Kendelse af 28-05-2014 - indlagt i TaxCons database den 02-08-2014

Sagen vedrører ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen i medfør af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

Faktiske oplysninger

Lønindkomst fra [virksomhed1] Ltd.

Klageren har i de påklagede år arbejdet for [virksomhed1] Ltd. i [UK], som mægler, hvor han haft en kundegruppe, som han har serviceret, primært via telefon. Han har haft en del rejseaktivitet. Klagerens arbejdsgiver har refunderet udgifter, som klageren har afholdt til blandt andet rejser, forsikring, telefon og repræsentation.

Klageren har oplyst, at han bliver aflønnet med fast løn plus provision / kommission. Han har ikke modtaget lønsedler eller opgørelser af sine provisions- / kommissionsbeløb fra sin arbejdsgiver, men har opgjort de selvangivne lønindkomster ved at gennemgå sine bankkontoudtog.

Klagerens løn er udbetalt pr. måned, mens refusion af udgifter typisk er sket pr. kvartal.

Klageren har endvidere oplyst, at han nok kunne have fået lønopgørelser fra sin arbejdsgiver, hvis han havde bedt om det, men det har han ikke villet bruge ressourcer på.

Klageren har selvangivet sin lønindkomst for 2005 – 2007 via TastSelv på SKATs hjemmeside henholdsvis den 30. marts 2006 med 533.193 kr., den 20. april 2007 med 578.037 kr. og den 29. maj 2008 med 612.982 kr.

Klageren har i perioden fra den 12. december 2005 til 15. januar 2009 været registeret som bruger af en Ford Mondeo 2,0 med reg.nr. [reg.nr.1]. Bilen er leaset af den engelske arbejdsgiver, som har stillet bilen til rådighed for klageren. Arbejdsgiveren har ikke indberettet værdi af fri bil.

Klageren har oplyst, at den faste månedsløn i 2005 – 2007 udgjorde 45.000 kr. Hertil skal tillægges provision.

Sagsforløb

Sagen er opstået som led i SKATs landsdækkende indsatsprojekt ”Money Transfer”, der er baseret på oplysninger om pengetransaktioner med en række såkaldte skattelylande, som SKAT har indhentet hos danske banker. Dataoverførslerne fra bankerne til SKATs projektgruppe er sket løbende over en periode.

Af hændelsesskema fra SKATs centrale projektgruppe for projekt ”Money Transfer” fremgår det om bankoplysningerne for klageren, at SKAT modtog data fra [finans1] den 6. august 2010. Den 7. december 2010 havde SKAT ”klargjort” de modtagne data, og lagt dem ind i SKATs database.

Ifølge SKAT blev selve indsatsprojektet iværksat pr. 1. januar 2011. Den 15. februar 2011 trak SKATs sagsbehandler oplysninger ud af SKATs database, hvoraf det fremgår, at der er overført følgende beløb fra Storbritannien til klagerens bankkonto i [finans1] (2008 – 2009 er ikke medtaget, da de ikke er påklaget):

Det fremgår af oplysningerne fra [finans1], at nogle af indsættelserne er i danske kroner, mens andre af indsættelserne er i engelske pund. Det fremgår endvidere, at beløbene er overført fra [virksomhed1] Ltd. / [person1].

I brev af 16. februar skrev SKAT til klageren og oplyste, at de havde modtaget oplysninger om de overførte beløb fra Storbritannien, og bad dig en indsende kopi af bankkontoudtog for årene 2005 – 2009, forklaring på de overførte beløb samt kopi af de bilag som ligger til grund for transaktionerne.

Den 2. marts 2011 bad klagerens advokat om, at fristen for at indsende materiale blev udsat til 18. april 2011, med den begrundelse, at meget af materialet skulle hentes fra klagerens arbejdsgiver i England. SKAT accepterede udsættelsen.

Den 14. april 2011 modtog SKAT et brev fra klagerens advokat med tilhørende bilag. Advokaten skrev blandt andet:

[person2] var i de omhandlede år ansat i [virksomhed1] Ltd. i [UK]. Arbejdsgiveren overførte løn-/bonusudbetalinger og refusion af udlæg til [person2] konto nr. [...3] i [finans1].

