Kendelse af 10-01-2017 - indlagt i TaxCons database den 25-03-2017
Klagepunkt | SKATs afgørelse | Klagerens opfattelse | Landsskatterettens afgørelse |
Indkomståret 2008: | |||
Overskud af virksomhed opgjort ud fra indsætninger på klagerens bankkonto | 36.904 kr. | 11.781 kr. | 34.904 kr. |
Yderligere indkomst efter et skøn | 80.000 kr. | 0 kr. | 40.000 kr. |
Indkomståret 2009: | |||
Overskud af virksomhed opgjort ud fra indsætninger på klagerens bankkonto | 36.828 kr. | 11.141 kr. | 31.708 kr. |
Yderligere indkomst efter et skøn | 80.000 kr. | 0 kr. | 40.000 kr. |
Indkomståret 2010: | |||
Yderligere indkomst efter et skøn | 105.000 kr. | 0 kr. | 50.000 kr. |
Klageren har i perioden 2008 - 2010 solgt fisk på forskellige pladser og foran indkøbscentre på Sjælland. Dette skete ifølge klagerens repræsentant, fordi klageren havde et stort stofmisbrug og derfor ikke var i stand til at passe et normalt arbejde.
Klageren havde ikke en registreret virksomhed med at sælge fisk før den 12. januar 2010, hvor han registrerede virksomheden [virksomhed1] v/ [person1], cvr. [...1], med branche ”Salg af fødevarer (Fisk, køb, forarbej. fødevarer) til private/virksomheder.”
SKAT har gennemgået klagerens indkomst- og formueforhold for indkomstårene 2006 - 2010 og har truffet afgørelse om ændring af klagerens skat og moms for indkomstårene 2008 - 2010.
SKAT har anmodet klageren om en dokumentation og en redegørelse for hans indkomst- og formueforhold for årerne 2006 – 2008. Klageren har ikke udleveret denne dokumentation til SKAT.
SKAT har anmodet klagerens bank – [finans1] - om kontoudtog. SKAT har efterfølgende modtaget udskrifter over konto [...84] frem til 4. september 2009.
Der er fremlagt et bankkontoudtog. Heraf fremgår, at der er mange indsætninger på bankkontoen. Af teksten på kontoudtogene fremgår typisk adresser, men der fremgår også navne på indbetaler, betaling for fisk eller faktura nr.
For indkomstårene 2008 og 2009 har der været indsat følgende beløb på klagerens bankkonto:
Indkomståret 2008: | 76.130 kr. | |
Indkomståret 2009: | 76.035 kr. | For perioden 1.1. – 4.9.2009 |
Af ovennævnte beløb har klagerens repræsentant anset følgende beløb for private indsætninger:
Indkomståret 2008: | 2.500 kr. | Med tekst den 12.9.2008 ”Tak for lån” |
Indkomståret 2009: | 2.500 kr. | Med tekst den 10.8.2009 ”fra mor” |
Indkomståret 2009: | 3.900 kr. | Med tekst den 12.2.2009 ”max thailand” |
På baggrund af klagerens selvangivelser og årsopgørelser har SKAT beregnet hans privatforbrug for indkomstårene 2006 - 2011 således:
2006:5.098 kr.
2007:-54 kr.
2008:-2 kr.
2009:986 kr.
2010:18.455 kr.
2011:113.954 kr.
Formue og privatforbrug er opgjort og afstemt med de oplysninger, som er selvangivet og indberettet til SKAT.
Der har på intet tidspunkt været angivet moms.
For indkomstårene 2008 – 2010 har klagerens selvangivne indkomstforhold været følgende:
Indkomstår | Løn | Andre indtægter | Overskud af virksomhed |
2008 | 0 kr. | 0 kr. | 0 kr. |
2009 | 0 kr. | 0 kr. | 0 kr. |
2010 | 24.500 kr. | 0 kr. | 0 kr. |
Der er fremlagt en gældsaftale mellem klageren og [person2], der er ejer af ejendommen [adresse1] [by1], som er klagerens bolig. Heraf fremgår en samlet gæld pr. 15. september 2010 på 299.493 kr.
SKAT har for indkomstårene 2008 og 2009 forhøjet klagerens omsætning med indsætninger på hans bankkonto fratrukket et skønsmæssigt fradrag for omkostninger med henholdsvis 36.904 kr. og 36.828 kr. SKAT har tillige for indkomstårene 2008, 2009 og 2010 forhøjet klagerens indkomst efter et skøn med henholdsvis 80.000 kr., 80.000 kr. og 105.000 kr.
SKAT har begrundet afgørelsen således:
”Det er SKAT´s opfattelse, at du har drevet uregisteret virksomhed med salg af fisk til privat og virksomheder.
Det er videre SKAT´s opfattelse, at virksomheden er af væsentlig omfang med en væsentlig indtægt. Dette kan begrundes med indsætningerne på din bankkonto samt, at du ikke har haft andre indkomster i årene.
Du har ikke selvangivet resultatet af denne virksomhed.
Indsætningerne på din bankkonto for indkomst årene 2008 og 2009 anses for at være ikke selvangivet omsætning i din virksomhed. Fortjenesten af virksomheden opgøres skønsmæssigt på grund af manglende oplysninger fra dig. Der godkendes et skønsmæssigt fradrag for de omkostninger, du skønnes at have haft i forbindelse med virksomheden, og anses for at dække samtlige udgifter i virksomheden. Resultatet kan opgøres således:
20082009
Omsætning indsat på bankkonto76.13076.035
Skønsmæssigt fradrag -30.000-30.000
Virksomhedens overskud inkl. moms46.13046.035
Heraf pålægges du moms 20 % af beløbet,
som du skal betale jf. opkrævningslovens § 5 stk. 2-9.2269.207
Virksomhedens overskud ekskl. moms36.90436.828
Det er videre SKAT´s opfattelse, at en del af indkomsten kan være betalt kontant ved leveringen af varerne. Det fremgår af teksten på kontoudtogene, at der er udskrevet fakturaer, der kan således ikke være tvivl om, at der har været drevet virksomhed.
Indkomst ved selvstændig virksomhed er skattepligtig jf. statsskattelovens § 4 og driftsomkostninger til at sikre og vedligeholde indkomsten er fradragsberettiget efter samme lovs § 6 stk. 1 litra a (Lov nr. 149 af 10. april 1922).
(...)
Dine privatforbrug er opgjort på baggrund af de foreliggende oplysninger fra selvangivelsen og indberettede oplysninger fra banker m.v.
Ved vurdering af privatforbrugene er der taget udgangspunkt i at du i perioden fra den 1/2-2008 til den 5/11-2010 har boet på [adresse1] i [by2] på ca. 47 kvm og at du har boet alene i denne periode. Huslejen er skønsmæssigt anslået til kr. 54.000 årligt, ved skønnet er der taget udgangspunkt i hvad en lignende lejlighed i samme område ville koste.
Videre har du i perioden fra den 6/12 2007 til den 29/9 2008 været ejer af Ford Transit 100S 2,5 med registrerings nr. [reg.nr.1] og i perioden 8/12-2008 til den 30/3-2010 af en Ford Transit 100S 2,5 med registrerings nr. [reg.nr.2], begge biler har formentlig været anvendt i din virksomhed.
Dine privatforbrug er opgjort på vedlagte bilag ”KAPITALFORKLARING”
Indkomstår2008200920102011
Privatforbrug-298618.455113.954
Dette forbrug skal dække:
Husleje – skøn54.00054.00054.00054.000
Privat andel af bil udgifter – skøn10.00010.0005.000
Rest til kontantforbrug til mad, tøj,
tandlæge, fritidsaktiviteter m.v.-64.002-63.014-40.54559.954
Privatforbrugene for 2008 til og med 2010 er negative og levner ikke plads til et passende privatforbrug for dig.
Der har i årene været indsætninger på
din bankkonto, som anses for indkomst
ved selvstændig virksomhed:76.13076.035
Herfra trækkes skønsmæssigt fradrag
for udgifter i forbindelse med virksom-
heden-30.000-30.000
Det er SKAT´s opfattelse at din indkomst skal forhøjes skønsmæssigt med yderligere indtjening og privatforbrug, således at privatforbruget bliver passende efter dine forhold. Skønnene er foretaget ud fra en konkret og individuel vurdering af dine indkomst-, formue- og boligforhold m.v.
Skønsmæssig forhøjelse+80.000+80.000+105.000
Rest privatforbrug til mad, tøj m.v.,
kan herefter opgøres til62.12863.02164.45559.954
Din indkomst forhøjes skønsmæssigt med yderligere anslået indtjening og privatforbrug i henhold til skattekontrollovens § 6, stk. 6 og § 5 stk. 3 i lovbekendtgørelse nr. 1382 af 28. december 2011 og lov nr. 118 af 7. februar 2012.
(...)”
SKAT har afgivet en supplerende udtalelse til sagen den 7. juni 2016. SKAT har anført følgende:
”Skatte-juristerne har ved brev af den 30. november 2015 sendt yderligere bemærkninger til sagen vedrørende moms- og skatteansættelserne for indkomstårende 2008-2010.
Det er SKATs opfattelse, at Skatte-juristerne ikke er kommet med nye oplysninger i sagen, som kan ændre på SKATs afgørelse.
Skatte-juristerne og [person3] har ikke bidraget med oplysning om indtægter eller udgifter knyttet til virksomheden eller til oplysninger om størrelsen af privatforbrugene. Det er SKATs opfattelse, at hvis den skønsmæssige ansættelse er åbenbart urimelig eller hviler på et forkert grundlag, påhviler det den skattepligtige, at godtgøre at dette, f.eks. SKM2009.37.HR, SKM2011.209.HR og SKM2007.130.VLR.
SKAT kan dog komme med følgende supplerede udtalelse til sagen.
