Kendelse af 05-03-2014 - indlagt i TaxCons database den 03-05-2014

Sagen er indbragt for domstolene. Der er afsagt dom i sagen af Retten i Kolding den 6. maj 2015. Domme i skattesager offentliggøres løbende på SKATs hjemmeside. Bemærk, at der kan gå op til nogle måneder, før en dom offentliggøres.

Sagens Emne

Indkomståret 2007

Personlig indkomst

Skatteankenævnet har anset klageren for skattepligtig

af værdi af fri bil med 80.704 kr.

Landsskatteretten nedsætter beskatning vedrørende fri bil til rådighed til 0 kr.

Skatteankenævnet har anset klageren for skattepligtig af den objektive udlejningsværdi af lejligheden [adresse1], [by1]. Beløbet er anslået til 5.500 kr. pr. måned, hvilket giver en forhøjelse af klagerens indkomst på 28.800 kr.

Landsskatteretten stadfæster Skatteankenævnets afgørelse.

Indkomståret 2008

Personlig indkomst

Skatteankenævnet har anset klageren for skattepligtig

af værdi af fri bil med 80.704 kr.

Landsskatteretten nedsætter beskatning vedrørende fri bil til rådighed til 0 kr.

Skatteankenævnet har anset klageren for skattepligtig af den objektive udlejningsværdi af lejligheden [adresse1], [by1]. Beløbet er anslået til 5.500 kr. pr. måned, hvilket giver en forhøjelse af klagerens indkomst på 28.800 kr.

Landsskatteretten stadfæster Skatteankenævnets afgørelse.

Indkomståret 2009

Personlig indkomst

Skatteankenævnet har anset klageren for skattepligtig

af værdi af fri bil med 61.598 kr.

Landsskatteretten nedsætter beskatning vedrørende fri bil til rådighed til 0 kr.

Skatteankenævnet har anset klageren for skattepligtig af den objektive udlejningsværdi af lejligheden [adresse1], [by1]. Beløbet er anslået til 5.500 kr. pr. måned, hvilket giver en forhøjelse af klagerens indkomst på 28.800 kr.

Landsskatteretten stadfæster Skatteankenævnets afgørelse.

Faktiske oplysninger

Klageren blev færdiguddannet som murer- og kloakmester i 1971. Han startede sin egen virksomhed den 1. juli 1971 som murer- og kloakmester under navnet ”[virksomhed1], CVR-nr.: [...1].

I januar 1999 stiftede klageren selskabet ”[virksomhed2] ApS, CVR-nr.: [...2]. Selskabet ejes 100 % af klageren. Siden etableringen af selskabet, er murervirksomheden blevet drevet i dette.

Murerfirmaets adresse er sammenfaldende med klagerens private adresse. Selskabets kontor er etableret i et udhus på samme grund, hvor klagerens private parcelhus ligger.

I indkomstårene 2004 – 2009 har der været 4 personer ansat i selskabet, heriblandt klagerens søn, der står for alt kloakarbejde i selskabet. Klageren har aldrig selv været ansat i selskabet, men er fortsat beskæftiget i den private virksomhed. Der er ingen ansatte i den private virksomhed. Til gengæld ejes alle biler, bygninger og div. materiel, der vedrører virksomheden af den private virksomhed. Den private virksomhed udlejer aktiverne til selskabet, selskabet betaler herefter alle driftsudgifterne på de lejede aktiver. Der eksisterer ikke nogen lejekontrakter.

De udlejede aktiver er følgende: to lagerbygninger på henholdsvis 200 m² og 400 m², en Volvo gravemaskine, en sanitetsvogn med plads til 10 personer, en skurvogn, et toilet, en miniged på 2,4 tons, en teleskoptruck, en rendegraver, en trailer på 3,5 tons samt diverse mindre småmateriel.

Desuden har den private virksomhed i indkomstårene 2007 – 2009 udlejet følgende biler til selskabet:

Klageren har privat ejet en Mitsubishi Galant [reg.nr.5], der blev afløst af en Peugeot 307 [reg.nr.6] den 29. april 2009.

