Kendelse af 13-05-2014 - indlagt i TaxCons database den 02-08-2014

SKAT har forhøjet selskabets skattepligtige indkomst, idet en række omkostninger ikke er anset for fradragsberettiget driftsomkostninger efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Landsskatteretten ændrer SKATs afgørelse, således at den skattepligtige indkomst alene forhøjes med i alt 99.813 kr.

Faktiske generelle oplysninger

Selskabet er et 100 % ejet datterselskab af [virksomhed1] ApS, der er ejet 100 % af [person1]. De to selskaber er sambeskattede. Selskabet udøver efter vedtægterne handel og service med vindmøller. Selskabet har dog ikke i praksis udøvet køb og salg af vindmøller.

Selskabets omsætning, resultat og egenkapital har udgjort følgende (t.kr.):

200920102011

Omsætning 504 813 968

Omsætningsstigning 61 % 19 %

Resultat før skat (266) 267 182

Egenkapital (65) 132 269

Selskabet har de seneste år haft en øget fokus på administrative systemer, herunder systemer til brug for rådgivning og servicekonceptet. Den øgede fokusering har medført både øget omsætning og resultat, ligesom der er opnået en positiv udvikling i egenkapitalen.

Virksomheden drives fra adressen [adresse1] i [by1], hvor der er indrettet særskilt kontor.

Selskabet har blandt andet indgået aftale med [virksomhed2] om service og reparation af vindmøller. [virksomhed2] er en personligt drevet virksomhed som ejes af [person1].

Selskabets repræsentant har oplyst, at i forbindelse med rådgivningsarbejdet med køb og salg af vindmøller kan selskabets ydelser sammenlignes med ydelser, som leveres af en ejendomsmægler, hvor selskabet får henvendelse fra eksempelvis potentielle investorer, som ønsker rådgivning med eventuelt køb af vindmøller. I den forbindelse er det selskabets opgave at give tilbud på, hvorledes det kan lade sig gøre, herunder om det i forhold til eksempelvis lokalplaner er muligt at etablere en vindmølle på en påtænkt ejendom samt opmåling til placering af vindmøllen.

Selskabets ydelser i forbindelse med rådgivning/tilbud kan tillige være i form af diverse beregninger med hensyn til investeringer samt beregninger og visualisering af konsekvensen ved opstilling af vindmøllen samt varetagelse af korrespondance med myndighederne.

Selskabets tilbudsgivning er et led i driften af virksomheden, hvor det som i alle andre virksomheder kan medføre, at tilbuddet ikke bliver til noget. Dette kan skyldes flere årsager, herunder blandt andet, at investorerne vælger andre til at formidle projektet, på samme måde som en ejendomsmægler kan blive fravalgt som mægler i forbindelse med køb/salg af ejendomme.

Service og reparation af vindmøller kræver kendskab til branchen, hvor arbejdet foregår ude i marken. Dels foregår arbejdet fra jorden, hvor der blandt andet gennemføres en iagttagelse af vindmøllen, der skal ydes service på eller repareres, dels ved at bestige vindmøllen for at udføre de nødvendige service- og reparationsydelser.

SKAT har truffet afgørelse omkring udlodning til selskabets hovedanpartshaver, hvilket blev påklaget til [Skatteankenævnet] den 21. november 2012. Ankenævnet afgjorde sagen den 14. november 2013, hvoraf fremgår følgende:

”(...)

Klager er hovedaktionær i [virksomhed2] ApS cvr. Nr. [...1]. Selskabet har samme adresse som klager

Klager har desuden en personligt drevet virksomhed [virksomhed2], og han deltager i 2 interessentskaber, der også er beskæftiget med vindmølledrift.

Disse selskaber har også adresse på klagers ejendom.

Klager modtager ikke løn fra [virksomhed2] ApS.

Klagers lønindkomst 2010:

[virksomhed3] A/S10.000 kr.

[virksomhed4] ApS 179.640 kr.

SKAT har forhøjet klager med i alt 74.510 kr., som kan specificeres således:

Mindre nyanskaffelser13.364 kr.

Brændstof31.250 kr.

Vaskemaskine og tørretumbler16.998 kr.

Skirejse12.898 kr.74.510 kr.

Påklaget:

Mindre nyanskaffelser 8.204 kr.

Brændstof31.250 kr.

Vaskemaskine og tørretumbler16.998 kr.

Skirejse12.898 kr.69.350 kr.

Klager er enig i, at diverse indkøb af tøj, patroner osv. er private udgifter, og godkender således en forhøjelse på 5.160 kr. som udlodning.

Yderligere specifikation og redegørelse findes under punkt 3.

(...)

