Kendelse af 12-03-2014 - indlagt i TaxCons database den 03-05-2014

Sagen er indbragt for domstolene. Der er afsagt dom i sagen af Retten i Odense den 26. februar 2015. Domme i skattesager offentliggøres løbende på SKATs hjemmeside. Bemærk, at der kan gå op til nogle måneder, før en dom offentliggøres.

Skattepligtig indkomst

Indkomståret 2009

SKAT har ikke godkendt fradrag for betaling af

fakturaer for 680.000 kr.

Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.

Indkomståret 2010

SKAT har ikke godkendt fradrag for betaling af

fakturaer for 450.000 kr.

Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.

Indkomståret 2011

SKAT har ikke godkendt fradrag for betaling af

fakturaer for 703.500 kr.

Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen med 13.252 kr.

til 690.248 kr.

Faktiske oplysninger

Selskabet er en smedevirksomhed med erfaring indenfor smede-, montage- og reparationsarbejde. Selskabets forretningsområde er blandt andet udleje af mandskab til arbejdsopgaver indenfor byggebranchen.

Der fremgår blandt andet følgende tal af bogføringen:

Selskabets direktion består ifølge årsregnskaberne for 2008, 2009, 2010 og 2011 af [person1], [person2] og [person3]. Sidstnævnte har skiftet navn til [person4] den 11. juni 2010. Disse personer fremgår ligeledes på selskabets hjemmeside som kontaktpersoner sammen med [person5], som er mor til [person2].

Fra stiftelsen den 12. september 2006 til den 11. februar 2008 har [virksomhed1] ApS ([person4]) og [virksomhed2] ApS ([person1]) ejet hver 50 pct. af anparterne. Herefter har de sammen med [virksomhed3] Ltd., Cypern, hver ejet 33 pct. af anparterne.

Selskabet har indgået et samarbejde med 3 andre virksomheder: [virksomhed4], [virksomhed5] &og [virksomhed6], og har dannet [virksomhed7] ([virksomhed7]).

På [virksomhed7]’s hjemmeside (www.[virksomhed7].dk) står [person2] opført som repræsentant med stillingsbetegnelsen Export Manager.

Ingen af de 3 direktører i selskabet har efter det oplyste modtaget løn fra selskabet i indkomstårene 2009, 2010 og 1. halvår 2011. [person2] har dog modtaget løn i 2009, inden han rejste til Schweiz.

Selskabet har modtaget fakturaer fra [virksomhed8] GmbH/[virksomhed9] GmbH for i alt 1.833.500 kr., som er sammensat således:

På fakturaerne fremgår i beskrivelsen, at der er tale om betaling af ”management fee”.

SKAT har opgjort ændringerne af indkomsten således:

SKAT har i en udtalelse til Landsskatteretten af 3. december 2012 anført, at der er fejl i afgørelsen for indkomståret 2011. Den selvangivne indkomst er således ved en fejl angivet med 736.153 kr., og ikke 722.901 kr., som er det rigtige tal. Dette har medført, at SKAT har indstillet afgørelsen for indkomståret 2011 nedsat med 13.252 kr. til en skattepligtig indkomst på 1.426.401 kr.

SKAT har indkaldt dokumentation for, at der er leveret en ydelse fra [virksomhed8], og har fået oplyst, at der er tale om en mundtlig aftale, hvorfor der ikke foreligger egentlig dokumentation. Selskabet har dog oplyst, at der blandt andet er betalt for Google optimering og en ansøgningsdatabase med ansøgere, som kan lægge ind, hvilke svejse-certifikater de har. Der er endvidere efter det oplyste udarbejdet en hjemmeside, medarbejderhåndbog, og udført konsultativ og juridisk assistance.

[virksomhed8] GmbH/[virksomhed9] GmbH er efter det oplyste stiftet den 12. juni 2009 af [person2]. Han har også fungeret som direktør fra stiftelsestidspunktet til den 14. juni 2011, hvor selskabet skiftede navn til [virksomhed9] GmbH. Selskabets direktør er herefter [person6].

[virksomhed9] GmbH har haft adresse på [adresse1], [by1] i Schweiz. Efter den 14. juli 2011 var adressen [adresse2], [by2].

