Kendelse af 02-10-2014 - indlagt i TaxCons database den 14-11-2014

Klagen vedrører tonnageskatteloven, herunder 4:1 reglen i tonnageskattelovens § 7.

SKAT har for indkomståret 2011 forhøjet selskabets skattepligtige indkomst, der indgår i sambeskatningsindkomsten, fra -1.647.081 kr. til -601.592 kr., eller med 1.045.489 kr.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger

Selskabet, der er et datterselskab af moderselskabet [virksomhed1] A/S, har aktiviteter indenfor skibsfart. Selskabet ejer skibet [x1]. Selskabet lejer ikke skibe.

Selskabet var i indkomståret 2011 sambeskattet med de ligeledes tonnagebeskattede koncernselskaber [virksomhed1] A/S, som kun havde indlejet tonnage på timecharter i 2011, og selskaberne [virksomhed2] ApS, [virksomhed3] ApS, [virksomhed4] ApS, [virksomhed5] ApS og [virksomhed6] ApS, som solgte deres skibe i løbet af 2010.

Selskabet var således det eneste selskab i rederikoncernen, der i 2011 ejede et skib, hvorimod [virksomhed1] A/S i 2011 kun havde indlejet skibe på timecharter.

Selskabet havde i 2011 en negativ bruttoindtjening på 215.187 USD. Selskabet har i henhold til tonnageskattelovens § 7, stk. 2, jf. stk. 1, fratrukket 85,06 % heraf, eller 183.040 USD, som selskabsindkomst i den skattepligtige indkomst.

Selskabet har for indkomståret 2011 opgjort den skattepligtige indkomst således:

Selskabet har opgjort 4:1 forholdet, jf. tonnageskattelovens § 7, stk. 1, på koncernbasis, jf. tonnageskattelovens § 7, stk. 2, således:

Herefter har selskabet opgjort selskabsindkomsten således:

SKATs afgørelse

Selskabets skattepligtige indkomst, der indgår i sambeskatningsindkomsten, er for indkomståret 2011 forhøjet fra -1.647.081 kr. til -601.592 kr., eller med 1.045.489 kr.

Det fremgår af tonnageskattelovens § 7, stk. 1, at hvis den bruttotonnage, som et rederi i gennemsnit over et indkomstår har til rådighed fra lejede skibe, er større end fire gange den bruttotonnage, som ejes af rederiet selv, beskattes indtægt fra den overskydende del af den lejede tonnage efter skattelovgivningens almindelige regler.

Den overskydende indtægt beregnes som den andel af den samlede bruttoindtjening før afskrivninger og finansielle poster opgjort efter skattelovgivningens almindelige regler, som svarer til forholdet mellem på den ene side den del af den lejede tonnage, der overstiger fire gange egentonnagen, og på den anden side den samlede tonnage til rådighed.

Ifølge tonnageskattelovens § 7, stk. 2, kan koncernforbundne rederier, som ikke er omfattet af § 3, stk. 1, 2. pkt., opgøre forholdet mellem egen og lejet tonnage for rederierne under et.

Koncernen har valgt at opgøre 4:1 forholdet, jf. tonnageskattelovens § 7, stk. 1, på koncernbasis, jf. tonnageskattelovens § 7, stk. 2. Dette skyldes, at moderselskabet [virksomhed1] A/S udelukkende har lejet tonnage og ellers skulle beskattes af 100 % af sin indtægt som overskydende del af den lejede tonnage med deraf følgende beskatning efter skattelovgivningens almindelige regler.

Såfremt 4:1 forholdet opgøres for selskabet alene, kan beregningen opgøres således:

Af bemærkningerne til tonnageskatteloven, punkt 2.2., fremgår bl.a. følgende:

“Som ovenfor nævnt er der i den foreslåede ordning fastsat nogle begrænsninger for, hvor stor en lejet tonnage, der vil kunne omfattes af tonnageskatteordningen. Der kan i et indkomstår højst inddrages lejet bruttotonnage svarende til tre gange rederiets egen bruttotonnage under tonnageskatteordningen. Indkomst hidrørende fra eventuel overskydende lejet tonnage skal beskattes efter skattelovgivningens almindelige regler.

...