Vedrørende lejligheden [adresse1]

I 1997 erhvervede klageren omhandlede lejlighed i privat regi. Ejendommen er fra 1931 og består af 3 ejerlejligheder, stuen, 1. sal og 2. sal. Ejerlejligheden er på 95 m² ifølge BBR og indeholder 4 værelser, køkken, badeværelse og toilet. Ejerlejligheden er ikke moderniseret. Både køkken og bad er ca. 20 – 25 år gammelt. Ejerlejlighedens tinglyste areal er på 109 m² og der hører et 22 m² stort pulterrum til ejerlejligheden. Pulterrummet er beliggende i ejendommens kælder og er et rektangulært rum, hvori der er installeret en bordplade med vask og en løs kogeplade. På gangen ligger der et lille badeværelse, som deles med de øvrige beboere i ejendommen. Klageren har siden 1998 udlejet lejligheden til sin datter, hendes samlever og deres barn.

I perioden 1998 til 2009 har klageren haft følgende indtægter fra udlejningen:

Klagerens datter påtog sig viceværtsforpligtelsen i ejendommen i forbindelse med lejemålet. Hun blev hver måned erlagt 500 kr., som blev betalt videre til klageren som en del af huslejebetalingen. De i skemaet ovenfor nævnte beløb inkluderer de 500 kr. for viceværtsforpligtelsen. Klageren har endvidere afholdt udgifter til a conto varme på 858 kr. og fællesudgifter på 750 kr.

I 2005 nedlagde [by1] Kommune forbud mod, at det 22 m² store pulterrum i kælderen kunne godkendes til beboelse. Begrundelsen var, at der var for lavt til loftet, og at ejendommen ligger på en skrånende grund. Som følge af det nedlagte forbud, faldt klagerens lejeindtægt med de 2.000 kr. for pulterrummet. Ejerlejligheden er i dag til salg igennem [ejendomsmægler] til 1.2 mio.

SKATs afgørelse

Skatteankenævnet har anset klageren for skattepligtig af værdi af fri bil til rådighed i alle indkomstårene.

Endvidere har Skatteankenævnet anset klageren for skattepligtig af den objektive lejeværdi af udlejning af ejerlejlighed til klagerens datter.

Vedrørende fri bil til rådighed

Som begrundelse herfor har Skatteankenævnet anført, at det efter praksis påhviler klageren som hovedaktionær at afkræfte en formodning om, at selskabets bil har stået til rådighed for privat brug, jf. Østre Landsrets dom af 20/11 1998 offentliggjort i TfS 1999,28 og højesterets dom af 11/11 1999 offentliggjort i TfS 1999.919. Denne formodning for privat rådighed gælder især i de tilfælde, hvor bilen holder foran hjemmet uden for arbejdstiden. I henhold til praksis gælder dette også i de tilfælde, hvor virksomheden har adresse på skatteyderens bopæl, jf. Østre Landsrets dom af 2/3 1998 offentliggjort i TfS 1998.326.

Klageren har i indkomstårene 2007, 2008 og 2009 haft rådighed over en Volkswagen Transporter [reg.nr.1]. Det påhviler herefter klageren at sandsynliggøre, at bilen ikke har været stillet til rådighed for hans private benyttelse.

Skatteankenævnet har ikke anset formodningen for afkræftet. Der er ved vurderingen særligt lagt vægt på, at klageren har valgt ikke at angive købsmomsen på varebilen ligesom der betales privatbenyttelsesafgift. Endvidere står bilen parkeret ude foran klagerens bopæl udenfor normal arbejdstid, ligesom der ikke er nogen af de ansatte i selskabet, der bliver beskattet af fri bil. Der foreligger heller ikke kørselsregnskab eller fraskrivelseserklæringer.

Vedrørende udlejning af ejerlejlighed

Som begrundelse for beskatning af den objektive markedsleje, har Skatteankenævnet anført, at statsskattelovens § 4 b finder anvendelse ved udlejning mellem nærtstående personer, f.eks. ved forældreudlejning således, at udlejeren beskattes af den betalte leje, såvel som af den ikke betalte leje, der udgør forskellen op til den objektive udlejningsværdi.

Skatteankenævnet har lagt til grund, at de selvangivne lejeindtægter i indkomstårene 2007 og 2008 på 37.200 kr. inklusiv forbrug og indtægter for viceværtsforpligtelse fordeler sig som følger:

I 2007 er der fratrukket 10.300 kr. i varmeudgift

I 2008 er der ikke fratrukket varmeudgifter.

Skatteankenævnet har lagt til grund, at de selvangivne lejeindtægter i indkomstårene 2009 på 49.560 kr. inklusiv forbrug og indtægter for viceværtsforpligtelse fordeler sig som følger:

I 2007 er der fratrukket 11.330 kr. i varmeudgift.