Maskeret udbytte eller udlodning opstår bl.a. hvis selskabet afholder udgifter, der er selskabet uvedkommende og som ikke er fradragsberettigede driftsudgifter.

NYANSKAFFELSER

Opgjort til

Kikkert bilag 261 2.760 kr.

Diverse bilag 261 6.730 kr.

Lamper bilag 150 1.250 kr.

Postkasse bilag 265 2.624 kr.

I alt 13.364 kr.

SKAT indstiller, på grund af regnefejl vedrørende moms, at ansættelsen nedsættes med 1.641 kr.

SKAT har fejlagtigt beregnet moms af varer købt i USA og beregnet moms af lamper og postkasse af beløb der var inkl. moms.

Forhøjelse fra SKAT 13.364 kr.

- momsfejl 1.641 kr.

Forhøjelse herefter11.723 kr.

Skatteankenævnet anser, efter gennemgang af de indsendte redegørelser, at det må anses for privat udgifter afholdt i klagers interesse.

Den indkøbte kikkert, indkøbes samtidig(er på samme bilagsnr.) med diverse jagtudstyr. Der indkøbes også 3 sæt walkie talkies som nævnet finder det vanskeligt at forstå hvad de skal anvendes til, når der ikke er ansatte i selskabet.

Når man kigger på det samlede indkøb, der består af kikkert, walkie talkies, patroner, tøj, sko, taske og lign., så må det betragtes som et samlet indkøb, som anses anskaffet af hensyn til hovedanpartshavers private interesser.

De indkøbte lamper og en postkasse befinder sig på klager adresse.

Lamperne er placeret på et kontor i hovedanpartshavers ejendom.

Der skal lægges vægt på, at et kontor efter praksis ikke kan anses for uanvendeligt til privat brug.

Der lægges også vægt på, at klager har tilknyttet 4 virksomheder, der alle beskæftiger sig med vindmølledrift, på sin adresse. Den personligt ejede virksomhed betaler husleje.

Der foreligger ingen dokumentation for, at den indkøbte postkasse skulle være rent erhvervsmæssig.

Skatteankenævnet finder, at da både lamper og postkasse er placeret i hovedanpartshavers ejendom, og kan anvendes privat, kan udgifterne ikke anerkendes som erhvervsmæssige driftsomkostninger for selskabet.

Skatteankenævnet indstiller, at SKAT`s afgørelse om udlodning vedrørende nyanskaffelser med 11.723 kr. fastholdes, således at ansættelsen nedsættes med regnefejl 1.641 kr. fra 13.364 til 11.723 kr..

BRÆNDSTOF

I selskabets regnskab er fratrukket ca. 65.000 kr. inkl. moms til brændstof, delt med en literpris på 9,50 kr. giver det ca. 6.845 liter brændstof.

Når klagers selskabs firmabil har kørt ca. 25-30.000 km, er der en anselig mængde brændstof til overs til klagers påstand om græsslåning, generator og lån af varevogn.

Hvis man formoder, at bilen kører 7 km pr. liter, har den anvendt 4.285 liter brændstof for at køre 30.000 km.

Der skulle så være anvendt ca. 2.500 liter brændstof til græsslåning og generator.

Det giver ca. 208 liter brændstof pr. måned til græsslåning (som jo kun er nogle måneder hvert år) og til generator.

Det skal så samtidig bemærkes, at ifølge registreringsoplysningerne kører den omtalte bil 8,7 km pr. liter.

Skatteankenævnet finder herefter ikke anledning til at tilsidesætte SKAT`s skønsmæssige opgørelse over godkendte udgifter til brændstof, idet klager hverken har sandsynliggjort eller dokumenteret, at der skulle være anvendt ca.2.500- 3.000 liter brændstof til græsslåning og generator.

Skatteankenævnet indstiller, at SKAT`s afgørelse om udlodning vedrørende udgifter til brændstof med i alt 31.250 fastholdes.

VASKEMASKINE OG TØRRETUMBLER

Skatteankenævnet finder, at når den indkøbte vaskemaskine og tørretumbler er placeret i hovedanpartshavers ejendom, er der en formodning for, at maskinerne kan være anskaffet af private årsager og kan anvendes privat.

Udgifterne kan derfor ikke godkendes som en fradragsberettiget driftsudgift.

Uanset hvidevarerne er anbragt i klagers garage, finder skatteankenævnet, at hvidevarerne er opsat i klagers hjem, som garagen er en del af.

Skatteankenævnet indstiller, at SKAT`s afgørelse om udlodning vedrørende vaskemaskine og tørretumbler med i alt 16.998 kr. fastholdes.

