Kendelse af 19-06-2014 - indlagt i TaxCons database den 02-08-2014

Faktiske oplysninger

[virksomhed1] ApS er registreret den 2. august 2008 med dig som stifter og direktør. Selskabet havde en tøjforretning, der blev drevet fra lokaler [adresse1], [by1].

SKAT anså efter gennemgang af regnskabsmateriale for selskabet [virksomhed1] ApS følgende beløb, bogført i selskabet, som dine private udgifter:

Du har fremlagt skema for udbetaling for rejse- og befordringsgodtgørelse for 2008. I skemaet er anført en række datoer, hvor der er kørt fra [virksomhed2] til [virksomhed3] og retur, 282,6 km. – samlet 17-803,8 km., opgjort til i alt godtgørelse på 59.642,73 kr.

Der er endvidere fremlagt kasse- og dankortstrimler for d. 21., 22. og 25. marts 2008.

Du har fremlagt brev af 30. november 2008 til [Skattecentret] vedrørende dokumentation for udbetalt kørselsgodtgørelse for indkomståret 2007.

Af din mellemregningskonto med Selskabet fremgår, at der er krediteret 5.760 kr. d. 31. december 2007.

Det fremgår tillige af kontoen, at der er bogført – 59.642,73 kr. på kontoen.

Du har fremlagt kopi af billetter og klippekort for strækningen mellem [by2] og [by1].

Skatteankenævnets afgørelse

Skatteankenævnet har beskattet dig af yderligere løn på 87.261 kr. fra selskabet [virksomhed1] ApS i indkomståret 2008.

Selskabets regnskab for 2008 er udarbejdet af ”[virksomhed4]”, [person1]. Der er taget forbehold i regnskabet angående varelagerets værdiansættelse, som ikke er fysisk optalt. Revisor har taget forbehold for tilstedeværelsen og værdiansættelsen heraf.

Desuden tages følgende forbehold:

Vi har ikke haft mulighed for at få dokumenteret fuldstændigheden af transaktionerne med selskaber, som er ejet og administreret af familiemedlemmer til hovedanpartshaver, hvorfor vi tager forbehold for disse transaktioner, samt værdiansættelsen af tilgodehavender og gæld i de pågældende selskaber. Uden at det har påvirket vor konklusion skal vi oplyse at selskabet i strid med anpartsselskabsloven i årets løb har ydet lån til hovedanpartshaveren, hvorved ledelsen kan falde i ansvar. Uden at det har påvirket vor konklusion skal vi oplyse, at selskabet ikke har overholdt bogføringslovgivningens krav om at bogføringen skal tilrettelægges og udføres i overensstemmelse med god bogføringsskik under hensyn til selskabets art og omfang. Selskabet har ikke overholdt kildeskatteloven vedrørende rettidig angivelse og indbetaling af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, hvorfor ledelsen kan falde i ansvar. Selskabet har ikke overholdt momsloven vedrørende rettidig angivelse og indbetaling af moms, hvorfor ledelsen kan falde i ansvar.

Hele [virksomhed1] ApS’ varekøb er hovedsagelig sket hos et af familiens øvrige selskaber i 2008. For det meste hos [virksomhed5] ApS. [virksomhed5] ApS købte varerne i Frankrig og England og viderefakturerede til familiens øvrige selskaber. [virksomhed5] ApS betalte ikke for varerne, det gjorde du personligt. Alle familiens selskaber sendte så penge til dig. Der er forgæves forsøgt at få dokumentation for disse mellemregninger.

Efter gennemgang af det foreliggende regnskabsmateriale for selskabet [virksomhed1] ApS er følgende beløb anset bogført i selskabet, som dine private udgifter:

AD 1:

Der er ifølge selskabets regnskab udbetalt kørselsgodtgørelse til dig med 59.543 kr.

Det fremgår videre, at selskabet har leaset en Ford C-max varevogn.

Du har til SKAT oplyst følgende:

Baggrunden for udbetalingen af kørselsgodtgørelsen er, at selskabet i perioden ikke har haft en varebil til rådighed, som følge af nedbrud af eksisterende varebil, og efterfølgende diskussion med værksted/forsikring, samt indkøb og leveringstid på ny varebil. Undertegnede har forsøgt at forespørge, såvel udlejningsfirma, som bilforhandler omkring leje af bil. Dette var meget dyrt, jf. det høje kilometerantal. Undertegnede har således været nødsaget til at stille sin private bil til rådighed, som varebil for selskabet.

Der er modtaget en liste over stort set daglig kørsel i perioden 02.01.2008 – 31.03.2008. De eneste dage, hvor der ikke har været kørsel er 20.01 – 27.01 (1 uge), 05.02 og 12.02 (tirsdage). Desuden bemærkes, at der har været kørsel den 20.03, 21.03 og 24.03, som er skærtorsdag, langfredag og 2. påskedag.

Det bemærkes, at der ikke er tale om et fyldestgørende kørselsregnskab med aflæsning af kilometertæller samt angivelse af kørslens formål. Du har tidligere oplyst, at du daglig medbringer varer til forretningen i [by1], hvorfor der ikke er kørsel hjem/arbejde. Din hustrus togkort er ligeledes fratrukket i selskabets regnskab.

