Kendelse af 26-01-2017 - indlagt i TaxCons database den 03-03-2017

Faktiske oplysninger

Klageren drev i indkomståret 2009 en dansk virksomhed med køb og salg af biler under navnet [virksomhed1] v/[person1]. Klageren drev endvidere en tysk virksomhed med import af biler samt ydede konsulentbistand i forbindelse med køb af biler i udlandet. Klagerens tyske virksomhed blev drevet under navnet [virksomhed2].

Af klagerens danske virksomheds regnskab for 2009 fremgik en nettoomsætning på 4.913.397 kr. og et resultat før renter på 433.490 kr.

Af klageren tyske virksomheds resultatopgørelse for 2009 fremgik en omsætning på 218.700 euro (1.627.456 DKK) og et driftsunderskud på 80.249 euro (597.172 DKK). Der er ikke fremlagt en balance for denne virksomhed, og der er ikke i øvrigt oplysninger om egenkapitalens størrelse i denne virksomhed.

I indkomståret 2009 har klageren ikke indsendt selvangivelse eller indberettet moms for virksomheden. SKAT har i forlængelse heraf indkaldt regnskabsmateriale fra klagerens virksomhed for det pågældende indkomstår.

SKAT har ved kontrol af EU listesystemet kunnet konstatere, at klageren bl.a. har importeret biler fra Tyskland.

SKAT har for indkomståret 2009 udsendt forslag af 13. december 2010 og efterfølgende afgørelse af 10. januar 2011, hvori SKAT skønsmæssigt fastsatte klagerens overskud af virksomhed i indkomståret 2009 til 2.500.000 kr. I forslaget af 13. december 2010 under henvisning til virksomhedens resultat de foregående år, og i afgørelsen af 10. januar 2011 under henvisning til, at der skal være plads til et passende privatforbrug.

Ifølge Danmark Statistik udgjorde et gennemsnitligt privatforbrug for en selvstændig 423.044 kr. i indkomståret 2009.

Som et led i sagsforberedelsen i Skatteankestyrelsen er SKAT anmodet om at fremsende privatforbrugsberegning for 2009, hvilket SKAT ikke har kunnet.

SKATs afgørelser vedrørende klagerens skatteansættelse for indkomståret 2008 og momsansættelsen for 2008 og 2009 har klageren i første omgang klaget over til Landsskatteretten ved klage af 15. juli 2010. Efter kontorforhandlingen i Landsskatteretten blev klagen trukket tilbage og ansættelserne genoptaget til fornyet behandling hos SKAT.

Klageren har overfor SKAT fremlagt følgende materiale:

Årsrapport for 2009 for [virksomhed1] v/[person1]. Af årsrapporten for 2009 fremgår det, at virksomhedens egenkapital udgjorde 3.483.452 kr. pr. 1. januar 2008, 834.365 kr. pr. 1. januar 2009 og 2.179.505 kr. pr. 1. januar 2010.

Klagerens selvangivelse for 2009 af 11. maj 2011, hvoraf fremgår et overskud af selvstændig virksomhed på 476.540 kr. Renteindtægter og renteudgifter svarer til beløbene i SKATs afgørelse af 10. januar 2011. Derudover er det i selvangivelsen tilkendegivet, at klageren ønsker beskatning efter reglerne i kapitalafkastordningen, og kapitalafkastet er opgjort til 60.366 kr.

SKAT har herefter truffet afgørelse af 14. september 2012, der fastholder de tidligere skønsmæssige ansættelser for indkomstårene 2008 og 2009.

I forbindelse med klagesagens behandling har klageren fremlagt følgende materiale:

Overskudsberegning (resultatopgørelse) for 2008 for klagerens tyske virksomhed ”[virksomhed2]”.

Overskudsberegning (resultatopgørelse) for 2009 for klagerens tyske virksomhed ”[virksomhed2]”.

