Kendelse af 18-03-2016 - indlagt i TaxCons database den 15-05-2016

Værdi af fri bil

Faktiske oplysninger

Klageren er hovedanpartshaver i [virksomhed1] ApS. Herudover har klageren siden den 1. januar 2008 været ansat i [virksomhed2] ApS, hvori han ejede 50 % af anparterne gennem det 100 % ejede [virksomhed3] ApS. Det fremgår af [virksomhed1] ApS’ årsrapport for 2009/2010, at selskabets aktiviteter består i handel og investering i fast ejendom og værdipapirer. Det er oplyst, at der i 2008 ikke var ansatte i [virksomhed1] ApS og at der var 2 ansatte i [virksomhed2] ApS.

Klageren har indtil 1. februar 2009 været tilmeldt på adressen [adresse1], [by1]. Efter denne dato har klageren haft en c/o-adresse i Danmark hos [person1], [adresse2], [by2]. Det er oplyst, at klageren i perioden den 1. februar 2009 til den 7. marts 2012 har været registreret som udrejst til Spanien, men i hele perioden har været fuldt skattepligtig til Danmark.

[virksomhed1] ApS købte pr. 26. april 2007 en Land Rover, Range Rover Sport, 3,6 TD V8 HSE med 1. indregistrering den 23. april 2007. Bilen var indregistreret til erhvervsmæssig kørsel, og der blev afløftet moms ved købet. Ifølge selskabets årsrapport var bilens anskaffelsespris 513.436 kr. ekskl. moms.

Den 29. april 2010 købte klageren bilen af selskabet for 225.000 kr.

[virksomhed1] ApS havde til og med regnskabsåret 2008/09 adresse på [adresse1]. Fra regnskabsåret 2009/10 har adressen været c/o [virksomhed4] A/S, [adresse3], [by3]

Det er oplyst, at bilen har været parkeret i en carport på [adresse1].

Ifølge specifikationer til selskabets årsrapport for indkomstårene 2009 og 2010 omfattende perioden 1. juni 2008 til 31. maj 2010 har selskabet afholdt udgifter til autodrift som følger:

Der er fremlagt dokumentation for de afholdte driftsudgifter vedrørende Land Rover, Range Rover Sport, 3,6 TD V8 HSE. Kilometerstanden på bilen fremgår af de fremlagte fakturaer vedrørende reparation af bilen som følger:

Det fremgår af fremlagte fakturaer, at bilen i perioden den 23. juni 2008 til den 18. maj 2010 har kørt i alt 34.451 km. Der er indsendt dokumentation for køb af diesel til bilen.

SKAT har konstateret, at køb af brændstof også er foregået i weekenderne:

Der er fremlagt en rekonstrueret kørebog for 2008, 2009 og 2010.

Klagerens revisor har, ifølge SKAT, anført:

“Omhandlende Land Rover blev bestilt og indkøbt specialindrettet til [virksomhed1] ApS’ agenturaktiviteter, og bilen var indregistreret til udelukkende erhvervsmæssig kørsel. Land Roveren var således overhovedet ikke egnet til privat kørsel, hvorfor [person2] allerede af den grund ikke havde rådighed over bilen til privat kørsel”. Revisor har dog anført under afsnittet udbedt udgiftsdokumentation: “Som det fremgår af bilag 10, kan broafgiften (Storebælt) lørdag den 25. juli 2008 godkendes som privat, idet kørslen skete i [person2]‘s kærestes bil. Der var således ikke tale om privat kørsel i Land Roveren. Kæresten har børn, og derfor er hendes bil anvendt, da der kun kan sidde to personer i Land Roveren ”.

Der er fremlagt kopi af fakturaer udstedt fra [virksomhed1] ApS til [virksomhed2] ApS for leje af bil i indkomstårene 2008, 2009 og i perioden 1. januar til 29. april 2010. Fakturaerne er dateret den 1. august 2012

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet klagerens personlige indkomst for værdi af fri bil på 140.460 kr. for indkomståret 2009 og 36.368 kr. i 2010.

Det rekonstruerede kørselsregnskab for indkomstårene 2008-2010 er en sporadisk opgørelse af kørslen i bilen.