REJSEUDGIFTER

Af den juridiske vejledning fremgår af afsnit c.c.2.2.2.5.2. at ”Hvis hovedaktionæren ikke er ansat i selskabet, og udgiften til rejse ikke er erhvervsmæssig, anses beløbet for maskeret udlodning til hovedaktionæren. Udgiften er dermed skattepligtig for hovedaktionæren efter LL § 16 A, men der er ikke fradrag for udgiften i selskabet.”

Skatteankenævnet finder ikke, at der er fremlagt dokumentation for, at den foretagne skirejse er erhvervsmæssigt begrundet.

Skatteankenævnet indstiller, at SKAT`s afgørelse om udlodning vedrørende skirejse med 12.898 kr. fastholdes.

SAMLET INDSTILLING

Skatteankenævnet indstiller SKAT`s afgørelse fastholdt, med den af SKAT foretagne rettelse af regnefejl på 1.641 kr.

Således at udlodning ændres fra 74.510 kr. til 72.869 kr.

Rådgiver [person2] [virksomhed5] har afholdt møde med nævnet 5. november 2013.

Skatteankenævnet finder efter rådgivers fremlæggelse, både skriftligt og mundligt, at der ikke er grundlag for at fastholde det fremsendte forslag.

Skatteankenævnet imødekommer herefter rådgiver, således at udlodning bliver, diverse indkøb af tøj, patroner osv. 5.160 kr. og skirejse 12.898 kr., i alt 18.058 kr. som udlodning.

De øvrige forhøjelser vedrørende mindre nyanskaffelser 8.204 kr., brændstof 31.250 kr. og vaskesøjle 16.998 kr. frafaldes.

Skatteankenævnet godkender, at SKAT`s ansættelse af udlodning nedsættes til 18.058 kr. for indkomståret 2010.”

SKAT har forhøjet selskabets skattepligtige indkomst med 121.715 kr. vedrørende diverse ikke fradragsberettiget omkostninger.

Omkostningerne, der ikke anderkendes fradrag for, udgør følgende:

Selvangivet skattepligtig indkomst 254.780 kr.

Fradrag for projekt på [ø1] 6.940 kr.

Fradrag for mindre nyanskaffelser 16.690 kr.

Fradrag for rådgivningsmæssig assistance 69.685 kr.

Fradrag for brændstof 25.000 kr.

Afskrivning på inventar 3.400 kr.

Ansat skattepligtig indkomst overført til sambeskatningsindkomst 376.495 kr.

SKAT har endvidere forhøjet selskabets momstilsvar med 13.660 kr. samt ændret sambeskatningsindkomsten med moderselskabet [virksomhed1] ApS. Disse sager verserer under Skatteankestyrelsens j.nr. [...] og [...].

Ad fradrag for projekt på [ø1]

Sagens oplysninger

Selskabet har i regnskabet på konto 2015 fratrukket udgift til landinspektør således:

Bilag 312 5.440 kr.

Bilag 327 1.500 kr.

Ialt 6.940 kr.

Udgifterne vedrører ifølge bilagene “honorar for opmåling af afstande fra projekterede vindmøller”, “transformation af koordinater til vindmøller” og “udarbejdelse af kortbilag visende afstande fra projekterede vindmøller” på to ejendomme på [ø1].

Selskabets revisor har oplyst, at udgiften vedrører etablering af vindmøller, og at projektet med stor sandsynlighed ikke bliver til mere, og derfor forventes ingen indtægter i den forbindelse.

SKATs afgørelse

SKAT har ikke godkendt fradrag for udgifter til landsinspektør med 6.940 kr.

Efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, kan der fratrækkes de driftsomkostninger, som er afholdt for at erhverve, sikre eller vedligeholde indkomsten.

I ligningslovens § 8 I var der indtil 2009 en bestemmelse om, at udgifter til undersøgelse af nye markeder med henblik på udvidelse af en bestående virksomhed kunne fradrages. Bestemmelsen er ophævet fra og med indkomståret 2010.

Udgiften til landmåler må betragtes som en udgift til undersøgelse af nye markeder. En sådan udgift kunne indtil 2009 fratrækkes med henvisning til ligningslovens § 8 I, men bestemmelsen er netop ophævet, fordi reglen fraviger det almindelige skattemæssige princip om, at der ikke er fradrag for udgifter til etablering af erhvervsvirksomhed, jf. lov nr. 525 af 12. juni 2009.

Efter det oplyste kommer der sandsynligvis ingen indtægter i forbindelse med vindmølleprojektet på [ø1]. Udgiften til landmåler betragtes derfor som en forgæves afholdt etableringsudgift, der ikke kan fratrækkes efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Selskabets opfattelse

Selskabets repræsentant har fremsat påstand om, at selskabets skattepligtige indkomst skal nedsættes til det selvangivne.