Det er SKATs opfattelse, at [person1], nu [person3], i de omhandlende indkomstår stort set har haft en kontantøkonomi.
Det kan begrundes med, at der er meget få bevægelser på bankkontoudtogene. De eneste bevægelser udover overførsler til [virksomhed2] A/S og [virksomhed3], er indtægter ved salg af fisk, som lige så snart de er indgået på kontoen, bliver hævet kontant på dagen eller få dage efter.
Køb af fisk, køb af bil, brændstof til bilen, betaling af vægtafgift, betaling af forsikring til bil, mad, andre fornødenheder, andre udgifter i forbindelse med virksomheden og privat udgifter fremgår ikke af bankkontoudtogene.
Derfor anses [person3] primært at have haft en kontantøkonomi. Det er ved møde den 8. maj 2012 oplyst, at salget foregik på pladser og foran indkøbscentre, hvor SKAT formoder en stor del af indtægten må have været kontant.
Det er SKATs opfattelse, at der ved salg af fisk også har været udskrevet fakturaer til kunderne. Det kan begrundes med teksten på nogle af indsætningerne på bankkontoen, bl.a. den 26. maj 2009 "Fakt. 21829, den 15. maj 2009 "21820 [person4]" og den 16. juni 2009 "Fak.nr. 18174, [...]".
Hverken [person3] eller Skatte-Juristerne har i forbindelse med sagen sendt dokumentation for de økonomiske forhold i indkomstårene.
For at SKAT har mulighed for at kontrollere indkomstansættelserne, har den erhvervsdrivende og skattepligtige personer pligt til at oplyse om forhold af betydning for indkomstansættelsen, når SKAT anmoder om det.
SKAT kan foretage en skønsmæssig ændring af den skattepligtiges indkomstansættelse, når den skattepligtige ikke kan eller vil opfylde sin pligt til på SKATs anmodning at sende dokumentation og andre oplysninger til betydning for indkomstansættelsen.
SKAT har på baggrund af selvangivelserne og de oplysninger, som er indberettet fra 3 'die mand og de oplysninger, som fremgår af de modtagne bankkontoudtog beregnet et privatforbrug for indkomstårene.
Skatte-Juristerne er ikke kommet med korrektioner eller bemærkninger til de opgjorte privatforbrug, som er opgjort på baggrund af de oplysninger, som SKAT har. Der må derfor være enighed om beregningerne:
lndkomstår | 2008 | 2009 | 2010 | 2011 |
Privatforbrug if. selvangivelsen | -2 | 986 | 18.455 | 113.954 |
Privatforbrugene er beregnet ud fra selvangivelserne og uden indtægt ved salg af fisk. Det er SKATs opfattelse af privatforbrugene er uantagelige lave.
Indsætninger på bankkontoen som stammer fra salg af fisk, er for indkomstårende opgjort til:
Indkomstår | 2008 | 2009 | 2010 | 2011 |
Indsætninger på bankkontoen | 76.130 | 76.035 | SKAT har ikke haft bankudskrif- ter | SKAT har ikke haft bankudskrifter |
Indsætninger som advokaten anser for private | -2.500 | -6.400 | ||
Dokumenteret om- sætning som både advokaten og SKAT er enige i | 73.630 | 69.635 |
Der er enighed mellem Skatte-Juristerne og SKAT om, at der er drevet virksomhed ved salg af fisk, og at indsætninger på bankkontoudtogene er indtægter ved af fisk.
Skatte-Juristerne fremfører dog, at en indsætning på 2.500 kr. den 12/9-2008, ikke er tale om en indtægt, men at der her er tale om tilbagebetaling af lån, teksten på kontoudtoget er ''Tak for lån".
SKAT har ikke modtaget dokumentation udlånet eller dokumentation for tilbagebetalingen i form af det underliggende bankbilag, så indbetaler kan identificeres.
Ligeledes er der i indkomståret 2009, 2 indsætninger på henholdsvis 2.500 kr. med teksten "fra mor" den 10/8-2009 og 3.900 kr. med teksten "max thailand" den 12/2-2009, hvor Skatte Juristernes mener, at der henholdsvis er tale om et tilskud fra mor og en tilbagebetaling af et lån. Der er ikke indsendt dokumentation for udlånet, tilbagebetalingen eller tilskuddet fra mor.
Det er SKATs opfattelse, at den skattepligtige for at et udlån og en tilbagebetaling på et lån kan godkendes, skal dokumenterer at der ret faktisk har været et udlån og dokumentere hvorfra pengene til udlånet kommer fra.
Når man ser på de beregnede privatforbrug og indkomster for indkomstårene samt for tidligere år, se opgørelse på side 3 i SKATs afgørelse af 30. juli 2012, er det SKATs opfattelse, at et udlån må være komme fra ubeskattede midler og at en tilbagebetaling derfor må anses for skattepligtig, jf. statsskattelovens § 4.
Alle indsætningerne på bankkontoudtaget anses for dokumenteret indtægter ved salg af fisk, som ikke er selvangivet. Omkostningerne ved at opnå denne indtægt er af SKAT ansat skønsmæssigt, da der ikke er dokumentation for udgiften eller andre oplysninger, som kan sandsynliggøre hvor mange udgifter, der har været i forbindelse med salget.
Skatte-juristens oplysninger om at dækningsgraden ikke er over er 20 %, er ligeledes oplyst ud fra et skøn, som er begrundet med, at fortjenesten ikke har været ret stor.
Skatte-juristerne har på den baggrund opgjort et overskud ved salg af fisk til henholdsvis 14.726 kr. i 2008 og 13.927 kr. i 2009. Dette beløb skal så dække de øvrige faste udgifter i virksomheden.
Indkomstår | 2008 | 2009 | 2010 | 2011 |
Privatforbrug if. selv- angivelsen | -2 | 986 | 18.455 | 113.954 |
Dokumenteret omsætning | . | SKAT har ikke | SKAT har ikke | |
som både advokaten og | 73.630 | 69.635 | haft bankudskrif- | haft bankud- |
SKAT er enige i | ter | skrifter | ||
Skønsmæssige omkostninger if. advokaten = DG 20 % | -58.904 | -55.708 | ||
Overskud/dækningsbidrag af virksomhed if. advokaten | 14.726 | 13.927 | ||
Privatforbrug før privat udgifter | 14.724 | 14.913 | 18.455 | 113.954 |
[virksomhed2] A/S | -1.194 | -2.001 | Ingen opl. | Ingen opl. |
[virksomhed3] | ||||
-420 | -540 | Ingen opl. | Ingen opl. | |
Privatforbrug før øvrige privat udgifter | 13.110 | 12.372 | 18.455 | 113.954 |
Hvis man anser det af Skatte-juristerne opgjorte dækningsbidrag for at være overskud af virksomhed og tillægger overskuddet til det opgjorte privatforbrug, er det fortsat SKATs opfattelse, at privatforbrugene i 2008, 2009 og 2010 for [person3] er uantagelige lave og kan derfor ikke accepteres.
De opgjorte privatforbrug skal dække udgifter til mad, tøj, privat andel af bil, og til finansiering af hashmisbrug og andre private udgifter.
De lave privatforbrug samt SKATs formodning om, at en stor del af omsætningen ved salg af fisk er sket kontant, i de omhandlende indkomstår, er det SKATs opfattelse, at den skattepligtige indkomst må opgøres efter et skøn, jf. skattekontrollovens § 6, stk. 6 og § 5 stk. 3 i lovbekendtgørelse nr. 1382 af 28. december 2011 og lov nr. 118 af 7. februar 2012 (Nu SKL § 5, stk.3, jf. SKL §6, stk. 6, stk. 1-2, som senest ændret ved lov nr. 1885 af 29. december 2015. Se også juridisk vejledning af snit A.B.5.2.
Udgift til husleje og øvrige udgifter:
[person3] har haft bopæl på [adresse1], [by3] fra den 14. februar 2005 til den 5. november 2010. Det er i forbindelse med sagsbehandlingen ikke oplyst, hvor stor huslejen på lejligheden har været. Da lejeperioden har været på over 51/2 år, må det forventes, at der i lejeperioden har været betalt husleje eller dele heraf.
I mangel af dokumentation for betalt husleje er huslejen ansat ud fra et skøn på den objektive husleje af en tilsvarende bolig. Det har ikke været muligt for SKAT, at få klarhed over, om der er betalt eller delvis er betalt i husleje i lejeperioden.
Af gældsaftale mellem [person3] og udlejer fremgår det ikke hvorfra gælden stammer, om det alene er skyldig husleje og for hvilken periode, eller det også dækker over renter og gebyrer eller anden udlån. Hvis gælden alene dækker husleje og huslejen har været, som SKAT har skønnet, har der ikke været betalt husleje i hele lejeperioden på over 51/2 år.
[person3] har i indkomstårene været i restance med betale nogle udgifter til f.eks. el og gas. Det fremgår af den dokumentation, der tidligere er indsendt. Dog er det ikke dokumenteret hvilke omkostninger, der er betalt.
For indkomstårene har [person3] været ejer af 2 Ford Transit 100S2 varebiler, hvor der er betalt både vægtafgift med i alt kr. 4.030 pr. halvår og også forsikring på bilerne. Det fremgår af registreringerne i SKATs motorregistre, udskrift vedlagt sagen.
Det er derfor SKATs opfattelse, at der har været betalt udgifter i de omhandlende indkomstår, men fordi [person3]s økonomi primært har været en kontant økonomi, kan det ikke dokumenteres, hvilke udgifter der er betalt.
