateret den 3. juni 2010.

SKAT har således heller ikke redegjort for, hvilke oplysninger, der konkret adskiller sig fra de oplysninger, som SKAT havde til rådighed i efteråret 2008. Afgørende er ikke, hvorvidt SKAT har fået supplerende oplysninger udleveret senere. Afgørende er derimod, hvornår SKAT har haft tilstrækkelige oplysninger om klagerens samlede indkomstforhold til at udarbejde et forslag til afgørelse.

Det skal endvidere anføres, at det ikke gør nogen forskel om dokumenterne, som måtte støtte SKATs afgørelse, de facto var kommet SKAT i hænde. Når SKAT foretager en granskning af en virksomhed med en varighed på 4 – 6 uger, og at flere medarbejdere var til stede i virksomheden i over 14 dage – må det sidestilles med, at SKAT har haft samtlige oplysninger i virksomheden til rådighed.

Det forhold, at SKAT ikke har overholdt reaktionsfristen medfører, at ansættelsen ikke kan gennemføres, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2.

For det fjerde gøres det gældende, at de foretagne forhøjelser er ugyldige, idet SKAT ikke i tilstrækkelig grad har begrundet, hvorfor SKAT mener, at reaktionsfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt., er overholdt. SKATs begrundelse indeholder således ikke en konkret stillingtagen til hvilke konkrete oplysninger, som SKAT fik udleveret fra advokatfirmaet [virksomhed4], hvorfor afgørelsen skal bortfalde som følge af ugyldighed.

Landsskatterettens afgørelse

Pligten til at selvangive sin indkomst følger af skattekontrollovens § 1, stk. 1, mens skattepligten følger af statsskattelovens § 4.

SKATs mulighed for at genoptage skatteansættelsen indenfor den ordinære frist fremgår af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1:

”§ 26. Told- og skatteforvaltningen kan ikke afsende varsel som nævnt i § 20, stk. 1, om foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Ansættelsen skal foretages senest den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Denne frist gælder ikke for den skatteberegning, der er en følge af ansættelsen. Har det betydning for den skattepligtiges mulighed for at varetage sine interesser, at fristen for at foretage ansættelsen forlænges, skal en anmodning om en rimelig fristforlængelse imødekommes. Skatteministeren kan for grupper af skattepligtige fastsætte kortere frister end angivet i 1. og 2. pkt.”

Skatteministeren har udnyttet sin kompetence efter § 26, stk. 1, 5. pkt., ved udstedelse af bekendtgørelse nr. 1095 af 15. november 2005 (dagældende) om en kort frist for skatteansættelse af personer med enkle økonomiske forhold. For personer omfattet af bekendtgørelsen kan SKAT ikke udsende varsel om en ansættelsesændring senere end den 30. juni i det andet år efter indkomstårets udløb.

§ 3 i bekendtgørelsen har følgende ordlyd:

”Fristerne i § 1 gælder ikke, når betingelserne for ekstraordinær ansættelse efter skatteforvaltningslovens § 27 er opfyldt.”

Ordningen med en kort ligningsfrist stammer tilbage fra den tidligere skattestyrelseslovs § 3, stk. 1, senest bekendtgørelse nr. 868 af 12. august 2004. Efter lovens § 3, stk. 2, kunne Skatteministeren fastsætte regler, hvorefter den kommunale skattemyndighed efter ligningsfristens udløb kunne foretage skatteansættelser, hvor disse med urette ikke var foretaget tidligere, eller ændre skatteansættelser. Skatteministeren udnyttede den bemyndigelse ved bekendtgørelse nr. 270 af 11. april 2003. Efter bekendtgørelsens § 5 kunne den kommunale skattemyndighed foretage eller ændre skatteansættelsen udenfor ligningsfristen, men indenfor den ordinære ansættelsesfrist,

”i det omfang, betingelserne for en ekstraordinær skatteansættelse er opfyldt, jf. skatteforvaltningslovens § 35, stk. 1, i skattestyrelsesloven.”

Det fremgår af forarbejderne til skatteforvaltningsloven, LSF 110 2004/2 (Forslag til skatteforvaltningsloven), punkt 4.11.1, at det er tanken at videreføre ordningen med en kort ligningsfrist for skattepligtige med enkle økonomiske forhold. Dette er sket ved bekendtgørelse nr. 1095 af 15. november 2005 med hjemmel i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, sidste punktum.

Det følger således af historikken bag § 3 i bekendtgørelse nr. 1095 af 15. november 2005, at SKAT kan genoptage skatteansættelsen indenfor den ordinære ansættelsesfrist for personer med enkle økonomiske forhold, når en af betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, er opfyldt uden tillige at skulle iagttage reaktionsfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, uanset at der i § 3 alene henvises til skatteforvaltningslovens § 27.

Det lægges til grund, at der i [virksomhed1] A/S har eksisteret et uofficielt lønregnskab kaldet ”bogen”, hvori betaling for overtidstimer, åbent hus-arrangementer mm. kunne føres, jf. mail af 15. august 2007, samt bilag af 9. november 2005. Klagerens forklaring om, at der er tale om en afspadseringsordning er ikke godtgjort. Der er særlig henset til, at bogen føres i kroner og ikke antal timer, ligesom forklaringen ikke er støttet af sagens øvrige bilag.

Det er heller ikke godtgjort, at der er indeholdt A-skat af de beløb, som ifølge sagens oplysninger, er sat ind på ”bogen” i 2005 – 2008 og som anvendes i forbindelse med køb af materialer via [virksomhed1] A/S, således som [person1] har forklaret.

