Kendelse af 26-01-2015 - indlagt i TaxCons database den 03-04-2015

Underskud af virksomhed (stutteri)

Faktiske oplysninger

Klager har sammen med sin ægtefælle drevet [virksomhed1], der primært beskæftiger sig med avl og salg af ponyer.

Stutteriet drives fra ejendommen [adresse1], [by1], der er erhvervet den 1. februar 2007. Ejendommen har et jordtilliggende på 19.817 m2 og er vurderet som et enfamiliehus (mindre ejendom i landzone). Derudover er der jf. syns og skønsrapporten tillejet omkring 4 hektar jord til afgræsning.

I 2007 købes 5 ponyer for 153.900 kr. Besætningen har i de efterfølgende år ligget på 5-7 ponyer.

Med hensyn til de realiserede resultater i virksomheden siden opstarten i 2007 henvises til spørgsmål 1 i syns- og skønserklæringen jf. nedenfor.

Syn og skøn

Der har været afholdt syn og skøn under sagens behandling vedrørende årene 2008, 2009 og 2010, jf. syns- og skønserklæring af 10. februar 2014 samt supplerende syns- og skønserklæring af 4. maj 2014 fra direktør [person1], [...], [universitet].

Af syns- og skønserklæringen fremgår bl.a.:

Spørgsmål 1

Syns- og skønsmanden bedes give en generel beskrivelse af den driftsform, under hvilken klagerens stutterivirksomhed i 2008, 2009 og 2010 blev drevet, således der gives en udførlig beskrivelse af driftsbygninger og den anvendte arbejds- og kapitalindsats.

Besvarelse af spørgsmål 1

Sagsøgerne [person2] og [person3] driver et lille stutteri beliggende [adresse1], [by1]. Sagsøgerne opstartede stutteriet i 1997. Det samlede jordtilliggende er på omkring 2 hektar og derudover lejes der omkring 4 hektar til afgræsning. Stutteriets målsætning er at avle og sælge gode ponyer.

Ejendommens bygninger består af et stuehus, der oprindeligt er opført i 1930 og moderniseret og renoveret i 1998. Stuehusets er på 245 m2 Til ejendommen hører også to udhuse samt en garage. De to udhuse er på henholdsvis 205 m2 og 38 m2. De er opført i henholdsvis 1967 og 1933. Det første var oprindeligt et maskinhus der i 2007 blev lavet om til heste. Sagsøgerne har selv lavet de 11 bokse, der i øvrigt lever op til de lovmæssige krav. Derudover forefindes der en garage der er opført i 1967 på75 m2.

Der var en meget lille maskinpark på ejendommen, der hovedsageligt blev brugt til at håndtere græs og til at håndtere husdyrgødningen. Den eneste maskine af nyere data var en lille traktor af mærket ONJ 425 med læsser og et par andre små tilbehør. Traktoren var fra 2008. Derudover forefandtes en harve, plov, aflæsservogn og en trailer.

Tabel 1: Ejendommens økonomiske resultat, 2008-2012

Note: Driftsregnskabet i tabellen er udarbejdet med udgangspunkt i de udleverede regnskaber med det formål at give et billede af ejendommens økonomiske resultat i den analyserede periode. De enkelte poster i tabellen svarer derfor ikke nødvendigvis til posterne i regnskaberne. Flere poster kan være slået sammen.

Kilde: Årsrapporterne, 2008-2012.

Ejendommens jordtilliggende er på små 2 hektar, der ligger omkring stutteriet og er indhegnet og delt op i folde for at fordele belastningen blev det oplyst under syns- og skønsforretningen. Boniteten er lerjord med jordbundsnummer 6. Derudover blev der tillejet omkring 4 hektar græs til afgræsning.