I forbindelse med, at sagen var været sendt til erklæring i SKAT er klagerens kontrol- og udsøgningsblanket for indkomståret 2009 fremskaffet. Af bilaget fremgik det, at klagerens vejledende privatforbrug var 4.886.450 kr. efter SKATs forhøjelse af overskud af virksomhed på 2.500.000 kr.

Af blanketten fremgik endvidere følgende oplysninger:

SKATs afgørelse

SKAT har ved afgørelse af 10. januar 2011 skønsmæssigt ansat klagerens overskud af virksomhed til 2.500.000 kr. i indkomståret 2009.

SKAT har som begrundelse for taksationen anført følgende:

”(...)

Overskud af virksomhed/udlejningsejendom er fastsat efter et skøn. Beløbet er fastsat ud fra, at der er plads til et passende privatforbrug. De øvrige beløb har andre (for eksempel arbejdsgivere, banker, fagforeninger) indberettet til SKAT for 2009.

(...)”

SKAT er endvidere kommet med følgende begrundelse ved den efterfølgende afgørelse af 14. september 2012:

”(...)

Af bogføringslovens kapitel 3 og 4 fremgår krav der er til virksomhedens bogføring og registrering af bilag samt transaktionsspor.

Af bogføringslovens § 6 fremgår det, at bogføringen skal tilrettelægges på en sådan måde, at bogføringsmaterialet ikke forvanske, ødelægges eller bortskaffes. Og af kapitel 7 fremgår det, at alle transaktioner skal registres nøje under hensyn til virksomhedens art og omfang, samt hurtigst muligt efter de har fundet sted.

Det kan konstateres, at du ikke har overholdt bogføringslovens §§ 6 og 7, da registreringen ikke er sket løbende i de to indkomstår men først efter sagen er henvist til fornyet behandling ved SKAT.

Endvidere kan det konstateres, at al bilagsmateriale for din tyske virksomhed ikke er bogført.

Det fremsendte regnskabsmateriale er således ikke dækkende for hele din virksomhed men kun dele af den.

Endvidere kan det konstateres, at du for indkomstårene 2008 og 2009 er takseret, da du ikke har selvangivet din skattepligtige indkomst, samt har ikke selvangivet moms.

SKAT har i forbindelse med den ligningsmæssige gennemgang konstateret, at du havde et negativt privatforbrug. SKAT skal henvise til SKM.2001.602. VLR, hvor en skatteyder fik tilsidesat sit regnskabsgrundlag samt havde negativt privatforbrug. Vestre Landsret fasthold SKATs forhøjelse af skatteyder.

Det fremsendte regnskabsmateriale er således ikke dækkende for din økonomiske virksomhed for 2008 og 2009, hvorfor SKAT tilsidesætter din bogføring og regnskabsmateriale for 2008 og 2009 da de således ikke kan danne baggrund for opgørelse af din skattepligtige indkomst.

(...)

SKAT fastholder på den baggrund, at skatteansættelserne for indkomstårene 2008 og 2009, da SKAT med hjemmel i bogføringslovens § 6 og § 7 tilsidesætter regnskabsmaterialet, og således fastholder de tidligere afsagte kendelser. SKAT skal endvidere henvise til Skattekontrollovens § 5 stk. 3 og fastholder den skønsmæssige forhøjelse, da du ikke rettidigt har fremsendt selvangivelse.

(...)”

I forbindelse med klagesagens behandling er SKAT kommet med følgende bemærkninger:

”(...)

Regnskaber Tyskland

I det fremsendte materiale har klagers advokat fremsendt kopi af regnskaber for klagers virksomhed i Tyskland i 2008 og 2009. Det fremgår af regnskaber, at de er udarbejdet i hhv. 2013 og 2014.

Regnskaberne er udarbejdet af [virksomhed3] i [Tyskland].

