Kendelse af 29-05-2017 - indlagt i TaxCons database den 02-07-2017

Klagepunkt

SKATs afgørelse

Klagerens opfattelse

Landsskatterettens afgørelse

Arbejdsgivers betaling af private udgifter anses som yderligere løn

57.766

0

43.280

Faktiske oplysninger

Af de faktiske forhold i SKATs sagsfremstilling fremgår blandt andet:

”[person1] arbejdede i den for sagen omhandlede periode som chauffør i byggefirmaet [virksomhed1] A/S.

SKAT har i forbindelse med en revisionsmæssig undersøgelse af forholdene i [virksomhed1] koncernen konstateret, at [virksomhed1] A/S -i hvert fald siden 2004 - har betalt en række udgifter for [person1], jf. nærmere bilag A.

Det er SKATs opfattelse, at købene blev betalt over "bogen".

Sidstnævnte dækker over, at der i [virksomhed1] A/S var en udbredt kutyme for at opspare bruttoløn i en fysisk bog ("bogen"), der gav-personalet mulighed for at foretage indkøb med ikke-beskattede midler. Selskabets udgifter til løn blev på denne måde konverteret til materialeudgifter m.v.

De nærmere omstændigheder er følgende:

[virksomhed1] koncernen blev taget under konkursbehandling ved dekret afsagt den 18. august 2009. Kurator foretog i tilknytning til konkursen en "spejling" (elektronisk kopiering) af de tilstedeværende computere på virksomhedens forretningsadresse, og det er blandt andet disse oplysninger, der ligger til grund for SKATs opfattelse af "bogen".

I relation til nærværende sag er blandt virksomhedens lønbilag fundet en oversigt med stamdata for 50 medarbejdere indenfor områderne: Maler, diverse, el, murer, beton og tømrer. Af dokumentet fremgår følgende om [person1]:

Arbejdsområde: Diverse

Ansat: 01.06.04

Madarbejdemr.: 229

Timesats: 135 kr.

Bemærkninger: Tillægges 20 kr. pr. time i bogen

Bemærkningen "Tillægges 20 kr. pr. time i bogen" må efter SKATs opfattelse forstås således, at [person1]s faktiske timeløn var 155 kr., hvoraf 135 kr. blev udbetalt via lønsedlen. Denne opfattelse understøttes også af, at der på ugesedlen for uge 8-9 i 2009 er anført: "+ 1700 TIL BOG." svarende til periodens præsterede timer a 20 kr. (teksten er efterfølgende forsøgt skjult med korrekturlak).

Den ubeskattede del af lønnen blev, som teksten siger, optjent i "bogen" og er efter SKATs opfattelse medgået til at foretage de på bilag A anførte private indkøb.

SKAT har med udgangspunkt i de foreliggende ugesedler og oplysningen om timetillægget på 20 kr. i "bogen" foretaget en estimeret beregning af den optjente løn. Opgørelsen viser, at [person1] med samme aflønning i 2007, 2008 og første halvår 2009 har optjent henholdsvis 42.870

kr., 43.280 kr. og 19.830 kr. eller i alt 105.980 kr. i ubeskattet løn, jf. bilag B.1

SKAT har derudover konstateret, at der i hvert fald i et tilfælde er sket overførsel af 10 timers (fuld) løn til "bogen". [person1] arbejdede således 39,5 timer i perioden 22. december 2006 til 6. januar 2007, hvoraf 29,5 timer blev udbetalt til en timeløn på 135 kr. den 11. januar 2007, jf. lønseddel nr. 001. De resterende 10 timer blev ifølge særskilt ugeseddel overført til "bogen" med følgende anmærkning: "+ 10 i bogen".

Til regnskabsbilagene oplistet i bilag A bemærkes, at bilagene er forsynet med tydelig henvisning til [person1] (reference til cifrene [...] eller anmærkning med samme cifre...)

[...]”

Af SKATs bilag A fremgår, hvilke indkøb klageren er blevet beskattet af:

Dato

Leverandør

Reference

Anmærkninger

Bemærkninger

Beløb

08-01-2008

[virksomhed2] ApS

Ekstra arbejde if. Aftale [...]

4.000,00

29-02-2008

[virksomhed3] ApS

Sagsnr.:[...]

?

763,88

31-03-2008

[virksomhed3] ApS

Sagsnr.:[...]

Granitplade

1.053,00

22-05-2008

[virksomhed4] A/S

[person2] – [...]

Stålbjælker

10.760,00

11-06-2008

[virksomhed5]

Mrk. [...]

Belægningssten m.v.

28.997,01

11-07-2008

[virksomhed5]

Mrk. [...]

Tyndpuds

6.916,25

30-07-2008

[virksomhed6] A/S

Mrk. [...]

Maling og penselsæt m.v.

1.254,05

08-08-2008

[virksomhed6] A/S

[...], [person1]

Maling og vinkelpensel m.v.

327,36

08-08-2008

[virksomhed7]

[...] – [person1]

Forskellige materialer

2.399,45

11-08-2008

[virksomhed7]

[...] - [person1]

Multifunktionsskruer

1.207,44

12-08-2008

[virksomhed7]

[...] / [person1]

Bor

88,14

Klageren har fremlagt direktør i [virksomhed1] A/S, [virksomhed1]A beskrivelse af 20. oktober 2010 af begrebet ”Bogen” og ”Materialekonto”. Af beskrivelsen fremgår, at man hver måned afleverede en korrekt udfyldt månedsseddel til lønsystemet, mens en eventuel månedsseddel nr. 2 blot blev lagt i ”bogen” til senere drøftelse omkring udbetaling eller afspadsering. Det var også muligt, at købe materiale via selskabet ved at reservere overarbejdstimer m.m. i ”bogen”. Købte man for 10.000 kr. skulle man spare 20.000 kr. i løntilgodehavende.

Der foreligger dom afsagt af Østre Landsret af 18. september 2015. Klageren er dømt for, at have overtrådt skattekontrollovens § 16, stk. 3 nr. 1.

SKAT har den 6. juli 2016 ændret skatteansættelsen for indkomståret 2007. Ændringen er foretaget iht. skattekontrollovens § 34 b, på baggrund af dommen af 18. september 2015 fra Østre Landsret.

SKAT har til Skatteankestyrelsen anført følgende:

Bemærkninger til verserende klagesag

Til orientering kan oplyses, at SKAT påtænker at indstille til Skatteankestyrelsen, at din skatteansættelse for 2008 nedsættes fra 57.766 kr. til 43.280 kr., således at din skatteansættelse bringes i overensstemmelse med landsrettens dom.”

SKATs afgørelse

Den skattepligtige indkomst er forhøjet med 57.766 kr. Det skattepligtige beløb er opgjort iht. fakturaer, som er påført reference til cifrene [...] eller anmærkning med samme cifre.