SKAT har ved afgørelse af 30. juli 2012 ansat [person3]s indkomst for indkomstårene 2008 - 2010 dels udfra indsætninger på bankkontoen og dels udfra et skøn over privatforbruget.
lndkomstår | 2008 | 2009 | 2010 | 2011 |
Privatforbrug if. selvangivelsen | -2 | 986 | 18.455 | 113.954 |
Indsætninger på bankkontoudtog | +76.130 | +76.035 | ||
Skønnet fradrag | -30.000 | -30.000 | ||
Skønsmæssig ansat indkomst og privat- forbrug | +80.000 | +80.000 | +105.000 | |
Privatforbrug før øvrige private udgifter | 126.128 | 127.021 | 123.455 | 113.954 |
Privatforbrugene skal dække samtlige private udgifter i indkomståret til mad, tøj, privat andel af bil, husleje, abonnementer til [virksomhed2] og [virksomhed3] international samt til hash m.v.. Det er SKATs opfattelse at et privatforbrug, som ovenstående må anses for passende, når der henses til den manglende dokumentation for faktisk forbrug og når der henses til oplysningerne om, at [person3]s i indkomstårene havde et misbrug, som også må forventes at have belastet privatforbruget væsentligt. Privatforbrugene er ligeledes i niveau med privatforbruget for 2011.
Der kan ikke foretages en sammenligning med privatforbrugene for tidligere indkomstår, idet der ikke for tidligere år er selvangivet indtægt og at disse ikke er ændret på grund af forældelse, jf. skatteforvaltningslovens § 26 og § 27.
SKAT indstiller derfor afgørelsen for fastholdt. Da indsigelserne ikke var underbygget af objektive kendsgerninger, der begrunder at SKATs skønsmæssige ansættelser er fastsat på et forkert grundlag eller er åbenbart urimelig.”
Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at klagerens overskud af virksomhed skal ansættes til 11.781 kr. for indkomståret 2008 og til 11.141 kr. for indkomståret 2009. Klagerens repræsentant har endvidere fremsat påstand om, at de skønsmæssige ansatte indkomster for indkomstårene 2008, 2009 og 2010 i alle 3 indkomstår skal ansættes til 0 kr.
Klagerens repræsentant har vedlagt bilag 1 – 13 til sagen.
Klagerens repræsentant har til støtte for sin påstand anført følgende:
”Til støtte for de nedlagte påstande gøres det helt overordnet gældende, at den af skattemyndigheden i [by4] foretagne forhøjelse af skattegrundlaget for indkomstårene 2008, 2009 og 2010 ikke er korrekt.
Forhøjelserne er sket på baggrund af fejlagtige oplysninger og der er ikke dokumentation for, at vor klients skattegrundlag skal forhøjes som anført i afgørelsen. Vi vil i det følgende komme med en redegørelse for, hvorfor skattemyndighedens forhøjelser af skattegrundlaget ikke er korrekt, hvorfor de førnævnte indkomstår vil blive gennemgået i det følgende for nærmere at begrunde vores påstand.
Som før nævnt er det SKATs opfattelse, at vor klient har drevet uregistreret virksomhed med handel af fisk.
Det følger af SKATs Juridiske vejledning 2012-2, afsnit C.C.1.l.2, at indtægt fra selvstændig erhvervsvirksomhed beskattes efter statsskatteloven § 4, hvorfor vor klient skal beskattes af det overskud, som hans virksomhed reelt set har givet.
Særligt vedrørende 2008
Vor klient anerkender, at han har solgt fisk i indkomståret 2008, men han kan dog ikke anerkende, at han skulle have haft kr. 36.904,00 i overskud. Endvidere kan [person1] heller ikke anerkende de skønsmæssige fastsatte udgifter til bil og husleje eller den skønsmæssige forhøjelse på anslået indtjening på kr. 80.000,00.
Indkomst ved egen virksomhed
I indkomståret 2008 er der indsat beløb på vor klients bankkonto, som er betaling for hans handel med fisk.
Indsætninger på bankkonto
SKAT mener, at der i 2008 er indsat kr. 76.130,00 på [person1]s bankkonto, som stammer for betaling for fisk.
Ved en gennemgang af SKATs beregning fremgår det, at SKAT ikke har en lavet en vurdering af hver betaling. SKAT har derfor medtaget tilbagebetaling af et lån, se bilag 6.
Dette skal ikke medregnes til vor klient omsætning af egen virksomhed og må anses som en fejl fra SKATs side, som dog også viser, at SKAT har skåret beløbene over i en kam og ikke kigget på hvert enkelt beløb og taget en vurdering af, hvorvidt de enkelte beløb nu også kunne anses som betaling for fisk.
Ved en gennemgang kan vi derfor konstatere, at det korrekte beløb for indkomst fra salg af fisk er på kr. 73.630,00. Dette giver en forskel på kr. 2.500,00.
Dette beløb er selvfølgelig ikke meget afvigende, men vi mener ikke, at det af SKAT fastsatte beløb kan fastholdes, når det ved en gennemgang af kontoudtogene, se bilag 6,kan dokumenteres, at differencen på de 2.500,00 skyldes tilbagebetaling af lån og derfor ikke er en indtægt ved handel med fisk.
[person1] bør ikke have dette beløb talt med i overskud af egen virksomhed, når dette tydeligvis er forkert.
Fradrag af driftsudgifter
SKAT har givet vor klient et skønsmæssigt fradrag på kr. 30.000,00 for de omkostninger, som [person1] måtte have haft i forbindelse med drift af virksomheden, de såkaldte driftsudgifter.
Dette skønsmæssige beløb er vor klient på ingen måde enig i.
Ved kontakt til forskellige fiskehandlere, som driver deres forretning ved at være udkørende, står det meget hurtigt klart, at der i denne branche er et dækningsbidrag på 40 %.
Dette vil sige, at koster en vare i en fiskehandel kr. 100,00, vil der være driftsudgifter forbundet med denne vare for kr. 60,00.
Disse 60 kr. kan en fiskehandler fratrække i omsætningen, da dette er udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, jf. statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a.
Det samme må derfor gælde for [person1]. Han har haft en omsætning på kr. 73.630,00.
Dette vil siges, at han har haft driftsudgifter for i hvert fald kr. 44.178,00, hvilket er kr. 14.178,00 højere end det SKAT har givet vor klient fradrag for.
Derudover har [person1] selv fortalt SKAT, at han solgte sine fisk billigt, se bilag 2, da han var bange for at han ikke kunne få solgt dem alle og dermed ville være nødt til at smide dem ud, da der var tale om salg af fersk fisk, hvorpå holdbarheden er væsentlig kort.
Der har derfor været stor risiko for svind med deraf tab på varer til følge, hvorfor vor klient har nedsat prisen for at undgå et fuldstændig tab på sin varer.
Vor klient har derfor ikke haft det dækningsbidrag på 40 %, som er det almindelige, men derimod en meget mindre procent.
Vi mener derfor, at der kun har været en dækningsgrad på 20 %, hvorfor vor klients driftsudgifter har været på kr. 58.904,00, hvorpå, at vor klient kun har haft et overskud i virksomheden inklusiv moms i indkomståret 2008 på kr. 14.726,00.
Moms
Da overstående overskud af egen virksomhed var inklusiv moms, skal momsen fratrækkes for at finde det beløb, som [person1] skal betale skat af.
Dette beløb er 20 %, hvorfor vor klients korrekte momspligtige beløb er: kr. 2.945,20
På baggrund af overstående gennemgang bør [person1]s skattepligtige overskud af egen virksomhed eksklusive moms derfor ændres til: kr. 11.781,00
Ligeledes bør den pålagte moms for indkomståret 2008 nedsættes til: kr. 2.945,20
Vedrørende skønsmæssig ansættelse af udgifter
Grundet at SKAT i deres afgørelse, se bilag 2, fremfører, at vor klients udgifter for indkomståret 2008 ikke er retvisende, har SKAT skønsmæssig ansat vor klients udgifter for bolig og bil for indkomståret 2008.
Ved SKATs kapitalforklaring, se bilag 7, inden SKATs egne ændringer fremgår det, at vor klient har haft et privatforbrug på henholdsvis kr. -2,00 i 2008.
Da det fremgår af vor klients kontoudtog, at han i 2008 har haft et abonnement i [virksomhed2] og [virksomhed3] som eneste udgifter bliver hans kontantforbrug negativ i indkomståret 2008 med henholdsvis -1.616,00.
Da [person1]s kontoudtog ikke viser udgifter til husleje eller udgifter til bil, har SKAT skønsmæssigt ansat hans udgifter til husleje og bil for indkomståret 2008 som følger:
Husleje: kr. 54.000,00
Udgifter i forbindelse med bil: kr. 10.000,00
Udgifter til husleje
Vor klient har i 2008 ikke betalt husleje. Dette har [person1] også anført i sin klage af 27. oktober 2012, se bilag 1, og han derfor på tidspunktet for klagens indsendelse skyldte sin tidligere udlejer kr. 299.493,17.
Dette fremgår af det forlig, som vor klient har fremsendt med sin klage til Skatteankestyrelsen af 27. oktober 2012, se bilag 12.
SKAT har, efter anmodning fra [Skatteankenævnet] af 1. november 2012, se bilag 9, fremsendt udtalelse vedrørende vor klients klagesag.
Af denne fremgår det, at SKAT vurderer, at der ikke er fremkommet nye oplysninger i sagen til trods for vor klients forklaring om manglende betaling af husleje og fremlæggelse af frivilligt forlig samt diverse andre gældsposter.
Ligeledes antyder SKAT i deres udtalelse, at de ikke mener, at det fremgår, hvorledes gælden er opstået. Ved udskrift fra [...], se bilag 13, fremgår det tydeligt, at det er [person2], som ejer lejligheden beliggende på [adresse1] [by3], som vor klient har beboet i perioden 1. februar 2008 til 5. november 2010.
Det er ligeledes samme [person2], som vor klient har indgået et frivilligt forlig med, se bilag 12.
Vi mener derfor, at der er fuldt ud dokumentation for, at det frivillige forlig indgået mellem [person1] og [person2] vedrører manglende betaling af husleje.
