Kendelse af 04-05-2017 - indlagt i TaxCons database den 31-05-2017

Faktiske oplysninger

Klagerens virksomhed blev registreret den 2. juli 2002 inden for branchekoden 494100, vejgodstransport, og har bl.a. fungeret som storvognmand for den internationale transportvirksomhed [virksomhed1] ([virksomhed1]), der bl.a. udbringer pakker i Danmark og Europa. I januar og februar 2008 har virksomheden kørt som underleverandør for [virksomhed2] og fra marts 2008 har virksomheden kørt som storvognmand for [virksomhed1].

Klageren har desuden drevet en slikbutik.

Ved afregning af kørslen for [virksomhed1] er der sket modregning af udgifter til blandt andet diesel, erstatninger, billeje og forsikringer m.v. forinden virksomhedens tilgodehavende er blevet udbetalt. Virksomheden har efter det oplyste medregnet det fulde beløb i omsætningen.

SKAT har fra [virksomhed1] fået oplyst, at hver vognmand har oplyst til [virksomhed1], hvem der har kørt som chauffør på de forskellige ruter. Der fremkommer herved nogle navne på personer, som ikke har været lønansat i klagerens virksomhed eller har været selvstændige erhvervsdrivende. SKAT har på den baggrund anset, at der er tale om ansat personale uden indeholdelse af A-skat og AM-bidrag.

Ifølge bankkontoudtog er der foretaget indsætninger på virksomhedens bankkonto, som ikke er medregnet i dens omsætning.

SKATs ændringer er sammenfattende opgjort således:

Indkomståret 2008

Specifikation af ændringerne kan opgøres således:

Ad 2, fremmed arbejde

De fastsatte ”sorte” lønninger på 562.250 kr. i punkt 3 vedrører virksomheden [virksomhed3], 449.800 kr., med tillæg af moms, 112.450 kr.

Indkomståret 2009

Specifikation af ændringerne kan opgøres således:

Ad 1, omsætning

Ad 2, fremmed arbejde

De fastsatte ”sorte” lønninger på 1.861.197 kr. under punkt 3 vedrører ændringen for [virksomhed3], 1.488.958 kr., med tillæg af moms, 372.239 kr.

SKAT har ikke foretaget skattemæssige ændringer for indkomståret 2010.

Klagerens repræsentant har fremlagt en række samarbejdsaftaler, erklæringer, kontraktopsigelser og redegørelser vedrørende udgifterne til fremmed arbejde.

Der er fremsat formalitetsindsigelser fra klagerens repræsentant.

Samtidig med afgørelsen i nærværende sag er der truffet afgørelse i en sammenholdt sag vedrørende klagerens momstilsvar og indeholdelsespligt vedrørende A-skat og arbejdsmarkedsbidrag. Der henvises i den forbindelse til Landsskatterettens journal nr. [...].

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet virksomhedens resultat for indkomståret 2008 med i alt 474.605 kr. ekskl. moms, og for indkomståret 2009 med i alt 366.587 kr. ekskl. moms.

Generelt om regnskabsmaterialet har SKAT ved gennemgangen af virksomhedens regnskabsmateriale konstateret, at ikke alle indtægter og udgifter er dokumenteret ved grundbilag i form af fakturaer eller lignende, hvilket der er krav om ifølge bogføringslovens § 9.

Fremmed arbejde, 2008 og 2009

SKAT har ændret klagerens fradrag for fremmed arbejde for indkomstårene 2008 og 2009, og har ikke godkendt fradrag for disse indkomstår med henholdsvis 1.036.855 kr. og 1.733.611 kr.

Udgifter til fremmed arbejde er fratrukket med det fulde beløb, selv om der er foretaget modregning vedrørende udgifter til diesel, billeje og forsikringer m.v., inden der sker udbetaling fra klagerens virksomhed, [virksomhed4], til underleverandøren. Samme udgifter er fradraget fuldt ud, hvorved der er opnået dobbelt fradrag for udgifterne.

SKAT har derfor kun godkendt fradrag for forskellen mellem fakturaernes pålydende og betalingen, og der er ikke godkendt fradrag vedrørende dette punkt med 587.055 kr. i indkomståret 2008 og 244.653 kr. i indkomståret 2009.

Herudover har SKAT ikke godkendt fradrag for udgifter til fremmed arbejde vedrørende virksomheden [virksomhed3].

SKAT er kommet i besiddelse af oplysninger, hvor klagerens medarbejder, [person1] har oplyst, at han har haft fuldmagt til [virksomhed3]’s konto i [finans1], hvor han har hævet penge, som han har afleveret til klageren.

SKAT har desuden fået oplyst af [virksomhed1], at hver vognmand oplyser til [virksomhed1], hvem der kører som chauffør på de forskellige ruter. SKAT har modtaget disse registreringer fra [virksomhed1], hvor chaufførernes navne fremgår.

Ejeren af [virksomhed3] fremgår ikke af disse lister, og det er i øvrigt konstateret, at han ikke har befundet sig i Danmark siden starten af 2010.

SKAT har anset de omhandlede fakturaer fra [virksomhed3] for at være uden reelt indhold, hvorfor der ikke er godkendt fradrag for udgifterne.

Fakturaerne er anset for at dække over ”sorte” lønninger, idet der er navne på listerne fra [virksomhed1], som ikke ses at have været ansat eller været selvstændigt erhvervsdrivende.

Det er desuden oplyst til SKAT, at klageren selv har fået pengene fra [virksomhed3]s bankkonto, jf. mødereferat fra SKATs møde med [person1].

Omsætning, 2009

Ændringerne i omsætningen for indkomståret 2009 vedrører følgende beløb:

Faktura nr. 103287 fra [virksomhed1] på 7.332 kr. inkl. moms er ikke medregnet i omsætningen. Salgsmoms udgør 1.466 kr., og omsætningen er derfor forhøjet med 5.866 kr. ekskl. moms.

Faktura nr. 104407 fra [virksomhed1] er medregnet med 987 kr. inkl. moms. Beløbet er reelt kun på 687 kr. inkl. moms, hvoraf moms udgør 137 kr., og beløbet ekskl. moms udgør 550 kr. Omsætningen er derfor nedsat med -240 kr. ekskl. moms.

Omsætningen for 2009 er forhøjet med yderligere 610.684 kr. inkl. moms, som udgør 122.137 kr. Beløbet ekskl. moms udgør 488.547 kr., som vedrører indsætninger på konto nr. [...04] i [finans1].

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at klagerens skatte- og afgiftsansættelse for indkomstårene 2008 – 2010 nedsættes således:

Beløbene er sammensat af følgende:

Den beløbsmæssige påstand ovenfor er korrigeret under sagens behandling i Skatteankestyrelsen. På baggrund af, at SKAT har foretaget fejl i deres afgørelse, har det været svært for repræsentanten at opgøre en endelig beløbsmæssig påstand. Den korrigerede beløbsmæssige påstand opgøres herefter således:

Virksomhedens skatte- og afgiftsansættelse nedsættes således:

Påstanden kan specificeres således:

SKATs afgørelse og sagsbehandling

For så vidt angår SKATs afgørelse bemærkes det, at denne forekommer særdeles vanskeligt læsbar, idet afgørelsen både omtaler SKATs oprindelige ændring af klagerens skatte- og afgiftsansættelse, klagerens indsigelser hertil samt SKATs “nye forslag” til ændringer af klagerens skatte- og afgiftsansættelse på baggrund af klagerens indsigelser. Af denne grund har det været særdeles tidskrævende at gennemgå og strukturere det anførte i SKATs afgørelse.

For så vidt angår en bankindsætning på 50.000 kr. den 25. august 2009 vedrører denne en kasinogevinst, hvilket ligeledes blev oplyst på mødet med Skatteankestyrelsens sagsbehandler.

For så vidt angår indsætningen på 51.500 kr. den 8. januar 2009 og indsætningen på 52.600 kr. den 9. januar 2009 kan klageren ikke erindre, hvad disse vedrører. På trods af, at der kan stilles spørgsmålstegn ved, hvorvidt beløbene vedrører yderligere omsætning i virksomheden, ser klageren sig nødsaget til at acceptere SKATs forhøjelse af omsætningen i 2009 med i alt 104.100 kr. inkl. moms. Det samme gør sig gældende for SKATs nedsættelse af omsætningen med 300 kr. inkl. moms vedrørende faktura nr. 104407 fra [virksomhed1].

Sammenfattende er en forhøjelse af omsætningen i 2009 med i alt 103.800 kr. inkl. moms ikke omtvistet i nærværende sag.

Sagens overordnede problemstilling er for det første, i hvilket omfang der er grundlag for at forhøje virksomhedens skattepligtige indkomst i forbindelse med en række indsætninger m.v. på klagerens bankkonto i [finans1] med konto-nr. [...04] i indkomstårene 2009 og 2010.

Det er klagerens overordnede opfattelse, at de af SKAT gennemførte forhøjelser af virksomhedens skattepligtige indkomst er foretaget på et fejlagtigt grundlag, idet en række af de indsætninger, som SKAT har anset for værende yderligere omsætning i virksomheden, vedrører midler, som er indkomstopgørelsen uvedkommende.

For det andet vedrører sagen spørgsmålet om, hvorvidt der er grundlag for at nægte fradrag for virksomhedens anvendelse af underleverandører i indkomstårene 2008, 2009 og 2010.

For så vidt angår dette forhold, er det klagerens opfattelse, at der ikke er grundlag for at nægte virksomheden fradrag for udgifter i det omfang, som fremgår af SKATs afgørelse, hvilket bl.a. er begrundet i, at virksomheden har fået dobbeltfradrag for en række udgifter, ligesom udgifterne til virksomheden [virksomhed3] i det hele ikke er anerkendt af SKAT.

Klageren har bl.a. i indkomstårene 2008, 2009 og 2010 drevet personlig virksomhed under navnet [virksomhed4] v/[person2] (herefter “[virksomhed4]”) med CVR-nr. [...1] fra adressen [adresse1], [by1].

Virksomheden blev registreret den 2. juli 2002 inden for branchekoden 494100: Vejgodstransport, og har bl.a. fungeret som storvognmand for den internationale transportvirksomhed [virksomhed1] ([virksomhed1]), der bl.a. udbringer pakker i Danmark og Europa. Herudover har virksomheden i januar og februar 2008 ligeledes kørt som underleverandør for transportvirksomheden [virksomhed2]

[virksomhed4] har haft ansatte vognmænd, ligesom virksomheden har benyttet sig af en række underleverandører i indkomstårene 2008-2010, herunder bl.a. virksomhederne [virksomhed5], [virksomhed6] og [virksomhed3].

Virksomhedens samarbejde med [virksomhed1] foregik på den måde, at klageren tog kontakt til [virksomhed1], som tildelte [virksomhed4] et geografisk område, eksempelvis [by2]. Virksomheden blev herefter ansvarlig for udbringning af pakker i dette område. Dankort tilrettelagde arbejdet således, at udbringningen blev varetaget af henholdsvis de medarbejdere, der var ansat hos [virksomhed4], samt af virksomhedens underleverandører. Arbejdet for [virksomhed1] bestod ligeledes i afhentning af pakker hos diverse virksomheder m.v.

I praksis foregik udbringningen af pakker således, at [virksomhed4] og virksomhedens underleverandørcr afhentede pakkerne ved en “port”, hvor alle pakkerne, som skulle udbringes for [virksomhed1], befandt sig. De underleverandører, som [virksomhed4] benyttede sig af, havde ikke direkte kontakt med [virksomhed1], idet den pågældende underleverandør blot mødte op ved den aftalte “port”, hvor pakkerne, som skulle leveres til det tildelte område, blev afhentet.

Klageren har oplyst, at der ikke i ovenstående periode var nogen særlige adgangskrav til [virksomhed1]’ område. Han har ligeledes oplyst, at [virksomhed1] efterfølgende har ændret deres procedurer og har forsøgt at indføre mere kontrol med, hvilke vognmænd, der kører hvilke ruter m.v., jf. nærmere skrivelsen fra [virksomhed1] omtalt nedenfor.

I forbindelse med arbejdet blev der udleveret område/rute-numre af [virksomhed1], som den pågældende ansvarlige vognmand var pligtig til at holde styr på. Det var alene muligt at registrere én vognmand pr. nummer, men det var tilladt internt at bytte rundt på tur-numrene. Der blev ikke af [virksomhed1] ført kontrol med, hvorvidt flere vognmænd reelt var registreret under samme tur-numre.