Af SKATs afgørelse fremgår blandt andet:

”[...]

Det bemærkes særligt, at du i brev af 22. august 2011 har erkendt, at en betydelig del af udgifterne udgør dine private udgifter, og at du anerkender at have benyttet "bogen" til at foretage de private indkøb.

Det bemærkes endvidere, at bilagene er forsynet med tydelig henvisning til dig, idet bilagene har reference til cifrene [...] eller er mærket med samme cifre. Cifrene [...] refererer til de sidste fire cifre i dit daværende arbejdstelefonnummer, som var [...].

SKAT har konstateret omfattende omfaktureringer i [virksomhed1] koncernen, hvorved private udgifter blev omfaktureret til erhvervsmæssige udgifter, og hvor netop ovennævnte form for mærkning har fundet sted. Det kan i den sammenhæng ikke tillægges nogen betydning, at regningerne er stilet til selskabet.

SKAT anser det for bevist, at du i lighed med flere andre medarbejdere i selskabet har optjent løn i "bogen", og at opsparingen i form af ikke beskattede lønkroner er medgået til at foretage de på bilag A anførte private indkøb.

Din forklaring om, at materialekøbene er betalt for lånte midler efter modtagelse af fakturaer og acontoanvisninger er udokumenteret og kan ikke lægges til grund.

Det forekommer endvidere usandsynligt, at du i 2006 og første halvår 2007 skulle have foretaget betydelige forudbetalinger til [virksomhed1] A/S, og at disse betalinger skulle dække private indkøb (via "bogen"), som først blev foretaget i andet halvår 2007 og senere i 2008.

Forklaringen om forudbetalinger stemmer heller ikke overens med din egen tidligere forklaring om, at købet af døre og vinduer for ca. 51.000 kr. medio 2006 først blev faktureret i slutningen af året, hvilket bevirkede, at du havde skyld i "bogen" i ca. 2-3 måneder.

SKAT finder herefter, at selskabets betaling af de på bilag A anførte udgifter må anses for skattepligtig for dig, efter omstændighederne som yderligere løn, jf. statsskattelovens § 4, jf. ligningslovens § 16.

Statsskattelovens § 4 fastslår, at alle indtægter -hvorved forstås konstaterede økonomiske fordele - er skattepligtige, uanset om der er tale om kontanter eller naturalier, og uanset om den økonomiske fordel har form af en engangsindtægt eller er af tilbagevendende karakter.

Princippet om skattepligt af naturalieydelser er for lønmodtagere gentaget specifikt i ligningslovens § 16, der endvidere slår fast, at hovedreglen for værdiansættelse af naturalieydelser i lønmodtagerforhold er den objektive markedsværdi.

Du anses endvidere for bidragspligtig af det modtagne vederlag i naturalier, jf. arbejdsmarkedsbidragslovens § 7, stk. 1, litra a, jf. § 8, stk. 1, litra a.

...

Som hovedregel skal SKAT sende forslag om ændring af din skatteansættelse senest den 1. juli i det andet år efter indkomstårets udløb. Det fremgår af § 1, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1095 af 15. november 2005.

Det fremgår af § 3 i bekendtgørelsen, at den korte frist dog ikke gælder, hvis en af betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27 er opfyldt.

Efter SKATs opfattelse er betingelsen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, opfyldt. Det skyldes, at du efter SKATs opfattelse enten forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at din skatteansættelse for indkomståret 2008 er foretaget af SKAT på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag, idet du ikke har oplyst SKAT om, at din reelle løn fra [virksomhed1] A/Svar højere, end det fremgik af dine lønsedler (idet du blev vederlagt i naturalier).

Det er derfor fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 2. pkt., der gælder for at ændre din skatteansættelse for indkomståret 2008.”

Af SKATs sagsfremstilling fremgår endvidere blandt andet:

”[...]

[person1] har i brev af 22. august 2011 oplyst, at han gennem ca. 3 år har benyttet ”bogen” til at foretage private indkøb. Materialerne blev anvendt til renovering af hans bolig.

De private køb er på en tidligere version af bilag A, dateret 12. juli 2011, markeret med cirkel.

Han forklarede uddybende, at købet af døre og vinduer for ca. 51.000 kr. medio 2006 først blev faktureret i slutningen af året, og at han således havde skyd (i ”bogen”) i ca. 2-3 måneder.

[person1] oplyser, at han betalte efter modtagelsen af fakturaer og acontoanvisninger (udsagnet er udokumenteret).

Han afviser at have modtaget løn eller andre vederlag, som han ikke er blevet beskattet af.

[person1] giver som forklaring af mærkningen af bilagene, at mærkningen ”blot var et udtryk for varer, som jeg fik ordre på at afhente og selv køre direkte på diverse byggepladser, ofte ikke forudbestilte varer”.

SKAT finder det under hensyn til udgifternes karakter og mærkning af bilagene ubetænkeligt at lægge til grund, at de på bilag A anførte udgifter må anses for rettelig at udgøre [person1]s private udgifter.

Det bemærkes, at [person1] i brev af 22. august 2011 har erkendt, at en betydelig del af udgifterne udgør hans private udgifter. Han anerkender således i brevet, at han har benyttet "bogen" til at foretage private indkøb af døre og vinduer, spærtræ, undertag, taglægter, tagrender, badeværelsesinventar, marmor vask, granitplader, belægningssten, trappe og tyndpuds.

Disse køb beløber sig til i alt 106.924,29 kr.

Det bemærkes endvidere, at samtlige bilag er forsynet med tydelig henvisning til [person1], idet bilagene har reference til cifrene [...] eller er mærket med samme cifre. Cifrene [...] refererer til de sidste fire cifre i [person1]s arbejdstelefonnummer, som var [...].

...

Det kan i den sammenhæng ikke tillægges nogen betydning, at regningerne er stilet til selskabet.

SKAT gør gældende, at [person1] i den i sagen omhandlede periode har optjent løn i bogen" i form af en sort løn på 20 kr. i timen og anden form for lønopsparing, og at opsparingen i form af ikke beskattede lønkroner er medgået til at foretage de på bilag A anførte private indkøb.

Det er uvist, om [person1] i 2009 har fået en del af sin løn udbetalt i andre naturalier, eller timetillægget er medgået til at dække eventuel skyld i "bogen".

SKAT finder herefter, at selskabets betaling af de på bilag A anførte udgifter må anses for skattepligtig for [person1], efter omstændighederne som yderligere løn, jf. statsskattelovens § 4, jf. ligningslovens § 16.

...

