Kendelse af 16-09-2014 - indlagt i TaxCons database den 24-10-2014

Landsskatterettens afgørelse

Indkomståret 2008

Personlig indkomst

SKAT har ansat værdi af fri bil til 246.665 kr.

Landsskatteretten nedsætter klagerens værdi af fri bil og anmoder SKAT om at foretage den nærmere talmæssige opgørelse, jf. Landsskatterettens Forretningsordens § 12, stk. 4.

Aktieindkomst

SKAT har skønsmæssigt forhøjet klageren med maskeret udbytte fra [virksomhed1] ApS med 1.200.000 kr.

Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen til 350.000 kr.

Faktiske oplysninger

Klageren havde ifølge oplysninger fra Det Centrale Personregister folkeregisteradresse på [adresse1], [by1], i perioden fra den 15. april 2000 – 11. september 2006. Han var derefter registreret som udrejst til Tyskland.

Klageren var eneanpartshaver i [virksomhed1] ApS, hvilket selskab drev momspligtig virksomhed i byggebranchen med opførelse og renovering af facader samt andre byggeopgaver. Selskabet blev stiftet med virkning pr. 1. juni 2005. Årenes (2006 - 2008) resultater udgjorde for selskabet henholdsvis 2.821 kr., -22.213 kr. og 74.733 kr.

Det blev oplyst af [virksomhed1] ApS’ eneanpartshaver/klageren, at der ikke eksisterede nogen bogføring eller noget bilagsmateriale for indkomståret 2008, fordi selskabet havde anvendt en bogholder, som ikke havde styr på tingene, og som også er gået konkurs. Klagerens nye revisor har taget forbehold i regnskabet for indkomståret 2008.

[virksomhed1] ApS leasede pr. 1. oktober 2006 og frem en Audi Q7 TDI Quattro Tiptronic med stelnummer [...] og registreringsnummer [reg.nr.1].

Det fremgår af faktura af 30. september 2008, at omhandlede Audi Q7 i september og oktober 2008 var udlejet til [finans1] ApS.

Klageren opførte i indkomståret 2008 et sommerhus med adressen [adresse2], [by2], som han ejede 50 % af. Huset var på 120 kvm. og havde spa samt sauna. Sommerhuset stod ifølge den stedlige kommune færdigt i maj/juni 2008. De faktiske udgifter er ikke SKAT bekendt.

[by3]s Politi har den 22. november 2012 oplyst, at klageren i 11 tilfælde i perioden fra 2007 – 2011 er blevet stoppet som fører af en bil. Klageren blev den 26. maj 2011 standset i den omhandlede Audi Q7 af politiet. Bilen blev ført af klageren, og hans ægtefælle og deres 2 børn var med i bilen.

[virksomhed1] ApS, som har leaset den omhandlede Audi Q7, er blevet pålagt 141 parkeringsafgifter, hvoraf 95 vedrører sidegader til [...], [by3]. Afgifterne er pålagt i perioden 3. oktober 2006 – 17. maj 2011.

[virksomhed1] ApS er registreret med virksomhedsadresse således:

SKAT har udarbejdet en privatforbrugsberegning for klageren og hans ægtefælle, hvilken beregning har vist samlede indtægter på 1.337.253 kr., herunder medregnet 793.950 kr. i stigning af ejendomsværdi, og samlede udgifter på 773.948 kr.

SKAT har oplyst, at der er foretaget hævninger på i alt 580.000 kr. på klagerens egen bankkonto, i hvilket beløb der ikke er medregnet overførsler til budgetkonto.

Klageren har oplyst til Landsskatteretten, at [virksomhed1] ApS undertiden lagde ud for sin polske underentreprenør for forskellige ting, når underentreprenøren kom til Danmark for at arbejde for [virksomhed1] ApS. Klageren anvendte/hævede midler hertil fra sin private konto vedrørende det omhandlede sommerhus. De foretagne udlæg blev modregnet i den polske underentreprenørs regninger til [virksomhed1] ApS, hvorefter [virksomhed1] ApS tilbageførte de omhandlede midler til klagerens konto vedrørende det omhandlede sommerhus.

