Kendelse af 26-03-2014 - indlagt i TaxCons database den 25-05-2014

Sagens emne

Indkomståret 2008

Faktiske oplysninger

Klageren købte i henhold til salgs- og vurderingsoplysningerne (SVUR) den 1. oktober 1987 ejendommen [adresse1], [by1], og solgte i henhold til SVUR-oplysningerne ejendommen den 3. april 2008 for en kontant købesum på 27.533.290 kr. Ejendommen er en bebygget landbrugsejendom. Ejendommen blev efter det oplyste på afståelsestidspunktet bortforpagtet til klagerens søn, som tillige var køberen af ejendommen.

Klageren erhvervede herefter i henhold til betinget skøde den 14. oktober 2008 ejendommen [adresse2], [by2], for 20.195.000 kr. Overtagelsesdagen var den 1. september 2008 i henhold til SVUR-oplysningerne. Ejendommen er en landbrugsejendom med et jordtilliggende på 18,2457 ha, hvoraf 1,410 ha er fredskov. Ejendommens jordtilliggende bortforpagtes.

Ejendommen [adresse2] var pr. 1. oktober 2008 vurderet til 8.150.000 kr., hvoraf 2.847.700 kr. var henført til ejerboligen, og grundværdien udgjorde 1.545.700 kr.

Klageren ønsker at genanbringe avance ved salget af [adresse1] i anskaffelsessummen for ejendommen [adresse2]. Han selvangav således i indkomståret 2008 genanbringelse af ejendomsavance med 11.774.040 kr. Repræsentanten har dog i klagen fremsat påstand om, at der skal ske genanbringelse af 9.874.130 kr., hvoraf 4.615.630 kr. ønskes genanbragt i jorden og 5.258.500 kr. ønskes genanbragt i bygningerne på ejendommen [adresse2].

Skatteankenævnet har godkendt genanbringelse i anskaffelsessummen for jorden med 4.615.630 kr. Der er således alene uenighed om den erhvervsmæssige andel af anskaffelsessummen for de anskaffede bygninger, som af SKAT og skatteankenævnet er opgjort til 1.710.115 kr.

I henhold til bygnings- og boligregisteret (BBR) var der pr. 1. oktober 2008 med ajourføringsdato henholdsvis den 7. oktober 2004 og den 30. september 2007 4 bygninger på ejendommen [adresse2]. Der var således 1 bygning beregnet til ”anden helårsbeboelse”, som var opført i 1914 og om- eller tilbygget i 2006. Bygningen havde et bebygget areal på 270 m², herunder et beboet areal på 160 m² og et erhvervsareal på 270 m². Ydermuren er mursten. Denne bygning er et værksted med en beboelseslejlighed. Derudover var der 3 bygninger, der i henhold til BBR-registeret anvendtes til landbrug, skovbrug, gartneri m.v. Den ene bygning var opført i 1900 og havde et areal på 120 m². Ydermuren er bindingsværk. Denne bygning anvendes efter det oplyste til foderrum. Den anden bygning var opført i 1800 og havde et bebygget areal på 130 m². Ydermuren er mursten. Den sidste bygning var opført i 1964 og havde et areal på 280 m². Ydermuren er letbeton.

I henhold til BBR-registeret er der i dag 6 bygninger på ejendommen med ajourføringsdato den 30. september 2011. Udover de ovennævnte 4 bygninger er der således et stuehus til landbrug, som blev opført i 2008, med et bebygget areal på 194 m² og et beboet areal på 353 m², hvoraf 159 m² udgør tagetage, samt en bygning, der anvendes til landbrug, skovbrug, gartneri m.v., som er opført i 2008, og har et bebygget areal på 280 m². Ydermuren er metalplader.