Repræsentanten har fremlagt ID-kort fra to af [virksomhed4]s medarbejdere, hvoraf det fremgår, at disse medarbejdere var tildelt henholdsvis tur-nummer 3016 og 4042.

I perioder har [person2] været nødsaget til at registrere flere vognmænd under samme tur- nummer, idet der ikke var tildelt tilstrækkeligt med tur-numre fra [virksomhed1] til, at samtlige virksomhedens medarbejdere og underleverandører kunne få tildelt hver deres. På denne baggrund kunne der sagtens være underleverandører til klageren, som kørte med samme tur-nummer som klageren, men som [virksomhed1] ikke umiddelbart kendte til. Af denne grund kunne et tur-nummer derfor godt dække flere forskellige ruter, hvilket der ikke blev ført kontrol med fra [virksomhed1]’s side.

[virksomhed1] har udarbejdet en skrivelse til [virksomhed7] ApS v/klageren af den 12. september 2012, hvoraf det fremgår, at samtlige adgangskort skulle registreres, såfremt de benyttedes på de ruter, virksomheden var ansvarlig for. Det fremgår endvidere af denne skrivelse, at [virksomhed1] ville slette de kort, som ikke blev registreret, med henblik på at få mulighed for at opdatere virksomhedens interne system.

I forbindelse med ændringen af den hidtidige forretningsgang og skærpelsen af kontrollen hos [virksomhed1] blev klageren i 2012 tildelt ti ekstra tur-numre, med henblik på, at samtlige virksomhedens medarbejdere og underleverandører kunne få udleveret personlige adgangskort.

For så vidt angår faktureringen imellem [virksomhed4] og [virksomhed1] foregik det på den måde, at [virksomhed4] udstedte en faktura til [virksomhed1], hvorefter [virksomhed1] foretog modregning af de udgifter, som [virksomhed1] havde i relation til parternes samarbejde, herunder bl.a. udgifter til diesel, erstatninger, billeje og forsikringer m.v. [virksomhed4] har således alene fået udbetalt den del af fakturaens pålydende, der var tilbage, efter at [virksomhed1]’ udlæg var modregnet.

Repræsentanten har fremlagt virksomhedens kontokort for indkomstårene 2008-2010.

Endvidere har repræsentanten fremlagt kontoudskrifter fra klagerens konto i [finans1] med konto- nr. [...04] for perioden 1. januar 2008 —2. juli 2010.

Det er væsentligt at bemærke, at ovenstående konto hos [finans1] både udgjorde klagerens private konto og også blev anvendt erhvervsmæssigt af [virksomhed4], ligesom kontoen ligeledes blev anvendt af klagerens anden virksomhed, [virksomhed8].

For indkomståret 2009 har SKAT forhøjet virksomhedens omsætning med i alt kr. 617.716 inkl. moms (kr. 494.173 ekskl. moms). SKAT har endvidere forhøjet virksomhedens salgsmoms med kr. 118.771, idet der var angivet kr. 4.772 for meget i salgsmoms i 2009, som er modregnet beløbet på kr. 123.543 (25 % af kr. 494.173).

Ad faktura-nr. 103287 af den 30. juni 2009 på kr. 7.332 fra [virksomhed1]

Der fremlægges kreditorkontoudtog af den 14. juli 2009 fra [virksomhed1]. Endvidere fremlægges som bilag 13 faktura-nr. 103287 af den 30. juni 2009.

Det fremgår bl.a. af fakturaen fra [virksomhed1], at [virksomhed1] har faktureret [virksomhed4] med i alt kr. 7.331,77 for reklamationer m.v. i relation til det arbejde, som [virksomhed4] udførte for [virksomhed1]. Endvidere fremgår det, at denne faktura er angivet som bilag 116 i virksomhedens bogføring.

Som det fremgår af virksomhedens kontokort for perioden 1. januar - 31. december 2009, indgik fakturaen fra [virksomhed1] i virksomhedens bogføring for dette indkomstår og er bogført korrekt på de forskellige konti, som beløbene vedrører.

De fire første poster på fakturaen vedrører [virksomhed1]’ udlæg til udbetaling af erstatningsbeløb vedrørende diverse pakker leveret af [virksomhed4] eller virksomhedens underleverandører. Disse beløb er bogført uden moms i virksomhedens bogføring på kontoen “1012 Erstatning u/moms” i overensstemmelse med det anførte på faktura-nr. 103287 fra [virksomhed1].

Imidlertid bemærkes, at beløbene, som på fakturaen fra [virksomhed1] vedrører “[virksomhed1] tøj retur (bukser) if. Kontrakt” og “bac 787732” er medregnet moms, hvorfor disse beløb er medregnet moms i virksomhedens bogføring.

Af virksomhedens kontokort “1224 Reparation/Vedligehold”, fremgår det, at der er tilbageført et beløb på i alt kr. 2.500 benævnt “graffiti retur” med bilagsnummer 116. Endvidere henvises til konto “1106 Arbejdstøj”, hvoraf der er tilbageført et beløb på i alt kr. 55 benævnt “tøj retur”, som ligeledes vedrører bilag 116.

Virksomhedens omsætning for indkomstårene 2009 og 2010

SKATs opgørelser over virksomhedens omsætning for indkomstårene 2009 og 2010 er foretaget på et fejlagtigt grundlag, idet en del af de indsætninger, som SKAT har anset for at vedrøre yderligere omsætning i virksomheden, udgør ikke-erhvervsmæssige indsætninger vedrørende klagerens private forhold.

Det fremgår af SKATs afgørelse, at SKAT i nærværende sag bl.a. har medregnet en række yderligere beløb til virksomhedens omsætning ud fra en betragtning om, at der er foretaget indbetalinger på klagerens bankkonto i [finans1], som ved en fejl ikke er medtaget i virksomhedens omsætning.

I nærværende sag gøres det overordnet gældende, at grundlaget for SKATs opgørelser over virksomhedens omsætning i indkomstårene 2009 og 2010 er behæftede med en række fejl, som er nærmere anført i det følgende.

Indledningsvist er det væsentligt at være opmærksom på, at klagerens bankkonto i [finans1] blev anvendt som klagerens personlige bankkonto, ligesom kontoen også vedrørte den personligt drevne virksomhed, [virksomhed4], og i et vist omfang ligeledes klagerens virksomhed, [virksomhed8]. Bankkontoen blev således både anvendt privat og erhvervsmæssigt i ovenstående indkomstår.

Af gennemgangen i sagsfremstillingen ovenfor vedrørende den udstedte faktura fra [virksomhed1] af den 30. juni 2009 (faktura nr. 103287 på 7.331,77 kr.), kan det konstateres, at denne faktura udgør en afregning fra [virksomhed1] vedrørende [virksomhed1]’ tilgodehavende hos [virksomhed4], hvorfor beløbet på fakturaen ikke vedrører en indtægt hos [virksomhed4], men derimod en udgift.

Ved en gennemgang af virksomhedens kontokort for indkomståret 2009 kan det endvidere konstateres, at denne faktura allerede er medregnet i virksomhedens bogføring i indkomståret 2009, jf. nærmere det anførte ovenfor.

På baggrund af en gennemgang af indsætninger foretaget på klagerens konto i [finans1] i 2009, har SKAT skønnet, at en række indsætninger på klagerens bankkonto vedrører yderligere omsætning i virksomheden med et beløb på i alt kr. 488.547,20 ekskl. moms.

Indsætningen på kr. 6.600, som blev overført den 4. maj 2009 svarer til de hævninger, som blev foretaget på kontoen den 1. maj 2009. Denne indsætning vedrører tilbagebetaling af et udlæg, som klageren havde i forbindelse med et indkøb for en kammerat på i alt kr. 6.219 i [virksomhed9] og kr. 359,39 i benzinudgifter hos [virksomhed10]. Det var dette udlæg han efterfølgende fik retur via en overførsel fra sin kammerat til kontoen i [finans1].

De indsætninger, som blev indbetalt kontant på kontoen henholdsvis den 5. maj 2009 på kr. 30.000, den 25. august 2009 på kr. 50.000 og den 27. august 2009 på kr. 13.000 udgør gevinster vundet på kasino. I denne forbindelse henvises til besøgsrapporterne fra henholdsvis [virksomhed11] og [virksomhed12] i [Sverige], hvoraf det fremgår, at klageren rent faktisk har været adskillige gange på kasino, i de perioder hvor ovenstående beløb blev indbetalt kontant på kontoen i [finans1].

Af besøgsrapporten for [virksomhed11] fremgår det bl.a., at klageren var på kasino den 5. juli 2009, ligesom det fremgår af besøgsrapporten fra [virksomhed12], at klageren var på kasino i august måned 2009. Det fremgår ligeledes af besøgsrapporten fra [virksomhed11], at klageren var på kasino den 3. maj 2009, dvs. blot to dage før der blev indsat kr. 30.000 kontant på klagerens konto. Det har således en stærk formodning for sig, at ovenstående beløb udgør gevinster vundet på kasino, som, kort efter de blev vundet, blev indsat på klagerens konto i [finans1].

Som anført i afsnit 2 i sagsfremstillingen ovenfor, er der en række af indsætningerne på bankkontoen i 2009, som vedrører [virksomhed8]. Disse kontantindsætninger skyldes, at der fra klagerens konto blev foretaget indkøb på vegne af [virksomhed8]. Disse beløb blev efterfølgende indsat fra [virksomhed8]s kontantbeholdning på kontoen. Det drejer sig om følgende beløb:

For så vidt angår nedenstående indsætninger på kontoen vedrørte disse beløb udlæg fra hans søster, [person3], som er yderst velhavende og bor i Dubai sammen med ægtefællen, [person4].

Af den fremlagte erklæring fra søsterens ægtefælle, [person4], kan det konstateres, at der rent faktisk har været et løbende mellemværende imellem klageren og hans søster, som understøtter det forhold, at indsætningerne vedrører beløb, som klageren har lånt fra sin søster og efterfølgende indsat på kontoen i [finans1].

At der rent faktisk var tale om et udlæg, understøttes endvidere af det forhold, at der i 2012 blev indgået aftale om, at [person3] som modydelse for det ydede lån til klageren fik ejerskab over klagerens selskab, [virksomhed7] ApS. Der henvises i denne forbindelse til den indgåede kontrakt imellem klageren og [person3] vedrørende salget af [virksomhed7] ApS.

Det gøres gældende, at det i nærværende sag er dokumenteret, at SKAT ikke har haft grundlag for at forhøje virksomhedens omsætning med kr. 5.866 ekskl. moms og virksomhedens salgsmoms med kr. 1.466 i relation til fakturaen fra [virksomhed1], idet dette beløb allerede var bogført som en udgift i virksomheden og under alle omstændigheder ikke vedrørte yderligere omsætning.

Endvidere gøres det gældende, at der ikke er grundlag for at forhøje virksomhedens omsætning med kr. 488.547,20 ekskl. moms og virksomhedens salgsmoms med kr. 122.136,80 vedrørende ovennævnte indsætninger på kontoen i 2009, idet det i nærværende sag er tilstrækkeligt godtgjort, at beløbet vedrører ikke-erhvervsmæssige indsætninger — herunder overførsler mellem konti, som klageren har rådighed over, tilbagebetaling af diverse udlæg, kasino-gevinster og udlæg fra klagerens søs-ter.

På baggrund af ovenstående gennemgang af SKATs opgørelser og reguleringer over virksomhedens omsætning i henholdsvis indkomståret 2009 og 2010 gøres det gældende, at SKATs skønsmæssige forhøjelser af virksomhedens omsætning for disse indkomstår er foretaget på et forkert grundlag, hvilket ovenfor er påvist at være af væsentlig økonomisk betydning for opgørelserne over virksomhedens omsætning i ovenstående indkomstår. Endvidere fremgår det af de ovenfor nævnte grunde, at SKATs opgørelser over virksomhedens omsætning i indkomstårene 2009 og 2010 er behæftet med en række væsentlige fejl, hvorfor disse bør reguleres i overensstemmelse med det ovenfor anførte. At dette konkret er godtgjort i nærværende sag, understøttes ligeledes af ovennævnte praksis på området, hvoraf det fremgår, at der skal foretages en konkret vurdering af sagens omstændigheder, hvor der bl.a. lægges vægt på forklaringerne i sagen.

Som anført ovenfor har SKAT gennemgået indsætninger på klagerens konto i [finans1] med konto-nr. [...04]. Det er SKATs opfattelse, at virksomhedens omsætning skal forhøjes med yderligere kr. 610.684 inkl. moms.