[adresse4], [by3], er ifølge BBR en beboelseslejlighed.

SKATs afgørelse

Fri bil

Klagerens bil er på grundlag af de foreliggende oplysninger anvendt privat.

Beløbet på 246.665 kr. er opgjort i henhold til ligningslovens § 16, stk. 4, og er skattepligtigt, jf. statsskattelovens § 4.

Maskeret udlodning

Efter forhøjelsen af indkomsten er det samlede privatforbrug blevet på 1.763.305 kr. Det beregnede privatforbrug er efter en konkret vurdering anset for at have en størrelse, som er anset for nødvendig for, at klageren og hans ægtefælle kan finansiere de leveomkostninger, som lejlighedens standard og indretning, anskaffelse af sommerhus, typen af udgifter på klagerens bankkonto, udenlandsrejser, restaurantbesøg m.v. må tilsige, jf. ligningslovens § 16A, stk. 1.

Der er foretaget en forhøjelse af klagerens aktieindkomst af udeholdte indtægter i selskabet og yderligere foretagne hævninger.

SKATs udtalelse

Afgørelsen er indstillet delvist ændret.

Fri bil

Klageren har ikke haft førerret til en bil i perioden fra 2004 – 2012, men klageren har på trods af dette alligevel kørt bil. Det kan dokumenteres ved, at klageren flere gange er blevet standset af politiet og sigtet for kørsel uden førerret. Derfor kan rådigheden og et kørekort/førerbevis ikke være relevant i denne sag, hvorfor den omhandlede Landsskatteretskendelse ikke har relevans.

Private hævninger på selskabets bankkonto

Der skal ske nedsættelse af klagerens aktieindkomst med 500.000 kr., idet der er sket en fejl i forbindelse med opgørelsen af indkomsten.

Maskeret udbytte

Da der ikke har været materiale tilgængeligt for selskabet ud over selskabets ene bankkonto, kan det kun være en vurderingssag ud fra bankkontoudskrifterne, hvilke udgifter der er erhvervsmæssige, og hvilke udgifter der er private. Klageren har haft mulighed for at fremlægge den dokumentation, han nu engang har haft, ligesom han som direktør i selskabet har været ansvarlig for bl.a. selskabets regnskabsførelse samt for bogholderi og opbevaring af bilag.

Der har ikke tidligere været fremlagt bilag for afholdte udgifter til denne underentreprenør. Klageren har sammenholdt en række hævninger i banken på selskabets konto med de af SKAT opgjorte private hævninger. Det er klagerens opfattelse, at der har været afholdt yderligere udgifter for 402.744 kr. inkl. moms, således at selskabet har fradrag for dem, og at klagerens aktieindkomst skal nedsættes med dette beløb.

I den forbindelse er det bl.a. bemærket, at der ikke tidligere har været fremlagt bilag for afholdte udgifter til denne underentreprenør. En sammentælling af de nu fremlagte fakturaer fra det omhandlede polske entreprenørselskab har udvist et samlet beløb på 1.279.504 kr., hvoraf der i henhold til notater på fakturaer er foretaget kontante betalinger på 272.000 kr. Af notaterne fremgår dog ikke den faktiske dato for disse betalinger, ligesom dokumentationen for de faktiske pengestrømme ikke er fremlagt.

Der er tillige en vis usikkerhed om de betalte fakturaer, da klageren har medtaget beløb, hvor det kan konstateres, at beløbene er overført til klagerens egen konto og ikke efterfølgende er hævet på klagerens konto. Beløbene fremgår af fakturanr. 08701 på 40.000 kr. og faktura 08111 på 50.000 kr. De omhandlede 40.000 kr. er den 23. juli 2008 overført til klagerens konto, og de omhandlede 50.000 kr. er den 3. november 2008 overført til klagerens konto. Beløbene kan derfor ikke være betalt til underentreprenøren og er derfor ikke en erhvervsmæssig udgift.