SKAT besigtigede den 10. marts 2011 i forbindelse med sagens behandling ejendommen [adresse2]. SKAT har beskrevet bygningerne og deres anvendelse således:

Repræsentanten har i forbindelse med sagens behandling oplyst, at der på ejendommen er 5 bygninger i form af en beboelsesbygning på 353 m² (bygning 1), en værksteds- og beboelsesbygning på 270 m² (bygning 2), et foderrum på 120 m² (bygning 3), en hestestald på 410 m² (bygning 4) og en lade/maskinhal på 480 m² inklusive halmfyr med særskilt beliggenhed (bygning 5). Repræsentanten har således videre anført, at der er fejl i visse af BBR-oplysningerne, og at fejlene er opstået før klagerens overtagelse af ejendommen i 2008. Endvidere har han oplyst, at SKAT i forbindelse med besigtigelsen den 10. marts 2011 fandt fejl i BBR-meddelelserne, som ikke siden da er blevet rettet.

Driftsbygningerne blev efter købet efter det oplyste anvendt til henholdsvis udlejning til beboelse og værksted, og til hestehold, herunder udlejning af hestebokse. Der er efter det oplyste 12 hestebokse i hestestalden. Repræsentanten har endvidere oplyst, at laden benyttes til opbevaring af halm til halmfyr og hestehold, og at forpagteren af jorden havde brugsret til lade/maskinhal, hvor han opbevarer maskiner.

Klageren har oplyst til SKAT, at halmfyret anvendes til opvarmning af beboelse og seletøjsrum på ca. 25 m². Der er ikke varme i hestestalden.

I henhold til punkt 17.1 i det betingede skøde for købet af ejendommen [adresse2] havde sælger ret til at bebo lejligheden i værksteds- og beboelsesbygningen frem til den 1. august 2009 mod betaling af 7.500 kr. pr. måned inklusive forbrug.

Derudover er der fremlagt en lejekontrakt af 1. august 2010, hvor lejligheden på ejendommen [adresse2] udlejes, ligesom værkstedet udlejes. Huslejen er aftalt til 72.000 kr. om året, eller 6.000 kr. om måneden. Det fremgår af lejekontrakten, at udlejer leverer varme, og at lejemålet opvarmes ved halmfyr.

I perioden fra 1. august 2009 til 1. august 2010 var værkstedet ikke udlejet, da det efter det oplyste ikke var muligt at finde en lejer.

Der er fremlagt en forpagtningskontrakt indgået mellem den tidligere ejer af ejendommen [adresse2] og forpagteren. I henhold til kontraktens § 1 om forpagtningens omfang omfatter den et areal af ejendommens jordtilliggende på 15,23 ha, mens jagtretten tilkommer ejeren af ejendommen. Det fremgår af kontraktens § 2, at forpagtningsperioden gjaldt fra den 16. november 2006 og indtil den 31. august 2011. Det fremgår endvidere af punkt. 4.3 i det betingede skøde for klagerens køb af ejendommen, at landbrugsarealerne var bortforpagtet, og at klageren havde godkendt indholdet af forpagtningskontrakten.

Derudover er der fremlagt en forpagtningsaftale indgået mellem klageren og tredjemand, hvoraf fremgår, at klageren fra 1. september 2010 bortforpagtede 11,3 ha jord fra ejendommen [adresse2]. Det fremgår af kontrakten, at forpagtningsaftalen kan opsiges med 1 års varsel fra begge parter. Ejer har udvendig vedligeholdelse, og forpagter har indvendig vedligeholdelse af lade. Det fremgår endvidere af aftalen, at teleskoplæsser er med i forpagtningen til af- og pålæsning af storsække, læsning af halm, udkørsel af husdyrgødning og ordne tage og andet.

I indkomståret 2008 bestod klagerens virksomhed i bortforpagtning af jord, udlejning af boliger og værksted samt salg af el fra vindmølle. Der var ikke i 2008 indtægter ved opstaldning af fremmede heste. I henhold til regnskabet for 2008 er udgifter til hestehold anset for privat hævning.

Klageren har således oplyst, at de selv havde nogle heste til avl, men at det hele tiden har været meningen, at de skulle sælges, da avl ikke er overskudsgivende.

På tidspunktet for erhvervelsen af [adresse2] havde klageren efter det oplyste 5-6 privatejede heste. De sidste heste er først solgt i foråret 2013. Klagerens ægtefælle har fortsat en hest.

Der er fremlagt kopi af en mindre annonce, som efter det oplyste til SKAT blev bragt i en [avis] i august 2009, hvoraf fremgår:

”Hestepension

i ny stald med ridebane

og folde.

Mellem [by1] og [by2].