Som nævnte tidligere er det for koncernforbundne rederier som hovedregel en betingelse, at alle træffer samme valg f.s.v. ang. anvendelse af tonnageskatteordningen. Som en parallel hertil gøres det muligt for koncernforbundne rederier, som anvender tonnageskatteordningen, at opgøre forholdet mellem egen tonnage og fremmed tonnage under ét, men dette er ingen betingelse. Hvis muligheden vælges, foretages opgørelsen som et gennemsnit over indkomståret”.

Som det fremgår af bemærkningerne, er reglen i tonnageskattelovens § 7, stk. 1, en begrænsning af, hvor stor en lejet tonnage, der vil kunne omfattes af tonnageskatteordningen. I § 7, stk. 2, gives der mulighed for, at koncernforbundne rederier, som anvender tonnageskatteordningen, kan opgøre forholdet mellem egen tonnage og fremmed tonnage under ét, men dette er ingen betingelse.

Selskaber kan vælge at opgøre forholdet mellem egen tonnage og fremmed tonnage under ét, hvis det er en fordel for koncernen, altså hvis det nedbringer den overskydende lejede tonnage, der skal beskattes efter skattelovgivningens almindelige regler hos et eller flere af koncernselskaberne.

Dette er også tilfældet i denne sag, idet moderselskabet [virksomhed1] A/S undgår beskatning af 14,94 % af sin indtægt ved anvendelsen af tonnageskattelovens § 7, stk. 2.

Det har aldrig været lovgivers intention, at begrænsning efter § 7, stk. 1, skal gælde for et selskab som [virksomhed7] ApS, der ikke har lejet tonnage og derfor ikke i sig selv er omfattet af tonnageskattelovens § 7, stk. 1.

Selskabet og skibet kan indgå i 4:1 opgørelsen. Da selskabet ejer skibet [x1] og ikke lejer nogen skibe, er selskabet, uanset at skibet [x1] indgår i 4:1 opgørelsen hos moderselskabet [virksomhed1] A/S, ikke omfattet af tonnageskattelovens § 7, stk. 1, idet selskabet selvstændigt opfylder 4:1 kravet og således ikke har nogen indtægt af en overskydende del af lejet tonnage til beskatning efter skattelovgivningens almindelige regler.

Der er således nægtet fradrag for negativ selskabsindkomst på 183.040 USD, jf. tonnageskattelovens § 7, stk. 1, ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for indkomståret 2011.

SKAT har herefter opgjort den skattepligtige indkomst i USD således:

Selskabets skattepligtige indkomst for indkomståret 2011 er herefter ved anvendelse af kurs 547,5274 opgjort til -601.592 kr. og derfor forhøjet med differencen mellem selvangiven skattepligtig indkomst på -1.647.081 kr. og ansat skattepligtig indkomst på -601.592 kr., eller 1.045.489 kr., jf. tonnageskattelovens § 7.

Selskabets opfattelse

Selskabets repræsentant har principalt nedlagt påstand om, at selskabet ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for indkomståret 2011 kan fradrage 85,06 % af den negative bruttoindtjening på -215.187 USD, svarende til -183.040 USD, eller -1.002.194 kr., som selskabsindkomst, således at selskabets skattepligtige indkomst for indkomståret 2011 nedsættes til -1.605.980 kr.

Subsidiært har repræsentanten nedlagt påstand om, at 85,06 % af den negative bruttoindtjening på

-215.187 USD, svarende til -183.040 USD, eller -1.002.194 kr., kan overføres til fradrag hos koncernens moderselskab [virksomhed1] A/S.

Til støtte for den principale påstand har repræsentanten bl.a. anført, at selskabet driver rederivirksomhed. Selskabet indgik i indkomståret 2011 i (obligatorisk) national sambeskatning med de koncernforbundne selskaber [virksomhed1] A/S, [virksomhed2] ApS, [virksomhed3] ApS, [virksomhed4] ApS, [virksomhed5] ApS og [virksomhed6] ApS.

Der var for alle koncernselskaberne foretaget valg om, at indkomsten fra rederivirksomhed skulle være omfattet af tonnageskatteloven.

Selskabet var i indkomståret 2011 ejer af skibet [x1].

De øvrige sambeskattede koncernselskaber havde i indkomstret 2011 lejet en række skibe.

Der er enighed om faktum. Landsskatteretten skal i sagen tage stilling til fortolkningen af tonnageskattelovens § 7, stk. 1 og 2, nærmere bestemt hvorledes forholdet mellem egen og lejet tonnage skal opgøres.

Tonnageskatteordningen blev indført ved lov nr. 264 af 8. maj 2002. Ordningen blev indført med henblik på at sikre danske rederiers internationale konkurrenceevne.