Dokumenterne fremstår som regnskaber udarbejdet af klagers tyske revisor. Der er ikke fremsendt nogen dokumentation for, at materialet er fremsendt til de tyske myndigheder samt hvordan de tyske myndigheder har behandlet resultat af klagers virksomhed i Tyskland.

Regnskaber Danmark

Klager er takseret for indkomstårene 2005-2012. Klager har ikke fremsendt selvangivelse for de pågældende indkomstår rettidigt. For indkomståret 2009 har klagers advokat vedlagt kopi af selvangivelse underskrevet den 11. maj 2011 jf. det tidligere fremsendte til Skatteankestyrelsen. Denne selvangivelse er ikke indberettet, og det ses ikke at den er modtaget. SKAT har således ikke forholdt sig til klagers selvangivelse.

SKAT fastholder på denne baggrund SKATs tidligere afgørelser.

(...)”

Klagerens opfattelse

Klageren har principalt nedlagt påstand om, at skatteansættelsen for indkomståret 2009 skal nedsættes til det selvangivne. Alternativt nedsættes til et lavere beløb end det af SKAT anførte.

Subsidiært har klageren nedlagt påstand om, at den skønsmæssige ansættelse af indkomsten er sket på et fejlagtigt grundlag, og ansættelsen derfor skal tilsidesættes i sin helhed og hjemvises til fornyet behandling hos SKAT.

Klagerens repræsentant har anført følgende:

”(...)

På vegne af vores klager,

1.[virksomhed1] v/[person1], CPR-nr. (...), påklager vi hermed SKATs afgørelse af 14. september 2012.

Påstande

For Landsskatteretten nedlægges følgende foreløbige påstande:

Principalt

Klagers skatteansættelse for indkomståret 2009 nedsættes til det selvangivne. Alternativt at skatteansættelsen for indkomståret 2009 nedsættes til et lavere beløb end det af SKAT anførte.

Subsidiært

SKAT tilpligtes at anerkende, at de foretagne skønsmæssige ansættelse vedrørende indkomståret 2009 er sket på et fejlagtigt grundlag, og derfor i dens helhed skal tilsidesættes og hjemvises til fornyet behandling hos SKAT.

(...)

Anbringender

Til støtte for påstandene gøres gældende, at de udarbejdede årsrapporter for 2008 og 2009 sammenholdt med det selvangivne ikke er mangelfuldt i et sådant omfang, at materialet skal tilsidesættes.

De af SKAT foretagne skønsmæssige ansættelser er forkerte og bygger på en helt fejlagtig antagelse af omfanget af klagers virksomhed. Hvis SKATs afgørelse stadfæstes, vil det reelt betyde, at ansættelsen af indkomsten fra klagers virksomhed i året 2008 vil være minimum 5 gange så stor som det i 2007, 2009 og 2010 selvangivne.

(...)

Sagens baggrund

Den påklagede afgørelse fra SKAT vedlægges som bilag 1.

Klagers skatteansættelse for 2009 er ansat som følge af manglende indlevering af selvangivelse.

Den 11. maj 2011 blev selvangivelsen for 2009 underskrevet af klager. Selvangivelserne vedlægges som bilag 2.

(...)

Med henvisning til ovennævnte sager er det nu lykkedes at indhente regnskaber for (”klagerens”) virksomhed i Tyskland for indkomstårene 2008 og 2009. Regnskaberne fremlægges som bilag 8 og 9.

Med de fremlagte regnskaber er det nu dokumenteret, hvad indkomsten for (”klagerens”) virksomhed i Tyskland har været i de pågældende år.

SKAT har ikke fremsat indsigelser mod de udarbejdede regnskaber for 2008 og 2009, og det eneste udestående forhold har derfor været at ansætte indkomsten fra Tyskland.

Såfremt SKAT måtte have indsigelser i forhold til de udarbejdede regnskaber, skal jeg venligst bede om at få oplyst det nærmere indhold af indsigelserne.

(...)”

I forlængelse af SKATs supplerende udtalelse har klagerens repræsentant anført følgende:

”(...)