Det har ej heller været muligt at efterprøve, hvorvidt de af den omhandlede polske entreprenørs fakturerede arbejder også er medgået til selskabets omsætning.

Det for klageren og hans ægtefælle disponible privatforbrug er derfor ikke anset for at give plads til en yderligere nedsættelse af aktieindkomsten med 402.744 kr.

Privatforbrug

En umiddelbar gennemgang af pengebevægelserne på klagerens og ægtefælles bankkonto har udvist private hævninger i en størrelsesorden på 800.000 kr. til almindeligt forbrug. Der er derudover en budgetkonto, som ikke er sammentalt. Der er ikke fremlagt dokumentation for faktisk afholdte byggeudgifter vedrørende sommerhus på [adresse2], [by2].

Det er anført, at SKAT ikke har taget højde for en byggekredit på 1.700.000 kr. Den omhandlede konto tilhørte både klageren og en anden person. Der er taget højde for alle gældsposter, og såfremt dette ikke er tilfældet, må klageren fremlægge dokumentation for, at der har været øvrig gæld i hans navn.

Der er medregnet en negativ formue for klageren på 522.316 kr., ligesom værdistigningen på klagerens ejendom er korrekt.

På det foreliggende grundlag, herunder de indberettede oplysninger (R75), kan klagerens disponible privatforbrug ikke levne plads til et yderligere nedslag på 402.744 kr. vedrørende yderligere driftsudgifter i selskabet.

Din opfattelse

Der er nedlagt påstand om, at klagerens personlige indkomst i indkomståret 2008 skal nedsættes med 246.665 kr., og at klagerens aktieindkomst i indkomståret 2008 skal nedsættes med 434.016 kr.

Til støtte for påstanden vedrørende den personlige indkomst (fri bil) er bl.a. gjort gældende, at det afgørende ved beskatning af fri bil er, hvorvidt bilen har stået til rådighed for klageren, jf. ligningslovens § 16, stk. 4.

Klageren havde frakendt førerretten i perioden fra 2004 – 2012. Det kan således allerede på det grundlag afvises, at klageren har haft den omhandlede bil til sin rådighed, hvorfor der ikke kan ske beskatning af værdien af fri bil, jf. ikke-offentliggjort kendelse fra Landsskatteretten med j.nr. 06-03716. Kriteriet må anses for at indgå i skønnet med væsentlig vægt.

[virksomhed1] ApS har tillige udlejet den omhandlede bil til [finans1] ApS i en del af indkomståret 2008. For dele af perioden har der været udsendt en faktura fra [virksomhed1] ApS om lejeforholdet. [finans1] ApS anvendte dog bilen i videre omfang end anført. En del af indbetalingerne på [virksomhed1] ApS’ konto, der af SKAT er medtaget som omsætning, udgør lejebetalinger for den omhandlede bil. Det er dokumenteret ved faktura, at [finans1] ApS i perioden fra september til oktober 2008 havde lejet den omhandlede bil af [virksomhed1] ApS.

Klagerens ægtefælle var i indkomståret 2008 registreret som ejer af bil af mærket Suzuki Swift med registreringsnummer [reg.nr.2]. Klagerens husstand har således haft en bil til sin rådighed til privat anvendelse. Dette kriterium taler også imod, at klageren har haft den omhandlede Audi Q7 til sin rådighed.

Det er SKAT, som har bevisbyrden for, at klageren i indkomståret 2008 har anvendt bilen privat eller har haft den til rådighed til privat brug. Denne bevisbyrde er ikke løftet.