Der vedlægges kopi af kontoudtog fra kontoen for 2005-2009 (31.6) som bilag 1-5. [person2] har modtaget følgende løn-/bonusudbetalinger:

2005658.552 kr., jf. bilag 6

2006666.335 kr., jf. bilag 7

2007900.152 kr., jf. bilag 8

2008831.383 kr., jf. bilag 9

2009426.071 kr., jf. bilag 10

[person2] har ved fremfindingen af ovennævnte materiale konstateret, at der er afvigelser imellem de selvangivne beløb og de modtagne beløb, hvilket han beklager meget. Årsagen til afvigelserne er en kombination af, at [person2] havde mange rejsedage samtidigt med at først hans ægtefælle blev uhelbredeligt syg i 2006 og efterfølgende ham selv i 2007. [person2] har derfor brugt sine kræfter på at klare sit job og komme igennem disse meget svære år og har ikke fokuseret nok på sine skatteforhold.

Udover de modtagne løn-/bonusbeløb har [person2] løbende modtaget refusion af udlæg af sin engelske arbejdsgiver. Disse refusionsbeløb er ligesom lønbeløbene indsat på [person2] almindelige bankkonto i [finans1]. Der er tale om følgende beløb, der ikke er skattepligtige:

200567.564 kr., jf. bilag 11 og 12

200669.740 kr., jf. bilag 13 og 14

200743.979 kr., jf. bilag 15 og 16

200838.206 kr., jf. bilag 17 og 18

200929.772 kr., jf. bilag 19 og 20

...”

I brev af 18. april 2011 til klagerens advokat skrev SKAT:

”For at kunne udarbejde et forslag til ændring af skatteansættelserne har jeg brug for at få afklaret følgende 2 forhold:

Den 2. maj 2011 modtog SKAT fra klagerens advokat kopi af bankkontoudtog for 2. halvår af 2009 samt en opgørelse af løn/bonus og refusionsbeløb for 2009.

Den 2. maj 2011 sendte SKAT forslag om forhøjelse af klagerens lønindkomster for 2005-2009 og afgørelse er sendt den 25. maj 2011.

Afgørelsen af 26. maj 2011 er påklaget til skatteankenævnet for så vidt angår årene 2005-2007 ved klage af 22. august 2011. SKAT erkendte, at afgørelsen var ugyldig for 2005-2007 på grund af manglende lovhenvisning, hvorfor SKAT trak sin afgørelse 25. maj 2011 tilbage for så vidt angår årene 2005-2007. Dermed faldt klagesagen bort.

Den 21. september 2011 sendte SKAT et nyt forslag om forhøjelse af klagerens lønindkomster for 2005-2007.

Den 28. oktober 2011 traf SKAT afgørelse om forhøjelse af klagerens lønindkomster for 2005-2007, hvor SKAT forhøjede indkomsten med henholdsvis 125.359 kr., 187.340 kr. og 287.170 kr. svarende til henholdsvis 19 %, 24 % og 31 % af den samlede løn i 2005, 2006 og 2007. Klageren er enig i SKATs beløbsmæssige opgørelser.

Sygdom hos klageren og klagerens ægtefælle

Klageren har oplyst, at hans ægtefælle fik konstateret øjensygdommen AMD i 2005. Der var også tegn på, at ægtefællen led af en neurologisk sygdom, hvilket medførte mange hospitalsundersøgelser. Det påvirkede familien specielt i årene 2005-2007.

Det fremgår af journalblad fra [virksomhed2] (øjenklinik), at ægtefællen i september 2003 fik konstateret forkalkninger på øjnene og, at hun derfor ville miste centralsynet, hvilket hun har reageret kraftigt på. Endvidere at ægtefællen er henvist til klinikken i juni 2006, idet hun har følt at tilstanden er forværret. Er blevet fulgt med måneders mellemrum hos egen øjenlæge, dog ikke nogen markante forandringer i forhold til 2003. Ved ny henvisning i 2010 fremgår, at ægtefællen siden 2006 har følt, at tilstanden har holdt sig rimelig fornuftig. Hun er fortsat i stand til at klare sig acceptabelt, synet er dog usikkert og kvaliteten dårlig. Er fortsat i stand til at klare sit arbejde. Har alm. skærmbrille samt solbriller.