Deltagelse i tonnageskatteordningen er frivillig for rederierne, men valg af tonnageskatteordningen er bindende for en periode på 10 år. Koncernforbundne rederier skal som hovedregel træffe samme valg for så vidt angår anvendelse af tonnageskatteordningen. Når tonnageskatteordning vælges, skal samtlige skibe og andre aktiver, der opfylder betingelserne, inddrages under ordningen, jf. skatteministerens bemærkninger til lovforslag L 92 fra 2001, Almindelige Bemærkninger, punkt 2.

Den skattepligtige indkomst af virksomhed omfattet af tonnageskatteordningen fastsættes for hvert skib som et fast beløb pr. 100 NT pr. dag, uanset rederiets faktiske driftsresultat.

Dette har i år med et godt driftsresultat den (tilsigtede) konsekvens, at indkomst omfattet af tonnageskatteordningen beskattes gunstigere, end hvis indkomsten havde været omfattet af de almindelige regler i selskabsskatteloven.

Omvendt medfører den særlige opgørelsesmetode, at der vil blive opgjort en skattepligtig indkomst (hvorfor der skal betales skat), selv om der er et negativt driftsresultat. Dette er en konsekvens af, at den skattepligtige indkomst opgøres efter vægt.

Transportydelsen skal være leveret med skibe ejet af rederiet, lejet uden besætning (bareboat-charter) eller med skibe lejet med besætning (time-charter). Dog kan der i et indkomstår højst inddrages time-chartret tonnage svarende til fire gange rederiets egentonnage - herunder bareboat-chartret tonnage - under tonnageskatteordningen.

Tonnageskatteordningen er indrettet således, at der i medfør af tonnageskattelovens § 15 opgøres en skattepligtig indkomst for alle skibe omfattet af loven, hvad enten der er tale om skibe ejet af rederiet eller skibe lejet uden eller med besætning (bareboat-charter eller time-charter).

Såfremt en stor del af tonnagen udgøres af skibe lejet med besætning (time-charter), hvormed den lejede tonnage er større end fire gange egentonnagen, skal der i tillæg hertil opgøres en “overskydende indtægt”, som også medtages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Dette er reguleret af tonnageskattelovens § 7, stk. 1 og 2:

§ 7. Hvis den bruttotonnage, som et rederi i gennemsnit over et indkomstår har til rådighed fra lejede skibe, er større end fire gange den bruttotonnage, som ejes af rederiet selv, beskattes indtægt fra den overskydende del af den lejede tonnage efter skattelovgivningens almindelige regler. Den overskydende indtægt beregnes som den andel af den samlede bruttoindtjening før afskrivninger og finansielle poster opgjort efter skattelovgivningens almindelige regler, som svarer til forholdet mellem på den ene side den del af den lejede tonnage, der overstiger fire gange egentonnagen, og på den anden side den samlede tonnage til rådighed.

Stk. 2. For koncernforbundne rederier, som ikke er omfattet af § 3, stk. 1, 2. pkt., kan forholdet mellem egen og lejet tonnage opgøres for rederierne under et.

Den overskydende indtægt, der i medfør af tonnageskattelovens § 7 skal medtages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, opgøres i medfør af tonnageskattelovens § 7, stk. 1, nr. 2, på grundlag af en andel af det enkelte koncernselskabs “samlede bruttoindtjening før afskrivninger og finansielle poster opgjort efter skattelovgivningens almindelige regler”.

Tonnageskatteordningen er valgt for alle selskaberne i koncernen, herunder selskabet.

Tonnageskattelovens § 7, stk. 2, giver mulighed for (“kan”), at koncernforbundne selskaber opgør forholdet mellem egen og lejet tonnage “for rederierne under et”. Selskabet og de øvrige koncernselskaber har valgt at opgøre forholdet mellem egen og lejet tonnage for alle rederierne under ét.

Der er enighed om, at udtrykket “rederierne” i sammenhængen skal forstås som selskaberne i koncernen, idet alle selskaberne i koncernen drev rederivirksomhed.

Der er imidlertid ikke enighed om, hvorvidt et selskab, der selv kun har egentonnage, er omfattet af tonnageskattelovens § 7, stk. 2.

Ifølge formuleringen af tonnageskattelovens § 7, stk. 2, er det alle de “koncernforbundne rederier” (= koncernforbundne selskaber), der kan opgøre forholdet mellem egen og lejet tonnage samlet, og ikke kun de selskaber, der har lejet tonnage og/eller det øverste moderselskab.