Indsættelsen af løn, bonus og ferietillæg findes at være sket efter aftale med klageren, ligesom klageren findes at være bekendt med, at der herefter ikke skete beskatning af beløbene. Klageren har således forsætligt bevirket at told- og skatteforvaltningen har foretaget skatteansættelsen på et urigtigt grundlag, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

Idet betingelserne for ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, er til stede, er klageren ikke omfattet af den korte ligningsfrist.

SKAT har udsendt varsel om ændringer i ansættelsen af den skattepligtige indkomst den 3. maj 2010, hvorefter ændringen for 2007 og 2008 er sket indenfor den ordinære ansættelsesfrist, mens det er en forudsætning for ændringer i ansættelsen for 2005 og 2006, at SKAT har udsendt varsel indenfor 6 måneder efter, at de er kommet til kundskab om det forhold, som begrunder ændringen, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt.

Det fremgår af sagens oplysninger, at SKAT har fået udleveret materiale fra kurator, herunder lønregnskab henholdsvis den 17. december 2009 og 5. februar 2010. Der er ikke grundlag for at antage, at SKAT på et tidligere tidspunkt skulle have haft kendskab til den udeholdte løn.

For 2005 og 2006 findes kundskabstidspunktet tidligst at kunne beregnes fra den 5. februar 2010, hvor SKAT på begæring fik udleveret virksomhedens lønregnskab fra kurator i boet, hvorefter reaktionsfristen på seks måneder fra kundskabstidspunktet til varsel af en ændring i ansættelsen af den skattepligtige indkomst, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt., er iagttaget.

Det har formodningen imod sig, at SKAT tilbage i 2008 har haft adgang til det samme materiale som det nu foreliggende, herunder mails sendt fra [person1], [person2] og klageren, som netop viser, at der eksistere et uofficielt lønregnskab.

Afgørelsen anses endvidere at opfylde de krav til begrundelse af en forvaltningsafgørelse, som følger af forvaltningsloven, jf. skatteforvaltningslovens § 20, stk. 1, idet SKAT har henvist til de anvendte retsregler samt de faktiske forhold, som er tillagt betydning ved afgørelsen. Det bemærkes, at vurderingen af uagtsomhed ikke beror på et administrativt skøn, jf. Højesterets dom af 20. august 2008, Ugeskrift for Retsvæsen, årgang 2008, s. 2538. Der er således ikke tale om en mangel, når SKAT i afgørelsen alene henviser til klagerens undladelse af at selvangive hele sin lønindkomst som begrundelse for ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

Landsskatteretten stadfæster herefter SKATs afgørelse for alle årene vedrørende dette punkt.

Skattefri befordringsgodtgørelse

Faktiske oplysninger

Klageren har den 5. maj 2008 fået udbetalt 7.002 kr. i skattefri befordringsgodtgørelse fra [virksomhed1] A/S for kørsel i perioden 18. januar 2008 til 21. april 2008. Beløbet er udbetalt på en check og er ikke indberettet til SKAT.

Af bilagene fremgår dato, antal kilometer i alt, samt start- og slutadressen. Af bilagene fremgår, at klageren erklærer at have kørt ovenstående strækning i firmaets tjeneste i egen bil. Billagene er ikke attesteret.

Klageren var ikke i den omhandlede periode ejer af en bil.

SKATs afgørelse

Den skattepligtige indkomst er i 2008 forhøjet med modtaget skattefri befordringsgodtgørelse med 7.002 kr.

SKAT gør gældende, at den modtagne kørselsgodtgørelse er skattepligtig, idet betingelserne i ligningslovens § 9, stk. 4, jf. § 9 B, stk. 4, for udbetaling af skattefri befordringsgodtgørelse ikke er opfyldt. Der er herved lagt vægt på, at klageren ikke i den omhandlede periode var registreret ejer af en bil, at der ikke er ført den fornødne kontrol med kørselsregnskabet, og at udbetaling er i strid med reglerne.

Det er en absolut forudsætning for udbetaling af skattefri kørselsgodtgørelse, at der er tale om erhvervsmæssig kørsel i egen bil, og allerede derfor bortfalder skattefriheden i sin helhed, jf. Ligningsvejledningen, almindelig del, afsnit A.B.1.7.2.2., og kapitel 2 i bekendtgørelse nr. 1335 af 20. november 2007.

Klageren anses endvidere som bidragspligtig af den modtagne kørselsgodtgørelse, jf. arbejdsmarkedsbidragslovens § 7, stk. 1, litra a, jf. § 8, stk. 1, litra a.

Klagerens opfattelse

Den skattepligtige indkomst skal i 2008 nedsættes med 7.002 kr.

Til støtte for den nedlagte påstand er det gjort gældende, at klageren og [virksomhed1] A/S har opfyldt betingelserne for udbetalingen af skattefri kørselsgodtgørelse, jf. ligningslovens § 9B, stk. 4 samt indholdet i bekendtgørelse nr. 1335 af 20. november 2007.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Befordringsgodtgørelse, som udbetales til dækning af udgifter ved benyttelse af egen bil til erhvervsmæssig befordring dækker ikke alene udgifter til benzin, vedligehold og reparationer mm., men tillige værditab på bilen, jf. bekendtgørelse nr. 1428 af 18. november 2008 (Skatterådets satser for 2009 vedrørende skattefri godtgørelse for erhvervsmæssig befordring).

Det er således en forudsætning for at kunne modtage skattefri befordringsgodtgørelse efter ligningslovens § 9 B, stk. 3, at den skattepligtige har finansieret købet af bilen samt afholdt de løbende udgifter.

Allerede fordi klageren ikke var ejer af en bil i den pågældende periode er betingelserne for udbetaling af skattefri befordringsgodtgørelse ikke til stede.

Landsskatteretten stadfæster således SKATs afgørelse vedrørende dette punkt.