Kendelse af 08-10-2015 - indlagt i TaxCons database den 07-11-2015

Sagen er indbragt for domstolene. Der er afsagt dom i sagen af Retten i Næstved den 16. januar 2017. Domme i skattesager offentliggøres løbende på SKATs hjemmeside. Bemærk, at der kan gå op til nogle måneder, før en dom offentliggøres.

Fortjeneste ved køb og salg af aktier i [finans1] A/S

Faktiske oplysninger

Klageren er engelsk statsborger og opvokset og uddannet i England.

Af sagens oplysninger fremgår, at klageren som følge af sin baggrund taler og skriver på engelsk, samt at virksomhedernes daglige arbejdssprog altid har været engelsk i de jobs, som klageren har varetaget.

I 1993 flyttede klageren til Danmark sammen med sin danske ægtefælle og deres to børn, idet klageren og hans ægtefælle ønskede, at deres børn skulle have kendskab til den danske kultur og livsførelse.

Efter flytningen til Danmark fik klageren arbejde hos [virksomhed1] AB. Senere blev han ansat i [virksomhed2] i [by1].

I 1998 mødte klageren [person1] og [person2], der på daværende tidspunkt drev [finans2] i [by1]. Klageren begyndte at arbejde for [finans2] i 1999. I år 2000 indtrådte klageren i ejerkredsen i [finans2].

I 2001 blev selskabet officielt en bank, da selskabet modtog den fornødne banklicens. I forbindelse hermed blev selskabet omdøbt til [finans1] A/S.

I perioden fra 1999 til 2006 var klageren ansat i [finans2] og senere [finans1] A/S-koncernen i Danmark, hvor han varetog en række forskellige opgaver - primært med opbygningen af bankens infrastruktur.

I perioden fra 2006 og indtil udgangen af 2010 arbejdede klageren med [finans1] A/S´ oprettelse af en række udenlandske filialer og partnere i henholdsvis Singapore, Australien, Japan, Hong Kong, Schweiz, Frankrig, Spanien m.fl., og fra 1. januar 2009 i De Forenede Arabiske Emirater.

De Forenede Arabiske Emirater stillede krav om, at klageren, som den øverste ledelse for bankens afdeling i De Forenede Arabiske Emirater, skulle være fysisk til stede i landet hele tiden. Klageren var således alene i Danmark for at varetage forretningsmøder og for at se sin familie i denne periode.

Ved udgangen af 2010 fratrådte klageren sin stilling ved [finans1] A/S og tog på ny bopæl i Danmark.

I perioden herefter har klageren ifølge det oplyste udelukkende beskæftiget sig med en række konkrete velgørenhedsprojekter under navnet “[projekt1]” (“pro bono-arbejde”).

I “[projekt1]” har han ydet teknisk, forretningsmæssig og finansiel assistance til mikrofinansieringsinstitutioner, NGO’er og andre institutioner, der tilbyder lån til fattige, sygesikring og uddannelse, samt hjælper fattige med at opbygge et levedygtigt livsgrundlag. Projektet har særligt haft fokus på organisationer, der arbejder med kvinder.

Velgørenhedsarbejdet har ligeledes medført, at klageren i store dele af året opholder sig og arbejder i de udviklingslande, Cambodja, Indonesien, Filippinerne, Indien, Afghanistan, Tajikistan, Kyrgistan, Bangladesh, Sri Lanka, Sudan, Etiopien, Kenya, Uganda, Malawi, Nigeria, Den Demokratiske Republik Congo, m.v., hvori velgørenhedsprojekterne udføres.

[finans1] A/S aktier

På grundlag af klagerens revisors opgørelse af aktieavance ved afståelse af aktier i [finans1] A/S i 2008 samt dokumentation i form af diverse købsbilag fremgår følgende køb af aktier:

576.000 stk. aktier den 30.3.2001 til kurs 2,777778

72.000 stk. aktier den 30.9.2004 til kurs 2,777778

1.690 stk. aktier den 10.7.2006 til kurs 110 ([person3])

189 stk. aktier den 10.7.2006 til kurs 110 ([person4])

1.947 stk. aktier den 23.8.2006 til kurs 110 ([person5])

4.500 stk. aktier den 26.9.2006 til kurs 110 ([person6])

Det fremgår desuden af aktiebogen fra [finans1] A/S, at klageren har købt

7.280 stk. aktier den 6.10.2007

20.000 stk. aktier den 9.10.2007

40.000 stk. aktier den 9.10.2007

3.623 stk. aktier den 11.10.2007

1.000 stk. aktier den 19.11.2007

4.744 stk. aktier den 19.11.2007

samt at klageren har solgt:

7.280 stk. aktier den 25.10.2007 overførsel til pensionsdepot

63.623 stk. aktierden 30.10.2007

33.940 stk. aktier den 01.02.2008 til kurs 159,07 ([finans3])

6.280 stk. aktier den 19.02.2008 til kurs 110 (overførsel til pensionsdepot)

12.024 stk. aktier den 19.02.2008

Af aktiebogen den 19. februar 2008 fremgår, at der er solgt 12.024 stk. Ifølge den indsendte opgørelse fra advokat/revisor er der kun solgt 6.280 stk.

Klagerens beholdning af aktier i [finans1] A/S den 31.12.2010 udgør herefter 616.106 stk.

Der er overensstemmelse mellem datoen på handelsbilagene og datoen i [finans1]s aktiebog.

På grundlag af de foreliggende oplysninger har SKAT opgjort klagerens fortjeneste ved salg af aktier i [finans1] A/S således:

Indkomstår 2007

Salgspris*) til [person7] den 30.10.2007 (63.623 stk.)7.040.415

Købspris (63.623 stk. a kurs 13,55) -862.176

Fortjeneste6.178.239

*) SKAT har anset salgsprisen for at være lig med den samlede købspris for klagers køb af aktier den 9.10.2007 (60.000 stk.) og den 11.10.2007 (3.623 stk.), som sket kort tid inden salget til [person7].

Indkomstår 2008

Salgspris til [finans3] den 1.2.2008 (33.940 stk. a kurs 159,07)5.398.836

Købspris (33.940 stk. a kurs 14,39) -488.332

Fortjeneste4.910.504

Salgspris til pensionsdepot den 19.2.2008 (12.024 stk. a kurs 110)**)1.322.640

Købspris (12.024 stk. a kurs 14,39) -173.002

Fortjeneste1.149.638

**) Kursen ved salg til pensionsdepot er ansat til kurs 110, som foreslået af klagers revisor jf. brev af 8.2.2012).

Der er henvist til vedlagte opgørelse, (opgørelse af fortjeneste ved salg af aktier i 2007 og 2008).

Indkomståret 2009

******* E

[virksomhed3] A/S aktier:

Klageren har solgt 500.000 stk. aktier i [virksomhed3] A/S til [finans1] A/S i december 2009.

Salgsprisen udgjorde i alt 1.852.500 kr., svarende til 3,705 kr. pr. aktie. Aktierne er anskaffet i 2006 til kurs 1,20, hvorfor købsprisen udgjorde 600.000 kr.

På grundlag af redegørelsen fra klagerens revisor, har SKAT opgjort fortjenesten ved salg i 2009 til:

Salgspris til [finans1] A/S (375.000 stk. a 3,705)1.389.375

Købspris i 2006 (375.000 stk. a 1,20) -450.000

Fortjeneste 939.375

Indkomståret 2010

Klagerens repræsentant har i det supplerende indlæg (dateret den 30. november 2312) til klagen accepteret den af SKAT foretagne forhøjelse af fortjeneste ved salg af aktier, hvorfor der ikke medtages yderligere vedrørende indkomståret 2010.

Aktiekøb direkte til [person7] 63.623 stk. aktier

Klagerens revisor har i brev af 8. februar 2012 oplyst, at aktiekøbene den 9. og 11. oktober 2007 på 20.000 kr., 40.000 kr. og 3.623 kr. eller i alt 63.623 kr. ikke er foretaget af klageren personligt men foretaget på vegne af [person7], der er mor til klageren.

På grundlag af sagens oplysninger kan der opstilles følgende tidslinje:

Sept. 2007Optagelse af lån i [finans4] (kr. 6.600.000) + kr. 500.000 yderligere

via-kassekredit, som kun kunne bruges til anskaffelse af aktier i [finans1] A/S

16.09.2007Låneaftale (650.000 GBP) mellem klageren og [person7] (moder) med henblik på anskaffelse af aktier i [finans1] A/S.

09.10.2007Køb af 20.000 stk. aktier af [person8].

09.10.2007Køb af 40.000 stk. aktier af [person9].

11.10.2007Køb af 3.623 stk. aktier af [person10].

11.10.2007Betaling af købet (20.000 stk. + 40.000 stk.) fra klagerens private konto).

19.10.2007Betaling af købet (3.623 stk.) fra klagerens private konto (bilag 41).

30.10.2007Registrering af salg af 63.623 stk. aktier i aktiebogen.

30.10.2007 [person7] har ifølge aktiebogen købt 63.623 kr. aktier.

Klagerens revisor har anført,

”at det alene skyldes [finans1] A/S’ IT-systemer, at der er gået ca. 20 dage (fra henholdsvis den 9. og 11. oktober 2007) inden [person7] blev registreret som køber af aktierne. [finans1] A/S’ IT-systemer har således ikke kunnet foretage transaktionen ([person7]s køb af aktier) på én gang, men har foretaget 2 registreringer. Først registreres klageren som køber og derefter registreres [person7] som køber. Det er herefter [person7], der fra den første dato for købsregistrering (henholdsvis den 9. og 11. oktober 2007) har været ejer af aktierne.”

På forespørgsel har [finans1] A/S oplyst, at der ikke foreligger notaer på ovenstående.

Aktiekøb direkte til pensionsordning

Af klagen fremgår, at der for enkelte af aktiekøbene direkte til klagerens pensionsordning er gået ca. 2 måneder fra klageren er registreret som køber og indtil klagerens pensionsordning registreres som køber af aktierne. Årsagen til, at de 2 registreringer har taget længere tid end ca. 20 dage er, at klageren skiftede bank i den pågældende periode.

[finans1] A/S har oplyst, at klageren p.t. har i alt 19.304 aktier i pensionsdepot, der kan specificeres som følger:

Købt den 05.10.2007 7.280 aktier

Købt den 19.11.20071.000 aktier

Købt den 19.11.2007 4.744 aktier

Købt den 19.11.2007 6.280 aktier

I alt aktier i pensionsdepot 19.304 aktier

Køb af 7.280 stk. aktier

Der kan der opstilles følgende tidslinje vedrørende køb og efterfølgende overflytning til klagerens pensionsdepot:

05.10.2007Køb af 7.280 stk. aktier af [person11].

19.10.2007Betaling af købet fra klagerens private konto.

Mail korrespondance med [person12], [finans4] vedrørende pensions-ordnings køb af 7.280 stk. aktier.

25.10.2007Brev fra [finans4] til [finans1] A/S vedr. meddelelse om pensionsordningens køb af 7.280 stk. aktier.

25.10.2007Registrering af salg af 7.280 stk. aktier i aktiebogen.

14.12.2007[finans1] A/S har kvitteret for modtagelsen af meddelelsen af 25.10.2007 fra

[finans4].

19.12.2007Betaling af købet fra pensionsordningen til klagerens private konto.

16.01.2008[finans1] A/S har konstateret, at købet er registreret i aktiebogen.

Køb og salg af 4.744 stk. aktier i [finans1] A/S

Der kan opstilles følgende tidslinje vedrørende køb og efterfølgende overflytning til klagerens pensionsdepot:

19.11.2007Køb af 4.744 stk. aktier af [person13].

14.12.2007Betaling af købet fra klagerens private konto.

05.02.2008Betaling af købet fra pensionsordningen til klagerens private konto

(kontoudtog foreligger ikke).

19.02.2008 Registrering af salg af 4.744 stk. aktier i aktiebogen.

Klagerens revisor har i brev af 13.4.2012 bl.a. anført følgende:

Det har ikke været muligt for klageren at fremskaffe udskrifter fra den [finans4], da transaktionerne ligger så langt tilbage i tid, og det faktum, at [finans4] nu er opkøbt af [finans5]. Endvidere har klageren ikke længere adgang til gamle e-mails, da han ikke længere er ansat i [finans1] A/S, og derfor ikke har mulighed for at dokumentere forholdet i form af diverse korrespondance.

Salg af aktier til [finans3]

Klagernes tidligere advokat ([virksomhed4], att. [person14]) har ved brev af 6. januar 2012 på vegne af klageren anmodet om ændring og korrektion af indkomstopgørelsen for 2008 vedrørende salg af aktier til [finans3].

Klagerens revisor har ligeledes i brev af 13.4.2012 bl.a. anført følgende:

På baggrund af ovenstående bemærkninger og dokumentationsmateriale, er det fortsat vores opfattelse, at klageren alene er skattepligtig af avance ved salg af aktier i februar 2008 til [finans3].