Det er således vor klients opfattelse, at SKATs vurdering i udtalelse af 15. november 2012, se bilag 10, er ukorrekt, når SKAT vurderer, at der ikke foreligger nye oplysninger eller dokumentation for gældens opståen.
Vor klient har fremlagt dokumentation for gæld og samtidig forklaret grunden til den manglende udgift til husleje for indkomstårene 2008.
Vor klient har derfor godtgjort, hvorfor den skønsmæssige ansættelse af hans lejeudgifter ikke er reelle og derfor ikke bør medtages i kapitalforklaringen, da der er tale om en udgift, som vor klient tydeligt har bevist ikke har været der i de omtalte indkomstår, da vor klient først er begyndt at afdrage på denne husleje pr. 1. februar 2013,jf. bilag 12.
På denne baggrund bør den skønsmæssige ansatte husleje bortfalde.
Udgifter til bil
Der er ligeledes skønsmæssigt ansat udgifter til bil på kr. 10.000,00 i 2008. SKAT har ikke fremlagt noget dokumentation, som kan lægges til grund for dette beløb.
Vor klient har ejet to biler i årene 2008, 2009 og 2010. Begge har været Ford Transit 100S 2.5. Den første bil har vor klient ejet i perioden 6. december 2007 til 29. september 2008, dvs. knap 10 måneder og den anden bil har vor klient ejet i perioden 8. december 2008 til 30. marts 2010, dvs. knap 16 måneder.
Vor klient har ikke haft store udgifter på disse biler og har heller ikke skulle udføre syn på disse biler, før han afhændte dem igen.
En udgift på kr. 10.000,00 er en meget høj skønsmæssigt ansat udgift til en bil, hvorpå udgiften kun har været til vægtafgift, forsikring og benzin og hvor SKAT på ingen mulig måde har dokumenteret, hvorfor beløbet skal være på kr. 10.000,00.
Endvidere skal det bemærkes, at denne bil har været brugt i forbindelse med [person1]s salg med fisk, hvorfor evt. udgifter på bilen, i forbindelse med anvendelse i virksomheden, vil være fradragsberettiget efter statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a og derfor vil disse udgifter være indtegnet i de driftsudgifter, som vor klient har haft i forbindelse med virksomheden.
Denne omstændighed taler endvidere for, at det skønsmæssige beløb er sat urimeligt højt. SKAT har ikke dokumenteret det skønsmæssig fastsatte tal sammenholdt med, at SKAT har glemt, at udgifter til bil kan fradrages grundet bilens anvendelse til sikre indkomsten, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.
På denne baggrund bør den skønsmæssige ansatte udgift til bil bortfalde.
Vedrørende skønsmæssig forhøjelse af overskud af virksomhed
SKAT har skønsmæssigt forhøjet vor klients overskud af sin virksomheden i indkomståret 2008
med følgende beløb: kr. 80.000,00
Da SKAT har skønsmæssigt ansat vor klients udgifter i forbindelse med husleje og udgift til bil, fremfører SKAT i deres afgørelse af 30. juli 2012, at privatforbruget for 2008 er negativt og ikke levner plads til et passende privatforbrug, se bilag 2.
Det skal bemærkes, at efter indsættelse af SKATs skønsmæssige udgifter for indkomståret 2008, så er vor klients rest til kontantforbrug blevet negativ med henholdsvis kr. -64.002,00, se bilag 2.
Af denne grund anfører SKAT i sin afgørelse af 30. juli 2012, se bilag 2, at det nu er deres opfattelse, at vor klients indkomst skal forhøjes skønsmæssigt, således, at privatforbruget bliver passende efter vor klients forhold.
SKATs begrundelse for skønsmæssigt at forhøje vor klients indtjening for indkomståret 2008 med 80.000,00 er, at [person1]s privatforbrug for 2008 er blevet negativt grundet SKATs tilføjelse af skønsmæssige ansatte udgifter i dette indkomstår.
Dette virker selvmodsigende, da vor klients skønsmæssige forhøjelse egentligt sker grundet SKATs egen skønsmæssige ansættelse af hans udgifter og ikke i nogen reel dokumentation for udgifterne.
Vor klient har fremlagt dokumentation for manglende betaling af husleje i omtalte periode ved bilag 14, hvorfor SKATs skønsmæssige ansatte udgifter ikke kan anses for retvisende, hvorfor disse slet ikke kan anvendes til udarbejdelse af en privatforbrugsopgørelse for vor klient.
Endvidere er beløbet på kr. 10.000,00 til udgifter på bil ligeledes blevet bestridt, da dette må anses som for højt, da en del af disse udgifter er at anse som driftsudgifter, som vor klient kunne fradrage, jf. statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a.
Det bør endvidere bemærkes, at beløbet på kr. 80.000,00 må antages, at SKAT mener kommer fra yderligere salg af fisk, hvorfor det kan undre, at SKAT ikke har medtaget moms for dette beløb i afgørelsen.
Dette viser tydeligt, at SKAT egentlig kun har sat et beløb for at kunne matche et, af SKAT skabt, privatforbrug og ikke har brugt beløbet til andet.
Dette belyser igen den mangel af grundighed, som kendetegner SKATs afgørelse af 30. juli 2012, se bilag 2.
Det må derfor konkluderes, at SKATs skønsmæssige forhøjelse af vor klients indtjening, som hviler på overstående skønsmæssige ansatte udgifter, ikke kan anses som værende retvisende for vor klients reelle indtjening.
Af denne grund mener vi, at hverken de skønsmæssige ansatte udgifter eller den skønsmæssige forhøjelse af overskud ved virksomhed kan medtages til [person1]s skattepligtige indkomst, da SKAT intet konkret dokumentation har for disse beløb samt, at forhøjelsen af indtægt er skabt af fiktive tal, som vi nu har modbevist har været en realitet, hvorfor den skønsmæssige forhøjelse mangler sin relevans
På baggrund af overstående bør de skønsmæssige fastsatte udgifter til husleje og bil samt den skønsmæssige forhøjelse af vor klients indtjening fjernes.
Særligt vedrørende 2009
Vor klient anerkender, at han har solgt fisk i indkomståret 2009, men han kan dog ikke anerkende, at han skulle have haft kr. 36.828,00 i overskud. Endvidere kan [person1] heller ikke anerkende de skønsmæssige fastsatte udgifter til bil og husleje eller den skønsmæssige forhøjelse på anslået indtjening på kr. 80.000,00.
Indkomst ved egen virksomhed
I indkomståret 2009 er der indsat beløb på vor klients bankkonto, som er betaling for hans handel med fisk.
Indsætninger på bankkonto
SKAT mener, at der i 2009 er indsat kr. 76.035,00 på [person1]s bankkonto, som stammer for betaling for fisk.
Ved en gennemgang af SKATs beregning fremgår det, at SKAT ikke har en lavet en vurdering af hver betaling. SKAT har derfor f.eks. medtaget tilbagebetaling af lån, se bilag 6.
Dette skal ikke medregnes til vor klient omsætning af egen virksomhed og må anses som en fejl fra SKATs side, som dog også viser, at SKAT har skåret beløbene over i en kam og ikke kigget på hvert enkelt beløb og taget en vurdering af, hvorvidt de enkelte beløb nu også kunne anses som betaling for fisk.
Ved en gennemgang kan vi derfor konstatere, at det korrekte beløb for indkomst fra salg af fisk er på kr. 69.635,00. Dette giver en forskel på kr. 6.400,00.
Dette beløb er selvfølgelig ikke meget afvigende, men vi mener ikke, at det af SKAT fastsatte beløb kan fastholdes, når det ved en gennemgang af kontoudtogene kan dokumenteres, at differencen på de 6.400,00 skyldes tilbagebetaling og derfor ikke er en indtægt ved handel med fisk.
[person1] bør ikke have dette beløb talt med i overskud af egen virksomhed, når dette tydeligvis er forkert.
Fradrag af driftsudgifter
SKAT har givet vor klient et skønsmæssigt fradrag på kr. 30.000,00 for de omkostninger, som [person1] måtte have haft i forbindelse med drift af virksomheden, de såkaldte driftsudgifter.
Dette skønsmæssige beløb er vor klient på ingen måde enig i.
Ved opkald til forskellige fiskehandlere, som driver deres forretning ved at være udkørende, står det meget hurtigt klart, at der i denne branche er et dækningsbidrag på 40 %.
Dette vil sige, at koster en vare i en fiskehandel kr. 100,00, vil der være driftsudgifter forbundet med denne vare for kr. 60,00. Disse 60 kr. kan en fiskehandler fratrække i sin skattepligtige indkomst, da dette er udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, jf. statsskatteloven § 6, stk. i, litra a.
Det samme må derfor gælde for [person1]. Han har haft en omsætning på kr. 69.635,00.
Dette vil sige, at han har haft driftsudgifter for i hvert fald kr. 41.781,00. Dette er kr. 11.781,00 højere end det SKAT har givet vor klient fradrag for.
Derudover har [person1] selv fortalt SKAT, at han solgte sine fisk billigt, se bilag 2, da han var bange for at han ikke kunne få solgt dem alle og dermed ville være nødt til at smide dem ud. Som nævnt tidligere var der tale om salg af fersk fisk, som har en meget kort holdbarhed og derfor har der været stort svind, hvis vor klient ikke fik solgt sine varer indenfor kort tid.
Vor klient har derfor ikke haft det dækningsbidrag på 40 %, som er det almindelige, men derimod en meget mindre procent.
Vi mener derfor, at der kun har været en dækningsgrad på 20 %, hvorfor vor klients driftsudgifter har været på kr. 55.708,00, hvorpå, at vor klient kun har haft et overskud i virksomheden inklusiv moms i indkomståret 2009 på: kr. 13.927,00
Moms
Da overstående overskud af egen virksomhed var inklusiv moms, skal momsen fratrækkes for at finde det beløb, som [person1] skal betale skat af.