SKATs afgørelse

SKAT har ikke godkendt fradrag for management fee, som fremgår af fakturaer udskrevet af [virksomhed10] GMBH med i alt 1.833.500 kr.

Selskabet har ikke fremlagt underliggende dokumentation for, at der er leveret en ydelse fra [virksomhed8]. Det har endvidere ikke været muligt at fastsætte et beløb på hver opgave, som skulle være udført, og SKAT har ikke kunnet få demonstreret databasen med oversigt over håndværkere, som selskabet gør brug af ved konkrete arbejdsopgaver.

[person1] har den 12. marts 2012 telefonisk oplyst, at han vil få [virksomhed10] til at kontakte SKAT, så de kan fortælle præcist, hvad der er leveret. SKAT er dog ikke blevet kontaktet af [virksomhed10].

[person6], som var direktør for [virksomhed8] GmbH/[virksomhed9] GmbH, har ifølge oplysninger på internettet på hjemmesiden udvandrerne.dk udtalt, at [by1] er den kanton i Schweiz med den laveste skatteprocent på personlig indkomst, og samtidig er kapitalgevinster skattefri i [by1]. [person6] har ifølge oplysninger på BIQ, adresse i Schweiz på den adresse, som det schweiziske selskab først var registreret på.

Det er SKATs opfattelse, at [virksomhed8] GmbH/[virksomhed9] GmbH har forbindelse til det danske [virksomhed11] SMBA:

[virksomhed11] SMBA

CVR-nr. [...1]

[adresse3]

[by3]

Da der er tale om et SMBA er der ikke pligt til at offentliggøre regnskaber, og der er ikke offentliggjort regnskaber for SMBA’et, som er stiftet i 2009.

På hjemmesiden for [virksomhed11] SMBA er der omtalt nogle cases, og en af disse er om [person2]. Det fremgår heraf, at [person2] er flyttet til Schweiz, fordi han er træt af de danske skatteregler.

[virksomhed11] Modellen fremgår af [virksomhed11] SMBAs hjemmeside således:

Kort fortalt handler [virksomhed11] Modellen om at sikre sine værdier, have et skattemæssigt frirum mens ens kapital arbejder med at blive større, at have de rigtige formueforvaltere til at øge ens formue og til sidst bruge pengene smart, ved at udnytte en lavere finansiering af hus, bil, båd m.v., end man får i afkast af sin opsparing og egenkapital. Dybest set altid være ultra likvid, og stadig have råderet over de materialistiske goder der interesserer en.

Under Skatteoptimering og planlægning fremgår følgende:

Du bør have et holdingselskab som er ejer af dit driftsselskab, og hvorfor skulle det være registreret i Danmark, når nu vores medlemsland Cypern tilbyder skattefrihed på blandt andet kapitalgevinster.

Under punktet Den rigtige bankforbindelse fremgår følgende:

I Schweiz oplever man et helt andet serviceniveau, hvor bankerne oprigtigt er med til at få pengene til at yngle.

Endelig fremgår følgende under Målsætning:

Det handler helt igennem om at få så meget ud af virksomhedens overskud som muligt, beskytte det, optimere det og få det til at yngle, for derefter at kunne sikre sig selv og sin familie livet ud.

Ifølge oplysninger fra [virksomhed12] ApS er det [person2], der har udført arbejdet, som er faktureret af [virksomhed10] GmbH. [person2] har fået indberettet løn for januar og februar måned 2009 med i alt 69.865 kr., hvilket udgjorde betaling for arbejde på et værft som rørlægger. [person5] har oplyst, at der også er andre på kontoret i Schweiz.

[virksomhed13] I/S, hvor [person2] er interessent, har haft samhandel med [virksomhed12] ApS i indkomståret 2008 for 519.718 kr., herunder vedrørende faktura nr. 85, hvoraf der fremgår leje af folk i henhold til aftale. Beløbet er bogført under fremmed arbejde. Interessentskabet er ophørt den 31. december 2008.

På konto 17275 ”Mellemregning [person2]” er der følgende posteringer med banken som modpostering:

Ifølge kontoen har [person2] haft diverse udlæg i maj, juni, juli, august og september 2009 samt januar 2010. Mellemregningen er udlignet med en kontant indbetaling den 7. juni 2010 på 32.628,68 kr.