Køb og salg af 500.000 stk. aktier i [virksomhed3] A/S

[finans1] A/S erhvervede i december 2009 alle aktierne i [virksomhed3] A/S for 185.250.000 kr.

Der kan opstilles følgende tidslinje vedrørende klagerens køb og salg af aktierne:

07.02.2006Køb af 500.000 stk. aktier a 1,20, i alt kr. 600.000.

07.02.2006Betaling af købet 600.000 kr. fra klagerens private konto.

13.02.2006Betaling af købet fra pensionsordningen til klagerens private konto.

30.01.2007Brev fra [finans4] til [finans1] A/S vedrørende meddelelse om

pensionsordningens køb af 125.000 stk. aktier.

30.07.2008[finans1] A/S har konstateret, at købet er registreret i aktiebogen.

Dec. 2009Salg af 500.000 stk. aktier a 3,705 til [finans1] A/S (i alt kr. 1.852.500).

Salgssummen (25 % eller i alt kr. 463.125) blev udbetalt til pensionsordningen.

Salgssummen (75 % eller i alt kr. 1.389.375) blev fejlagtigt udbetalt til klageren.

Af forstædernes banks oversigt over værdipapirer i pensionsdepot ultimo 2007 fremgår den samlede beholdning af aktier (500.000 stk.) i [virksomhed3] A/S.

SKATs udtalelse

I udtalelsen til klagen har SKAT bl.a. anført følgende:

2006

Som følge af de nu foreliggende oplysninger, indstilles det, at der skal ske beskatning af 500.000 stk. aktier i 2006. Da købs- og salgsprisen i dette tilfælde er ens (kr. 600.000) bliver fortjenesten kr. 0.

2007

Beskatning af 7.280 stk. aktier i [finans1] A/S overføres, som følge af de nu foreliggende oplysninger, til 2007.

2008

Beskatning af 7.280 stk. aktier i 2008, som følge af de nu foreliggende oplysninger, frafaldes, idet SKAT enig i, at der fejlagtigt er registreret en overdragelse af 7.280 stk. aktier i 2008.

Beskatning af 4.744 stk. aktier i 2008, som følge af de nu foreliggende oplysninger (fastholdelse af afgørelse af den 26.6.2012).

2009

Det indstilles, at beskatning af 375.000 stk. aktier i 2009, som følge af de nu foreliggende oplysninger, frafaldes, samt at skal der svares en afgift på 60 % af det udbetalte beløb (afgift ved udbetaling i utide), jf. pensionsbeskatningslovens § 29, som følge af, at 75 % af salgssummen (kr. 1.389.375) ved salg af aktier i [virksomhed3] A/S fejlagtigt er udbetalt til klagerens private konto i 2009.

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet klagerens fortjeneste ved salg af aktier for indkomstårene 2007-2009 med henholdsvis 6.178.239 kr., 6.060.142 kr. og 939.375 kr.

Aktiekøb direkte til [person7] ([finans1] A/S aktier)

Det er SKATs opfattelse, at køb af 63.623 stk. aktier i [finans1] A/S i 2007 er sket af klageren personligt og efterfølgende videresolgt til klagerens mor.

Der er herved lagt vægt på, at:

Der foreligger ingen direkte dokumentation på, at købene af 63.623 stk. aktier i [finans1] A/S i 2007 blev foretaget på vegne af [person7] (klagerens mor) og at det således allerede på købstidspunktet var hensigten, at klageren ikke på noget tidspunkt skulle være juridisk eller skattemæssigt ejer af de omhandlede aktier.

Der foreligger dokumentation for, at hensigten har været, at klagerens mor skulle erhverve aktier via et anfordringslån hos klageren. Det fremgår dog ikke specifikt af det foreliggende anfordringslån, at lånet er til køb af de omhandlede aktier (63.623 stk.). Ifølge låneaftalen fremgår det kun, at lånet skal anvendes til køb af aktier i [finans1] A/S.

Ifølge klagerens mail af 13.6.2012 har han oplyst, at han i september 2007 arrangerede et lån i [finans4] på kr. 6.600.000, som han ville bruge til at låne til sin moder, så hun var i stand til at investere i [finans1] aktier. Klageren stillede yderligere kr. 500.000 til rådighed gennem en kassekredit i [finans4], hvilket bragte det samlede lånebeløb op på ca. kr. 7.100.000.

Aftalen med [finans4] var, at alle midlerne, der blev frigivet, kun ville blive frigivet direkte til [finans1] og/eller de personer, som investeringerne i [finans1] aktier efterfølgende blev foretaget af. Midlerne måtte ikke anvendes til andre formål.

På samme tidspunkt i september 2007 indgik klageren en låneaftale med sin moder, [person7], for et lån på op til GBP 650.000 (eller et beløb svarende hertil i danske kroner) således, at moderen, [person7], kunne foretage de nødvendige investeringer i [finans1] aktier, når og hvis aktierne blev tilgængelige. Forventningen var, at dette ville ske i løbet af de efterfølgende 6–12 måneder.

I oktober 2007 meddelte [finans1] klageren, at der var lavet 3 særskilte investeringer i [finans1] aktier til klagerens moder, [person7].

Ifølge aktionæroverenskomst for ejere af aktier i [finans1] A/S påhviler der aktionærer, der vil sælge aktier, en tilbudsforpligtelse overfor de øvrige aktionærer, der således har forkøbsret til de aktier, der sættes til salg. Først efter forkøbsrettens udløb kan der sælges til anden side.

Ifølge aktionæroverenskomsten gælder denne forpligtelse dog ikke imellem forældre og børn begge veje.

Denne forkøbsret er tillagt klageren som aktionær og ikke hans moder, hvorfor det er klageren, som anses for at have købt og ejet aktierne, inden de videreoverdrages til hans moder.

Oplysningen fra [finans1] A/S ([person15]) om,

at når [person16]s navn står på aktieaftalerne ved de 3 køb foretaget for hans moder, skyldes det, at forkøbsretten er blevet udnyttet, men efter overenskomsten, som banken fortolker og forvalter den, kan [person16] også i en sådan situation handle på vegne af sin moder, samt at [person16] ved en fejl blev registreret for aktiekøbene til trods for, at aktierne var købt direkte til moderen, [person7]. Det havde således været mere korrekt at anføre moderens navn fra starten,

hvorfor det er en fejl, at alle 3 aftaler (køb af 63.623 stk. aktier i [finans1] A/S) blev indgået og registreret i klagerens navn, desuagtet at den egentlige køber var hans moder, [person7], tillægges ikke afgørende betydning, idet der stadig lægges vægt på, at der på købsbilagene er påført klagerens navn, hvorfor han har været juridisk og skattemæssig ejer af de pågældende aktier.

SKATS udtalelse til klagen

Der er henset til, at der kan beregnes en fortjeneste på mere end 6.000.000 kr.

Er en skatteyder i tvivl om en retsstilling, der er afgørende for, om et beskatningsgrundlag foreligger, må det kunne forlanges, at han retter henvendelse til rådgivere eller skattemyndigheder med henblik på en afklaring af tvivlen.

Har en sådan tvivl ikke foreligget hos skatteyderen, men består der en særlig anledning til, at han burde være i tvivl, må tilsvarende henvendelse til rådgiver eller skattemyndigheder kunne forlanges.

Se evt. ”Skattekontrolloven” kommenteret af Poul Ole Seidenfaden, Søren Vilhelmsen og Claus Zacho, 1.udgave side 233.

Misforståelse af komplicerede skatte- og afgiftsregler vil pege i retning af en mindre grad af tilregnelse, evt. alene simpel uagtsomhed.

Uanset dette kan den komplicerede lovgivning dog have en sådan generel og almen gyldighed, at ukendskab og misforståelser som udgangspunkt må anses som udslag af grov uagtsomhed.

Udeholdelserne af aktieavancer må således i almindelighed anses for udslag af grov uagtsomhed.

I sådanne tilfælde må selve den omstændighed, at skatteyderen erhverver aktier, udløse en skærpet uagtsomhedsvurdering i henseende til skattemæssige følger.

Der må også henses til, at klageren har foretaget et væsentligt køb på mere end 63.000 stk. aktier og at han i denne forbindelse har ladet sit eget navn fremgå af samtlige købsbilag, ligesom betaling er sket fra hans egen konto.

Det er derfor SKATs opfattelse, at det kan tilregnes klageren som mindst groft uagtsomt, at han ikke har undersøgt, om denne fremgangsmåde kunne give skattemæssige problemer – herunder at køb og salg skal passere hans egen aktiebeholdning, inden endelig registrering hos moderen.

Til advokatens anbringender om, at klageren ikke taler meget dansk og ikke har kendskab til det danske skattesystem, må det endvidere bemærkes, at klageren trods alt har boet i Danmark siden 1993 og er dansk gift.

Det er derfor SKATs opfattelse, at klageren må være at ligestille med andre borgere i Danmark.

Der kan henvises til Landsskatterettens kendelse af 2. november 2004 (SKM2004.450.LSR) og Landsskatterettens kendelse af 23. oktober 2001 (SKM2001.575.LSR), der begge omhandler grov uagtsomhed som følge af manglende selvangivelse af aktieavance og hvor der blev lagt til grund, at trods ukendskab til reglerne om opgørelse af aktieavance, var det mindst groft uagtsomt, at avancen ikke var selvangivet.

Der kan endvidere henvises til gennemgangen i SKATs Juridiske Vejledning 2012, afsnit A.A.8.2.3.7 af ændringer som følge af forsætlige/groft uagtsom selvangivelse.

Registrering i aktiebogen tjener som en sikringsakt overfor omverdenen, jf. selskabslovens regler (tidligere aktieselskabsloven).

En påstand om, at aktierne reelt var ejet af moderen i denne periode kan således ikke støtte ret på hverken de underliggende købsbilag, på registreringen i aktiebogen eller den foreliggende ” loan agreement” mellem moderen og klageren.

Af den foreliggende ”loan agreement” mellem moderen og klageren fremgår der ikke noget om, hvornår købene skulle foretages, om antal stk., eller om hvem sælger er, hvorfor de ikke er blevet bindende individualiseret.
En eventuel kreditor hos klageren ville efter SKATs opfattelse ikke være afskåret fra at anse de købte 63.523 stk. aktier for ejet af klageren i perioden 09.10./11.10. – 30.10.2007.

Tilsvarende ses en kreditor hos moderen ikke at kunne støtte ret på, at det er hende, der har ejet aktierne i ovennævnte periode.

Selv om SKAT er enig i, at det formentlig hele tiden har været hensigten, at klageren skulle købe aktier på vegne af sin moder, hvorfor parterne har indgået låneaftaler m.v., er det dog SKATs opfattelse, at klageren på grund af de faktiske omstændigheder i et kort tidsrum (09.10./11.10. – 30.10.2007) formelt har ejet aktierne og at der derfor har påhvilet klageren en kursrisiko.

Der skal derfor opgøres fortjeneste/tab i forbindelse med overdragelsen til moderen.

Gennemsnitsmetoden skal anvendes ved denne opgørelse, og da klageren tidligere har anskaffet aktier til en betydeligt lavere kurs, vil overdragelsen til moderen udløse en beregningsmæssig fortjeneste og denne fortjeneste er skattepligtig.

Aktiekøb direkte til pensionsordning ([finans1] A/S aktier)

Det er SKATs opfattelse, at køb af 5.744 stk. aktier i [finans1] A/S den 19.11.2007 er sket af klageren personligt og således skal indgå i hans samlede gennemsnitlige anskaffelsessum, idet salg af 12.024 stk. (5.744 + 6.280) aktier til pensionsordningen først anses for sket den 19.2.2008.

Der er lagt vægt på, at der ikke foreligger nogen form for dokumentation for, at købet af 5.744 stk. aktier skulle være købt direkte til pensionsordningen, således at det på købstidspunktet var hensigten, at klageren ikke på noget tidspunkt skulle være juridisk eller skattemæssigt ejer af de omhandlede aktier.

Oplysningen fra [finans1] A/S ([person15]) om, at købene af banken er registreret på klagerens almindelige konto i bankens aktieregister med datoen 19.11.2007, for efterfølgende at blive overført til klagerens pensionsordning, dateret den 19.2.2008 sammen med de resterende nominelt 7.280 stk. aktier, anses ikke for at dokumentere, at det aldrig har været hensigten, at klageren skulle være personlig ejer af aktierne.

Ved opgørelsen af fortjeneste ved salg af aktier i [finans1] A/S er anvendt gennemsnitsmetoden, hvorefter købsprisen er den forholdsmæssige del af den samlede anskaffelsessum for de aktier, som klageren ejede i selskabet på salgstidspunktet.

