Kendelse af 10-12-2015 - indlagt i TaxCons database den 15-01-2016

Faktiske oplysninger

Klageren oprettede den 1. januar 2008 selskabet [virksomhed1] sammen med to andre. Virksomheden var oprettet som interessentskab med SE nr. [...1], og udlejede selskabslokaler samt beskæftigede sig med messer og kongresser.

Herudover ejede klageren 50 % af en lejlighed beliggende på [adresse1]. Den anden del af lejligheden ejedes af klagerens bror. Det er oplyst, at klageren ikke selv har beboet lejligheden i 2009 og 2010, men at den har været udlejet, blandt andet til klagerens bror fra den 1. september 2010.

Overskud ved udlejning udgjorde i 2009 31.950 kr. og 32.292 kr. i 2010.

Ved gennemgang af klagerens bankkonti har SKAT konstateret, at der er indgået beløb, som SKAT ikke har kunnet henføre til allerede beskattede beløb. SKAT har opgjort de indsatte beløb således:

Indsat på konto [...27] i 2009:

Indsat på konto [...27] i 2010:

SKAT har herefter foretaget følgende ændringer i klagerens skatteansættelse:

Det er alene forhøjelsen vedrørende anden personlig indkomst, der er påklaget.

I forbindelse med klagesagens behandling har klageren fremlagt følgende:

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet klagerens skattepligtige indkomst med 140.616 kr. vedrørende indkomståret 2009 og 224.992 kr. vedrørende indkomståret 2010.

Heraf kan 96.044 kr. i 2009 og 192.700 kr. i 2010 henføres til indsætninger, som klageren ikke har redegjort for eller dokumenteret, hvorfra stammer. SKAT kan derfor ikke konstatere, om beløbene stammer fra allerede beskattede midler, og beløbene er derfor skattepligtige.

Klagerens opfattelse

Klageren har fremsat påstand om, at den skattepligtige indkomst skal nedsættes med 96.044 kr. i indkomståret 2009 og med 192.700 kr. i indkomståret 2010.

SKAT har ikke løftet bevisbyrden vedrørende manglende indtægtsførelse. SKATs forhøjelse er således sket uden grundlag.

SKAT har godkendt klagerens udlejningsregnskaber for begge år, hvorfor grundlaget for en skønsmæssig forhøjelse ikke har været til stede. Der er desuden ikke er udarbejdet en privatforbrugsopgørelse for klageren.

Der kan henvises til SKM2014.612BR, hvor byretten fandt, at SKATs skøn over privatforbruget var udøvet på et forkert grundlag, idet det afveg markant fra det privatforbrug, der kunne konstateres i årene før og efter forhøjelsen. Grundlaget for forhøjelsen var derfor ikke til stede.

I de fremlagte privatforbrugsopgørelser, udarbejdet af klagerens repræsentant, er klagerens privatforbrug beregnet til 259.000 kr. i indkomståret 2009 og 285.000 kr. i indkomståret 2010. Privatforbruget er yderst rimeligt og sammenholdt med tidligere år passende for klageren. SKAT henviser normalt til Danmarks Statistiks opgørelser for privatforbrug, som ligger på ca. 190.000 kr. for en person. Sammenlignet med dette er klagerens privatforbrug i 2009 passende. I 2010 blev klageren gift, og det beregnede privatforbrug i 2010 må anses som passende for et par uden børn.

Vedrørende indsætningerne har klageren oplyst følgende:

2009

2010

Lån til bror:

Klageren har i 2006 lånt 110.000 kr. til sin bror, [person1]. Broderen udrejste til Storbritannien og begyndte tilbagebetalingen af gælden i 2009. Broderen har overført beløbene løbende, og overførslerne kan følges på klagerens konto i indkomstårene 2009 og 2010. Klageren har fremlagt gældsbrev og en pantsætningserklæring fra [finans1] hvorefter klageren og hans bror har pantsat ejerpantebrev med pant i matr.nr. [...1], [by1], ejerlejl. nr. 51.I sagsfremstillingen er det anført, at erklæringen ikke er underskrevet, hvilket skyldes, at [finans1] ikke har kunnet fremskaffe denne.

Beløbet blev overført fra klagerens boligkonto til broderens [finans1] konto. Lånet blev derfor ikke deklareret eller angivet til SKAT eller [finans4].

Der kan desuden henvises til SKM.2004.309ØLR, hvor Landsretten modsætningsvis konkluderede følgende:

”Der foreligger ikke kontoudskrifter, lånedokumenter eller anden lignende objektivt konstaterbar dokumentation for, at A i 1997 har modtaget 347.750 kr. i private lån fra familie, ansatte og bekendte.”

Kontante indsætninger:

De kontante indsætninger vedrører klagerens selskab [virksomhed1]. Beløbene er aconto betalinger for booking af lokaler, og de er indtægtsført i selskabets regnskab, hvorfor de ikke skal indgå i klagerens skatteansættelse.

Salg/køb af bil:

Klageren solgte sin bil den 7. januar 2010 for 174.000 kr. Bilen var finansieret med banklån. Ved salget var der en avance på ca. 41.000 kr., efter lånet var betalt ud. Beløbet på 41.334,12 kr. blev overført til konto [...65]. Klageren hævede 30.000 kr. den 14. januar 2010. Klageren fandt imidlertid en anden bil, han ville købe. Han anvendte derfor de 30.000 kr., der blev hævet den 14. januar og lånte privat 80.000 kr. Pengene blev indsat på klagerens konto, og han bestilte derefter en check på 110.000 kr. Klageren købte bilen, hvorefter han lånte 75.000 kr. i banken og fik overført 25.000 kr. af sin kone. Han betalte det private lån ud med lånet fra banken. Forholdet er dokumenteret med kontoudskrift og gældsbrev.

Bryllupsgaver:

Klageren blev gift i maj 2010, men bryllupsfesten blev først holdt i juli 2010. Det er kutyme blandt pakistanere at give kontanter i bryllupsgave. Der er ca. 500 gæster (100 familier) ved et pakistansk bryllup, og hver familie giver i gennemsnit 500 kr. Beløbene er derfor ikke uanseelige. De kontante gaver er efterfølgende blevet indsat på klagerens konto.

SKATs udtalelse

I forbindelse med klagesagens behandling er SKAT kommet med følgende udtalelse:

SKAT fastholder, at beløb indgået på klagerens bankkonti uden nærmere dokumentation for, hvorfra beløbene stammer, er skattepligtig indkomst.

SKAT har ikke tidligere set den fremlagte låneaftale med broderen. Låneforholdet er ikke sandsynliggjort ved pengeoverførsel. Låntager bor desuden i England, men beløbet er ikke angivet til SKAT eller deklareret i [finans4].

Der er ikke indsendt dokumentation for, at kontantbeløb på 110.000 kr. indgået på konto i [finans1] den 21. januar 2010, er modtaget for salg af bil. Beløbet er hævet samme dag. Hvis det kan dokumenteres, at beløbet vedrører salg af bil, kan forhøjelsen i 2010 nedsættes med 110.000 kr. fra 192.700 kr. til 82.700 kr.

Da alle indtægter er skattepligtige jf. statsskattelovens § 4, er det uden betydning, at privatforbruget ikke er medtaget i afgørelsen.

Landskatterettens afgørelse

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4.

Enhver skatteyder skal selvangive sin indkomst, uanset om denne er positiv eller negativ. SKAT kan bestemme, at en skatteyder skal oplyse om formuen ved indkomstårets begyndelse og ved indkomstårets udløb samt om størrelsen og arten af ændringer i formuen i indkomståret, herunder om hovedposter i årets privatforbrug. Det følger af skattekontrollovens §§ 1, stk. 1, og 6 B, stk. 1.

Hvis den selvangivelsespligtige ikke har selvangivet fyldestgørende på ansættelsestidspunktet, kan skatteansættelsen foretages skønsmæssigt, jf. skattekontrollovens § 5, stk. 3.

Hvis der konstateres en yderligere indtægtskilde, eller det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke kan ses at være selvangivet, påhviler det skatteyderen at godtgøre, at disse indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning. Der henvises til SKM 2008.905 H.

Det fremgår af klagerens kontoudskrift, at der er indsat pengebeløb svarende til 96.044 kr. i indkomståret 2009 og 192.700 kr. i indkomståret 2010.

Lån til bror

Det anses ikke for dokumenteret eller i tilstrækkelig grad godtgjort, at indsætningerne stammer fra tilbagebetaling af lån. Der er lagt vægt på, at det fremlagte gældsbrev dateret den 2. marts 2006 ikke er tilstrækkelig til at sandsynliggøre låneforholdet, idet der ikke foreligger dokumentation for udbetaling af lånet i form af bankkvitteringer, kontoudtog eller lignende, ligesom gældsbrevet ikke indeholder vilkår om udbetaling af lånet. Pengestrømmen mellem långiver og låntager kan således ikke følges.

Køb/salg af bil

Klageren har oplyst, at indsætningerne den 21. januar 2010 stammer fra midler opnået i forbindelse med salg af bil samt optagelse af et privat lån. Forklaringen understøttes ikke af objektive konstaterbare forhold, da der blandt andet ikke er fremlagt lånedokument, ligesom pengestrømmene mellem långiver og låntager ikke kan følges. Det anses derfor ikke for dokumenteret eller i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at pengene stammer fra midler, der er undtaget beskatning eller allerede er beskattet.

Kontante indsætninger

Det anses ikke for dokumenteret eller i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at indsætningerne er klagerens skatteansættelse uvedkommende. Der er ved afgørelsen lagt vægt på, at det ud fra de fremlagte regnskaber ikke kan kontrolleres, om de pågældende indbetalinger er medtaget i selskabets regnskab.

Bryllupsgaver

Klageren har oplyst, at pengene stammer fra bryllupsgaver. Forklaringen er imidlertid ikke understøttet ved objektive konstaterbare forhold, og det anses derfor ikke for dokumenteret eller godtgjort i tilstrækkelig grad, at indsætningerne stammer fra midler, der er undtaget fra beskatning eller allerede er beskattet.

Da indkomsten er forhøjet som følge af konkret konstaterede indsætninger, og som anses for at være yderligere skattepligtig indkomst for klageren, er det uden betydning, om klageren i øvrigt har et rimeligt privatforbrug.

På baggrund af ovenstående stadfæstes SKATs afgørelse.