[virksomhed12] ApS har indberettet løn for [person2] i 2009 med 69.865 kr. for januar og februar måned. Der er via mellemregningen foretaget udbetaling af forskud den 17. marts 2009, uden at der er indberettet løn for ham for marts måned. Udbetaling af forskud den 17. marts 2009 antages ikke at vedrøre lønnen for januar eller februar.

[person2] er flyttet fra Danmark til Schweiz den 1. april 2009. Herefter har [virksomhed12] ApS modtaget fakturaer fra [virksomhed8], Schweiz, vedrørende management fee.

Selskabet har ikke dokumenteret, at der er leveret et management fee. Specifikationen på fakturaerne stemmer ikke overens med, at der skulle være leveret software. Det er efterfølgende forklaret, at der er leveret edb-ydelser. Dette er ikke dokumenteret i form af kontrakter, kravspecifikationer, tidsplan eller specifikation af den enkelte faktura.

Det er bemærkelsesværdigt, at der ikke er nogen dokumentation for det købte, når der trods alt er tale om samhandel for 1,8 mio. kr. på 3 år, og at fakturaen ikke stemmer overens med, hvad der rent faktisk skulle være leveret. Ved levering af software og udvikling heraf, ville der under normale omstændigheder være kontrakter med kravspecifikationer, aftalt pris, rettigheder m.v.

Selskabets oplysninger om et fortsat samarbejde med [person2] på uændrede vilkår efter hans fraflytning fra Danmark stemmer ikke overens med, at han før var rørlægger. Efter han flyttede til Schweiz, skulle han have leveret edb-ydelser.

På [virksomhed12] ApS’s hjemmeside står [person2] nævnt sammen med direktørerne [person1] og [person4] samt bogholder [person5] (hans moder). Hans arbejdsopgaver er beskrevet som ekstern konsulent med ansvarsområderne: rekruttering, kundekontakt og website support.

SKAT er ikke blevet præsenteret for et leveret stykke arbejde, som skulle have en sådan værdi, som der er faktureret. Der er tale om et vikarbureau inden for jern- og metal. Denne type virksomhed synes ikke at have behov for edb-mæssige ydelser i denne størrelsesorden.

På internettet står der intet nævnt om det schweiziske selskab ud over, hvad der er i selskabsregistre. Det schweiziske selskab har ikke nogen hjemmeside, selv om de efter det oplyste skulle have leveret hjemmesiden til [virksomhed12] ApS.

[person2] er efter det oplyste flyttet til Schweiz på grund af det danske skattesystem, og ikke fordi han ville skifte erhverv fra rørlægger til it-mand.

Det schweiziske selskab har tilknytning til det danske [virksomhed11] SMBA, som har en fin hjemmeside og leverer ydelser omkring skattetænkning. [virksomhed11] SMBA leverer ikke edb-ydelser, og [person2] har været kunde i [virksomhed11] SMBA i forbindelse med sin fraflytning til Schweiz. [person6] fra [virksomhed11] SMBA er medejer af det schweiziske selskab, som er beliggende i kanton [by1], der har karakter af et skatteparadis i Schweiz.

Det er sandsynligt, når man ser på aktiviteten i [virksomhed11] SMBA, at der skulle være leveret juridisk assistance i form af skatterådgivning for aktionærerne. En sådan omkostning er ikke afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten i selskabet, og er derfor ikke fradragsberettiget. Det er desuden ikke normalt, at et dansk selskab køber juridisk bistand i Schweiz.

Der er ikke sket en løbende bogføring af de omhandlede fakturaer. SKAT modtog den 22. september 2009 en opgørelse over selskabets underleverandører for perioden 2008 og 1. januar 2009 – 31. august 2009. Der er udbetalt 280.000 kr. til [virksomhed8] før den 22. september 2009, men det fremgår ikke af oversigten over underleverandører pr. 22. september 2009.

Når fakturaerne på i alt 280.000 kr. er betalt henholdsvis den 29. juli 2009, 10. august 2009 og 27. august 2009, så burde de ifølge selskabets forretningsgange også være godkendt og bogført den 20. september 2009. Alle fakturaer fra [virksomhed8] i 2009 er først bogført i december 2009. På mødet den 6. februar 2012 blev det oplyst, at en faktura ikke bliver betalt før den er godkendt, og fakturaer bliver bogført før betaling.