I perioden 01.01.08 – 31.03.08, er der i selskabet købt brændstof for 10.712,70 kr. svarende til 1.190,3 liter ved en gennemsnitlig pris på 9 kr. pr. liter brændstof.

Den udbetalte kørselsgodtgørelse svarer til 17.803,8 km x 3,35 kr.

Det indkøbte brændstofforbrug i selskabet dækker den erhvervsmæssige kørsel for perioden 01.01.08 – 31.03.08.

AD 2: Personaleomkostninger

Ifølge selskabets regnskab er der fratrukket 12.816 kr.

Der er oftest tale om udgifter til mad og drikke købt på tankstationer, der anses for private udgifter. Ifølge kontospecifikationen udgør beløbene mellem 50 og 100 kr. Der er tale om ca. 90 køb.

Bilag 220 vedrører mad fra [virksomhed6], [by3], 457,00 kr., maden er købt søndag den 4/5.

Bilag 1713 vedrører køb af mad fra [virksomhed7], [by2], 1.123 kr., maden er købt lørdag den 26. april.

Bilag 385 spisning på [færge] søndag den 18. maj 2008 for 386 kr.

Bilag 1743 lørdag den 31. maj 2008 morgenmad 2 personer 270 kr. på [færge] (10:39)

Af de fratrukne udgifter på 12.816 kr. godkendes fradrag for udgifter til kaffe med i alt 3.109 kr.

Du har overfor SKAT fremført:

Det kan være svært at forstå, men det er ikke ualmindeligt at undertegnede har været nødt til at arbejde i weekenden, hvorfor det vel ikke er urimeligt, at man i den forbindelse henter mad på f.eks. [virksomhed6] til holdet, der hjælper med at sortere varer ud i kasser eller fjerner affald og paller.

AD 3:

Ifølge det indsendte regnskab for selskabet er der fratrukket rejseudgifter med i alt 41.481,74 kr. Efter fremsendt dokumentation for yderligere rejseudgifter, er de samlede rejseudgifter opgjort til 51.974,74 kr.

Der er nægtet fradrag i selskabet med 18.704,70 kr., hvilket er anset for yderligere løn til dig.

Det skal bemærkes, at der ved ansættelsen af din indkomstopgørelse alene er reguleret med 8.211,70 kr.

Der er i bilag specificeret rejseomkostninger, herunder opgørelse over ikke godkendte fradrag i selskabet m.m.

Som det fremgår af bilaget, er der bl.a. tale om fratrukne udgifter til pladsbillet m.v. til barnevogn og til i alt 3 pladser.

Endvidere er der konstateret dobbeltfradrag for togkort, hvor både genpartsbilletten og selve klippekortet er fratrukket. Desuden er fortæring m.m. fratrukket.

Endvidere bemærkes, at bilag 383 [færge] vedrører udgifter til 4 personer den 18. maj 2008 695 kr.

Bilag 176 billet til [færge] for 4 personer og bil en søndag 525 kr. Desuden er der foretaget dobbeltfradrag på bilag 418 og bilag 177 på konto 3690 mad på [færge] samme dag for 500 kr.

Bilag 1742 [færge] 3 personer er en 24 timers billet lørdag 1.250 kr.

Bilag 1719 lørdag den 28. juni 2008 [færge] kl. 9:37 og hjem 19:30 bil + 4 personer 795,00 kr. x 2.

Du har til SKAT bl.a. fremført følgende:

Generelt har jeg en smule svært ved at overskue/forstå det pågældende regneark. Det er klart, at såfremt vedkommende, der har bogført, er kommet til at føre noget dobbelt, så er det fejl.

Det fastholdes at rejseudgifter i forbindelse med [færge]/[hotel] er afholdt er-hvervsmæssigt, selvom det er foregået i weekenden. Som Skat ved havde [virksomhed8] ApS butik i [...] i [by4] i 2008. Denne butik besøgte vi ved de pågældende lejligheder.

Vi overvejede på daværende tidspunkt en modernisering af butikken i [by1], samt en etablering af en sko afdeling designet på samme måde som deres. En anden gang var vi over for at komme med ”know-how” og ideer til hvad, der kunne gøres anderledes for at forbedre butikken.

Baggrunden for at det foregik i weekenden skal ses i det faktum, at det er tidspunktet, der har været bedst egent.

De 3 eksempler, der nævnes vedrørende pladsbillet med barnevogn kan jeg ikke umiddelbart give en anden forklaring på end, at de er bogført fejlagtigt.

Der er anført en række småbeløb på 50 – 70 kr. vedrørende fortæring. Undertegnede fasthol-der, at disse er afholdt i erhvervsmæssig sammenhæng.

Under henvisning til SKATs afgørelse er der nægtet fradrag for rejseomkostninger i selskabet med 18.704 kr. Efter fremlagt dokumentation for yderligere rejseudgifter 10.493 kr. er selskabets indkomst nedsat med beløbet og skal således ikke påvirke din ansættelse.

