Kendelse af 18-03-2014 - indlagt i TaxCons database den 03-05-2014

Klagen vedrører tab på anparter i [virksomhed1] ApS.

Landsskatterettens afgørelse

Indkomståret 2007

Aktieindkomst

SKAT har ansat tab på aktier

i [virksomhed1] ApS til384.117 kr.

Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.

Sagens oplysninger

Klageren er eneanpartshaver i [virksomhed1] ApS. Den 30. september 2003 blev der foretaget kapitalforhøjelse med nominelt 10.000 anparter til kurs 10.750 eller i alt 1.075.000 kr. Kapitalforhøjelsen blev indbetalt ved konvertering af klagerens tilgodehavende på 1.075.000 kr. i selskabet. Beløbet på 1.075.000 kr. indgår som en anskaffelsessum i klagerens selvangivne tab på anparter i [virksomhed1] ApS.

Selskabet blev opløst den 2. august 2007 i henhold til den dagældende bestemmelse i aktieselskabslovens § 59 på grundlag af betalingserklæring uden udlodning af likvidationsprovenu.

Klageren har i forbindelse med selskabets opløsning i indkomståret 2007 ikke modtaget noget likvidationsprovenu som følge af selskabets negative egenkapital. Klageren har fratrukket sin samlede anskaffelsessum på anparterne i [virksomhed1] ApS.

Klagerens fradrag på aktier er opgjort således:

Skatteankenævnets afgørelse

Skatteankenævnet har stadfæstet SKATs afgørelse, hvorefter tab på de pågældende aktier i indkomståret 2007 er ansat til 384.027 kr.

Sagen omhandler, hvorvidt fordringens kursværdi skal beregnes på grundlag af det provenu, som kreditor kunne have fået, såfremt debitorselskabet var blevet likvideret på tidspunktet for konverteringen, eller om kursværdien skal opgøres på baggrund af det provenu, som kreditor kunne have fået, såfremt debitorselskabet havde fortsat sin aktivitet på tidspunktet for konverteringen.

I det omfang, nedbringelse eller indfrielse af en fordring er foretaget i forbindelse med et kapitalindskud til skyldneren eller til et selskab m.v., hvori skyldneren ejer mere end 10 % af aktie- eller anpartskapitalen, skal anskaffelsessummen nedsættes for de aktier, der er erhvervet med kapitalindskuddet, med det beløb, hvormed den indfriede fordrings pålydende overstiger fordringens kursværdi på indfrielsestidspunktet, jf. aktieavancebeskatningslovens § 28.

Formålet med bestemmelsen er at forhindre konvertering af et ikke-fradragsberettiget tab på fordringer til et fradragsberettiget tab på aktier gennem et kapitalindskud efterfulgt af en indfrielse af fordringen.

På grundlag aktieavancebeskatningslovens § 28, stk. 1’s formål samt forarbejderne hertil er der en sådan sammenhæng mellem ligningslovens § 15 og den dagældende aktieavancebeskatningslovs § 6, stk. 7 og 8, at kursværdien af klagerens fordring skal opgøres i henhold til samme regler, som gælder for opgørelsen af underskudsbegrænsningen i forbindelse med konvertering af en fordring til aktier, dvs. i forhold til det provenu, som klageren ville kunne have fået, såfremt selskabet var likvideret på tidspunktet for konverteringen.

Der skal tillige henvises til SKM2010.471.BR.

SKATs udtalelse

Skatteankenævnets afgørelse er ud fra ordlyden og forarbejderne til aktieavancebeskatningslovens § 28 samt bl.a. oplysningerne om selskabets manglende reelle drift i indkomståret 2003 indstillet fastholdt.

Klagerens påstand og argumenter

Der er principalt nedlagt påstand om, at klagerens tab skal ansættes til 1.427.852 kr. som selvangivet. Der er subsidiært nedlagt påstand om, at klagerens tab skal ansættes til 635.648 kr.

Til støtte for de nedlagte påstande er gjort gældende, at beregningsmetoden i henhold til ligningslovens § 15 ved opgørelse af en fordrings kursværdi ikke kan anvendes ved opgørelsen af en fordrings kursværdi i henhold til aktieavancebeskatningslovens § 28, stk. 1, at fordringens kursværdi i henhold til aktieavancebeskatningslovens § 28 ikke skal beregnes på grundlag af det provenu, som klageren kunne have fået, såfremt selskabet var blevet likvideret på tidspunktet for konverteringen, at det udskudte skatteaktiv på 590.800 kr. skal værdiansættes til kurs 100 ved beregning af fordringens kursværdi, at fordringens kursværdi skal opgøres på grundlag af selskabets indre værdi, og at købere ved erhvervelse af et selskab normalt er villige til at give en vis procentdel for selskabets underskud.

Det følger af ordlyden og forarbejderne til aktieavancebeskatningslovens § 28, stk. 1, samt ordlyden og forarbejderne til ligningslovens § 15, stk. 4 og 5, at beregningsmetoden i henhold til ligningslovens § 15 ved opgørelse af en fordrings kursværdi ikke kan anvendes, når denne opgørelse er foretaget i henhold til aktieavancebeskatningslovens § 28, stk. 1. Dette er tillige i overensstemmelse med den af skatteankenævnet påberåbte dom, der er offentliggjort i SKM2010.471.