Dette beløb er 20 %, hvorfor vor klients korrekte momspligtige beløb er: kr. 2.785,40
På baggrund af overstående gennemgang bør [person1]s skattepligtige overskud af egen virksomhed eksklusive moms derfor ændres til: kr. 11.141,60
Ligeledes bør den pålagte moms for indkomståret 2009 nedsættes til: kr. 2.785,40
Vedrørende skønsmæssig ansættelse af udgifter
Grundet at SKAT i deres afgørelse, se bilag 2, fremfører, at vor klients udgifter for indkomståret 2009 ikke er retvisende, har SKAT skønsmæssig ansat vor klients udgifter for bolig og bil for indkomståret 2009.
Ved SKATs kapitalforklaring, se bilag 7, inden SKATs egne ændringer fremgår det, at vor klient har haft et privatforbrug på henholdsvis kr. 986,00 i 2009.
Da det fremgår af vor klients kontoudtog, at han i 2009 har haft et abonnement i [virksomhed2] og [virksomhed3] som eneste udgifter bliver hans kontantforbrug negativ i indkomståret 2008 med henholdsvis -1.555,00.
Da [person1]s kontoudtog ikke viser udgifter til husleje eller udgifter til bil, har SKAT skønsmæssigt ansat hans udgifter til husleje og bil for indkomståret 2009 som følger:
Husleje: kr. 54.000,00
Udgifter i forbindelse med bil: kr. 10.000,00
Udgifter til husleje
Vor klient har heller ikke i 2009 betalt husleje. Dette har [person1] også anført i sin klage af 27. oktober 2012, se bilag 1, og han derfor på tidspunktet for klagens indsendelse skyldte sin tidligere udlejer kr. 299.493,17.
Dette fremgår af det forlig, som vor klient har fremsendt med sin klage til Skatteankestyrelsen af 27. oktober 2012, se bilag 12.
Som nævnt under afsnittet vedrørende indkomståret 2008 har SKAT vurderet, at der ikke er fremkommet nye oplysninger i sagen, selvom vor klient har fremlagt både forlig og givet forklaring om den manglende husleje. Som før nævnt har vi også påvist, at den lejlighed som [person1] boede i, tilhører [person2], som er den samme mand, som forliget er indgået med.
Vi mener derfor forsat, at der er fuldt ud dokumentation for, at det frivillige forlig indgået mellem [person1] og [person2] vedrører manglende betaling af husleje.
Vor klient har jo godtgjort, hvorfor den skønsmæssige ansættelse af hans lej eudgifter ikke er reelle og derfor ikke bør medtages i kapitalforklaringen, da der er tale om en udgift, som vor klient tydeligt har bevist ikke har været der, hverken i 2008 og heller ikke i 2009, da vor klient først er begyndt at afdrage på denne husleje pr. 1. februar 2013, jf. bilag 12.
På denne baggrund bør den skønsmæssige ansatte husleje for indkomståret 2009 bortfalde.
Udgifter til bil
Der er ligeledes skønsmæssigt ansat udgifter til bil på kr. 10.000,00 i 2009 SKAT har ikke fremlagt noget dokumentation, som kan lægges til grund for dette beløb.
Som før nævnt, så har vor klient ejet to biler i årene 2008, 2009 og 2010. Begge har været Ford Transit i 100 2.5. Den første bil har vor klient ejet i perioden 6. december 2007 til 29. september 2008, dvs. knap 10 måneder og den anden bil har vor klient ejet i perioden 8. december 2008 til 30. marts 2010, dvs. knap 16 måneder.
Ligeledes som før nævnt, har vor klient ikke haft store udgifter på disse biler og har heller ikke skulle udføre syn på disse biler, før han afhændte dem igen.
En udgift på kr. 10.000,00 er derfor meget højt sat grundet de få udgifter, som der har været på bilen, som blev gennemgået i afsnittet vedr. indkomståret 2008.
Bilen har ligesom i indkomståret 2008 været anvendt i forbindelse med [person1]s salg med fisk, hvorfor disse udgifter på bilen vil være fradragsberettiget efter statsskatteloven § 6, stk. i, litra a samt være indregnet i de driftsudgifter, som vor klient har haft i forbindelse med virksomheden.
Denne omstændighed taler som i tilfældet med indkomståret 2008 for, at det skønsmæssige beløb er sat urimeligt højt.
På denne baggrund bør den skønsmæssige ansatte udgift til bil bortfalde.
Vedrørende skønsmæssig forhøjelse af overskud af virksomhed
SKAT har skønsmæssigt forhøjet vor klients overskud af sin virksomheden i indkomståret 2009 med følgende beløb: kr. 80.000,00
Da SKAT har skønsmæssigt ansat vor klients udgifter i forbindelse med husleje og udgift til bil, fremfører SKAT i deres afgørelse af 30. juli 2012, at privatforbruget for 2009 er negativt og ikke levner plads til et passende privatforbrug, se bilag 2.
Det skal bemærkes, at efter indsættelse af SKATs skønsmæssige udgifter for indkomståret 2009, så er vor klients rest til kontantforbrug blevet negativ med henholdsvis kr. -63.014,00, se bilag 2.
Af denne grund anfører SKAT i sin afgørelse af 30. juli 2012, se bilag 2, at det nu er deres opfattelse, at vor klients indkomst skal forhøjes skønsmæssigt, således, at privatforbruget bliver passende efter vor klients forhold.
SKATs begrundelse for skønsmæssigt at forhøje vor klients indtjening for indkomståret 2009 med 80.000,00 at [person1]s privatforbrug for 2009 er blevet negativt grundet SKATs tilføjelse af skønsmæssige ansatte udgifter i dette indkomstår.
Dette virker selvmodsigende, da vor klients skønsmæssige forhøjelse egentligt sker grundet SKATs egen skønsmæssige ansættelse af hans udgifter og ikke i nogen reel dokumentation for udgifterne.
Vor klient har fremlagt dokumentation for manglende betaling af husleje i omtalte periode ved bilag 14, hvorfor SKATs skønsmæssige ansatte udgifter ikke kan anses for retvisende, hvorfor disse slet ikke kan anvendes til udarbejdelse af en privatforbrugsopgørelse for vor klient.
Endvidere er beløbet på kr. 10.000,00 til udgifter på bil ligeledes blevet bestridt, da dette må anses som for højt, da en del af disse udgifter er at anses som driftsudgifter, som vor klient kunne fradrage, jf. statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a.
Det bør endvidere bemærkes, at beløbet på kr. 80.000,00 må antages, at SKAT mener kommer fra yderligere salg af fisk, hvorfor det kan undre, at SKAT ikke har medtaget moms for dette beløb i afgørelsen.
Dette viser tydeligt, at SKAT egentlig kun har sat et beløb for at kunne matche et, af SKAT skabt, privatforbrug og ikke har brugt beløbet til andet.
Dette belyser igen den mangel af grundighed, som kendetegner SKATs afgørelse af 30. juli 2012, se bilag 2.
Det må derfor konkluderes, at SKATs skønsmæssige forhøjelse af vor klients indtjening, som hviler på overstående skønsmæssige ansatte udgifter, ikke kan anses som værende retvisende for vor klients reelle indtjening.
Af denne grund mener vi, at hverken de skønsmæssige ansatte udgifter eller den skønsmæssige forhøjelse af overskud ved virksomhed kan medtages til [person1]s skattepligtige indkomst, da SKAT intet konkret dokumentation har for disse beløb samt, at forhøjelsen af indtægt er skabt af fiktive tal, som vi nu har modbevist har været en realitet, hvorfor den skønsmæssige forhøjelse mangler sin relevans
På baggrund af overstående bør de skønsmæssige fastsatte udgifter til husleje og bil samt den skønsmæssige forhøjelse af vor klients indtjening fjernes.
Særligt vedrørende 2010
Vor klient har den 12. januar 2010 registeret virksomheden [virksomhed1] v/ [person1], se bilag 3. Dog fortsætter [person1] ikke sin virksomhed med salg af fisk i 2010, hvorfor han lukker denne igen den 7. juni 2011 med lukkedato den 12. januar 2010 med begrundelse om, at virksomheden aldrig kom i gang.
SKAT har ikke fået udleveret kontoudtog for indkomståret 2010, hvorfor SKAT ikke har angivet indsættelser på vor klients konto som værende omsætning stammende fra hans virksomhed, men har i stedet valgt at forhøje vor klients indkomst med et skønsmæssigt takseret overskud af egen virksomhed på kr. 105.000,00.
Vedrørende skønsmæssig ansættelse af udgifter
Grundet at SKAT i deres afgørelse, se bilag 2, fremfører, at vor klients udgifter for indkomståret 2010 ikke er retvisende, har SKAT skønsmæssig ansat vor klients udgifter for bolig og bil for indkomståret 2010.
Ved SKATs kapitalforklaring, se bilag 7, inden SKATs egne ændringer fremgår det, at vor klient har haft et privatforbrug på henholdsvis kr. 18.445,00 i indkomståret 2010. Da SKAT ikke har været i besiddelse af kontoudtog for indkomståret 2010, har de ikke medtaget abonnement i [virksomhed2] og [virksomhed3] som udgifter, som i de foregående indkomstår. Dog har vor klient haft en lønindkomst i 2010, hvorfor hans kontantforbrug bliver derfor på kr. 18.445,00, se bilag 7.
Samtidig har SKAT valgt at fastsætte hans udgifter til husleje og bil skønsmæssigt med følgende beløb:
Husleje: kr. 54.000,00
Udgifter i forbindelse med bil: kr. 5.000,00
Udgifter til husleje
Vor klient har heller ikke i 2010 betalt husleje, hvorfor han derfor på tidspunktet for klagens indsendelse skyldte sin tidligere udlejer kr. 299.493,17, som det fremgår af bilag 12.