Til støtte for påstanden vedrørende den forhøjede aktieindkomst (maskeret udbytte) er det bl.a. gjort gældende, at de faktiske hævninger er driftsomkostninger i statsskattelovens § 6, stk. 1’s forstand. Den omhandlede polske entreprenør har fungeret som fast underentreprenør for [virksomhed1] ApS, og der har således været en fast løbende samhandel mellem de to parter.

En række af de hævninger på det omhandlede selskabs konto, som SKAT har anset for private, vedrører driftsudgifter afholdt til det polske entreprenørselskab. Det drejer sig om i alt 402.744 kr. (faktura 08701, faktura 08801, faktura 08101, faktura 08111 og faktura 08121).

Selskabet har dokumenteret, at det har betalt husleje for den polske entreprenør. Det er ligeledes dokumenteret, at selskabet på vegne af den polske entreprenør har betalt en regning til [virksomhed2] ApS. Selskabet og klageren har afholdt udgifter på vegne af den polske entreprenør, idet entreprenøren havde likviditetsvanskeligheder. Klageren har hævet i alt 144.989 kr. på sin private byggekredit, mens selskabet har tilbagebetalt disse udlæg til klageren, når de er blevet modregnet af den polske entreprenør i regningerne til selskabet. Differencen skyldes valutakursudsving.

Det er ligeledes dokumenteret ved fakturaer, at selskabet har fået udført arbejde af den polske entreprenør på [adresse6], [by3], [adresse7], [by3], [adresse8], [by5] og [adresse9], [by3]. Der kan til yderligere dokumentation indhentes en vidneerklæring fra den polske leder af de ovenstående byggeprojekter.

Klagerens ægtefælle havde arbejde i [by3] fra indkomståret 2006, men hun pendlede de første år mellem sin bopæl i [by1] og arbejdet i [by3]. Det forhold, at klagerens ægtefælle kortvarigt havde registreret adresse på [adresse4], er ikke tilstrækkeligt til at opstille en formodning for, at hun har haft bopæl på adressen tre år tidligere, når hun på nuværende tidspunkt de facto havde folkeregisteradresse i [by1]. Det fremgår tillige af faktura af 30. september 2008 fra selskabet til [finans1] ApS, at dette selskab lejede et værelse af selskabet i september og oktober 2008. Det er således dokumenteret, at det er selskabet, som har rådet over og anvendt lejemålet, hvorfor udgifterne til husleje er fradragsberettigede i statsskattelovens § 6’s forstand. Lejemålet blev udelukkende anvendt erhvervsmæssigt i 2008. Klageren har gennemsnitligt overnattet 3 nætter om ugen i lejemålet i 2008. Det havde på intet tidspunkt karakter af privat bolig, men var indrettet med en madras og kontorfaciliteter. Selskabet har sparet betydelige udgifter til hotel ved at lade klageren overnatte i det omhandlede lejemål, hvilket ellers havde været alternativet, idet klageren ugentligt udførte arbejde for selskabet i [by3]. Huslejebetalingerne er således ikke afholdt i klagerens private interesse.

Det er tillige godtgjort, at øvrige driftsudgifter er afholdt af selskabet. Klageren har bl.a. fremlagt fakturaer fra [virksomhed1] ApS til den omhandlede polske underentreprenør, [virksomhed1] ApS’ betalinger af erhvervsleje for lejligheden [adresse4], [by3] og billede af soveværelse på [adresse4], [by3].

Klageren har ikke haft et privatforbrug i den størrelsesorden, som det er antaget af SKAT. Et privatforbrug på 1.263.305 kr. står i øvrigt slet ikke mål med klagerens livsførelse. Den er baseret på ufuldstændige oplysninger og kan derfor ikke danne grundlag for en forhøjelse. En stigning i den offentlige ejendomsvurdering er i øvrigt ikke en skattepligtig indtægt og er i øvrigt ikke udtryk for et privatforbrug.

Der er en nær tidsmæssig sammenhæng i de faktiske pengestrømme, som understøtter klagerens forklaring.

