Kendelse af 23-03-2015 - indlagt i TaxCons database den 15-05-2015

Sagen drejer sig om, hvorvidt en option (cap) på 20.000.000 kr. har tilknytning til klagerens landbrugsvirksomhed, jf. kursgevinstlovens § 32, stk. 1, 2. pkt.

Indkomståret 2009

SKAT har forhøjet virksomhedens indkomst

med 67.220 kr. vedrørende ikke godkendt fradrag for udgifter

på option (cap).

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Indkomståret 2010

SKAT har forhøjet virksomhedens indkomst med

125.248 kr. vedrørende ikke godkendt fradrag på option (cap).

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Sagens oplysninger

Klageren drev indtil 31. december 2008 virksomheden [virksomhed1] I/S sammen med sin far. [virksomhed1] I/S drev virksomhed med drift af landbrug med salg af planteprodukter, mælk, kvæg og svin. Virksomheden havde endvidere indtægter ved udlejning af landbrugsmaskiner. Omsætningen udgjorde i 2008 – 2010 mellem ca. 8,9 og ca. 10 mio. kr. ekskl. tilskud. Med virkning fra 1. januar 2009 ovedrog klagerens far sin ideelle 50 pct. andel af virksomheden til klageren. Ved overdragelsen skete der skattemæssig succession i saldo for maskiner, inventar og besætning.

Overdragelsen af klagerens fars andel af landbrugsejendommen skete ved et betinget skøde af 18. februar 2009 med virkning fra 1. januar 2009.

[virksomhed1] I/S og klageren har bagud forskudt indkomstår. Indkomståret 2008 omfatter perioden 1. maj 2007 – 30. april 2008, indkomståret 2009 omfatter regnskabsperioden 1. maj 2008 – 30. april 2009 og indkomståret 2010 omfatter perioden 1. maj 2009 – 30. april 2010.

Den 5. februar 2007 bekræftede [finans1], at [virksomhed1] I/S og banken havde indgået en OTC-option´s aftale. OTC betyder, at aftalen er individuel.

Af bekræftelsesbrevet fremgår følgende:

Af præmiebetalingsoversigten fremgår bl.a. følgende:

F.eks. fremgår det af meddelelse af 14. januar 2009 fra [finans1] til [virksomhed1] I/S, at ”rentedifference-beregningen for den kommende periode”, dvs. perioden 31. marts 2009 – 30. december 2009, er fastsat således:

”Tolv måneders DKK-CIBOR rentesats på ovennævnte aftale er fastsat til 5,425 % p.a. for perioden 30. december 2008 til 30. december 2009, dog med nedskrivning hvert kvartal.

Da denne sats er over den beskyttede rentesats på 5,00 % forfalder differenceafregningerne, jf. nedenstående.

Præmiebeløb for cap nr. 12754882C hæves på Deres konto [...676], jf. nettoposteringer nedenstående:

Nettobetalingerne udgør det beløb, som klageren netto skal betale til [finans1].

Af skatteregnskabet for [virksomhed1] I/S for perioden 1. maj 2007 – 30. april 2008 fremgår, at virksomhedens resultat efter renter er opgjort til 1.212.563 kr., der er fordelt med 485.026 kr. til klagerens far og 727.539 kr. til klageren. Egenkapitalen pr. 30. april 2008 udgør 4.879.340 kr., der er fordelt på klagerens far og klageren med hhv. 2.439.671 kr. og 2.439.671 kr. Ved opgørelsen af egenkapitalen på 4.879.340 kr. er bl.a. fratrukket prioritets- og bankgæld (finanslån) på hhv. 41.319.702 kr. og 277.738 kr.

Prioritetsgælden på 41.279.341 kr. pr. 30. april 2008 er specificeret således:

Det fremgår af skatteregnskabet for indkomståret 2010 (1. maj 2009 – 30. april 2010), at der pr. 30. april 2010 var prioritetsgæld på 41.474.970 kr. samt et lån ydet af klagerens far på anfordringsvilkår på 5.807.711 kr. Klageren optog i den nævnte periode et valutalån på 215.068,22 euro. Gælden på kassekreditten udgjorde pr. 30. april 2010 1.255.866 kr. Af prioritetsgælden var ca. 25 mio. kr. i euro.