Som nævnt uddybende under afsnittet vedrørende indkomståret 2008 har SKAT vurderet, at der ikke er fremkommet nye oplysninger i sagen, selvom vor klient har fremlagt både forlig og givet forklaring om den manglende husleje. Som før nævnt har vi også påvist, at den lejlighed som [person1] boede i, tilhører [person2], som er den samme mand, som forliget er indgået med.
Det er derfor fuldt ud dokumenteret, at det frivillige forlig er indgået mellem [person1] og [person2] vedrører manglende betaling af husleje.
Den skønsmæssige ansættelse af hans lejeudgifter bør derfor ikke medtages i kapitalforklaringen, som før nævnt, da der er tale om en udgift, som vor klient tydeligt har bevist ikke har været der.
På denne baggrund bør den skønsmæssige ansatte husleje for indkomståret 2009 bortfalde.
Udgifter til bil
Der er ligeledes skønsmæssigt ansat udgifter til bil på kr. 5.000,00 i 2010. Som for indkomstårene 2008 og 2009 har SKAT ikke fremlagt noget dokumentation, som kan lægges til grund for dette beløb.
Som førnævnt har min klient ejet en Ford Transit 100S 2.5 i perioden 8. december 2008 til 30. marts 2010, dvs. knap 16 måneder, hvoraf den sidste del af ejerperioden har været i indkomståret 2010.
Det skal bemærkes, at SKAT mener, at vor klient i 2008 og 2009 har haft en skønsmæssig udgift på bilen på kr. 833,33 pr. måned, men at SKAT i 2010 mener, at han har haft en udgift på kr. 1.666,66 pr. måned. Dette er en fordobling i forhold til, hvad SKAT har ment, var vor klients månedlige udgift i 2008 og 2009.
Dette tyder kraftigt på, at SKATs skønsmæssige ansættelse ikke har grundlag i nogen reelle beregninger eller dokumentation, hvilket ikke bør lægge vor klient til last.
En udgift på kr. 5.000,00 for en periode på 3 måneder er en meget høj skønsmæssigt ansat udgift til en bil, hvorpå udgiften kun har været til vægtafgift, forsikring og benzin og hvor SKAT på ingen mulig måde har dokumenteret, hvorfor beløbet skal være på kr. 5.000,00.
På denne baggrund bør den skønsmæssige ansatte udgift til bil bortfalde.
Vedrørende skønsmæssig forhøjelse af overskud af virksomhed
SKAT har skønsmæssigt forhøjet vor klients overskud af sin virksomheden i indkomståret 2010
med følgende beløb: kr. 105.000,00
Da SKAT har skønsmæssigt ansat vor klients udgifter i forbindelse med husleje og udgift til bil, fremfører SKAT i deres afgørelse af 30. juli 2012, at privatforbruget for 2010 er negativt og ikke levner plads til et passende privatforbrug, se bilag 2.
Det skal bemærkes, at efter indsættelse af SKATs skønsmæssige udgifter for indkomståret 2010, så er vor klients rest til kontantforbrug blevet negativ med kr. -40.545,00, se bilag 2.
Af denne grund anfører SKAT i sin afgørelse af 30. juli 2012, se bilag 2, at det nu er deres opfattelse, at vor klients indkomst skal forhøjes skønsmæssigt, således, at privatforbruget bliver passende efter vor klients forhold.
SKATs begrundelse for skønsmæssigt at forhøje vor klients indtjening for indkomståret 2010 med 105.000,00 er, at [person1]s privatforbrug for 2010 er blevet negativt grundet SKATs tilføjelse af skønsmæssige ansatte udgifter i dette indkomstår.
Dette virker selvmodsigende, da vor klients skønsmæssige forhøjelse egentligt sker grundet SKATs egen skønsmæssige ansættelse af hans udgifter og ikke i nogen reel dokumentation for udgifterne.
Vor klient har fremlagt dokumentation for manglende betaling af husleje i omtalte periode ved bilag 14, hvorfor SKATs skønsmæssige ansatte udgifter ikke kan anses for retvisende, hvorfor disse slet ikke kan anvendes til udarbejdelse af en privatforbrugsopgørelse for vor klient.
Endvidere er beløbet på kr. 5.000,00 til udgifter på bil ligeledes blevet bestridt, da der er tale om udgifter, som mangler reel dokumentation.
Det bør endvidere bemærkes, at beløbet på kr. 105.000,00 må antages, at SKAT mener kommer fra yderligere salg af fisk, hvorfor det kan undre, at SKAT ikke har medtaget moms for dette beløb i afgørelsen.
Dette viser tydeligt, at SKAT egentlig kun har sat et beløb for at kunne matche et, af SKAT skabt, privatforbrug og ikke har brugt beløbet til andet.
Dette belyser igen den mangel af grundighed, som kendetegner SKATs afgørelse af 30. juli 2012, se bilag 2.
Det må derfor konkluderes, at SKATs skønsmæssige forhøjelse af vor klients indtjening, som hviler på overstående skønsmæssige ansatte udgifter, ikke kan anses som værende retvisende for vor klients reelle indtjening.
Af denne grund mener vi, at hverken de skønsmæssige ansatte udgifter eller den skønsmæssige forhøjelse af overskud ved virksomhed kan medtages til [person1]s skattepligtige indkomst, da SKAT intet konkret dokumentation har for disse beløb samt, at forhøjelsen af indtægt er skabt af fiktive tal, som vi nu har modbevist har været en realitet, hvorfor den skønsmæssige forhøjelse mangler sin relevans.
På baggrund af overstående bør de skønsmæssige fastsatte udgifter til husleje og bil samt den skønsmæssige forhøjelse af vor klients indtjening vedrørende indkomståret 2010 fjernes.”
Klagerens repræsentant har den 30. november 2015 sendt følgende supplerende indlæg til sagen:
”SKAT har i deres udtalelse fremført, at de ikke mener, at der er fremkommet nye oplysninger ligesom SKAT heller ikke finder, at der er kommet nye redegørelser for indtægt og privatforbrug
Vi er ikke enige heri.
I henhold til SKATs udtalelse af 14. oktober 2015, skal vi derfor nærmere fremkomme med de bemærkninger, som SKATs udtalelse giver anledning til.
Ad indkomst og moms vedrørende egen virksomhed
SKAT skriver i deres udtalelse 14. oktober 2015, se bilag 1, at det ikke er tilkendegivet, hvilke beløb, der ikke kan anerkendes som omsætning. Som bilag 2 fremsendes derfor kontoudtog for konto [...84], hvorpå vi har markeret, hvilke beløb vi mener, ikke skal tælles med i omsætningen af handel med fisk.
Endvidere skriver SKAT, at selvom det fremgår af kontoteksten, at der angiveligt skulle være tale om lån, så er dette ikke en garanti for, at der reelt set er tale om lån. Dette er ikke korrekt.
På alle de overførsler, som vedrører betaling af fisk, fremgår altid adresse eller navn. Der er derfor en gennemgående tendens til, at betalinger vedrørende fisk er identificerede.
I indkomståret 2008, er der tydeligt tale om en tilbagebetaling af lån på kr. 2.500,00 den 12.09, se bilag 2. Der står teksten “Tak for lån”, hvilket tydeligt indikerer, at der er tale om et lån. Særligt sammenholdt med, at betalinger for fisk, som før nævnt, er benævnt med navn og adresse. Hvis der havde været fravigelser i disse titler kan SKATs antagelse forstås. Men da det er konsekvent, så kan indsættelsen den 12.09 ikke anses for andet end tilbagebetaling af et lån.
I indkomståret 2009 er der indsat to beløb, hvoraf det tydeligt fremgår, at den ene er fra vor klients mor og den anden er fra Max, se bilag 2.
Der er i disse tilfælde igen ikke tvivl om, at der ikke er tale om køb af fisk, men derimod almindelige overførsler. Der er i tilfælde med Maks. igen tale om tilbagebetaling og i tilfældet med overførsel fra vor klients mor et lille tilskud til vor klient grundet hans situation.
Som før nævnt er det konsekvent, at overførsler vedrørende betalinger til fisk er tydeligt angivet med navn eller adresse. Der kan derfor ikke herske nogen tvivl om, hvornår der er tale om betaling for fisk og hvornår der er tale om overførsel for noget andet.
Det fastholdes derfor, den af SKAT beregnede omsætning, skal nedsættes med kr. 2.500,00 i indkomståret 2008 og kr. 6.400,00 i indkomståret 2009.
Det skal bemærkes, at SKATs antagelse om, at der er skrevet “tak for lån” for at skjule, at der er tale om en omsætning, må siges at være utrolig injurierende over for vor klient, da det kan tolkes som om SKAT mener, at vor klient bevidst har søgt at snyde SKAT, hvilket på ingen måde er tilfældet.
Endvidere fastholder SKAT, at [person1] har haft en dækningsgrad på 60 %. Dette svarer ikke engang til, hvad en fiskehandler normalt her, da en normal dækningsgrad ligger på ca. 40 %, som også er fremført i supplerende indlæg af 10. august 2015, se bilag 3.
Det kan derfor undre, at SKAT synes, at dækningsgraden for vor klient kan være på 60 %, når dette ikke engang er en normal dækningsgrad i branchen.
[person1] har, som ligeledes nævnt i det supplerende indlæg af 10. august 2015, se bilag 3, solgt sine fisk utroligt billigt, da han var bange for at skulle smide dem ud grundet holdbarheden på fersk fisk er meget kort.
En dækningsgrad på 20 % fremstår derfor ikke lavt, når det tages i betragtning, at [person1] har solgt fisk for at tjene til dagen og vejen og for alt i verden ikke har ønsket at skulle smide fisk ud, men derimod bare få et beløb ind, selvom fortjenesten var meget lav.