Påstanden om at det af SKAT opgjorte beløb vedrører erhvervsmæssige udgifter afholdt af [virksomhed1] ApS, vedrørende udbetalt kørselsgodtgørelse, personaleomkostninger og rejseomkostninger er, som sagen foreligger oplyst, afvist.

Der er ved denne vurdering henset til at der ikke foreligger den fornødne dokumentation for, at den udbetalte kørselsgodtgørelse for perioden 2. januar 2008 – 31. marts 2008 vedrører din kørsel for selskabet [virksomhed1] ApS. Skatteankenævnet har endvidere fundet, at det fremlagte kørselsregnskab ikke opfylder betingelserne for udbetaling af skattefri kørselsgodtgørelse. Endvidere er henset til, at der i selskabets regnskab, for samme periode, er fratrukket brændstofudgifter med 10.712 kr.

Vedrørende de i selskabet fratrukne personaleudgifter er bemærket, at udgifter til mad og drikke købt på tankstationer m.m. anses for private udgifter til dig. Skatteankenævnet har efter de foreliggende oplysninger fundet, at der ikke skal ske beskatning vedrørende køb af kaffe på 793 kr.

Vedrørende de af SKAT reducerede udgifter, vedrørende de i selskabet fratrukne rejseudgifter, skal henvises til at der er foretaget en del dobbeltfradrag samt, at der ikke er fremlagt dokumentation for, at de af SKAT nægtede fradrag i øvrigt, kan henføres til selskabets indkomsterhvervelse.

På grundlag af de fremlagte oplysninger vedr. brændstofudgifter har Nævnet ikke fundet grundlag for at beskatte dig af 21.570 kr.

Som følge af ovenstående har Nævnet ændret SKATs foretagne ansættelse være at ændre med 11.871 kr. Yderligere løn fra selskabet [virksomhed1] ApS kan herefter opgjort til 87.261 kr.

Din opfattelse

Du har nedlagt påstand om, at din skatteansættelse for indkomståret 2008 nedsættes med 87.261 kr.

Påstanden fremkommer som følgende:

Du stiftede den 2. oktober 2005 [virksomhed1] ApS. Selskabet, der blev taget under konkursbehandling den 16. marts 2011, har drevet tøj og sko butik fra lejede lokaler på [adresse1], [by1].

Du har fra den 2. oktober 2005 og frem til den 16. marts 2011 været direktør og anpartshaver i [virksomhed1] ApS.

Du har oplyst, at du i din egenskab af direktør og anpartshaver i [virksomhed1] ApS forsøgte at etablere en detailvirksomhed, der i indkomståret 2008 havde op til syv ansatte. Både du og din ægtefælle havde i denne periode i nærheden af 70 arbejdstimer om ugen, og jeres indsats resulterede i, at selskabet [virksomhed1] ApS i regnskabsåret 2008 betalte ca. 167.000 kr. i selskabsskat.

Desværre blev din familie ramt af en række hændelser, der til sidst gjorde det umuligt at fortsætte den virksomhed, som du med hjælp fra din familie havde forsøgt at etablere ved stiftelsen af [virksomhed1] ApS.

For det første døde din far, [person2], pludseligt i en alder af 62 år, og for det andet fik din mor, [person3], en svulst i hjernen, hvilket bevirkede, at hun blev fuldstændig uarbejdsdygtig.

Ydermere har [Skattecentret] og en bestemt medarbejder i særdeleshed haft en yderst aggressiv fremgangsmåde/adfærd, hvilket ligeledes klart fremgår af skattecenterets sagsfremstilling i nærværende sag. Du mener, at i modsætning hertil forholder du dig fuldstændigt til den saglige del af sagen, da denne del er i din favør. Det skal dog på ingen måde negligeres, at det har været en kæmpe belastning med store personlige konsekvenser.

Personligt synes du, at det er skuffende og retssikkerhedsmæssigt betænkeligt, at SKAT i deres sagsfremstilling fremfører en række usande påstande for at fremme deres sag. Her tænkes især på at “de anses for konkursryttere” og “alle familiens selskaber er kendetegnet ved at have haft kort levetid og mange af dem er tvangsopløst når de første gang skulle indsende regnskab”.

Du skal på det kraftigste understrege, at du aldrig har deltaget i/eller er blevet sigtet/dømt for konkursrytteri. Det har ingen fra din familie. [virksomhed1] ApS, som nærværende sag omhandler, har siden stiftelsen i 2005 indsendt årsregnskab hvert år. Det er således svært at forstå, at SKAT ikke nøjes med at forholde sig til de faktisk saglige forhold, der går på diskussionen af, hvorvidt man er enig i den fremlagte dokumentation eller ej.

Du anser dig selv for at være et ærligt og retskaffent menneske. Du er uddannet Cand. Merc. fra

Handelshøjskolen i [by2] og har efterfølgende arbejdet for [virksomhed9] A/S frem til

2003.

Set i bakspejlet, har det ifølge dig, været en rigtig dårlig forretning at være selvstændig. Du har i perioden fra 2007 til 2009 været nødsaget til at øge belåningen i din bolig af flere omgange. Der er således optaget lån for i alt ca. 1.400.000 kr. i den periode (dokumentation fremlægges gerne). Derudover har du måtte acceptere en langt lavere løn end du kunne have opnået andet steds.

