Kendelse af 09-03-2015 - indlagt i TaxCons database den 25-04-2015

Sagen er indbragt for domstolene. Der er afsagt dom i sagen af Retten i Horsens den 20. maj 2016. Domme i skattesager offentliggøres løbende på SKATs hjemmeside. Bemærk, at der kan gå op til nogle måneder, før en dom offentliggøres.

Landsskatterettens afgørelse

Indkomståret 2007

Personlig indkomst

Skatteankenævnet har forhøjet klagerens indkomst med751.116 kr.

Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.

Aktieindkomst

Skatteankenævnet har forhøjet klagerens indkomst med813.652 kr.

Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.

Indkomståret 2008

Personlig indkomst

Skatteankenævnet har forhøjet klagerens indkomst med 565.971 kr.

Skatteankenævnet har forhøjet klageren med værdi af fri bil med 125.728 kr.

Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.

Indkomståret 2009

Personlig indkomst

Skatteankenævnet har forhøjet klagerens indkomst med450.918 kr.

Skatteankenævnet har forhøjet klageren med værdi af fri bil med 68.579 kr.

Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.

Indkomståret 2010

Personlig indkomst

Skatteankenævnet har forhøjet klagerens indkomst med 68.856 kr.

Skatteankenævnet har forhøjet klageren med værdi af fri bil med 96.980 kr.

Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.

Faktiske oplysninger

Sagens oplysninger

Oplysninger om klageren

Klageren er oprindeligt fra Færøerne, men har været bosat i Danmark siden 1995.

Klageren har haft folkeregisteradresse på [adresse1], [by1], siden den 31. august 2002. Klageren har en ægtefælle, der er sygeplejerske. Klageren har i de omhandlede indkomstår arbejde på [virksomhed1] og på [virksomhed2].

I henhold oplysninger fra Erhvervsstyrelsen har klageren bl.a. været direktør i følgende selskaber:

Klageren har været bestyrelsesmedlem i følgende selskaber:

Klageren er endvidere eneanpartshaver og direktør i [virksomhed5] ApS. Der foreligger ikke bogføring eller grundbilag for selskabet.

[virksomhed9] Ltds konto med kontonummer [...4] i en færøsk bank blev i indkomstårene 2007 – 2010 tilført følgende beløb:

[virksomhed18] Ltds konto med kontonummer [...9] i en færøsk bank blev i indkomståret 2007 tilført 574.000 kr. fra [virksomhed5] ApS, og [virksomhed9] Ltds konto med kontonummer [...4] i en færøsk bank blev i indkomståret 2007 tilført 239.652 kr. fra [virksomhed5] ApS.

[virksomhed18] Ltds konto med kontonummer [...9] i en færøsk bank er i indkomståret 2008 tilført følgende beløb:

Klagerens private konto i en dansk bank blev i indkomstårene 2009 - 2010 tilført følgende beløb:

[virksomhed18] Ltd, Gibraltar

Klageren erhvervede i indkomståret 2003 [virksomhed18] Ltd, Gibraltar, hvilket selskab er stiftet den 23. oktober 2003.

Det er skriftligt dokumenteret af [politiet] over for SKAT, at klageren har været direktør i det omhandlede selskab, og at selskabet har haft hovedkontor på din privatadresse. Det er ligeledes dokumenteret, at al post skal sendes til selskabets adresse.

Selskabet har en bankkonto i en færøsk bank, hvor bankkonto med nr. [...9] er oprettet den 27. januar 2005 med dispositionsret for dig og tredjemand. Tredjemand har efter det af SKAT oplyste ikke fra januar 2007 og frem disponeret over den omhandlede konto, idet tredjemand er udrejst til Kina den 27. januar 2007.

Kontoen har uanset selskabets likvidation den 12. maj 2008 været anvendt af klageren frem til den 9. februar 2009.

Indtægterne på bankkontoen er ikke beskattet i Danmark eller efter de foreliggende oplysninger i nogen andre lande. Ved SKATs gennemgang af selskabets konti er en væsentlig del af pengehævninger på kontoen blevet sporet til forbrug i Danmark af privat karakter, herunder køb af ure, smykker, til [virksomhed19], [virksomhed20] A/S, [virksomhed21], [virksomhed22], [virksomhed23], [virksomhed24] A/S, [virksomhed25], [virksomhed26], [virksomhed27] m.v.

Der er i perioden 22. september 2008 og til den 2. januar 2009 overført penge fra kontoen direkte til klageren og klagerens ægtefælles bankkonti i [finans1] med i alt 135.260 kr.

[virksomhed9] Ltd, England

Klageren erhvervede i 2005 [virksomhed9] Ltd, hvilket selskab er stiftet den 26. august 2005, og klageren indtrådte som selskabets direktør samme dag, mens klagerens ægtefælle i selskabsoplysningerne er anført som ”secretary”.

Den 21. oktober 2005 oprettede klageren en bankkonto med kontonr. [...4] i en færøsk bank, til hvilken konto klageren har fuld dispositionsret.

Indtægterne på bankkontoen er ikke beskattet i Danmark eller efter de foreliggende oplysninger i nogen andre lande. Der er ikke indsendt oplysninger til de engelske myndigheder om selskabets aktiviteter. Ved SKATs gennemgang af selskabets konti er en væsentlig del af pengehævninger på kontoen blevet sporet til forbrug i Danmark af privat karakter, herunder køb af ure, til [virksomhed19], [virksomhed20] A/S, [virksomhed21], [virksomhed28], tandlæge [person1], [virksomhed29], [virksomhed24] A/S, [virksomhed25], [virksomhed26], [virksomhed27] m.v. Kontoen har uanset selskabets likvidation den 15. maj 2007 været anvendt af klageren frem til den 12. april 2010.

Der er i perioden 23. februar 2007 og til den 26. juni 2009 overført penge fra kontoen direkte til klagerens og hans ægtefælles bankkonti i en dansk bank med i alt 510.682 kr.

[virksomhed9] Ltds bankkonto i den færøske bank blev i indkomstårene 2007 – 2010 tilført henholdsvis i alt 752.116 kr., i alt 565.971 kr., i alt 316.918 kr. og i alt 32.450 kr. i ubeskattede indtægter.

Der foreligger ikke bogføring for selskabet eller grundbilag.

[virksomhed6] ApS og klagerens rådighed over biler

Klageren var i perioden fra den 3. oktober 2007 – 22. september 2010 direktør i [virksomhed6] ApS. Der var i klagerens direktørperiode ingen ansatte i selskabet og ingen egentlige driftsaktiviteter i selskabet. Selskabet ejer og ejede immaterielle rettigheder og en printer. Printeren blev anvendt i [virksomhed7] A/S mod betaling. Selskabet ejer herudover kapitalandele med 60 % i [virksomhed7] A/S, hvor sidstnævnte i dag er under konkurs.

Frem til den 9. januar 2008 var klageren hovedaktionær i [virksomhed6] ApS sammen med to brødre, der var danske statsborgere. På denne dato solgte de tre anpartshavere tilsammen 16,67 % af deres anparter til [virksomhed30], der samtidig nytegnede anparter ved indskud af ca. 8,5 mio. kr. i [virksomhed6] ApS, hvorefter [virksomhed30] ejede 40 % af anpartskapitalen, mens klageren og de to øvrige anpartshavere ejede de resterede 60 %.

[virksomhed6] ApS var i perioden fra den 19. februar 2008 – 25. juni 2009 registreret som bruger af en personbil af mærket Audi A5 med registreringsnummer [reg.nr.1], der blev indregistreret den første gang den 19. februar 2008.

Den 8. juni 2011 blev SKAT oplyst om hos [virksomhed31] A/S, at nyvognsprisen for den pågældende Audi A5 var på 610.792 kr.

Den 7. januar 2010 blev en personbil af mærket Toyota Lexus med registreringsnummer [reg.nr.2] indregistreret med selskabet som ejer. Den 30. marts 2011 blev den omhandlede bil solgt til [virksomhed4] ApS med klageren som bruger. Den omhandlede bil blev den 20. november 2009 solgt for 367.400 kr.

Klageren ejer ikke selv nogen bil, men klagerens ægtefælle ejer en Grand Chrysler Voyager fra 2005, der blev erhvervet den 28. februar 2007 og afhændet igen den 15. november 2011.