Af klagerens skatteregnskab for indkomståret 2009 (regnskabsperioden 1. maj 2008 – 30. april 2009) fremgår ifølge SKATs afgørelse, at der er udgiftsført en negativ markedsværdi på cap på -62.417 kr. samt nettoudgifter på cap på 4.803 kr.

Af klagerens skatteregnskab for indkomståret 2010 (regnskabsperioden 1. maj 2009 – 30. april 2010) fremgår, at der er udgiftsført netto 125.248 kr., heraf udgør forskydning i markedsværdien 84.498 kr. vedrørende capaftalen med [finans1]. Beløbet på 84.498 kr. er fremkommet som forskellen mellem en markedsværdi pr. 1. maj 2009 på -282.828 kr. og en markedsværdi pr. 30. april 2010 på -367.326 kr.

Det fremgår af de indberettede oplysninger for 2008 – 2010 (R-75), at klageren har indgået en option, der indgået i et tidligere indkomstår (2007) og som ikke er afsluttet i indkomståret.

Det fremgår endvidere, at klageren i 2007 indgik en aftale om en valutaswap. I september 2008 indgik klageren ligeledes en aftale om en valutaswap. Den ene swap blev lukket ned før tid i indkomståret 2010.

SKAT har godkendt, at valutaswappen, som klageren indgik i september 2008, har tilknytning til klagerens virksomhed. I henhold til swappen skulle klageren modtage en variabel CIBOR-rente og betale en variabel rente i schweizerfranc af tekniske hovedstole på hhv. 5.000.000 kr. og 1.167.728 schweizerfranc.

Der er mellem SKAT og klageren enighed om, at markedsværdien af capen ifølge [finans1]s opgørelse pr. 30. april 2007, 2008, 2009 og 2010 udgjorde hhv. -330.083 kr., -330.024 kr., -282.828 kr. og -367.326 kr.

SKATs afgørelse

Det beror på en konkret vurdering, om en finansiel kontrakt har tilknytning til erhvervsmæssig virksomhed. I henhold til gældende praksis skal en finansiel kontrakt indeholde den samme valuta som det bagvedliggende låns valuta, før der kan opnås fradrag efter kursgevinstlovens § 32, stk. 1.

Euroen er i relation til kursgevinstlovens bestemmelser en fremmed valuta. Det gælder, uanset der er en beskeden kursrisiko mellem de to valutaer. Nationalbanken har på bankens hjemmeside bl.a. oplyst, at Danmark har indgået en aftale med Den Europæiske Centralbank (ECB) om eurolandene om, at kronen højst kan bevæge sig mellem 762,824 kroner pr. 100 euro og 729,252 kr. pr. 100 euro.

Det betyder, at der indenfor udsvingsbåndet er en reel kursrisiko på 4,50 % (2 x 2,25 %). Der er derudover en risiko for, at den danske krone kan bevæge sig ud af udsvingsbåndet.

Forholdet mellem den danske rente og renten i euro-området afhænger blandt andet af forventningerne til udviklingen i valutakursen. Den danske pengemarkedsrente CIBOR lå i juli 2012 under den europæiske pengemarkedsrente EURIBOR. CIBOR fastsættes af de danske pengeinstitutter og EURIBOR fastsættes af bankerne i eurozonen. Årsagen til den lave rente skyldes blandt andet, at Danmark fungerer som sikker havn for investorer, der frygter, at eurosamarbejdet vil falde fra hinanden.

Dersom en renteloftaftale skal sikre mod en stigende rente i Danmark, skal den bagvedliggende variabelt forrentede gæld være i danske kroner og ikke i euro.