Med hensyn til hesteholdet blev det oplyst under syns- og skønsforretningen, at stutteriet opdrætter og sælger gode ponyer med god temperament, god ridelighed og god præstationsafstamning. Arbejdet blev startet i løbet af 2007 og der har siden foregået et seriøst avlsarbejde på stutteriet samt en masse udadvendte aktiviteter for at øge synligheden af stutteriet og dets salgsprodukter. Stutteriet har, som alle andre, været ramt af den økonomiske krise og der af afmatning af markedet for salg afrideheste. Det fremgår dog tydeligt af salgsmaterialet samt af oplysninger fremkommet under syns- og skønsforretningen at sagsøgerne i 2011 har været i stand til at afsætte en række heste til fornuftige priser. Omsætningen i 2008, 2009 og 2010 bestod udover salg af heste også af salg af foder og boksudleje. Hestene afgræssede arealet og der blev derudover fodret med wrap, hø, halm, kraftfoder og mineraler.

Ejendommens samlede økonomiske resultat i perioden 2008 til 2012 kan ses foroven i tabel 1, der viser den driftsøkonomiske udvikling. Tabellen er lavet med udgangspunkt i de udleverede årsrapporter for at få den væsentligste information frem. Derfor svarer de enkelte poster ikke nødvendigvis til posterne i årsrapporterne. Mindre informative poster er slået sammen. Stutteriet har i alle de analyserede år haft negative dækningsbidrag med undtagelse af 2012. Det positive dækningsbidrag i 2012 er dog ikke stort nok til at det kan dække de faste omkostninger og der er derfor negativt resultat i alle årene både før og efter afskrivninger, der i alle årene i øvrigt er kr. 0,-.

Vedrørende den samlede arbejdsindsats fremgår det af sagens materiale og af de oplysninger, der kom frem under syns- og skønsforretningen, at både [person2] og [person3] har fuldtidsarbejde uden for stutteriet og derfor passer virksomheden uden for normalt arbejde. De har begge erfaring med og interesse for heste. De har begge redet og de har haft en rigtig god dialog og sparring med en stutteriejer på egnen.

Spørgsmål la

Skønsmanden bedes angive, om driftsformen har været den samme i hele perioden. Endvidere bedes skønsmanden udførlig beskrive ejendommens driftsbygninger og den anvendte arbejds- og kapitalindsats.

Besvarelse af spørgsmål la

Driftsformen har været den samme i hele perioden. De andre ting er der redegjort for under besvarelsen af spørgsmål 1.

Spørgsmål 1b

Skønsmanden bedes endvidere beskrive de faglige forudsætninger og den uddannelsesmæssige baggrund, som [person2] og [person3] har for at drive den pågældende stutterivirksomhed.

Besvarelse af spørgsmål 1b

[person2] og [person3] er ikke uddannet inden for området. De har begge erfaring med og interesse for heste. De har begge redet og de oplyste under syns- og skønsforretningen at de har haft en rigtig god dialog og sparring med en stutteriejer på egnen. Der var ikke noget under besøget der fik mig til at overveje om deres faglige forudsætninger var for ringe. Tværtimod fremstod bedriften og hestene særdeles veldrevet.

Spørgsmål 2

Skønsmanden bedes vurdere, om [person2] og [person3]s virksomhed ud fra en teknisk/landbrugsfaglig vurdering i årene 2008, 2009 og 2010 blev drevet forsvarligt.

Besvarelse af spørgsmål 2

Besvarelsen af dette spørgsmål må baseres på en vurdering af, om der er sket en hensigtsmæssig udnyttelse af de foreliggende ressourcer, og om produktionen i øvrigt er gennemført på forsvarlig vis inden for de givne rammer. Med hensyn til stutteri og landbrugsejendomme er det vigtigt, at der tages hensyn til de variationer, der naturligt forekommer på grund af varierende priser og naturgivne betingelser. På et område adskiller hesteholdet sig markant fra almindelig landbrugsvirksomhed. På afsætningsområdet er der den forskel, at traditionelle landbrugsprodukter ofte er standardvarer, der leveres til et andelsselskab, hvor landmanden er underlagt leveringsret og leveringspligt, hvilket ofte betyder, at landmanden må acceptere den pris, han nu en gang bliver tilbudt. Inden for hesteholdet er det anderledes. Her kan der ventes med at sælge, til den rigtige situation opstår. Heste er luksusvarer, altså liebhaveri, og det er derfor ofte svært at forudsige den rigtige situation og pris. Dette afhænger i lige så høj grad af den eventuelle køber. Alt dette understøtter det ovennævnte i, at der bør tages udgangspunkt i en periode på op til fem år ved en seriøs vurdering af et landbrug/stutteri.