Udgiften til landsinspektør på [ø1] på i alt 6.940 kr. er afholdt i forbindelse med en henvendelse fra vindmølleprojektet [projekt1] på [ø1]. jf. det fremlagte bilag herom.

Selskabet blev bedt om at vurdere projektet og finde hensigtsmæssige placeringer og opmåling af vindmøllernes placering til projektet. Opmålingen blev gennemført af et lokalt landinspektørfirma på [ø1]. Det blev fundet hensigtsmæssigt, at opmålingen blev gennemført af lokale folk, da selskabet dermed sparede transportomkostninger fra [by2] til [ø1] og retur ved ikke selv at foretage de nødvendige opmålinger.

Selskabets formål med at tage opgaven var som led i rådgivnings-/formidlingsydelse, som selskabet i øvrigt leverer. Udgifter til opmåling af projektet blev gennemført som led i rådgivningsopgaven.

Udgifterne til landinspektørfirmaet på i alt 6.940 kr. er derfor fradragsberettiget som driftsomkostninger, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, idet udgiften er en del af udarbejdelse af tilbud til investor, som ligger inden for selskabets normale forretningsområde. Selskabets aktivitet er blandt andet at formidle/rådgive investorer om køb af vindmøller, idet selskabet ikke direkte køber og sælger vindmøller.

De afholdte udgifter er således fradragsberettiget, da der er tale om en naturlig driftsudgift som led i selskabets aktivitet. Der er således hverken tale om etablering eller om udvidelse af en bestående virksomhed, som fremført af SKAT, hvorfor udgiften ikke er omfattet af dagældende regler i ligningslovens § 8I.

Udgifterne er sammenlignelige med en håndværker, der udarbejder tilbud til potentielle kunder, hvor håndværkere forinden er nødsaget til at indhente informationer til brug for udarbejdelse af tilbud til potentielle kunder. Der er ikke praksis for, at denne type af udgifter ikke er omfattet af fradragsret, og dermed ikke skulle være omfattet af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a., da udgiften afholdes for at sikre, erhverve og vedligeholde indkomsten.

Landsskatterettens afgørelse

Efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, kan udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, herunder ordinære afskrivninger, fradrages. Der skal foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten. Dette kræver dels, at udgiftsafholdelsen ligger inden for de naturlige rammer af virksomheden, dels at udgiften ikke kan karakteriseres som en privatudgift, som er indkomstopgørelsen uvedkommende.

Bevisbyrden for, at der foreligger fradragsberettigede udgifter efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, påhviler skatteyderen.

For så vidt angår udgifterne til projekt [ø1] på 6.940 kr. (ekskl. moms) anse det for dokumenteret, at disse udgifter har relation selskabets drift og således fradragsberettiget som driftsomkostninger efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

SKATs afgørelse ændres derfor på dette punkt.

Ad fradrag for mindre nyanskaffelser)

Sagens oplysninger

I selskabets regnskab er fratrukket diverse mindre nyanskaffelser således:

Konto 4576 — bilag 23, [...] kamera 5.999 kr.

Konto 4576 — bilag 261, [...] kikkert 2.208 kr.

Konto 4576 — bilag 261, [...] radioer 5.384 kr.

Konto 4937 — bilag 150, lamper til kontoret 1.000 kr.

Konto 4937 — bilag 265, [...] postkasse 2.099 kr.

I alt 16.690 kr.

Bilag nr. 261 er begge dokumenteret ved bilag fra [...]s — [...] i [by3] i [USA].

Af det ene bilag fremgår, at der er købt en kikkert for 404,21 USD.

Af det andet bilag fremgår i alt 15 varer til en samlet pris på 985,65 USD.

Ved nærmere undersøgelse på butikkens hjemmeside på internettet er det konstateret, at de 15 varer blandt andet er en camouflagekasket, patroner, 2 stk. bukser eller jakke, 3 sæt radioer/walkie talkies samt en rejsetaske på hjul.

Lamper til kontoret (bilag 150) og postkasse (bilag 265) befinder sig på selskabets adresse, som samtidig er hovedanpartshavers adresse. Selskabet betaler ikke for leje af kontor i ejendommen, som også ejes af hovedanpartshaver.

SKATs afgørelse

SKAT har ikke godkendt fradrag for diverse småanskaffelser med 16.690 kr.

Efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, kan der fratrækkes de driftsomkostninger, som er afholdt for at erhverve, sikre eller vedligeholde indkomsten.

Efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, kan der fratrækkes de omkostninger, der er afholdt for at erhverve, sikre eller vedligeholde indkomsten. Efter ligningslovens § 16 A, stk. 1, nr. 1 betragtes alt, hvad der udloddes af selskabet til eventuelle aktionærer, som udbytte.

Bilag nr. 23 dokumenterer ikke køb af et kamera på 5.999 kr., dels fordi det ikke er det samme beløb, og dels fordi bilaget er dateret i 2009.

Begge bilag med nr. 261 er udgifter afholdt i USA og har udpræget karakter af private udgifter (patroner, radioer, tøj, sko, taske), der ikke har forbindelse til virksomhedens indkomsterhvervelse, men anses for afholdt udelukkende i hovedanpartshavers interesse.

Kikkerten, der ifølge revisors forklaring er anvendt til at kontrollere vingetippene på vindmøllerne fra jorden, er anskaffet i USA samtidig med anskaffelse af det øvrige udstyr og betragtes som en del af dette. Formålet med anskaffelsen er derfor ikke entydig erhvervsmæssig, og udgiften til kikkerten betragtes også som anskaffet af hensyn til hovedanpartshavers private interesser.

Udgift til lamper til kontoret kan ikke betragtes som en erhvervsmæssig udgift for selskabet, dels fordi selskabet ikke har udgifter til kontor, og dels fordi lamperne hænger i hovedanpartshavers ejendom.

Det har ikke været muligt at få oplyst, om der findes flere postkasser på adressen, men da postkassen er placeret på hovedanpartshavers ejendom, og derfor ligeså godt kan være privat, betragtes den ikke som en erhvervsmæssig udgift for selskabet, der kan fratrækkes.

De ovennævnte udgifter betragtes derfor alle som udgifter, der er selskabet uvedkommende og afholdt i hovedanpartshavers interesse, hvorfor de ikke kan fratrækkes i selskabet efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Det samlede beløb for disse tre bilag (10.691 kr. tillagt moms 2.673 kr. = 13.364 kr.) anses for at være udlodning efter ligningslovens § 16 A, stk. 1. nr. 1.

Der er dog i forbindelse med Landsskatterettens behandling af sagen nu fremkommet yderligere bilag vedrørende de fratrukne 5.999 kr., der vedrører en notebook købt i [...], hvorfor denne udgift godkendes fratrukket med 4.800 kr. i skattemæssig henseende.

Selskabets opfattelse

Selskabets repræsentant har fremsat påstand om, at selskabets skattepligtige indkomst skal nedsættes til det selvangivne.

Vedrørende udgiften på de 5.999 kr. vedrørende dette køb af notebook (og ikke et kamera), som sidestilles med en pc, jf. den fremlagte dokumentation. Der er tale om køb af et ganske almindeligt arbejdsredskab, som anvendes i den daglige drift, herunder kontakt via mailsystem med bank, kunder, potentielle kunder og rådgivere.

Udgiften er afholdt i selskabets interesse og udgiften er af erhvervsmæssig karakter til brug i virksomhedens daglige drift, hvorfor udgiften anses for omfattet af statsskattelovens regler om fradrag for at sikre, erhverve og vedligeholde selskabets indkomstforhold, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Samtidig er [person1] personligt blevet beskattet af fri multimedie.

Landsskatterettens afgørelse

Efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, kan udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, herunder ordinære afskrivninger, fradrages. Der skal foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten. Dette kræver dels, at udgiftsafholdelsen ligger inden for de naturlige rammer af virksomheden, dels at udgiften ikke kan karakteriseres som en privatudgift, som er indkomstopgørelsen uvedkommende.

Bevisbyrden for, at der foreligger fradragsberettigede udgifter efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, påhviler skatteyderen.

Selskabets repræsentant har anerkendt, at der for så vidt angår et beløb på 4.128 kr. (ekskl. moms) er tale om udgifter, der har privat karakter, hvorfor disse ikke kan fratrækkes som driftsomkostninger.

Det bemærkes endvidere, at SKAT nu har anerkendt, at udgiften på 4.800 kr. (ekskl. moms) til en Notebook kan anses som fradragsberettiget. Det bemærkes i denne forbindelse, at idet der er tale om anskaffelse af et småaktiv på under 12.000 kr., kan klageren straksafskrive værdien heraf efter afskrivningslovens § 6, stk. 1, nr. 2.

For så vidt angår udgifterne til lamper på 1.000 kr. (ekskl. moms) anses det ikke for tilstrækkeligt dokumenteret, at disse har relation til virksomhedens drift, hvorfor disse udgifter, som følge heraf ikke kan anses som driftsomkostninger/afskrivningsberettiget aktiver. Vedrørende postkassen anses det som dokumenteret, at der er tale om en driftsomkostning/afskrivningsberettiget aktiv.