På grundlag af de foreliggende oplysninger, er det SKATs opfattelse, at køb af 7.280 stk. aktier i [finans1] A/S den 5.10.2007 er sket direkte til klagerens pensionsordning, hvorfor køb og salg af 7.280 stk. aktier i [finans1] A/S ikke skal påvirke hans gennemsnitlige anskaffelsessum og avanceberegning.

Det er SKATs opfattelse, at den manglende beregning og selvangivelse af fortjeneste kan anses for mindst groft uagtsomt, idet der er henset til, at der er tale om et beløb af væsentlig størrelse.

Med hensyn til SKATs øvrige bemærkninger henvises til det anførte vedrørende handel med 63.623 stk. aktier i [finans1] A/S.

SKAT er dog på grundlag af de foreliggende oplysninger enig i, at det formentlig hele tiden har været meningen, at der kun skulle overdrages i alt 12.024 stk. aktier i [finans1] A/S (7.280 + 4.744) til pensionsordningen og at der således fejlagtigt, ifølge aktiebogen, har været registreret overdragelse af i alt 19.304 stk. aktier i [finans1] A/S (7.280 + 4.744 + 7.280) til pensionsordningen i 2007 og 2008.

På grundlag af de foreliggende oplysninger er SKAT enig i, at der fejlagtigt er registreret en overdragelse af 7.280 stk. aktier i 2008.

Til gengæld indstilles det, at der skal ske beskatning af 7.280 stk. aktier i 2007, som følge af de nu foreliggende oplysninger. Der henvises til SKATs bemærkninger (køb og salg af 7.280 stk. aktier i [finans1] A/S) til klagerens subsidiære påstand.

Det er klagerens subsidiære påstand, at forhøjelsen af hans aktieindkomst heller ikke kan gennemføres, idet aktierne var købt direkte til pensionsordningen for pensionsmidler, og at der derfor ikke er grundlag for at anse disse aktier for at være erhvervet af ham personligt og herefter solgt til pensionsdepotet, som antaget af SKAT.

SKATs bemærkninger (køb og salg af 7.280 stk. aktier i [finans1] A/S)

SKAT har, på grundlag af de oplysninger, der forelå ved afgørelsen af den 26. juni 2012, accepteret, at køb af 7.280 stk. aktier af [person11] ikke indgår ved opgørelsen af klagerens skattepligtige indkomst, da det var lagt til grund, at beløbet var betalt direkte fra pensionskontoen.

Det viser sig nu, på grundlag af det indsendte bilagsmateriale, at beløbet ikke kommer direkte fra pensionskontoen. Beløbet er i første omgang betalt af klagerens private konto og siden hen er beløbet overført fra pensionsordningen.

Med udgangspunkt i ovenstående anses klageren for at have været juridisk og skattemæssig ejer af de omhandlede aktier, inden de blev overdraget til pensionsordningen.

Der er lagt vægt på, at der ikke foreligger nogen form for dokumentation for, at købet af de 7.280 stk. aktier skulle være købt direkte til pensionsordningen.

Pr. 25.10.2007 skete registreringen i aktiebogen, hvorved 7.280 stk. aktier førtes fra klageren til pensionsordningen.

Registrering i aktiebogen tjener som en sikringsakt overfor omverdenen, jf. selskabslovens regler (tidligere aktieselskabsloven).

Det er SKATs opfattelse, at aktierne reelt er ejet af klageren i tidsrummet fra 05.10. – 25.10.2007.

En påstand om, at aktierne reelt var ejet af pensionsordningen i denne periode, kan således ikke støtte ret på hverken de underliggende købsbilag, på registreringen i aktiebogen eller anden form for dokumentation mellem pensionsordningen og klageren.

En eventuel kreditor hos klageren ville efter SKATs opfattelse ikke være afskåret fra at anse de købte 7.280 stk. aktier for ejet af klageren i perioden 05.10. – 25.10.2007.

Kursrisikoen har således påhvilet klageren i perioden.

Da aktierne efter SKATs opfattelse har været ejet af klageren - om end i ganske kort tid – skal der opgøres fortjeneste/tab i forbindelse med overdragelsen til pensionsordningen.

Der er henset til, at overdragelsen ifølge aktiebogen først er sket den 25.10.2007 og at der den 25.10.2007 foreligger meddelelse fra [finans4] til [finans1] A/S om pensionsordningens køb af 7.280 stk. aktier.

SKATs bemærkninger (køb og salg af 4.744 stk. aktier i [finans1] A/S)

SKAT har, på grundlag af de oplysninger, der forelå ved afgørelsen af den 26. juni 2012, anset køb af 4.744 stk. aktier af [person13] for sket den 19.11.2007 og efterfølgende solgt over til pensionsordningen den 19.2.2008, idet der ikke foreligger nogen form for dokumentation for, at købet af de 4.744 stk. aktier skulle være købt direkte til pensionsordningen. Registreringen i aktiebogen af køb og salg af 4.744 stk. aktier er derfor lagt til grund.

Det viser sig nu, at beløbet i første omgang er betalt af klagerens private konto og siden hen er beløbet overført fra pensionsordningen.

Med udgangspunkt i ovenstående anses klageren for at have været juridisk og skattemæssig ejer af de omhandlede aktier inden de blev overdraget til pensionsordningen.

Der er lagt vægt på, at der ikke foreligger nogen form for dokumentation for, at købet af de 4.744 stk. aktier skulle være købt direkte til pensionsordningen.

Pr. 19.02.2008 skete registreringen i aktiebogen, hvorved 4.744 stk. aktier førtes fra klageren til pensionsordningen.

Registrering i aktiebogen tjener som en sikringsakt overfor omverdenen, jf. selskabslovens regler (tidligere aktieselskabsloven).

Det er SKATs opfattelse, at aktierne reelt er ejet af klageren i tidsrummet fra 19.11.2007 – 19.02.2008.

En påstand om, at aktierne reelt var ejet af pensionsordningen i denne periode kan således ikke støtte ret på hverken de underliggende købsbilag, på registreringen i aktiebogen eller anden form for dokumentation mellem pensionsordningen og klageren.

En eventuel kreditor hos klageren ville efter SKATs opfattelse ikke være afskåret fra at anse de købte 4.744 stk. aktier for ejet af klageren i perioden 19.11.2007 – 19.02.2008.

Kursrisikoen har således påhvilet klageren i perioden.

Da aktierne efter SKATs opfattelse har været ejet af klageren - om end i ganske kort tid – skal der opgøres fortjeneste/tab i forbindelse med overdragelsen til pensionsordningen.

Overdragelsen af de omhandlede aktier (4.744 stk.) til pensionsordningen anses for sket den 19.2.2008.

Der er henset til, at overdragelsen ifølge aktiebogen først er sket den 19.2.2008 og at der ikke foreligger dokumentation for, at betalingen af købet fra pensionsordningen til klagerens private konto er sket tidligere (ifølge det oplyste den 05.02.2008, men kontoudtog mangler).

Såfremt det forudsættes, at betalingen er sket tidligere, vil det ikke ændre ved SKATs opfattelse af, atklageren har været ejer af aktierne inden overdragelsen til pensionsordningen, og vil således ikke have nogen talmæssig betydning ved opgørelsen af fortjeneste/tab i forbindelse med overdragelsen til pensionsordningen.

SKATs indstilling

Det indstilles, at der skal ske beskatning af 7.280 stk. aktier i 2007, samt at der skal ske beskatning af 4.744 stk. aktier i 2008,(fastholdelse af afgørelse af den 26.6.2012), som følge af de nu foreliggende oplysninger.

Endelig indstilles det, at beskatning af 7.280 stk. aktier i 2008, frafaldes.

Vedrørende salg af aktier til [finans3]

SKATs udtalelse til klagen

Ifølge bekendtgørelse nr. 1095 af 5.11.2005 gælder der en kort frist for ændring af skatteansættelsen for fysiske personer med enkle økonomiske forhold.

Den korte frist er som udgangspunkt den 1. juli i det andet kalenderår efter indkomstårets udløb.

Ifølge bekendtgørelsens § 1, nr. 2 gælder den korte frist ikke, når den skattepligtige selv anmoder om genoptagelse af sin skatteansættelse, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2. Fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 1. pkt. gælder i så fald for de ændringer af ansættelsen, der er en følge af genoptagelsesanmodningen.

Da skatteyder selv har anmodet om genoptagelse af sin skatteansættelse, gælder den korte frist ikke, men i stedet gælder den ordinære ligningsfrist, som er den 1. maj i det 4. år efter indkomstårets udløb. Der henvises til skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1.

I dette konkrete tilfælde udløber den ordinære ligningsfrist, vedrørende indkomståret 2008, den 1. maj 2012, hvorfor ansættelsesfristen ikke er overskredet og formalia overholdt. Der er udsendt forslag den 30. april 2012 og afgørelse den 26. juni 2012.

Aktiekøb direkte til pensionsordning ([virksomhed3] A/S aktier)

Det er SKATs opfattelse, at køb af 125.000 stk. aktier i [virksomhed3] A/S i starten af 2006 er sket direkte til klagerens pensionsordning, hvorfor køb og salg af 125.000 stk. aktier i [virksomhed3] A/S ikke skal påvirke hans gennemsnitlige anskaffelsessum og avanceberegning.

[finans1] A/S ([person15]) har oplyst, at købet af 125.000 stk. aktier [virksomhed3] A/S i første omgang af banken er registreret på samme konto i aktieregisteret, som de øvrige 375.000 stk. aktier (købt for frie midler). I starten af 2007 blev de 125.000 stk. aktier i forbindelse med afslutningen af papirarbejdet overført til en konto for pensionsmidler med en pensionsaftale i [finans4], hvorfra pengene var kommet.

Det anses for sandsynliggjort, at det aldrig har været hensigten, at klageren skulle være personlig ejer af aktierne, da pengene til køb af aktierne (125.000 stk.) kom fra en pensionskonto i forbindelse med etableringen af [virksomhed3] A/S i starten af 2006.

SKATs udtalelse til klagen

Det er SKATs opfattelse, at den manglende beregning og selvangivelse af fortjeneste kan anses for mindst groft uagtsomt. Der er henset til, at der er tale om et beløb af væsentlig størrelse.

Med hensyn til SKATs øvrige bemærkninger henvises til det anførte vedrørende handel med 63.623 stk. aktier i [finans1] A/S.

SKAT er dog på grundlag af de foreliggende oplysninger enig i, at der er overdraget i alt 500.000 stk. aktier i [virksomhed3] A/S til pensionsordningen og at der således fejlagtigt, ifølge aktiebogen, kun har været registreret overdragelse af 125.000 stk. aktier i [virksomhed3] A/S til pensionsordningen.

Til gengæld indstilles det, at der skal ske beskatning af 500.000 stk. aktier i 2006, som følge af de nu foreliggende oplysninger.

SKAT har, på grundlag af de oplysninger, der forelå ved afgørelsen af den. 26. juni 2012, accepteret, at køb af 125.000 stk. aktier i [virksomhed3] A/S ikke indgår ved opgørelsen af klagerens skattepligtige indkomst, da det var lagt til grund, at beløbet var betalt direkte fra pensionskontoen.

Det viser sig nu, at beløbet ikke kommer direkte fra pensionskontoen. Beløbet, for betaling af alle aktier er i første omgang betalt fra klagerens private konto og siden hen er beløbet overført fra pensionsordningen, hvorfor klageren anses for at have været juridisk og skattemæssig ejer af de omhandlede aktier inden salget til pensionsordningen.

Der er lagt vægt på, at der ikke foreligger nogen form for dokumentation for, at købet af de 500.000 stk. aktier i [virksomhed3] A/S skulle være købt direkte til pensionsordningen.

Med udgangspunkt i ovenstående anses klageren for at have været juridisk og skattemæssig ejer af de omhandlede aktierne inden de bliver overdraget til pensionsordningen.

Overdragelsen af de omhandlede aktier (500.000 stk.) til pensionsordningen anses for sket den 13.2.2006, hvor betalingen af købet fra pensionsordningen til klagerens private konto er sket.

Det er SKATs opfattelse, at aktierne reelt er ejet af klageren i tidsrummet fra 07.02. – 13.02.2006.

En påstand om, at aktierne reelt var ejet af pensionsordningen i denne periode kan således ikke støtte ret på hverken de underliggende købsbilag, på registreringen i aktiebogen eller anden form for dokumentation mellem pensionsordningen og klageren.

En eventuel kreditor hos klageren ville efter SKATs opfattelse ikke være afskåret fra at anse de købte 500.000 stk. aktier for ejet af klageren i perioden 07.02. – 13.02.2006.

Kursrisikoen har således påhvilet klageren i perioden.

Da aktierne efter SKATs opfattelse har været ejet af klageren - om end i ganske kort tid – skal der opgøres fortjeneste/tab i forbindelse med overdragelsen til pensionsordningen.