Han afviser kategorisk, at han har optjent løn i ”bogen” i form af sort løn på 20 kr. i timen og anden form for lønopsparing, men hævder tværtimod, at han gennem optagelse af lån har indskudt 180.000 kr. på ”bogen”, som blev anvendt til diverse acontobetalinger for materialer.

...

[person1] oplyser, at i relation til kontantindskudene, at han i længere perioder havde stort overskud i ”bogen”, da han nogle gange betalte forud for materialer, som han fik senere.

...

[person1]s forklaring om, at han ikke har optjent løn i "bogen" må ud fra sagens objektive kendsgerninger tilsidesættes som utroværdig.

...”

Af SKATs udtalelse til Skatteankestyrelsen fremgår:

”Advokat [person3] fra [virksomhed8] har på vegne af [person1] påklaget SKATs afgørelse af 29. november 2011 og nedlagt påstand om, at der ikke er grundlag for at forhøje skatteyders indkomst med yderligere vederlag m.v., idet den selvangivne indkomst for 2008 er materielt korrekt.

Det gøres endvidere gældende, at betingelserne for suspension af ligningsfristen ikke er opfyldt, idet [person1] hverken forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget ansættelsen på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Endelig gøres gældende, at skatteansættelsen er ugyldig som følge af en formel mangel, idet der ikke er givet en nærmere kvalificeret begrundelse for suspensionen i medfør af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

SKAT indstiller til Skatteankenævnet, at afgørelsen stadfæstes.

Afgørelsen hviler på en bevismæssig vurdering af de foreliggende oplysninger. Det er SKATs opfattelse, at der er ført et tilstrækkeligt forvaltningsretligt bevis for, at [person1] har udeladt indtægter.

Det gøres endvidere gældende, at [person1] har handlet i det mindste groft uagtsomt, og at fristerne i § 1 i bekendtgørelse nr. 1095 af 15. november 2005 dermed er suspenderet. Der gøres i den forbindelse opmærksom på, at sagen er oversendt til ansvarsvurdering, men at suspensionsbestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 finder anvendelse, uanset om der rejses straffesag eller ej, eller der i øvrigt sker frifindelse.

Skatteansættelsen må således anses for tilstrækkeligt begrundet, og det kan ikke føre til afgørelsens ugyldighed, at der ikke er givet en videre begrundelse for, at betingelserne for ekstraordinær skatteansættelse er opfyldt, jf. Højesterets dom af 20. august 2008 (SKM2008.702.HR).”

I udtalelse til Skatteankestyrelsens forslag har SKAT anført:

”SKAT kan tiltræde Skatteankestyrelsens indstilling med følgende bemærkninger:

Klageren er blevet forhøjet for indkomståret 2008. SKAT sendte agterskrivelse den 29. september 2011 og der blev afsagt kendelse den 29. november 2011.

Indkomståret 2008 er ændret indenfor fristen for ordinær ansættelse i skatteforvaltningslovens § 26.

Da klageren har handlet forsætligt eller mindst groft uagtsomt og omfattet af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, er ikke omfattet af forkortet ligningsfrist for indkomståret 2008, jf. §3 i Bekg. 1095 af 15. november 2005.

Begrundelse

I kendelsen fra SKAT skrives der følgende:

” Som hovedregel skal SKAT sende forslag om ændring af din skatteansættelse senest den 1. juli i det andet år efter indkomstårets udløb. Det fremgår af § 1, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1095 af 15. november 2005.

Det fremgår af § 3 i bekendtgørelsen, at den korte frist dog ikke gælder, hvis en af betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27 er opfyldt.

Efter SKATs opfattelse er betingelsen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, opfyldt. Det skyldes, at du efter SKATs opfattelse enten forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at din skatteansættelse for indkomståret 2008 er foretaget af SKAT på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag, idet du ikke har oplyst SKAT om, at din reelle løn fra [virksomhed1] A/S var højere, end det fremgik af dine lønsedler (idet du blev vederlagt i naturalier).

Det er derfor fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 2. pkt., der gælder for at ændre din skatteansættelse for indkomståret 2008.”

Efter SKATs opfattelse skal en begrundelse indeholde en henvisning til de retsregler der ligger til grund for afgørelsen. Dette ses opfyldt med henvisningen til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5. Herudover er der indsat en henvisning sidst i brevet hvor der står ” Du kan finde de love og afgørelser vi henviser til på www.skat.dk / rådgiver/love og regler/ gældende skattelove.

Her kunne klageren eller andre have tjekket de nærmere betingelser i § 27, stk. 1, nr. 5.

Herudover skal der, om fornødent, en kort redegørelse for de oplysninger der vedrører sagens faktiske omstændigheder som er tillagt væsentligt betydning for afgørelsen. Dette ses opfyldt ved at der skrives at forholdet drejer sig om indtægter fra [virksomhed1].

Da der ikke er tale om et skøn er det ikke et krav at der redegøres for de hovedhensyn der har været bestemmende for skønsudøvelsen.

Om der foreligger et forsætligt eller groft uagtsomt forhold, beror ikke på et administrativt skøn, jf. UfR 2008.2538 Højesterets.

Det ses således ikke at være et krav i forvaltningsloven, at der fremgår en begrundelse for hvorfor klageren anses for at have handlet groft uagtsomt.”

Klagerens opfattelse

Repræsentanten har nedlagt påstand om, at klageren ikke skal beskattes af yderligere løn.

Der gøres primært gældende, at der ikke er grundlag for den foretagne forhøjelse.

Subsidiært at ændringen er ugyldig.

Til støtte for sin primære påstand gøres det gældende, at klageren ikke har oppebåret indtægter fra [virksomhed1] A/S, som ikke er selvangivet. Repræsentanten har blandt andet anført følgende:

”[...]

Med undtagelse af lønseddel nr. 6 dateret den 4. marts 2009, jf. bilag 7, fremgår det, at [person1] modtog en fast timeløn på kr. 135 pr. time.

At [person1] alene fik udbetalt kr. 115 pr. time i perioden 16. februar 2009 til 1. marts 2009, beror på en fejl. Det er således en fejl, at der på lønseddel nr. 6 dateret den 4. marts 2009, jf. bilag 7, alene er udbetalt kr. 115 pr. time, hvilket blev rettet ved en efterfølgende udbetaling på kr. 1.700, der fremgår af lønseddel nr. 7 dateret den 10. marts 2009, hvortil der henvises til bilag 7.

Udbetalingen på de kr. 1.700 svarer til 85 timer a kr. 20, der udgør differencen mellem [person1]s egentlige timesats på kr. 135 pr. time og den faktiske udbetaling på kr. 115 pr. time for perioden 16. februar 2009 til 1. marts 2009.

På side 2 i SKATs sagsfremstilling af den 29. november 2011, jf. bilag 1, er gengivet et uddrag fra et lønbilag vedrørende [person1].