Det afgørende er fortolkningen af tonnageskattelovens § 7, stk. 2, som fastslår, at forholdet mellem egen og lejet tonnage skal opgøres for alle rederier under ét.

Det kan ikke af tonnageskattelovens § 7, stk. 2, udledes, at det er en betingelse for at anvende bestemmelsen, at det enkelte koncernselskab isoleret set ville være omfattet af tonnageskattelovens § 7, stk. 1.

Tonnageskattelovens § 7, stk. 1 og 2, blev indført ved den første tonnageskattelov, lov nr. 264 fra 2002.

Det er i bemærkningerne til lovforslaget vedrørende lovens § 6-7 og § 10-11 blandt andet anført:

“Som nævnt tidligere er det for koncernforbundne rederier som hovedregel en betingelse, at alle træffer samme valg for så vidt angår anvendelse af tonnageskatteordningen. Som en parallel hertil gøres det muligt for koncernforbundne rederier, som anvender tonnageskatteordningen, at opgøre forholdet mellem egen tonnage og fremmed tonnage under ét, men dette er ingen betingelse. Hvis muligheden vælges, foretages opgørelsen som et gennemsnit over indkomståret.”

Der er to udsagn i dette citat fra forarbejderne, som falder i øjnene:

1. Det er en frit valgs-ordning, dvs. formålet er at give rederierne mulighed for at vælge, om man ønsker at opgøre forholdet mellem egen og fremmed tonnage under ét, eller man ikke ønsker at opgøre forholdet mellem egen og fremmed tonnage under ét.

2) Det er ifølge citatet “koncernforbundne rederier”, der har denne mulighed. Der anvendes flertals-formen “rederier”, hvilket naturligt må forstås således, at det er alle de koncernforbundne rederier, der i givet fald skal opgøre forholdet mellem egen og lejet tonnage under ét.

Der kan ikke i forarbejderne findes nogen støtte for, at kun selskaber med overskydende lejet tonnage kan foretage opgørelsen af tonnagen under ét.

Sidst, men ikke mindst, fører SKATs fortolkning til vilkårlige resultater og giver grobund for utilsigtet skattearbitrage. Dette illustreres af flere eksempler. Dette understreger, at SKATs fortolkning ikke er udtryk for lovgivers vilje.

Der er intet, der tilsiger, at dette skulle have været lovgivers intention med bestemmelsen. Når det i tonnageskattelovens § 7, stk. 2, er gjort muligt at vælge at opgøre forholdet mellem egen og lejet tonnage for rederierne under ét, har det tværtimod været hensigten, at valget om at opgøre forholdet under ét skal træffes med virkning for alle rederierne i koncernen, jf. således også både ordlyden og citatet fra forarbejderne ovenfor.

Selskabets fortolkning fører i flere eksempler, hvor der er tale om både en positiv og en negativ bruttoindtjening, til samme resultat, hvad enten alle skibe ejes af et selskab eller af to, mens SKATs fortolkning fører til vilkårlighed.

Det kan herefter sammenfattende konkluderes, at det følger af tonnageskattelovens § 7, stk. 2, at koncernforbundne rederier kan opgøre forholdet mellem egen og lejet tonnage under ét, og at dette i givet fald omfatter alle de koncernforbundne rederier, uanset at selskabet alene har ejet tonnage.

Dette følger af en naturlig ordlydsfortolkning af tonnageskattelovens § 7, stk. 2. Endvidere støttes denne fortolkning af forarbejderne. SKATs fortolkning fører til vilkårlige resultater og dermed til mulighed for skattearbitrage, hvilket yderligere taler imod SKATs fortolkning som værende udtryk for lovgivers hensigt.

SKATs indstilling

SKAT har indstillet, at Landskatteretten stadfæster SKATs afgørelse, således at selskabet ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for indkomståret 2011 kan fradrage 85,06 % af den negative bruttoindtjening på -215.187 USD, svarende til -183.040 USD, eller -1.002.194 kr., som selskabsindkomst.

Rederikoncernen har opgjort forholdet mellem egen og lejet tonnage for rederierne under et, jf. tonnageskattelovens § 7, stk. 2.

Det er SKATs opfattelse, at indtægten fra den overskydende del af den lejede tonnage skal fordeles forholdsmæssigt mellem de rederier i koncernen, der ikke overholder 4:1 reglen i tonnageskattelovens § 7, stk. 1.