Dette er vigtigt for mig som syns- og skønsmand, fordi mit udgangspunkt er, at det teknisk landbrugsfaglige ikke kan adskilles fra det økonomiske resultat, idet en fornuftig drift over en periode skal kunne give et afkast, hvis driften skal kunne betegnes som værende forsvarlig. For en god ordens skyld er det modsatte ikke nødvendigvis nok. Her skal jeg meddele, at mit driftsøkonomiske mantra er som følger: På kort sigt er dækningsbidraget et godt resultatmål. Dækningsbidraget er at fortolke som det beløb, der er til dækning af kapacitetsomkostningerne. Disse kapacitetsomkostninger er ofte faste omkostninger på kort sigt. En økonomisk forsvarlig drift forudsætter således, at der på kort sigt opnås et positivt dækningsbidrag, og at der på lidt længere sigt opnås et dækningsbidrag, der er tilstrækkeligt stort til også at dække virksomhedens faste omkostninger. Kort sigt i denne forbindelse er et år, og et lidt længere sigt er mere end et år.

Det umiddelbare svar på spørgsmålet er ja. Stutteriet er startet op sidst i 2007, og det tager op til 4-5 år at få en hest gjort klar til salg efter en grundig tilridning Derudover tager det tid at få skabt det nødvendige netværk og synlighed af stutteriet og dets salgsprodukter. Det er ikke et nemt marked der satses på. Hvis tabel I foroven betragtes, er det kortsigtede resultatmål ikke opnået i 2008, 2009 og 2010. Dækningsbidraget er negativt. Det er ikke unormalt at dækningsbidraget er negativt de første år hvor stutteriet er under indkøring. Der skal dog være en forbedring set over fem år, for at ejendommens ressourcer er anvendt optimalt.

Det er syns- og skønsmandens opfattelse, at opstartsargumentet er valid i denne konkrete sag. Det skal dog understreges, at der i årene efter 2010 skal komme en positiv bevægelse i dækningsbidraget, hvis der også fremadrettet skal kunne argumenteres for en forsvarlig teknisk landbrugsfagligt drevet ejendom.

Det er således syns- og skønsmandens opfattelse, at stutteriet i årene 2008-2010 ud fra en teknisk landbrugsfaglig bedømmelse blev drevet forsvarligt.

Spørgsmål 3

Skønsmanden bedes vurdere, om der i årene 2008, 2009 og 2010 med den af [person2] og [person3]s valgte driftsform kan give overskud efter driftsmæssige afskrivninger men før rente, og i bekræftende fald skønne inden for hvilken tidshorisont overskud kan opnås.

Besvarelse af spørgsmål 3

Indledningsvis er jeg nødt til at sige at sprogbrugen i spørgsmål 3 og 4 forvirre mig lidt. De flugter ikke helt med hvad der normalt spørges om i disse sager. Dette bare til information. Jeg vil efterfølgende gøre mit bedste for at svare på de stillede spørgsmål.

Besvarelsen kræver naturligvis et overslag over de driftsøkonomiske afskrivningers størrelse. De driftsmæssige afskrivninger på det konkrete stutteri må anslås til at være relativt beskedne. Bygningerne kan vel næppe vurderes til mere end kr. 300.000,- med en afskrivningstid på 40 år på grund af den ekstensive drift. Dette giver afskrivninger på kr. 7.500,- pr. år. Maskinernes værdi kan anslås til kr. 100.000,-, og med en afskrivningsperiode på 18 år giver det en afskrivning på kr. 5.556,- pr. år. Dette giver samlet driftsøkonomiske afskrivninger på kr. 13.056,-.