Værdien af de omhandlede anparter er ansat fejlagtigt, idet skatteankenævnet ligesom SKAT lagde en forkert forudsætning til grund for værdifastsættelsen af anparternes værdi i indkomståret 2003. Skatteankenævnet henviste ligesom SKAT til, at der skal ske værdifastsættelse ud fra det provenu, som kreditor ville have opnået, såfremt debitorselskabet var blevet likvideret på tidspunktet konverteringen i indkomståret 2003.

Dette er en vurdering, der relaterer sig til ligningslovens § 15 og ikke aktieavancebeskatningslovens § 28. Der ses imidlertid ikke hverken i ordlyden til aktieavancebeskatningslovens § 28 eller forarbejderne til denne at være lagt til grund, at beregningsmodellen vedrørende likviderede selskaber ved underskudsbegrænsning, jf. ligningslovens § 15, skal finde anvendelse ved opgørelsen af anskaffelsessummen for anparter i forbindelse med konvertering af fordringer, jf. aktieavancebeskatningslovens § 28. Der fremgår heller ikke noget i Ligningsvejledningen om, at opgørelsen ved gældseftergivelse af fordringens kursværdi skal finde anvendelse i forbindelse med opgørelsen af fordringens kursværdi i henhold til aktieavancebeskatningslovens § 28, stk. 1. Det fremgår derimod af Aktieavancebeskatningsloven med kommentarer, Peytz, DJØFs Forlag, 2008, side 456, vedrørende beregningsmodellen i aktieavancebeskatningslovens § 28, stk. 1, at: ”Er der tale om sikkerhedsstillelse af en fordring, må reduktion af anskaffelsessummen opgøres som det fulde beløb, hvormed den sikrede fordrings pålydende overstiger den usikrede fordrings kursværdi på tidspunktet for sikkerhedsstillelsen. Kursværdien vil i praksis blive opgjort på grundlag af debitorselskabets indre værdi”.

Derfor skal en fordrings kursværdi beregnes på grundlag af det provenu, som kreditor kunne have fået, såfremt debitorselskabet havde fortsat sin aktivitet på tidspunktet for konverteringen. Selskabet havde flere kunder, hvilket bl.a. er blevet godtgjort ved e-mailkorrespondancer, og selskabet blev først likvideret i 2007. Købere af et selskab er normalt villige til at give en vis procentdel for selskabets underskud. Underskuddet er således en værdi.

Den beregningsmodel over underskuddets værdi, som bl.a. skatteankenævnet har anvendt, er ikke lovhjemlet. Der er således 2 andre beregningsmodeller, som kan anvendes. For det første kan værdiansættelsen af det omhandlede underskud for selskabet foretages i overensstemmelse med revisors opgørelse, og for det andet kan det foretages i henhold til Ligningsvejledningen 2007, afsnit S.G.6.1.

Der skal således foretages et bevisskøn over underskuddet, hvilket i det mindste skal reducere klagerens indkomstforhøjelse til 635.648 kr. i overensstemmelse med de fremlagte beregningsmodeller.

Selskabet havde på grundlag af bl.a. de foretagne salg i indkomståret 2004 en værdi på indfrielsestidspunktet i 2003, der mindst var svarende til fordringens værdi.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Ifølge aktieavancebeskatningslovens § 26, stk. 2, (lovbekendtgørelse nr. 1017 af 10. oktober 2006) opgøres gevinst og tab som forskellen mellem afståelsessummen og anskaffelsessummen for de pågældende aktier.

Sker kapitaludvidelse ved konvertering af en nødlidende fordring, følger det af Højesterets dom af 27. oktober 1977, offentliggjort i U1977.964.H, at anskaffelsessummen udgør kursværdien af fordringen på konverteringstidspunktet.

I det omfang nedbringelse eller indfrielse af en fordring eller sikkerhedsstillelse for en fordring sker i forbindelse med et kapitalindskud til skyldneren eller et selskab m.v., hvori skyldneren ejer mere end 10 pct. af aktie- eller anpartskapitalen, nedsættes anskaffelsessummen for de aktier, der er erhvervet i forbindelse med kapitalindskuddet, med det beløb, hvormed den indfriede fordrings pålydende overstiger fordringens kursværdi på indfrielsestidspunktet, jf. aktieavancebeskatningslovens § 28, stk. 1, 1. pkt. Nedsættelse sker bl.a., når kapitalindskuddet direkte eller indirekte foretages af fordringens kreditor, jf. aktieavancebeskatningslovens § 28, stk. 1, 4. pkt., nr. 1.

Det fremgår af beregningseksempler i forarbejderne til den dagældende bestemmelse i aktieavancebeskatningslovens § 6, stk. 7, (betænkning nr. 139 af 23. maj 1995, ad nr. 10, jf. nr. 2) og i cirkulære nr. 26 af 5. februar 1996 om handel med underskudsselskaber, gældseftergivelse og renter ved gældseftergivelse, at beregningen af fordringens værdi skal foretages som en del af fordringens nominelle værdi svarende til forholdet mellem selskabets aktiver og passiver.

Der var på indfrielsestidspunktet den 30. september 2003 ikke grundlag for at medregne det omhandlede udskudte skatteaktiv (fremførselsberettigede underskud) til selskabets aktiver, idet det ikke er godtgjort, at det havde en værdi for selskabet på det tidspunkt.

Bl.a. fordi aktivernes og passivernes værdi ud over den omhandlede fordring i øvrigt er ubestridte, tiltrædes det, at aktiverne på indfrielsestidspunktet udgjorde 2,9 % af passiverne, og at den omhandlede fordring havde en kursværdi på 31.175 kr.

SKATs afgørelse stadfæstes derfor.