Selskabets skattepligtige indkomst forhøjes derfor med 5.128 kr.

Ad fradrag for rådgivningsmæssig assistance)

Sagens oplysninger

I regnskabet er på konto 4706 fratrukket udgift til rådgivningsmæssig assistance på 69,685 kr. I forbindelse med gennemgangen af bilagene på revisors kontor, er revisor anmodet om at fremlægge nærmere specifikation af regningen.

Revisor har oplyst, at udgiften vedrører talrige møder og drøftelser i forbindelse med forsøg på opbygning af en beregningsmodel for såvel investering i vindmøller, samt styring af servicekoncept for vindmøller, og i sammenhæng hermed analyser og drøftelser vedrørende selskabets markedsmæssige udviklingsmuligheder — herunder i udlandet — således som udviklingen inden for etablering og drift af vindmøller tegnede sig på daværende tidspunkt.

Efterfølgende er indsendt en faktura, der viser beløbet, med teksten “Honorar for økonomisk assistance og diverse møder afholdt i perioden uge 27 2009 til uge 3 2010”. Der er dog ikke modtaget nærmere specifikation af beløbet.

SKATs afgørelse

SKAT har ikke godkendt fradrag for udgiften til rådgivningsmæssig assistance på 69.685 kr.

Efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a kan fratrækkes de omkostninger, der er afholdt for at erhverve, sikre eller vedligeholde indkomsten, dvs. den løbende indkomst i modsætning til udgifter, der vedrører selve indkomstkilden, og som ikke kan fratrækkes. I ligningslovens § 8 J var indtil 2009 en bestemmelse om, at udgifter til advokat og revisor, der er afholdt i forbindelse med etablering af en erhvervsvirksomhed eller udvidelse af en bestående erhvervsvirksomhed, kunne fratrækkes. Bestemmelsen blev ophævet fra og med indkomståret 2010.

Uden nærmere specifikation af udgiften kan det ikke afgøres, om udgiften reelt vedrører selskabet, eller eventuelt hovedanpartshaver, som driver personlig virksomhed i samme branche.

En del af udgiften vedrører efter revisors oplysning møder om “opbygning af beregningsmodul for investering i vindmøller”, og “selskabets markedsmæssige udvikling”. Efter den beskrivelse har udgiften umiddelbart karakter af en udgift, der ikke vedrører den løbende indkomst, men udvidelse af den bestående erhvervsvirksomhed og som sådan vedrører indkomstkilden.

Udgiften dækker også over talrige møder i forbindelse med “styring af servicekoncept for vindmøller”. Denne udgift kan eventuelt betragtes som en fradragsberettiget driftsudgift for selskabet, der netop beskæftiger sig med service på vindmøller, men ud fra de begrænsede oplysninger er det vanskeligt at afgøre, hvor stor en del af udgiften, der muligvis kunne være fradragsberettiget.

Det anses derfor ikke for dokumenteret eller sandsynliggjort, at udgiften til rådgivningsmæssig assistance er afholdt for at erhverve, sikre eller vedligeholde indkomsten, men har i sin helhed mere karakter af en etableringsomkostning. Udgiften kan derfor ikke fratrækkes efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Selskabets opfattelse

Selskabets repræsentant har fremsat påstand om, at selskabets skattepligtige indkomst skal nedsættes til det selvangivne.

Selskabet har i perioden fra uge 27 i 2009 til uge 3 i 2010 betalt for økonomisk assistance i forbindelse med driften af aktiviteten i selskabet.

Virksomheden satte specielt i 2009 og 2010 fokus på blandt andet de af virksomheden anvendte modeller til brug for rådgivning m.v. for at øge selskabets omsætning.

Der er i den forbindelse afholdt møder og drøftelser i forbindelse med forsøg på opbygning af en beregningsmodel for såvel investering i vindmøller samt styring af servicekoncept for vindmøller. Der er tillige afholdt møder og drøftelser, herunder analyser af eksisterende beregningsmodeller tilgængelige på markedet.

Hovedparten af udgiften er for arbejde udført i 2009, som først er faktureret i 2010. Det har været nødvendigt at analysere selskabets behov og omfanget af aktiviteter for at kunne tage stilling til anvendelsen af den beregningsmodel, som ønskes anvendt i selskabet som led i rådgivningsarbejdet og serviceopgaverne.