Klageren har oplyst, at bilen er blevet brugt til kørsel både for [virksomhed1] ApS og [virksomhed2] ApS, men oftest for sidstnævnte selskab. Der er ikke foretaget de nødvendige faktureringer til [virksomhed2] ApS for brug af [virksomhed1] ApS’ bil.

Der er indsendt kopi af fakturaer udstedt fra [virksomhed1] ApS til [virksomhed2] ApS for leje af bilen i indkomståret 2008, 2009 og 2010. Fakturaerne er dateret den 1. august 2012. Der er ikke modtaget dokumentation for, at [virksomhed1] ApS har modtaget betaling herfor. Der er den 2. oktober 2012 afsagt konkursdekret i selskabet [virksomhed2] ApS.

At der har været en sammenblanding af selskabernes drift og økonomiske forhold, må udelukkende anses for at være i kraft af klagerens personlige og økonomiske interesse i begge selskaber.

Følgende forhold giver anledning til undren hos SKAT: Bilen har i overvejende grad været benyttet af [virksomhed2] ApS, og det har været [virksomhed1] ApS, der har afholdt driftsudgifterne på bilen i et ikke uvæsentligt omfang, uden at der er sket refusion af driftsudgifterne. Der er ikke løbende afregnet leje mellem selskaberne, og disse oplysninger foreligger først på et senere tidspunkt. [virksomhed1] ApS har i årene 2008-2010 stillet bilen vederlagsfrit til rådighed for [virksomhed2] ApS uden en egentlig nærmere aftale om omfanget af kørslen. Dette indikerer en manglende kontrol af den faktiske kørsel og udelukker derfor ikke, at klageren har haft rådighed over bilen.

Der er efterfølgende den 1. august 2012 foretaget faktureringer for leje af bilen. Dette kan ikke tillægges afgørende betydning for rådigheden over bilen. Der er indkøbt 74,25 L diesel den 29. januar 2009, hvor klageren var i [Spanien]. Der er indkøbt diesel, uden at der har været en tilsvarende erhvervsmæssig kørsel. Klagerens revisor har oplyst, at klagerens arbejdsindsats i [virksomhed1] ApS har været meget beskeden i 2010. Det skal hertil bemærkes, at der for 2008 og 2009 ikke er udbetalt løn fra [virksomhed1] ApS, hvilket indikerer, at der i disse år også har været en begrænset indsats.

SKAT har ikke anset bilen for at være specialindrettet i et sådant omfang, at en privatbenyttelse er udelukket. Revisor har anført, at der kan sidde 2 personer i Land Roveren. Det, at der kun kan sidde 2 personer i bilen medfører ikke, at bilen er uegnet til privat kørsel. Bilen har ikke været anvendt til et formål, der gør den tilsmudset, eller fået lugtgener, men er anvendt til transport med tøj, sko og tilbehør.

Der er ved afgørelsen desuden lagt vægt på, at klageren ikke har privat bil ved siden af, at bilen i perioden juni 2008 – 31. maj 2010 har kørt 34.500 km, efter at selskabet er ophørt med sit agentur, og selskabets aktivitet i denne periode kun har været passiv investering i værdipapirer, og at klageren i 2010 har købt bilen til privatbenyttelse. Der er ikke modtaget materiale, der kan dokumentere eller sandsynliggøre, at bilen udelukkende har været anvendt til erhvervsmæssig kørsel i selskabets regi. Klageren har fra 1. januar 2008 været ansat i [virksomhed2] ApS, hvori han også er hovedanpartshaver. Siden 1. januar 2008 har klageren primært opholdt sig i udlandet.

For indkomståret 2009 opgøres i henhold til ligningsloven (lbkg. Nr. 1061 af 24.10.2006) § 16, stk. 4, værdi af fri bil til rådighed fra [virksomhed1] ApS til 140.460 kr. Beløbet beregnes således: 25 % af 300.000 kr. samt 20 % af resten 327.300 kr.

For indkomståret 2010 opgøres i henhold til ligningsloven (lbkg. Nr. 176 af 11.3.2009) § 16, stk. 4, værdi af fri bil til rådighed fra [virksomhed1] ApS til 36.368 kr. Beregningsgrundlag 75 % af 627.300 kr. i alt 470.475 kr. Værdien opgøres til 25 % af 300.000 kr. samt 20 % af resten 170.475 kr. Beskatning foretages for 4 måneder.