Der fremlægges erklæring af den 11. november 2014, hvoraf det fremgår, at klageren i perioden 1. september 2008 — 1. august 2011 modtog i alt 630.000 dirham, hvilket svarer til ca. 1 mio. kr., fra søsterens ægtefælle, [person4]. Erklæringen er både underskrevet af [person4] og hans rådgiver fra [virksomhed13], og angiver følgende:

Da der var tale om et udlæg, blev der i 2012 indgået aftale om, at [person3] som modydelse herfor fik ejerskab over klagerens selskab, [virksomhed7] ApS, med CVR-nr. [...2].

Der vedlægges kontrakt imellem klageren og [person3] vedrørende salget af [virksomhed7] ApS til [person3].

Parterne fik professionel assistance til udarbejdelsen af ovennævnte kontrakt af henholdsvis en juridisk konsulent, [person5], og en advokat, [person6].

SKAT har anført for indkomståret 2010, at faktura nr. 1130 fra [virksomhed14] på 1.084 kr. inklusiv moms ikke er medregnet i omsætningen. Salgsmomsen udgør 217 kr. og omsætningen forhøjes med 867 kr. eksklusiv moms. Beløbet vedrører en difference på hvad [virksomhed4] betaler til underleverandøren og fakturaens reelle pålydende, som [virksomhed4] har foretaget fuldt fradrag for.

For så vidt angår fakturaen fra [virksomhed14], er fakturaen ved en fejl ikke medregnet i virksomhedens omsætning. SKATs regulering heraf er af denne grund ikke omtvistet.

Yderligere forhøjelse af virksomhedens omsætning i 1. halvår 2010

Det fremgår af SKATs afgørelse, at SKAT har gennemgået indsætninger på klagerens konto i [finans1] med konto-nr. [...04]. Det er SKATs opfattelse, at virksomhedens omsætning skal forhøjes med yderligere kr. 125.722 inkl. moms, jf. SKATs afgørelse.

Indsætningen på kontoen foretaget den 6. april 2010 på i alt kr. 120.000 er overført fra en konto i [finans1], som klageren har fuldmagt til, og vedrører derfor ikke virksomhedens omsætning.

Der fremlægges e-mailkorrespondance imellem klagerens bogholder, [person7], og bankrådgiver i [finans1], [person8]. Det fremgår heraf, at ovenstående postering er overført fra en konto i [finans1] med konto-nr. [...40] tilhørende [person9], og at klageren oprettede denne konto, som han har fuldmagt til. [person9] er klagerens bonusdatter.

Endvidere fremlægges som bilag udskrift fra [finans1], som bekræfter, at der blev overført kr. 120.000 fra ovenstående konto til klagerens konto kl. 20.04 den 5. april 2010.

Indsætningen foretaget den 22. marts 2010 på kr. 3.500 vedrører klagerens privatøkonomi og udgør således ikke yderligere omsætning i virksomheden i 2010. Det kan oplyses, at vi på indeværende tidspunkt har kontaktet [finans1] med henblik på at indhente dokumentation herfor, hvorfor vi tager forbehold for at fremkomme med yderligere oplysninger vedrørende denne indsætning.

Der er imellem [virksomhed4] og virksomhedens underleverandører indgået en skriftlig samarbejdskontrakt, hvorved den pågældende underleverandør forpligtede sig til at overholde [virksomhed1]’ retningslinjer, som blev udleveret i kopi i forbindelse med kontraktens indgåelse.

Som eksempler herpå vedlægges bilag for i alt syv samarbejdskontrakter indgået mellem [virksomhed4] og en række af virksomhedens underleverandører i 2008-2010. Det fremgår blandt andet af bilagene, at der blev indgået en samarbejdskontrakt mellem [virksomhed4] og [virksomhed3].

Endvidere fremlægges som bilag i alt syv erklæringer fra en række af de underleverandører, som virksomheden benyttede sig af i ovenstående periode. I erklæringerne bekræfter virksomhederne, at der reelt blev udført arbejde for [virksomhed4].

Der fremlægges tre opsigelser af samarbejdskontrakter med underleverandørerne [virksomhed15], [virksomhed6] og [virksomhed16], hvoraf det fremgår, at der ville blive etableret nye samarbejdskontrakter med de pågældende underleverandører.

Virksomhedens udgifter til fremmed arbejde

Der er ikke grundlag for at nægte fradrag for virksomhedens udgifter til fremmed arbejde i indkomstårene 2008-2010, i det omfang som fremgår af SKATs afgørelse, idet SKATs opgørelser over modregnede udgifter til fremmed arbejde i indkomstårene 2008 og 2009 ikke er korrekte, idet betingelserne i statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, og momslovens § 37 er opfyldte i relation til en række af de beløb, som fremgår af SKATs opgørelser, og idet betingelserne i statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, samt momslovens § 37, ligeledes er opfyldte i forhold til en række øvrige udgifter til fremmed arbejde, herunder bl.a. virksomhedens udgifter til [virksomhed3].

Udgifterne har karakter af sædvanlige driftsomkostninger, og der er fremlagt behørig dokumentation for de afholdte udgifter.

SKAT har nægtet fradrag for en række af virksomhedens udgifter til fremmed arbejde.

Dette er bl.a. begrundet i, at SKAT har konstateret, at udgifter til fremmed arbejde i et vist omfang er blevet fratrukket med det fulde beløb, på trods af, at [virksomhed4] har foretaget modregning vedrørende udgifter til diesel, billeje og forsikringer m.v. i fakturaerne fra underleverandørerne. Der er således opnået fuldt fradrag for disse udgifter, idet disse ligeledes er fratrukket som driftsudgifter vedrørende virksomhedens samarbejde med [virksomhed1].

Endvidere har SKAT nægtet virksomheden fradrag for udgifter til virksomheden [virksomhed3], idet fakturaerne efter SKATs opfattelse dækker over “sorte lønninger”.

Fradragsberettigede driftsomkostninger skal være afholdt for at erhverve, sikre eller vedligeholde indkomsten. Der kan alene stilles krav om, at skatteyderen skal sandsynliggøre den pågældende udgift, idet der således ikke stilles egentlige formkrav til dokumentationen herfor.

Det medgives, at virksomheden i nærværende sag ved en fejl har opnået dobbelt fradrag for en række udgifter i indkomstårene 2008-2010. SKATs reguleringer heraf accepteres alene, i det omfang virksomheden reelt har opnået dobbeltfradrag for de pågældende udgifter, jf. nærmere argumentationen i det følgende.

Virksomhedens udgifter til fremmed arbejde i indkomståret 2008

Af SKATs bilag 6, som er vedlagt SKATs afgørelse, fremgår det, at SKAT har opgjort differencen mellem fakturaernes pålydende og det beløb, der reelt betales til virksomhedens underleverandører, til i alt kr. 587.055,41 ekskl. moms.

For så vidt angår virksomhedens samarbejde med underleverandøren [virksomhed17] anvendte [virksomhed4] virksomheden som sommerferieafløser i perioden 1. juni 2008 — 31. august 2008. [virksomhed4] betalte [virksomhed17] løbende for det udførte arbejde via kontante acontobetalinger.

Som bilag fremlægges tre fakturaer udstedt af [virksomhed17] til [virksomhed4] for det udførte arbejde. Det drejer sig om faktura nr. 100055 af den 30. juni 2008 på 95.793,75 kr. inkl. moms, faktura nr. 100057 af den 31. juli 2008 på 101.875 kr. ekskl. moms og faktura nr. 100060 af den 31. august 2008 på 88.188,13 kr.

Som bilag fremlægges i alt seks dags dato-kvitteringer fra [virksomhed17]. Af disse kvitteringer fremgår, at [virksomhed17] har kvitteret for modtagelsen af de beløb, som fremgår af nedenstående oversigt. Beløbene svarer både tidsmæssigt og beløbsmæssigt til de kontanthævninger, som blev foretaget fra [virksomhed4]s konto i [finans1].

Af nedenstående oversigt fremgår nummeret på dags dato-kvitteringerne, det betalte beløb i kr., datoen for hævningen af beløbet fra kontoen i [finans1] samt [virksomhed17]s kvittering for modtagelsen af beløbene.

På baggrund af ovenstående kan det konstateres, at [virksomhed4] har betalt i alt kr. 245.000 inkl. moms til [virksomhed17] for det arbejde, der blev udført i sommeren 2008.

For så vidt angår dags dato-kvittering nr. 10123 på kr. 100.000 fra [virksomhed17] af den 10. september 2009 blev denne betalt kontant af klagerens søster, [person3]. Hun var på dette tidspunkt på besøg fra Dubai. Der henvises i denne forbindelse til bilag, hvoraf det fremgår, at der var et større mellemværende imellem klageren og [person3], som blev udlignet, ved at [person3] fik ejerskab til [virksomhed7] ApS.

I relation til samarbejdet mellem [virksomhed4] og underleverandøren [virksomhed18] var der i 2007 og 2008 et mellemværende imellem parterne på i alt kr. 130.000, som blev modregnet i de udstedte fakturaer fra M.A.A. i indkomståret 2008.

Som bilag fremlægges underskrevet gældsaftale mellem indehaveren af [virksomhed18], [person10], og klageren dateret den 23. marts 2008. Aftalen blev desuden underskrevet af to vidner, [person11] og [person12].

Af den indgåede gældsaftale fremgår, at [virksomhed18] udførte arbejde for [virksomhed4] og i 2007 og 2008 havde lånt i alt kr. 130.000 af [virksomhed4].

Endvidere fremgår, at det mellem parterne blev aftalt, at der blev trukket minimum kr. 10.000 fra de fakturaer, som [virksomhed18] udstedte til [virksomhed4], således at gælden til [virksomhed4] var afviklet senest den 31. oktober 2008.

I overensstemmelse hermed blev der i perioden april 2008 — oktober 2008 fratrukket i alt kr. 130.000 fra de fakturaer, som [virksomhed18] udstedte til [virksomhed4].

På baggrund af ovenstående er SKATs opgørelse over modregnede udgifter til diesel m.v. med et beløb på kr. 287.055 ekskl. moms ikke omtvistet i nærværende sag, idet virksomheden ved en bogføringsfejl har fået dobbeltfradrag.

Det fremgår af SKATs afgørelse, at SKAT har nægtet virksomheden fradrag for udgifter til fremmed arbejde med i alt kr. 1.036.855 ekskl. moms og som følge heraf ligeledes har nægtet virksomheden fradrag for købsmoms med kr. 217.152.

Heraf vedrører kr. 587.055,41 ekskl. moms SKATs regulering af, hvad virksomheden har fratrukket af udgifter til fremmed arbejde, og hvad der reelt er betalt til virksomhedens underleverandører.

For så vidt angår SKATs regulering af virksomhedens samarbejde med underleverandøren [virksomhed17] gøres det gældende, at [virksomhed4] i større omfang end det af SKAT opgjorte har betalt [virksomhed17] for det arbejde, virksomheden udførte for [virksomhed4] i sommeren 2008.

Som anført ovenfor udstedte [virksomhed17] tre fakturaer til [virksomhed4] — henholdsvis faktura nr. 100055 af den 30. juni 2008 på kr. 95.793,75 inkl. moms, faktura nr. 100057 af den 31. juli 2008 på kr. 101.875 ekskl. moms og faktura nr. 100060 af den 31. august 2008 på kr. 88.188,13.

Betalingen til [virksomhed17] blev erlagt via kontante acontobetalinger til [virksomhed17], hvilket understøttes af de fremlagte dags dato-kvitteringer fra [virksomhed17], hvoraf det fremgår, at [virksomhed17] tilbage i juni-august måned 2008 har kvitteret for modtagelsen af beløbene, som er opgjort i oversigten ovenfor.

Det er tilstrækkeligt dokumenteret i nærværende sag, at [virksomhed4] betalte i alt kr. 245.000 inkl. moms til [virksomhed17] for det arbejde, der blev udført i sommeren 2008.

For så vidt angår samarbejdet mellem [virksomhed4] og underleverandøren [virksomhed18], var der et mellemværende mellem parterne på i alt kr. 130.000, som blev modregnet i de udstedte fakturaer fra M.A.A. i indkomståret 2008.

At beløbene reelt er modregnet i de udstedte fakturaer fra [virksomhed18], understøttes konkret at det forhold, at der tilbage i 2008 rent faktisk blev indgået en gældsaftale mellem indehaveren af [virksomhed18], [person10], og klageren, som blev underskrevet af parterne samt to vidner.