Det er syns- og skønsmandens opfattelse, at stutteriet med den af [person2] og [person3] i årene 2008, 2009 og 2010 valgte driftsform vil kunne give et overskud på eller omkring kr. 0,- efter de forholdsvis beskedne driftsmæssige afskrivninger, der bør være plads til fremover, men før driftsherreløn og renter. Tidshorisonten er tre til fire år hvorefter stutteriet er igennem indkøringsperioden.

Spørgsmål 4

Skønsmanden bedes vurdere, om der i årene 2008, 2009 og 2010 med den af [person2] og [person3] valgte driftsform og under de daværende forhold samt under forudsætning et normalt driftsforløb var udsigt til at, at driften på sigt vil kunne give et driftsresultat på 0 kroner eller overskud efter driftsmæssige af- og nedskrivninger men før driftsherreløn og renter. I bekræftende fald bedes skønsmanden angive inden for hvilken tidshorisont.

Besvarelse af spørgsmål 4

Indledningsvis henvises der til besvarelsen af spørgsmål 3 vedrørende indledning og beregninger af de driftsøkonomiske afskrivninger.

Det er syns- og skønsmandens opfattelse, at stutteriet med den af [person2] og [person3] i årene 2008, 2009 og 2010 valgte driftsform og under de daværende forhold samt under forudsætning af normalt driftsforløb var udsigt til at driften på sigt ville kunne give et overskud på eller omkring kr. 0,- efter de forholdsvis beskedne driftsmæssige afskrivninger, der bør være plads til fremover, men før driftsherreløn og renter. Tidshorisonten er tre til fire år hvorefter stutteriet er igennem indkøringsperioden.

Spørgsmål 5

Skønsmanden bedes oplyse om driften i nogle af de omhandlende år har været påvirket af særlige forhold, f.eks. sygdom, uheld eller andre ikke påregnelige udefra kommende forhold, således at dette år ikke kan karakteriseres som ordinært driftsår. I bekræftende fald bedes skønsmanden beskrive disse forhold og oplyse, hvorledes dette har indvirket på driften, herunder på virksomhedens driftsresultat.

Besvarelse af spørgsmål 5

Der er i salgsmaterialet omtalt to forhold, der menes at have haft negativ påvirkning af regnskabsresultatet. Det ene er at stutteriet blev etableret i 2007 og som følge af det må de efterfølgende år betagnes som værende opstarts år. Det andet er den økonomiske krise som indtræffer efter stutteriets start og som fra den ene dag til den anden påvirker markedet for rideheste negativt. Disse to forhold blev også fremført at sagsøgerne under syns- og skønsforretningen.

Opstartsargumentet er efter min mening klart valid i denne konkrete sag. Stutteriet blev startet op i 2007 og det tager op til fem år at få heste af egen avl gjort klart til salg. Derudover må det antages at det tager lige så lang tid at Fa skabt synlighed om stutteriet og dets produkter. På den baggrund vil jeg klart mene at 2008, 2009 og 2010 ikke har været normale driftsår men derimod opstarts og indkørings år.

Med hensyn til den økonomiske krise er dette selvfølgeligt et problem for de fleste også for stutterier og specielt for afsætningen. Jeg mener dog ikke at finanskrisen som sådan kan betegnes som værende så specielt at det medføres at driftsårene ikke er typiske. Finanskrisen har ramt alle. Det er dog klart at afsætningen af liebhaver produkter alt andet lige er meget hårdt ramt af flnanskrisen, det er dog ikke nok til at det er atypisk.

Spørgsmål 6

Skønsmanden bedes oplyse, om der er en driftsmæssig sammenhænd mellem udlejningen af ferieboligen i Bulgarien, konsulentvirksomheden og stutterivirksomheden. I bekræftende fald bedes skønsmanden beskrive disse sammenhænge og deres betydning for stutterivirksomheden, herunder hvorledes disse påvirker driftsresultatet.

Besvarelse af spørgsmål 6

Med hensyn til udlejningen af ferieboligheden i Bulgarien er der, efter syns- og skønsmandens mening, ingen driftsmæssig sammenhæng over til den egentlige stutteridrift. Dette blev også understreget af sagsøgerne under syns- og skønsforretningen. Med hensyn til konsulentvirksomheden hvor ydelsen er at hjælpe kunder med at udvælge den rigtige hest kan det godt argumenteres for at der er en vis sammenhæng mellem den egentlige stutteridrift og denne ydelse. Det at drive stutteri må alt andet lige give en større faglig indsigt i emnet og dermed også en vis troværdighed hos kunderne. Det kan vel heller ikke udelukkes at det kan give en afsmittende virkning på stutteriets salg af heste. Aktiviteten på konsulentområdet har dog været begrænset ifølge regnskaberne hvor der kun har været en begrænset påvirkning.

Spørgsmål 7

Skønsmanden bedes vurdere, om [person2] og [person3]s stutterivirksomhed i 2008, 2009 og 2010 ud fra en teknisk og landbrugsfaglig bedømmelse blev drevet sædvanligt og forsvarligt under en for en virksomhed, som den pågældende sædvanlige driftsform.

Besvarelse af spørgsmål 7

Spørgsmålet nævner begrebet ‘en sædvanlig driftsform’. Her gives min opfattelse af dette. En sædvanlig driftsform på en ejendom som sagsøgers er som udgangspunkt en ejendom, der drives som deltidsbrug eller er bortforpagtet. En ejendom som sagsøgers vil ofte være anskaffet til beboelse som det primære formål. Jorden anvendes til produktion af salgsafgrøder eller til produktion af foder/afgræsning til/for ejendommens husdyrhold. Alternativt vil jorden være bortforpagtet til en nærliggende landmand. Staldbygningerne vil enten stå tomme eller anvendes til et mindre husdyrhold af f.eks. kødkvæg, rar eller heste.

Sagsøgernes ejendom må derfor betegnes som værende sædvanlig og som nævnt under besvarelsen af spørgsmål 2 må ejendommens også anses som værende drevet forsvarligt. Det er derfor Syns- og skønsmandens samlede vurdering, at [person2] og [person3]s stutterivirksomhed i 2008, 2009 og 2010 ud fra en teknisk og landbrugsfaglig bedømmelse blev drevet sædvanligt og forsvarligt under en for en virksomhed som den pågældende sædvanlige driftsform.

Supplerende spørgsmål til Syns- og skønserklæring

Spørgsmål 8

Skønsmanden bedes redegøre for de driftsmæssige årsager til at udgifterne i 2012 til foder, dyrlæge, smed, kørsel og stævner under den uændrede driftsform er faldet jf. den neden for viste tabel A.

Skønsmanden bedes oplyse, om det lave omkostningsniveau i 2012 må antages at have blivende karakter.

Besvarelse af spørgsmål 8

Der kan jo i princippet være mange årsager til at driftsomkostningerne er faldet til et lavt omkostningsniveau i 2012 sammenlignet med de øvrige år. Den vigtigste faktor er at det nok et tegn på at indkøringsperioden er ved at være afsluttet og bedriften derfor er ovre i en normal drift. Der må i en indkøringsperiode altid forventes et højere omkostningsniveau på grund af diverse opbygninger af stalde, avismateriale, netværk og synlighed. Omkostningerne til smed, vedligehold m.v. vil altid være en funktion af sagsøgers egen arbejdsindsats i forhold til indkøbte ydelser. Foderomkostningerne afhænger naturligvis over tid af de ofte varierende priser og i dette konkrete tilfælde af sagsøgers evner til handel og bytte, som han oplyste under syns- og skønsforretningen.

Derudover kan intensiteten i driften jo sagtens falde på grund af forskellige forhold. Dette kunne være den generelle afmatning i markedet og det kunne være på grund af den verserende skattesag. Intensiteten i driften betyder jo ikke at driftsformen er ændret. Det betyder bare at driften, i en periode, ikke er så intens som den har været i andre perioder.

Omkostningsniveauet er jo relativt, når der er tale om variable omkostninger. Niveauet afhænger af intensitet og omsætning. Det er jo netop derfor omkostningerne er variable. Svaret på spørgsmålet omhandlende, om det lave omkostningsniveau i 2012 må antages at have blivende karakter må svaret være den, at for den del af omkostningerne der hænger sammen med at driften nu er indkørt et ja, og for den del der hænger sammen med et fald i intensitet må svaret været nej.

Spørgsmål 9

Skønsmanden bedes oplyse om besvarelsen af spørgsmål 8 giver anledning til en anden besvarelse af spørgsmål 3 og 4. I bekræftende fald hvorledes.

Besvarelse af spørgsmål 9

Min besvarelse af spørgsmål 8 giver ikke anledning til en ændret besvarelse af spørgsmålene 3 og 4.

SKATs afgørelse

Om en virksomhed er erhvervsmæssig eller har hobbykarakter vil normalt ikke give anledning til tvivl, hvis virksomheden er rentabel, hvilket vil sige, at virksomheden over en lidt længere periode giver overskud på den primære drift, mulighed for forrentning af fremmedkapital og den investere- de egenkapital, samt en rimelig driftsherreløn.

Bedømmelsen af, om en virksomhed er erhvervsmæssigt drevet, foretages ud fra en samlet konkret vurdering af virksomheden, hvori alle relevante forhold skal inddrages.

Erhvervsmæssig virksomhed vil - i modsætning til hobbyvirksomhed - være indrettet på systematisk indtægtserhvervelse, dvs., det afgørende formål er den fortjeneste, der kan opnås.

De relevante momenter, der har været lagt vægt på i praksis, har bl.a. været:

Ingen af disse kriterier er i sig selv afgørende for vurderingen af, om virksomheden er erhvervsmæssig. Det afhænger bl.a. af hvilken type virksomhed, der er tale om, men rentabilitetsbetragtningen har været lagt til grund i mange afgørelser.

Jf.. ovenstående har SKAT ikke anset klagerens virksomhed som en erhvervsmæssig virksomhed. Ved afgørelsen er der lagt særlig vægt på følgende:

Aktiver i virksomheden anses for overgået til den skattemæssige medregnede værdi jf. status.

Klagerens opfattelse

Klagers repræsentant har nedlagt påstand om, at underskud af virksomhed for 2008 godkendes med 130.820 kr. og underskud for 2009 godkendes med 87.024 kr.

Klagers repræsentant har begæret syn & skøn i henhold til Skatteforvaltningslovens § 47 jf. retsplejelovens § 343 om stutteriet ud fra en faglig teknisk vurdering er drevet professionelt og om det har været drevet erhvervsmæssigt forsvarligt med henblik på at opnå et rimeligt driftsresultat.

Landsskatterettens afgørelse

Underskud ved drift af en landbrugsejendom er fradragsberettiget, jf. statsskattelovens 6, stk. 1, litra a, hvis driften af ejendommen ud fra en teknisk-landbrugsfaglig målestok kan betegnes som sædvanlig og forsvarlig samt tilsigter at opnå et rimeligt driftsresultat, jf. Højesterets dom af 15. april 1994 (offentliggjort: i TfS 1994, 364).

Ved bedømmelsen af, om der foreligger et rimeligt driftsresultat lægges vægt på, om ejendommen - efter driftsmæssige afskrivninger - har udsigt til at give et resultat omkring 0 kr. eller blive overskudsgivende. Der skelnes herefter mellem, hvorvidt virksomheden kan betegnes som erhvervsmæssig eller ej.

Landsskatteretten lægger til grund, at der ved den foreliggende syns- og skønserklæring er foretaget en vurdering, hvorefter virksomheden har været drevet teknisk landbrugsfagligt forsvarligt, og at der var udsigt til et resultat på omkring 0 kr.. Syns- og skønsmanden har herved vurderet, at virksomheden er drevet teknisk landbrugsfagligt forsvarligt i de påklagede indkomstår.

Efter Landsskatterettens opfattelse må dette efter omstændighederne tillægges afgørende vægt.

Uanset de senere driftsresultater må Landsskatteretten derfor nære betænkelighed ved at tilsidesætte påstanden om erhvervsmæssig drift for de omhandlede indkomstår 2008 - 2009.

Landsskatteretten giver derfor klager medhold i sin klage.