Den talmæssige opgørelse bliver herefter følgende:

07.02.2006 Køb af 500.000 stk. aktier i [virksomhed3] A/S-600.000

13.02.2006 Salg af 500.000 stk. aktier i [virksomhed3] A/S600.000

Fortjeneste 0

I december 2009 bliver samtlige nominelt 500.000 aktier i [virksomhed3] A/S afstået, da selskabet blev købt af [finans1] A/S. Salgssummen blev udbetalt til henholdsvis pensionskontoen (25 %) og til klagerens private konto (75 % eller i alt kr. 1.389.375).

SKATs indstilling

Det indstilles, at der skal ske beskatning af 500.000 stk. aktier i 2006, som følge af de nu foreliggende oplysninger. Da købs- og salgsprisen i dette tilfælde er ens (kr. 600.000) bliver fortjenesten kr. 0.

Endvidere indstilles det, at beskatning af 375.000 stk. aktier i 2009, som følge af de nu foreliggende oplysninger, frafaldes, samt at skal der svares en afgift på 60 % af det udbetalte beløb (afgift ved udbetaling i utide), jf. pensionsbeskatningslovens § 29, som følge af, at 75 % af salgssummen (kr. 1.389.375) ved salg af aktier i [virksomhed3] A/S fejlagtigt er udbetalt til klagerens private konto i 2009.

Lighedsgrundsætningen

Det er SKATs opfattelse,

Der foreligger ingen dokumentation for betalingsstrømme og eventuel korrespondance med [finans1] A/S i forbindelse med købet af 5.744 stk. aktier den 19.11.2007. Det anses derfor ikke for dokumenteret, at der blev taget en samlet beslutning om at overføre 12.024 stk. aktier til klagerens pensionsordning allerede den 19.11.2007.

Der foreligger således ingen dokumentation for, at klageren ikke har været personlig ejer af aktierne i en kort periode inden aktierne overførtes til klagerens pensionsordning sammen med 6.280 stk. aktier fra hans oprindelige beholdning.

Der ses således ikke at være tale om den samme situation, som ved købet af de 7.280 stk. aktier den 6.10.2007, hvor et tilsvarende antal stk. er overført til klagerens pensionsordning kort tid efter og hvor betalingen (efter det oplyste) skete direkte fra pensionsordningens midler.

SKAT har tidligere foreslået, at køb og salg af 7.280 stk. aktier ikke skal påvirke klagerens gennemsnitlige anskaffelsessum og avanceberegning, da købet af de 7.280 stk. aktier kan anses for sket direkte til klagerens pensionsordning. Der er lagt vægt på, at betalingen for aktierne gik via [finans1] A/S og pengene kom direkte fra klagerens pensionskonto.

Det er klagerens revisors opfattelse, at de 5.744 stk. aktier (1.000 aktier + 4.744 aktier) er samme type aktiekøb, dvs. direkte til pensionsordningen, som SKAT har godkendt for så vidt angår købet af de 7.280 stk. aktier i [finans1] og de 125.000 stk. aktier i [virksomhed3].

Den eneste forskel på disse aktiekøb er, at der for købet af de 5.744 stk. aktier i [finans1] er gået ca. 2 måneder fra, at klageren er registreret som køber, indtil hans pensionsordning registreres som køber af aktierne. Årsagen til, at de 2 registreringer har taget ca. 2 måneder er, at klageren skiftede bank i den pågældende periode, hvilket ikke kan lægges klageren til last.

Det er SKATs opfattelse, at klageren personligt har købt 5.744 stk. aktier i [finans1] A/S den 19. november 2007 og aktierne skal således indgå i den samlede gennemsnitlige anskaffelsessum.

Det er SKATs opfattelse, at salg af 12.024 stk. aktier til pensionsordningen først anses for sket den 19.2.2008.

Der er lagt vægt på, at der ikke foreligger nogen form for dokumentation for, at købet af de 5.744 stk. aktier skulle være købt direkte til pensionsordningen, således at der allerede på købstidspunktet var hensigten, at klageren ikke på noget tidspunkt skulle være juridisk eller skattemæssigt ejer af de omhandlede aktier.

Oplysningen fra [finans1] A/S om, at købene (5.744 stk.) af banken er registreret på klagerens almindelige konto i bankens aktieregister med datoen 19.11.2007, for efterfølgende at blive overført til klagerens pensionsordning, dateret den 19.2.2008 sammen med de resterende 7.280 stk. aktier (der menes formentligt 6.280 stk. aktier af klagerens oprindelige beholdning), anses ikke for at dokumentere, at det aldrig har været hensigten, at klageren skulle være personlig ejer af aktierne.

Frister for ændring af skatteansættelsen

Der gælder en forkortet frist for ændring af skatteansættelsen for fysiske personer med enkle økonomiske forhold.

Den forkortede frist er som udgangspunkt den 1. juli i det andet kalenderår efter indkomstårets udløb, jf. § 1 i bekendtgørelse nr. 1095 af 15. november 2005.

Når skatteansættelsen er ændret, selvom fristen er overskredet, er det fordi, det anses for mindst groft uagtsomt, at aktieavancen ikke er selvangivet. Dette begrunder fravigelse af den forkortede ligningsfrist.

Der henvises til § 3 i bekendtgørelse nr. 1095 af 15. november 2005, samt skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

Klageren er herefter omfattet af den almindelige frist for at ændre skatteansættelsen. Denne frist er den 1. maj i det 4 år efter det år, som selvangivelsen vedrører. Der henvises til skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1.

For indkomståret 2007 gælder den særlige mulighed for at ændre opgørelsen af klagerens skat, efter fristen er udløbet, se skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

SKAT er først blevet bekendt med forholdet den 13.4.2012 (modtagelse af relevante og nødvendige oplysninger til at udarbejde forslag til ansættelsesændring), så fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 er overholdt.

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at klagerens aktieindkomst for 2007 nedsættes med 6.178.239 kr., aktieindkomsten for 2008 nedsættes med 6.606.142 kr., aktieindkomsten for 2009 nedsættes med 939.375 kr. og aktieindkomsten for 2010 nedsættes med 198.288 kr. Efterfølgende har klagerens repræsentant frafaldet den påklagede ændring af aktieindkomsten for 2010.

Til støtte for den principale påstand er det overordnet gjort gældende, at der ikke er grundlag for at gennemføre en forhøjelse af klagerens skatteansættelse for indkomstårene 2007 og 2008, idet klageren er omfattet af den korte ligningsfrist, jf. bekendtgørelse nr. 1095 af den 1. november 2005, og at betingelserne i § 1 i bekendtgørelse nr. 1095 af den 1. november 2005, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, ikke er opfyldte i nærværende sag, idet klageren ikke forsætligt eller groft uagtsomt har forårsaget, at indkomstopgørelsen for indkomstårene 2007 og 2008 er foretaget på et urigtigt grundlag.

Til støtte for den subsidiære påstand er overordnet gjort gældende, at registreringerne i [finans1] A/S’ aktiebog i det hele er fejlagtige, og derfor ikke kan udgøre grundlaget for en forhøjelse af klagerens skatteansættelser.

Vedrørende den principale påstand

Udgangspunktet efter skatteforvaltningslovens § 26 er, at Told- og Skatteforvaltningen ikke kan afsende varsel om foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb.

Af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, fremgår, at en skatteyder på samme vis kan fremsætte anmodning om ændring af skatteansættelsen for det pågældende indkomstår inden for de samme frister.

I forbindelse med indførelsen af skatteforvaltningsloven udsendte skatteministeren bekendtgørelse nr. 1095 af den 5. november 2005, der, ifølge ikrafttrædelsesbestemmelsen i bekendtgørelsens § 5, har virkning fra den 1. november 2005. Bekendtgørelsen fastsætter de nærmere regler for ligningsfristen for skatteydere med enkle økonomiske forhold. Bekendtgørelsen er en videreførelse af den tidligere bekendtgørelse nr. 270 af den 11. april 2003, vedrørende kort frist for kommunernes skatteansættelse af skatteydere med enkle økonomiske forhold.

Det fremgår af bekendtgørelsens § 1, at fristen for at afsende varsel om foretagelse eller ændring af en skatteansættelse senest skal foretages inden den 1. juli i det andet kalenderår efter indkomstårets udløb, såfremt skatteyderen har enkle økonomiske forhold.

Det fremgår ligeledes af § 1, at der er fire undtagelser hertil. I nærværende sag er det alene er relevant at diskutere, om den første undtagelse; “Når den skattepligtige ikke anses for at have enkle økonomiske forhold”, er opfyldt.

I bekendtgørelsens § 2 er opregnet en række tilfælde, hvorefter en skatteyder ikke har enkle økonomiske forhold. I nærværende sag er det alene er relevant at diskutere nr. 1.

Bekendtgørelsen blev ændret ved bekendtgørelse nr. 1243 af den 23. oktober 2007 som følge af indførelsen af en enklere forskuds- og selvangivelsesprocedure. Ordlyden af bekendtgørelsens § 2, nr. 1, er følgende:

har indkomst eller fradrag af en sådan art, at den/det ikke er dækket af tallene på årsopgørelsen eller rubrikkerne på oplysningskortet for det pågældende indkomstår.

Som bekendt bortfaldt den fortrykte selvangivelse i indkomståret 2007 og blev erstattet af et oplysningskort. Følgende fremgår af oplysningskortets rubrik 67:

Gevinst/tab på unoterede aktier og udbytte/udlodning, hvor der ikke er indeholdt udbytte- skat. Tab angives med minus.

Følgende fremgår af SKATs Juridiske Vejledning 2011, afsnit A.A.8.2.2 “Kort ligningsfrist”:

Enkle økonomiske forhold

En skatteyder har enkle økonomiske forhold, hvis han/hun udelukkende har indkomst eller fradrag, som er dækket af rubrikkerne på oplysningskortet (blanket 04.059) for indkomståret.

Se SKM2009.810. LSR”

Det gøres på den baggrund gældende, at klageren som udgangspunkt må anses for at have enkle økonomiske forhold, og derfor er omfattet af § 1 i bekendtgørelse nr. 1095 af den 5. november 2005. Dette er tillige forudsat af SKAT i afgørelsen af den 26. juni 2012.

SKAT har afsendt agterskrivelse den 30. april 2012, hvori klagerens skattepligtige indkomst for årene 2007-2010 er foreslået forhøjet. Efter § 1 i bekendtgørelse nr. 1095 af den 5. november 2005 var indkomstårene 2007, 2008 og 2009 imidlertid forældede i henhold til den korte ligningsfrist, idet SKAT skulle have afsendt agterskrivelse inden den 1. juli efter udløbet af det andet indkomstår, det vil sige for 2007 inden den 1. juli 2009, for 2008 inden den 1. juli 2010 og for 2009 inden den 1. juli 2011.

Udgangspunktet er derfor, at SKAT ikke gyldigt kunne varsle forhøjelserne ved agterskrivelsen af den 30. april 2012, og at der derfor heller ikke er grundlag for at gennemføre forhøjelserne vedrørende indkomstårene 2007 - 2009.

Af bekendtgørelsens § 3 fremgå, at fristerne i § 1 ikke gælder, når betingelserne for ekstraordinær ansættelse efter skatteforvaltningslovens § 27 er opfyldt.

I skatteforvaltningslovens § 27 er opregnet en række forskellige muligheder, hvorefter SKAT henholdsvis skatteyder kan søge skatteansættelsen for et indkomstår genoptaget, tiden for de almindelige frister i skatteforvaltningslovens § 26.

Det skal bemærkes, at skatteforvaltningslovens § 27 i det hele udgør en undtagelse til hovedreglen i § 26, hvorfor bestemmelsen skal fortolkes indskrænkende - i overensstemmelse med normale fortolkningsprincipper.

SKAT har i afgørelsen af den 26. juni 2012 henvist til bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

Bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, blev indført ved lov nr. 427 af 6. juni 2005 og er en videreførelse af den tidligere bestemmelse i skattestyrelseslovens § 35, stk. 1, nr. 5.

For så vidt angår vurderingen af, om der er handlet forsætligt eller groft uagtsomt, skal der henvises til bemærkningerne til lovforslaget til lov nr. 410 af 2. juni 2003 (L 175 2002/2003), hvor der er taget nærmere stilling til, hvorledes vurderingen af, om der er handlet forsætligt eller groft uagtsomt, skal foretages fra myndighedernes side, jf. afsnittet til § 1 i lovforslaget, som vedrører den efterfølgende § 35, stk. 1, nr. 5. Her er blandt andet anført følgende:

Forslaget til § 35, stk. 1, nr. 5, er en videreførelse af den gældende § 35, stk. 1, nr. 6, i skattestyrelsesloven. Bestemmelsen indebærer, at myndighedernes ansættelsesfrist efter § 34, stk. 1, suspenderes, såfremt den skattepligtige eller dennes repræsentant forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at en skatteansættelse er foretaget på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Bestemmelsen finder alene anvendelse i forbindelse med ansættelser, der foretages på myndighedernes initiativ. Fristen for den skattepligtiges anmodning om genoptagelse af skatteansættelsen suspenderes derimod ikke efter bestemmelsen.