Vedrørende skønsmæssig ansættelse
SKAT mener ikke, at vor klients udgifter til henholdsvis husleje og bil er sat for højt skønsmæssigt af SKAT.
Som fremført i supplerende bemærkninger af 10. august 2015, se bilag 3, er det anført, at [person1] ikke betalte husleje i indkomstårene 2008, 2009 og 2010. Af samme årsag har der efterfølgende lavet et forlig, hvoraf det fremgår, at vor klient skylder sin tidligere udlejer, [person2] kr. 299.493,17. Dette forlig er vedlagt som bilag ved klage af 12. oktober 2012. SKAT mener forsat ikke, at dette er dokumentation nok for, at det indgåede forlig angår skyldige huslejer.
Dog skal det hertil bemærkes, at det fremstår meget usandsynligt, at der skulle være tale om gæld til andet, når det drejer sig om en gæld af denne størrelse mellem [person1] og dennes udlejer.
Det fastholdes derfor forsat, at den skønsmæssige ansættelse af husleje på kr. 54.000,00 pr. år i indkomstårene 2008, 2009 og 2010 er forkert og skal nedsættes til nul.
I forbindelse med udgifter til bil, så har vor klient ikke haft et stabilt liv og dermed heller ikke en fast bopæl, så det er derfor ikke muligt at fremskaffe dokumentation for de evt. udgifter, som der har været på bilerne i indkomstårene 2008, 2009 og 2010.
Dog fastholder vi, at de evt. udgifter, som har været i forbindelse med bilen på intet tidspunkt kan nå op i nærheden af kr. 10.000,00 om året for indkomstårene 2008 og 2009 og kr. 5.000,00 i 2010, som SKAT forsat påstår. Som nævnt i supplerende indlæg har [person1] ikke haft udgifter på bilen i vedligeholdelsesmæssig forstand, men derimod kun til vægtafgift, forsikring og benzin.
Heraf vil der være fradrag for omkostninger i forbindelse med erhvervsudøvelsen, jf. statsskatteloven § 6, stk. i, litra a, hvorfor det forekommer højest usandsynligt, at udgifter til bil pr. år kan komme i nærheden af hverken kr. 5.000,00 eller kr. 10.000,00, hvorfor denne udgift forsat skal nedsættes til kr. 0,00 for indkomstårene 2008, 2009 eller 2010.
Som nævnt i det supplerende indlæg af 10. august 2015, se bilag 3, så har SKAT skønsmæssigt ansat vor klients udgifter i forbindelse med husleje og udgift til bil, hvorfor SKAT skriver i deres afgørelse af 30. juli 2012, at privatforbrugene for indkomstårene 2008, 2009 og 2010 er for lave.
Det skal bemærkes, at efter indsættelse af SKATs skønsmæssige udgifter for omtalte indkomstår, så er vor klients rest til kontantforbrug blevet negativ for samtlige indkomstår, hvorfor SKAT nu forhøjer [person1]s indkomst skønsmæssigt.
Dette virker selvmodsigende, da vor klients skønsmæssige forhøjelse egentligt sker grundet SKATs egen skønsmæssige ansættelse af hans udgifter og ikke i nogen reel dokumentation for udgifterne.
SKAT har i deres udtalelse opstillet følgende beregning:
Indkomstår | 2008 | 2009 | 2010 | 2011 |
Privatforbrug ifølge selvangivelsen | -2 | 986 | 18.455,00 | 113.954,00 |
Klagers anbringende overskud inkl. Moms | +14.726,00 | +13.927,00 | ||
Privatforbrug før udgift til husleje, bil, mad, fritid og øvrige udgifter | 14.724,00 | 14.913,00 | 18.455,00 | 113.954,00 |
Disse privatforbrug, som vil fremkomme, hvis vores påstande bliver taget til følge giver et privatforbrug i omtalte indkomstår på henholdsvis kr. 14.724,00, kr. 14.913,00 og kr. 18.455,00.
Disse beløb er anvendt til forbrug til mad, bil, fitnessabonnement, [virksomhed3] og finansiering af hashmisbrug, da vor klient ikke i de omtalte år har betalt husleje, hvorfor der ikke har været denne udgift.
[person1] har været misbruger i disse år og har som følge heraf ikke haft mange udgifter udover udgifter i forbindelse med sit misbrug. Ligeledes har han haft familie, som har hjulpet ham med mad, tøj m.v., hvorfor forbruget ikke har været særligt højt.
Af disse årsager anser vi ikke forbruget for at være uantageligt lavt, men derimod nogenlunde i overensstemmelse med, hvad [person1] har haft i de omtalte indkomstår.
På baggrund af overstående bemærkninger til SKATs udtalelse skal vi hermed fastholde de påstande, som er nedlagt i klage af 27. oktober 2012.”
Bemærkninger til sagsfremstillingen fra klagerens repræsentant:
”Særligt vedrørende 2008
Indkomst ved egen virksomhed
Vor klient har fået medhold i, at de kr. 2.500,00 indsat på hans konto ikke vedrørte virksomheden, hvorfor dette ikke vil blive gennemgået yderligere.
Fradrag af driftsudgifter
SKAT har givet vor klient et skønsmæssigt fradrag på kr. 30.000,00 for de omkostninger, som [person3] måtte have haft i forbindelse med drift af virksomheden, de såkaldte driftsudgifter. Skatteankestyrelsen har i deres forslag af 25. oktober 2016, se bilag 1, fastholdt dette standpunkt.
Dette skønsmæssige beløb er vor klient på forsat ikke enig i.
Med henvisning til supplerende indlæg af 10. august 2015 har vi redegjort for, at vor klient på ingen måde kunne opnå et dækningsbidrag på 40 % grundet hans forretnings struktur.
Vi mener derfor forsat, at der kun har været en dækningsgrad på 20 %, hvorfor vor klients driftsudgifter har været på kr. 58.904,00, hvorpå, at vor klient kun har haft et overskud i virksomheden inklusiv moms i indkomståret 2008 på kr. 14.726,00
Det er ikke muligt for vor klient at fremlægge dokumentation, da dette er gået tabt. Dog har vor klient sandsynliggjort sine driftsomkostninger ved at fremvise, hvad en fiskehandler normalt har i dækningsbidrag, jf. det supplerende indlæg af 10. august 2015.
Med fradrag af moms på kr. 2.945,20 (se detaljeret beregning i supplerende indlæg af 10. august 2015), fastholder vi, at vor klient kun har haft et overskud på kr. 11.781,00
Vedrørende skønsmæssig ansættelse af udgift er
Udgifter til husleje
Vor klient har fået medhold i dette punkt, hvorfor dette ikke vil blive gennemgået yderligere.
Udgifter til bil
I Skatteankestyrelsens forslag af 25. oktober 2016, se bilag 1, foreslår Skatteankestyrelsen at fastholde en skønsmæssig ansat udgift på kr. 10.000,00.
En udgift på kr. 10.000,00 er en meget høj skønsmæssigt ansat udgift til en bil, hvorpå udgiften kun har været til vægtafgift, forsikring og benzin.
Igen skal vi gøre opmærksom på, at SKAT på ingen mulig måde har dokumenteret, hvorfor beløbet skal være på kr. 10.000,00.
På denne baggrund fastholdes det, at den skønsmæssige ansatte udgift til bil skal bortfalde.
Vedrørende skønsmæssig forhøjelse af overskud af virksomhed
Til trods for, at Skatteankestyrelsen har nedsat vor klients skønsmæssige taksering af overskud til kr. 40.000,00, er vi forsat uenig i dette beløb.
Vi henviser til supplerende indlæg af 10. august 2015 for en uddybende redegørelse for denne påstand.
Særligt vedrørende 2009
Indkomst ved egen virksomhed
Vor klient har fået medhold i, at de kr. 6.400,00 indsat på hans konto ikke vedrørte virksomheden, hvorfor dette ikke vil blive gennemgået yderligere.
Fradrag af driftsudgifter
SKAT har givet vor klient et skønsmæssigt fradrag på kr. 30.000,00 for de omkostninger, som [person3] måtte have haft i forbindelse med drift af virksomheden, de såkaldte driftsudgifter. Skatteankestyrelsen har i deres forslag af 25. oktober 2016, se bilag 1, fastholdt dette synspunkt.
Dette skønsmæssige beløb er vor klient på ingen måde enig i.
Med henvisning til supplerende indlæg af 10. august 2016 har vi redegjort for, at vor klient på ingen møde kunne opnå et dækningsbidrag på 40 % grundet hans forretnings struktur.
Vi mener derfor, at der kun har været en dækningsgrad på 20 %, hvorfor vor klients driftsudgifter har været på kr. 55.708,00, hvorpå, at vor klient kun har haft et overskud i virksomheden inklusiv moms i indkomståret 2009 på: kr. 13.927,00
Det er ikke muligt for vor klient at fremlægge dokumentation, da dette er gået tabt. Dog har vor klient sandsynliggjort sine driftsomkostninger ved at fremvise, hvad en fiskehandler normalt har i dækningsbidrag, jf. supplerende indlæg af 10. august 2015.
Med fradrag af moms på kr. 2.785,40 (se detaljeret beregning i supplerende indlæg af 10. august 2015), fastholder vi, at vor klient kun har haft et overskud på kr. 11.141,60
Vedrørende skønsmæssig ansættelse af udgifter
Udgifter til husleje
Vor klient har fået medhold i dette punkt, hvorfor dette ikke vil blive gennemgået yderligere.
Udgifter til bil
I Skatteankestyrelsens forslag af 25. oktober 2016, se bilag 1, foreslår Skatteankestyrelsen at fastholde en skønsmæssig ansat udgift på kr. 10.000,00.
En udgift på kr. 10.000,00 er en meget høj skønsmæssigt ansat udgift til en bil, hvorpå udgiften kun har været til vægtafgift, forsikring og benzin.