...

[person1] har ikke, som det fremgår af citatet ovenfor, modtaget et tillæg på kr. 20 pr. time, der blev overført til "Bogen". Som det fremgår af lønbilaget, havde [person1] en timesats på kr. 135, hvilket han har fået udbetalt i hele sin ansættelsesperiode, når der bortses fra perioden 16. februar 2009 til 1. marts 2009, der blev senere blev korrigeret ved lønseddel nr. 7 dateret den 10. marts 2009, jf. bilag 7.

At [person1] fik udbetalt kr. 135 pr. time svarende til det, som fremgår af lønbilaget, ses af de i sagen vedlagte lønsedler, hvortil der henvises til bilag 5, 6 og 7.

Det fremgår ovenfor, at der var mulighed for at spare op til senere afspadsering ved overførsel af lønkroner til "Bogen". Denne mulighed har [person1] ikke benyttet, idet han har ønsket overarbejdstimeme udbetalt. Samtlige af [person1]s overarbejdstimer blev udbetalt som "overskud", hvilket fremgår af de i sagen vedlagte lønsedler, jf. bilag 5, 6 og 7. [person1] har således ikke i sin ansættelsesperiode overført lønkrone til "Bogen". Udbetalingen blev anført som "overskud" ud fra samme hensyn, som når der blev overført lønkroner til "Bogen" til brug for senere afspadsering.

Til brug for indkøb over "Bogen" har [person1] derimod foretaget kontante indbetalinger, forstået således, at [person1] kontant har betalt økonomiafdelingen kr. 1.000 til brug for senere køb. [person1] har således alene opsparet beskattede midler på "Bogen".

Det var en forudsætning for køb over "Bogen", at der på denne henstod et beløb til sikkerhed for [virksomhed1] A/S. Det var herefter hovedreglen, at køb over "Bogen" skulle afregnes med økonomiafdelingen indenfor en 3 måneders periode. Da [person1] ikke ønskede lønkroner overført til "Bogen", men samtidig ønskede at kunne købe over "Bogen" for at opnå den rabat, som [virksomhed1] A/S kunne få ved sine leverandører, aftalte [person1] med direktør [person4], at han kunne foretage kontante indbetalinger til "Bogen" med henblik på senere køb.

Denne aftale blev indgået, idet [person1] var i gang med en renovering af sit hjem, hvorfor han havde behov for at købe bl.a. døre og vinduer, der med fordel kunne erhverves gennemgang [virksomhed1] A/S' leverandører.

...

SKAT har til støtte for sin afgørelse af den 29. november 2011, jf. bilag 1, fremlagt en oversigt med tilhørende regnskabsbilag, hvortil der henvises til bilag A, jf. bilag 9.

Det er SKATs opfattelse, at disse fremlagte regnskabsbilag alle vedrører private køb, som [person1] har foretaget for ikke beskattede midler ved at overføre lønkroner til den såkaldte "Bog". Den opfattelse, at [person1] skulle have foretaget private indkøb for ikke beskattede midler, støtter SKAT alene på det forhold, at der på de fremlagte regnskabsbilag fremgår en reference til cifrene [...], der refererer til de sidste fire cifre i [person1]s arbejdstelefonnummer, som var [...].

I afgørelsen af den 29. november 2011, jf. bilag l, anfører SKAT endvidere, at man har konstateret omfattende omfaktureringer i [virksomhed1] koncernen, hvorved private udgifter blev omfaktureret til erhvervsmæssige udgifter, og hvor netop ovennævnte form for brug af referencenummer har fundet sted. SKAT vi] under hensyntagen til dette forhold ikke tillægge det nogen betydning, at fakturaerne blev stilet direkte til [virksomhed1] A/S.

Det skal i forhold til ovenstående fremhæves, at SKATs konstatering fremstår fuldstændig udokumenteret, og at SKAT på intet tidspunkt i forbindelse med ændringen af [person1]s skatteansættelse for indkomståret 2008 har fremlagt oplysninger, som støtter det forhold, at SKAT de facto har konstateret omfattende omfaktureringer, hvorfor SKATs påstand fremstår fuldstændig udokumenteret.

Det var en ganske almindelig og naturlig praksis i [virksomhed1] A/S, at virksomhedens medarbejdere ved materialeindkøb anførte et referencenummer, idet de bestilte materialer skulle kunne henføres til den medarbejder, som havde bestilt eller modtaget materialerne. Dette var nødvendigt, i det omfang det senere blev konstateret, at der var fejl ved materialerne, eller at der i øvrigt ikke var blevet leveret i overensstemmelse med det fakturerede. Uden dette referencenummer ville [virksomhed1] A/S ikke være i stand til at finde den medarbejder, som kunne bidrage med oplysninger til brug for sådanne tilfælde.

Af det materiale, som SKAT har fremlagt i sagen, jf. bilag 9 og 10, er der ingen konkrete forhold, der støtter det synspunkt, at [person1] skulle være blevet betalt med ikke beskattede midler eller naturalier i øvrigt.

Det af SKAT fremlagte materiale i form af faktura med referencenummer til [person1] dokumenterer alene det forhold, at [person1] har indkøbt eller godkendt indkøb foretaget i [virksomhed1] A/S.

SKAT har derimod ikke støttet sit synspunkt ved at fremføre dokumentation for, at der er overført lønkroner til "Bogen", som efterfølgende er blevet udbetalt til [person1] uden beskatning.

SKAT har alene henvist til et enkeltstående tilfælde, hvor [person1] fik udbetalt kr. 115 pr. time mod det aftalte på kr. 135 pr. time. Væsentligt i forhold til denne udbetaling er imidlertid, at [person1] efterfølgende ved lønseddel nr. 7 dateret den 10. marts 2009, jf. bilag 7, fik udbetalt differencen mellem de kr. 115 og kr. 135 pr. time. SKATs argumentation er således alene baseret på formodninger, der ikke har nogen realitet, idet [person1] på intet tidspunkt har fået overført lønkroner til "Bogen" med henblik på køb på "Bogen" eller med henblik på senere udbetaling.

I det omfang [person1] har købt materialer gennem [virksomhed1] A/S, har [person1] afregnet disse indkøb af materialer direkte med økonomiafdelingen. Da [person1] oftest have sat penge - dvs. beskattede midler - ind på "Bogen" før indkøb, var det ikke ualmindeligt, at der blot blev modregnet i disse indsættelser.

Subsidiært gøres gældende, at de gennemførte forhøjelser er ugyldige, idet SKAT for det første ikke har overholdt fristreglen i § 1 stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1095 af 15. november 2015 om en kort ligningsfrist for personer med enkle økonomiske forhold, idet der ikke er grundlag for genoptagelse efter § 3 da klageren ikke har handlet forsætligt eller groft uagtsomt jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1 nr. 5.