Kontakt (...)”

I 2009 var der opstaldet en hest i 5 måneder. Indtægter ved opstaldning var i regnskabet modregnet udgifter til hesteholdet.

Det er efterfølgende oplyst, at der i 2010 blev udlejet 2 hestebokse for hele året og 3 bokse i 5 måneder. Som årsag til den begrænsede udlejning er oplyst finanskrisen.

Der er i forbindelse med sagens behandling fremlagt årsrapporter for indkomstårene 2010, 2011 og 2012 for [virksomhed1] og privat økonomisk regnskab for klageren og dennes ægtefælle for samme indkomstår.

Det fremgår af årsrapporten for [virksomhed2] for 2010, at der var indtægter på 6.400 kr. fra udleje af hestebokse. Det fremgår af årsrapporten for 2011, at der var indtægter på 28.300 kr. fra udleje af hestebokse. Det fremgår endvidere af årsrapporten for 2012, at der var indtægter på 29.600 kr. fra udleje af hestebokse. Indtægterne ved udleje af hestebokse er medtaget under ”ejendommens drift” og er modregnet i udgifter til ejendomsskat, vand, el, forsikringer, reparation og vedligeholdelse samt i 2010 tillige dræningsudgifter. Disse udgifter udgjorde i indkomståret 2010 568.851 kr., hvoraf dræningsudgifter udgjorde 379.575 kr. og udgifter til reparation og vedligeholdelse udgjorde 92.710 kr., mens udgifterne i 2011 udgjorde i alt 133.721 kr. og i 2012 udgjorde i alt 118.402 kr.

Klagerens repræsentant har opgjort avancen ved salget af [adresse1] til 12.850.346 kr., hvoraf 1.076.306 kr. vedrører boligdelen, således at den resterede del af avancen er på 11.774.040 kr.

Klagerens repræsentant anmodede således i brev af 25. juni 2009, som blev modtaget af SKAT den 29. juni 2009, om genanbringelse af ejendomsavance på 11.774.000 kr. ved salget af [adresse1] i anskaffelsessummen for landbrugsejendommen [adresse2]. Klagerens selvangivelse for indkomståret 2008 blev ligeledes modtaget af SKAT den 29. juni 2009.

SKAT opgjorde avancen ved salget af ejendommen [adresse1] til 13.130.653 kr., hvoraf 1.057.935 kr. vedrører boligdelen. Af den resterende del af avancen fratrak SKAT avance vedrørende ikke-dyrkbar jord og skønnet avance for jord, der ikke benyttes erhvervsmæssigt. SKAT opgjorde herefter den del af avancen, der vedrører den del af ejendommen, der blev drevet erhvervsmæssigt, til 11.122.067 kr.

Skatteankenævnet har imidlertid opgjort den del af avancen ved salget af [adresse1], der vedrører den del af ejendommen, der blev drevet erhvervsmæssigt til 11.104.967 kr., idet skatteankenævnet har skønnet avancen ved ikke-erhvervsmæssigt benyttet jord til 773.300 kr., hvor SKAT havde skønnet avancen ved ikke-erhvervsmæssigt benyttet jord til 756.200 kr.

SKAT og skatteankenævnet har opgjort anskaffelsessummen, for så vidt angår ejendommen [adresse2], hvori der kan ske genanbringelse, til i alt 6.325.745 kr., hvoraf 1.710.115 kr. er henført til den erhvervsmæssige del af bygningerne, mens 4.615.630 kr. er henført til den erhvervsmæssige del af jorden.

I henhold til det betingede skøde var købesummen ved købet af [adresse2] fordelt således:

SKAT traf afgørelse om, at hestestald og foderrum ikke blev benyttet erhvervsmæssigt, og skønnede, at 2/3 af laden i en del af året benyttes til opbevaring af halm til opvarmning, og at 1/3 af laden benyttes til overdækket møddingplads. Derudover skønnede SKAT, at 1/3 af laden blev anvendt af forpagteren, hvilket var erhvervsmæssig anvendelse. SKAT skønnede videre, at den resterende 1/3 af laden blev delvist erhvervsmæssigt benyttet til opbevaring af halm til halmfyr, og opgjorde den erhvervsmæssige benyttelse af denne 1/3 ud fra de arealer, der opvarmes:

Arealet af de opvarmede områder fordeler sig med:

Af de 638 m², der blev opvarmet, anså SKAT 260 m² for erhvervsmæssigt anvendt i form af værkstedet på 100 m² og lejligheden på 160 m² i forbindelse med opgørelsen af, hvor stor en del af laden, der blev benyttet til opbevaring af halm til opvarmning af de pågældende lokaler.