Pr. 30. april 2010 var der i virksomheden gæld i danske kroner på 16.231.000 kr., heraf var der variabelt forrentet gæld på 15.320.000 kr. Anfordringslånet er anset for et rentefrit familielån. Den variabelt forrentede gæld i danske kroner udgjorde pr. 30. april 2009 ca. 13,4 mio. kr. Renteloftaftalen er indgået med en teknisk hovedstol på 20.000.000 kr. Den tekniske hovedstol i renteloftaftalen overstiger derfor den variabelt forrentede gæld i danske kroner. SKAT har derfor ikke fundet det godtgjort, at renteloftaftalen har tilknytning til klagerens virksomhed og har ikke godkendt fradrag i indkomstopgørelse for udgifterne.

SKAT har forhøjet virksomhedens indkomst i 2009 med 67.220 kr. Efter forhøjelsen udgør virksomhedens resultat -47.074 kr. Da renteloftaftalen ikke er anset for erhvervsmæssig, er hævningerne i virksomheden ændret fra 356.134 kr. til 360.937 kr. (realiserede tab på 4.803 kr.) Kapitalafkastgrundlaget er ultimo ændret fra -876.987 kr. til -594.159 kr. Rentekorrektionen er nedsat til 23.766 kr.

I 2010 er virksomhedens resultat forhøjet med 125.248 kr. Efter forhøjelsen udgør virksomhedens resultat -165.962 kr. Hævningerne i virksomheden er ændret fra 0 kr. til 40.750 kr. (realiseret tab på 40.750 kr.). Kapitalafkastgrundlaget er ændret fra -1.580.417 kr. til -1.172.341 kr. Rentekorrektionen er nedsat til 46.894 kr. Der henvises til vedlagte beregninger.

SKAT har efterfølgende over for klagerens subsidiære og mere subsidiære påstand udtalt, at SKAT er enig i, at rentekorrektionen i 2009 og 2010 skal foretages med hhv. 3 % og 2 %. Det er efterfølgende automatisk sket. SKAT kan imødekomme klagerens ønsker om at ændre overskudsdisponeringen.

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at det selvangivne resultat af virksomhed i 2009 og 2010 godkendes, ligesom det selvangivne kapitalafkastgrundlag i 2009 og 2010 skal godkendes. Rentekorrektionen skal i 2009 og 2010 udgøre hhv. 26.309 kr. og 31.609 kr. Forskellen i rentekorrektionsbeløbet skyldes en ændring i kapitalafkastsatsen, jf. SKM2011.810 SKAT.

Subsidiært er der nedlagt påstand om, at ændringerne vedrørende virksomhedsordningen ikke er gyldigt foretaget, idet de ikke fremgår af afgørelsens afsnit om de foretagne ændringer.

Mere subsidiært er der nedlagt påstand om, at der, såfremt rentecapen ikke kan anses for erhvervsmæssig, skal tages hensyn til de foretagne ændringer ved opgørelsen af kapitalafkastgrundlaget og ændringen i kapitalafkastsatsen.

Rentecapen er indgået for at sikre klageren mod stigninger i den variable rente. Rentecapen sikrer virksomheden mod stigende rente ved, at der udbetales penge til virksomheden, hvis renten overstiger 5 %. Dermed udgør rentecapen reelt en forsikring mod rentestigninger. Rentecapen kaldes i banksprog for en renteloftaftale.

Renteloftet er en aftale om, at såfremt referencerenten overstiger renteloftet på 5 % på angivne tidspunkter i hele aftaleperioden godtgør [finans1] [virksomhed1] I/S af renteforskellen mellem referencerenten og renteloftet på 5 % (kaldes strikerente/beskyttet rentesats). [virksomhed1] I/S betaler en kvartalsvis præmie for renteloftet.

Der er ikke tale om, at der sælges en rente over et forudbestemt niveau, og der er ikke tale om en serie af putoptioner. Det er ikke et krav, at [virksomhed1] I/S skal gøre retten gældende, idet det sker automatisk. Markedsværdien afspejler, hvad det vil koste [virksomhed1] I/S at komme ud af aftalen før tid. Markedsværdien er opgjort af banken.