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at klageren ikke skal beskattes af værdi af fri bil med 140.460 kr. i 2009 og 36.368 kr. i 2010.

Omhandlede Land Rover blev bestilt og indkøbt specialindrettet til [virksomhed1] ApS’ agenturaktiviteter, og bilen var indregistreret til udelukkende erhvervsmæssig kørsel. Land Roveren har ikke været egnet til privat kørsel, hvorfor klageren af den grund ikke har haft rådighed over bilen til privat kørsel.

[virksomhed1] ApS foretog i årene 2008-2010 intensive salgsbestræbelser med henblik på at sælge Land Roveren, hvilket godtgør, at klageren ikke har haft nogen hensigt om at bruge bilen til private formål. Der henvises i den forbindelse til det fremlagte bilagsmateriale, hvoraf følger at der har været flere bilforhandlere, som end ikke har kunnet og ville sætte pris på Land Roveren, fordi den var “umulig” at sælge (selv ikke ved køb/bytte til anden bil hos forhandler).

Klageren havde i den pågældende periode bopæl i Spanien og en del rejseaktivitet. Når han var i Danmark blev kærestens private bil benyttet til private formål.

Land Roveren er udelukkende blevet brugt erhvervsmæssigt til bl.a. det afsluttende arbejde i [virksomhed1] ApS. Endvidere er Land Roveren blevet benyttet af [virksomhed2] ApS til følgende erhvervsmæssige aktiviteter:

Klageren har forklaret, at der forinden 2008 har været en væsentlig erhvervsmæssig aktivitet i selskabet. [virksomhed1] ApS har blandt andet været forhandler af kendte sko- og taskemærker. Da forhandleraftalen blev opsagt i 2006 af principalen [virksomhed5] srl. Var [virksomhed1] ApS nødt til at realisere selskabets restlager, prøver, skilte og inventar indenfor 1 år. Herefter blev selskabets personale opsagt.

Herefter rejste klageren en del rundt for at indlede forhandlinger med nye agenturer. Via sit netværk og sine forbindelser fik klageren en mulighed for at forhandle produkter af varemærket [x1]. Senere i 2007/08 blev selskabet [virksomhed2] ApS etableret til dette formål. [virksomhed2] ejedes af [virksomhed3] og [virksomhed6] ApS med halvdelen til hver. [virksomhed3] ApS ejes af klageren, mens [virksomhed6] ApS ejes af klagerens bror

Med disse nye tiltag blev [virksomhed1] ApS’ aktiviteter reduceret gradvist i 2007/08 og selskabets formål blev ændret til ”aktiviteter med handel og investering i fast ejendom”. Klageren har dog hele tiden været aktiv overfor [virksomhed1] ApS’ eksisterende og tidligere kunder m.m., opsøgning af nye tiltag i selskabet, deltaget på fagmesser for sko og tasker, samt brugt tid på at realisere selskabets resterende aktiver inklusive salg af bilen, restlager, prøver, skilte og inventar.

I [virksomhed2] blev opgaverne mere omfattede. Varebilen i [virksomhed1] ApS var sat til salg (men ikke solgt), så Land Roveren blev benyttet af [virksomhed2] ApS til besøg hos eksisterende og tidligere kunder, opsøgende arbejde, kørsel til møder med banker og advokater, messebesøg, samt en kørsel i forbindelse med forberedelsen af [x1]s besøg i Danmark i 2008. Land Roveren stod i hele perioden til salg på [...dk] og [...dk] og [virksomhed1] ApS forsøgte i årene 2008-2010 at sælge Land Roveren.

Som dokumentation for den udelukkende erhvervsmæssige kørsel har repræsentanten henvist til klagerens forklaring, dokumentationsmaterialet og den rekonstruerede kørebog for 2008-2010.

Repræsentanten er opmærksom på, at [virksomhed2] ApS burde have faktureret [virksomhed1] ApS for anvendelsen af Land Roveren på et tidligere tidspunkt. [virksomhed2] ApS har derfor udarbejdet vedlagte fakturaer efterfølgende, som nu er bogført.