For det andet gøres det gældende, at de gennemførte forhøjelser er ugyldige, idet det er et ufravigeligt krav for anvendelsen af reglerne omkring ordinær genoptagelse i henholdsvis§ 3 i bekendtgørelse nr. 1095 af 15. november 2005 samt skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, at SKAT fremkommer med en behørig begrundelse for, hvorfor SKAT mener, at klageren har handlet forsætligt eller groft uagtsomt ved indgivelsen af selvangivelsen jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1 nr. 45.

SKAT henviser alene til, at betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1 nr. 5 er opfyldte. SKATs afgørelse opfylder dermed ikke begrundelseskravet i forvaltningslovens § 22.

For det tredje gøres det gældende, at SKAT ikke har overholdt reaktionsfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1.pkt., idet det som følge af reaktionsfristen er et ufravigeligt krav, at en ekstraordinær genoptagelse varsles af SKAT senest seks måneder efter, at SKAT er kommet til kundskab om forhold, der kan begrunde en fravigelse i skatteforvaltningslovens § 26, hvorfor SKAT ikke har overholdt denne reaktionsfrist ved fremsendelse af forslag til afgørelse den 29. september 2011.

Til støtte for den subsidiære påstand har repræsentanten blandt andet anført følgende:

”[...]

Det gøres gældende, at SKAT ikke har fremkommet med en sådan behørig begrundelse i nærværende sag, hvorfor den foreliggende afgørelse af den 29. november 2011, jf. bilag 1, under alle omstændigheder er ugyldig som følge heraf.

...

Det gøres gældende, at SKAT ved fremsendelsen af sit forslag til afgørelse dateret den 29. september 2011 ikke retsmæssigt har overholdt den omtalte reaktionsfrist, idet SKAT var kommet til kundskab om det forhold, som kunne begrunde en fravigelse af fristen i skatteforvaltningslovens § 26 tidligere end seks måneder før den 29. september 2011.

At SKAT var bekendt med de i sagen omhandlende forhold tidligere end 6 måneder før fremsendelse af forslag til afgørelse fremgår blandt andet af den i sagen vedlagte redegørelse fra [person4] dateret den 8. og 9. januar 2012, jf. bilag 8.

Såfremt SKAT, ved fremsendelsen af forslag til afgørelse dateret den 29. september 2011, skulle have iagttaget reaktionsfristen rettidigt, skal SKAT tidligst være kommet i besiddelse af de fornødne oplysninger den 29. marts 2011. Som allerede anført, er der alene er tale om, at SKAT objektivt er kommet til kundskab om de fornødne oplysninger. Hermed menes, at det ikke tillægges betydning, hvorvidt den enkelte sagsmedarbejder rent subjektivt er kommet til kundskab.

Det gøres i forlængelse heraf gældende, at SKAT senest ved begæringerne i december 2009 og februar 2010 havde kendskab til de forhold, hvorpå SKAT har baseret sin afgørelse dateret den 29. november 2011, jf. bilag 1, men at SKAT de facto allerede var bekendt med sagens oplysninger i efteråret 2008.

Der skal i den sammenhæng henvises til [person4]s mails dateret den 8. og 9. januar 2012, jf. bilag 8, hvoraf det fremgår, at SKAT i efteråret 2008 udførte en granskning af hele [virksomhed1]-koncernen, og at denne granskning var ledet af skattemedarbejderne [person5] og [person6].

I forlængelse heraf skal det fremhæves, at SKAT ikke har redegjort for, hvilke oplysninger, der konkret adskiller sig fra de oplysninger, som SKAT havde til rådighed i efteråret 2008. Afgørende er ikke, hvorvidt SKAT har fået supplerende oplysninger udleveret senere, men afgørende er derimod, hvornår SKAT har haft tilstrækkelig oplysninger over [person1]s samlede indkomstforhold til at udarbejde et forslag til afgørelse.

Med støtte i henholdsvis retspraksis samt Landsskatterettens praksis gøres det gældende, at reaktionfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 er til hinder for en gennemførelse af SKATs forhøjelser af [person1]s skatteansættelse for indkomståret 2008.

SKAT har foretaget en omfattende granskning af [virksomhed1]-koncernen i 4-6 uger, hvor samtlige af de i sagen foreliggende oplysninger har været tilgængelig for SKAT. Til trods for at SKAT brugte 4-6 uger på granskningen, fandt SKAT ikke anledning til at foretage sig yderligere. I forbindelse med konkursen fik SKAT efter begæring udleveret en mængde materiale, som også var til stede på virksomheden i forbindelse med granskningen i efteråret 2008. De skattemedarbejdere - dvs. [person5] og [person6] - der ledede granskningen i efteråret 2008 påbegyndte herefter en gennemgang af materialet fra [virksomhed1]-koncernen endnu en gang.

Herefter rejste de en række sager mod tidligere medarbejdere i [virksomhed1]-Design-koncernen, herunder nærværende sag mod [person1]. Der er imidlertid ikke tvivl om, at de oplysninger, hvorpå SKAT baserer sin afgørelse af den 29. november 2011. jf. bilag 1, også har været kommet SKAT, herunder [person5] og [person6], til kundskab i forbindelse med granskningen i efteråret 2008.

I forlængelse heraf skal det fremhæves, at det er alene er en forudsætning, at SKAT er kommet objektivt til kundskab om de fornødne oplysninger -dvs. det tillægges ikke betydning, hvorvidt den enkelte sagsmedarbejder rent subjektivt er kommet til kundskab.

Det skal endvidere anføres, at det ikke gør nogen forskel, om dokumenterne, som måtte støtte SKATs afgørelse, de facto ikke var kommet SKAT fysisk i hænde. Når SKAT foretager en granskning af en virksomhed med en varig på 4-6 uger, og at flere medarbejdere var til stede i virksomheden i over 14 dage -må det sidestilles med, at SKAT har haft samtlige oplysninger i virksomheden til rådighed.

På baggrund heraf kan det konstateres, at SKAT senest i forbindelse med sin granskning af [virksomhed1]-koncernen i efteråret 2008 eller ved begæringerne i december 2009 og februar 2010 havde det fornødne grundlag for at varsle en skatteansættelse, hvilket er tidligere end 6 måneder før SKATs fremendelse af forslag til afgørelse dateret den 29. september 2011. De af SKAT foretagne forhøjelser af [person1]s skatteansættelse for indkomståret 2008 er således foretaget i strid med bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, hvorfor forhøjelserne skal bortfalde som følge af ugyldighed.

...