Skatteankenævnet har vurderet, at de angivne lejebeløb på henholdsvis 1.742 kr. og 2.600 kr. om måneden på ingen måde modsvarer den objektive udlejningsværdi, heller ikke når der tages højde for umoderne køkken og bad.

Ankenævnet har i overensstemmelse med SKATs ansættelser ansat den månedlige leje uden forbrug til 5.000 kr. Det er uden betydning for beskatningen, hvor stort et beløb klageren har modtaget fra datteren.

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har påstået klagerens skatteansættelser nedsat som følger:

De nedlagte påstande fremkommer som følger:

Indkomståret 2007

Indkomståret 2008

Indkomståret 2009

Til støtte for sin påstand vedrørende værdi af fri bil har klagerens repræsentant anført, at der ikke er grundlag for at beskatte klageren, da de af selskabet [virksomhed2] ApS lejede biler på intet tidspunkt har stået til rådighed for klagerens private benyttelse.

Endvidere har repræsentanten anført, at dersom en firmabil alene anvendes til erhvervsmæssig kørsel, skal den ansatte ikke beskattes af værdi af fri bil. Formodningsreglen for fri rådighed kan i dette tilfælde afkræftes. Dette kræver hverken kørselsregnskab eller fraskrivelseserklæring. Vedrørende praksis herfor henvises til TfS 2002.439, hvor følgende fremgik af præmisserne:

”Den omstændighed, at varevognen, når den ikke var i brug, stod parkeret ved sagsøgerens bopæl, kan ikke tillægges særskilt betydning, idet bopælen som en landbrugsejendom samtidig er arbejdsplads.”

Der var ikke udarbejdet kørselsregnskab i sagen.

Endvidere henvises til TfS 2006.12 Ø, hvor der var én bil til privat rådighed og ikke ført kørebog for resten. Det fremgik af præmisserne:

”Under disse omstændigheder, herunder særligt oplysningerne om formålet med anskaffelsen og anvendelsen af de to biler sammenholdt med, at sagsøger havde rådighed over en Volvo til privat kørsel, finder landsretten, -uanset at der ikke er ført kørebog eller underskrevet erklæring om benyttelse af bilerne – at sagsøger i tilstrækkelig grad har afkræftet en formodning om, at de to biler var stillet til rådighed for hendes private benyttelse, jf. ligningslovens § 16, stk. 4.”

Endvidere henvises der til TfS 2002.950 Ø, hvor skatteyder var søn af hovedanpartshaver og havde selskabets vogn parkeret på sin privatadresse. Der blev ikke ført kørebog. I sagen tog ministeriet bekræftende til genmæle. Af TfS 2002.1095 DEP fremgår følgende:

”Ministeriet fandt ikke, at det var muligt at godtgøre, at bilen i øvrigt var brugt privat, bl.a. fordi skatteyders private kørselsbehov måtte antages at være blevet opfyldt gennem anvendelse af samleverens bil.”

Til støtte for, at der i praksis ikke findes et definitivt krav om, at der føres kørebog for at afkræfte, at en bil har stået til rådighed for privat anvendelse henvises til TfS 2004.183 Ø, hvor kørselsregnskab var udarbejdet efterfølgende, og privat ejet bil dækkede privat kørselsbehov.

Endvidere henvises til TfS 2006.380 V, hvor en skatteyder havde indskudt en varebil i virksomhedsskatteordningen. Bopæl og virksomhedsadresse var sammenfaldende. Klageren havde bil privat. Der var udarbejdet et kørselsregnskab efterfølgende.

Endvidere har repræsentanten henvist til Landsskatteretskendelser 2-1-1907-1129 og 2-1-1907-1241 og 09-00195 og TfS 2010.423 og 09-02699.

Der skal lægges vægt på, at varebilen udelukkende har været anvendt til erhvervsmæssig kørsel i selskabet [virksomhed2] ApS. Den erhvervsmæssige kørsel har bl.a. omfattet kørsel til og fra kunder, transport af materiel og mandskab til arbejdssted samt fremskaffelse og udbringning af materialer.

Klageren har endvidere haft bil privat i hele beskatningsperioden. Først en Mitsubishi Galant i perioden 25. april 1995 til 13. maj 2009, og herefter en Peugeot 307 fra den 29. april 2009. Der er blevet kørt ca. 15.000 km årligt i de privat ejede biler, hvilket er dokumenteret i sagen. Klagerens private kørselsbehov er således dækket af de privatejede køretøjer.

Klageren har ikke haft behov for transport til og fra arbejdspladsen, da klagerens kontor ligger på hans hjemmeadresse.