Klageren har indsendt en udskrift ”Min e-journal” fra Sundhed.dk, der i overskriftsform viser, hvilken kontakt ægtefællen har haft til hospitalsvæsenet siden 2005. Heraf fremgår, at ægtefællen har haft kontakt til [hospital]s neurologiske afdeling en række gange i sidste halvdel af 2006 grundet muskelsvaghed og undersøgelse heraf.

Advokaten har oplyst, at klageren fik konstateret kronisk knoglemarvskræft (myelomatose) i sommeren 2007. Der har været følgende sygdomsforløb:

8.8.2007Konsultation/privatlæge - rygsmerter

7.9.2007 Konsultation/privat læge - rygsmerter

12.9.2007 Behandling/fysioterapeut -rygsmerter

13.9.2007 Behandling / fysioterapeut - rygsmerter

14.9.2007 Konsultation / privatlæge - rygsmerter

14.9.2007 Behandling / kiropraktor - rygsmerter

15.9.2007 Konsultation / privat læge - rygsmerter

17.9.2007 Behandling / kiropraktor - rygsmerter

18.9.2007 Behandling / kiropraktor - rygsmerter

19.9.2007 Behandling / kiropraktor - rygsmerter

21.9.2007 Konsultation / privat læge - rygsmerter

24.9.2007 Konsultation / [hospital] - rygsmerter

25.9 - 2.10.2007 Operation / [hospital] - kronisk knoglemarvskræft

2.10 - 2.11.2007 Genoptræning / [by1]

10.10 - 6.11.2007 Strålebehandling / [hospital] - kronisk knoglemarvskræft

1.1 - 2.6.2008 Månedlige kontrolbesøg / [hospital]

2.6.2008 Røntgenundersøgelse / [hospital]

9.6 - 16.6.2008 Indlæggelse / [hospital] – forbehandling for transplantation.

2.7 - 15.7.2008 Indlæggelse / [hospital] – stamcelletransplantation

15.7 - 30.7.2008 Efterbehandling / [hospital]

1.8 - 31.12.2008 Månedlige kontrolbesøg / [hospital]

Kontrolbesøgene er forsat i 2009 – 2012, hvor der i maj 2012 er konstateret en ondartet kræftsvulst i rygsøjlen med 20 x strålebehandling til følge.

Klageren har indsendt en erklæring fra overlæge [person3] fra [klinik], hvor hun redegør for klagerens behandlingsforløb på [hospital] i perioden 25. september 2007 – 3. maj 2012.

Klageren og hans ægtefælle har en datter, født i år 2000.

Skatteankenævnets afgørelse

SKATs afgørelse stadfæstes.

Bedømmelse af grov uagtsomhed efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5

Efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 kan SKAT genoptage og ændre skatteansættelsen, hvis den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Klageren har oplyst, at årsagen til afvigelserne er en kombination af, at han havde mange rejsedage, samtidig med at først ægtefællen blev uhelbredeligt syg i 2006 og efterfølgende ham selv i 2007. Derfor brugte klageren sine kræfter på at klare sit job og komme igennem de meget svære år, og klageren har ikke fokuseret nok på sine skatteforhold.

Nævnet bemærker, at klageren tilsyneladende har været i stand til at passe sit arbejde på trods af sin ægtefælles sygdom og sin egen sygdom. Dette understøttes af, at klagerens løn- og provisionsindtægter er steget markant i løbet af de påklagede år, hvilket ud fra de overførte beløb især må formodes at skyldes stigende provisions-/kommissionsindtægter. Klageren var også i stand til hver måned at udarbejde en opgørelse til sin arbejdsgiver over afholdte udgifter, som han skulle have refunderet.

Derfor burde klageren også have været i stand til at bruge de fornødne ressourcer på sine skatteforhold, så han havde selvangivet alle sine lønindtægter. Det må således formodes, at klageren uden de store vanskeligheder kunne have kontrolleret lønindtægternes størrelse.

De ikke selvangivne lønindtægter for 2005-2007 udgør med henholdsvis 125.359 kr., 187.340 kr. og 287.170 kr. væsentlige beløb, også set i forhold til klagerens samlede lønindtægter i de pågældende år.