Der er fradrag for viderefakturerede udgifter, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1.

Landsskatteretten skal i henhold til retspraksis tage stilling til, om de omhandlede udgifter, der er anset for tilgået klageren som maskeret udbytte, er fradragsberettigede hos selskabet.

Landsskatterettens afgørelse

Fri bil

Den skattepligtige skal ved indkomstopgørelsen medregne værdien af vederlagsfri benyttelse af andres biler, når benyttelsen sker som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt, jf. ligningslovens § 16, stk. 1, 1. pkt. (lovbekendtgørelse nr. 1061 af 24. oktober 2006), jf. statsskattelovens § 4 (lov nr. 149 af 10. april 1922 med senere ændringer).

Den skattepligtige værdi af en bil, der er stillet til rådighed for den skattepligtiges private benyttelse af en arbejdsgiver, ansættes i henhold til ligningslovens § 16, stk. 4.

[by3]s Politi har den 22. november 2012 oplyst, at klageren i 11 tilfælde i perioden fra 2007 – 2011 er blevet stoppet som fører af en bil, herunder den 26. maj 2011 som fører af den omhandlede Audi Q7. Det forhold, at klageren ikke har haft nogen førerret i 2004 – 2012, kan derfor uanset Landsskatterettens ikke-offentliggjorte kendelse med j.nr. 06-03716 ikke tillægges betydning.

Klagerens ægtefælles rådighed over en bil i 2008 tillægges ikke særlig betydning.

Der er tillige pålagt den omhandlede bil en række parkeringsafgifter, herunder i indkomståret 2008, i det område, hvor lejligheden [adresse4], er beliggende, og hvor klageren efter sine egne oplysninger opholdt sig i perioder.

Klageren anses derfor for at have haft rådighed over den omhandlede bil i indkomståret 2008 i månederne januar til september og november samt december, jf. ligningslovens § 16, stk. 4, 6. pkt.

SKAT anmodes om at foretage den nærmere talmæssige opgørelse, jf. Landsskatterettens Forretningsordens § 12, stk. 4.

Maskeret udbytte

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes udlodning og udbytte af anparter m.v., jf. ligningslovens § 16A, stk. 1, 1. pkt. (lovbekendtgørelse nr. 1061 af 24. oktober 2006). Til udlodning og udbytte henregnes alt, hvad der af selskabet udloddes eller gives som udbytte til anpartshavere m.v., med undtagelse af friaktier og friandele samt udlodning af likvidationsprovenu foretaget i det kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses, jf. ligningslovens § 16A, stk. 1, 2. pkt.

Det påhviler klageren som eneanpartshaver at godtgøre, at de afholdte udgifter på i alt 402.744 kr. er erhvervsmæssige, og at udgifterne, hvis de ikke er erhvervsmæssige, ikke er tilgået ham som maskeret udbytte eller løn.

De af klageren oplyste pengestrømme mellem hans byggekonto, [virksomhed1] ApS og den omhandlede polske underentreprenør må anses for usædvanlige, ligesom de faktiske pengestrømme, som de er oplyst af SKAT, ikke fuldt ud understøtter klagerens forklaring og indholdet af de samtlige omhandlede fakturaer.

Den af repræsentanten fremlagte dokumentation, herunder vedrørende huslejebetalingerne på lejemålet [adresse4], [by3], og foretagne byggerier, samt flere af de fremlagte fakturaer til den polske underentreprenør findes imidlertid uanset bl.a. det mangelfulde regnskabsmateriale og revisors forbehold i årsrapporten for indkomståret 2008 samt de oplyste usædvanlige pengestrømme at godtgøre, at SKATs afgørelse for så vidt angår dette punkt e.o. skal nedsættes med 350.000 kr., i hvilken forbindelse SKATs forslag til nedsættelse af aktieindkomsten med 500.000 kr. fra 1.200.000 kr. tiltrædes.

Derfor ændres SKATs afgørelse.