En sådan fortolkning er der støtte for i forarbejderne ved indførelsen af flagreglerne i tonnageskattelovens § 6 a og § 6 b, der blev indsat i tonnageskatteloven ved lov nr. 409 af 1. juni 2005.

Af bemærkningerne til lovforslag L 95/2005-04 fremgår bl.a. følgende:

”Indtægten fra den yderligere andel af bruttotonnagen beregnes efter det princip, der er anvendt i tonnageskattelovens § 7, stk. 1.”

Det uddybes af Skatteministeriet i høringssvar til L 95, hvor Foreningen af Statsautoriserede Revisorer spurgte til, hvordan indtægten skal foretages mellem flere rederier, der måtte indgå i opgørelsen.

Skatteministeriet svarede, at:

”Opgørelsen efter § 6 a og § 6 b foretages på koncernbasis. Indtægten fra den yderligere andel af bruttotonnagen fordeles forholdsmæssigt mellem rederierne under hensyn til disses andel i den yderligere andel af bruttotonnagen.”

Ganske vist vedrører forarbejderne en efterfølgende lovændring, men det er SKATs opfattelse, at disse forarbejder blot omtaler en retstilstand, der allerede var gældende for tonnageskatteloven efter lovens § 7, da den blev indført.

F.s.v.a. den subsidiære påstand er SKAT enig med selskabet i, at selskabet kan overføre 85,06 % af den negative bruttoindtjening på -215.187 USD, svarende til -183.040 USD, eller -1.002.194 kr., til fradrag hos koncernens moderselskab [virksomhed1] A/S. Herved bortfalder også muligheden for skattearbitrage. Dette forudsætter dog en genoptagelse af moderselskabets skatteansættelse.

Landsskatterettens afgørelse

Det fremgår af tonnageskattelovens § 7, stk. 1, 1. pkt., at hvis den bruttotonnage, som et rederi i gennemsnit over et indkomstår har til rådighed fra lejede skibe, er større end fire gange den bruttotonnage, som ejes af rederiet selv, beskattes indtægt fra den overskydende del af den lejede tonnage efter skattelovgivningens almindelige regler.

Den overskydende indtægt beregnes som den andel af den samlede bruttoindtjening før afskrivninger og finansielle poster opgjort efter skattelovgivningens almindelige regler, som svarer til forholdet mellem på den ene side den del af den lejede tonnage, der overstiger fire gange egentonnagen, og på den anden side den samlede tonnage til rådighed, jf. tonnageskattelovens § 7, stk. 1, 2. pkt.

Ifølge tonnageskattelovens § 7, stk. 2, kan koncernforbundne rederier, som ikke er omfattet af § 3, stk. 1, 2. pkt., opgøre forholdet mellem egen og lejet tonnage for rederierne under et.

Af bemærkningerne til lov nr. 264 af 8. maj 2002 om beskatning af rederivirksomhed (tonnageskatteloven), punkt 2.2., fremgår bl.a. følgende vedrørende lovens §§ 6-7 og §§ 10-11:

“Som ovenfor nævnt er der i den foreslåede ordning fastsat nogle begrænsninger for, hvor stor en lejet tonnage, der vil kunne omfattes af tonnageskatteordningen. Der kan i et indkomstår højst inddrages lejet bruttotonnage svarende til tre gange rederiets egen bruttotonnage under tonnageskatteordningen. Indkomst hidrørende fra eventuel overskydende lejet tonnage skal beskattes efter skattelovgivningens almindelige regler.

Bedømmelsen af, om det ovennævnte krav til egentonnagen er opfyldt, foretages som en samlet bedømmelse over hele indkomståret. Ved bedømmelsen sidestilles skibe lejet uden besætning med rederiets egne skibe. Det samme gælder skibe lejet med besætning, når de er lejet for en periode på mindst et år og højst fem år, og når der samtidig med indgåelsen af lejemålet er aftalt en køberet (købsoption), hvorefter lejer senest ved lejemålets udløb kan erhverve skibet til højst markedsprisen på det tidspunkt, hvor skibet blev udlejet og køberetten aftalt.

Som nævnte tidligere er det for koncernforbundne rederier som hovedregel en betingelse, at alle træffer samme valg f.s.v. ang. anvendelse af tonnageskatteordningen. Som en parallel hertil gøres det muligt for koncernforbundne rederier, som anvender tonnageskatteordningen, at opgøre forholdet mellem egen tonnage og fremmed tonnage under ét, men dette er ingen betingelse. Hvis muligheden vælges, foretages opgørelsen som et gennemsnit over indkomståret”.