Ud fra de foreliggende oplysninger mener nævnet, at klageren må anses at have handlet mindst groft uagtsomt ved at undlade at give meddelelse om, at han har haft højere lønindtægter i årene 2005, 2006 og 2007, end dem der fremgik af de tidligere årsopgørelser.

Derfor er skatteankenævnet enig med SKAT i, at betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 er opfyldt.

Dermed kan der foretages ekstraordinære skatteansættelser vedrørende de ikke selvangivne lønindtægter, hvis 6-måneders fristen i § 27, stk. 2 er overholdt.

6-måneders fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2

Det er en betingelse for at ændre en skatteansættelse, at SKAT varsler ændring af skatteansættelsen senest 6 måneder efter, at SKAT er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26. Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2.

I SKATs ”Den juridiske vejledning 2012-1”, afsnit A.A.8.2.3.11, anføres det, at udgangspunktet er, at 6-måneders fristen begynder at løbe fra det tidspunkt, hvor SKAT er kommet i besiddelse af relevante og tilstrækkelige oplysninger til at kunne udarbejde forslag til at ændre skatteansættelsen.

Oplysningerne, om at der var overført beløb til klagerens bankkonto fra Storbritannien, som er større end de selvangivne lønindtægter, var i sig selv ikke et tilstrækkeligt grundlag for at ændre skatteansættelserne for 2005-2007, da det først måtte undersøges nærmere – hvilket SKAT rent faktisk også gjorde – om / i hvilket omfang der er grundlag for at beskatte klageren af overførslerne.

Klageren har anført, at sagen adskiller sig fra Østre Landsrets dom af 28. februar 2012 (SKM 2012.168) ved, at der i hans sag blev fremlagt dokumentation for fradrag, som ikke ændrede ved selve grundlaget for forhøjelserne.

Hertil bemærkes indledningsvis, at nævnet ikke mener, at det er afgørende i relation til 6 måneders fristen, om klageren har fået fradrag for udgifter, eller om størrelsen af de skattepligtige indtægter er nedsat.

Nævnet er i øvrigt ikke enig med klageren i, at beskatningen er nedsat som følge af, at klageren har fået fradrag for udgifter. Hvis klageren havde fået fradrag for udgifter, ville dette være givet som et ligningsmæssigt fradrag for lønmodtagerudgifter. Situationen er, at klageren ikke er beskattet fuldt ud af overførslerne, fordi en del af overførslerne fra arbejdsgiveren var refusion af udlæg, hvilket klagerens advokat også selv har anført i sit brev af 14. april 2011 til SKAT. Der må således være tale om, at klageren har modtaget beløb fra sin arbejdsgiver, som er anset for skattefrie af SKAT, fordi overførslerne dækkede erhvervsmæssige udgifter, som klageren selv havde afholdt.

For de påklagede år mener skatteankenævnet, at 6 måneders fristen tidligst kan anses at starte med at løbe den 14. april 2011, hvor SKAT modtog brevet fra sin advokat med tilhørende bilag. Disse oplysninger var nødvendige for SKAT for at kunne vurdere, hvilke af bankoverførslerne der var skattepligtige lønindtægter for 2005-2007, og hvilke af overførslerne, der ikke var skattepligtige. Ud fra disse oplysninger har SKAT således også anerkendt, at klageren ikke skal beskattes fuldt ud af de indsatte beløb.

Idet SKAT sendte forslag til klageren den 21. september 2011, er 6-måneders fristen i § 27, stk. 2 overholdt af SKAT.

Der er henvist til Østre Landsrets dom af 28. februar 2012 (SKM 2012.168).

Nævnet har bemærket, at klageren ikke ved SKATs afgørelse af 28. oktober 2011 er blevet beskattet af værdi af fri bil, og der derfor er grundlag for at forhøje klagerens lønindkomst yderligere, hvilket ankenævnet dog har fravalgt, idet forholdet ikke er omfattet af SKATs afgørelse.

Klagerens opfattelse

Forhøjelsen af den skattepligtige indkomst skal nedsættes til 0 kr.

Varslingen ved den nye agterskrivelse den 21. september 2011 er sendt efter udløbet af 6-måneders fristen i skatteforvaltningsloven § 27, stk. 2, og den varslede forhøjelse kan derfor ikke kan foretages lovligt.