Hertil kommer endvidere, at SKAT ikke har behørigt begrundet, hvorfor reaktionsfristen efter skatteforvaltningslovens § 27 stk. 2 efter SKATs opfattelse er overholdt. En sådan begrundelse er hverken givet ved forslag til afgørelse af 29. september 2011, eller ved SKATs senere afgørelse dateret den 29. november 2011, jf. bilag 1.

Det forhold, at SKAT fortsat ikke er fremkommet med behørig begrundelse for overholdelse af reaktionsfristen i skatteforvaltningslovens § 27 stk. 2, bestyrker den omstændighed, at SKAT ikke har overholdt reaktionsfristen. SKATs afgørelse dateret den 19. maj 2011 er derfor af de anførte grunde ugyldig.”

Repræsentanten har i bemærkninger til mødereferat præciseret:

”Jeg skal hermed i relation til referatet fra kontormødet den 15. september 2016 bemærke, at SKAT var i besiddelse af oplysningerne allerede fra senest medio oktober 2009.”

I supplerende indlæg til Skatteankestyrelsens forslag har repræsentanten anført:

”Som oplyst i klagen af den 6. november 2012 blev selskaberne i [virksomhed1]-koncernen

taget under konkursbehandling ved dekret af den 18. august 2009, herunder [virksomhed1] A/S.

SKAT udfærdigede efterfølgende i september 2009 en samtykkeerklæring til kurator for [virksomhed1] A/S, hvorved SKAT fik ubetinget adgang til dataene i konkursboerne i [virksomhed1]-koncernen, jf. bilag 15. Samtidig sikrede kurator sig, at konkursboerne også efterfølgende fik adgang til det materiale, som SKAT måtte tage fra konkursboerne.

Kurator for [virksomhed1] A/S underskrev den 4. september 2009 den af SKAT udarbejdede samtykkeerklæring, jf. bilag 15. Af samtykkeerklæringen underskrevet den 4. september 2009 fremgik nærmere følgende:

”Undertegnede [person7], kurator for konkursboerne

...

giver herved SKAT fuldmagt til at gennemgå de data, som ligger på konkursboernes computere, samt sortere og bearbejde disse data, herunder medtage data til SKATs kontorer.”

Ifølge mødereferat dateret den 30. september 2009 foretog SKAT den 14. september 2009 en elektronisk kopiering – dvs. en ”spejling” – af de tilstedeværende computere på virksomhedens forretningsadresse, jf. bilag 16.

Det fremgår således nærmere af mødereferatet, at SKAT, herunder [person8], [person9] og [person5], den 14. september 2009 foretog en undersøgelse af [virksomhed1]-koncernens IT-udstyr. Videre fremgår der af mødereferatet dateret den 30. september 2009 følgende:

Herefter blev processen vedrørende spejling iværksat og 7-8 PC’er blev kopieret på adressen. Herudover blev et tilsvarende antal PC’er adskilt og harddisken blev medtaget til kopiering på SKATs adresse i [by1], efter aftale med kurator.

Det kopierede materiale vil blive klargjort og være til rådighed for kurator og [Skattecentret] i løbet af ca. 14 dage.

Som det fremgår ovenfor af mødereferatet dateret den 30. september 2009 blev det aftalt, at det kopierede materiale ville blive klargjort og være til rådighed for kurator og [Skattecentret], herunder [person5], i løbet af 14 dage – dvs. ca. 1. oktober 2009.

Af e-mail dateret den 21. oktober 2009 fremgår det imidlertid, at [person5] fra SKAT tilskrev [person8], der tillige deltog i mødet på [virksomhed1] A/S’ forretningsadresse den 14. september 2009, jf. bilag 17. Af den pågældende e-mail dateret den 21. oktober 2009 fremgår følgende:

”Hej [person8]

Jeg ringede i går, for at høre om du har en tidshorisont med hensyn til klargøring af dataene fra [virksomhed1].

Vil du give en tilbagemelding?”

Hertil svarede [person8] fra SKAT følgende:

”Hej [person5]

Jeg mener at vi snakkede om 3 uger, bl.a. fordi der var efterårsferie.

Det kan dog godt være at der kommer til at gå et par ekstra dage, fordi vi har været kaldt på ransagninger.

Jeg skal nok vende tilbage til dig når vi er klar.”

[person5] fra SKAT skrev herefter ved e-mail dateret den 27. oktober 2009 til kurator, at SKAT nu var færdig med at klargøre dataene, jf. bilag 18. Af den pågældende e-mail dateret den 27. oktober 2009 fremgår der nærmere følgende:

”Hej [person7]

Jeg har forsøgt at kontakte dig et par gange pr. telefon.

Til orientering er vores folk i Økokrim færdige med at klargøre dataene.

Jeg har i mandags set lidt på materialet – og skal igen i morgen.

Ud fra en liste med nogle få søgeord, har jeg dog allerede fundet en hel del

mails, som beskriver hvordan ”bogen” har været brugt.

Med venlig hilsen

[person5]”

Om dette forløb har [person5] fra SKAT i en tilsvarende sag for Retten i [by2], der tillige vedrørte en ansat i [virksomhed1] A/S, forklaret følgende:

”På mødet den 14. september blev der foretaget en spejlkopiering af det materiale, der var på virksomheden. Det blev aftalt, at SKAT skulle bistå med spejlkopieringen af materialet, da SKAT havde det tekniske udstyr hertil. G og H fra SKAT [[person8] og [person9]] deltog, fordi det var dem, der havde den tekniske indsigt i forhold til spejlkopiering. Kurator havde på dette tidspunkt tilkendegivet, at der kunne være uregelmæssigheder.

...

Han mener, at dataspejlingen var klar og læsbar ultimo oktober 2009, hvorefter de kunne vurdere, hvad der var af bilag. Kurator var interesseret i det regnskabsmæssige materiale, og SKAT var interesseret i oplysninger af skattemæssig interesse

...

Han så timeregnskabet første gang ultimo oktober 2009, da han første gang gennemså det kopierede materiale.”

Ovennævnte forklaring afgivet for Retten i [by2] fremgår af Retten i [by2]s dom af den 20. april 2015, offentliggjort i SKM2015.496.BR . Sagen blev efterfølgende anket til Østre Landsret, der afsagde dommen offentliggjort i SKM2016.444.ØLR .

Den 29. september 2011 – dvs. ca. 23 måneder efter SKAT var færdig med spejlingen og havde alle relevante oplysninger – fremsendte SKAT et forslag til afgørelse vedrørende [person1]s skatteansættelse for indkomståret 2008, jf. bilag 19. Det fremgår heraf, at SKAT foreslog en forhøjelse af [person1]s skatteansættelse for indkomståret 2008. I forslaget til afgørelse har SKAT vedrørende fristen for at ændre [person1]s skatteansættelser anført følgende:

”Som hovedregel skal SKAT sende forslag om ændring af din skatteansættelse senest den 1. juli i det andet år efter indkomstårets udløb. Det fremgår af § 1, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1095 af 15. november 2005.