SKAT skriver, at der ikke er lønangivet for [person4] og dig — dette er ifølge dig ikke korrekt — løn er angivet i forbindelse med indsendelse af personlige selvangivelser, samt udgiftsført i selskabet i forbindelse med [virksomhed1] ApS’ aflæggelse af årsregnskab.

Nærmere om yderligere løn — kørselsgodtgørelse — SKATs forhøjelse på 59.643 kr.

Baggrunden for udbetalingen af kørselsgodtgørelsen er, at selskabet i perioden fra 19. oktober 2007 til 31. marts 2008 ikke har haft en varebil/bil til rådighed, som følge af nedbrud af eksisterende varebil (Honda reg. nr. [reg.nr.1]) og efterfølgende diskussion med værksted/forsikring, samt indkøb og leveringstid på ny varebil (Ford C-max reg. nr. [reg.nr.2] - indregistreres først 26.03.2008 - fremgår af SKATs sagsbeskrivelse).

Du har forespurgt såvel udlejningsfirmaer, som bilforhandler omkring leje af varebil i perioden. Dette var meget dyrt, som følge af det store kørselsbehov. Du så dig derfor nødsaget til at stille sin private bil til rådighed, som varebil for selskabet.

Bilag 1 viser den til SKAT fremsendte dokumentation og specifikation for udbetalt skattefri rejse- og befordringsgodtgørelse 2008.

Skatteankenævnet skriver hertil i deres afgørelse, at der (1.1.) ikke foreligger den fornødne dokumentation for, at den udbetalte kørselsgodtgørelse for perioden 2. januar 2008 — 31. marts 2008 vedrører din kørsel for selskabet [virksomhed1] ApS. Skatteankenævnet finder endvidere, at det fremlagte kørselsregnskab (1.2) ikke opfylder betingelserne for udbetaling af skattefri kørselsgodtgørelse. Endvidere er henset til at der i selskabets regnskab, for samme periode, er fratrukket brændstofudgifter (1.3) med 10.712 kr.

Ad.1.1.

Omsætningen i [virksomhed1] ApS inkl. moms var i 2008 4.449.307,20 kr. Prisniveauet i butikken tilhørte det lave segment, således at gennemsnitsprisen på de varer, der er solgt de pågældende dage i nedenstående tabel, var på 104,18 kr. Det medfører, at det kan anslås, at der årligt sælges 42.707,88 stk. varer i butikken i 2008, eller ca. 119 stk. om dagen i gennemsnit ved 360 salgsdage.

Det har tidligere af SKAT været beskrevet, hvorledes der oftest var fælles indkøb med omdrejningspunkt, som distributionscentral på [adresse2] i [by5], [by2].

Det bemærkes, at der ikke er fragtudgifter i [virksomhed1] ApS - og de 42.707,88 stk. varer er ikke kommet til [by1] af sig selv. Det underbygger kørselsbehovet.

Derudover var varebil nødvendig for selskabet i række andre forhold, f.eks. ved indkøb af diverse udstyr, såsom poser til kunder, affaldssække, bonruller, dankortstrimler, rengøringsartikler og ikke mindst ved daglig indlevering af døgnboks i [finans1] afdeling på [adresse3] - en tur der vil tage mindst 45 min. frem og tilbage til fods plus at være forbundet med en betydelig sikkerhedsrisiko.

Det er selvmodsigende fra Skatteankenævnet/SKATs side, når de hævder, at der ikke skulle være et sådant kørselsbehov i første kvartal 2008, når de samtidig selv skriver, at den leasede Ford-C-max i perioden 26.03.2008 — 28.08.2008 har kørt 27.976 km, eller hvad der svarer til et gens. på 5.600 km. pr. måned i en periode, hvor der tilmed har været sommerferie. Ydermere kan det fremhæves, at det er dokumenteret overfor SKAT, at den leasede varebil er fastsat til at måtte køre 70.000 km. årligt.

Således er der fremlagt dokumentation for Skatteankenævnet, at den pågældende varebil i september 2010 havde kørt over 177.000 km.

SKAT skriver:

Det fastholdes, at det indkøbte brændstofforbrug dækker den erhvervsmæssige kørsel for perioden 01.01.2008 — 31.03.2008 - svarende til 1.190.03 liter ved en gennemsnitspris på 9 kr. pr. liter brændstof.

Et realistisk skøn for den pågældende bil er, at den ca. kørte 15 km på en liter diesel, så giver det erhvervsmæssig kørsel på i alt 17.854 km. Der er udbetalt kørselsgodtgørelse for 17.803,80 km.

SKAT anerkender således selv, at der har været den pågældende erhvervsmæssige kørsel i selskabet.

Havde SKAT anset kørslen for hjem/arbejde havde du efter din opfattelse i perioden ligeledes været berettiget til at få udbetalt kørselsgodtgørelse i den pågældende periode under henvisningen til 60-dages reglen.