SKATs sagsbehandling

SKAT udsendte forslag til afgørelse den 1. juli 2011, hvoraf fremgår, at SKAT den 29. marts 2011 fra politiet modtog væsentlige oplysninger om din økonomi, og hvori det blev oplyst, at klagerens sag efter endt behandling kan forventes oversendt til SKATs afdeling for ansvarssager. Det blev tillige oplyst, at klageren i maj 2011 blev sigtet for underslæb i to af de i sagen omhandlede selskaber.

Det fremgår af SKATs afgørelse af 20. oktober 2011, at klageren anmodede om udsættelse af ansættelsesfristen til den 1. november 2011.

Skatteankenævnets afgørelse

Indsætninger på bankkonti

Det fremgår af statsskattelovens § 4, at den skattepligtige indkomst skal omfatte den skattepligtiges samlede årsindtægter i form af penge eller formuegoder af pengeværdi, hvad enten de hidrører her fra landet eller fra udlandet.

På grund af sagens karakter har klageren en skærpet bevisbyrde vedrørende de indsætninger, der er foretaget på hans personlige bankkonti i indkomstårene 2007 - 2010.

Da SKAT ikke har beskattet klageren i de tilfælde, hvor der er fremlagt fornøden dokumentation for beløbets afholdelse, og idet klageren hverken skriftligt eller mundtligt har dokumenteret, hvorfra de omhandlede beløb hidrørte, er det med rette, at SKAT har anset de dokumenterede beløb for personlig indkomst i de omhandlede indkomstår.

Maskeret udlodning

Til udbytte henregnes alt, hvad der af selskabet skal udloddes til aktuelle anpartshavere med undtagelse af friandele samt udlodning af likvidationsprovenu foretaget i det kalenderår, hvori selskabet er endelig opløst, jf. ligningslovens § 16A, stk. 1, 2. pkt., jf. personskattelovens § 4a, stk. 1, nr. 1.

Det er ikke bestridt, at klageren på selskabets bankkonto løbende har hævet de indsatte beløb. Det påhviler klageren som anpartshaver og direktør at godtgøre, at de udeholdte indtægter i selskabet ikke er tilgået klageren, eller at hævninger har dækket over mellemregning med [virksomhed5] ApS og [virksomhed9] Ltd

Klageren var eneanpartshaver og direktør i de relevante selskaber og derfor har ansvaret for, at selskabernes bogføring er korrekt og fuldstændig, hvilket den ikke var, hvorfor klageren må bære risikoen for, om det er godtgjort, at indsætningerne i den færøske er anvendt til selskabsrelevante betalinger.

De to selskaber er ej heller anset for at være registreret i Danmark, hvorfor de ikke er anerkendt som selvstændige skattesubjekter. Der er sket indsættelse og hævninger på to af selskabets konti i den færøske bank, og du havde som direktør rådighed over kontiene. Som følge af det manglende regnskab skal du godtgøre, at de penge, som er trukket på kontoen, er brugt til dækning af udgifter i selskabet.

Værdi af fri bil

Den skattepligtige skal ved indkomstopgørelsen medregne værdien af fri bil, der er stillet til rådighed for den skattepligtiges private benyttelse af en arbejdsgiver. Den skattepligtige værdi af en sådan bil skal sættes til en årlig værdi på 25 % af den del af bilens værdi, der ikke har oversteget 300.000 kr. og 20 % af resten. Bilens skattepligtige værdi er dog beregnet med mindst 160.000 kr., jf. ligningslovens § 16, stk. 1 og 4.

Det må påhvile klageren som hovedanpartshaver i [virksomhed6] ApS at afkræfte formodningen om, at anpartsselskabets biler har stået til rådighed for dennes private forbrug. Du skal afkræfte denne formodning, uanset om anpartsselskabets adresse er sammenfaldende med den private adresse, jf. bl.a. TfS 2005.270.

Da klageren ikke har afkræftet formodningen om, at anpartsselskabets biler i perioden fra 19. februar 2008 – 30. marts 2011 har været til rådighed for privat benyttelse, skal klageren beskattes af værdi af fri bil i denne periode.