Rentecapen relaterer sig konkret til hele den erhvervsmæssige gæld, idet der er en ekstrem nær sammenhæng mellem den variable renter i danske kroner og den variable rente i euro. En stigning i den variable rente i euro vil medføre stigende variable renter i danske kroner. Det er en historisk sammenhæng, som kan påvises ved rentekurver. Hvis renten stiger væsentligt, vil klageren få dækket en del af rentestigningen via capen. Det har derfor for at sikre sig mod rentestigninger alene været nødvendigt at indgå én kontrakt. Kontrakten skal vurderes i forhold til hele klagerens gæld, dvs. både den del af gælden, der er i euro, og den del af gælden, der er i danske kroner.

Det giver ingen mening at tale om fremmed valuta i relation til finansielle kontrakter. Sondringen mellem danske kroner og fremmed valuta har alene betydning i relation til kursgevinstlovens kap. 2-5, men ikke i relation til kursgevinstlovens kap. 6 om finansielle kontrakter. Sondringen mellem fordringer i danske kroner og fordringer i fremmed valuta er efterfølgende blevet ophævet.

Der kan ikke stilles krav om fuldstændig sammenhæng mellem betalingerne i capen og betalingerne på de lån, som capen skal dække. Det vil i øvrigt være overordentlig vanskeligt, om overhovedet muligt i praksis at indgå aftaler med fuldstændig sammenhæng. Det vil også være dyrt. Reglerne skal fungere i forhold til den virkelige verden. Det er understøttet af Skatterådets afgørelse, gengivet i SKM2007.573 og af Vestre Landsrets dom, gengivet i SKM2003.309 VLD. Der henvises endvidere til Landsskatterettens afgørelse, gengivet i SKM2003.36 LSR.

Klageren har efterfølgende bl.a. udtalt, at dersom Landsskatteretten ikke anerkender, at klageren har fradragsret for nettotab på rentecapen, er det i strid med Vestre Landsrets dom, gengivet i SKM2003.309. Den økonomiske sammenhæng mellem svinepriserne i danske kroner og futures i [Holland] var ikke på nogen måde nær så sammenfaldende, som den er mellem euro og danske kroner og rentedannelsen på de korte renter. Sammenhængen er påvist ved rentegrafer. Priserne på børsen i [Holland] var i en fremmed valuta, mens leveringspriserne på landmandens svin var i danske kroner. Det var før euroen blev indført, og dermed før der pengepolitisk blev indført den nuværende binding. Dvs., at der var større udsving mellem danske kroner og hollandske gylden, end der er mellem danske kroner og euro, også når der henses til rentedannelsen. Når disse futures var erhvervsmæssige, så er der også en klart tilstrækkelig sammenhæng mellem klagerens kontrakt og hele gælden. Både fordi der ikke er et krav om fuldstændig sammenfald og fordi, der er en ekstrem høj grad af økonomisk sammenhæng. Kontrakten sikrer i høj grad mod forøgede udgifter ved rentestigning.

Vestre Landsrets dom er den eneste, der findes, og det forekommer besynderligt, dersom Landsskatteretten ikke forholder sig landsrettens dom. Landsrettens dom er en klar tilsidesættelse af Landsskatterettens praksis.

Det er klart utilfredsstillende ud fra et retssikkerhedsmæssigt synspunkt, at væsentlige dele af argumentationen for, at der er tale om en erhvervsmæssig kontrakt, er udeladt af sagsfremstillingen. Det gælder f.eks. forholdene vedrørende sammenhængen i rentedannelsen og Vestre Landsrets dom. Der er således en risiko for, at retsmedlemmerne ikke forholder sig til dette, når forholdet ikke refereres.

Det fremgår endvidere af SKM2014.801, at når Skatterådet har truffet en eller flere afgørelser, der er offentliggjort i SKM, er der etableret en fast administrativ praksis. En fast administrativ praksis kan kun ændres i skærpende retning med fremadrettet virkning.

SKAT Jura har i en anden sag, sag nr. 13-1579053, tilkendegivet, at en forskel i euro og danske kroner ikke har betydning på grund af den valutariske sammenhæng.

Landsskatterettens afgørelse

Det fremgår af § 32, stk. 1, i lovbekendtgørelse nr. 1002 af 26. oktober 2009 af kursgevinstloven, at skattepligtige omfattet af § 12 kan fradrage tab på kontrakter i det omfang, det angives i stk. 2 og 3. 1. pkt. gælder dog ikke tab på kontrakter, der har tilknytning til erhvervsmæssig virksomhed.

Det fremgår af kursgevinstlovens § 32, stk. 2, at tab på en kontrakt som nævnt i stk. 1, 1. pkt., kan fradrages, i det omfang tabet ikke overstiger forudgående indkomstårs skattepligtige nettogevinster på kontrakter, dog ikke et tidligere indkomstår end 2002.

Generel og symmetrisk beskatning af finansielle kontrakter efter kursgevinstloven blev indført ved lov nr. 394 af 6. juni 1991 med indsættelse af § 8 C – 8 G inkl. i dagældende kursgevinstlov. (Lovforslag L 5, fremsat den 2. oktober 1990).

Det fremgår af forarbejderne til kursgevinstloven, at det beror på en konkret vurdering, om en finansiel kontrakt har tilknytning til erhvervsvirksomheden, som krævet i lovbestemmelsens ordlyd. Af forarbejderne fremgår, at en finansiel kontakt, der afdækker en erhvervsmæssig risiko kan have erhvervsmæssig tilknytning.

Landsskatteretten godkender ifølge rettens praksis tab på finansielle kontrakter, der afdækker betalinger på en underliggende gæld. Ved stillingtagen hertil indgår bl.a., om kontrakternes løbetid og beløbsmæssige størrelser til enhver tid er holdt inden for den/de erhvervsmæssige låns næste rentetermin og restgæld.Bevisbyrden for, at capen har erhvervsmæssig tilknytning, påhviler klageren.

Vedrørende den subsidiære og mere subsidiære påstand lægger Landsskatteretten til grund, at SKAT har nedsat kapitalafkastsatsen og, at SKAT har imødekommet klagerens ønsker om at ændre overskudsdisponeringen.

Klageren har oplyst, at han i februar 2007 indgik capaftalen med [finans1] for at sikre sig mod rentestigninger på hele sin erhvervsmæssige gæld, og at det er uden betydning, om gælden er i danske kroner eller i euro.

Det fremgår af capaftalen, at den tekniske hovedstol er på 20.000.000 kr. og den ”beskyttede” rente er renten efter en 12 mdr.´s CIBOR.

På tidspunktet for indgåelse af capen havde [virksomhed1] I/S, hvori klageren var deltager med en ejerandel på 50 %, alene variabelt forrentet gæld i danske kroner på ca. 15,4 mio. kr. Klagerens øvrige gæld var i euro. Den tekniske hovedstol i capen oversteg den variabelt forrentede gæld i danske kroner med ca. 30 %.

Euroen er i forhold til danske kroner en fremmed valuta. Forskellen mellem lån i danske kroner og lån i euro er ikke kun valutaen, men at lån i danske kroner er knyttet til CIBOR og lån i euro er knyttet til EURIBOR.

Selv om det lægges til grund, at den korte CIBOR og den korte EURIBOR, som anført af klageren, følges ad, sikrer capen ikke klageren mod, at EURIBOR overstiger den beskyttede rentesats på 5,00 %.

Det er derfor ikke godtgjort, at capen blev indgået med det formål at sikre klageren mod rentestigninger på klagerens variabelt forrentede realkreditlån i danske kroner. Det er i øvrigt heller ikke godtgjort, at capen sikrede klageren mod, at den variable rente på klagerens lån i euro oversteg 5 %. Landsskatteretten stadfæster derfor SKATs forhøjelse af virksomhedens indkomst i 2009 og 2010 med hhv. 67.220 kr. og 125.248 kr.