Selskabet anvender beregningsmodeller i forbindelse med den løbende aktivitet i selskabet. Der er på markedet forskellige beregningsmodeller, men det har været nødvendigt at gennemgå modellerne ned i mindste deltalje for at have vished for, at beregningsmodellen kan finde anvendelse for selskabet. Selskabet er i forbindelse med virksomhedens rådgivning/tilbudsgivning til investorer afhængig af, at den anvendte beregningsmodel er korrekt.

Det er altafgørende, at de af selskabet anvendte beregningsmodeller er anvendelige og tilpasset den rådgivning og det servicekoncept, som selskabet tilbyder kunderne. Den rådgivning, som er ydet i den forbindelse i 2009/2010, er efter vores vurdering ydet for at sikre, erhverve og vedligeholde indkomsten, da udgiften er tæt knyttet til selskabets omsætning. Hertil bemærkes, at det også lykkedes at øge omsætningen i 2010 og 2011.

Udgiften til økonomisk assistance er hverken som led i etablering eller udvidelse af virksomhedens aktiviteter, hvorfor udgiften hverken i indkomståret 2009 eller senere er omfattet af de tidligere dagældende regler i ligningslov § 8 J.

Udgiften til rådgivningsmæssig assistance på i alt 69.685 kr. er derimod fradragsberettiget, idet udgiften er afholdt af erhvervsmæssige årsager i forbindelse med den daglige drift af selskabets aktiviteter og dermed fradragsberettigede, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Landsskatterettens afgørelse

Efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, kan udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, herunder ordinære afskrivninger, fradrages. Der skal foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten. Dette kræver dels, at udgiftsafholdelsen ligger inden for de naturlige rammer af virksomheden, dels at udgiften ikke kan karakteriseres som en privatudgift, som er indkomstopgørelsen uvedkommende.

Bevisbyrden for, at der foreligger fradragsberettigede udgifter efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, påhviler skatteyderen.

Der er ikke vedrørende udgifterne til rådgivning på 69.685 kr. (ekskl. moms) fremlagt nærmere oplysninger omkring rådgivningen bortset fra faktura af 12. februar 2010, hvoraf fremgår, at der er tale om økonomisk rådgivning samt diverse møder. Det er oplyst, at der er tale om omkostninger i forbindelse med opbygning af en ny beregningsmodel for selskabet til brug for deres rådgivningsvirksomhed.

På det foreliggende grundlag anses det ikke på tilstrækkelig vis dokumenteret, at disse udgifter har en så direkte tilknytning til indkomsten og ligger inden for virksomhedens naturlige rammer, at det berettiger til fradrag efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

SKATs afgørelse stadfæstes derfor på dette punkt.

Ad fradrag for brændstof)

Sagens oplysninger

I selskabets regnskab er fratrukket udgifter til brændstof for i alt 52.029 kr. (64.671 kr. inklusiv moms) Selskabet ejer en Mercedes Sprinter.

Ifølge værkstedsregning (bilag 156) har bilen kørt ca. 22.000 km den 15. juni 2010 og ifølge værkstedsregning under bilag 205 har den kørt ca. 25.000 km den 16. august 2010, dvs. ca. et år efter anskaffelsen.

Med en forudsætning om, at bilen kører ca. 10 km pr. liter til en pris pr. liter diesel på 10 kr., giver det en samlet pris for 25.000 kørte km på højst 25.000 kr.

I flere tilfælde er der ifølge bilagene tanket diesel med mere end ca. 70 liter, som er lige omkring det maksimale antal liter, der kan fyldes på nævnte bil. Der er ikke givet nogen forklaring på, hvordan det har været muligt at tanke så mange liter ad gangen.

Revisor er blevet spurgt om årsagen til differencen mellem den faktiske pris og den fratrukne udgift. Revisor har oplyst, at bilen kører ca. 7-8 km. pr. liter, og at bilen i øvrigt kan tanke i alt 80 liter.

Desuden er det oplyst, at hovedanpartshaver har lånt en varebil af [virksomhed3] og derfor er der også tanket diesel på denne varebil.

SKATs afgørelse

SKAT har ikke godkendt fradrag for udgifter til brændstof på 25.000 kr.

Efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, kan der fratrækkes de omkostninger, som er afholdt for at erhverve, sikre eller vedligeholde indkomsten.

Efter ligningslovens § 16 A, stk. 1, nr. 1, betragtes alt, hvad der udloddes af selskabet til eventuelle aktionærer, som udbytte.

Hvis det lægges til grund, at bilen kører ca. 7,5 km. pr. liter, som oplyst af revisor, og at dieselprisen gennemsnitligt har været 9,70 kr. pr. liter, samt at bilen på et år har kørt ca. 25.000 km., giver det en samlet udgift til diesel pr. år på 32.333 kr. inklusiv moms.