I overensstemmelse hermed blev der i perioden april 2008 — oktober 2008 fratrukket i alt kr. 130.000 fra de fakturaer, som [virksomhed18] udstedte til [virksomhed4]. Henset til at der rent faktisk blev indgået en underskrevet gældsaftale mellem parterne tilbage i 2008, og det forhold, at [virksomhed4] i den periode, hvori gælden ifølge aftalen skulle afvikles, ikke betalte [virksomhed18] det fulde beløb på de udstedte fakturaer, har det en stærk formodning for sig, at der rent faktisk blev foretaget modregning i overensstemmelse med parternes aftale herom.

Sammenfattende gøres det gældende, at det findes tilstrækkeligt godtgjort — og under alle omstændigheder tilstrækkeligt sandsynliggjort - at [virksomhed4] reelt har betalt et større beløb til henholdsvis [virksomhed17] og [virksomhed18], end det som er lagt til grund af SKAT. Det gøres på denne baggrund gældende, at [virksomhed4] opfylder betingelserne for at få fradrag for virksomhedens udgifter til [virksomhed17] og [virksomhed18] på i alt kr. 300.000 ekskl. moms.

SKATs opgørelse over modregnede udgifter til diesel m.v. i indkomståret 2008 kan således alene til- trædes med et beløb på kr. 287.055 ekskl. moms, idet virksomheden ved en bogføringsfejl har fået dobbeltfradrag for dette beløb.

Virksomhedens udgifter til fremmed arbejde i indkomståret 2009

Det fremgår af SKATs afgørelse, at SKAT har nægtet virksomheden fradrag for udgifter til fremmed arbejde med i alt kr. 1.733.611 ekskl. moms og som følge heraf ligeledes har nægtet virksomheden fradrag for købsmoms med kr. 433.402. Endvidere har SKAT reguleret virksomhedens købsmoms med yderligere kr. 114.478, som ifølge SKAT er angivet for meget.

For så vidt angår betalingen til virksomhedens underleverandør, [virksomhed5], på i alt kr. 51.284 inkl. moms vedrører denne betaling faktura nr. 23238. Ved en fejl har denne faktura ikke været medtaget i virksomhedens bogføring, hvorfor SKATs regulering heraf i det hele tiltrædes.

For så vidt angår faktura nr. 30 udstedt fra [virksomhed6] til [virksomhed4] fremgår det af SKATs afgørelse, at SKAT har reguleret denne mcd kr. 9.118,23 inkl. moms. Dette er imidlertid ikke korrekt.

Som bilag fremlægges faktura nr. 30 fra [virksomhed6]. Det fremgår af fakturaen, at [virksomhed6] ved en fejl ikke havde momsbelagt fakturaen med i alt kr. 9.118,23. Dette beløb blev efterfølgende opkrævet hos [virksomhed4], hvor virksomheden betalte [virksomhed6] kr. 9.118,23 kontant med penge fra kontantsalg i [virksomhed8].

Fakturaen fra [virksomhed6] er medtaget i virksomhedens regnskab på kontokort 1064 med et beløb på i alt kr. 45.591,18 inkl. moms.

Endvidere er der efterfølgende blevet anført på fakturaen fra [virksomhed6], at der skulle betales moms med kr. 9.118,23, ligesom totalbeløbet på kr. 45.591,18 i denne forbindelse er påført fakturaen.

Som bilag fremlægges erklæring fra [virksomhed6], hvori virksomhedens indehaver bekræfter, at der ved en fejl ikke var påregnet moms på faktura nr. 30. Endvidere fremgår det af denne erklæring, at virksomhedens indehaver efterfølgende har rettet op på denne fejl, og i den forbindelse har modtaget kr. 9.118 fra [virksomhed4].

Da beløbet på kr. 9.118,23 udgør eksakt 25 % af fakturaens pålydende, har det formodningen for sig, at der rent faktisk var tale om en fejl, som efterfølgende blev udlignet, ved at momsen blev pålagt fakturaen. At det rent faktisk forholdt sig således, understøttes af den fremlagte erklæring fra [virksomhed6], hvori indehaveren hos [virksomhed6] bekræfter, at der var tale om en fejl, og at han efterfølgende modtog momsbeløbet på kr. 9.118,23 kontant.

På baggrund heraf gøres det gældende, at det findes tiltrækkeligt dokumenteret, at [virksomhed4] reelt betalte momsbeløbet til [virksomhed6] på kr. 9.118, 23, hvorfor virksomheden skal have fradrag for denne udgift.

Af ovenstående regulering vedrører kr. 244.653 ekskl. moms SKATs regulering af, hvad virksomheden har fratrukket af udgifter til fremmed arbejde, og hvad der reelt er betalt til virksomhedens underleverandører m.v. Det resterende beløb vedrører nægtelse af fradrag for udgifter til [virksomhed3].

SKATs opgørelse anerkendes med et beløb på kr. 237.358 ekskl. moms, som virksomheden ved en bogføringsfejl har fået dobbeltfradrag for.

Virksomhedens udgifter til fremmed arbejde i indkomståret 2010

Ifølge SKATs opgørelse over virksomhedens udgifter til fremmed arbejde for 1. halvår af indkomståret 2010 foreligger der en difference mellem fakturaens pålydende og virksomhedens faktiske betalinger til underleverandører på i alt kr. 274.065,76 ekskl. moms, hvoraf momsen udgør kr. 68.516,44.

Af virksomhedens bogføring kan det konstateres, at der er indtægtsført et beløb på i alt kr. 372.198,97 på kontoen “1011 Div. salg” som yderligere omsætning. Såfremt fakturaen fra [virksomhed14] på kr. 867 ekskl. moms medregnes, udgør beløbet i alt kr. 374.065,76. Salgsmomsen udgør kr. 68.516,44, hvorfor beløbene for dette indkomstår er bogført korrekt.

For så vidt angår faktura nr. 34 fra [ø1] på i alt kr. 45.979 ekskl. moms er det korrekt, at beløbet ved en fejl er blevet fratrukket både i indkomståret 2009 og 2010, hvorfor SKATs regulering heraf ikke er omtvistet.

Det har ikke for indeværende været muligt at fremskaffe faktura eller anden dokumentation for, hvad beløbet fra [ø1] på kr. 16.000 ekskl. moms nærmere vedrører. I mangel af dokumentation for afholdelse af udgifter på 20.000 kr. inkl. moms til [ø1] er klageren nødsaget til at acceptere, at virksomheden ikke kan få skatte- eller momsfradrag for denne udgift.

Det fremgår af SKATs afgørelse, at SKAT ikke har godkendt virksomhedens udgifter til fremmed arbejde med i alt kr. 918.346 ekskl. moms for 1. halvår af indkomståret 2010. SKAT har imidlertid ikke forhøjet virksomhedens skattepligtige indkomst for 1. halvår af 2010, men har alene foretaget en regulering af virksomhedens fradrag for købsmoms med kr. 229.587.

Ansættelsen er forstået således, at SKAT ikke har fundet anledning til at gennemføre en forhøjelse af virksomhedens skattepligtige indkomst i indkomståret 2010, men alene har fundet anledning til at ændre virksomhedens momstilsvar, A-skat og arbejdsmarkedsbidrag for dette år.

Virksomhedens samarbejde med [virksomhed3]

I indkomstårene 2008-2010 har virksomheden bl.a. benyttet sig af arbejdskraft fra transportvirksomheden [virksomhed3] med CVR-nr. [...3].

Som bilag fremlægges i alt 27 fakturaer udstedt af [virksomhed3] til [virksomhed4] i indkomstårene 2008-

2010.

Ifølge klageren udførte [virksomhed3] ikke alene arbejde for [virksomhed4], men kørte bl.a. også post- og aviskørsel. Klageren har ligeledes oplyst, at [virksomhed3] havde medarbejdere ansat. Han kan bl.a. erindre, at to af de medarbejdere, som var ansat hos [virksomhed3], hed henholdsvis [person13] og [person14].

Det fremgår af SKATs afgørelse, at SKAT har anset de udstedte fakturaer fra [virksomhed3] for at være uden reelt indhold og for at dække over såkaldte “sorte lønninger”.

Det fremgår af afgørelsen, at SKAT bl.a. har lagt vægt på [person1]s forklaring vedrørende de foretagne hævninger fra kontoen tilhørende [virksomhed3], idet SKAT har anset dette som udtryk for, at klageren er den reelle modtager af de hævede beløb fra kontoen.

Af SKATs bilag 9, som er et mødereferat af den 20. januar 2012 fra SKATs møde med [person1], fremgår bl.a. følgende, jf. bilag 1;

“[person1] oplyste, at kontoens ejer er en hans chef ([person2]) kender rigtig godt. I forbindelse med at kontoens indehaver skulle ud og rejse oprettede de en fuldmagt til [person1], som herefter skulle hæve nogle penge for ham. Pengene er givet til manden selv ([person1] kunne ikke lige huske hans navn), eller til hans chef [person2] som angiveligt skulle have givet pengene videre til manden. Dette har [person1] selv overværet i 2 tilfælde.

...

[person1] oplyste på forespørgsel, at han ikke selv havde fået nogle af de penge han har hævet.”

I forbindelse med udarbejdelsen af nærværende supplerende indlæg har repræsentanten været i kontakt mcd [person1]. [person1] kunne bekræfte, at han i perioden 2009-2012 har haft fuldmagt til bankkontoen i [finans1] tilhørende [virksomhed3], med konto-nr. [...91].

[person1] oplyste i denne forbindelse at indehaveren af [virksomhed3], [person15], tilbage i primo 2009 havde forespurgt ham, om han havde mulighed for at hjælpe ham med at hæve penge fra ovenstående konto og videregive pengene til ham, når han var i Danmark. Dette var begrundet i, at [person15] i denne periode skiftevis befandt sig i udlandet og i Danmark, da han havde to sønner i udlandet, som i denne periode krævede hans særlige opmærksomhed.

På daværende tidspunkt arbejdede [person1] for klageren i hans butik, [virksomhed8], beliggende på adressen [adresse2], [by1]. Da der lå en [finans1] ved siden af butikken, indvilligede [person1] i at hæve penge fra kontoen på vegne af [person15], idet han alligevel skulle ud at handle ind til butikken om morgenen.

[person1] oplyste, at han af SKATs mødereferat dateret den 20. januar 2012 kunne konstatere, at SKAT havde fået en fejlagtig opfattelse af, at klageren var et familiemedlem på hans fars side, men at dette var langt ude i familien. Til dette oplyste [person1], at han ikke kendte til klageren, forinden han fik ansættelse i [virksomhed8]. Ansættelsen hos [virksomhed8] havde han fået gennem sin mor, som via en af sine bekendte havde hørt, at klageren søgte en medarbejder til butikken. Klageren og [person1] er således ikke i familie med hinanden. [person1] var ansat i [virksomhed8] i ca. syv år, hvor han var ansvarlig for den daglige drift af butikken.

[person1] oplyste endvidere, at han lærte [person15] at kende igennem klageren, som var en af hans bekendte. Endvidere kunne [person1] bekræfte, at [person15] arbejdede inden for transportbranchen i ovenstående indkomstår, idet han ved flere lejligheder har set ham køre i en hvid varevogn med [virksomhed1]-logo på.

I forbindelse med oprettelsen af fuldmagten til kontoen henvendte [person15] og [person1] sig personligt i en filial hos [finans1], hvor [person1] underskrev en række dokumenter. [person1] fik udleveret en fuldmagt, som skulle fremvises, hver gang han fik anvisninger på at hæve penge fra kontoen af [person15].

[person1] oplyste endvidere, at samtlige hævninger er foregået ved personlig henvendelse i en af [finans1]s filialer, hvor han på anvisninger fra [person15] har hævet beløb fra den pågældende konto. [person1] har på intet tidspunkt været bekendt mcd størrelsen af indeståendet på kontoen, og han har i ingen tilfælde hævet direkte fra en bankautomat.

Som bilag fremlægges underskrevet erklæring fra [person1] af den 11. november 2014.

Af erklæringen fremgår bl.a., at [person1] har videregivet de hævede beløb til [person15]. Han kan ikke huske, hvor mange gange dette skete, men formentligt ca. 20-30 gange.

I enkelte tilfælde var det ikke muligt for [person1] at videregive beløbene direkte til [person15]. I disse tilfælde har han givet pengene videre til klageren, som herefter har videregivet disse til [person15]s daværende ægtefælle. I disse situationer har [person1] overværet videregivelsen af beløbene fra klageren til ægtefællen, hvorfor [person1] på tro og love kan erklære, at klageren i ingen tilfælde har disponeret over de beløb, som blev hævet fra [virksomhed3]s konto.