[Banegård] regnes for et trafikknudepunkt, hvilket betyder, at butikkerne har lov at holde åbent alle dage i året. I praksis, var det stort set kun juleaften og 1. nytårsdag, at butikken holdt lukket og en søndag i ny og næ.

* Dokumenteret ved bilag 2.

SKAT har bemærket, at der har været kørsel på Skærtorsdag (20.03), Langfredag(21.03) og 2. påskedag (24.3). Nogle helligdage og søndag var omsætningen ikke så stor, så slog I først kassen ud dagen efter eller lod 2 dage gå sammen. Således er omsætning for salget for den 20 og 21/3 slået ud kl. 9.56, den 22.3. og 24.3. er slået sammen med 25.3 — det fremgår af at omsætningen for tirsdag, der normalt ikke var en god dag — ramte en omsætning på 16.875 kr. den 25.3.

Ad. 1.2.

SKAT har bemærket, at der ikke er tale om et fyldestgørende kørselsregnskab med aflæsning af kilometertæller samt angivelse af kørslens formål.

SKATs holdning hertil undrer dig. Bilag 3 viser brev af 30. november 2008 fremsendt til sagsbehandler ved [Skattecentret] vedrørende dokumentation for udbetalt kørselsgodtgørelse for indkomstår 2007.

Som det fremgår af bilaget er dokumentation for 2007 lavet på nøjagtig samme måde, som for 2008. Dokumentationen for indkomstår 2007 blev godkendt af SKAT. Dokumentation for indkomstår 2008 blev ikke godkendt. Der er dig ikke bekendt ændret i reglerne imellem de 2 indkomstår. Eneste forskel er, at der er kommet en anden sagsbehandler på.

Det følger af skattelovgivningen, at alle personer skal behandles og beskattes efter samme regler, således må det også gælder imellem indkomstår. Når en fremgangsmåde bliver godkendt et år, må formodningen fra skatteyderen være, at samme fremgangsmåde medfører samme resultat det efterfølgende år lige meget, om sagsbehandleren har set sig sur på den pågældende.

I øvrigt er der anført såvel kilometerantal, som destination og formål i og med, at der er anført [virksomhed10] — [Banegård] retur, samt kilometerantal. SKAT har selv anført løbende i de andre sager, at der har været distributionscentral på [adresse2] i [by2].

Det følger af betingelserne for udbetaling af skattefri befordringsgodtgørelse efter bekendtgørelsen nr. 173 af 13. marts 2000, skal godtgørelsen medregnes i indkomstopgørelsen, at bilag vedrørende den erhvervsmæssige kørsel skal indeholde:

- Modtagerens navn

- CPR-nr.

- Kørslens erhvervsmæssige formål

- Dato for kørslen

- Kørslens mål med angivelse af evt., delmål

- Angivelse af kørte km

- De anvendte satser, samt beregningen af befordringsgodtgørelsen

De eneste af ovennævnte pkt. som ikke fremgår af den fremlagte dokumentation er CPR-nr. og navn. Det burde dog ikke være diskvalificerende, da der på ingen måde er tvivl om identitet - qua virksomhedens beskedne størrelse, samt det faktum, at beløbet er bogført, som et tilgodehavende på den personlige mellemregningskonto.

Det var således også den konklusion — nemlig godkendelse af dokumentationen, som medarbejderen fra [Skattecentret] nåede frem til i forbindelse med kontrol af kørselsopgørelsen for 2007. Tilfældet i nærværende sag er ikke, at SKAT ikke har anfægtet tilsvarende dokumentation i året forinden. SKAT har indkaldt tilsvarende dokumentation, samt positivt godkendt denne, som værende gyldig i overensstemmelse med § 2, stk. 1 og 2, i bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000 om rejse- og befordringsgodtgørelse.

Det må antages, at den pågældende skattemedarbejder, der gennemgik 2007 og ikke har personlige aktier i sagen, er specialiseret i at foretage kontroller af kørselsgodtgørelse og træffe afgørelse i forbindelse hermed ud fra styresignaler og præcedens. Du har således umiddelbart svært ved at tro, at man vil gå imod et af de grundlæggende principper i grundloven omkring “lighed for loven”.

Det skal yderligere fremhæves, at det fremgår af sagsbeskrivelsen, at det er dokumenteret overfor Skatteankenævnet, samt at SKAT selv omtaler varebilens erhvervsmæssige kørsel og at dette frem til september 2010 har været på samme niveau med ca. 70.000 km om året — svarende til ca. 6.000 km pr. mdr.

Det må antages, at selvom en varebil går i stykker, så forsvinder kørselsbehovet ikke.

SKAT skriver således:

Det fastholdes, at det indkøbte brændstofforbrug dækker den erhvervsmæssige kørsel for perioden 01.01.2008 — 31.03.2008. — svarende til 1.190,03 liter ved en gennemsnitspris på 9 kr. pr. liter brændstof.

Når Skatterådet har fastsat befordringstaksten for 2008 til kr. 3,35 pr. kørt km., så er det jo ikke meningen, at man kun skal have dækket brændstofforbruget.

Den pågældende skattemedarbejder, der gennemgik kørselsbehovet for 2008, brugte især 2 argumenter for at forkaste kørselsregnskabet:

Det vigtigste argument i nærværende sag må være at kørslen har fundet sted og at du således har haft krav på befordringsgodtgørelsen.