Vurderingen af om der foreligger grov uagtsomhed eller forsæt efter den foreslåede bestemmelse, er identisk med vurderingen i forhold til de tilsvarende begreber i skattekontrolloven. Bestemmelsen finder således kun anvendelse i tilfælde, hvor der foreligger et strafbart forhold, jf. skattekontrollovens afsnit III. Bestemmelsens anvendelse er imidlertid ikke betinget af, at der gøres et strafansvar gældende mod den skattepligtige. Uanset at der således ikke er rejst en straffesag, eller der eventuelt er sket frifindelse i denne, kan bestemmelsen således finde anvendelse, idet baggrunden for udfaldet i straffesagen kan bero på straffesagens særlige karakter herunder eksempelvis andre krav til bevisets styrke end i den civile skattesag.

Det er ifølge forarbejderne til den dagældende skattestyrelseslov en forudsætning for bestemmelsens anvendelse, at der er sket en positiv fejl.

Af Skatteforvaltningsloven med kommentarer, Poul Bostrup m.fl., 1, udgave, 2006, fremgår blandt andet af side 324:

Efter bestemmelsens ordlyd forudsættes, at der skal foreligge en kvalificeret og positiv fejl, dvs., at fejlen skal kunne tilregnes den skattepligtige eller dennes repræsentant som forsætlig eller groft uagtsom.

Videre fremgår af side 325:

Borgeren kan ikke påberåbe sig direkte og egentlige retsvildfarelser (ukendskab til reglerne) som argumentation for mildere uagtsomhedsgrad.

Dog vil uegentlige eller indirekte retsvildfarelser, dvs. hvor der er tvivl om retsfaktum i reglen og tvivl om det faktiske forløb for personen set i forhold til reglen og dennes rette fortolkning, kunne indgå i vurderingen af uagtsomhedsgraden, hvilket dog igen skal måles op mod hvilken “bonus pater”, der gælder for den pågældende via dennes stilling, position, uddannelsesbaggrund, habitus m.v.

Det kan herefter konkluderes, at det beror på en konkret vurdering, om den udviste tilregnelse har karakter af simpel eller grov uagtsomhed, og at vurderingen blandt andet skal foretages med afsæt i skatteyders forhold og karakteren af den relevante retsregel.

Ved skattemyndighedernes vurdering af hvilken tilregnelsesgrad, der har været tale om, vil skatteyderens egne forudsætninger blive tillagt betydning, jf. TfS 2006.305 H.

Den pågældende sag drejede sig om en skatteyder, som var ansat i en kommunal skatteforvaltning, og som herudover drev en selvstændig virksomhed, hvor han havde foretaget fradrag for forskellige driftsudgifter. Både landsretten og Højesteret lagde til grund, at dokumentationen for de afholdte udgifter var fiktiv, og indrømmede derfor ikke fradrag for udgifterne. Højesteret lagde endvidere til grund, at skatteyderen havde givet urigtige oplysninger, hvilket måtte tilregnes ham som groft uagtsomt.

Under sagen havde skatteyderen gjort gældende, at han ikke havde udvist forsæt eller grov uagtsomhed, idet kommunen havde godkendt bilagene efter en telefonsamtale med ham, og der var ikke senere kommet oplysninger frem, som kommunen ikke kunne have fremskaffet allerede i forbindelse med ligningen i 1997/98.

Heroverfor gjorde sagsøgte gældende, at ikke mindst som følge af skatteyderens uddannelse og stilling måtte han indse, at de afgivne oplysninger om bilagene var åbenbart relevante for, at skattemyndighederne kunne foretage en korrekt skatteansættelse.

Østre Landsret udtalte følgende vedrørende tilregnelsesgraden:

Navnlig efter A s stilling og uddannelsesmæssige baggrund findes det at måtte tilregnes ham som i hvert fald groft uagtsomt, at skattemyndighederne foretog ansættelsen på et ufuldstændigt grundlag, jf. den dagældende skattestyrelseslovs § 35, stk. 4.

Hverken den omstændighed, at der ikke blev rejst nogen straffesag mod A, eller, at der ikke er sket indberetning til told- og skatteregionen, kan føre til noget andet resultat.

Højesteret stadfæstede efterfølgende landsrettens dom med henvisning til de grunde, der var anført af landsretten.

Som det fremgår af ordlyden af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, skal fejlen kunne henføres til den skattepligtige eller til “nogen på dennes vegne”.

Der skal således foretages en konkret vurdering af, om den pågældende positive fejl kan henføres til den skattepligtige eller til en, der har handlet på dennes vegne. I det omfang, skatteyder ikke konkret har bemyndiget sin repræsentant til at handle på hans vegne, vil den begåede fejl efter omstændighederne ikke kunne henføres til den skattepligtige.

Af lærebogen Skatte og Afgiftsprocessen, Mette Høgsbro, 1. udgave, 2010, fremgår blandt andet følgende af side 347:

Om og i hvilket omfang - en person i det konkrete tilfælde repræsenterer den skatte- og/eller afgiftspligtige, må afhænge af en konkret vurdering af forholdet mellem den skatte- eller afgiftspligtige og tredjemanden.

Rent undtagelsesvis vil der kunne forekomme tilfælde, hvor den skatte- eller afgiftspligtige ikke bindes af revisorens eller en anden repræsentants handlinger i relation til SFL § 27, stk. 1, nr. 5. Principperne i aftaleloven om fuldmagt med eller uden særlig tilværelse må blive afgørende i denne henseende. Af aftalelovens § 10, stk. 1, og stk. 2, e.c. følger med hensyn til fuldmagter med særlig tilværelse, at hovedmanden, dvs. den skattepligtige, ikke er bundet, hvis fuldmægtigen - f.eks. revisoren - overskrider fuldmagten. Med hensyn til fuldmagt uden særlig tilværelse fremgår det af aftalelovens § 11, stk. 2, angående § 18 fuldmagter, at retshandler der indgås i modstrid med hovedmandens forskrifter, ikke er bindende for hovedmanden, selvom tredjemand er i god tro.

Det kan konkluderes, at der skal foretages en konkret vurdering af fuldmagten i det tilfælde, hvor en repræsentant for skatteyder har begået en fejl. Det er således ikke i alle tilfælde, at repræsentantens fejl kan sidestiles med skatteyders, navnlig ikke i tilfælde, hvor skatteyder ikke har været bekendt med de foretagne dispositioner, og der er handlet åbenlyst uden for den afgivne fuldmagt.

Til støtte herfor kan ligeledes henvises til [Retten]s dom, offentliggjort i SKM 2012.648.

Denne sag drejede sig om spørgsmålet om, hvorvidt skatteyder havde krav på ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2007. Af rettens begrundelse fremgår blandt andet:

Det fremstår noget uklart for retten, hvorvidt revisor [person17] under sagsøgers skattesag er indtrådt som egentlig partsrepræsentant, jf. forvaltningslovens § 9. Retten finder dog at måtte afvise dette, idet SKAT tillige har korresponderet direkte med sagsøger ved hans ansatte bogholder. SKAT har derfor været forpligtet til at fremsende agterskrivelser og afgørelser direkte til sagsøger.

Selv i tilfælde, hvor skatteyder generelt anvender en revisor, kan der konkret være tale om, at revisor ikke i relation til den konkrete sag repræsenterer den pågældende skatteyder.

De forhold, der, udover skatteyders personlige forhold, kan tillægges betydning, er blandt andet omtalt i lærebogen Skatte- og Afgiftsprocessen, af Mette Høgsbro, 1. udgave, 2010, hvor følgende fremgår af side 353:

Samler set skal der ved en stillingtagen til, om der foreligger grov uagtsomhed eller forsæt i relation til SFL § 27, stk. 1, ni.. 5, eller SFL § 32, stk. 1, nr. 3, lægges vægt på, om der er tale om gentagne fejl fra den skatte eller afgiftspligtige, dvs. om unddragelsen er foregået over flere indkomstår/perioder, om der er unddraget store beløb, og om den skatte-og/eller afgiftspligtige har forholdt sig passivt ved modtagelse af oplysninger. Det anførte er alene momenter, og der skal i hvert enkelt tilfælde foretages en konkret vurdering af, om der foreligger grov uagtsomhed.

Derimod foreligger der normalt alene simpel uagtsomhed i relation til bestemmelserne i tilfælde, hvor der er tale om manglende selvangivelse/angivelse af et mindre beløb vedrørende et enkelt indkomstår/periode, samt hvor der f.eks. foreligger misforståelse af ikke helt klare regler. I disse tilfælde giver bestemmelserne ikke anledning til fristgennembrud,

Det samme fremgår af SKATs Juridiske Vejledning 2012, afsnit A.A..8.2.3,7, hvoraf følgende fremgår:

Som ovenfor beskrevet er begreberne forsæt og grov uagtsomhed i SFL § 27, stk. 1, nr. 5, identiske med de tilsvarende begreber i skattekontrollovens afsnit 3. Om der er handlet groft uagtsomt eller forsætligt afhænger af en samlet vurdering af den skattepligtiges subjektive omstændigheder. Der vil således efter omstændighederne også kunne være grundlag for at anvende bestemmelsen i SFL § 27, stk. 1, nr. 5, i tilfælde, hvor en skattepligtig oplyser at være ubekendt med det relevante regelgrundlag eller anser regelgrundlaget for at være særlig kompliceret.

Afgørelserne SKM2001.575.LSR og SKM2004.450.LSR om ikke selvangivet aktieavance illustrerer, at ukendskab til komplicerede regler ikke nødvendigvis er ensbetydende med, at der kun er handlet simpelt uagtsomt.

Praksis har i gentagne tilfælde taget stilling til rækkevidden af tilregnelseskravet i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

I en række domme og afgørelser har domstolene og de administrative klageorganer således fundet, at der konkret ikke har været grundlag for at statuere grov uagtsomhed.

Der henvises til Østre Landsrets dom af den 11. oktober 1991, offentliggjort i TfS 1992.19.

Denne sag drejede sig om en skatteyder, der i 1978 blev ansat i et handelsfirma som regnskabschef, Fra dette tidspunkt, og til sin afsked i 1983, havde skatteyderen fået stillet en bil til rådighed af sin arbejdsgiver. Efter aftale med arbejdsgiveren skulle skatteyderen betale 350 kr. om måneden for privat kørsel i arbejdsgiverens bil. Beløbet var fastsat under hensyntagen til, at bilen også kunne anvendes af andre ansatte i firmaet.

Hverken skatteyderen eller dennes arbejdsgiver oplyste for indkomstårene 1978 og 1980-1983 til skattevæsenet, at skatteyderen havde firmabil til rådighed. For indkomståret 1979 indberettede skatteyderens arbejdsgiver, at skatteyderen havde fri bil til rådighed. På forespørgsel fra skattevæsenet i 1984 oplyste arbejdsgiveren, at skatteyderen i hele ansættelsesperioden havde haft fri bil til rådighed mod betaling af 350 kr. månedligt.

Skatteyderens indkomst blev herefter skønsmæssigt forhøjet for indkomstårene 1978-1983 med værdien af fri bil til rådighed. Skatterådet nedsatte dog efter omstændighederne ansættelserne for indkomstårene 1978 og 1979 til det selvangivne.

Landsskatteretten stadfæstede de påklagede forhøjelser vedrørende indkomstårene 1980-1983.

Landsskatterettens kendelse blev af skatteyderen indbragt for Østre Landsret, hvor spørgsmålet alene angik, om ansættelsen for indkomståret 1980 var forældet efter skattestyrelseslovens § 15, stk. 3.

Skatteyderen gjorde gældende, at betingelserne for suspension ikke var opfyldt, idet skattemyndighederne i 1980 var bekendte med, at bil blev stillet til hans rådighed, uden at myndighederne foretog nogen nærmere undersøgelse heraf. Endvidere kunne den eventuelle fejl, at han ikke havde oplyst om firmabilen, ikke tilregnes ham som svigagtig eller groft uagtsom. Han henviste i den forbindelse til, at firmaets revisor, der havde etableret ordningen med firmabil, fandt størrelsen af vederlaget for brug af bilen for passende også i skattemæssig henseende, eftersom bilen ikke stod til skatteyderens fulde rådighed. På den baggrund havde han ikke haft nogen anledning til at oplyse om forholdet.

Skatteministeriet gjorde navnlig gældende, at der efter ministeriets opfattelse ikke var tilstrækkeligt belæg for at antage, at forældelsesfristen alene suspenderes ved svig eller grov uagtsomhed, idet motiverne til landsskatteretsloven og skattestyrelsesloven ikke indicerer dette, Simpel uagtsomhed må således også kunne suspendere fristen efter skattestyrelseslovens § 15, stk. 3.