For så vidt angår SKATs bemærkninger om de 6 manglende udgiftsbilag (nr. 6, 23, 40, 61 og 79) har repræsentanten henvist til de fremlagte udgiftsbilag.

Med hensyn til SKATs oversigt om køb af diesel og broafgift på lørdage og søndage har repræsentanten anført, at der (bortset fra en enkelt broafgift) er tale om erhvervsmæssig kørsel. Repræsentanten har henvist til klagerens forklaring/uddybning samt dokumentationsmaterialet. Som det fremgår af dokumentationsmaterialet kan broafgiften (Storebælt) lørdag den 25. juli 2008 godkendes som privat, idet kørslen dog skete i klagerens kærestes bil. Der er således ikke tale om privat kørsel i Land Roveren. Klagerens kæreste har børn, og derfor er hendes bil blevet anvendt, da der kun kan sidde to personer i Land Roveren.

[virksomhed2] ApS er efterfølgende blevet faktureret for brugen af Land Roveren, således at der er blevet rettet op på manglende betaling af udgifter, leje m.v. Indkøb af diesel, mens klageren var i [Frankrig], kan relateres til [virksomhed2] ApS’ aktiviteter, og Land Roveren blev bestilt og indkøbt specialindrettet til [virksomhed1] ApS’ agenturaktiviteter, dvs. at bilen ikke har været egnet til privat kørsel.

Klagerens supplerende bemærkninger

Klagerens repræsentant er ved brev af 17. december 2015 fremkommet med yderligere bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling.

Klagerens repræsentant anfører, at SKAT ikke har løftet bevisbyrden for at klageren har fået stillet bilen til rådighed af selskabet. Til støtte herfor er det anført, at rådighedsformodningen kun kan gælde, når der er påvist private elementer eller hensigter ved selskabets anskaffelse af bilen.

Repræsentanten anfører, at der intet er i sagens faktiske forhold, der kan dokumentere privat rådighed, eller at det har været hensigten med anskaffelsen af bilen, at den skulle stå til rådighed for anpartshaveren.

Derudover bemærkes det, at SKAT ikke har løftet bevisbyrden for denne rådighed. Han anfører, at SKATs sagsbehandling er ”tendentiøs”, og at bevisbyrden ikke er løftet ved at SKAT ”undrer” sig en masse over de faktiske forhold i sagen.

Det forhold, at selskabet blot ejer bilen kan ikke taget til indtægt for, at bilen har været til rådighed for anpartshaveren. Der henvises til SKM 2009.93.ØLR:

Det må afgøres ud fra en konkret vurdering af sagens omstændigheder, om en helårsbolig har været stillet til en hovedaktionærs private rådighed. Det forhold, at selskabet ejer helårsboligen, kan i den forbindelse ikke i sig selv føre til, at hovedaktionæren har haft privat rådighed over helårsboligen.

Der henvises tillige til den Juridiske Vejledning afsnit C.A.5.14.1.11.

At bilens indretning muliggør en privat anvendelse er ikke en tilstrækkeligt forudsætning for beskatning – den skal rent faktisk være anvendt privat. Bilens indretning er ikke afgørende for rådighedsbeskatning. Se også SKM2013.71.ØLR, som drejede sig om, hvorvidt en Mercedes-Benz var et specialindrettet køretøj, som var undtaget fra beskatning efter ligningslovens § 16, stk. 4. Det er

Hvad angår [virksomhed2]s anvendelse af bilen, mener repræsentanten ikke, at der er holdepunkter i lovgivningen eller praksis, der underbygger, at et selskabs anvendelse af et andet selskabs motorkøretøj medfører beskatning for hovedaktionæren af fri bil. Det er et krav for at beskatte fri bil, at der har været sparet et privatforbrug – og reglen er der derfor en værnsregel mod, at selskabet køber en bil og efterfølgende anvender den privat.

Der kan derfor ikke på baggrund af [virksomhed2]s anvendelse af bilen statueres fri bil for klageren.