Rederikoncernen har i henhold til tonnageskattelovens § 7, stk. 2, valgt at opgøre forholdet mellem egen og lejet tonnage for rederierne under et.

Det er Landsskatterettens opfattelse, at indtægt fra overskydende del af lejet tonnage skal fordeles forholdsmæssigt mellem de rederier i koncernen, der ikke overholder 4:1 reglen i tonnageskattelovens § 7, stk. 1.

Der er ved afgørelsen henset til, at en sådan fortolkning også er lagt til grund ved indførelsen af flagreglerne i tonnageskattelovens § 6 a og § 6 b ved lov nr. 409 af 1. juni 2005.

Af bemærkningerne til lov nr. 409 af 1. juni 2005 om lov om ændring af tonnageskatteloven (Gennemførelse af ændrede EU-retningslinjer for statsstøtte til søtransportsektoren), punkt 2.1., fremgår bl.a. følgende vedrørende lovens § 6 a og § 6 b:

“I § 6 a, stk. 4, bestemmes, at for rederier, der efter bestemmelsen i tonnageskattelovens § 3, stk. 1, skal træffe samme valg for så vidt angår anvendelsen af tonnageskatteordningen gælder de nævnte tonnagebestemmelser for de koncernforbundne rederier under et på et konsolideret grundlag.

...

I § 6 b bestemmes, at hvis et rederi i gennemsnit over et indkomstår ikke opfylder betingelsen om at fastholde eller forøge den procentdel af den af rederiet ejede bruttotonnage, der er registreret i en stat, der er medlem af EU eller EØS, beskattes indkomst fra den - set i forhold til udgangspunktet for opgørelsen, jf. § 6 a, stk. 1, 2.-4. pkt., yderligere andel af den af rederiet ejede bruttotonnage, der anvendes til formål, som vil kunne omfattes af tonnageskatteloven, og som er registreret uden for EU eller EØS, efter skattelovgivningens almindelige regler.

Indtægten fra den yderligere andel af bruttotonnagen beregnes efter det princip, der er anvendt i tonnageskattelovens § 7, stk. 1. Det vil sige som den andel af den samlede bruttoindtjening før afskrivninger og finansielle poster opgjort efter skattelovgivningens almindelige regler (af den af rederiet ejede bruttotonnage, der efter sin anvendelse vil kunne omfattes af tonnageskatteloven), som svarer til forholdet mellem på den ene side den yderligere andel af bruttotonnagen og på den anden side hele den af rederiet ejede bruttotonnage, der anvendes til formål, som vil kunne omfattes af tonnageskatteloven.”

Det fremgår af Foreningen af Statsautoriserede Revisorers bemærkninger i høringssvar vedrørende tonnageskattelovens § 6 a og § 6 b, at der savnes regulering af, hvordan den opgjorte indtægt skal fordeles mellem flere rederier, der måtte indgå i opgørelsen.

Af høringssvar til Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, jf. lovkommentarerne, fremgår, at opgørelsen efter § 6 a og § 6 b foretages på koncernbasis, og at indtægten fra den yderligere andel af bruttotonnagen fordeles forholdsmæssigt mellem rederierne under hensyn til disses andel i den yderligere andel af bruttotonnagen.

Selskabet er derfor ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for indkomståret 2011 berettiget til at fradrage 85,06 % af den negative bruttoindtjening på -215.187 USD, svarende til -183.040 USD, eller -1.002.194 kr., som selskabsindkomst.

Landsskatteretten stadfæster derfor SKATs afgørelse.

I overensstemmelse med SKATs indstilling kan Landsskatteretten tiltræde den subsidiære påstand, hvorefter selskabet [virksomhed8] ApS kan overføre 85,06 % af den negative bruttoindtjening på

-215.187 USD, svarende til -183.040 USD, eller -1.002.194 kr., til fradrag hos koncernens moderselskab [virksomhed1] A/S.

Klagen til Landsskatteretten vedrører dog alene skatteansættelsen for indkomståret 2011 for selskabet [virksomhed8] ApS, hvorfor Landsskatteretten ikke kan påkende skatteansættelsen for [virksomhed1] A/S, jf. skatteforvaltningslovens § 11, stk. 1, nr. 1.