Østre Landsret fastslog, at skatteyderen alene havde handlet simpelt uagtsomt.

Afgørende for spørgsmålet om, hvorvidt forældelsesfristen i den dagældende § 15, stk. 3, i Skattestyrelsesloven kan anses for suspenderet, må bero på, hvilken grad af tilregnelse det i forbindelse med en positiv fejl må kræves af skatteyderen.

I den i medfør af skattestyrelseslovens § 14 udstedte ligningsvejledning for 1980, p. 910 udtales det blandt andet.:

Domstolene har derimod ikke været betænkelige ved at bortse fra fristen i tilfælde, hvor skatteyderen enten svigagtigt har udeholdt oplysninger eller meddelt urigtige oplysninger, eller ved grov uagtsomhed ved udfærdigelsen af sin selvangivelse eller ved meddelelse af supplerende oplysninger har begået en positiv fejl, jf. UJR 1964, s. 691.

Resumerende kan det fastslås, at forældelsesreglen i 15, stk. 3, lægges til grund ved skønsmæssige ansættelsesreguleringer, hvor det ved forhøjelserne korrigerede forhold ikke skyldes svig eller grov uagtsomhed hos skatteyderen

Herefter, og idet [person18] så vidt angår indkomståret 1980 efter det af ham forklarede alene kan antages at have handlet simpelt uagtsomt, afsiges der dom i overensstemmelse med sagsøgerens påstand.

På trods af, at den pågældende skatteyder var ansat i en høj stilling, og tillige havde fået assistance fra en revisor, nåede Østre Landsret frem til, at der konkret ikke var grundlag for at statuere grov uagtsomhed. Herudover fremgår, at landsretten lagde afgørende vægt på skatteyders forklaring. Det kan således konkluderes, at den konkrete forklaring på de opståede fejl/undladelser kan medføre, at der alene er tale om simpel uagtsomhed.

Udover ovennævnte dom kan der tillige henvises til Landsskatterettens kendelse af den 17. august 1994, offentliggjort i TfS 1994.690.

Denne sag drejede sig om en direktør og hovedaktionær i et selskab, som drev virksomhed med salg af biler. I forbindelse med en forhandlerkonkurrence, hvor skatteyderen var blevet udvalgt blandt de bedste sælgere, vandt han en rejse af syv dages varighed for sig selv og ægtefællen til det caribiske hav til en samlet værdi af cirka kr. 52.000. Skatteyderen selvangav ikke værdien af rejsen, hvilket Landsskatteretten fastslog alene kunne tilregnes ham som simpelt uagtsomt.

På linje med denne kendelse er ligeledes Landsskatterettens kendelse af den 7. februar 1995, offentliggjort i TfS 1995.284.

Der kan ligeledes henvises til [Retten]s dom af den 14. december 2007, offentliggjort i TfS 2008.400, hvor dommen illustrerer det udgangspunkt, at der skal foretages en konkret vurdering af omstændighederne i hver enkelt sag, og at der kan være forskelle på vurderingen af forholdene for hvert enkelt indkomstår, uanset der er tale om ensartede forhold.

Som det fremgår af ovenstående gennemgang, skal der foretages en konkret vurdering af hvert enkelt forhold i sagen i relation til spørgsmålet om, hvorvidt klageren kan anses for at have handlet forsætligt eller groft uagtsomt.

Der skal dog generelt, i forhold til alle forhold i sagen, henses til klagerens personlige forhold, uddannelsesmæssige baggrund, habitus m.v.

Klageren har været ansat i [finans1] A/S i cirka 11 år, og i de for sagen relevante indkomstår har han været direktør i banken med ansvar for opbygningen af bankens infrastruktur og bankens udenlandske filialer.

Sædvanligvis vil en direktør i en investeringsbank forudsætningsvis anses for at have kendskab til skattereglerne ved køb og salg af aktier, ligesom der vil være en formodning for, at den pågældende har overblik over og kendskab til egne aktiebesiddelser.

Disse forudsætninger kan imidlertid ikke lægges til grund ved vurderingen af nærværende sag. Netop i klagerens tilfælde er der således en række forhold, der konkret tilsiger, at han netop ikke havde dette kendskab til reglerne eller detaljeret kendskab til aktiebeholdningerne.

For det første forstår klageren alene dansk i et meget begrænset omfang, og han har aldrig lært at tale eller skrive dansk. Han har således ikke umiddelbart nogen forudsætninger for at forstå de danske skatteregler.

For det andet har han til stadighed haft en opfattelse af, at det danske skattevæsen automatisk kunne registrere alle relevante skattemæssige transaktioner, og herudfra beregne de skyldige skatter. Denne opfattelse fik han oprindelig, da han kom til Danmark, og formodningen blev aldrig afkræftet. Han har således heller aldrig haft den opfattelse, at han selv skulle kontrollere, at de indberettede tal var korrekte, idet han i dette tilfælde var af den overbevisning, at SKAT af egen drift ville henvende sig.

Dette var således tilfældet i 2009, da SKAT anmodede om yderligere uddybning i relation til indkomståret 2007 og konverteringen af et lån fra DKK til CHF.

Herudover skal der henses til det forhold, at klageren til stadighed har opfattet sine investeringer i banken dels som nødvendige for den videre drift - dette i relation til investeringerne i 2000 og 2001 - og dels for at hjælpe sine kollegaer - dette i relation til investeringer i 2006 og 2007. Han har således aldrig opfattet aktierne som en egentlig investering af økonomiske årsager.

I 2000 og 2001, hvor de største investeringer blev foretaget, var der således ingen, der kunne forudse, at [finans1] A/S ville blive en succes, eller hvordan aktiekursen ville udvikle sig.

Klagerens interesse i banken har altid knyttet sig til selve projektet og visionen i [finans1] A/S, og har ikke på noget tidspunkt været koncentreret om at maksimere sin egen indtjening eller investeringer. Dette fremgår også klart af klagerens investeringer i både banken og [virksomhed3] A/S, og formålet hermed.

Denne grundtanke er tillige manifesteret derved, at klageren p.t. stiller både sine midler og sin arbejdskraft til rådighed for velgørenhedsarbejde over hele verden via [projekt1], jf. ovenfor.

Det gøres gældende, at der under hensyntagen til de konkrete omstændigheder i nærværende sag skal lægges til grund, at de manglende selvangivelser samlet set må anses for enkeltstående forhold, idet fejlene ikke er begået af klageren personligt, jf. også TfS 2008.400.

Vedrørende køb af aktier til pensionsordningen

Der er ikke grundlag for at beskatte klageren af overførslen af nominelt 4.744 aktier til pensionsdepotet i 2008, idet aktierne er erhvervet direkte til klagerens pensionsdepot, og derfor er indkomstopgørelsen uvedkommende, samt at klageren ikke forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at overførslen af nominelt 7.280 aktier til pensionsdepotet i 2008 ikke blev selvangivet korrekt.

Som det fremgår, var klageren ikke klar over, at [finans4] - fejlagtigt - anmodede [finans1] A/S om at overføre yderligere nominelt 12.024 aktier til sit pensionsdepot i februar 2008. Der er da heller ikke noget, der tyder på, at han skulle have haft viden herom. Tværtimod fremgår det netop af [finans4]s skrivelse, at der var indkøbt nominelt 12.024 aktier i [finans1] A/S, der skulle overføres til depotet.

Det fremgår også af [finans1] A/S’ handlemåde, at klageren ikke havde købt det nævnte antal aktier. [finans1] A/S overførte således nominelt 12.024 fra klagerens egen pensionsdepot - uden at kontrollere, om der rent faktisk var indkøbt dette antal aktier forud for [finans4]s anmodning om overførsel.

Dette er specielt tydeligt, når der sammenlignes med den registrering, [finans1] A/S foretog i aktiebogen, for så vidt angår aktieerhvervelsen i oktober 2007 på nominelt 7.280 aktier til pensionsordningen. I dette tilfælde var der rent faktisk erhvervet præcist dette antal aktier, og som ovenfor nævnt håndterede [finans1] A/S sådanne erhvervelser ved først at registrere erhvervelsen af nominelt 7.280 aktier på aktionærens personlige konto, hvorefter aktierne efterfølgende blev overført til pensionsdepotet. I dette tilfælde blev overførslen imidlertid registreret pr. 25. oktober 2007, selvom den praktiske registrering først skete den 16. januar 2008.

Der blev altså i februar 2008 overført “gamle” aktier, der hele tiden havde stået på klagerens personlige depot, og som aldrig havde været tiltænkt overførsel til pensionsordningen.

Der er således intet, der tyder på, at klageren skulle have haft ønske om at overføre dette ekstra antal aktier, der ikke var indkøbt til lejligheden til sin pensionsordning.

Klageren opdagede først fejlen i forbindelse med nærværende sag, og hændelsesforløbet er først blevet bekræftet i forbindelse med, at [finans1] A/S den 21. november 2012 fremsendte de fremlagte skrivelser fra [finans4]..

Årsagen hertil var som ovenfor nævnt, at klageren ikke havde adgang til oversigten over sine unoterede aktier i pensionsdepot før sent i 2009, hvor det lykkedes [finans6] at opnå adgang hertil. Som ovenfor nævnt var klageren alene i besiddelse af den fremlagte depotoversigt fra 2007, da SKAT havde rettet henvendelse i anden forbindelse.

Det skal ligeledes bemærkes, at klageren i 2008-2010 arbejdede i udlandet. Arbejdet bestod primært i opbygning af afdelinger af [finans1] A/S i forskellige lande, og indebar blandt andet meget lange arbejdsdage på op til 14 timer. Han var således ikke i stand til at holde øje med sin aktiebeholdning af unoterede aktier i sit pensionsdepot. Hertil bemærkes ligeledes, at klageren havde en lang række øvrige aktiver i depotet, og på grund af den tidsmæssige udstrækning mellem transaktionerne i 2008 og adgangen i 2009 var han ikke opmærksom på, at der var sket en fejl i det antal aktier, der var blevet overført til hans depot.

Væsentligt er tillige, at klageren - som størstedelen af andre danskere - havde tillid til, at bankerne var i stand til at varetage hans aktietransaktioner på betryggende vis. Da han tillige besad en betroet stilling, der medførte et stort ansvar, valgte han at have tillid til, at “tallene passede”.

Som det fremgår, har klageren imidlertid - efterfølgende - erfaret, at såvel [finans4], [finans6] og [finans7] har lavet fejl i forbindelse med håndteringen af hans pensionsdepoter. Det kan imidlertid ikke anses for at være groft uagtsomt at forvente, at store banker oplyser de korrekte tal til hinanden, ligesom det ikke kan anses for at være groft uagtsomt - under de konkrete omstændigheder - at klageren ikke kontrollerede, om de korrekte registreringer blev foretaget.

Den udviste uagtsomhed under disse særlige omstændigheder alene udgør simpel uagtsomhed, og at skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, derfor ikke finder anvendelse, for så vidt angår overførslen af nominelt 7.280 aktier til pensionsdepotet i februar 2008.

I det tilfælde, hvor Landsskatteretten måtte finde, at den manglede selvangivelse af overførslen af

nominelt 7.280 aktier til pensionsordningen er sket som udslag af grov uagtsomhed, gøres det gældende, at denne grove uagtsomhed er udvist af [finans4] og [finans1] A/S, og at bankerne - i denne konkrete situation - ikke har handlet på vegne af klageren.

Klageren havde således ikke på noget tidspunkt bemyndiget [finans4] til at meddele [finans1] A/S, at der skulle flyttes nominelt 12.024 aktier til hans pensionsdepot. Banken havde således alene fået bemyndigelse til at overføre de indkøbte nominelt 4.744 aktier, hvilket banken gjorde primo 2008.

[finans4] har således ikke handlet i overensstemmelse med klagerens ønsker eller inden for den bemyndigelse, som han havde tildelt banken i forbindelse med erhvervelsen af de nominelt 4.744 aktier i december 2007.

Betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, er under alle omstændigheder ikke opfyldte, da banken ikke har handlet på vegne af klageren.

Vedrørende salg af aktier til [finans3]

Det gøres gældende, at klageren ikke forsætligt eller som udslag af grov uagtsomhed har bevirket, at avancen ved salget af nominelt 33.940 aktier i [finans1] A/S til [finans3] ikke blev selvangivet.

Klageren var af den klare overbevisning, at SKAT automatisk fik de nødvendige oplysninger til brug for beregningen af den korrekte skat, hvilket har bevirket, at han ikke selv foretog sig noget til efterprøvelse heraf.

Da der i 2005 skete et delvist salg af en del af aktiekapitalen i [finans1] A/S til en kapitalfond, [finans8], skete det ved, at de eksisterende aktionærer fik udbetalt ekstraordinært udbytte, der efter de sædvanlige regler blev beskattet, og provenuet blev indsat i danske kroner på klagerens konto.