Ad 1.3.

Du har gennemgået kontospecifikationen for [virksomhed1] ApS for 2008, og må tage til efterretning, at der rent faktisk er fratrukket brændstof, selvom der er bogført kørselsgodtgørelse i perioden. Du havde ellers med sikkerhed bedt den pågældende revisor, der ligeledes godkendte dit kørselsregnskab, om at bogføre brændstofudgiften for den periode, hvor der er bogført kørselspenge på mellemregningskontoen for undertegnede. Det er for dårligt af den pågældende revisor. I 2007 er brændstofudgiften for perioden, hvor der blev udbetalt kørselspenge overført til din mellemregningskonto.

Du mener ikke, at ovenstående ændrer det faktum, at du reelt har haft udgifter, der berettiger til kørselspengene. Derudover skal du fremhæve, at kørselspenge aldrig nogensinde er blevet

udbetalt, men blot bogført på din mellemregningskonto. Således var dit samlede tilgodehavende i selskabet primo 2008 på 96.782 kr. Ultimo var det forøget til 183.123,69 kr. Det fremgår ligeledes af bilag 5, at befordringsgodtgørelsen er bogført på mellemregningskonto 31.12.2008 og således ikke udbetalt. At revisor laver en bogføringsfejl som ovenstående, mener du, viser, at du ikke har lukreret på - bør ikke komme dig til skade. Du synes heller ikke, det er urimeligt, at selskabet har udlæg for din brændstofudgift, når du samtidig lader beløbet for kørselsgodtgørelsen blive i selskabet.

2. Yderligere løn — Personale omkostninger — SKATs forhøjelse 8.914 kr. efter nedsættelse på 793 kr. foretaget af skatteankenævn

Det fastholdes, at disse udgifter er afholdt erhvervsmæssigt.

[virksomhed1] ApS har i 2008 købt varer hos [virksomhed5] ApS og [virksomhed8] ApS, der blev leveret på [adresse2] i [by5], hvilket SKAT er bekendt med. Disse varer fordeler jo ikke sig selv og kommer heller ikke selv ind i varebilen. Det er vigtigt for en forretning at få nye varer i butikken hurtigst muligt både fra et salgsmæssigt, samt et likviditetsmæssigt synspunkt. I enkelte travle perioder har det været nødvendigt at tage utraditionelle tidspunkter i brug. Derfor kan du ikke se det forkerte i, at der i den forbindelse hentes mad. Selvfølgelig kan man som direktør selv bestemme, når man vil arbejde, men så bliver resultatet ligeledes derefter.

Du forstår heller ikke, at man skal beskattes af køb af rundstykker på tank, når der erhvervsmæssigt har været tilfælde, som har forårsaget, at man ikke har kunnet nå at få morgenmad hjemme enten fordi man har skullet nå over i butikken og læsse et større parti varer af eller i [...] inden kl. 10, hvor butikken åbner. Der er jo på ingen måde tale om frås eller at der er afholdt luksusudgifter — blot hvad enhver lønmodtager i enhver virksomhed har krav på i forbindelse med ekstra arbejde.

3. Yderligere løn — Rejseudgifter — SKAT forhøjelse 8.212 kr. forhøjes yderligere af skatteankenævn med 10.492 kr. til 18.704 kr.

Generelt vedrørende rejseomkostninger. Hverken du eller din kone [person4] har for indkomståret 2008 modtaget befordringsfradrag.

SKAT skriver:

[person5] indrømmer, at der er tale om fejl i de tilfælde, hvor udgiften til 10-turs kort er ført dobbelt. Det erkendes også, at der er tale om fejlagtig bogføring vedrørende pladsbillet til barnevogn.

[virksomhed1] ApS har betalt revisionsfirmaet ca. 86.000 kr. for at lave årsregnskab og bogføring vedrørende regnskabsåret 2008. Det har derfor måttet forventes, at de har bogført korrekt og ikke bogført genpartsbilletter. I det tilfælde kan du kun erkende, at det må være en fejl fra deres side.

Du bryder dig ikke om, at SKAT bruger ordet “indrømmer”, så er det som om det er en bevidst handling, der er foretaget. Du mener desuden, at det åbenlyst er en fejl, at din kone har afleveret en pladsbillet til en barnevogn til regnskabet på 0 kr., hvorfor i hele taget bogføre en udgift til 0 kr.?

Du mener, at SKAT udelukkende fremhæver det for at miskreditere dig — selve togbilletten på 195 kr. — er ikke bogført, hvilket den vel burde have været.

Det er ikke ualmindeligt, at folk en sjælden gang er nødt til at tage et barn med på arbejde f.eks. hvis der er lukkedag eller strejke i daginstitutionen, nødvendig — ikke ønskværdigt. Ens egen udgift bør stadig kunne trækkes fra. Dette er ikke sket, hvilket understreger det ikke er en bevidst handling. Det er jo ikke en fordel at aflevere en 0-bon, samt en plads billet til 60 kr., frem for en udgift på 195 kr.