Der er ikke dokumentation for, at de to første betalinger for i alt 160.000 kr. i alt er gået til [virksomhed8].

Sammenfattende har SKAT konkluderet, at fakturaerne fra [virksomhed8] ikke er medgået til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten i [virksomhed12] ApS, og der er derfor ikke indrømmet fradrag med 1.833.500 kr.

Selskabets opfattelse

Selskabets repræsentant har fremsat påstand om, at indkomsten skal nedsættes med 1.833.500 kr.

En udgift er som udgangspunkt fradragsberettiget, hvis den tilhører en udgiftsart, hvor der er hjemmel til fradrag. Da skatteretten ikke indeholder særlige formkrav, kan der i princippet ikke stilles krav om, at en udgift er dokumenteret ved et egentligt bevis for udgiftens afholdelse og størrelse i form af faktura eller lignende. Det er tilstrækkeligt, at den skattepligtige uden rimelig tvivl sandsynliggør udgiftens afholdelse.

Selskabet har mellem 40-45 fastansatte medarbejdere bestående af primært faglærte smede, rørlæggere, svejsere og montagesjak. Selskabet påtager sig opgaver for kunder på løbende regning, og hyrer i den forbindelse også underentreprenører til varetagelse af opgaverne, hvis det konkret findes nødvendigt.

[person2] flyttede medio 2009 til Schweiz, hvor han sammen med to andre danskere ([person7] og [person6]) købte selskabet [virksomhed8] GmbH. Han solgte sin del af selskabet i 2011, men forblev ansat i selskabet. Selskabet er nu opkøbt af [virksomhed9] GmbH, der er ejet af [person7] og [person6]. [person2] er ansat i selskabet [virksomhed14] GmbH, der er et datterselskab til [virksomhed9] GmbH.

[virksomhed8] GmbH har i indkomstårene 2009, 2010 og 2011 udført konsulentarbejde for selskabet, og har udarbejdet fakturaer for det udførte arbejde. Der er spring i fakturanummerrækkefølgen, idet [virksomhed8] GmbH også fakturerede til anden side.

De udfakturerede beløb af [virksomhed8] GmbH er indtægtsført i dette selskab.

Det er endvidere dokumenteret via kontospecifikationer fra selskabets bogholderi, at der er foretaget betaling af [virksomhed8] GmbH for perioden fra den 25. juni 2011 til den 31. december 2011. Der kan tilsvarende dokumenteres betaling for de andre perioder, som sagen vedrører.

Aktiviteterne i [virksomhed8] GmbH var mangeartede, herunder bogføring, investering og oprettelse af selskaber.

Selskabets kontakt til [virksomhed8] GmbH skete for flere år siden, hvor [person2] var bosiddende i Danmark. Gennem den mangeårige kontakt har der udviklet sig en gensidig forståelse mellem parterne og tillid til de arbejdsopgaver, der udføres. Af samme grund har det ikke tidligere været anset for at være nødvendigt at udfærdige skriftlig kontakt i forhold til arbejdsopgaver, som [virksomhed8] GmbH skulle varetage for selskabet.

Der har været en mundtlig aftale mellem parterne i den periode, som sagen vedrører. Der er efterfølgende udarbejdet en samarbejdsaftale, som indeholder de samme arbejdsopgaver som før udarbejdelse af aftalen.

De primære arbejdsopgaver, som [virksomhed8] GmbH har udført for selskabet, har bestået i at antage nye medarbejdere, tilknytning og koordinering af medarbejdere i henhold til de konkrete arbejdsopgaver for selskabets kunder, og opsøgende arbejde i forbindelse med at skaffe nye mulige kunder.

Herudover har [virksomhed8] GmbH varetaget en række arbejdsopgaver af administrativ karakter i tilknytning til udarbejdelse og udvikling af selskabets hjemmeside samt en database til brug for selskabet. [person2] har været idémanden bag projektet om at udarbejde selskabets database, og han har i den forbindelse stået for kontakt til diverse udbydere af internettjenester, og har været den hovedansvarlige for udvikling, vedligeholdelse og opdatering heraf. Endvidere har arbejdsopgaverne bestået i udsendelse af sms, e-mails m.v. til selskabets ansatte og varetagelse af al selskabets markedsføring, herunder særligt i form af Google AdWords, hvorved der sikres en optimering ved søgning gennem Google, samt udarbejdelse af SEO, brochurer, foldere, visitkort m.v.