Landsskatterettens afgørelse

Hvis arbejdsgiveren stiller en bil til rådighed, som den ansatte kan bruge privat, er der som hovedregel tale om et skattepligtigt personalegode (fri bil), jf. ligningslovens § 16, stk. 1 og 4.

Rådighed over køretøjer, der ikke kan anses for egnede som alternativ til en privat bil, for eksempel kraner, lastbiler og andre specialkøretøjer, udløser dog ikke beskatning under forudsætning af, at de ikke må og endvidere ikke bliver anvendt til privat kørsel.

Det er oplyst, at den i sagen omhandlede Land Rover blev indkøbt og specialindrettet til [virksomhed1] ApS’ agenturaktiviteter, samt at bilen var indregistreret til udelukkende erhvervsmæssig kørsel. Det er imidlertid uoplyst, hvori specialindretningen bestod, og indregistreringen har ikke særskilt betydning for vurderingen af, om bilen er specialindrettet. Der er derfor ikke grundlag for at anse bilen for specialindrettet.

Når der ikke betales tillægsafgift for privat anvendelse, og når momsen af anskaffelsessummen er fratrukket, er dette en tilkendegivelse af, at bilen ikke anvendes privat, hvilket skattemyndighederne som udgangspunkt må lægge til grund. SKAT har derfor bevisbyrden for, at den omhandlede bil på gule nummerplader har været benyttet privat af klageren, jf. SKM2012.150.VLD.

Klageren har anvendt bilen til kørsel for [virksomhed2] ApS. Der foreligger ingen skriftlige aftaler om [virksomhed2] ApS’ brug af bilen i 2008. De fremlagte fakturaer vedrørende selskabets brug af bilen er først udarbejdet den 1. august 2012, og kan derfor ikke tillægges vægt. Kørselsregnskabet er ligeledes først udarbejdet efterfølgende. Klagerens brug af bilen i forbindelse med kørsel for [virksomhed2] ApS må derfor anses for privat kørsel i relation til [virksomhed1] ApS.

Det bemærkes yderligere, at bilen har holdt parkeret på klagerens bopæl, at klageren ikke selv ejer en bil, og at der i flere tilfælde er tanket benzin i weekender.

På den baggrund må bevisbyrden for, at klageren har anvendt den omhandlede bil privat, anses for løftet. Landsskatteretten stadfæster derfor SKATs afgørelse.

Maskeret udlodning

Faktiske oplysninger

[virksomhed1] ApS har den 26. april 2007 købt en Land Rover, Range Rover Sport, 3,6 TD HSE Van til 627.300 kr. inkl. moms. Bilen er indregistreret 1. gang den 23. april 2007.

Den 24. juni blev bilen sat til salg. Det er oplyst, at dette var en følge af, at [virksomhed1] ApS mistede en del kunder, og ikke længere havde brug for bilen i samme omfang.

Der er fremlagt udskrifter fra [...] (meget utydelige), hvor bilen har været annonceret til salg. Det fremgår heraf, at der var meget få, som responderede og lagde bud ud på bilen. Et enkelt bud lå på 300.000 kr.

Det fremgår af slutseddel af 29. april 2010, at klageren har købt bilen af selskabet den 29. april 2010 til 225.000 kr. inkl. Moms. Kilometerstanden var 66.434 km. Købsprisen omfatter 75.000 km serviceeftersyn for 8.718 kr. samt nye dæk til 13.050 kr.

Der er fremlagt udskrift af en søgning på [...dk], der viste at en tilsvarende bil vurderet til 224.200 ved salg til forhandler.

Den 17. juni 2010 har klageren videresolgt bilen for 425.000 kr. inkl. Moms til tredjemand.

SKATs afgørelse

SKAT har beskattet klageren af maskeret udlodning med 200.000 kr.

Klageren har i kraft af sin anpartsbesiddelse i [virksomhed1] ApS bestemmende indflydelse på selskabets drift og økonomiske transaktioner. Efter ligningslovens § 2, stk. 1, skal skattepligtige der udøver en bestemmende indflydelse, ved opgørelsen af den skattepligtige- og udlodningspligtige indkomst anvende priser og vilkår for handelsmæssige eller økonomiske transaktioner (kontrollerede transaktioner) i overensstemmelse med, hvad der kunne være opnået, hvis transaktionen var afsluttet mellem uafhængige parter.

SKAT har ansat værdien af bilen til 425.000 kr. inkl. Moms.

Følgende forhold har vakt undren

Repræsentantens forslag til en salgspris på 250.500 kr. i overensstemmelse med et bud afgivet den 6. januar 2010 er ikke imødekommet. Der er i marts afgivet et bud på 300.000 kr. uden ekstraudstyr.

At bilen har været vanskelig at sælge til den af klageren fastsatte mindstepris, kan anses for udtryk for, at der er tale om en varebil i den dyre prisklasse monteret med ekstraudstyr, der henvender sig til en begrænset kundekreds. Bilen betegnes som liebhaveri.

Prisen ved klagerens salg til tredjemand for 425.000 kr. ca. 1 1/2 måneder efter, at klageren har erhvervet bilen fra selskabet, må være udtryk for den reelle salgspris. I den af SKAT fastsatte pris på 425.000 kr. er der henset til, at selskabet har afholdt udgifterne til køb af dæk samt 75.000 km. Serviceeftersyn, i alt 21.768 kr., efter at klageren har overtaget bilen fra selskabet.

Forskellen mellem den ansatte værdi 425.000 kr. og klagerens købspris 225.000 kr. – i alt 200.000 kr. er anset for maskeret udlodning til klageren fra [virksomhed1] ApS, jf. ligningslovens § 16 A stk. 1, der beskattes som aktieindkomst (lbkg. Nr. 176 af 11.3.2009), jf. personskattelovens § 4a, stk. 1 (lbkg. Nr. 959 af 19.9 2006).

Der kan foretages betalingskorrektion efter ligningsloven § 2, stk. 5, således at den sekundære justering bortfalder.

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at klagerens selvangivne indkomst skal godkendes, således at han ikke skal beskattes af maskeret udlodning på 200.000 kr. Repræsentanten har subsidiært gjort gældende, at markedsprisen for den pågældende Land Rover var 250.500 kr. (svarende til det eneste bud på Land Roveren), hvorefter klageren alene skal beskattes af 25.500 kr. som maskeret udlodning. Mere subsidiært har repræsentanten gjort gældende, at bilen kunne købes ud til en pris på 300.000 kr. svarende til det indikative bud fra tredjemand.

Det fremgår af beskrivelsen ovenfor, at [virksomhed1] ApS i årene 2008-2010 har foretaget intensive salgsbestræbelser vedrørende Land Roveren. Disse salgsbestræbelser resulterede i det fremlagte bud af 6. januar 2010 på 250.500 kr.

Det var klagerens personlige vurdering, at det eneste reelle bud på 250.500 kr. var langt under markedsprisen sammenlignet med situationen, hvor den “rigtige” køber pludselig kom med et tilbud.

Det bemærkes i den forbindelse, at der er/var et meget lille marked for omhandlede type Land Rover. Der er ca. 30 – 40 af denne bilmodel i Danmark. Klageren ønskede at få den højeste pris for bilen set med selskabets øjne. Klageren måtte dog også indse, at der åbenbart ikke var marked for denne type bil, og at markedsprisen for bilen ikke var så høj som han vurderede.

Som følge af at klageren på det pågældende tidspunkt havde brug for en bil til privat kørsel i Danmark, besluttede han sig for at købe Land Roveren for en pris på 225.000 kr. svarende den fremlagte vurdering via [...dk]. Det bemærkes, at denne pris ikke er langt fra det eneste bud på bilen på 250.500 kr. Salget skete også i forbindelse med, at selskabet ønskede at afhænde samtlige aktiver, og drosle aktiviteten helt ned, da aktiviteten nu var koncentreret om aktiviteterne i [virksomhed2] ApS.

Det bemærkes, at buddet på 250.500 kr. er fra januar måned 2010, og at klageren købte bilen i slutningen af maj dvs. ca. 5 måneder senere. Det er derfor helt rimeligt med en lavere pris i maj pga. nedskrivning af bilens handelsværdi ved købet 5 måneder senere. Dette understøttes tillige af [...dk] vurdering ultimo maj 2010 på 224.200 kr.

Imidlertid blev klageren den 16. juni 2010 uventet kontaktet af bilforhandler [person3], [virksomhed8] på vegne af køber [person4], [adresse4], [by5], der den 17. juni 2010 købte Land Roveren for 425.000 kr. inklusive moms. Der henvises den fremlagte omfattende slutseddel af den 17. juni 2010. Køberen skulle bruge bilen til en særlig event. [person4], (fmd./næstfmd. For [...]) oplyste ved afhentning af Land Roveren, at han og hustruen skulle bruge præcis den type bil til at køre på en længere tur i Alperne.

Det forhold, at køberen pludselig fandt klageren, ikke skal komme klageren til skade (dvs. forholdet bør ikke resultere i beskatning), idet Land Roverens officielle dagspris var på 225.000 kr., og det eneste bud var på 250.500 kr. Hvis klageren havde solgt bilen med underskud, havde SKAT ikke givet ham et tilsvarende fradrag.

For så vidt angår SKATs supplerende bemærkninger om, at klageren har afvist et tilbud på 300.000 kr. har repræsentanten anført, at der ikke var fremkommet et konkret skriftligt tilbud på denne pris, hvorfor SKAT ikke kan lægge til grund, at der er dokumentation for et købstilbud på 300.000 kr.

Der er ikke rettet på fakturadatoerne som angivet i SKATs sagsfremstilling.

Klagerens supplerende bemærkninger

Klagerens repræsentant er ved brev af 17. december 2015 fremkommet med yderligere bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling.

Det er gjort gældende, at det er forbundet med betydelig vanskelighed at fastslå markedsværdien for brugte biler af denne type – der er en meget begrænset kundebase – og som det fremgår af sagens faktiske oplysninger, så svinger markedsprisen meget, jf. de indkomne købstilbud og indikative købstilbud.

Efter en gennemgang af priserne på [...dk], har repræsentanten anført, at markedsprisen må være 224.200 kr., hvilket ikke afviger væsentligt fra den pris, som klageren købte bilen for hos selskabet. Klageren har derfor købt til en pris, som i det væsentlige svarer til køb af en tredjemand.

Det er useriøst at påstå, at parterne ved en bilhandel skal forudse den fremtidige prisudvikling. Dette kan ikke kræves af parterne.

Skatteankestyrelsen bør oplyse, hvilke forhold på overdragelsestidspunktet, der kan dokumentere, at den pris på aftaletidspunktet mellem klageren og selskabet ikke skulle være den rigtige.

Særligt under hensyn til at bilen er en speciesgenstand, og dermed henvender sig til et snævert marked, bør handelsværdien sættes til 224.200 kr. og der skal ikke ske beskatning af maskeret udlodning.

Landsskatterettens afgørelse

Det følger af ligningslovens § 2, stk. 1, at der ved handelsmæssige transaktioner mellem interesseforbundne parter skal anvendes priser og vilkår i overensstemmelse med, hvad der kunne være opnået, hvis transaktionen var afsluttet mellem uafhængige parter (armslængdeprisen).

Overdragelsessummen for den i sagen omhandlende bil er aftalt mellem [virksomhed1] ApS A/S og klageren, der er hovedaktionær i selskabet.

Såfremt et selskab sælger et aktiv til hovedaktionæren til en pris under armlængdeprisen, anses differencen mellem armslængdeprisen og den faktiske handelspris for maskeret udbytte, jf. ligningslovens § 16 A.

Der foreligger et salg mellem interesseforbundne parter, og den aftalte overdragelsessum på 225.000 kr. kan derfor ikke uden videre lægges til grund som handelsværdien, jf. bl.a. SKM2003.318.HR.

SKAT har ansat værdien af bilen til 425.000 kr. Dette svarer til den pris, som klageren opnåede ved at videresælge bilen til tredjemand den 17. juni 2010. Denne værdi kan tiltrædes, idet der lægges særlig vægt på, at der faktisk er opnået en sådan pris via en uafhængig tredjemand, omkring 1,5 måned efter klagerens erhvervelse.

Differencen mellem købs- og handelsprisen er 200.000 kr. og beskattes som maskeret udlodning.

SKATs afgørelse stadfæstes.