Af sagens oplysninger fremgår, at klageren ikke har fraskrevet sig retten til at benytte bilerne privat, ligesom klageren ikke løbende har ført kørebog.

Det er rådigheden over bilen, der skal beskattes. Det skattepligtige beløb fastsættes derfor uafhængigt af privatkørslens omfang, ligesom vurderingen af, om en bil stilles til rådighed for privat brug, foretages i forhold til hver enkelt bil.

SKATs udtalelse

Afgørelsen er indstillet fastholdt af bl.a. de af Skatteankestyrelsens kontor anførte grunde.

Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, er i henhold til SKM2008.2538H ikke en skønsbestemmelse, og SKAT havde iagttaget fristerne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2.

De omhandlede beløb er hverken beskattet i udlandet eller i Danmark, ligesom klageren fortsatte sine hævninger på de omhandlede konti, efter at de omhandlede selskaber var opløst. Bl.a. derfor skal beløbene beskattes som personlig indkomst eller subsidiært som maskeret udbytte.

Bevisbyrden for den fri bil påhviler klageren, uanset at firmaets adresse og privatadressen ikke er sammenfaldende. Selskabet havde ingen aktivitet, ligesom bilerne efter det oplyste en sjælden gang var forbi privatadressen, allerede hvorfor bevisbyrden påhviler klageren, jf. bl.a. SKM2014.504.HR samt SKM2009.239.HR.

Klagerens opfattelse

Der er principalt nedlagt påstand om, at SKATs afgørelse er ugyldig og skal annulleres. Der er subsidiært nedlagt påstand om, at klagerens aktieindkomst i indkomståret 2007 skal nedsættes med 813.652 kr., og at klagerens personlige indkomst i indkomstårene 2007 – 2010 skal nedsættes med henholdsvis 751.116 kr., 691.699 kr., 519.497 kr. og 165.836 kr.

Til støtte for den principale påstand er det bl.a. gjort gældende, at SKAT ikke har overholdt fristreglen i skatteforvaltningslovens § 26, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, hvilken bestemmelsen for så vidt angår den ekstraordinære skatteansættelse ej heller er overholdt af SKAT. Det er et krav for benyttelse af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, at der er begået et strafferetligt forhold. Der er ikke efterforsket af politiet i denne sag, ligesom der ikke er rejst tiltale mod klageren.

Desuden har SKAT tilsidesat forvaltningslovens § 24, bl.a. fordi der ikke er redegjort for, hvorfor klageren har handlet groft uagtsomt og forsætligt. Vedrørende begrundelsesmanglerne skal henvises til bl.a. Landsskatterettens ikke-offentliggjorte praksis.

De gennemførte forhøjelser er ugyldige under hensyntagen til, at SKAT ikke har begrundet overholdelsen af reaktionsfristen i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt. Det fremgår ikke af SKATs afgørelse, at fristen er overholdt i forhold til den udsendte afgørelse af 1. juli 2011.

Til støtte for den subsidiære påstand for så vidt angår den forhøjede aktieindkomst på 813.652 kr. i indkomståret 2007 er det omhandlede beløb indsat på en mellemregningskonto, hvilken indsætning således ikke er foretaget i din interesse, jf. ligningslovens § 16, stk. 1, e.c. Der er fremlagt dokumentation for, at [virksomhed9] Ltd har afholdt omkostninger på vegne af [virksomhed5] ApS, hvorfor indsætningerne alene er udtryk for mellemregningerne mellem de to selskaber. Der har således ingen privat råden været for klageren af de omhandlede midler.

For så vidt angår den forhøjede personlige indkomst i indkomstårene 2007 – 2010 har klageren ikke været ejer af de omhandlede bankkonti, hvorfor klageren ikke kan være rette indkomstmodtager af de omhandlede beløb. Indtægterne har desuden ikke været til din private råden på noget tidspunkt, ligesom klageren som følge af dit manglende ejerskab til kontiene ikke kan være rette indkomstmodtager, jf. TfS 2004, 542H. Klageren havde alene rådighed over de i sagen omhandlede konti.