Det fremgår af § 3 i bekendtgørelsen, at den korte frist dog ikke gælder, hvis en af betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27 er opfyldt.

Efter SKATs opfattelse er betingelsen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 opfyldt. Det skyldes, at du efter SKATs opfattelse enten forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at din skatteansættelse for indkomståret 2008 er foretaget af SKAT på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag, idet du ikke har oplyst SKAT om, at din reelle løn fra [virksomhed1] A/S var højere, end det fremgik af dine lønsedler (idet du blev vederlagt i naturalier).

Det er derfor den almindelige frist i skatteforvaltningslovens § 26, der gælder for at ændre dine skatteansættelser for indkomståret 2008 (senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb).”, jf. bilag 19, side 3.

SKAT traf herefter afgørelse den 29. november 2011, jf. bilag 1. I afgørelsen har SKAT anført det samme i relation til de i sagen omhandlede frister som i det fremsendte for- slag til afgørelse af den 29. september 2011, jf. bilag 1 og 19.

Yderligere har SKAT i afgørelsen af den 29. november 2011 vedrørende udlevering af oplysningerne i sagen anført følgende:

”[virksomhed1] koncernen blev taget under konkursbehandling ved dekret afsagt den18. august 2009. Kurator foretog i tilknytning til konkursen en ”spejling” (elektronisk kopi) af de tilstedeværende computere på virksomhedens forretningsadresse, og det er blandt andet disse oplysninger, der ligger til grund for SKATs opfattelse af ”bogen”, jf. bilag 1, sagsfremstillingens side 2.

De ovennævnte fremhævede forhold vedrørende forløbet omkring spejlingen efterlader imidlertid ikke tvivl om, at SKAT senest ultimo oktober 2009 havde de oplysninger, som ligger til grund for den af SKAT trufne afgørelse af den 29. november 2011.

...

I forlængelse heraf gøres det videre gældende, at de af SKAT gennemførte forhøjelser er ugyldige under hensyntagen til, at det i henhold til forvaltningslovens § 24, stk. 2 er et ufravigeligt krav, at SKAT udførligt redegør for de faktiske omstændigheder, der ligger til grund for, at SKAT er af den opfattelse, at reaktionsfristen efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt., er overholdt, hvilket begrundelseskrav SKAT ikke har opfyldt i nærværende sag.

Det følger klart og tydeligt af både lovforarbejderne til skatteforvaltningsloven samt retspraksis, at reaktionsfristen i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt. skal være iagttaget ved gennemførelsen af en ansættelse i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, jf. § 3 i dagældende bekendtgørelse nr. 1095 af den 15. november 2005.

SKAT har i afgørelsen af den 29. november 2011 vedrørende kendskab til oplysningerne om [person1]s skattemæssige forhold anført følgende:

”[virksomhed1] koncernen blev taget under konkursbehandling ved dekret afsagt den 18. august 2009. Kurator foretog i tilknytning til konkursen en ”spejling” (elektronisk kopiering) af de tilstedeværende computere på virksomhedens forretningsadresse, og det er blandt andet disse oplysninger, der ligger til grund for SKATs opfattelse af ”bogen”.”

Det fremgår imidlertid af [person5]s e-mail dateret den 27. oktober 2009 til kurator, at SKAT denne dato var færdig med at klargøre dataene, jf. bilag 18.

Det fremgår ligeledes af samme e-mail fra [person5], at SKAT allerede på dette tidspunkt havde ”set lidt på materialet”.

Endvidere fremgår det af Retten i [by2]s dom af den 20. april 2015, offentliggjort i SKM2015.496.BR , at [person5] har oplyst i sin vidneforklaring, at dataspejlingen var klar og læsbar ultimo oktober 2009.

Det fremgår således klart af sagens oplysninger, at SKAT senest den 27. oktober 2009 har fået kendskab til det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i skatteforvaltningslovens § 26.

Fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt. begynder derfor at løbe senest fra den 27. oktober 2009.

Det må hertil fremhæves, at det alene er en forudsætning, at SKAT er kommet objektivt til kundskab om de fornødne oplysninger – det tillægges herefter ikke betydning, hvorvidt den enkelte sagsmedarbejder rent subjektivt er kommet til kundskab.

Videre fremgår det af praksis, at kundskabstidspunktet er der, hvor SKAT er i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger om skatteyderens samlede indkomstforhold til at udarbejde et forslag til afgørelse. Kundskabstidspunktet i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 er således tidligere end det tidspunkt, hvor SKAT må antages at have samlet alt materiale vedrørende skatteyderens indkomstforhold, jf. Landsskatterettens kendelse af den 2. november 2011 (Landsskatterettens j.nr. 06-03756)

SKAT fremsendte i nærværende sag forslaget til afgørelse den 29. september 2011, hvilket er langt efter udløbet af reaktionsfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt., jf. bilag 19.

Med støtte i ovennævnte praksis gøres det gældende, at reaktionsfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 således er til hinder for en gennemførelse af SKATs forhøjelser af [person1]s skatteansættelse for indkomståret 2008.

SKAT havde senest den 27. oktober 2009 det fornødne grundlag for at varsle en skatteansættelse, hvilket er langt tidligere end 6 måneder før SKATs fremsendelse af for- slag til afgørelse dateret den 29. september 2011.

SKAT skulle have fremsendt et forslag til afgørelse senest den 27. april 2010, hvis fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt. skulle kunne anses for overholdt.

De af SKAT foretagne forhøjelser af [person1] skatteansættelse for indkomståret 2008 er således foretaget i strid med bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt., hvorfor forhøjelserne skal bortfalde som følge af ugyldighed.

...

I nærværende sag har SKAT ikke ved den oprindelige afgørelse af den 29. november 2011 behørigt redegjort for, hvornår de relevante oplysninger i sagen var tilgængelige for SKAT.

Det har endvidere af de oplysninger, som skatteyder selv har provokeret frem i sagen, og som er fremlagt som bilag 15-17, vist sig, at SKAT ikke har overholdt reaktionsfristen.

SKAT skulle i sagens natur selv have beskrevet de faktiske omstændigheder omkring dataspejlingen, idet [person1] ellers ikke har tilstrækkelig mulighed for at vurdere, i hvilket omfang SKAT har iagttaget reaktionsfristen.

SKAT har imidlertid som anført ovenfor ikke behørigt redegjort for, hvilke faktiske omstændigheder der ligger til grund for, at reaktionsfristen - ifølge SKAT - kan anses for opfyldt i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt.

Bestemmelsen i forvaltningslovens § 24, stk. 2 er herefter ikke iagttaget i relation til spørgsmålet om, hvorvidt reaktionsfristen kan anses for opfyldt.”