Igen skal vi gøre opmærksom på, at SKAT på ingen mulig måde har dokumenteret, hvorfor beløbet skal være på kr. 10.000,00.
På denne baggrund fastholdes det, at den skønsmæssige ansatte udgift til bil bortfalde.
Vedrørende skønsmæssig forhøjelse af overskud af virksomhed
Til trods for, at Skatteankestyrelsen har nedsat vor klients skønsmæssige taksering af overskud til kr. 40.000,00, er vi forsat uenig i dette beløb.
Vi henviser til supplerende indlæg af 10. august 2015 for en uddybende redegørelse for denne påstand.
Særligt vedrørende 2010
Skatteankestyrelsen har på baggrund af de fremlagte oplysninger i det supplerende indlæg af 10. august 2015 nedsat den skønsmæssige ansættelse af indkomst fra kr. 105.000,00 til 50.000,00.
Udgifter til husleje
Vor klient har fået medhold i dette punkt, hvorfor dette ikke vil blive gennemgået yderligere.
Udgifter til bil
Der er ligeledes skønsmæssigt ansat udgifter til bil på kr. 5.000,00 i 2010. Som for indkomstårene 2008 og 2009 har SKAT ikke fremlagt noget dokumentation, som kan lægges til grund for dette beløb.
En udgift på kr. 5.000,00 for en periode på 3 måneder er en meget høj skønsmæssigt ansat udgift til en bil, hvorpå udgiften kun har været til vægtafgift, forsikring og benzin og hvor SKAT på ingen mulig måde har dokumenteret, hvorfor beløbet skal være på kr. 5.000,00.
På denne baggrund fastholder vi, at udgiften til bil på kr. 5.000,00 skal bortfalde.
Vedrørende skønsmæssig forhøjelse af overskud af virksomhed
SKAT har skønsmæssigt forhøjet vor klients overskud af sin virksomheden i indkomståret 2010 med følgende beløb: kr. 105.000,00
Skatteankestyrelsen har i deres forslag af 25. oktober 2016, se bilag 1, dog nedsat dette til kr. 50.000,00.
Vi er forsat ikke enig i denne ansættelse.
Vor klient har ikke haft en indtægt på kr. 50.000,00, da hans virksomhed [virksomhed1] aldrig var aktiv. Vor klient bestrider forsat at have haft en udgift på kr. 5.000,00 til bil og Skatteankestyrelsen har anerkendt, at vor klient ikke har haft en udgift til husleje i indkomståret 2010.
Med andre ord, så har vor klient ikke haft nogen anden fast udgift end til mad.
Vor klient har været hjemløs og har kun klaret sig ved hjælp fra venner og familie i indkomståret 2010. Der har derfor ikke været nogen indtjening at beskatte.
SKAT har ikke fremlagt nogen form for dokumentation på, at vor klient, for det første har arbejdet som selvstændig og for det andet har haft nogen form for indtægt overhovedet.
De har end ikke indhentet et kontoudtog for at bevise en form for indtægt.
Da vor klient klart har fremlagt dokumentation for, at han ikke har haft faste udgifter i indkomståret 2010, bør den skønsmæssige ansættelse på kr. 50.000,00 skal nedsættes til kr. 0,00, da hans leveudgifter har været finansieret ved lån og økonomisk hjælp fra familie og venner.
Det fastholdes derfor, at den skønsmæssige forhøjelse af vor klients indtjening vedrørende indkomståret 2010 skal nedsættes til kr. 0,00.”
Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4.
Enhver skatteyder skal selvangive sin indkomst, uanset om denne er positiv eller negativ. SKAT kan bestemme, at en skatteyder skal oplyse om formuen ved indkomstårets begyndelse og ved indkomståret udløb samt om størrelsen og arten af ændringer i formuen i indkomståret, herunder om hovedposter i årets privatforbrug. Det følger af skattekontrollovens §§ 1, stk. 1, og 6 B, stk. 1.
Hvis den selvangivelsespligtige ikke har selvangivet fyldestgørende på ansættelsestidspunktet, kan skatteansættelsen foretages skønsmæssigt, jf. skattekontrollovens § 5, stk. 3.
Hvis der konstateres en yderligere indtægtskilde, eller det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke kan ses at være selvangivet, påhviler det skatteyderen at godtgøre, at disse indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning. Der henvises til SKM 2008.905 H.
Det fremgår af klagerens konto, at der er indsat pengebeløb på klagerens bankkonto i indkomstårene 2008 og 2009. Det anses for sandsynliggjort, at ud af de indsatte beløb kan et beløb på 2.500 kr. i indkomståret 2008 og 2 beløb på i alt 6.400 kr. i indkomståret 2009 betragtes som private indsætninger. De resterende indsætninger anses for omsætning i klagerens virksomhed.
På den baggrund kan der opgøres en omsætning i virksomheden til 73.630 kr. i indkomståret 2008 og til 69.635 kr. i indkomståret 2009.
Udgifter afholdt i årets løb for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten er fradragsberettiget i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Der skal foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten. Det kræver dels, at udgiftsafholdelsen ligger inden for de naturlige rammer af virksomheden, dels at udgiften ikke kan karakteriseres som en privatudgift, som er indkomstopgørelsen uvedkommende.
Bevisbyrden for afholdelsen og størrelsen af en udgift, og for at udgiften er fradragsberettiget, påhviler som udgangspunkt den skattepligtige. Der følger af Højesterets dom af 19. marts 2004, offentliggjort i SKM2004.162.HR.
SKAT har i indkomstopgørelsen godkendt et årligt skønsmæssigt fradrag for vareforbrug og driftsomkostninger i virksomheden på 30.000 kr. Klageren har ikke dokumenteret eller sandsynliggjort sit vareforbrug eller sine driftsomkostninger i virksomheden.
Der findes derfor ikke grundlag for at ændre det skønnet på 30.000 kr. over driftsomkostningerne i virksomheden.
Når der tages udgangspunkt i den opgjorte omsætning på 73.630 kr. for indkomståret 2008 og på 69.635 kr. for indkomståret 2009 og det skønsmæssige fradrag for driftsomkostningerne på 30.000 kr. pr. år, kan klagerens virksomhedsoverskud beregnes til 43.630 kr. for indkomståret 2008 og til 39.635 kr. for indkomståret 2009. Beløbene udgør efter fradrag af 20 % moms 34.904 kr. for indkomståret 2008 og 31.708 kr. for indkomståret 2009.
Det fremgår af den privatforbrugsopgørelse, som SKAT har udarbejdet, at klagerens kontante privatforbrug til mad, tøj, tandlæge, fritidsaktiviteter m.v. indkomståret 2008 har udgjort -64.002 kr. for året 2008, -63.014 kr. for året 2009 og -40.545 kr. for indkomståret 2010.
SKAT har i privatforbrugsopgørelsen medregnet en udgift til husleje på 54.000 kr. pr. år for hvert af indkomstårene 2008, 2009, og 2010. Klagerens repræsentant har oplyst, at klageren ikke har betalt husleje i årene 2008, 2009 og 2010. Der er fremlagt en gældsaftale mellem klageren og [person2], der er ejer af ejendommen [adresse1] [by1], som er klagerens bolig. Heraf fremgår en samlet gæld pr. 15. september 2010 på 299.493 kr.
Det af klagerens repræsentant anførte og den fremlagte gældsaftale sandsynliggør, at klageren ikke har betalt husleje i indkomstårene 2008, 2009 og 2010, hvorfor den skønnede udgift til husleje skal fragå i privatforbruget.
SKAT har i privatforbrugsopgørelsen medregnet en skønsmæssig privat udgift til bil på 10.000 kr. pr. år for hvert af indkomstårene 2008 og 2009, samt en udgift på 5.000 kr. for indkomståret 2010.
Klageren har ikke dokumenteret eller sandsynliggjort biludgifterne.
Der findes derfor ikke grundlag for at ændre det skønnet på 10.000 kr. pr. år for hvert af indkomstårene 2008 og 2009, samt skønnet på 5.000 kr. for indkomståret 2010.
Klagerens kontante privatforbrug til mad, tøj, tandlæge, fritidsaktiviteter m.v. kan på den bagrund baggrund opgøres således:
Indkomståret 2008: -64.002 kr. + 34.904 kr. + 54.000 kr. = 24.902 kr.
Indkomståret 2009: -63.014 kr. + 31.708 kr. + 54.000 kr. = 22.694 kr.
Indkomståret 2010: -40.535 kr. + 54.000 kr. = 13.465 kr.
Indkomsten kan forhøjes, hvis det selvangivne privatforbrug er negativt eller usandsynligt lavt. SKAT kan skønsmæssigt fastsætte en indkomst, så den giver skatteyderen mulighed for at have et rimeligt privatforbrug i indkomståret. Hvis der påvises en yderligere indtægtskilde for skatteyderen, kan indkomsten også forhøjes. Det følger af en fast praksis, og der er henvises til Højesteretsafgørelsen refereret i SKM2011.208H.
Da det opgjorte privatforbrug ikke giver mulighed for, at klageren klageren/klagerens husstand kan have et rimeligt privatforbrug, har SKAT været berettiget til at foretage en skønsmæssig forhøjelse af klagerens indkomst.
SKAT har godkendt et kontant privatforbrug til mad, tøj, tandlæge, fritidsaktiviteter m.v. for klageren på 62.128 kr. for indkomståret 2008, på 63.021 kr. for indkomståret 2009 og på 64.455 kr. for indkomståret 2010.
På den baggrund nedsættes den skønsmæssige forhøjelse for indkomstårene 2008 og 2009 fra 80.000 kr. til 40.000 kr. og den skønsmæssige forhøjelse for indkomståret 2010 fra 105.000 kr. til 50.000 kr.
Landsskatteretten har givet klageren delvis medhold.