De i sagen omhandlede biler (Audi A5 og Toyota Lexus RX 300) har på intet tidspunkt været stillet til privat rådighed for klageren, hvorfor der ikke er grundlag for den gennemførte beskatning af værdi af fri bil i henhold til ligningslovens § 16, stk. 4. Klageren har privat rådet over en Chrysler, der rigeligt har kunnet dække dine kørselsbehov. Der har ikke været ført nogen kørebog for bilerne, idet de alene har været anvendt erhvervsmæssigt. SKAT har derfor ikke løftet sin bevisbyrde, jf. SKM2014.504.HR.

Landsskatterettens afgørelse

SKAT kan ikke afsende varsel som nævnt i skatteforvaltningslovens § 20, stk. 1, om foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1 (lovbekendtgørelse nr. 175 af 23. februar 2011).

SKAT har ved forslag til afgørelse af 1. juli 2011 overholdt fristerne for ordinær ansættelse for indkomstårene 2008 – 2010 i henhold til skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1.

Uanset fristerne i skatteforvaltningslovens § 26 kan en indkomstansættelse foretages eller ændres af SKAT, hvis den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at SKAT har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

Der er i henhold til retspraksis ikke et krav om, at SKAT skal begrunde, hvorledes der er handlet groft uagtsomt eller forsætligt, jf. Højesterets dom af 20. august 2008, offentliggjort i U.2008.2538H.

SKAT har anført, at væsentlige oplysninger om klagerens økonomi kom til SKATs kundskab den 29. marts 2011, hvorfor fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt., må anses for overholdt. Kravet om en afgørelses begrundelse, jf. forvaltningslovens § 24, stk. 1, må derved anses for opfyldt.

Ansættelsen er derfor ikke ugyldig som for sent foretaget.

Det fremgår af statsskattelovens § 4, at den skattepligtige indkomst omfatter den skattepligtiges samlende årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, og uanset om de består i penge eller formuegoder af pengeværdi.

Det lægges til grund som ubestridt, at klageren havde rådighed over de omhandlede konti.

Den civilretlige adkomst til bankkonti har ingen særlig betydning i den konkrete sag for den skatteretlige vurdering af, hvem der er rette indkomstmodtager til de omhandlede indsætninger, jf. princippet i Højesterets dom af 14. maj 1984, offentliggjort i U.1984.534H, da det alene er den civilretlige begrebsdannelse, der som udgangspunkt er styrende for den skatteretlige, jf. bl.a. Højesterets dom af 23. juni 2004, offentliggjort i SKM2004.297H.

Det er ikke konkret afgørende for vurderingen af, hvem der er rette indkomstmodtager til de omhandlede beløb, om [virksomhed18] Ltd og [virksomhed9] Ltd er selvstændige skattesubjekter, idet vurdering af rette indkomstmodtager alene vedrører, til hvem de omhandlede beløb reelt og endeligt er tilgået.

Klageren erhvervede i indkomståret 2005 [virksomhed9] Ltd, hvori klageren var direktør og klagerens ægtefælle registreret som medarbejder.

Det omhandlede selskab oprettede i 2005 en bankkonto i en færøsk bank, til hvilken konto klageren som direktør havde fuld dispositionsret. Den omhandlede konto blev i indkomstårene 2007 – 2010 tilført beløb på henholdsvis i hvert fald i alt 751.116 kr., i alt 451.871 kr., i alt 316.918 kr. og i alt 32.450 kr., hvilke indtægter ikke er blevet beskattet i Danmark eller noget andet land.

Kontoen har uanset selskabets likvidation den 15. maj 2007 været anvendt af klageren frem til den 12. april 2010. Der er i perioden fra den 23. februar 2007 til den 26. juni 2009 overført penge fra kontoen direkte til klageren og klagerens ægtefælles konto i [finans1] med i alt 510.682 kr.

På grundlag heraf, herunder klagerens funktion som direktør i selskabet, må de omhandlede indsætninger på det omhandlede selskabs konto i indkomstårene 2007 – 2010 på henholdsvis i hvert fald i alt 751.116 kr., i alt 451.871 kr., i alt 316.918 kr. og i alt 32.450 kr. anses for skattepligtig maskeret løn til dig, jf. statsskattelovens § 4, stk. 1, litra a, jf. personskattelovens § 3, stk. 1.