Landsskatterettens afgørelse

Pligten til at selvangive sin indkomst følger af skattekontrollovens § 1, stk. 1, mens skattepligten følger af statsskattelovens § 4.

SKATs mulighed for at genoptage skatteansættelsen indenfor den ordinære frist fremgår af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1:

”§ 26. Told- og skatteforvaltningen kan ikke afsende varsel som nævnt i § 20, stk. 1, om foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Ansættelsen skal foretages senest den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Denne frist gælder ikke for den skatteberegning, der er en følge af ansættelsen. Har det betydning for den skattepligtiges mulighed for at varetage sine interesser, at fristen for at foretage ansættelsen forlænges, skal en anmodning om en rimelig fristforlængelse imødekommes. Skatteministeren kan for grupper af skattepligtige fastsætte kortere frister end angivet i 1. og 2. pkt.”

Skatteministeren har udnyttet sin kompetence efter § 26, stk. 1, 5. pkt., ved udstedelse af bekendtgørelse nr. 1095 af 15. november 2005 (dagældende) om en kort frist for skatteansættelse af personer med enkle økonomiske forhold. For personer omfattet af bekendtgørelsen kan SKAT ikke udsende varsel om en ansættelsesændring senere end den 30. juni i det andet år efter indkomstårets udløb.

§ 3 i bekendtgørelsen har følgende ordlyd:

”Fristerne i § 1 gælder ikke, når betingelserne for ekstraordinær ansættelse efter skatteforvaltningslovens § 27 er opfyldt.”

Ordningen med en kort ligningsfrist stammer tilbage fra den tidligere skattestyrelseslovs § 3, stk. 1, senest bekendtgørelse nr. 868 af 12. august 2004. Efter lovens § 3, stk. 2, kunne Skatteministeren fastsætte regler, hvorefter den kommunale skattemyndighed efter ligningsfristens udløb kunne foretage skatteansættelser, hvor disse med urette ikke var foretaget tidligere, eller ændre skatteansættelser. Skatteministeren udnyttede den bemyndigelse ved bekendtgørelse nr. 270 af 11. april 2003. Efter bekendtgørelsens § 5 kunne den kommunale skattemyndighed foretage eller ændre skatteansættelsen udenfor ligningsfristen, men indenfor den ordinære ansættelsesfrist,

”i det omfang, betingelserne for en ekstraordinær skatteansættelse er opfyldt, jf. skatteforvaltningslovens § 35, stk. 1, i skattestyrelsesloven.”

Det fremgår af forarbejderne til skatteforvaltningsloven, LSF 110 2004/2 (Forslag til skatteforvaltningsloven), punkt 4.11.1, at det er tanken at videreføre ordningen med en kort ligningsfrist for skattepligtige med enkle økonomiske forhold. Dette er sket ved bekendtgørelse nr. 1095 af 15. november 2005 med hjemmel i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, sidste punktum.

Det følger således af historikken bag § 3 i bekendtgørelse nr. 1095 af 15. november 2005, at SKAT kan genoptage skatteansættelsen indenfor den ordinære ansættelsesfrist for personer med enkle økonomiske forhold, når en af betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, er opfyldt uden tillige at skulle iagttage reaktionsfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, uanset at der i § 3 alene henvises til skatteforvaltningslovens § 27.

Det lægges til grund, at der i [virksomhed1] A/S har eksisteret en ordning - uofficielt lønregnskab - kaldet ”bogen”. En del af medarbejdernes løn, herunder overtidsbetaling, akkordtillæg og lignende løndele, blev ikke udbetalt, men blev i stedet registreret ”bogen”. Det ubeskattede beløb kunne anvendes til indkøb af byggematerialer og lignende.

Klageren har erkendt, at have benyttet ”bogen” til at foretage private indkøb.

Klagerens forklaring om, at han gennem låneoptagelse har indskudt 180.000 kr. på ”bogen” anses ikke for godtgjort. Klagerens forklaring om, at det beløb på 20 kr. pr. time til bogen der fremgår af stamdata, er betaling for administration af ”bogen”, anses ligeledes ikke for godtgjort.

Idet betingelserne for ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, er til stede, er klageren ikke omfattet af den korte ligningsfrist.

SKAT har, ifølge repræsentanten udsendt varsel om ændring i ansættelsen af den skattepligtige indkomst den 29. september 2011, afgørelsen er dateret den 29. november 2011, hvorefter ændringen for 2008 er sket indenfor den ordinære ansættelsesfrist.

Reaktionsfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 gælder ikke, hvis forhøjelsen er varslet inden udløbet af den ordinære frist i skatteforvaltningslovens § 26 stk. 1.

Ifølge forvaltningslovens § 24, stk. 1, 1. pkt., skal en begrundelse for en afgørelse indeholde en henvisning til de retsregler, i henhold hvilke afgørelsen er truffet. Ifølge § 24, stk. 2, skal begrundelsen endvidere om fornødent indeholde en kort redegørelse for de oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, som er tillagt væsentlig betydning for afgørelsen.

Det fremgår af afgørelsen, at klagerens grove uagtsomhed efter SKATs opfattelse bestod i, at han havde undladt at oplyse om, at den reelle løn fra [virksomhed1] A/S var højere, end det fremgik af lønsedlerne. Der er endvidere henvist til både skatteforvaltningslovens § 26 og § 27, stk. 1, nr. 5, samt bekendtgørelse nr. 1095 af 15. november 2005 om en kortere varslingsfrist for skatteydere med enkle indkomstforhold. Det bemærkes endvidere, at det i denne situation ikke kan betragtes som en fejl eller en mangel, at en afgørelse ikke indeholder en yderligere begrundelse for SKATs standpunkt med hensyn til de subjektive forhold, jf. SKM2008.702.HR.

På dette punkt må SKATs begrundelse for afgørelsen således anses for at opfylde kravene i forvaltningslovens § 22

Det anses med rette, at klageren er beskattet af indkøb foretaget via ”bogen”.

SKAT har den 6. juli 2016 ændret klagerens skatteansættelse for indkomståret 2007 jf. skatteforvaltningslovens § 34 b. Afgørelsen er truffet på baggrund af Østre Landsrets dom af 18. september 2015,hvor klageren blev dømt for forsætlig overtrædelse af skattekontrollovens § 16 stk. 3 jf. stk. 1, ved for indkomstårene 2007 og 2008 at have undladt at oplyse SKAT om, at skatteansættelserne var for lave, idet de ikke indeholdt lønindtægter på henholdsvis 42.870 kr. og 43.280 kr.

Landsskatteretten nedsætter herefter indkomsten for indkomståret 2008 med 14.486 kr.