Den bil, som klageren er blevet anset for at have privat rådighed over er en VW Transporter. Bilen er indrettet således, at der er en række med førersæder således, at man kan sidde 3 foran i bilen. Rummet bag i bilen er tomt, så man kan transporterer rør, trillebøre og andet i bilen.

Til støtte for sin påstand vedrørende fikseret lejeindtægt har repræsentanten anført, at klageren har modtaget en markedsbestemt leje i forbindelse med udlejningen af ejerlejligheden beliggende [adresse1], 1. sal, [by1].

Endvidere har repræsentanten anført, at det ofte forekommer i praksis, at udlejer er nærtstående i forhold til lejer. I disse tilfælde skal huslejen fastsættes efter, hvad der svarer til markedslejen. Markedslejen udgøres efter praksis af den leje, som udlejer lovligt kan opnå ved at udleje den pågældende ejendom til ikke nærtstående personer efter lejelovgivningens almindelige regler.

Hvis udlejeren fastsætter lejen væsentligt lavere end markedslejen indeholder statsskattelovens § 4, litra b hjemmel til at beskatte udlejeren af såkaldt fikseret lejeindtægt. Dette er fastslået af højesteret i TfS 2002.96 H.

At en udlejer skal beskattes af fikseret lejeindtægt betyder, at udlejeren ud over at skulle beskattes af den betalte, lave, leje, tillige skal beskattes af differencen mellem den betalte leje og den såkaldte objektive udlejningsværdi, der svarer til markedslejen.

Aftalen mellem klageren og hans datter for indkomstårene 2007 – 2009 bør lægges til grund, da det aftalte beløb ikke afviger væsentligt fra markedslejen. Det af SKAT foretagne skøn over markedslejen er åbenbart urimeligt og foretaget på et forkert grundlag, da SKAT ikke har besigtiget lejligheden. Ejendommen er fra 1931, og ejerlejligheden er ikke moderniseret. Både ejerlejlighedens køkken og badeværelse er ca. 20 – 25 år gammelt. Der er alene isat et nyt vindue i ejerlejligheden. Der skal tages hensyn til disse forhold ved fastsættelse af huslejen.

Landsskatterettens afgørelse

Vedrørende værdi af fri bil

Den skattepligtige skal ved indkomstopgørelsen medregne vederlag i form af værdien af fri benyttelse af andres biler, når benyttelsen sker som led i ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt. Det fremgår af ligningslovens § 16, stk. 1 og 4, jf. statsskattelovens § 4. Det er selve rådigheden over bilen, der beskattes og ikke omfanget af den private brug.

Det påhviler klageren som hovedaktionær i selskabet at afkræfte en formodning om, at selskabets bil har stået til rådighed for dennes private brug. Der henvises bl.a. til Vestre Landsrets dom af 21. marts 2003, offentliggjort i SKM 2003.154, og Højesterets dom af 11. november 1990, offentliggjort i Tidsskrift for Skatter og Afgifter 1999.919.

Formodningen for, at klageren som hovedanpartshaver har haft den omhandlede VW Transporter stillet til rådighed for privat kørsel må anses for tilbagevist i det foreliggende tilfælde. Der er herved henset til, at bilen i medfør af den betalte privatbenyttelsesafgift må vurderes efter praksis på hvidpladebiler. I medfør heraf, skal der lægges vægt på, at bilen er anskaffet med et erhvervsmæssigt formål, at der ikke er foretaget observationer af bilen i privat ærinde, og at klageren har en privat bil til opfyldelse af sit private kørselsbehov. Hertil kommer, at omhandlede Volkswagen Transporter er en varebil uden indretning, som bruges til transport af rør, trillebøre, værktøj og øvrige arbejdsrelaterede effekter, og at klageren ikke har haft behov for transport mellem hjem og arbejdssted, da der er sammenfaldende adresser.

Landsskatteretten finder herefter ikke grundlag for at opretholde beskatning af fri bil til rådighed for klageren.

Vedrørende fikseret lejeindtægt

Statsskattelovens § 4 b finder anvendelse ved udlejning mellem nærtstående personer, f.eks. ved forældreudlejning således, at udlejeren beskattes af den betalte leje, såvel som af den ikke betalte leje, der udgør forskellen op til den objektive udlejningsværdi.

Landsskatteretten finder, at klageren er skattepligtig af lejeindtægter fra udlejning af ejendommen [adresse1] til datteren. Det anses ikke for godtgjort, at det af SKAT udøvede skøn skulle ligge højere end markedsværdien.