Indledningsvis bemærkes, at SKAT ikke har bestridt indholdet af de fremsendte regnskaber for 2008 og 2009, ligesom SKAT heller ikke har haft bemærkninger i forhold til de underliggende bilag m.v.

På den baggrund skal Klagers påstand tages til følge. Det kan heller ikke føre til andet resultat, at SKAT har fastholdt de påklagede afgørelser.

For god ordens skyld bemærkes, at i det tilfælde SKAT måtte få medhold i sagen på det foreliggende grundlag - altså hvor SKAT indledningsvist har takseret Klagers indkomst, men efterfølgende ikke har anfægtet de udarbejdede regnskaber, som er revideret af revisor -vil det reelt stille Klager i en umulig bevissituation i forhold til at imødegå taksationen.

I forhold til SKATs spørgsmål angående regnskaberne for Klagers virksomhed i Tyskland kan det oplyses, at disse ikke er fremsendt til de tyske skattemyndigheder.

(...)”

Landsskatterettens afgørelse

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig, jf. statsskattelovens § 4. Skattepligtige skal ifølge skattekontrollovens § 1 selvangive sin indkomst til SKAT. Erhvervsdrivende skal ifølge skattekontrollovens § 3 indgive et skattemæssigt årsregnskab i overensstemmelse med de regler, skatteministeren har fastsat.

Regnskabet skal være udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab. Hvis regnskabet ikke opfylder kravene, kan indkomsten fastsættes skønsmæssigt. Det fremgår af skattekontrollovens § 5, jf. § 3, stk. 4.

Kravene til regnskabet fremgår af mindstekravsbekendtgørelsen for mindre virksomheder (bekendtgørelse nr. 594 af 12. juni 2006) og bogføringsloven (lovbekendtgørelse nr. 648 af 15. juni 2006)

Skønsmæssige ansættelser skal normalt være underbygget af privatforbrugsberegninger eller andre konkrete opgørelser. Det fremgår af SKATs afgørelse, at forhøjelsen er sket fordi SKAT finder, at der skal være plads til et passende privatforbrug for klageren i indkomståret 2009.

Da der ikke foreligger tilstrækkelige oplysninger omkring det af SKAT beregnede privatforbrug i indkomståret 2009, som har været grundlaget for forhøjelsen, er det Landsskatterettens opfattelse, at den skønsmæssige forhøjelse bør nedsættes til 476.540 kr., svarende til den efterfølgende indgivne selvangivelse fra klageren.

Ved afgørelsen er der lagt vægt på, at det i SKATs forslag af 13. december 2010 er oplyst, at skønnet bygger på virksomhedens overskud i forudgående år, der imidlertid også er skønnet.

Der er endvidere lagt vægt på, at det af den nu fremkomne vejledende privatforbrugsberegning fremgår, at klageren har haft et positivt privatforbrug før SKATs forhøjelse. Privatforbruget er endvidere positivt, selvom der tages højde for udviklingen i den danske virksomheds egenkapital.

Tages der udgangspunkt i kontroloplysningerne fra klagerens kontrol- og udsøgningsblanket for indkomståret 2009 vil klagerens privatforbrug kunne opgøres som følgende:

Der ses derfor ikke at være grundlag for at foretage en skønsmæssig forhøjelse på baggrund af et lavt privatforbrug i indkomståret 2009.

Landsskatteretten finder derfor, at klagerens resultat af virksomhed skal fastsættes til 476.540 kr. i overensstemmelse med klagerens selvangivelse af 11. maj 2011 for indkomståret 2009, herunder vedrørende det selvangivne kapitalafkast på 60.366 kr.

Der er enighed om størrelsen af klagerens renteindtægter og renteudgifter, og der er ikke fremlagt oplysninger, der giver grundlag for en ændret beregning af ejendomsværdiskatten. Der er derfor ikke grundlag for at ændre skønnet på disse punkter.