I de fremlagte fakturaer er der anført ”management fee” som en betegnelse for de arbejdsopgaver, [virksomhed8] GmbH har udført, og de nærmere arbejdsopgaver har således ikke været udspecificeret i forbindelse med bogføring af de enkelte fakturaer. Betegnelsen skal alene ses som en standardformulering dækkende over en lang række forskelligartede arbejdsopgaver i sammenhæng med den praksis, der gennem årene har dannet sig mellem parterne.

Betaling af de af [virksomhed8] GmbH udstedte fakturaer er sket for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten i selskabet. Selskabet har dokumenteret og sandsynliggjort udgifterne til [virksomhed8] GmbH, hvorfor selskabet har fradrag herfor.

De udfakturerede beløb dækker over reelt udført arbejde af mangeartet karakter. Da der de facto er udført et stort stykke arbejde for selskabet, er der fradrag for fakturaerne.

Anvendelsen af teksten ”management fee” i fakturaerne er sket, både fordi der var tale om fakturering af mange forskellige typer af arbejdsopgaver, og fordi [virksomhed8] GmbH alene anvendte denne faktureringstekst. Selskabet havde tillid til, at det aftalte arbejde blev udført, og at [virksomhed8] GmbH alene fakturerede det, de facto udførte arbejde. Det har ingen betydning for fradragsretten, at fakturaerne indeholder denne faktureringstekst.

Efter mødet i Landsskatteretten har selskabets repræsentant indsendt supplerende bemærkninger, ligesom der er indsendt en redegørelse over [virksomhed10]’s opgaver for [virksomhed12] ApS. Der er endvidere indsendt kopi af kontospecifikation fra [virksomhed8], hvoraf fremgår, at der i 2009 og 2010 er indtægtsført omsætning fra [virksomhed12]. For 2011 er der indsendt tilsvarende kontospecifikation for [virksomhed9] GmbH.

Landsskatterettens afgørelse

Virksomheder kan fradrage driftsomkostninger, dvs. de udgifter, der i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten. Det fremgår af statsskattelovens § 6, litra a. Udgiften skal være direkte knyttet til indkomsten, og den skal ligge inden for virksomhedens naturlige rammer.

Det er pålagt selskabet at dokumentere udgifters afholdelse samt erhvervsmæssige relevans. Efter praksis skærpes bevisbyrden ved aftaler mellem interesseforbundne parter.

Selskabet har ikke dokumenteret at have modtaget en erhvervsmæssigt betinget ydelse fra [virksomhed8] GmbH, som kan begrunde fradragsret for betaling af de af sagen omhandlede fakturaer.

Der er således ikke dokumenteret et aftalegrundlag mellem selskabet og [virksomhed8] eller fremlagt anden dokumentation for de modtagne ydelser, hvorfor det ikke klart kan konkluderes, hvilke ydelser der er betalt for. De efterfølgende redegørelser vedrørende [virksomhed8] GmbH’s opgaver for [virksomhed12] ApS, som er indsendt efter afholdelse af møde i Landsskatteretten, udgør ikke et egentligt aftalegrundlag, men en efterfølgende udarbejdet gennemgang af opgaver og arbejdsgange. Det er ikke på dette grundlag dokumenteret, at det er disse opgaver og arbejdsgange, der er blevet betalt fra [virksomhed12] ApS til [virksomhed8] GmbH.

Det kan ikke føre til et andet resultat, at pengene rent faktisk er betalt til [virksomhed8] GmbH.

Landsskatteretten kan tiltræde, at ansættelsen for indkomståret 2011 korrigeres for 13.252 kr., idet udgangspunktet for SKATs forhøjelse fejlagtigt var angivet til 736.153 kr., som rettelig skulle udgøre 722.901 kr.

Landsskatteretten nedsætter derfor afgørelsen for 2011 med 13.252 kr. og stadfæster i øvrigt afgørelsen.