Fristen er begyndt at løbe fra det tidspunkt, hvor SKAT er kommet til kundskab om det forhold, der kan begrunde genoptagelsen, jf. Den Juridiske Vejledning, afsnit A.A.8.2.3.11.

Det gøres principalt gældende, at SKAT efter klargørelsen af dataene fra banken i hvert fald den 7. december 2010 har haft kundskab om de foretagne bankoverførelser og da SKAT samtidig har været bekendt med klagerens selvangivne indkomster fra udlandet, har SKAT fra dette tidspunkt haft kundskab om det faktuelle grundlag for at forhøje sin indkomst for de tre år.

SKAT har i hvert fald den 16. februar 2011 været bekendt med beløbenes størrelse og bekendt med, at de overførte beløb oversteg de selvangivne indkomster fra den engelske arbejdsgiver – således som det fremgår af SKATs brev af 16. februar 2011, hvor SKAT indkaldte materiale.

De ændringer, som brev af 13. april 2011 medførte, var alene nedsættelser for de ikke skattepligtige overførsler i forhold til SKATs oplysninger, samt en periodiseringsforskydning mellem 2006 og 2007. Der er derfor ikke tale om, at klageren har bibragt SKAT oplysninger, der har ført til den foretagne forhøjelse - men alene oplysninger om reduktion af de beløbsmæssige oplysninger, som SKAT allerede var bekendt med.

Da SKAT således den 7. december 2010, eller i hvert fald den 16. februar 2011, havde de fornødne oplysninger til at beskatte klageren af de højere indkomster fra Storbritannien, begyndte 6- måneders fristen i hvert fald at løbe fra et af disse tidspunkter. Dermed er varslingen den 21. september 2011 foretaget efter fristens udløb.

I Østre Landsrets dom af 28. februar 2012, SKM 2012.168 samt SKM2010.798 forelå et andet faktuelt grundlag. I den omtalte dom havde skatteyder undervejs i forløbet oplyst, at nogle pengeoverførsler var betaling af et lån, og der ville blive fremsendt dokumentation herfor – i den situation er det ret åbenbart, at fristerne måtte udskydes indtil fristen for indsendelse af den varslede dokumentation udløb – havde skatteyderen dokumenteret det hævdede lån ville denne del af sagen jo være faldt helt bort. Anderledes er det i nærværende sag, hvor der alene er fremlagt dokumentation for fradrag, der ikke ændrer selve grundlaget for forhøjelserne. SKAT havde derfor i modsætning til sagen med lånet – i det fornødne materiale at foretage forhøjelsen på 7. december 2010 eller i hvert fald 16. februar 2011. SKATs kendskab til fradragene vedrørte jo ikke selve forhøjelsen af indkomsten.

Hertil bestrides det ex tuto, at klageren har handlet groft uagtsomt i forhold til selvangivelse m.v. for de omhandlede år.

Klageren og hans families liv har fra 2005 og fremefter været et langt mareridt, som adskiller sig fra det, andre familier er udsat for. Klagerens ægtefælle fik i 2005 konstateret den frygtede øjensygdom AMD, som er den øjensygdom, der oftest fører til blindhed. En sådan meddelelse er ualmindelig hård. I tillæg var der tegn på, at ægtefællen også led at en neurologisk sygdom, og det medførte mange hospitalsundersøgelser. Det påvirkede familien specielt i årene 2005-2007. Ægtefællen gik psykisk ned, og for klagerens vedkommende betød det, at han ud over at skulle støtte og hjælpe sin hustru og skulle passe sit job med mange rejsedage, også skulle stå for alt det praktiske i hjemmet. Derfor var der ikke det fornødne overskud til at klare andet end det allermest nødvendige. Som følge heraf blev der ikke fulgt fornødent op på 2005-årsopgørelsen i sommeren 2006.

I den efterfølgende tid fik klageren det oftere og oftere skidt, og han havde endnu færre kræfter og overskud til at foretage sig andet end det allermest presserende. Som følge heraf kontaktede han sin egen læge og i sommeren 2007 blev det konstateret, at han har kronisk knoglemarvskræft. Kræften havde nedbrudt rygraden, og klageren fik ved en stor rygoperation indopereret titaniumskellet i ryggen. Operationen blev efterfulgt af en lang række strålebehandlinger og en højdosis kemobehandling, som endte med 14 dage i isolation på [hospital], hvor klageren fik en stamcelletransplantation. Siden sygdommen blev konstateret, har han gået til månedlige tidskrævende kontroller, MR-skanninger samt røntgen-undersøgelser på [hospital].