I forbindelse med [finans3]s køb af aktier i [finans1] A/S skete der imidlertid det, at aktionærerne i stedet solgte en forholdsmæssig andel af deres aktier. Som følge af sit ukendskab til reglerne, samt som følge af, at han på daværende tidspunkt befandt sig i udlandet, var klageren ikke klar over, at der ikke automatisk blev beregnet skat i forbindelse med dette salg. Dertil kom, at det udbetalte provenu var i samme størrelsesorden, som ved udvidelsen i 2005.

Det gøres på denne baggrund gældende, at betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, ikke er opfyldte for så vidt angår salget af aktier til [finans3] i 2008.

Vedrørende aktier i [virksomhed3] A/S

Klageren har ikke forsætligt eller som udslag af grov uagtsomhed bevirket, at avancen ved salget af nominelt 375.000 aktier i [virksomhed3] A/S ikke blev selvangivet.

Som det fremgår, var klageren ikke klar over, at [finans4] - fejlagtigt meddelte [finans1] A/S, at det alene var nom.125.000 aktier, der var erhvervet af klagerens pensionsmidler. Dette uanset, at det rent faktisk var samtlige aktier, der var erhvervet for midlerne på klagerens pensionskonto.

Klageren har ikke på noget tidspunkt været klar over, at [finans4] afgav forkerte oplysninger. Det er således først ved forberedelsen af nærværende indlæg, at han er blevet opmærksom på den lange række af fejl, der er sket i forbindelse med registreringerne. Ligeledes bemærkes, at klageren ikke havde adgang til oversigten over sine unoterede aktier i pensionsdepot før sent i 2009, hvor det lykkedes [finans6] at opnå adgang hertil. Som ovenfor nævnt var klageren alene i besiddelse af den fremlagte depotoversigt fra 2007, da SKAT anmodede om dokumentation vedrørende et andet forhold.

Der henvises ligeledes til det ovenfor anførte, om klagerens arbejde i udlandet i 2008-2010, hans tillid til, at bankerne varetog hans interesser på betryggende vis.

Det kan imidlertid ikke anses for at være groft uagtsomt at forvente, at store banker oplyser de korrekte tal til hinanden.

Den udviste uagtsomhed under disse særlige omstændigheder udgør alene simpel uagtsomhed, og at skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, derfor ikke finder anvendelse, for så vidt angår salget af nom. 375.000 aktier i [virksomhed3] A/S i 2009.

I det tilfælde, hvor Landsskatteretten måtte finde, at den manglede selvangivelse af salget af nom. 375.000 aktier i [virksomhed3] A/S er sket som udslag af grov uagtsomhed, gøres det gældende, at denne grove uagtsomhed må anses for at være udvist af [finans4] og [finans1] A/S, og at bankerne - i denne konkrete situation - ikke har handlet på vegne af klageren.

Klageren havde således ikke på noget tidspunkt bemyndiget [finans4] til at meddele [finans1] A/S, at indeståendet af aktier på hans pensionsdepot udgjorde nom. 125.000. Banken havde således alene fået bemyndigelse til at meddele [finans1] A/S, at antallet af aktier - i overensstemmelse med de faktiske forhold - udgjorde nom. 500.000.

[finans4] har således ikke handlet i overensstemmelse med klagerens ønsker eller inden for den bemyndigelse, som klageren havde tildelt banken i forbindelse med erhvervelsen af de nominelt 500.000 aktier i 2006.

Betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, er under alle omstændigheder ikke opfyldte, da banken konkret ikke har handlet på vegne af klageren.

Vedrørende [person7]s køb af aktier i [finans1] A/S.

Der er ikke grundlag for at gennemføre beskatning af klageren i forbindelse med [person7]s erhvervelse af aktier i 2007, idet klageren ikke på noget tidspunkt har ejet de nominelt 63.623 aktier, som [person7] erhvervede i 2007, og som - fejlagtigt - blev registreret i klagerens aktiebog.

Klageren har ikke forsætligt eller som udslag af grov uagtsomhed bevirket, at der ikke er sket selvangivelse af avancen ved salg af nominelt 63.623 aktier i [finans1] A/S til hans mor.

Der henvises i det hele til det nedenfor anførte vedrørende den subsidiære påstand, idet det er klagerens opfattelse, at han ikke på noget tidspunkt har ejet de pågældende aktier, der i stedet har været købt direkte af [person7].

På denne baggrund kan den manglende selvangivelse af aktieavancen under alle omstændigheder ikke anses for at være et udslag af forsæt eller grov uagtsomhed.

Vedrørende den subsidiære påstand

Til støtte for den subsidiære påstand er det overordnet gjort gældende, at de registreringer, der er foretaget i aktiebogen for [finans1] A/S, i det hele er uegnede til at danne grundlag for den skattemæssige behandling af klagerens eventuelle aktieavance ved køb og salg af aktier, idet registreringerne i aktiebogen er fejlagtige.

Der henvises i det hele til de fremlagte bilag, herunder den reviderede opgørelse over de korrekte registreringer, jf. bilag 5.

Det er således evident, at registreringen af transaktioner i klagerens aktiebog i [finans1] A/S har været behæftet med sådanne fejl og unøjagtigheder, at de ikke kan danne grundlag for en skattemæssig vurdering af de indeholdte transaktioner.

Vi vil i det følgende tage stilling til de enkelte forhold, hvor de fejlagtige registreringer har medført en forkert skattemæssig kvalifikation.

Nom. 4.744 aktier til pensionsordning

Som det fremgår, erhvervede klageren nominelt 4.744 aktier den 14. december 2007. Aktierne blev erhvervet for pensionsmidler, og aktierne skulle indgå på klagerens pensionsdepot i [finans4].

Det fremgår ligeledes af de fremlagte dokumenter, at [finans4] - fejlagtigt - anmodede [finans1] A/S om at overføre nominelt 12.024 aktier til pensionsdepotet pr. 19. februar 2008.

Det er behørigt dokumenteret, at de nominelt 4.744 aktier var købt direkte til pensionsordningen for pensionsmidler, og at der derfor ikke er grundlag for at anse disse aktier for at være erhvervet af klageren personligt og herefter solgt til pensionsdepotet, som antaget af SKAT.

Som bekendt har SKAT accepteret, at de nominelt 7.280 aktier, der blev erhvervet til pensionsdepotet, ikke var erhvervet af klageren. Begrundelsen for, at SKAT ikke også har accepteret den efterfølgende overførsel, er, at der ifølge SKAT er gået for lang tid imellem overførslerne.

Hertil bemærkes, at det med det fremlagte kontoudtog og kopi af korrespondancen med [person12] fra [finans4] er godtgjort, at aktierne blev erhvervet den 14. december 2007 med henblik på overførsel til pensionsdepotet. Det er ligeledes dokumenteret ved depotoversigt pr. 13. februar 2008, at der var overført nominelt 12.024 aktier til pensionsdepotet primo februar 2008.

Det forhold, at [finans4] skulle bruge cirka en måned på at registrere overførslerne, således at de først fremgik af depotoversigten primo februar 2008, kan under alle omstændigheder ikke komme klageren til skade. Dette særligt ikke under de foreliggende omstændigheder, hvor sammenhængen mellem erhvervelsen og overførslen til pensionsdepotet er klart dokumenteret.

Det gøres på denne baggrund gældende, at der ikke ved erhvervelsen og overførslen af nominelt 4.744 aktier til pensionsdepotet primo 2008 er sket et skattepligtigt salg af aktier fra klagerens personlige aktiedepot til hans pensionsdepot.

Køb af nom. 63.223 aktier på vegne af [person7]

Det gøres gældende, at klageren har erhvervet nominelt 63.623 aktier i [finans1] A/S på vegne af sin mor, [person7], og at aktierne aldrig har været ejet af klageren personligt.

SKAT har i afgørelsen af den 26. juni 2012 lagt til grund, at aktierne var erhvervet klageren personligt, og har blandt andet anført følgende som begrundelse herfor:

Der er på købsbilagene påført dit navn, hvorfor det overfor omverdenen er tilkendegivet, at det er dig som har købt aktierne.

Den eneste årsag til, at klagerens navn var anført på købsnotaerne, var, at han som aktionær i [finans1] A/S ifølge bankens fortolkning af aktionæroverenskomsten kunne købe aktierne på vegne af moderen. Hvis ikke klageren havde købt aktierne på vegne af moderen, var det usikkert, om moderen overhovedet ville have haft mulighed for at investere i [finans1] A/S. Dette på grund af den fremgangsmåde, hvorved aktier, der skulle sælges, først skulle tilbydes samtlige eksisterende aktionærer i banken, jf. aktionæroverenskomsten.

Klageren kunne således kun sikre, at aktiekøbet ville være muligt, såfremt han selv udnyttede sin aktionærforkøbsret på vegne af moderen til køb af aktierne.

Det er i den forbindelse ligeledes væsentligt at være opmærksom på, at formålet med erhvervelsen af aktierne var at sikre den fortsatte levestandard for hans forældre samt det fortsatte fundament for forældrenes fond. Dette særligt på grund af, at [finans1] A/S aktierne gav et relativt stort udbytte sammenlignet med andre aktier.

Endelig skal det bemærkes, at “omverdenen” aldrig har været i besiddelse af købsnotaerne, hvorfor det ikke er korrekt, at klageren over for tredjemand har optrådt, som om han personligt har ejet de pågældende aktier. At der var tale om en fejlagtig registrering, der efterfølgende blev udbedret, er da også tiltrådt af [finans1] A/S, der har erklæret, at det beroede på en fejlagtig registrering i [finans1] A/S’ aktieregister, at klageren overhovedet blev registreret som ejer af aktierne.

Under disse særlige omstændigheder kan der ikke lægges særlig vægt på købsnotaernes udvisende, da omstændighederne i øvrigt klart illustrerer, at hensigten til stadighed var, at aktierne skulle ejes af [person7].

Det fremgår videre af SKATs begrundelse:

Det fremgår ikke specifikt af den foreliggende låneaftale, at lånet er til køb af de omhandlede aktier (63.623 stk.), som derfor ikke anses for at være bindende individualiseret. Din moder, [person7] anses ikke for at opnå beskyttelse mod dine evt. retsforfølgende kreditorer, når aktierne ikke er udskilt til fordel for hende på en for dig bindende måde.

Hertil bemærkes, at der er fremlagt behørig dokumentation for, at klageren optog lån i [finans4], og at dette lån alene kunne anvendes til erhvervelse af aktier i [finans1] A/S. Det er ligeledes dokumenteret, at [person7] lånte købesummen for aktierne af klageren.

Det gøres på denne baggrund gældende, at der er fremlagt behørig dokumentation for, at meningen var, at [person7] skulle erhverve aktierne. Dertil kommer, at der ikke på noget tidspunkt er indgået en aftale mellem klageren og [person7] om salg af aktierne - dette af den naturlige årsag, at aktierne aldrig er blevet overdraget mellem parterne.

Det af SKAT anførte omkring individualisering af aktierne har derfor heller ingen betydning for nærværende sag, idet klageren aldrig har været ejer af aktierne.

SKAT har videre anført i begrundelsen:

Ifølge aktionæroverenskomsten for ejere af aktier i [finans1] A/S påhviler der aktionærer, der vil sælge aktier, en tilbudsforpligtigelse overfor de øvrige aktionærer, der således har forkøbsret til de aktier, der sættes til salg. Først efter forkøbsrettens udløb kan der sælges til anden side. Ifølge aktionæroverenskomsten gælder denne forpligtigelse dog ikke imellem forældre og barn begge veje, Denne forkøbsret er tillagt dig som aktionær og ikke din moder, [person7], hvorfor det er dig, som anses for al have købt og ejet aktierne, inden de videreoverdrages til din morder, [person7].

Hertil bemærkes, at [finans1] A/S, som ovenfor nævnt, på vegne af [finans1] A/S har erklæret, at efter bankens fortolkning af aktionæroverenskomsten var det muligt for klageren at erhverve aktierne på vegne af [person7]. Det af SKAT anførte, er således ikke korrekt i forhold til bankens egen fortolkning af aktionæroverenskomsten.

Dertil kommer, at SKAT i forhold til de nom. 7.280 aktier, der blev indkøbt til klagerens pensionsdepot i oktober 2007, har accepteret præcis den samme fremgangsmåde.

Som det fremgår i forhold til både aktierne på pensionsdepotet og aktierne erhvervet af [person7], så har [finans1] A/S i begge tilfælde foretaget midlertidige registreringer på klagerens personlige aktiekonto, hvorefter aktierne efterfølgende er blevet flyttet til den korrekte konto.

Det er således evident, at den fremgangsmåde, som [finans1] A/S i alle tilfælde har benyttet ved køb af aktier til både pensionsdepot, og i dette tilfælde køb på vegne af en anden aktionær, indebærer en fejlagtig - og ren formel - registrering i aktiebogen, hvorfor forholdet derfor skal behandles på samme måde som købet af aktierne til pensionsdepotet, hvor SKAT netop har godkendt den fejlagtige registrering.