Bilag 6 viser kopi af 10-turs kort til strækningen [by2] — [by1], der blev indsendt som dokumentation til SKAT. Hvis man kigger på de påstemplede tidspunkter, så er der ingen tvivl om, hvorvidt det er relateret til driften af virksomheden, og dennes åbningstider i hverdage 10-18. Fredag 10-19. Lørdag 10-17. Alle stempler om morgenen er lige før kl. 8.00 og om aftenen omkring kl. 19.00. Det viser et klart mønster.

Skatteankenævnet har i deres forslag valgt at foreslå, at din indkomst yderligere forhøjes med 10.492 kr. (må være 10.493 kr.). Dette mener du må bero på en misforståelse.

I forbindelse med gennemgangen af bogføringsmaterialet for at finde dokumentation til SKAT, fandt du flere 10-turs kort i samme plastik lomme, som tilsyneladende ikke er blevet bogført af den pågældende elev/assistent hos revisoren. SKAT har efterfølgende korrekt godkendt anmodningen om yderligere fradrag i den forbindelse.

Da udgiften er afholdt af dig og din kone, mener du, at det burde dette komme dig til gode ikke mindst i betragtning af, at man fra SKATs side har afgjort, at du skal indkomstbeskattes af revisorens bogføringsfejl. Det burde ikke kunne lade sig gøre at bogføre en genpartsbillet.

Problemet er, at SKATs sagsfremstilling virker forvirrende i og med, at de blander selskabet og din personlig sag sammen og at de laver fejl i selskabets sag og roder rundt med beløb. I og med, at der indsendes yderligere bilag for 10.492 kr. (10.493 kr.) i SKATs sagsbeskrivelse, side 10, som [virksomhed1] ApS får godkendt fradrag for kan yderligere fradrag for [virksomhed1] ApS ikke være 8.212 kr., som anført af SKAT jf. ovenstående. Det giver ingen mening. De har dog i deres endelig konklusion nedsat yderligere løn til dig til 8.212 kr. i stedet for det oprindelige beløb på 18.704,70 kr. Det af SKAT skrevne giver således kun mening, såfremt at selskabets yderligere fradrag på 8.212 kr. skyldes deres holdning om at dette beløb er yderligere løn til dig - hvorfor selskabet selvfølgelig har fradrag herfor - det er jo ligeledes den konklusion de har effektueret i deres afgørelse.

Det har Skatteankenævnet ikke forstået — og det er dog også ret forvirrende lavet af SKAT. Men ifølge dig, giver det dog god mening, at når du skal beskattes af revisor bogføring af genpartsbilletter, at selskabet får fradrag får fremsendt dokumentation i form af de 4*10 - turskort a 2.550 kr. og en enkelt billet til 293 kr., som revisoren ikke har fået bogført, samt at dig godskrives dette beløb, da det er et dig, der har lavet udlægget for de 10.493 kr. og det ikke er bogført på mellemregningskonto af revisor.

Problemet bunder i, at SKAT i deres sagsfremstilling har lavet det rodet og forvirret og blandet selskab og privat sammen, samt nedsat beløb, som følge af bilag, der blev sendt ind efter, de havde kommet med forslag til afgørelse uden at rette det ordentlig til.

Du havde håbet, at SKAT i deres kommentar til afgørelsen selv havde udredet misforståelsen. Det havde været redeligt.

Det er betænkeligt at sagsfremstilling fra SKAT er af en sådan kvalitet at andre instanser indenfor samme område ikke kan følge/forstå afgørelsen med den direkte konsekvens, at du bliver ekstra beskattet med 10.493 kr.

Sagen er, at du efter forslag til afgørelse er sendt ud af SKAT - indsender rejsebilag, som du selv har betalt med egne midler — for 10.493 kr. — disse godkender SKAT og giver yderligere fradrag for. Skatteankenævnet har i praksis ved at forhøje med dette beløb — beskattet dig af rejsebilag, som du selv har betalt.

De omtalte 10.493 kr. fremkommer af følgende indsendte bilag til SKAT:

Bilag af 3. september 2008, 2.550 kr. (10-turs klippekort [by2]-[by1])

Bilag af 16. september 2008, 293 kr. ([by1]-[by2])

Bilag af 24. september 2008, 2.550 kr. (10-turs klippekort [by2]-[by1])

Bilag af 28. oktober 2008, 2.550 kr. (10-turs klippekort [by2]-[by1])

Bilag af 5. december 2008, 2.550 kr. (10-turs klippekort [by2]-[by1])

SKAT godkender bilagene - og skriver følgende:

Der er ikke tale om erhvervsmæssig kørsel for din kone, men om kørsel hjem/arbejde. Ansatte, der har adgang til arbejdsgiverbetalt transport mellem hjem og arbejde bliver beskattet heraf, hvis der foretages befordringsfradrag jf. Ligningslovens § 9C stk. 7. Hvis der ikke tages befordringsfradrag bliver der ikke tale om beskatning. Der kan også henvises til ligningsvejledningen 2008 afsnit A.B.1.9.17.

Hverken din kone eller du har taget befordringsfradrag. Butikken lå på [Banegård].