I foråret 2012 blev der desværre igen konstateret kræft i udbrud, og klageren har juni gennemgået 20 strålebehandlinger og venter nu svar på, om han igen skal i gang med den opslidende kemobehandling og stamcelletransplantation. Som følge heraf magtede klageren på dette tidspunkt slet ikke at forholde sig til, om det var de rigtige beløb, der var opført på selvangivelsen. Når nævnet anfører, at klageren jo sagtens kunne passe sit arbejde, er det ikke helt svarende til de faktiske forhold. Men i det omfang klageren havde overskud til det, fulgte han op på tidligere aftaler eller ringede kendte kontaktpersoner op for at forsøge at holde sin familie kørende økonomisk. Dette skete ofte fra sygesengen.

Som følge af klageren og hans hustrus sygdomsforløb med langvarige indlæggelser og behandlingsforløb, kan klageren højst anses at have handlet simpelt uagtsomt - hvis han overhovedet kan det.

Landsskatterettens afgørelse

Af skatteforvaltningslovens § 27 fremgår følgende:

§ 27Uanset fristerne i § 26 kan en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat foretages eller ændres efter anmodning fra den skattepligtige eller efter told- og skatteforvaltningens bestemmelse, hvis:

5)Den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Stk.2. En ansættelse kan kun foretages i de i stk. 1 nævnte tilfælde, hvis den varsles af told- og skatteforvaltningen eller genoptagelsesanmodning fremsættes af den skattepligtige senest 6 måneder efter, at told- og skatteforvaltningen henholdsvis den skattepligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26. En ansættelse, der er varslet af told- og skatteforvaltningen, skal foretages senest 3 måneder efter den dag, hvor varsling er afsendt. [...]

Det følger af sagens faktiske forhold, at klagerens ægtefælle fik konstateret forkalkninger på øjnene tilbage i 2003, og at der ikke har været markante ændringer frem til juni 2006, og at hun i hele perioden fra 2003 til 2010 har været i stand til at fastholde sit arbejde ved brug af almindelig skærmbrille. Det fremgår endvidere, at klagerens ægtefælle i perioden fra juni 2006 til 2010 har følt at tilstanden har været stabil.

Under disse omstændigheder finder Landsskatteretten ikke, at klagerens personlige forhold kan medføre at den manglende selvangivelse af den fulde indkomst fra udlandet alene kan anses for simpelt uagtsomt i 2005 og 2006.

Heller ikke for 2007 findes klagerens forhold, trods alvorlig sygdom, at være af en sådan karakter, at den manglende selvangivelse af den fulde indkomst fra udlandet alene kan anses for simpelt uagtsomt.

Klageren ses således ikke at have udvist den agtpågivenhed, som han ved modtagelse og selvangivelse af de omhandlede lønindtægter fra udlandet har været pligtig at udvise.

Der er herved også lagt vægt på, at klageren igennem hele perioden (2005 – 2009) har været i stand til - med måneders mellemrum - at opgøre sine udlæg overfor sin arbejdsgiver, hvorfor det burde have været muligt for klageren at opgøre den samlede lønindkomst i de enkelte indkomstår på baggrund af de månedlige lønudbetalinger, eventuelt bede sin arbejdsgiver om at oplyse årets lønudbetaling.

Betingelserne for ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen for 2005 – 2007 i medfør af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, er dermed til stede.

For så vidt angår reaktionsfristen på 6 måneder i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, finder Landsskatteretten, at denne tidligst kan regnes fra den 14. april 2011, hvor SKAT modtager klagerens redegørelse for indsætningerne på klagerens konto. Før dette tidspunkt kan SKAT ikke anses for at have erhvervet et tilstrækkeligt grundlag til at kunne varsel en korrekt afgørelse. Der henvises til Retten i [by2] dom af 9. januar 2014, SKM2014.120; Retten i [by3] dom af 4. december 2013, SKM2013.910 samt Østre Landsrets dom af 28. februar 2012, SKM2012.168.

Landsskatteretten stadfæster herefter ankenævnets afgørelse.