Revisors oplysning om, at direktør og hovedanpartshaver desuden i perioder har lånt en varebil af [virksomhed3] til erhvervsmæssige formål, er ikke dokumenteret eller sandsynliggjort og er ikke underbygget af mere konkrete oplysninger om periodernes længde eller årsagen til lånet.

Selskabets opfattelse

Selskabets repræsentant har fremsat påstand om, at selskabets skattepligtige indkomst skal nedsættes til det selvangivne.

De omhandlede omkostninger er fradragsberettiget som driftsomkostninger efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Landsskatterettens afgørelse

Efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, kan udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, herunder ordinære afskrivninger, fradrages. Der skal foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten. Dette kræver dels, at udgiftsafholdelsen ligger inden for de naturlige rammer af virksomheden, dels at udgiften ikke kan karakteriseres som en privatudgift, som er indkomstopgørelsen uvedkommende.

Bevisbyrden for, at der foreligger fradragsberettigede udgifter efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, påhviler skatteyderen.

På det foreliggende grundlag anses det ikke på tilstrækkelig vis dokumenteret, at disse udgifter har en så direkte tilknytning til indkomsten og ligger inden for virksomhedens naturlige rammer, at det berettiger til fradrag efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

SKATs afgørelse stadfæstes derfor på dette punkt.

Ad afskrivning på inventar)

Sagens oplysninger

På konto 7222 - inventar anskaffelsessum er medregnet bilag 130, der vedrører køb af vaskemaskine og tørretumbler for i alt 13.599 kr. ekskl. moms.

I regnskabet er fratrukket afskrivninger på disse maskiner med 3.400 kr., beregnet som 25 % af 13.599 kr. Revisor har oplyst, at begge maskiner er placeret på Gl. [adresse1], som er hovedanpartshavers privatadresse. Maskinerne anvendes til at vaske arbejdstøj.

SKATs afgørelse

SKAT har ikke godkendt afskrivning for inventar på 13.599 kr., ekskl. moms.

Efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, kan der fratrækkes de omkostninger, der er afholdt for at erhverve, sikre eller vedligeholde indkomsten. Afskrivning på maskiner kan foretages efter afskrivningslovens § 1 og § 2, hvis de udelukkende eller delvist benyttes erhvervsmæssigt.

Efter ligningslovens § 16 A, stk. 1, henregnes alt, hvad der af selskabet udloddes til aktionærer, til udbytte.

Landsskatteretten har i en kendelse offentliggjort i Tidsskrift for Skatter og Afgifter 2004, 467, pkt. 4.7.1. afgjort, at et selskab ikke havde fradrag for eller kunne afskrive på en vaskemaskine, selv om familien havde en anden vaskemaskine. Årsagen var, at den var installeret i hovedaktionærens private hjem, og dermed kunne bruges privat, og at der var en formodning for, at maskinen kun eller også blev anvendt privat. Landsskatteretten fandt derfor, at købet af maskinen var maskeret udlodning til hovedaktionæren efter ligningslovens § 16 A, stk. 1.

Forholdene i kendelsen er identisk med forholdene i nærværende sag, hvorfor der også her er en formodning for, at maskinerne er anskaffet af private årsager og også faktisk anvendes privat.

Selskabet har derfor ikke fradrag for afskrivning, fordi maskinerne ikke anvendes helt eller delvist erhvervsmæssigt, jf. afskrivningslovens § 1 og § 2. Selskabets afskrivningsgrundlag ved udgangen af året på 349.493 kr. nedsættes således med 10.199 kr.

Afskrivningsgrundlaget udgør herefter 339.294 kr.

Landsskatterettens afgørelse

Efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, kan udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, herunder ordinære afskrivninger, fradrages. Der skal foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten. Dette kræver dels, at udgiftsafholdelsen ligger inden for de naturlige rammer af virksomheden, dels at udgiften ikke kan karakteriseres som en privatudgift, som er indkomstopgørelsen uvedkommende.

Bevisbyrden for, at der foreligger fradragsberettigede udgifter efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, påhviler skatteyderen. Efter afskrivningslovens § 1 og § 2 kan der foretages afskrivning på driftsmidler, hvis de udelukkende eller delvist benyttes erhvervsmæssigt.

På det foreliggende grundlag anses det for dokumenteret, at udgifterne til vaskemaskine og tørretumbler har en så direkte tilknytning til indkomsten og ligger inden for virksomhedens naturlige rammer, at det berettiger til afskrivning efter afskrivningslovens regler.

SKATs afgørelse ændres derfor på dette punkt.