Klageren har været direktør i [virksomhed18] Ltd i den omhandlede periode, og selskabet har både formelt og reelt godtgjort, at selskabets post skulle sendes til din privatadresse, hvor det omhandlede selskab var registreret.

Selskabets konto i en færøsk bank har ligeledes i perioden fra 1. januar 2007 til den 9. februar 2009 - uanset selskabets likvidation den 12. maj 2008 - været anvendt af klageren.

Indtægterne på selskabets bankkonto er ikke beskattet i Danmark eller i nogen andre lande, og SKAT har oplyst, at en væsentlig del af de omhandlede hævninger på selskabets konto i den færøske bank er blevet anvendt til forbrug i Danmark. Der er tillige i perioden fra den 22. september 2008 til den 2. januar 2009 blevet overført penge fra kontoen direkte til klagerens og klagerens ægtefælles bankkonti i [finans1] med i alt 135.260 kr.

På grundlag heraf, herunder klagerens funktion som direktør i selskabet, må de omhandlede indsætninger på i alt 114.100 kr. i indkomståret 2008 anses for skattepligtig maskeret løn til klageren, jf. statsskattelovens § 4, stk. 1, litra a, jf. personskattelovens § 3, stk. 1.

Skatteankenævnets afgørelse stadfæstes derfor for så vidt angår dette punkt vedrørende indkomstårene 2007 - 2010, idet skatteankenævnets talmæssige opgørelse ikke anses for påklaget.

Aktionærer beskattes af alt, hvad der af et selskab udloddes til aktionærerne, som aktieindkomst, jf. ligningslovens § 16A, stk. 1 og 2, jf. personskattelovens § 4 a, stk. 1, nr. 1.

[virksomhed18] Ltds konto i en færøsk bank blev i indkomståret 2007 tilført 574.000 kr. fra [virksomhed32] A/S, og [virksomhed9] Ltd’s konto i samme færøske bank blev i indkomståret 2007 tilført 239.652 kr.

Klageren var eneaktionær og direktør i og bogføringen m.v. i de omhandlede selskaber var mangelfuld, bl.a. hvorfor klageren skal beskattes af 813.652 kr. som maskeret udbytte.

Klageren må ved de omhandlede transaktioner anses for at have handlet i hvert fald groft uagtsomt i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5’s forstand, og hverken bestemmelsens ordlyd eller forarbejder giver støtte for et krav om, at der skal gennemføres en straffesag, førend bestemmelsen kan anvendes, hvorfor SKAT har haft hjemmel til genoptagelse af din skatteansættelse i indkomståret 2007.

Skatteankenævnets afgørelse stadfæstes derfor for så vidt angår dette punkt.

Den skattepligtige skal ved indkomstopgørelsen medregne værdien af vederlagsfri benyttelse af andres biler, når benyttelsen sker som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt, jf. ligningslovens § 16, stk. 1, jf. statsskattelovens § 4.

Den skattepligtige værdi af en bil, der er stillet til rådighed for den skattepligtiges private benyttelse af en arbejdsgiver, ansættes i henhold til ligningslovens § 16, stk. 4.

Klageren var aktionær og direktør i [virksomhed6] ApS, der var ejer/bruger af bilerne.

Klageren har ikke fraskrevet sig at benytte de omhandlede biler privat, ligesom klageren ikke løbende har ført kørebog, jf. Højesterets dom af 11. februar 2009, offentliggjort i SKM2009.239.HR. Hertil kommer, at der ikke var egentlige driftsaktiviteter i selskabet, ligesom klagerens ægtefælle havde en længere afstand til sit arbejde i de omhandlede indkomstår.

Klageren har derfor ikke tilstrækkeligt godtgjort, at klageren ikke havde rådighed over de omhandlede biler privat, jf. Højesterets dom af 30. juni 2014, offentliggjort i SKM2014.504.HR.

Skatteankenævnets afgørelse stadfæstes herefter for så vidt angår dette punkt, idet skatteankenævnets talmæssige opgørelse ikke anses for påklaget.

Skatteankenævnets afgørelse stadfæstes herefter.