Af erklæringen fremgår endvidere, at hverken [person1] eller klageren på noget tidspunkt har brugt eller været berettiget til at bruge beløb fra bankkontoen tilhørende [virksomhed3]. [person1] oplyser ligeledes i erklæringen, at han kan bekræfte, at klageren på intet tidspunkt har haft fuldmagt til bankkontoen eller på anden måde haft adgang til at hæve penge fra kontoen.

Afslutningsvis fremgår det af erklæringen, at [person1] til mødet med SKAT den 20. januar 2012 blev forespurgt, om han stadig var i besiddelse af fuldmagten. Da han svarede bekræftende på dette, rådede SKAT ham til at slette denne, hvilket han efterfølgende gjorde.

[person1] er desværre ikke længere i besiddelse af dokumenter el.lign. vedrørende de foretagne hævninger fra [virksomhed3]s bankkonto. Han har tidligere forsøgt at kontakte [finans1] med henblik på at få udleveret oplysninger herom, men da han ikke længere har fuldmagt til kontoen, var det ikke muligt at få udleveret oplysningerne.

Som bilag fremlægges underskrevet og notariseret erklæring fra [person15] af henholdsvis den 21. marts 2012 og den 22. juni 2012.

Af erklæringen fremgår, at [person15] arbejdede som selvstændig vognmand i virksomheden [virksomhed3], da han boede i Danmark. Endvidere fremgår det, at han bl.a. havde en bogholder ansat til at varetage det regnskabsmæssige i virksomheden. Det fremgår ligeledes af erklæringen, at [person15] både opholdt sig i Danmark og i udlandet i 2010, idet han havde børn i udlandet, som han skulle tage sig af.

Endvidere bekræfter [person15] i erklæringen, at han arbejdede som underleverandør for [virksomhed4], hvori klageren var indehaver. [person15] oplyser ligeledes i erklæringen, at [person1] fik fuldmagt til at hæve kontanter fra [virksomhed3]s konto, som blev givet til [person15]s daværende ægtefælle, hvis ikke [person1] kunne give dem direkte til [person15]. Når [person15] var i Danmark, modtog han beløbene fra sin daværende ægtefælle og anvendte disse til at foretage diverse betalinger.

Der fremlægges notariseret erklæring fra [person15]s daværende ægtefælle, [person16] H. Masoud, af den 21. august 2012.

Følgende fremgår bl.a. af erklæringen;

“I hereby confirm that Mr. [person2] has given me certain amounts ofmoney (5-6 times) in the year 2010 for the purpose ofkeeping them for my husband [person15], who was at that periods of time traveiling outside Denmark. i used to count the money according to the bank staternents, which showed that the money was withdrawn from the account of [person15]’s Company [virksomhed3]. Furthermore, i gave the money to [person15] when he came back to Denmark in order to pay the company invoices and other stuffconcerning his company.

Kind Regards

[person16]”

For så vidt angår samarbejdet mellem [virksomhed4] og [virksomhed3] fremsendte [virksomhed4] en skriftlig opsigelse af samarbejdet dateret den 8. november 2010. Af denne opsigelse fremgår, at [virksomhed4] pr. 31. december 2010 opsagde parternes samarbejdskontrakt, hvilket var begrundet i en række omstruktureringer i virksomhedens ruter. Skrivelsen er underskrevet af klageren, ligesom en repræsentant for [virksomhed3] har kvitteret for modtagelsen heraf.

Den skriftlige opsigelse af samarbejdet med [virksomhed3] fremlægges som bilag.

Det fremgår af SKATs afgørelse af den 16. maj 2012, at SKAT har nægtet virksomheden fradrag for udgifter til [virksomhed3] med kr. 449.800 ekskl. moms for indkomståret 2008, med kr. 1.488.958 ekskl. moms for indkomståret 2009 og med kr. 856.367 for 1. halvår af indkomståret 2010.

Som følge heraf har SKAT endvidere reguleret virksomhedens salgsmoms med kr. 112.450 for 2008, kr. 372.239 for 2009 og kr. 214.092 for 2010.

SKAT har anset de udstedte fakturaer fra [virksomhed3] for at være uden reelt indhold udstedt mcd henblik på at dække over såkaldte “sorte lønninger”. Denne antagelse bygger SKAT for det første på forklaringerne fra [person1] vedrørende hævningerne foretaget fra bankkontoen tilhørende [virksomhed3]. For det andet har SKAT i denne vurdering ligeledes lagt afgørende vægt på [virksomhed1]’ lister over vognmænd, hvoraf indehaveren af [virksomhed3], [person15], ikke fremgår. For det tredje anfører SKAT, at [person15] ikke befandt sig i Danmark i starten af 2010.

For så vidt angår forholdet vedrørende [person1] og dennes fuldmagt til [virksomhed3]s konto forekommer SKAT at lægge til grund, at det reelt var klageren, som havde rådighed over [virksomhed3]s bankkonto — alene ud fra det forhold at [person1] på mødet med SKAT den 20. januar 2012, forklarede, at han i enkelte tilfælde har videregivet de hævede beløb til klageren, som herefter har videregivet dem til [person15]s daværende ægtefælle. SKATs slutning heraf forekommer absurd, særligt når henses til det forhold, at det direkte fremgår af SKATs mødereferat, at [person1] oplyste, at han har overværet, at klageren videregav beløbene til [person15]s daværende ægtefælle.

[person1]s forklaring over for SKAT understøttes endvidere af hans afgivne erklæring, som er fremlagt i sagen. Heri bekræfter [person1], at det var ham, der havde fuldmagten til [virksomhed3]s konto, og at det i alle tilfælde var ham, der hævede penge fra kontoen, som han videregav til [person15], når han var i Danmark.

I de enkelte tilfælde, hvor han ikke havde mulighed herfor, gav han disse til klageren, som videregav dem til [person15]s daværende ægtefælle, hvilket [person1] overværede.

Endvidere fremgår det af erklæringen, at hverken [person1] eller klageren erhvervede ret til de hævede beløb, som i alle tilfælde blev videregivet til [person15] eller dennes ægtefælle. [person1] har i øvrigt kunnet bekræfte, at klageren ikke havde fuldmagt over den pågældende konto eller på anden måde rådede over denne.

Den selvsamme forklaring af forholdene omkring [person1]s fuldmagt til [virksomhed3]s konto fremgår af erklæringerne afgivet af henholdsvis [person15] og hans daværende ægtefælle, [person16] H. Masoud. Begge disse erklæringer er notariserede.

Henset til ovenstående forklaringer omkring de hævninger, der blev foretaget fra [virksomhed3]s konto, findes det under ingen omstændigheder dokumenteret — eller blot sandsynliggjort fra SKATs side — at klageren reelt havde rådighed over denne konto, og at de udstedte fakturaer er uden reelt indhold og udarbejdet til brug for at dække over “sorte lønninger”.

[virksomhed1]’ lister over vognmænd og ruter i indkomstårene 2008-2010 — og ligeledes for senere indkomstår — har været behæftet med en række væsentlige fejl og mangler i relation til registreringen af, hvilke vognmænd, der udførte arbejde for [virksomhed1]’ underleverandører — herunder bl.a. i forhold til [virksomhed4]. [virksomhed1]’ liste kan under ingen omstændigheder danne grundlag for en vurdering af, hvorvidt der har eksisteret et reelt samarbejde mellem [virksomhed4] og [virksomhed3].

Der blev reelt udstedt fakturaer fra [virksomhed3] til [virksomhed4] med angivelse af, at der blev foretaget kørsel for [virksomhed4], og i hvilken periode arbejdet blev udført. Det kan ligeledes konstateres, at [virksomhed4] reelt har betalt fakturaerne til [virksomhed3] med modregning af udgifter til benzin m.v., ligesom det var tilfældet i relation til virksomhedens øvrige underleverandører.

Endvidere kan nævnes, at indehaveren i [virksomhed3] ligeledes har bekræftet, at [virksomhed3] rent faktisk udførte arbejde for [virksomhed4] i ovenstående periode.

Sammenfattende gøres det gældende, at [virksomhed4] opfylder betingelserne for at opnå fradrag for virksomhedens udgifter til [virksomhed3], idet der er fremlagt behørig dokumentation for de afholdte udgifter til [virksomhed3], ligesom momslovgivningens betingelser for at opnå fradrag for købsmorns er opfyldte.

Klagerens yderligere bemærkninger

I samarbejdskontrakten med [virksomhed15], som blev underskrevet den 25. september 2009, er der angivet cvr-nr. 31 01 59 95. Det fremgår af registreringsbeviset, at de oplysninger, som fremgik af den indgåede samarbejdskontrakt, var i overensstemmelse med det fremsendte registreringsbevis.

Året efter indgåelse af samarbejdskontrakten foretog klageren igen kontrol af, om [virksomhed15] fortsat havde et gyldigt cvr-nr. og var momsregistreret, hvilket blev konstateret ved opslag på internettet.

Klageren foretog således en række tiltag med henblik på at sikre sig, at [virksomhed15] havde et gyldigt cvr-nr., og var momsregistreret. Det bør ikke komme klageren til skade, at [virksomhed15] har anført et andet cvr-nr. i opsigelsen af kontrakten i juni 2010.

[virksomhed1]’ lister over vognmænd

Det fremgår af SKATs afgørelse, jf. det ovenfor citerede, at SKAT i relation til virksomhedens samarbejde med [virksomhed3], foruden oplysningerne fra [person1], har lagt ikke ubetydelig vægt på indholdet af [virksomhed1]’ lister over medarbejdere og underleverandører hos [virksomhed4].

Ifølge det i afgørelsen anførte har SKAT fået oplyst af [virksomhed1], at vognmændene oplyser [virksomhed1] om, hvem der kører som chauffører på de forskellige ruter. Disse registreringer har SKAT modtaget fra [virksomhed1], hvorefter SKAT har konstateret, at [person15] ikke fremgår af listerne fra [virksomhed1], ligesom SKAT har fået oplyst, at han ikke befinder sig i landet fra primo 2010.

SKAT har videre anført, at der på de modtagne lister over vognmænd fra [virksomhed1] fremgår navne på vognmænd, som efter SKATs opfattelse ikke umiddelbart er ansat hos klageren eller er selvstændigt erhvervsdrivende.

[virksomhed1]’ liste over vognmænd i perioden januar 2009 - juli 2010 fremlægges som bilag.

Som anført ovenfor fik [virksomhed4], ligesom de øvrige storvognmænd hos [virksomhed1], udleveret område/tur-numre af [virksomhed1], som den pågældende var pligtig til at holde styr på. Der kunne alene registreres én vognmand pr. nummer, men det var tilladt internt at bytte rundt på tur-numrene, ligesom der ikke blev ført kontrol med, hvorvidt flere vognmænd reelt var registreret under samme nummer.

I travle perioder har klageren været nødsaget til at registrere flere vognmænd under samme tur- nummer, idet der ikke var tildelt tilstrækkeligt med numre til at løfte opgaverne i virksomheden. På denne baggrund kunne der således sagtens være underleverandører hos [virksomhed4], som kørte med samme port-nummer og tur-nummer som klageren, og som [virksomhed1] ikke umiddelbart kendte til.

Det var derfor muligt at have samme tur-nummer som kørte forskellige ruter, hvilket der ikke blev ført kontrol med af [virksomhed1] i ovenstående indkomstår. [virksomhed1] har ad flere omgange forsøgt at indføre mere kontrol med, hvilke underleverandører der kørte hvilke ture.

Ifølge klageren giver de fremlagte lister over medarbejdere og vognmænd fra [virksomhed1] på ingen måde et eksakt billede af, hvilke vognmænd, der udførte hvilke opgaver hos [virksomhed4].

Ofte blev det aftalt fra dag til dag, hvilke vognmænd der skulle køre de ruter, som [virksomhed4] var ansvarlig for. Dette bl.a. for at finde afløsere ved eventuel sygdom hos medarbejderne i virksomheden.

Som bilag fremlægges en opgørelse over virksomhedens ansatte i indkomstårene 2009 og 2010.

Endvidere fremlægges sumoplysninger for virksomhedens medarbejdere i perioden, svarende til de medarbejdere, som står anført på opgørelsen over virksomhedens ansatte. De personer, som på opgørelsen er markeret med en ring, fremgår ikke af [virksomhed1]’ lister. Dette på trods af at de i samme periode rent faktisk har kørt for [virksomhed4] og har modtaget løn fra virksomheden.