Såfremt SKATs synspunkter tages for pålydende, opstår spørgsmålet imidlertid; hvorfor skulle klageren vælge at erhverve yderligere nom. 63.623 aktier i [finans1] A/S for straks efterfølgende at sælge dem til sin mor til samme pris?

Svaret er, at dispositionen ikke giver mening. Såfremt klageren havde haft et ønske om at sælge fra sin egen aktiebeholdning, ville det mest naturlige have været, at han blot havde solgt aktier fra sin egen beholdning. Dette ville heller ikke have nødvendiggjort optagelsen af lånet i [finans4] til finansiering af aktierne, ligesom et salg ville være forbundet med en væsentlig beskatning.

Der er således heller ikke noget rationelt grundlag for at antage, at klageren erhvervede ret til aktierne, der blev købt direkte af [person7].

Klagers bemærkninger til sagsfremstillingen

Det fastholdes overordnet, at det med den fremlagte dokumentation er godtgjort, at [person19] ikke personligt har ejet de [finans1] aktier, der er erhvervet direkte af henholdsvis hans pensionsdepot og hans mor.

Erhvervelserne er derimod sket direkte til henholdsvis pensionsdepotet og hans mor, hvorfor der ikke er grundlag for den gennemførte aktieavancebeskatning.

For så vidt angår erhvervelsen af aktier i [virksomhed3] A/S fastholdes ligeledes, at [person19] ikke personligt har erhvervet ret til disse aktier. Det bemærkes dog, at den talmæssige opgørelse for så vidt angår disse aktier ikke bestrides, idet avancen ved det fiktive salg mellem [person19] og hans pensionsordning udgør kr. 0.

Det fastholdes ligeledes overordnet, at [person19] ikke kan anses for at have handlet forsætligt eller groft uagtsomt.

For så vidt angår [person19]s erhvervelse af aktier til sit pensionsdepot i daværende [finans4], skal det præciseres, at [person19] ikke konkret ved, hvorfor [finans1] og [finans4] fejlagtigt registrerede erhvervelsen af aktierne som et personligt køb.

Som det fremgår af den fremlagte dokumentation i sagen, herunder særligt erklæringerne fra [finans1] ([person15]) og korrespondancen med [finans4] ([person12]), var det til stadighed [person19]s ønske og opfattelse, at aktierne blev erhvervet direkte til pensionsdepotet.

For så vidt angår [person7]s erhvervelse af aktier henvises særligt til de udarbejdede lånedokumenter, der klart illustrerer formålet med aktieerhvervelsen, ligesom der henvises til den udarbejdede erklæring fra [finans1] ([person15]) vedrørende omstændighederne forbundet med erhvervelsen.

Selv såfremt Landsskatteretten måtte fastholde, at der - på trods af [finans1]s ([person15]s) uforbeholdne erklæringer - har været tale om egentlige salg til [person19] personligt, er det evident, at [person19] ikke har handlet forsætligt eller groft uagtsomt i forbindelse hermed, idet han til stadighed har været af den overbevisning, at aktieerhvervelserne skete til pensionsdepotet/direkte til hans moder.

Dette forhold er ligeledes understøttet af, at der i ingen tilfælde findes egentlige overdragelsesdokumenter mellem [person19] personligt og hans pensionsdepot eller mellem [person19] og hans mor.

Som det også fremgår af referatet fra kontormødet, var det først, da SKAT rettede henvendelse til [person19], at han blev opmærksom på de fejlagtige registreringer, ligesom det først var i forbindelse med udarbejdelsen af Advokatfirmaets omfattende supplerende indlæg af den 30. november 2012, at samtlige fejl begået af [finans4] og [finans1] blev belyst.

I den forbindelse bemærkes endvidere, at [person19] på baggrund af de dokumenterede registreringsfejl hos både [finans4], [finans6] og [finans1] efterfølgende ikke var i stand til at få oplyst registreringerne på sit pensionsdepot, hvorfor han reelt ikke havde mulighed for at kontrollere, om erhvervelserne var foretaget i overensstemmelse med de indgåede aftaler med [finans4] og [finans1].

I forhold til [finans1] og [finans4] bemærkes ligeledes, at begge banker i alle tilfælde var klar over, at [person19] erhvervede aktier til pensionsdepotet/sin mor. På trods heraf blev [person19] på intet tidspunkt af bankerne orienteret om, at den praktiske udførelse af transaktionerne kunne have skattemæssige konsekvenser.

Såfremt [finans1] havde oprettet et pensionsdepot straks i forbindelse med erhvervelsen af aktier frem for at foretage en midlertidig - og ukorrekt - registrering på [person19] personlige depot, var skattesagen næppe startet. Det samme gør sig gældende i forhold til [person7]s aktieerhvervelse, hvor [finans1] ligeledes fejlagtigt ikke oprettede et aktiedepot i forbindelse med erhvervelsen.

Landsskatterettens afgørelse

Realitet

Ifølge aktieavancebeskatningslovens § 12 medregnesgevinst ved afståelse af aktier ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Ifølge aktieavancebeskatningslovens § 26, stk. 2, opgøres gevinst og tab som forskellen mellem afståelsessummen og anskaffelsessummen for de pågældende aktier. Ved anskaffelsessummen forstås den samlede anskaffelsessum for den beholdning af aktier, som den skattepligtige har i det pågældende selskab, uanset om de har forskellige rettigheder.

Af § 26, stk. 6, fremgår, at såfremt en skattepligtig afstår en del af sine aktier i et selskab m.v., fordeles anskaffelsessummen for hele aktiebeholdningen i det pågældende selskab m.v. forholdsmæssigt imellem de afståede aktier og de aktier, som den skattepligtige beholder. Dette gælder også i tilfælde, hvor afståelsen ikke udløser beskatning. Hvis aktierne har en pålydende værdi, foretages fordelingen på grundlag af denne værdi. Den pålydende værdi af konvertible obligationer opgøres som den pålydende værdi af den aktie, obligationen kan konverteres til. Den del af den samlede anskaffelsessum, der ved fordelingen henføres til de afståede aktier, lægges til grund ved opgørelsen af gevinst eller tab ved afståelsen. Resten af den samlede anskaffelsessum betragtes som anskaffelsessum for de i beholdværende aktier og skal ved senere afståelser af en del af aktierne fordeles efter foranstående regler.

Af aktieavancebeskatningslovens § 32 fremgår, at indskud af aktier i en opsparing i pensionsøjemed sidestilles med afståelse. Som afståelsessum anses værdien på det tidspunkt, hvor indskuddet foretages.

Indkomståret 2007

Der er erhvervet 7.280 stk. aktier i [finans1] A/S den 6. oktober 2007. Klageren er samme dato registreret som ejer i [finans1]s aktionærfortegnelse. Først den 19. december 2007 er pengene overført fra klagerens pensionsordning til hans private konto. Samme dato denne overdragelse registreret i [finans1] A/S’ aktionærfortegnelse. Klageren anses at have haft ejendomsretten til aktierne – herunder i skattemæssig henseende – inden de bliver overdraget til pensionsordningen, hvilket ifølge aktieavancebeskatningslovens § 32 anses som en afståelse. Ejendomsretten var reelt registreret og betalt af klagerens formue, der ikke var bundet i en pensionsordning.

Der er erhvervet 63.623 stk. aktier i [finans1] A/S den 9. og 11. november 2007. Klageren er registreret som ejer i [finans1]s A/S’ aktionærfortegnelse den 9. oktober 2007 (40.000 stk.) og den 11. oktober 2007 (3.623 stk.). Overdragelsen til klagerens moder er først noteret i [finans1] A/S’ aktionærfortegnelse den 30. oktober 2007. Det er klagerens navn, der fremgår af købsnotaerne. Det er ikke dokumenteret, at aftalen mellem klageren og hans mor er indgået under forudsætning af, at klageren ikke på noget tidspunkt selv blev ejer af aktierne. Hertil kommer, at klageren – som følge af aktionæroverenskomsten – var nødt til at fremstå som køber af de pågældende aktier. Klageren anses herefter at have været ejer af de pågældende aktier – herunder i skattemæssig henseende.

SKATs afgørelse ændres i overensstemmelse med SKATs korrigerede opgørelse, således at SKATs opgørelse af fortjeneste ved salg af aktier ændres fra 6.178.239 kr. til 6.779.077 kr.

Indkomståret 2008

Salg af 33.940 stk. aktier i [finans1] A/S fastholdes med henvisning til, at [virksomhed4] ved skrivelse af 6. januar 2012 har anmodet om ændring af klagerens skattepligtige indkomst, for så vidt angår fortjeneste ved salg af aktier til [finans3].

Der er erhvervet 4.744 stk. aktier i [finans1] A/S den 19. december 2007 med midler fra klagerens private bankkonto. Først den 5. februar 2008 er købssummen overført fra klagerens pensionsordning til hans private konto. Overførslen til pensionsdepotet er først registreret den 19. februar 2008 i [finans1] A/S´ aktionærfortegnelse. Klageren anses at have haft ejendomsretten til aktierne – herunder i skattemæssig henseende – inden de bliver overdraget til pensionsordningen, hvilket ifølge aktieavancebeskatningslovens § 32 anses som en afståelse. Ejendomsretten var reelt registreret og betalt af klagerens formue, der ikke var bundet i en pensionsordning.

Herefter og som følge af, at beskatningen af fortjenesten ved overførslen af 7.280 stk. aktier i [finans1] A/S anses for skattepligtig i 2007, tilbageføres den af SKAT foretagne forhøjelse.

SKATs afgørelse ændres i overensstemmelse med SKATs korrigerede opgørelse, således at SKATs opgørelse af fortjeneste ved salg af aktier ændres fra 6.606.142 kr. til 5.328.981 kr.

Indkomståret 2009

Der er erhvervet 500.000 stk. aktier i [virksomhed3] A/S den 7. januar 2006, og betaling herfor er foretaget fra klagerens private bankkonto. Overførsel fra klagernes pensionsordning er først sket den 13. februar 2006. Klageren anses at have haft ejendomsretten til aktierne – herunder i skattemæssig henseende – inden de bliver overdraget til pensionsordningen, hvilket ifølge aktieavancebeskatningslovens § 32 anses som en afståelse. Ejendomsretten var reelt registreret og betalt af klagerens formue, der ikke var bundet i en pensionsordning.

Landsskatteretten ændrer derfor SKATs afgørelse i overensstemmelse hermed, således at SKATs opgørelse af fortjeneste ved salg af aktier ændres fra 939.375 kr. til 0 kr.

Formalitet

Efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, kan der ikke afsendes varsel om ændring af skatteansættelsen senere end den 1. maj i det 4. år efter indkomstårets udløb. Skatteansættelsen skal foretages senest den 1. august i det 4. år efter indkomstårets udløb.

For skatteydere med enkle indkomstforhold (lønmodtagere) gælder der ifølge skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, jf. bekendtgørelse nr. 1095 af 15. november 2005 en kortere varslingsfrist, hvorefter varsel om ændring af skatteansættelsen skal være afsendt inden den 1. juli i det andet kalenderår efter udløbet af det pågældende indkomstår.

Uanset ovenstående frister kan en skatteansættelse ifølge skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, foretages eller ændres, hvis den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

2 retsmedlemmer – herunder retsformanden – udtaler:

Ved ikke at selvangive aktieavancerne korrekt, anses klageren at have udvist en sådan grad af uagtsomhed, at der kan foretages en ekstraordinær ændring, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 5. Der er herved henset til, at klageren via sin uddannelse og stilling – og [finans4], som klagerens rådgiver – burde have vidst, at dispositionerne ville udløse en avancebeskatning. Klagerens ukendskab til de relevante skatteregler ændrer ikke herpå.

Med hensyn til de af SKAT foretagne ændringer vedrørende indkomståret 2009 bemærkes, at klagerens egne repræsentanter [virksomhed4] og [virksomhed5] ved skrivelse af henholdsvis 6. januar 2012 og 13. april 2012 har anmodet om ændring af klagerens skattepligtige indkomst, for så vidt angår fortjeneste ved salg af aktier til [finans3].

Klagerens skatteansættelser for 2007-2009 kan ændres med henvisning til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, og skatteansættelsen for 2009 kan tillige ændres med henvisning til skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, idet den korte ligningsfrist jf. § 1, nr. 2 i bekendtgørelse nr. 1095 af 5.11.2005 ikke gælder, når den skattepligtige selv anmoder om genoptagelse af sin skatteansættelse.

Et retsmedlem udtaler:

Under hensyn til fejlregistreringerne i aktiebogen m.v. samt det forhold at der hverken har været hensigt om – eller de facto er konstateret realøkonomiske avancer, anses det for betænkeligt at statuere grov uagtsomhed.

Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet.