Kendelse af 07-12-2016 - indlagt i TaxCons database den 25-03-2017

Der klages over, at SKAT har forhøjet klagerens indkomst med maskeret udbytte vedrørende køb og salg af springhest v. navnet ”[x1]” mellem selskab og anpartshaver.

SKAT har forhøjet klagerens indkomst med 4.610.000 kr.

vedrørende maskeret udbytte.

Landsskatteretten ansætter forhøjelsen til 5.960.000 kr.

Faktiske oplysninger

[virksomhed1] ApS var indtil ca. oktober 2008 ejet 100 % af [virksomhed2] A/S. Klagerens ægtefælle [person1] var direktør i begge selskabet. Anparterne i [virksomhed1] ApS blev i oktober 2008 overdraget til [virksomhed3] ApS, nu [virksomhed4] ApS. Klageren er hovedanpartshaver i [virksomhed4] ApS. Den 27. oktober 2010 anmodede Erhvervsstyrelsen Sø- og Handelsretten om at tvangsopløse [virksomhed1] ApS. Den 15. januar 2016 blev selskabet erklæret konkurs, og den 25. maj 2016 blev [virksomhed1] ApS opløst. Den 12. oktober 2015 anmodede Erhvervsstyrelsen Sø- og Handelsretten om at tvangsopløse [virksomhed2] A/S. Den 20. april 2016 blev [virksomhed2] A/S taget under konkursbehandling.

[virksomhed1] ApS´s regnskabsår følger kalenderåret. Af årsrapporten for [virksomhed1] ApS for 2007 fremgår, at revisor har taget forbehold for selskabets fortsatte drift. Af ledelsesberetningen fremgår, at selskabets aktivitet består i at drive virksomhed ved investering i Danmark og i udlandet, samt projektudvikling og anden beslægtet virksomhed. Ligelydende fremgår af ledelsesberetningerne i årsrapporterne for 2008 og 2009. Af revisionspåtegningen på årsrapporten for 2008 fremgår, at der er taget forbehold overfor værdiansættelsen af selskabets beholdning af heste, idet revisor ikke har modtaget dokumentation herfor. Af revisionspåtegningen på årsrapporten for 2009 fremgår, at revisor har taget forbehold for selskabets fortsatte drift.

Af [avis] fra den 4. november 2014 fremgår bl.a., at [person1] har oplyst, at både han og [person2] er tidligere eliteryttere, og at de begge har redet på internationalt plan i disciplinen military. Han har videre oplyst, at deres datter i en årrække har været landsholdsrytter. Ægteparret har 4 børn, herunder [person3], som er elite ungdomsrytter.

Af årsrapporterne for 2001 – 2009 for [virksomhed1] ApS fremgår følgende af anlægskartoteket for heste:

Heste

Anskaffelsessum 1. januar 2001

0 kr.

Tilgang i 2001

110.000 kr.

Anskaffelsessum pr. 31. december 2001

110.000 kr.

Afskrivninger pr. 1. januar 2001

0 kr.

Afskrivninger i 2001

0 kr.

Afskrivninger pr. 31. december 2001

0 kr.

Regnskabsmæssig værdi pr. 31. december 2001

110.000 kr.

Regnskabsmæssig værdi pr. 1. januar 2002

110.000 kr.

Tilgang i 2002

765.108 kr.

Afgang i 2002

-30.000 kr.

Anskaffelsessum pr. 31. december 2002

845.108 kr.

Afskrivninger i 2002

0 kr.

Regnskabsmæssig værdi pr. 31. december 2002

845.108 kr.

Regnskabsmæssig værdi pr. 1. januar 2003

845.108 kr.

Tilgang i 2003

62.410 kr.

Afgang i 2003

-15.000 kr.

Anskaffelsessum pr. 31. december 2003

892.518 kr.

Afskrivninger i 2003

0 kr.

Regnskabsmæssig værdi pr. 31. december 2003

892.518 kr.

Regnskabsmæssig værdi pr. 1. januar 2004

892.518 kr.

Tilgang i 2004

43.250 kr.

Anskaffelsessum pr. 31. december 2004

935.768 kr.

Afskrivninger i 2004

0 kr.

Regnskabsmæssig værdi pr. 31. december 2004

935.768 kr.

Regnskabsmæssig værdi pr. 1. januar 2005

935.768 kr.

Tilgang i 2005

370.000 kr.

Afgang i 2005

-75.000 kr.

Anskaffelsessum pr. 31. december 2005

1.230.768 kr.

Afskrivninger i 2005

-330.768 kr.

Afskrivninger pr. 31. december 2005

330.768 kr.

Regnskabsmæssig værdi pr. 31. december 2005

900.000 kr.

Anskaffelsessum 1. januar 2006 (før afskrivninger)

1.230.768 kr.

Tilgang i 2006, heraf [x1] 1.350.000 kr.

1.750.000 kr.

Anskaffelsessum pr. 31. december 2006 før afskrivninger

2.908.768 kr.

Afskrivninger pr. 1. januar 2006

330.768 kr.

Afskrivninger i 2006

0 kr.

Regnskabsmæssig bogført værdi pr. 31. december 2006

2.650.000 kr.

Anskaffelsessum pr. 1. januar 2007 før afskrivninger

2.980.768 kr.

Tilgang i 2007

947.500 kr.

Afgang i 2007 (inkl. efterpostering i 2008 af 1.350.000 kr.)

-1.506.055 kr.

Anskaffelsessum pr. 31. december 2007 før afskrivninger

2.422.213 kr.

Afskrivninger pr. 1. januar 2007

330.768 kr.

Afskrivninger i 2007

0 kr.

Regnskabsmæssig bogført værdi pr. 31. december 2007

2.091.445 kr.

Anskaffelsessum pr. 1. januar 2008 før afskrivninger

2.422.213 kr.

Tilgang i 2008 (køb af [x1])

5.960.000 kr.

Afgang i 2008

-897.689 kr.

Anskaffelsessum pr. 31. december 2008 før afskrivninger

7.484.524 kr.

Afskrivninger pr. 1. januar 2008

330.768 kr.

Af- og nedskrivninger i 2008 (nedskrivning på [x1])

5.753.756 kr.

Afskrivninger pr. 31. december 2008

6.084.524 kr.

Regnskabsmæssig bogført værdi pr. 31. december 2008

1.400.000 kr.

Anskaffelsessum pr. 1. januar 2009 før af- og nedskrivninger

7.484.524 kr.

Afgang

-7.484.524 kr.

Anskaffelsessum pr. 31. december 2009

0 kr.

Afskrivninger pr. 1. januar 2009

6.084.524 kr.

Afskrevet på afhændede aktiver

-6.084.524 kr.

Regnskabsmæssig bogført værdi pr. 31. december 2009

0 kr.

Af årsrapporten for 2008 fremgår endvidere, at [virksomhed1] ApS har solgt en projektejendom til klageren med et tab for selskabet på 8.047.480 kr. Selskabets anskaffelsessum for ejendommen udgjorde 24.447.480 kr. Pr. 31. december 2008 skyldte klageren 16.406.980 kr. til [virksomhed1] ApS.

Af revisionspåtegningen på årsrapporten for 2008 fremgår følgende:

”Supplerende oplysninger

I forbindelse med salg af selskabets projektejendom er opstået et ulovligt anpartshaverlån på kr. 16.406.980 med selskabets hovedanpartshaver, idet tidligere bevilget finansiering fra [finans1] A/S ikke er gennemført.”

Den seneste årsrapport er årsrapporten for 2013. Det fremgår af årsrapporten, at selskabets aktiver er solgt.

I et notat fremsendt til SKAT den 9. november 2011 har selskabet oplyst, at [virksomhed1] ApS den 2. juni 2006 købte springhesten [x1] fra [person4] for 1.350.000 kr.

I et brev af 29. februar 2012 til SKAT har selskabets repræsentant oplyst følgende:

"Hesten [x1] er i 2006 købt af 3. mand for DKK 1.350.000. Da selskabet ikke havde likviditet til betaling af købesummen, lånte det beløbet af hovedaktionær [person2].

Det aftales, at [person2] fik sikkerhed i hesten, da selskabet havde problemer med at afdrage på gælden. [person2] udtager hesten i 2007 mod at tilgodehavendet nedskrives til DKK 0. I juni 2008 køber [virksomhed1] ApS hesten tilbage fra [person2].

Hesten er i [person2]s ejertid trænet op til at gå internationale Grand Prix klasser, og er kort tid inden handlen udtaget til EM.

Værdistigningen i [person2]s ejertid har derfor været stor. Overdragelsessummen aftales derfor til DKK 5.960.000.

[virksomhed1] ApS, der blandt andet producerer og sælger hestesko, har på grund af udtagelsen til EM indkøbt hesten, for på den måde at få sit navn profileret til dette store stævne.

Vi fastholder derfor, at handlen med hesten [x1] er gennemført til markedsværdi."

Købekontrakten af 2. juni 2006 har følgende ordlyd:

§ 1

Mellem [person4], [adresse1], 2th, [by1]. I det følgende kaldet sælger, og [virksomhed1] ApS, [adresse2], [by2], i det følgende kaldet køber, er der indgået følgende aftale om køb af hesten [x1], født den 30. marts 1997, registreringsnummer i henhold til hestepas/stamtavle [...]. Hesten er brændemærket [...].

§ 2

Sælger oplyser, at hesten har været anvendt til springning. Køber oplyser, at hesten skal anvendes til springning. Køber har prøveredet hesten.

§ 3

Købesummen er aftalt til kr. 1.500.000,00, se dog nedenfor i § 8.

Parterne har aftalt, at kr. 1.350.000,00 af købesummen overføres til sælgers bankkonto i dag den 2. juni 2006 og at køber fremsender dokumentation for, at dette er sket – i dag. Sælger kan først disponere over dette beløb, når hesten er blevet leveret, jf. nedenfor § 4.

De resterende kr. 150.000,00 betales, når [virksomhed5] har antaget forsikring på hesten, jf. nedenfor § 8, dog senest den 1. juli 2006.

Sælger garanterer, at hesten er fri og ubehæftet.

§ 4

Sælger leverer hesten den 3. juni 2006 ca. kl. 11.30 på gårdspladsen i [...] ved at aflevere træktovet til køber, der er til stede.

Risikoen for hestens hændelige undergang eller forringelse overgår fra dette tidspunkt til køber.

Sælger er berettiget til at disponere over købesummen, når levering er sket.

§ 5

Sælger erklærer, at der sælger bekendt ikke er skjulte fejl eller mangler ved hesten, men giver ingen garanti herfor.

Der henvises i øvrigt til den vedlagte sundhedserklæring, udfyldt og underskrevet af sælger, samt af de to dyrlægejournaler, som er nævnt i § 10, og som køber har haft lejlighed til at gennemgå inden denne købsaftales underskrift.

§ 6

Køber har forud for indgåelse af denne aftale nøje besigtiget og undersøgt hesten. Køber har således ladet dyrlæge [person5], [virksomhed6], undersøge hesten med henblik på køb, ligesom denne dyrlæge har taget røntgenbilleder i antal og projektioner, efter købers anvisning. Billederne har efterfølgende været gennemgået af dyrlæge [person5] samt af en dyrlæge fra [virksomhed7], ligesom billederne har været fremsendt til [virksomhed8]/[virksomhed5] med henblik på købers etablering af forsikring på hesten.

Alle omkostninger forbundet med disse undersøgelser er afholdt/afholdes af køber.

§ 7

Køber og sælger er opmærksom på, at retsvirkningen af, at hesten måtte vise sig at lide af en skjult fejl eller mangel skal bedømmes efter Købeloven, pt. lov nr. 213 213 af 22.04.2002, og at køber skal reagere hurtigt overfor sælger, hvis han vil klage over en mangel ved hesten, jf. Købelovens bestemmelser herom.

Såfremt køber – som forudsat – etablerer forsikring på hesten, jf. § 8, er der aftalt en absolut forældelses- og reklamationsfrist på et år fra levering. Eventuelle mangler/fejl ved hesten, der overtages og/eller reklameres over efter den 3. juni 2007 kan således ikke gøres gældende overfor sælger.

§ 8

Køber ønsker at etablere livs- og uanvendelighedsforsikring på hesten med [virksomhed5]. Hvorvidt dette kan ske, er ved nærværende aftales underskrift ikke afklaret. [virksomhed5] har således afgivet et tilbud til køber, blandt andet betinget af yderligere veterinær dokumentation.

Såfremt [virksomhed5] ikke vil tilbyde at etablere forsikringen under henvisning til hestens sundhedstilstand, har parterne aftalt, at købesummen reduceres til kr. 1.350.000,00. I det tilfælde skal køber til sælger fremsende kopi af begrundet afslag fra [virksomhed5]. Køber opnår ikke andre beføjelser overfor sælger, hvis forsikring af hesten ikke etableres.

§ 9

En eventuel tvist afgøres efter danske lovregler og eventuel retssag skal anlægges ved Københavns Byret.

§ 10

Som bilag til denne købsaftale vedlægges:

Udfyldt og underskrevet sundhedserklæring

Særligt bilag vedrørende hidtidig foderplan

Dyrlægejournal på tre sider fra [virksomhed9], dyrlæge [person6]

Dyrlægejournal fra dyrlæge [person7]

Dansk Hestepas (udleveres sammen med hesten)

FEI-pas (udleveres sammen med hesten)

Ejercertifikat (udleveres sammen med hesten)”

Det er på Skatteankestyrelsens forespørgsel oplyst, at der ikke blev tegnet livs- og uanvendelighedsforsikring på hesten.

Syn og skøn

På klagerens begæring har der været afholdt syn og skøn med henblik på at få en vurdering af handelsprisen på hesten [x1]. Chefberider [person8] blev udmeldt som syn- og skønsmand. Der er afgivet en syns- og skønsrapport den 19. december 2013. Denne rapport gav anledning til supplerende spørgsmål, som blev besvaret den 24. januar 2013.

Af begæringen til Retten i [by3] af 22. marts 2013 fremgår bl.a. følgende:

”Den 2. juni 2006 købte [virksomhed1] ApS hesten [x1] af [person4] for kr. 1.350.000. Købekontrakten fremlægges som bilag 1. [person2] var anpartshaver i selskabet.

Som bilag 2 fremlægges [x1]s stamtavle.

[x1] er en springhest.

Den 31. oktober 2007 overtog [person2] "[x1]" for kr. 1.350.000.

I juni 2008 tilbagekøbte [virksomhed1] ApS på 100 % kredit "[x1]" for kr. 5.960.000.

[person2] opnåede således ved hendes ejerskab på otte måneder en fortjeneste på kr. 4.610.000.

SKAT har ved afgørelse af 29. maj 2012 fundet, at [person2] skal beskattes af fortjenesten som en maskeret udlodning, idet SKAT ikke kan acceptere, at der er sket en så stor værdistigning indenfor en så kort periode. Denne afgørelse har [person2] påklaget til Skatteankenævnet.

Ved skrivelse af den 6. november 2012 har Skatteankenævnet oplyst, at Skatteankenævnet er af den opfattelse, at afholdelse af syn og skøn må anses for at kunne tilføre sagen væsentlige nye oplysninger, der ikke mere hensigtsmæssigt kan indhentes på anden måde. Som følge heraf har Skatteankenævnet truffet beslutning om, at udgifterne til syn og skøn vil blive dækket fuldt ud ved tilskud fra det offentlige i henhold til bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 52, stk. 3.

Syns- og skønsmanden bedes; på baggrund af ovenstående oplysningerne samt vedlagte bilag og ved indhentelse af fornødne oplysninger, besvare følgende spørgsmål:

1.

Syns- og skønsmanden bedes oplyse handelsværdien af hesten ”[x1] den 31. oktober 2007

2.

Syns- og skønsmanden bedes oplyse handelsværdien af hesten ”[x1] i juni 2008

3.

Syns- og skønsmanden bedes oplyse, hvilke forhold han i forbindelse med sin besvarelse af det stillede spørgsmål har tillagt særlig betydning”

Af syns- og skønsrapporten af 19. december 2013 fremgår:

”Spørgsmål 1:

Syns- og skønsmanden bedes oplyse handelsværdien af hesten ”[x1]” den 31. oktober 2007:

Svar:

Handelsværdien af hesten vurderer jeg må være denne samme som på handelstidspunktet i 2006.

Priser på heste er liebhaveri, forstået på den måde, at prisen er afhængig af udbud, efterspørgsel og markedsøkonomien.

Andre faktorer som er gældende og har stor indflydelse på prisen og efterspørgsel er de år, hvor der er championater, Asia’s Games, EM, VM og OL.

Spørgsmål 2:

Syns- og skønsmanden bedes oplyse handelsværdien af hesten ”[x1]” i juni 2008:

Svar:

I 2008 begynder hesten at starte internationale stævner, hvor kvalitet og potentiale af hesten ses og udvikles. Dette ses tydeligt ved gennemgang af videoer, resultatlister og anden udført research.

”[x1]” er en hest jeg vil betegne med stor kapacitet og evner til at kunne gå internationale mesterskaber.

Priser på heste har følgende faktorer som gør sig væsentligt gældende på dette niveau:

Man vurderer, om hesten har kapacitet til at gå de store klasser.
Man vurderer, om hesten er letridelig.
Man vurderer, hvilke typer ryttere, der kan ride hesten.

”[x1]” har stor og en særlig kapacitet, idet den viser, at en lille pige/amatør kan ride den ved store internationale stævner.

Jeg vurderer, at prisen på 800.000 euro ikke er urealistisk. Man kan altid diskutere, om hesten skulle være 100.000 euro billigere eller dyrere. Det er igen udbud og efterspørgsel, der er medvirkende faktorer.

Spørgsmål 3:

Syns- og skønsmanden bedes oplyse, hvilke forhold han i forbindelse med sin besvarelse af de stillede spørgsmål har tillagt særlig betydning.

Svar:

Jeg har tillagt særlig betydning til:

Resultatlister, videoer og indhentet andre oplysninger.
Min mangeårige erfaring med at ride og handle heste på internationalt niveau.
Hestens kvaliteter, som nævnt i punkt 2.”

Af supplerende syns- og skønsrapport af 24. januar 2014 fremgår:

”Spørgsmål 4:

A)Hvem der typisk kunne være interesserede købere til ”[x1]” og om det typisk ville være potentielle køber med en betydelig viden om og erfaring i handel med heste af ”[x1]”s kapacitet og evner.

Svar:

Det er ambitiøse og velhavende mennesker, som er passioneret for og i heste og ridesporten. Det behøver nødvendigvis ikke at være professionelle handelsfolk, der køber hesten. Typisk allierer man sig med egen træner eller en dygtig handelsmand indenfor området, som man har tillid til.

B) Hvornår det for hesten ”[x1]” kunne ses, at den var i besiddelse af nævnte kapacitet og evner samt herunder hvornår disse evt. fortløbende opnås, samt om det er syns og skønsmandens vurdering, at kapaciteten og evner ville være til stede før de kunne ”vises” ved internationale stævner i 2008 og frem,

Svar:

Man må gå ud fra, at da man køber hesten d. 2/6– 2006 for 1.350.000 mill, at man da allerede har en forventning om, at denne hest har potentialet - ellers betaler man ikke så mange penge. En hests evner og potentiale er muligt at skønne inden resultater. Jeg formoder, at køber allerede på dette tidspunkt er vejledt af træner eller anden faglig handelsperson, der kunne skønne hestens potentiale.

C) ”[x1]”s kapacitet og evner efter syns- og skønsmanden opfattelse kan anses for opnået 1) før 31. oktober 2007, 2) mellem 31. oktober 2007 og juni 2008, 3) eller først når de kunne ”vises” ved at ”[x1]” deltog ved internationale stævner.

Svar:

Som skønsmand kan det kun være et skøn, da der ikke foreligger video fra de oplyste perioder. Se pkt. B. Men når hesten så ved deltagelse ved de internationale stævner opnår resultater giver det anledning til, at man kan fastslå prisen.

D) En potentiel køber med viden og erfaring som syns- og skønsmanden ville være i stand til, at se om ”[x1]” forud for deltagelsen i internationale stævner i 2008 m.v. havde det potentiale som syns- og skønsmanden tilkendegiver ved sin besvarelse af spørgsmål 2,

Svar:

Jeg mener og har erfaret, at man kan se potentialet uden opnåede resultater. Allerede som unghest ses potentiale og kapacitet. Når man køber heste i denne prisklasse satser man på at resultaterne vil komme. Men det en chance, og hårdt og målrettet arbejde der bærer frem mod resultatet - og at hestens kapacitet kan udnyttes.

E) syns- og skønsmanden ved sin besvarelse af spørgsmål 4a til 4d mener, at dette ville få indflydelse på handelsværdien af hesten.

Hvis jeg har forstået spørgsmålet korrekt, så har alle spørgsmål fra 4a-4d indflydelse på handelsprisen.

Spørgsmål 5:

Syns- og skønsmanden bedes på baggrund af sin besvarelse af spørgsmål 4a til 4e oplyse om det giver anledning til at komme frem til en anden vurdering end der er givet ved besvarelsen af spørgsmål 2 og i givet fald oplyse hvad syns- og skønsmanden på denne baggrund vurderer handelsværdien af ”[x1]” ville være pr. 31. oktober 2007. Hvis det ikke giver syns- og skønsmanden anledning til at oplyse en anden handelsværdi bedes der givet en begrundelse herfor.

Svar:

Jeg mener fortsat, at hestens resultater og egenskaber ud fra det materiale som er tilsendt, da vil svaret stadigvæk være det samme som tidligere besvaret.

Jeg vurderer, at prisen på 800.000 euro ikke er urealistisk. Man kan altid diskutere, om hesten skulle være 100.000 euro billigere eller dyrere. Det er igen udbud og efterspørgsel, der er medvirkende

I et brev af 30. marts 2016 opfordrede Skatteankestyrelsen klagerens repræsentant til at fremsende en redegørelse for, hvorfor [virksomhed1] ApS nedskrev værdien af heste i sin årsrapport for 2008 med 5.753.758 kr., kopi af salgsaftalen vedrørende [x1] i 2009, kopi af hestepas/registrerede ejeroplysninger, dokumentation for aktiviteten, salg og udvikling af hestesko i selskabet. Ved brev af 9. maj 2016 bragte Skatteankestyrelsen styrelsens opfordring af 30. marts 2016 i erindring.

Til beskrivelse af aktiviteten i [virksomhed1] ApS udleverede klagerens repræsentant på et møde den 29. maj 2012 med Skatteankestyrelsens sagsbehandler et dokument vedrørende et patent på en ”[...]”. Det fremlagte dokument er dateret den 24. september 2015.

Skatteankestyrelsens sagsbehandler genfremsatte på mødet med klagerens repræsentant den 29. maj 2012 anmodningerne i Skatteankestyrelsens breve af 30. marts 2016 og 9. maj 2016. Repræsentanten blev endvidere opfordret til at foranstalte yderligere oplysninger fremskaffet, herunder:

1. Dokumentation for betaling af købet af hesten den 2. juni 2006 på 1.350.000 kr.

(pengestrøm)

2. Låneaftale af 23. oktober 2016 mellem [virksomhed1] ApS og [person2]
3. Dokument om pantsætning af hesten [x1]
4. Aftale om udtagelse af hesten fra selskabet
5. Dokumentation for betaling for udtagelse af hesten (pengestrøm)
6. Aftale om salg af hesten til selskabet for 5.960.000 kr.
7. Dokumentation for betaling af hesten (pengestrøm)
8. Ejercertifikat fra 2006 – dags dato (hvem ejede hesten og hvornår)
9. FEI-pas
10. Dansk Hestepas
11. Dyrlægejournaler (skade i 2008)
12. Aftale om salg af hesten i 2009
13. Dokumentation for betaling af udgifter på hesten i 2007 og 2008 (opstaldning, dyrlæge, foder og lign.) ”

Skatteankestyrelsen modtog den 4. juli 2016 følgende redegørelse med bilag:

”Jeg skal herved i det omfang, som det har været muligt besvare din skrivelse af 9. maj d.å.

For så vidt angår dine bemærkninger side 1, de 2 sidste afsnit skal jeg bemærke, at du har fået alle materialer, der er fremlagt i syns – og skønssagen, ligesom jeg viste/udleverede diverse patentansøgninger vedrørende hestesko. Jeg oplyste tillige, at baggrunden for [virksomhed1] ApS’ nedskrivning af heste med 5.753.758 var, at [x1] var kommet til skade.

Jeg fremlægger som bilag A Registreringsattest Dansk Varmblod. Der har ikke været registreret ejerskifte på hesten siden 2001, hvor der ikke kan fremlægges dokumentation for registrerede ejerskifter.

[virksomhed1] ApS købte som bekendt [x1] af [person4] for kr. 1.350.000. Købesummen var aftalt til kr. 1.500.000, men de sidste kr. 150.000 skulle først betales, når [virksomhed5] havde antaget forsikring på hesten. Der blev ikke tegnet nogen forsikring, da det var for dyrt.

Jeg fremlægger som bilag B forskellige bilagsmaterialer vedrørende betalingen af de kr. 1.350.000 til [person4].

Som bilag C fremlægges låneaftale/pantaftale af 23. oktober 2006. Denne er tillige ”salgsaftalen”, hvorved [person2] overtog hesten i 2007 fra [virksomhed1] ApS. Som det fremgår af aftalens § 5 fik [person2] pant i [x1]. Som det videre fremgår af § 8, skulle ejerskabet til [x1] overgå til [person2] den 31. oktober 2007, såfremt [person2]s tilgodehavende var over kr. 1.200.000 på dette tidspunkt. Overgangsværdien blev fastsat til kr. 1.350.000 og skulle godskrives mellemværendet.

Som bilag D fremlægges kontoudtog fra [virksomhed1] ApS’ bogholderi, hvoraf fremgår, at ovennævnte er gennemført som efterposteringer af revisor 1/1-2008. Hesten afgik fra selskabets hestebeholdning, og selskabets gæld hos [virksomhed2] blev nedskrevet med de kr. 1.350.000.

Som bilag E fremlægges kontoudtog fra [virksomhed1] ApS mellemregning med [virksomhed2]. Her fremgår det, at [virksomhed1] ApS´ gæld til [virksomhed2] steg med kr. 5.960.000. Teksten var [x1]. Der kan tillige henvises til bilag D under hestebeholdning, hvoraf fremgår, at [x1] indgik med de kr. 5.960.000. Min klient har ikke kunnet fremskaffe bilag 442, som må antages at være salgsaftalen.

Baggrunden for, at betalingerne er sket mellem [virksomhed1] ApS’ mellemregning med [virksomhed2] er, at [person2] ikke havde mellemregning med [virksomhed1] ApS, men alene med [virksomhed2]. Det er meget normalt i ”koncerner”, at der ikke er mellemregninger mellem de forskellige enheder, men at der alene er mellemregninger med ”moderselskabet”, således at alle posteringer sker via ”moderselskabet”.”

Af det fremlagte bilag B fremgår, at [finans1] den 2. juni 2006 har meddelt [virksomhed1] ApS, at banken den 2. juni 2006 har hævet 1.350.000 kr. på selskabets konto i banken. Det er oplyst, at beløbet er overført til en deponeringskonto med konto nr. [...39], og at beløbet frigives til [person4] i henhold til købekontraktens § 3 og § 4.

Betalingen af [virksomhed1] ApS´s køb af springhesten [x1] er ifølge kontoudtog af konto nr. [...]21 af [virksomhed1] ApS´s konto i [finans1], konto nr. [...27] sket den 1. juni 2006, hvor selskabets bankkonto er med 1.350.000 kr., hvorefter saldoen på bankkontoen udgjorde -1.272.195,40 kr. (gæld til banken).

Konto nr. [...]30, heste, er debiteret med 1.350.000 kr. Saldoen før debiteringen udgjorde 900.000 kr. og efter debiteringen af 1.350.000 kr. udgjorde saldoen 2.250.000 kr. Den 4. december 2006 er saldoen krediteret med 400.000 kr. vedrørende salg af 6-årig springhest. Debiteringen af 1.350.000 kr. er sket i henhold til internt bogføringsbilag 743, som ikke er fremlagt.

Den 2. juni 2006 er der ifølge [virksomhed2] A/S´s bogholderi på [virksomhed2] A/S´s konto i [finans1], konto nr. [...30] hævet 1.350.000 kr., hvorefter saldoen udgjorde -79.008.590,65 kr. (gæld). På hævningen er med henvisning til bilag 636, som ikke er fremlagt, anført ”Overf. [virksomhed1]”. Modposteringen er i [virksomhed2] A/S bogført på mellemregningen med [virksomhed1] ApS. Efter bogføringen af 1.350.000 kr. udgjorde [virksomhed2] A/S´s tilgodehavende i [virksomhed1] ApS 6.754.609,22 kr.

Af årsrapporten for [virksomhed1] ApS for 2006 fremgår i note 8, at nærtstående parter til [virksomhed1] ApS er [virksomhed2] A/S, [person1] og [virksomhed10] A/S. Det er oplyst, at [virksomhed1] ApS ikke har haft transaktioner med nærtstående parter i 2006.

Af årsrapporten for [virksomhed1] ApS for 2006 fremgår, at der pr. 31. december 2005 og pr. 31. december 2006 ud over gæld til hhv. kreditinstitutioner, prioritetsgæld og gæld til leverandører og varer var anden gæld på hhv. 8.484.686 kr. og 8.518.779 kr. Posten er ikke yderligere specificeret.

Af det fremlagte bilag C, som er en låneaftale mellem klageren og [virksomhed1] ApS, fremgår følgende:

”Låneaftale

mellem

[virksomhed1] ApS [adresse2]

[by2]

(efterfølgende kaldet [virksomhed1]) og

[person2] [adresse3]

[by2]

(efterfølgende kaldet [...])

er indgået på følgende vilkår.

§1

[...] har igennem længere tid stillet likviditet til rådighed for [virksomhed1] og har p.t. et tilgodehavende over for [virksomhed1] på ca. 1.200.000 DKK

§2.

[...] ønsker at få udlignet sit mellemværende med [virksomhed1] inden for de kommende 12 måneder.

§3.

Mellemværendet (lånet) skal således være nedbragt med hovedstol plus renter senest d. 31.

oktober 2007.

§4.

Mellemværende kan variere i størrelse perioden frem til d. 31-10-2007. Renter tilskrives efter sædvanlig praksis for mellemregninger parterne imellem.

§5.

Til sikkerhed for ovennævnte mellemværende har [...] fået pant i hesten [x1], brændemærket [...], som [virksomhed1] erhvervede tidligere på året. Hesten blev erhvervet for DKK 1.350.000.

§6.

Såfremt mellemværendet ikke er tilbagebetalt til [...] d. 31. oktober 2007, og hovedstolen er over 1.200.000 DKK, overgår ejerskabet af hesten, nævnt i pkt. 5, til [...]. Mellemværendet godskrives med 1.350.0000.”

Låneaftalen fremtræder, som underskrevet af [person2] og [virksomhed1] ApS den 23. oktober 2006.

Af det fremlagte bilag D fremgår, at der på konto for heste i [virksomhed1] ApS, konto nr. [...]30 ”Heste”, er foretaget følgende efterposteringer: for perioden 1. januar 2008 – 31. december 2008

Dato

Bilag

Beskrivelse

Debet

Kredit

Saldo

3.441.444,80 kr.

01.01.08

1

Efterpostering – revisor

1.350.000,00 kr.

2.091.444,80 kr.

29.01.08

24

[...]

1.004.724,00 kr.

1.086.720,80 kr.

11.03.08

96

[person9] salgshonorar

167.571,00 kr.

1.254.291,80 kr.

11.03.08

99

[...] salgshonorar

100.813,70 kr.

1.355.105,50 kr.

04.04.08

139

Gl. andel [...]

10.000,00 kr.

1.345.105,50 kr.

04.05.08

139

Andel [...]

15.000,00 kr.

1.360.105,50 kr.

30.06.08

442

[x1]

5.960.000,00 kr.

7.320.105,50 kr.

Efterposteringen på konto for heste på 1.350.000 kr. er modposteret på [virksomhed1] ApS konto for mellemregning med [virksomhed2] A/S.

Debiteringen i henhold til bilag 442 på 5.960.000 kr. på konto for heste er modposteret (krediteret) på [virksomhed1] ApS´s mellemregningskonto med [virksomhed2] A/S, ligesom debiteringen af 1.350.000 kr. er sket på [virksomhed1] ApS´s mellemregning med [virksomhed2] A/S. [virksomhed1] ApS´s gæld til [virksomhed2] A/S udgjorde før debiteringen af 1.350.000 kr. (nedbringelsen af gælden) -11.311.835,90 kr. og efter debiteringen af 1.350.000 kr. udgjorde mellemregningskontoen -9.961.835,90 kr.

På konto for ekstraordinære udgifter i [virksomhed1] ApS, konto nr. [...]20, er der udgiftsført følgende udgifter vedrørende heste:

Dato

Bilag

Beskrivelse

Debet

Kredit

Saldo

30.09.08

443

Værdinedskrivning heste

5.123.806 kr.

5.123.806,00 kr.

30.09.08

447

Regulering heste

600.000 kr.

30.09.08

536

bil. 443 rettelse

299,50 kr.

Af bilag D fremgår, at der i henhold til internt bilag 443, som ikke er fremlagt, som ekstraordinær udgift endvidere er udgiftsført ”tab ved salg af Ny [adresse4], og en opskrivning på konto nr. [...]0 ”[adresse5] kld.” på 1.272.092 kr.

Af bilag F fremgår, at [person1] i den fremlagte dyrlægejournal i 2016 er registreret som ejer af [x1]. Den første journaltilførsel er fra den 5. november 2008.

Der er ikke fremlagt dyrlægejournaler for 2007, ligesom der ikke er fremlagt ejercertifikat, FEI-hestepas eller dokumentation for betaling af udgifter i 2007 og 2008 i form af opstaldning, dyrlæge, foder og lign.). Aftalen om overdragelse af springhesten [x1] fra [person2] til [virksomhed1] ApS i 2008 er ikke fremlagt.

Af [...com] fra 24. marts 2010 fremgår, at: ”Springrytteren [person3] stillede til start på [x1] i den internationale springklasse for ryttere under 25 år ([...]) ved [...] Cup.”

Ved en ”overdragelsesaftale” af 23. juli 2009 mellem [virksomhed1] ApS og [virksomhed3] ApS solgte [virksomhed1] ApS al løsøre, herunder heste til [virksomhed3] ApS for 1.480.000 kr.

Ved brev af 11. juli 2016 har klagerens repræsentant bl.a. oplyst følgende:

”Med hensyn til [person2]s mellemregningskonto med [virksomhed1] ApS kan jeg oplyse, at [person2] ikke har haft en ”direkte” mellemregningskonto med [virksomhed1] ApS, hvorfor en sådan ikke kan fremlægges.”

Efter modtagelse af Skatteankestyrelsens sagsfremstilling har klagerens repræsentant fremlagt en mellemregningskonto mellem [virksomhed1] og klageren for 2006 og 2007.

Af mellemregningskontoen fremgår følgende posteringer ([virksomhed1] ApS´s bogholderi):

Dato

Bilag

Tekst

Debet

Kredit

Akkumuleret

Pr. 01.06.

0,00

Pr. 01.06

0

Primo (29.09.06)

1.790.391,11

-1.790.391,11

24.01.06

30

Overf./[virksomhed1]

50.000,00

-1.740.391,11

31.01,06

38

[person1] jan o6

4.663,70

-1.745.054,81

28.02.06

80

[person1] jan

4.663,70

-1.745.718,51

10.03.06

95

[...] [finans1]

500.000,00

-1.249.718,51

31.03.06

143

[person1] mar 06

4.663,70

-1.254.382,21

28.04.06

624

[person1] april 06

4.663,70

-1.259.045,91

31.05.06

687

[person1] maj

4.663,70

-1.263.709,61

30.06.06

739

[person1] juni

4.663,70

-1.268.373,31

13.07.06

825

[person2]

1.650.000,00

-2.918.373,31

31.07.06

856

[person1] juli

4.663,70

-2.923.037,01

31.08.06

912

[person1] aug

4.663,70

-2.927.700,71

01.09.06

916

[person2]

100.000,00

-2.827.700,71

30.09.06

963

[person1] sep

4.663,70

-2.832.364,41

23.10.06

1104

[person2]

1.650.000,00

-1.182.364,41

31.10.06

1025

[person1] okt

4.663,70

-1.187.028,11

29.11.06

1064

[person1] nov 06

4.663,70

-1.191.691,81

28.12.06

1114

[person1] løn dec 06

952,70

-1.192.644,51

31.12.06

1166

fly [Island]

5.852,00

-1.186.792,51

31.12.06

1

Efterpost Renteudg.

92.433,00

-1.383.168,36

31.12.06

Ultimo

1.383.168,36

Pr.01.07

Primo

0,00

Pr.01.07

0

Primo (26/10 -07)

1.383.168,36

-1.383.168,36

30.01.07

36

[person1] løn jan

4.563,70

-1.387.732,06

27.02.07

74

[person1] løn feb

4.563,70

-1.392.295,76

28.03.07

117

[person1] løn mar

4.563,70

-1.396.859,46

22.04.07

159

[...] udlæg mm

14.433,68

-1.411.293,14

27.04.07

167

[person1] løn apr.

4.563,70

-1.415.856,84

30.05.07

226

[person1] løn maj

4.563,70

-1.420.420,54

28.06.07

260

[person1] løn juni

4.563,70

-1.424.984,24

30.07.07

325

[person1] løn juli

4.563,70

-1.429.547,94

30.08.07

379

[person1] løn aug

4.563,70

-1.434.111,64

27.09.07

421

[person1] løn sep

16.730,70

-1.450.842,34

30.10.07

473

[person1] løn okt

7.604,70

-1.458.447,04

31.12.07

573

renter MR [person2]

85.548,41

-1.543.995,45

31.12.07

588

Overførsel til [...]

1.543.995,45

0,00

Der er fremlagt et uddrag af klagerens og klagerens ægtefælles skatteopgørelse for 2007. Af formueopgørelse pr. 31. december 2007 fremgår, at der under materielle anlægsaktiver er medtaget heste til en værdi på 1.350.000 kr.

SKATs afgørelse

Det fremgår af ligningslovens § 2, stk. 1, at interesseforbundne parter ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst skal anvende priser og vilkår for handelsmæssige eller økonomiske transaktioner i overensstemmelse med, hvad der kunne være opnået, hvis transaktionerne var afsluttet mellem uafhængige parter.

De aftalte handelssummer ved salg og køb af hesten fra hovedaktionær [person2] er ikke udtryk for de priser, der ville være handlet til, hvis hesten var blevet handlet mellem uafhængige parter.

[person2] har overtaget hesten den 31. december 2007 fra [virksomhed1] ApS for 1.350.000 kr., svarende til den værdi, som hesten er handlet for i juni 2006 fra en uafhængig tredjemand. I juni 2008 købte selskabet hesten tilbage for 5.960.000 kr. [person2] opnåede således en fortjeneste på 4.610.000 kr. på et halv års ejerskab.

Henset til den snævre tidsmæssige sammenhæng mellem de to handler mellem selskab og hovedaktionær, har SKAT ikke anerkendt, at [person2] skulle kunne opnå en fortjeneste på handlerne. Fortjenesten anses udelukkende som opnået i kraft af [person2]s bestemmende indflydelse i selskabet. SKAT har anset differencen mellem 5.960.000 kr. og 1.350.000 kr., dvs. 4.610.000 kr. som maskeret udlodning til selskabet.

SKAT har sådan set ikke tilsidesat værdien af hesten ved tilbagekøbet i 2008. De to handler skal bedømmes under et. Det er ikke godtgjort, at der i løbet af et halvt år, hvor hesten har været ejet af [person2] har været en værdistigning på 4.610.000 kr.

SKAT kan ikke acceptere, at to modsatrettede overdragelser af samme aktiv mellem interesseforbundne parter indenfor en ganske kort periode kan resultere i en forholdsmæssig meget stor avance til hovedaktionæren.

Det er uden betydning, at hesten var trænet op til at gå internationalt Grand Prix og, at hesten var udtaget til EM, da [virksomhed1] ApS tilbagekøbte hesten i 2008. Det talent hesten har, kan ikke være udviklet i lige netop det halve år, hvor [person2] ejede hesten, ligesom den træning, der ligger bag hestens præstationer, ikke alene har foregået i det halve år.

SKAT har efterfølgende bl.a. udtalt, at en værdistigning på hesten frem til ultimo 2007 skal tilfalde [virksomhed1] ApS. [virksomhed1] ApS, [virksomhed2] A/S havde en positiv egenkapital på 206 mio. kr. pr. 31. december 2007. Det må derfor antages, at koncernen har været i stand til at finansiere købet af hesten på 1,3 mio. kr. Der synes ikke at have været nogen tvingende økonomiske årsager til, at hesten blev overdraget fra selskabet.

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at forhøjelsen af indkomsten nedsættes med 4.160.000 kr. Handlen med hesten [x1] er sket til markedsværdi. Selskabet købte hesten af en uafhængig tredjemand den 2. juni 2006 for 1.350.000 kr. Da selskabet ikke havde likviditet til betaling af købesummen, lånte det beløbet af klageren. Klageren overtog herefter hestens udvikling og træning. Klageren udtog formelt hesten af selskabet ultimo 2007 mod at tilgodehavendet blev nedskrevet til 0 kr. I juni 2008 købte [virksomhed1] ApS hesten tilbage fra klageren. Værdistigningen i klagerens ejertid har været stor, idet den i klagerens ejertid er trænet op til at gå internationale Grand Prix klasser og er kort tid inden udtaget til EM.

Klageren har modtaget mundtlige bud på køb af hesten til en pris, der svarer til den pris, som klageren solgte hesten for til selskabet.

[virksomhed1] ApS, der blandt andet producerer og sælger hestesko, har på grund af udtagelsen til EM indkøbt hesten for på den måde at få sit navn profileret til dette store stævne.

Selskabet er desuden gået i gang med et flerårigt testprogram af nogle verdenspatenterede hestesko målrettet mod de bedste 10 % af konkurrencehestene i verden. For at testprogrammet skal have en værdi, skal testen udføres på heste, der deltager i konkurrence på højt internationalt niveau. [x1] indgår i dette testprogram, der må startes forfra med en ny hest, hvis [person2] vælger at sælge hesten til 3. mand.

Værdien ved tilbagesalget er understøttet af det afholdte syn og skøn. Det er syns- og skønsmandens opfattelse, at hesten i perioden fra den 31. oktober 2007 til juni 2008 er steget ganske væsentligt i værdi som følge af, at hesten deltog i internationale stævner og opnåede resultater, der gav baggrund for den pågældende stigning. Der er derfor ikke grundlag for at forhøje klagerens indkomst.

Landsskatterettens afgørelse

Af § 16 A, stk. 1, 2. pkt. i lovbekendtgørelse nr. 1061 af 24. oktober 2006 om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven) fremgår, at til udbytte henregnes alt, hvad der af selskabet udloddes til andelshavere med undtagelse af friandele samt udlodning af likvidationsprovenu foretaget i det kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses.

Landsskatteretten lægger til grund, at klageren i 2008 modtog 5.960.000 kr. fra [virksomhed1] ApS.

Det påhviler klageren at godtgøre, at hun i 2007 erhvervede ejerskab til [x1]. Da klageren og [virksomhed1] ApS er interesseforbundne, er beviskravet til ejerforholdet skærpet.

Tre retsmedlemmer, herunder retsformanden bemærker, at det fremgår af de fremlagte oplysninger, at det er [virksomhed2] A/S og ikke klageren, som finansierede [virksomhed1] ApS´s køb af springhesten [x1]. Klageren har ikke, selv om hun er opfodret hertil, godtgjort, at hun havde pant i springhesten [x1]. Klagerens erhvervelse af hesten er ikke bogført på klagerens mellemregningskonto med [virksomhed1] ApS i 2007. Af den fremlagte mellemregningskonto mellem klageren og [virksomhed1] ApS´s fremgår, at [virksomhed1] ApS´s gæld til klageren på 1.543.995,45 kr. pr. 31. december 2007 blev overtaget/indfriet af [virksomhed2] A/S. Det er derfor ikke godtgjort at mellemregningskontoen blev indfriet ved, at klageren udtog springhesten [x1]. Efter [virksomhed2] A/S´s overtagelse af gælden pr. 31. december 2007, havde klageren ikke et tilgodehavende i [virksomhed1] ApS pr. 31. december 2007. Klageren kunne efter [virksomhed2] A/S´s overtagelse af gælden alene henholde sig til [virksomhed2] A/S og ikke til [virksomhed1] ApS. Bl.a. derfor anser de tre retsmedlemmer, herunder retsformanden det ikke for godtgjort, at klageren i 2007 i henhold til låneaftalen mellem [virksomhed1] ApS opnåede ejerskab til springhesten [x1]. Det er heller ikke godtgjort, at klageren på andet grundlag i 2007 erhvervede ejerskab til springhesten [x1]. Det understøttes af, at afgangen af hesten ifølge [virksomhed1] ApS´s bogholderi er ført som en efterpostering i 2008. Klagerens ejerskab til springhesten er i øvrigt ikke godtgjort ved fremlæggelse af objektive dokumenter eller dokumenterede kendsgerninger. Idet [virksomhed1] ApS´s overførsel af 5.960.000 kr. via mellemregningskontoen med [virksomhed2] A/S til klageren er sket uden modydelse, anser de tre retsmedlemmer, herunder retsformanden, overførslen som en hævning af udbytte i selskabet gennem moderselskabet.

Et retsmedlem anser det på grundlag af de foreliggende oplysninger for dokumenteret, at ejerskabet til springhesten i slutningen af 2007 skiftede fra [virksomhed1] ApS til klageren. Endvidere vurderer dette retsmedlem på grundlag af de foreliggende oplysninger, at overdragelsen fra klageren tilbage til [virksomhed1] ApS i 2008 først skete, efter skaden på hesten er kendt. Overdragelsessummen tilbage til [virksomhed1] ApS i 2008 bør derfor ikke anerkendes til at være højere end den nedskrevne værdi, som er den værdi hesten efter nedskrivningen ansættes til i [virksomhed1] ApS. Retsmedlemmet stemmer derfor for, at klageren skal beskattes af maskeret udbytte svarende til forskellen mellem den nedskrevne værdi efter skaden, og det beløb på 5.960.000 kr., der blev betalt til klageren ved tilbagesalget af springesten til [virksomhed1] ApS i 2008.

Landsskatteretten træffer afgørelse efter stemmeflertallet. Landsskatteretten ændrer SKATs afgørelse og ansætter forhøjelsen vedrørende beskatning af maskeret udbytte til 5.960.000 kr.