SKAT fordelte herefter bygningernes anskaffelsessum forholdsmæssigt på bygningerne på baggrund af deres arealer. Da lade/maskinhal er den eneste bygning, der ikke er af mursten, var kvadratmeterprisen efter SKATs opfattelse lavere end de øvrige bygninger, hvorfor værdien for lade/maskinhal ansås for inklusive halmfyret.

SKATs talmæssige opgørelse af, hvor stor en del af anskaffelsessummen for bygningerne på ejendommen [adresse2], der kan ske genanbringelse i:

Erhvervsmæssigt benyttet:

Skatteankenævnets afgørelse

Skatteankenævnet har godkendt genanbringelse af ejendomsavance med 6.325.745 kr. i anskaffelsessummen for ejendommen [adresse2] efter ejendomsavancebeskatningslovens § 6 A.

Reglerne om genanbringelse gælder alene for fortjeneste, der vedrører den del af den afståede ejendom, som blev anvendt erhvervsmæssigt i ejerens eller den samlevende ægtefælles erhvervsvirksomhed, og det er kun den del af anskaffelsessummen, der vedrører den del af den erhvervede ejendom, som skal anvendes erhvervsmæssigt i ejerens eller den samlevende ægtefælles erhvervsvirksomhed, der kan nedsættes med fortjenesten. Stk. 3, 2. pkt. gælder tilsvarende.

Klageren har ikke anvendt de erhvervede driftsbygninger på ejendommen [adresse2] i tilstrækkeligt omfang til, at der kan godkendes nedsættelse af den realiserede fortjeneste ved salg af ejendommen [adresse1] som selvangivet.

Hestestald og foderrum anses ikke for erhvervsmæssigt drevet fra overtagelsesdatoen 1. september 2008 til ultimo 2009, idet der alene har været opstaldet en fremmed hest i 5 måneder i 2009. Ifølge sagens oplysninger er der i 2010 alene udlejet 2 bokse for hele året og 3 bokse i 5 måneder.

Hesteholdet kan derfor ikke anses for erhvervsmæssigt drevet, jf. statsskattelovens §§ 4 og 6 A, hvilket underbygges af, at klageren selv ifølge regnskabet for 2008 har anset udgifter til hestehold som en privat udgift, og i 2009 er indtægter ved opstaldning af heste modregnet i private udgifter til hestehold.

Det fremgår af ejendomsavancebeskatningslovens § 6 A, stk. 2, at ejendommen senest i året efter anskaffelsesåret skal være benyttet erhvervsmæssigt.

For så vidt angår værkstedet, er værkstedets areal på 270 m². Ifølge sagens oplysninger anvendes 100 m² til værksted og 170 m² til lager/garager til privat benyttelse.

Da der, jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 6 A, stk. 1, ikke kan genanbringes i bygninger udlejet til beboelse eller bygninger, der ikke anvendes erhvervsmæssigt, finder ankenævnet, at der alene vedrørende denne bygning anvendes 100 m² erhvervsmæssigt.

For så vidt angår laden, kan den ikke anses for 100 % erhvervsmæssigt anvendt, idet 1/3 af ladens areal skønsmæssigt benyttes til overdækket møddingplads, og derfor ikke kan medregnes, da hesteholdet, jf. ovenfor, ikke kan anses for erhvervsmæssigt drevet. Da en del af laden anvendes til opbevaring af halm til halmfyr, finder ankenævnet, at det af SKAT foretagne skøn på 1/3 erhvervsmæssig anvendelse af forpagteren for foretaget på et fyldestgørende grundlag.

Ankenævnet kan endvidere ligeledes tilslutte sig den af SKAT foretagne skønsmæssige opgørelse af den erhvervsmæssigt benyttede del af den resterende del af ladens anskaffelsessum, der kan henføres til opbevaring af halm til opvarmning af udlejet lejlighed og værksted.

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at der kan ske genanbringelse af ejendomsavance med 9.874.130 kr. fra salget af ejendommen [adresse1] i ejendommen [adresse2].

Til støtte herfor har repræsentanten blandt andet anført, at klageren den 14. oktober 2008 anskaffede ejendommen [adresse2]. Ejendommen er en landbrugsejendom med et jordtilliggende på ca. 18 ha. Jorden er bortforpagtet.

Landbrugsbygningerne blev efter købet anvendt til udlejning til beboelse og værksted samt til hestehold, herunder udlejning til opstaldning af heste. Endelig har forpagteren af jorden brugsret over lade/maskinhal.

Inden købet af ovennævnte ejendom havde klageren solgt ejendommen [adresse1], hvorved der fremkom en ejendomsavance på 13.130.653 kr. Denne avance ønskes i størst muligt omfang genanbragt ved købet af [adresse2]. Ejendommen [adresse1] var på afståelsestidspunktet bortforpagtet til klagerens søn, som var køberen af ejendommen. Klageren drev tidligere landbrugsvirksomhed fra ejendommen [adresse1].

Efter ejendomsavancebeskatningslovens § 6 A kan anskaffelsessummen for den del af den erhvervede ejendom, som anvendes erhvervsmæssigt i ejerens virksomhed, genanbringes. Efter de dagældende regler var der også mulighed for genanbringelse i landbrugsejendomme til bortforpagtning.

Ved opdeling af købesummen for [adresse2] blev øvrige bygninger fastsat til en værdi på 6.695.000 kr. Såfremt værdien fordeles i forhold til det samlede antal m² for disse bygninger, fremkommer følgende fordeling:

For så vidt angår værkstedet, har det altid været anvendt erhvervsmæssigt. På købstidspunktet var værkstedet udlejet til entreprenør-/tømrer-/snedkervirksomhed. Værkstedet har ikke været udlejet i perioden fra 1. august 2009 til 1. august 2010. Det var ikke muligt at finde en lejer i denne periode.

I dag anvendes lokalerne til autoglasvirksomhed.

Da denne ejendom anvendes erhvervsmæssigt, vil der kunne ske genanbringelse efter ejendomsavancebeskatningslovens § 6 A.

Foderrum anvendes sammen med hestestalden.

Hestestalden blev på købstidspunktet anvendt som blandet ejendom til opstaldning af heste for fremmede samt for egne heste. Ved indkomstopgørelsen er dette betragtet som hobby.

Klageren og dennes ægtefælle havde således selv nogle heste i stalden, som de har benyttet til avl. Det var dog hele tiden meningen, at disse heste skulle sælges, da avl ikke er overskudsgivende, hvorfor de anså det for privat. Det har dog taget lang tid på grund af finanskrisen at få hestene solgt, og de sidste er først solgt i foråret 2013 til alt for lave priser. Klagerens ægtefælle har fortsat en hest. Klageren og dennes ægtefælle har hele tiden anset hestene til avl for ikke-erhvervsmæssig virksomhed, mens selve hesteboksudlejningen er anset for erhvervsmæssig. Der er 12 hestebokse i stalden.

Finanskrisen har medført, at antallet af heste i Danmark er faldende, mens der omvendt er mange, der udlejer hestebokse. Derfor har det taget længere tid end påregnet at få udlejet hesteboksene. Derudover fik klageren konkurrence fra et ridecenter i [by2]området, som har en ridehal, hvilket klageren ikke har.

Klageren havde en annonce i avisen, hvor han reklamerede for hesteboksene, men ellers har han reklameret via mund til mund.

I 2008 var der ingen indtægter ved opstaldning og udlejning af hestebokse. I 2009 var der en indtægt på 5 måneders leje a 1.600 kr., eller 8.000 kr. Beløbet er modregnet i ”udgifter til heste” på kapitalkontoen på side 9 i årsregnskabet for 2009, idet SKAT ikke har godkendt aktiviteten som erhverv for år tilbage.

I 2010 indtægtsførtes udlejningen i den skattepligtige indkomst, idet udlejningen var blevet mere omfattende dette år, da egne heste var under afvikling.

Klageren har således haft overskud ved udlejningen af hesteboksene i 2010, 2011 og 2012, ligesom der er budgetteret med overskud for 2013. Den eneste udgift ved udlejningen af hestebokse er til foderet, da der ingen lønudgifter er. Klageren, som bebor stuehuset, forestår selv fodringen m.v. af hestene. Der er pt. udlejet 5 hestebokse.

Det er ikke gået så hurtigt med virksomheden med udlejning af hestebokse som forventet på grund af den finansielle krise, men det ændrer ikke på, at der er tale om erhvervsmæssig virksomhed.

På baggrund af de nævnte udlejningsaktiviteter vurderes det, at 50 % af hestestald samt foderrum skal anses for erhvervsmæssig og derfor vil kunne danne basis for anvendelse af genanbringelsesreglerne.

Indkomsten for året 2009 kunne være opdelt i en erhvervsdel og en privat del. Udlejningsdelen vil på ingen måde kunne anses som hobby og forventes fremover klart at ville give overskud, da hestebokse udlejes på den måde, at lejeren selv skal stå for pasningen og foderudgifter.

Lade og maskinhal anvendes, jf. forpagtningskontrakten, af den landmand, som har forpagtet jorden. Laden anvendes til opbevaring af halm og maskiner m.m. Ud fra dette vil anskaffelsesprisen for denne bygning kunne anses for berettiget til genanbringelse efter ejendomsavancebeskatningsloven.

For så vidt angår laden, er den godkendte del for lille. Her henses til, at forpagteren har adgang til at benytte laden, og at denne skal være til rådighed for denne benyttelse. At der så har været opbevaret halm også til egen anvendelse, anses for et lidet betydningsfuldt element i brugen.

Halmfyret anvendes både til opvarmning af hestestald samt beboelse. Dette er således et blandet aktiv, hvor der kan ske genanbringelse af den del, der forholdsmæssigt falder på den erhvervsmæssige del.

Ud fra ovenstående kan der ske genanbringelse i overensstemmelse med den fremsatte påstand.

Der henvises i øvrigt til Landsskatterettens kendelse refereret i TfS2008.1135 omhandlende genanbringelse af ejendomsavance i landbrugsejendom, hvor en del af ejendommen var udlejet til andet formål end landbrugsvirksomhed.

Skatteankenævnet anfører i afgørelsen, at der ikke har været den fornødne erhvervsmæssige intensitet vedrørende udlejning af hestebokse. Det bemærkes i den forbindelse, at klageren gennem kontakter og annoncering har tilbudt udlejning af hestebokse. Det bemærkes hertil, at opstart af ny virksomhed altid har en vis træghed, ligesom der i høj grad bør henses til finanskrisens betydning, hvor netop hestehold har været hårdt ramt. Der er da også sket en gradvis forøgelse af aktiviteten, hvorom igen fremhæves, at denne vil være overskudsgivende, idet hesteboksene udlejes uden service, således at indtægten er en ren bruttoindtægt.

Landsskatterettens afgørelse

Det fremgår af ejendomsavancebeskatningslovens § 6 A, stk. 1, 1. og 2. pkt., jf. lovbekendtgørelse nr. 891 af 17. august 2006, at såfremt den skattepligtige erhverver en ejendom, der er omfattet af ejendomsavancebeskatningsloven med undtagelse af ejendomme, der er omfattet af § 8, kan den skattepligtige i stedet for at medregne fortjeneste ved afståelse af fast ejendom til den skattepligtige indkomst, vælge at nedsætte anskaffelsessummen for den erhvervede ejendom med fortjenesten. Dette gælder alene for fortjeneste, der vedrører den del af den afståede ejendom, som blev anvendt erhvervsmæssigt i ejerens eller den samlevende ægtefælles erhvervsvirksomhed, og det er kun den del af anskaffelsessummen, der vedrører den del af den erhvervede ejendom, som skal anvendes erhvervsmæssigt i ejerens eller den samlevende ægtefælles erhvervsvirksomhed, der kan nedsættes med fortjenesten. I henhold til lovens § 6 A, stk. 1, 3. og 4. pkt., anses udlejning af anden fast ejendom end fast ejendom, der benyttes til landbrug, gartneri, planteskole, frugtplantage eller skovbrug, jf. vurderingslovens § 33, stk. 1 eller 7, i denne forbindelse ikke for erhvervsvirksomhed. Endvidere anses den del af den afståede ejendom henholdsvis den erhvervede ejendom, som udgør boligdelen, ikke i denne forbindelse for anvendt erhvervsmæssigt.

Nedsættelsen af anskaffelsessummen efter stk. 1 er i henhold til bestemmelsens stk. 2 betinget af, at

1)den skattepligtige enten erhverver fast ejendom i samme indkomstår, hvori den skattepligtige afstår fast ejendom, eller erhverver fast ejendom senest i det indkomstår, der følger efter afståelsesåret, eller erhverver fast ejendom i det seneste indkomstår forud for afståelsesåret og

2)den skattepligtige senest for det indkomstår, hvori erhvervelsen finder sted, begærer reglen i stk. 1 anvendt ved indsendelse af rettidig selvangivelse eller, såfremt erhvervelsen af fast ejendom finder sted i det seneste indkomstår forud for afståelsesåret, begærer reglen i stk. 1 anvendt senest ved indsendelse af rettidig selvangivelse for afståelsesåret. Hvis skattemyndighederne ændrer ansættelse vedrørende afståelse af fast ejendom, kan den skattepligtige begære reglen i stk. 1 anvendt, dog senest 3 måneder efter, at meddelelsen om ansættelsesændringen er modtaget.

Det bemærkes indledningsvis, at der er givet rettidig meddelelse om genanbringelse, jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 6 A, stk. 2, nr. 2.

Det er Landsskatterettens opfattelse, at det ikke fremgår af bestemmelsen i ejendomsavancebeskatningslovens § 6 A, stk. 2, og heller ikke kan udledes heraf, at den erhvervede ejendom skal anvendes erhvervsmæssigt straks efter købet eller indenfor fristerne i § 6 A, stk. 2. Dette kan tillige udledes af ordlyden af bestemmelsen i lovens § 6 A, stk. 1, 2. pkt., hvor det anføres, at ”den del af den erhvervede ejendom, som skal anvendes erhvervsmæssigt”. Der må dog efter rettens opfattelse, som det også fremgår af praksis, stilles krav om, at der på erhvervelsestidspunkter er planer om, at der skal drives erhvervsmæssig virksomhed fra ejendommen, og at den erhvervede ejendom indenfor rimelig tid efter erhvervelsen benyttes erhvervsmæssigt i overensstemmelse hermed, således at der er en vis tidsmæssig sammenhæng med den afståede ejendom. Der kan henvises til Østre Landsrets dom af 29. september 2008, offentliggjort som SKM2008.801ØLR.

Retten er på baggrund heraf af den opfattelse, at anmodningen om genanbringelse i anskaffelsessummen for hestestald og foderrum i nærværende sag ikke blot kan afvises med henvisning til, at klageren ikke straks efter erhvervelsen påbegyndte virksomhed med udlejning af hestebokse.

Det må lægges til grund, for så vidt angår udlejningen af hestebokse, at klageren påbegyndte denne virksomhed omkring august 2009, idet klageren efter det oplyste indrykkede en annonce i en [avis] på dette tidspunkt. Der var således udlejet en hesteboks i 5 måneder i 2009.

Ved afgørelsen af, om en landbrugsejendom er at anse for erhvervsmæssigt drevet, skal driften af ejendommen ud fra en teknisk-landbrugsfaglig målestok kunne betegnes som sædvanlig og forsvarlig samt tilsigte at opnå et rimeligt driftsresultat, jf. Højesterets dom af 15. april 1994, offentliggjort i TfS 1994.364.

Ved bedømmelsen af, om der foreligger et rimeligt driftsresultat lægges der vægt på, om ejendommen efter driftsmæssige afskrivninger har udsigt til at give et resultat omkring 0 eller blive overskudsgivende.

Enkeltstående indkomstår med overskud efter driftsmæssige afskrivninger medfører ikke nødvendigvis, at et landbrug anses for erhvervsmæssigt, jf. SKM2009.24HR.

Det er rettens opfattelse, at klageren ikke har tilstrækkeligt dokumenteret eller sandsynliggjort, at der med den valgte driftsform har været udsigt til, at virksomheden med udlejning af hestebokse efter driftsmæssige afskrivninger ville give et resultat på 0 kr. eller overskud. Klagerens virksomhed med udlejning af hestebokse kan således ud fra en konkret vurdering ikke betegnes som erhvervsmæssig.

Retten har herved blandt andet henset til, at der i 2009 ikke var overskud ved udlejning af hestebokse, at der i 2010 alene var en indtægt på 6.400 kr. fra udleje af hestebokse, og at der i øvrigt nødvendigvis altid vil være nogle faste udgifter forbundet med udlejningen af hestebokse f.eks. i form af udgifter til el, vand, strøelse, vedligeholdelse og bygningsforsikring m.v. Det anses på den baggrund således ikke for sandsynliggjort, at der i 2010, 2011 og 2012 skulle have været et resultat på 0 kr. eller overskud efter driftsmæssige afskrivninger, når der tillige henses til, at det fremgår af årsrapporterne, at der var diverse driftsudgifter vedrørende ejendommen i form af udgifter til ejendomsskat, el, vand forsikringer, reparation og vedligeholdelse på i alt 133.721 kr. i 2011, på i alt 118.402 kr. i 2012 og på i alt 586.851 kr. i 2010, hvoraf 379.575 kr. dog vedrørte udgifter til dræning.

I øvrigt har retten henset til, at klageren efter det oplyste på erhvervelsestidspunktet havde 5-6 private heste i stalden, hvor de sidste - med undtagelse af én - først blev solgt i foråret 2013, og at der efter det oplyste alene har været indrykket én annonce i august 2009 i forsøget på at udleje hestebokse.

Herefter anses hestestald (bygning 4) og foderrum (bygning 3) ikke for anvendt erhvervsmæssigt inden for rimelig tid efter erhvervelsen, hvorfor genanbringelsesreglen i ejendomsavancebeskatningslovens § 6 A ikke kan finde anvendelse, for så vidt angår disse bygninger.

Retten finder i øvrigt ikke anledning til at tilsidesætte skatteankenævnets skøn over, hvor stor en del af værksteds- og beboelsesbygningen (bygning 2) og laden/maskinhallen/halmfyret (bygning 5), der anvendes erhvervsmæssigt. Retten har i den forbindelse lagt til grund, at arealerne på de omhandlede bygninger er som oplyst af repræsentanten, da SKAT ikke har bestridt dette.

For så vidt angår værksteds- og beboelsesbygningen, er der henset til, at udlejning til beboelse ikke er at anse for erhvervsmæssig anvendelse, jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 6 A, stk. 1, 4. pkt., og at bygningen udover boligdelen i henhold til SKATs besigtigelse var indrettet med 2 garager, værksted og rum til opbevaring af private og lejers genstande.

For så vidt angår laden/maskinhallen/halmfyret, er der henset til, at opbevaring af halm til opvarmning af beboelsen, herunder den udlejede lejlighed i bygning 2, og seletøjsrum samt opbevaring af halm til hestene ikke kan anses for en erhvervsmæssig anvendelse af laden. Opbevaring af halm til opvarmning af værkstedet kan anses for erhvervsmæssig anvendelse af laden, men det må antages, at langt størstedelen af halmen må medgå til opvarmning af beboelsen på 353 m² samt lejligheden på 160 m². Møddingen i laden kan ikke anses for erhvervsmæssig anvendelse. Derudover fremgår det ikke af forpagtningskontrakten, som var gældende på erhvervelsestidspunktet, at kontrakten tillige skulle omfatte benyttelse af laden/maskinhallen eller andre bygninger på ejendommen [adresse2]. Desuden ville der alene være plads til maskinerne en del af året, når halmen er ved at være opbrugt. Det bemærkes, at skatteankenævnet har anset 1/3 af laden/maskinhallen/halmfyret for anvendt af forpagter og dermed for erhvervsmæssigt anvendt.

Landsskatteretten stadfæster herefter skatteankenævnets afgørelse.