Problemet er, at det SKAT godkender i praksis, ikke bliver ajourført ordentligt i deres sagsfremstilling og regneark — så man kan misforstå det. Ligesom selskabet bliver blandet ind i det.

De har jo ligeledes godkendt de andre 10-turs kort til [Banegård], når der har forelagt dokumentation.

Landsskatterettens afgørelse

Kørselsgodtgørelse

Efter den dagældende ligningslovs § 9, stk. 5, (lovbekendtgørelse nr. 1061 af 24. oktober 2006) skal godtgørelser, der udbetales af arbejdsgiveren for udgifter, som en lønmodtager påføres af arbejdet, medregnes ved indkomstopgørelsen. Dette gælder dog ikke godtgørelse for befordringsudgifter omfattet af ligningslovens § 9 B eller § 31, stk. 5. Det følger af samme bestemmelse, at Skatteministeren kan fastsættes nærmere regler om kontrol og administration af godtgørelsesreglerne.

Det følger af § 2, stk. 1 og 2, i bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000 om rejse- og befordringsgodtgørelse, at det er en forudsætning for udbetaling af skattefri befordringsgodtgørelse, at arbejdsgiveren/hvervgiveren fører kontrol med antallet af kørte kilometer i lønmodtagerens egen bil. Bilag vedrørende den erhvervsmæssige kørsel skal indeholde modtagerens navn og CPR.nr., kørslens erhvervsmæssige formål, dato for kørslen, kørslens mål med angivelse af eventuelle delmål, angivelse af kørte kilometer, de anvendte satser samt beregningen af befordringsgodtgørelsen.

Der kan således ikke som betingelse for godkendelse af skattefri befordringsgodtgørelse kræves et egentligt kørselsregnskab, men der kan stilles krav om, at udbetalingerne og dermed de kørte erhvervsmæssige kilometer kan kontrolleres.

Da bilagene vedrørende den erhvervsmæssige kørsel ikke opfylder betingelserne for udbetaling af skattefri befordringsgodtgørelse efter bekendtgørelsen nr. 173 af 13. marts 2000, skal godtgørelsens medregnes i indkomstopgørelsen.

Det bemærkes, at beskatning sker ved retserhvervelsestidspunktet uden hensyntagen til om indkomsten er modtaget. Da godtgørelsen er bogført på mellemregningskontoen, er der erhvervet ret til denne.

At SKAT ikke for tidligere år har anfægtet en tilsvarende dokumentation, giver ikke klageren en retsbeskyttet forventning om, at dokumentationen anses for tilstrækkelig.

Landsskatteretten stadfæster derfor Skatteankenævnets afgørelse vedrørende dette punkt.

Personaleomkostninger

I henhold til den dagældende ligningslov § 16 (lovbekendtgørelse nr. 1061 af 24. oktober 2006) skal der ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst bl.a. medregnes sparet privatforbrug, jf. statsskatteloven §§ 4-6, når tilskuddet modtages som led i et ansættelsesforhold. Til lønmodtagerens indkomstopgørelse medregnes således som udgangspunkt ethvert vederlag ydet i form af sparet privatforbrug f.eks. kost, el, transport og lignende.

På det foreliggende grundlag anses det ikke dokumenteret eller tilstrækkelig sandsynliggjort, at personaleomkostninger, er medgået til Selskabets erhvervsmæssige udgifter. De afholdte udgifter anses for at være løn i form af vederlag ydet i form af sparet privat forbrug. Det bemærkes, at udgifter til kost til arbejdstageren anses for at være at udgifter til privat forbrug.

Vederlaget skal derfor medregnes i klagerens skattepligtige indkomst, jf. den dagældende ligningslovs § 16.

Landsskatteretten stadfæster derfor Skatteankenævnets afgørelse vedrørende dette punkt.

Rejseudgifter

I henhold til den dagældende ligningslov § 16 (lovbekendtgørelse nr. 1061 af 24. oktober 2006) skal der ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst bl.a. medregnes sparet privatforbrug, jf. statsskatteloven §§ 4-6, når tilskuddet modtages som led i et ansættelsesforhold. Til lønmodtagerens indkomstopgørelse medregnes således som udgangspunkt ethvert vederlag ydet i form af sparet privatforbrug f.eks. kost, el, transport og lignende. Det bemærkes, at afholdte udgifter for en lønmodtager i forbindelse med transport fra dennes hjem til dennes arbejdsplads anses for at være udgifter til privatforbrug.

På det foreliggende grundlag anses det ikke dokumenteret eller tilstrækkelig sandsynliggjort, at betalingerne af transportudgifterne, er medgået til Selskabets erhvervsmæssige udgifter. Der er i herved lagt vægt på, at det ikke er dokumenteret, at rejseudgifterne er afholdt som led i selskabets virksomhed. De afholdte udgifter anses for at være løn i form af vederlag for ydet i form af sparet privat forbrug.

Vederlaget skal derfor medregnes i klagerens skattepligtige indkomst, jf. den dagældende ligningslovs § 16.

Landsskatteretten stadfæster derfor Skatteankenævnets afgørelse vedrørende dette punkt.