Endvidere fremgår klageren af [virksomhed1]’ liste hver måned, på trods af at det alene var klagerens medarbejdere, der kørte for [virksomhed1] i ovenstående periode, og dermed ikke klageren personligt.

[person17] fremgår af [virksomhed1]’ liste ultimo 2009. Imidlertid blev [person17] først lønansat hos [virksomhed4] primo 2010, hvilket skete på baggrund af en aftale herom med [by1] Kommune.

[person18] fremgår af [virksomhed1]’ lister i perioden januar 2009 — september 2009. Dette på trods af, at han efter et par arbejdsdage opsagde sin stilling hos [virksomhed4] og herefter ikke havde tilknytning til virksomheden og [virksomhed1].

Samtidig fremgår det af [virksomhed1]’ lister, at der flere steder er anført “ingen info”, i feltet hvor vognmandens navn fremgår, uanset at det fremgår af de øvrige registreringer, at der både er blevet afhentet og udbragt pakker.

Samme usikkerhed i [virksomhed1]’ lister gør sig gældende i relation til virksomhedens underleverandører.

Som bilag fremlægges opgørelse over de underleverandører, som virksomheden anvendte i indkomstårene 2009 og 2010. Ved en gennemgang heraf kan det konstateres, at der findes adskillige eksempler på, at flere af virksomhedens underleverandører ikke fremgår af [virksomhed1]’ lister, på trods af at virksomhedens udgifter til de pågældende underleverandører er godkendt af SKAT.

Endvidere bemærkes, at vognmænd, som er ansat hos [virksomhed1] og assisterer [virksomhed4] i arbejdet med udbringning af pakker ligeledes ikke fremgår af [virksomhed1]’ lister - på trods af, at disse bliver afregnet hos [virksomhed4] via [virksomhed1]. Dette drejer sig eksempelvis om virksomhederne [virksomhed19], [virksomhed20], [virksomhed21] og [virksomhed22]. Det er således ikke alene i relation til [virksomhed4], at [virksomhed1]’ lister ikke er retvisende, men ligeledes i relation til [virksomhed1]’ egne forhold.

Der fremlægges fire erklæringer fra tidligere og nuværende medarbejdere hos [virksomhed4], som bekræfter, at de var ansat i virksomheden i ovenstående periode. Endvidere fremgår det bl.a. af erklæringerne, at virksomhedens medarbejdere kan bekræfte, at listerne fra [virksomhed1] ikke indeholdt eksakte oplysninger om, hvilke medarbejdere og vognmænd, der kørte hvilke ruter. De kan ligeledes alle personligt bekræfte, at deres navne ikke i alle tilfælde har fremgået af [virksomhed1]’ lister, i de perioder hvor de rent faktisk udførte arbejde for [virksomhed4].

Klagerens endelige bemærkninger

Det fremgår af de fremlagte dags dato-kvitteringer, at der er betalt et beløb på i alt kr. 245.000 inkl. moms til [virksomhed17], som udgør betaling for de tre fakturaer fra [virksomhed17] på i alt kr. 285.856,88. Som det var tilfældet med de øvrige underleverandører, [virksomhed4] anvendte, er fakturaerne fratrukket de udgifter, [virksomhed4] har afholdt på vegne af [virksomhed17] i forbindelse med det udførte arbejde. Dette er således forklaringen på, at der foreligger en difference imellem fakturaernes pålydende og størrelsen på den samlede betaling til [virksomhed17].

I nærværende sag er der således tale om, at [virksomhed17] har udstedt fakturaer til [virksomhed4] for det arbejde, virksomheden har udført. Betalingen af fakturaerne er hos [virksomhed4] sket via kontante acontobetalinger, i hvilken forbindelse [virksomhed17] har udstedt en række dags dato-kvitteringer, hvorpå der er påført en underskrift for modtagelsen af betalingen fra [virksomhed4]. Det bemærkes, at de beløb, som fremgår af dags dato-kvitteringerne, beløbsmæssigt såvel som tidsmæssigt stemmer overens med de hævninger, der er foretaget fra [virksomhed4]s konto, hvilket understøtter, at beløbene vedrører betaling til [virksomhed17].

For så vidt angår det forhold, at der alene på dags dato-kvitteringerne står anført, at de modtagne beløb vedrører betaling for "kørsel", bemærkes, at det har været vanskeligt for de pågældende underleverandører at udspecificere, hvilket konkret arbejde, der var tale om, idet arbejdet bestod i kørsel i flere forskellige områder m.v. Dette gør sig særligt gældende i forhold til [virksomhed17], der i ovennævnte periode arbejdede som ferieafløser for [virksomhed4]. Klageren har i øvrigt oplyst, at det er almindeligt i transportbranchen, at der ikke foretages en nærmere udspecificering af det udførte arbej­ de på selve dags dato-kvitteringerne.

Det fremgår af grundlæggende skatteretlige periodiseringsprincipper, herunder pligtpådragelsesprincippet, at det ikke er afgørende for fradragsretten, hvorvidt der de facto er sket betaling. Afgørende er derimod, at der er en pligt til at betale den udgift, som er medgået til at sikre og vedligeholde indkomsten. Den faktiske betaling er naturligvis en indikation af, at udgiften faktisk er anvendt til at vedligeholde og sikre indkomsten, men dette er altså ikke i sig selv en betingelse for at opnå fradrag.

Der foreligger en gældsaftale imellem [virksomhed4] og [virksomhed18] fra 2008 vedrørende gælden til [virksomhed4] på kr. 130.000, hvoraf det fremgår, at det blev aftalt, at gælden skulle afvikles, ved at der blev trukket minimum kr. 10.000 fra de fakturaer, [virksomhed18] udstedte til [virksomhed4]. Herudover kan det af virksomhedens bankkonto konstateres, at denne gæld rent faktisk blev afviklet i perioden april 2008 - oktober 2008, hvor [virksomhed4] foretog modregning heraf i forhold til fakturaerne fra [virksomhed18].

Til dokumentation fremlægges opgørelse fra [virksomhed23] over skader på selskabets bil (vogn 71) for perioden 19. september 2007 - 23. januar 2008. [person2] har oplyst, at skaderne på bilen er forårsaget af [virksomhed18].

Det bemærkes, at [virksomhed23] ikke er i besiddelse af dokumentation for eventuelle skader i perioden før medio 2007, hvorfor skader opstået før dette tidspunkt ikke fremgår.

Foruden udgifterne til udbedring af skader havde selskabet blandt andet udgifter til erstatninger, tøj, bøder og lån af erstatningsbiler, som blev modregnet i fakturaen fra underleverandøren, ligesom det var tilfældet med de øvrige underleverandører.

Vedrørende virksomhedens omsætning i indkomståret 2010

I forhold til SKATs forhøjelse af virksomhedens omsætning i 1. halvår 2010 skal denne nedsættes med henholdsvis kr. 120.000 inkl. moms og kr. 3.500 inkl. moms, som vedrører en indsætning fra en konto, som [person2] har fuldmagt til, og en indsætning vedrørende [person2]s privatøkonomi.

Der er fremlagt dokumentation af den 23. september 2014 fra bankrådgiver i [finans1], som bekræfter, at der vedrørende indsætningen på 120.000 kr. den 6. april 2010 er tale om en overførsel imellem to konti, som [person2] har fuldmagt til. Herudover er fremlagt et udskrift fra [finans1], som på objektivt grundlag dokumenterer, at der imellem de to konti blev overført kr. 120.000.

Som yderligere dokumentation for, at der er tale om en overførsel, som er [person2]s indkomst­ opgørelse uvedkommende, kan det oplyses, at der fra [person2]s konto blev overført kr. 60.000 til [person9]s konto henholdsvis den 26. marts 2010 samt den 6. april 2010, hvilket nærmere fremgår af kontoudskrifterne fremlagt som bilag 11. Heraf fremgår, at begge disse overførsler er benævnt "Bgs Juniorkonto".

[person2] har oplyst, at han overførte de to ovennævnte beløb til [person9]s konto, hvorefter de den 6. april 2010 blev overført tilbage til [person2]s konto.

Til understøttelse heraf fremlægges kopi af mailkorrespondance imellem bogholder [person7] og bankrådgiver [person8], hvori [person8] bekræfter, at de to ovennævnte overførsler fra [person2]s konto er overført til [person9]s konto. Herudover fremlægges to udskrifter fra [finans1], hvoraf det ligeledes fremgår, at der er tale om overførsler imellem de to konti.

På baggrund af ovenstående gøres det gældende, at der er fremlagt behørig objektiv dokumentation for, at indsætningen på kr. 120.000 den 6. april 2010 ikke er skattepligtig for [person2], idet der er tale om et beløb, som oprindeligt blev overført fra [person2]s konto til [person9]s konto henholdsvis den 26. marts 2010 og den 6. april 2010, og som herefter blev tilbageført på [person2]s konto den 6. april 2010.

Vedrørende virksomhedens udgifter til fremmed arbejde i indkomståret 2009

Det forhold, at der er bogført kr. 45.591,18, skyldes, at det anførte på fakturaen var forkert, idet beløbet ved en fejl fremgik uden moms. Dette var således grunden til, at differencen efterfølgende blev udbetalt til [virksomhed6].

Ovennævnte forklaring understøttes konkret af erklæringen fra indehaveren af [virksomhed6], som bekræfter, at han efterfølgende modtog momsbeløbet på kr. 9.118, jf. bilag 48. I denne forbindelse bemærkes, at det ikke kan tillægges vægt, at den fremsendte erklæring fra [virksomhed6] er udateret. Væsentligt i denne sammenhæng må derimod være indholdet erklæringens indhold samt det forhold, at erklæringen er underskrevet af indehaveren af [virksomhed6].

Idet det med al tydelighed fremgår af fakturaen fra [virksomhed6], at der ved en fejl ikke var med­ regnet moms på denne, gøres det gældende, at [person2] i tilstrækkeligt omfang har godt­ gjort/sandsynliggjort, at virksomheden har afholdt yderligere udgifter til [virksomhed6] på i alt kr. 9.118.

Vedrørende virksomhedens udgifter til [virksomhed3] i indkomstårene 2008-2010

Ifølge [person2] var [person15] i Danmark, i hele den periode [virksomhed3] arbejdede for [virksomhed4], med undtagelse af de sidste seks måneder, hvori han skiftevis opholder sig i Danmark og i udlandet.

I hele perioden har [virksomhed4] betalt [virksomhed3] for det udførte arbejde, men idet det arbejde, som [virksomhed3] udførte for [virksomhed4] de sidste seks måneder blev mere ustabilt end tidligere, kunne [person2] ikke se anden udvej end at opsige samarbejdet med [virksomhed3], hvilket skete ved en skriftlig opsigelse dateret den 8. november 2010, jf. bilag 53.

Der er desuden fremført adskillige eksempler på, at listerne fra [virksomhed1] er særdeles mangelfulde og på ingen måde er retvisende for, hvilke chauffører, der kører hvilke ruter. Som følge af den fremlagte dokumentation herfor, gøres det gældende, at [virksomhed1]' lister ikke kan tillægges betydning, i vurderingen af hvorvidt der er grundlag for at tilkende virksomheden fradrag for udgifterne til [virksomhed3] eller ej. Det samme gør sig så meget desto mere gældende i forhold til SKATs synspunkt om, at udgifterne til [virksomhed3] dækker over sorte lønninger hos [virksomhed4], idet der er tale om en særdeles alvorlig anklage, som efter vores opfattelse må kræve et stærkere bevisgrundlag, end det der er til stede i nærværende sag.

[person2] har ud fra det foreliggende materiale godtgjort, at fakturaerne fra [virksomhed3] har et reelt indhold.

For det første er der i nærværende sag fremlagt i alt 27 fakturaer fra [virksomhed3], som udspecificerer, hvilket arbejde virksomheden har udført for [virksomhed4]. Herudover har [person2] været i stand til at angive navne på to af de medarbejdere, der var ansat hos [virksomhed3].

For det andeter fremlagt kontoudskrifter for indkomstårene 2008, 2009 og 2010, jf. bilag 9-11, hvoraf det fremgår, at der rent faktisk er blevet overført beløb til [virksomhed3], som tidsmæssigt og beløbsmæssigt svarer til de beløb, som fremgår af fakturaerne fra [virksomhed3].

For det tredje er der fremlagt en underskrevet erklæring fra [person1], som på tro og love erklærer, at [person2] i ingen tilfælde har disponeret over de beløb, som blev hævet fra WM­Services konto og i enkelte tilfælde videregivet til [person2], som herefter overdrog disse til [person15]s daværende ægtefælle.

Det fremgår ligeledes af denne erklæring, at hverken [person1] eller [person2] på noget tidspunkt har brugt eller været berettiget til at bruge beløb fra bankkontoen tilhørende [virksomhed3]. [person1] bekræfter endvidere i erklæringen, at [person2] på intet tidspunkt har haft fuldmagt til bankkontoen eller på anden måde haft adgang til at hæve penge fra kontoen.

For det fjerde er fremlagt underskrevet og notariseret erklæring fra [person15], som på tro og love erklærer, at han arbejdede som underleverandør for [virksomhed4], samt at [person1] fik fuldmagt til at hæve kontanter fra [virksomhed3]s konto.

For det femte er ligeledes fremlagt underskrevet og notariseret erklæring fra [person15]s daværende ægtefælle, som bekræfter, at hun har modtaget en række beløb fra [person2] til brug for betaling af regninger m.v. vedrørende [virksomhed3].

Der er ligeledes for det siette fremlagt en skriftlig opsigelse af samarbejdet imellem [virksomhed4] og [virksomhed3]. Denne opsigelse er dateret den 8. november 2010, dvs. før skattesagens opståen, og er både underskrevet af [person2] samt en repræsentant for [virksomhed3].

Det kan heraf konstateres, at der i nærværende sag er fremlagt adskillige dokumenter, som med al tydelighed godtgør - og under alle omstændigheder sandsynliggør - at der bestod et reelt samarbejde imellem [virksomhed4] og [virksomhed3].

Uanset om man måtte finde, at forholdene omkring [person1]s fuldmagt til kontoen tilhørende indehaveren af [virksomhed3] er usædvanlige, er dette ikke tilstrækkeligt grundlag for at anse samarbejdet imellem [virksomhed4] og [virksomhed3] for at være uden realitet. Såfremt den allerede fremlagte dokumentation for samarbejdet imellem de to virksomheder ikke anses for tilstrækkelig, findes det særdeles vanskeligt at se, hvorledes [person2] på anden vis kan dokumentere realiteten af samarbejdet med [virksomhed3] - særligt med tanke på, at samarbejdet imellem virksomheder blev påbegyndt for over otte år siden.

Herudover er det væsentligt at det forhold, at [virksomhed3] ikke skulle have udført arbejde for [virksomhed4], ikke er ensbetydende med, at der er grundlag for at pålægge [person2] hæftelse for manglende indeholdelse af A-skat og arbejdsmarkeds bidrag.

Der kan i denne forbindelse henvises til Landsskatterettens afgørelse af den 14. december 2015, j.nr. 12-0192036. Afgørelsen fra Landsskatteretten er på mange måder sammenlignelig med nærværende sag, idet SKAT i denne sag ligeledes anså klager for at have rådighed over underleverandørernes konti. I modsætning til nærværende sag forelå der i ovennævnte sag flere usædvanlige forhold vedrørende hævninger fra ikke blot en af de anvendte underleverandørers konto, men to af disses konti. Bevisbyrden for, at klager i ovennævnte sag hverken havde rådighed over den ene eller den anden underleverandørs konto, burde således være vanskeligere at løfte, end hvis der alene er tale om en enkelt underleverandør, som er tilfældet i nærværende sag.

Det bemærkes ligeledes, at det ikke i ovennævnte sag var muligt for klager at indhente erklærin­ ger/forklaringer på de hævninger, som SKAT anså for at dække over sorte lønninger. På trods af den manglende dokumentation herfor og de usædvanlige forhold omkring flere af hævningerne fra underleverandørernes konti fandt Landsskatteretten ikke grundlag for at anse klager for pligtig til at indeholde yderligere A-skat og arbejdsmarkedsbidrag. SKATs forhøjelse vedrørende yderligere A-skat og arbejdsmarkedsbidrag blev herefter nedsat.

Det gøres gældende, at samme retsanvendelse så meget desto mere skal anvendes i nærværende sag, hvori der foreligger samstemmende forklaringer fra [person2], indehaveren af [virksomhed3] og dennes ægtefælle samt fra [person1] som fuldmagtshaver, som dokumenterer - og under alle omstændigheder sandsynliggør - at [person2] ikke har haft rådighed over kontoen tilhørende [virksomhed3] og ikke har disponeret over de midler, som blev hævet fra kontoen.

Det følger således af praksis, at selvom skattemyndighederne i en konkret sag har fastslået, at der er tale om et lønmodtagerforhold omfattet af kildeskattelovens § 43, hvilket medfører, at der er indeholdelsespligt i forhold til A-skatter og arbejdsmarkedsbidrag, så fører dette på ingen måde automatisk til, at man samtidig kan fastslå, at der er udvist forsømmelighed i kildeskattelovens § 69, stk. 1's forstand, hvilket er en betingelse for at pålægge hæftelsesansvar efter denne bestemmelse.

Såfremt man måtte komme frem til, at der i nærværende sag er tale om et lønmodtagerforhold, er dette således på ingen måde ensbetydende med, at der er grundlag for at pålægge [person2] indeholdelsespligt.

I nærværende sag er der i øvrigt intet, der peger i retning af, at [person2] har udvist forsømmelighed i relation til samarbejdet med [virksomhed3]. Tværtimod har [person2] forinden samarbejdet med [virksomhed3] foretaget kontrol af virksomhedens registrering og CVR-nummer samt indgået en samarbejdskontrakt med [virksomhed3], ligesom samarbejdet med [virksomhed3] er opsagt på skriftligt grundlag. Samarbejdet med [virksomhed3] er således blevet håndteret på samme måde, som det var tilfældet med virksomhedens øvrige underleverandører.

I overensstemmelse med praksis på området må der i nærværende sag udvises forsigtighed i forhold til at pålægge indeholdelsespligt, idet der er tale om et område, hvor afgrænsningen er meget vanskelig. Det gøres gældende, at dette i særdeleshed skal ske under de omstændigheder, som er til stede i nærværende sag. Som følge heraf er der således ikke grundlag for at pålægge [person2] hæftelse for A-skat og arbejdsmarkedsbidrag i medfør af kildeskattelovens § 69, stk. 1, og dagældende arbejdsmarkedsbidragslovs § 15, stk. 2.

Vedrørende formalitetsspørgsmålet

Det er ikke anført, hvilke konkrete omstændigheder, der fører til, at [person2] har handlet forsømmeligt. [person2] er således fortsat ikke vidende om, hvorfor han anses for at have handlet forsømmeligt, hvilket til stadighed gør det særdeles vanskeligt for ham at anfægte dette klagepunkt.

I denne forbindelse henvises til Retten i [by3]s dom af 26. november 2014 offentliggjort i SKM 2015.175.BR.

Denne sag drejede sig om, hvorvidt en landsskatteretskendelse var ugyldig som følge af sagsbehand­ lingsfejl, samt om sagsøgeren var berettiget til yderligere fradrag i grundværdien efter den dagældende vurderingslovs §§ 17 og 18 for udgifter til tilslutningsafgift vedrørende varmeforsyning.

På baggrund af en konkret vurdering fandt retten, at Landsskatterettens begrundelse var mangelfuld, og at denne mangel var væsentlig, hvorfor Landsskatterettens kendelse blev ophævet og sagen hjemvist til fornyet behandling ved Landsskatteretten.

SKATs afgørelse lider af en væsentlig begrundelsesmangel, som medfører afgørelsens ugyldighed i relation til hæftelsesansvaret for A-skat og arbejdsmarkedsbidrag. Dette forhold understøttes i øvrigt af, at SKATs afgørelse er materielt forkert, idet der var realitet bag samarbejdet imellem [virksomhed4] og [virksomhed3], og der derfor ikke er grundlag for at pålægge [person2] indeholdelsespligt i relation til disse udgifter.

Afgørelse vedrørende moms, A-skat og arbejdsmarkedsbidrag

Indledningsvist bemærkes, at SKATs afgørelse om at forhøje [person2]s momstilsvar for 2008 med kr. 175.725 er ugyldig.

SKATs manglende forhøjelse af momstilsvaret for 1. halvår 2010 med kr. 68.516 udgør desuden ikke en afledt ændring, og at det af denne grund falder uden for Landsskatterettens kompetence at tage stilling til, hvorvidt der er grundlag for denne forhøjelse.

For så vidt angår forhøjelsen af momstilsvaret for 2009 skal forhøjelsen nedsættes med kr. 510, idet der i bogføringen er krediteret et tilsvarende beløb, som således allerede er indtægtsført.

SKATs afgørelse bør nedsættes vedrørende følgende indsætninger på [person2]s bankkonto; kr. 6.000 angående et udlæg i [virksomhed9] for en kammerat, i alt kr. 93.000 angående kasinogevinster, kr. 571 vedrørende indkøb foretaget på vegne af [virksomhed8] samt et lån fra [person2]s søster på i alt kr. 328.750.

Det kan af Skatteankestyrelsens forslag konstateres, at Skatteankestyrelsen har beregnet moms som 25 pct. af den del af de konkret konstaterede indsætninger, der ifølge Skatteankestyrelsen vedrører momspligtig omsætning i [virksomhed4]. I SKATs styresignal af den 17. november 2014 offentliggjort i SKM 2014.783.SKAT har SKAT taget stilling til, hvorledes momsberegningen af ikke-indtægtsført omsætning skal opgøres, når en virksomhed fejlagtigt har undladt at opkræve moms, og der efterfølgende skal ske efteropkrævning.

På retsmødet i Landsskatteretten gennemgik virksomhedens repræsentant sagens faktiske forhold og fremlagde punkt for punkt synspunkterne for, at virksomheden ikke er skatte- og momspligtig af bankindsætningerne. Virksomheden skal desuden ifølge repræsentanten have fuldt fradrag i indkomst- og momsansættelsen vedrørende fremmed arbejde. For en nærmere gennemgang af de enkelte punkter henvises til ovenstående anbringender fra repræsentanten.

Landsskatterettens afgørelse

Formalitet

En afgørelse skal, når den meddeles skriftligt, være ledsaget af en begrundelse, medmindre afgørelsen fuldt ud giver den pågældende part medhold. Det fremgår af forvaltningslovens § 22.

En begrundelse for en afgørelse skal indeholde en henvisning til de retsregler, i henhold til hvilke afgørelsen er truffet. I det omfang, afgørelsen efter disse regler beror på et administrativt skøn, skal begrundelsen tillige angive de hovedhensyn, der har været bestemmende for skønsudøvelsen.

Begrundelsen skal endvidere om fornødent indeholde en kort redegørelse for de oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, som er tillagt væsentlig betydning for afgørelsen. Det fremgår af forvaltningslovens § 24, stk. 1 og 2.

SKAT har i afgørelsen begrundet ændringerne af momstilsvaret og indkomsten. SKAT har endvidere foretaget underliggende talmæssige opgørelser i skemaer, som har været tilsendt virksomheden. De konkrete konstaterede fejl i afgørelsen medfører ikke afgørelsens ugyldighed, ligesom klageren ikke kan have været i tvivl om, hvilke punkter der har været ændret og med hvilken begrundelse ændringerne er foretaget. Afgørelsen er derfor ikke ugyldig på grund af manglende eller mangelfuld begrundelse.

SKAT har udsendt en agterskrivelse med udkast til afgørelse til klageren, hvorefter hans advokat anmodede SKAT om at træffe afgørelse, således at denne kunne blive påklaget. Da repræsentanten havde anmodet SKAT om at træffe afgørelse på det foreliggende grundlag med henblik på påklage, medfører det ikke afgørelsens ugyldighed, at SKATs begrundelse er mangelfuld, idet en sådan mangelfuld begrundelse kan repareres af Landsskatteretten. Landsskatteretten har behandlet klagen og har repareret begrundelsen i nærværende afgørelse, idet der henvises til praksis herom jf. SKM2015.561.BR.

Afgørelsen er derfor ikke ugyldig på dette grundlag.

Realitet

Skattepligtige skal selvangive deres indkomst til skattemyndighederne. Det fremgår af skattekontrollovens § 1. Erhvervsdrivende skal indgive et skattemæssigt årsregnskab i overensstemmelse med de regler, skatteministeren har fastsat. Det fremgår af skattekontrollovens § 3.

Regnskabet skal være udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab.

Kravene til regnskabet fremgår af mindstekravsbekendtgørelsen for mindre virksomheder (bekendtgørelse nr. 594 af 12. juni 2006), bogføringsloven (lovbekendtgørelse nr. 648 af 15. juni 2006) og årsregnskabsloven (lovbekendtgørelse nr. 647 af 15. juni 2006).

Hvis regnskabet ikke opfylder kravene, kan indkomsten fastsættes skønsmæssigt. Det fremgår af skattekontrollovens § 5.

Det er konstateret, at der ikke er foretaget effektive, daglige kasseafstemninger. Der er sket en sammenblanding af økonomien mellem klagerens distributionsvirksomhed [virksomhed4], [virksomhed8] og hans private økonomi. Da kravene til regnskabsgrundlaget ikke er opfyldt, kan virksomhedens regnskabsmateriale ikke danne grundlag for en nøjagtig opgørelse af indkomsten. SKAT har derfor været berettiget til at tilsidesætte regnskabet og fastsætte indkomsten skønsmæssigt.

Fremmed arbejde 2008

Klageren har vedrørende betaling til [virksomhed17] fremlagt dags dato kvitteringer for modtagelse af en række beløb, som skulle udgøre dokumentation for kontant betaling af følgende 3 stk. fakturaer fra [virksomhed17] v/[person19]:

Dags dato kvitteringer for betaling af ovenstående er fremlagt med følgende:

Kvitteringen med nr. 10123 på 100.000 kr. skulle være betalt kontant af klagerens søster i forbindelse med et besøg i Danmark.

Det indsendte materiale dokumenterer ikke i tilstrækkeligt omfang, at der skulle være tale om betaling for de fremlagte fakturaer. Der er således ikke fuld beløbsmæssig eller tidsmæssig overensstemmelse imellem kvitteringerne og fakturaerne. Dags dato kvitteringerne angiver udelukkende teksten ”kørsel”, men det fremgår ikke, hvem der har betalt pengene eller hvilken kørsel der er betalt for.

Landsskatteretten stadfæster derfor afgørelsen vedrørende dette punkt.

For underleverandøren [virksomhed18] var der ifølge repræsentanten i indkomstårene 2007 og 2008 et mellemværende på grund af en skade, som indehaveren af [virksomhed18] havde forårsaget for i alt 130.000 kr. Dette beløb blev modregnet i udstedte fakturaer fra [virksomhed18] i indkomståret 2008 ifølge en fremsendt gældsaftale.

Ifølge gældsaftalen har [virksomhed18] lånt 130.000 kr. af klageren i indkomstårene 2007 - 2008, og der skulle blive trukket mindst 10.000 kr. fra hans fakturaer, således at gælden skulle være betalt senest den 31-10-2008. Gældsaftalen er underskrevet den 23-03-2008, hvilket er efter i hvert fald en del af gældens opståen, som skulle være årene 2007 - 2008.

Det er ikke nærmere dokumenteret, hvilken skade, der skulle være sket betaling af, idet der til Skatteankestyrelsen blot er indsendt en skematisk opgørelse benævnt ”skadesopgørelse”, hvilket ikke er tilstrækkelig dokumentation for fradrag.

Det er dermed ikke tilstrækkeligt dokumenteret, at klageren har fradragsret for større beløb, end der er udbetalt fra bankkontoen, og Landsskatteretten stadfæster derfor afgørelsen vedrørende [virksomhed18].

Omsætning, indkomståret 2009:

Det fremgår af repræsentantens bilag, at [virksomhed1] har faktureret klageren udgifter til erstatning med i alt 7.331,77 kr. Det fremgår af bilagene og bogføringen, at moms udgør 510 kr. heraf, hvorefter der resterer 6.822 kr.

Ifølge konto 1012 ”erstatninger” og konto 1224 ”Reparation/vedligehold.” er der i bogføringen krediteret henholdsvis 4.781,77 kr. og 2.000 kr., som dermed er indtægtsført.

Desuden er der på konto 1106 ”arbejdstøj” krediteret 40 kr., som ligeledes fremgår af fakturaen.

Landsskatteretten nedsætter derfor forhøjelsen for indkomståret 2009 med 6.822 kr. vedrørende dette punkt.

Klageren har ikke dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at et beløb på 6.600 kr. udgør et udlæg i [virksomhed9] for en kammerat, og Landsskatteretten stadfæster derfor afgørelsen vedrørende dette beløb.

Klageren har ikke i tilstrækkeligt omfang dokumenteret eller sandsynliggjort sine påståede kasinogevinster. Der påhviler klageren en skærpet bevisbyrde for rigtigheden af de påståede gevinster i henhold til praksis, jf. blandt andet Østre Landsrets domme i henholdsvis SKM2004.84.ØLR og SKM2010.131.ØLR. Klageren har ikke på objektivt grundlag dokumenteret at have haft nettooverskud ved sine kasinobesøg, og Landsskatteretten stadfæster derfor afgørelsen vedrørende dette punkt.

Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at der er foretaget indkøb for [virksomhed8], og at indsætninger for 127.663 kr. ikke vedrører omsætning i [virksomhed4], men derimod indsætninger til disse indkøb. Beløbet er under sagens behandling i Skatteankestyrelsen korrigeret til 78.234 kr., idet et beløb på 50.000 kr. i stedet skulle udgøre 571 kr.

Det er ikke dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at disse bankkontoindsætninger for 78.234 kr. blandt andet er anvendt til at handle ind til [virksomhed8]. Landsskatteretten stadfæster derfor afgørelsen vedrørende dette beløb.

Der er ifølge klagerens repræsentant indsat 328.750 kr. på bankkontoen, som udgør lån fra klagerens søster, som er yderst velhavende og bor i Dubai sammen med sin ægtefælle. Ifølge en erklæring har klageren lånt i alt ca. 1 mio. kr. fra søsteren i perioden 01-09-2008 – 01-08-2011.

Det er ikke dokumenteret eller i tilstrækkeligt omfang sandsynliggjort, at klageren har lånt disse penge af sin søster. Der henvises til praksis for sådan dokumentation til blandt andet SKM2009.37.HR og SKM2015.183.BR. En erklæring om låneforholdet er ifølge praksis ikke tilstrækkelig dokumentation for gældsforholdet, jf. blandt andet SKM2011.385.BR. Erklæringen angiver, at der er hævet en række beløb fra en konto tilhørende [person4] i dennes selskab M/s [virksomhed24]. i de Forenede arabiske Emirater. Beløbene er ifølge erklæringen leveret til klageren som investering. Det fremgår endvidere af erklæringen, at den er givet på opfordring uden ansvar den 11. november 2014.

Der er ikke fremlagt dokumentation for veksling af valuta, som skulle være udbetalt til klageren, idet det anses for usandsynligt, at det er klagerens søster, som i de Forenede arabiske Emirater har vekslet valutaen derfra til danske kroner.

Det anses sammenfattende ikke for tilstrækkeligt godtgjort, at klageren har lånt de påståede beløb af sin søster. Det kan ikke føre til et andet resultat, at klageren efterfølgende har overdraget selskabet [virksomhed7] ApS til sin søster i indkomståret 2012, og Landsskatteretten stadfæster afgørelsen vedrørende disse beløb.

Fremmed arbejde med undtagelse af [virksomhed3], indkomståret 2009

Det fremgår af faktura nr. 30 fra [virksomhed6], at der har været omsætning for perioden 01-08-2009 – 31-08-2009 med 36.472,95 kr., som klageren har betalt. Der er på fakturaen med maskinskrift angivet 0 kr. i fragt og 0 kr. i moms og en bilagstotal på 36.472,95 kr.

Der er med håndskrift påført kopien af fakturaen et beløb i moms med 9.118,23 kr., ligesom der med håndskrift er påført et beløb på 45.591,18 kr.

På kontospecifikationen er der på konto 1064 ”fremmed kørsel” bogført 45.591,18 kr., men med håndskrift påført 36.472,95 kr., og der er på konto 6092 ”kreditorer” bogført 45.591,18 kr. Konto 6092 ”kreditorer” er udlignet den 31-12-2009 med teksten ”kred. er betalt”, 1.773.739,56 kr. Posteringen er hævet på bankkonto i [finans1], konto nr. [...04] med 36.472,95 kr.

Den fremlagte erklæring fra [virksomhed6]s indehaver er en kvittering for modtagelse af 9.118 kr. kontant og udbetalingen skyldes ifølge erklæringen en fejl i faktura 30, hvor der ikke var påregnet moms. Erklæringen er udateret og kan ikke anses for at udgøre egentlig dokumentation for den påståede difference på faktura 30 fra indkomståret 2009.

Sammenfattende anser Landsskatteretten det herefter ikke for tilstrækkeligt godtgjort, at momsbeløbet udgør 9.118,23 kr. som påstået af klageren.

Landsskatteretten stadfæster derfor afgørelsen vedrørende dette beløb.

Virksomhedens omsætning i indkomståret 2010

SKAT har ikke gennemført indkomstændringer for denne periode, men udelukkende ændringer af momstilsvaret.

[virksomhed3], indkomstårene 2008 og 2009

SKATs ændringer for 2008 og 2009 på i alt henholdsvis 1.036.855 kr. og 1.733.611 kr. for dette punkt er sammensat således:

SKAT har ikke godkendt fradrag for udgifter, som klageren har fratrukket vedrørende fremmed arbejde til [virksomhed25] med 449.800 kr. i 2008 og 1.488.958 kr. i 2009.

Ændringerne er begrundet med, at SKAT har fået oplyst af klagerens medarbejder, [person1]., at denne havde fuldmagt til [virksomhed25]s konto i [finans1] og har hævet penge fra kontoen og afleveret dem til klageren.

SKAT har desuden fået oplyst fra [virksomhed1], at hver vognmand har oplyst til [virksomhed1], hvem der kører som chauffør på de forskellige ruter. Indehaveren af [virksomhed25] fremgår ikke af disse lister, og han har ifølge SKAT ikke befundet sig i Danmark på de pågældende tidspunkter, hvor arbejdet er udført.

På mødet med Skatteankestyrelsens sagsbehandler fremlagde klageren blandt andet en liste fra [virksomhed1] med navnene på vognmænd, som angiveligt skulle have kørt for klageren. På listen var påført navn og telefonnummer på klagerens repræsentant/advokat, som dog afviste at have kørt for klageren, men oplyste, at dette dokumenterer, at [virksomhed1]’ lister ikke kan lægges til grund for en ændring af indkomsten. Det faktum, at et navn ikke står på listen er ikke ensbetydende med, at pågældende ikke har kørt ture for [virksomhed1], ligesom det faktum, at et navn rent faktisk står på listen ikke er ensbetydende med, at den pågældende reelt har kørt for klageren.

Beløbene fra de omhandlede fakturaer fra [virksomhed3]/[virksomhed25] er i 2008 og 2009 primært overført fra klagerens bankkonto i [finans1] til [virksomhed3]s konto nr. [...91] i [finans1], hvortil [person1]. havde fuldmagt til at foretage hævninger, hvilket han ifølge SKATs referat af 20-12-2012 også har gjort.

På dette grundlag alene, har SKAT dog ikke i tilstrækkeligt omfang dokumenteret eller sandsynliggjort, at [virksomhed3] ikke har udført arbejde for klageren. Listerne fra [virksomhed1] er efter det foreliggende ikke fuldt ud dækkende for navnene på chauffører og underentreprenører for de enkelte vognmænd. Erklæringerne fra chauffører i sagen kan ikke lægges til grund for en vurdering af, hvorvidt klageren er skattepligtig af beløb modtaget fra [person1]. [person1].s oplysning til SKAT om, at han har hævet pengene på [virksomhed3]s konto og videregivet dem til klageren, begrunder dog ikke alene skattepligt for klageren af beløbet som konkluderet af SKAT. Det fremgår af SKATs referat af samtalen med [person1] desuden, at denne i hvert fald i 2 tilfælde har overværet, at klageren har videregivet pengene til en unavngivet 3. mand. Der er desuden fremlagt samarbejdsaftaler mellem [virksomhed4] og [virksomhed3], ligesom der er fremlagt dokumentation for ophævelse af samarbejdet.

Sammenfattende anses det herefter ikke for tilstrækkeligt godtgjort, at klageren er skatte- og momspligtig af beløb, som han har indbetalt på [virksomhed3]s bankkonto, og som senere er hævet af [person1].

Landsskatteretten nedsætter derfor ændringerne vedrørende [virksomhed3] for indkomståret 2008 med 449.800 kr. og for indkomståret 2009 med 1.488.957 kr. til 0. De afledte ændringer vedrørende ”sorte lønninger” tilbageføres ligeledes.

De samlede ændringer af klagerens indkomst kan herefter opgøres således: