Kendelse af 05-10-2016 - indlagt i TaxCons database den 12-11-2016

Sagen drejer sig om beskatning af maskeret udlodning fra selskab.

Indkomståret 2007

SKAT har forhøjet klagerens aktieindkomst med 1.452.788 kr.

vedrørende maskeret udbytte fra [virksomhed1] ApS (pengeoverførsler

til et italiensk selskab).

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Indkomståret 2008

SKAT har forhøjet aktieindkomsten med 669.922 kr. vedrørende

maskeret udbytte fra [virksomhed1] (pengeoverførsler

til et italiensk selskab).

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Indkomståret 2009

SKAT har forhøjet aktieindkomsten med 1.736.368 kr. vedrørende

maskeret udbytte fra [virksomhed1] (pengeoverførsler

til et italiensk selskab).

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Indkomståret 2010

SKAT har forhøjet aktieindkomsten med 1.428.775 kr. vedrørende

maskeret udbytte fra [virksomhed1] (pengeoverførsler

til et italiensk selskab).

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Generelle oplysninger

Klageren er eneejer og ansvarlig direktør i [virksomhed1]. [virksomhed1] ejer 25 % af [virksomhed2] ApS, som ejer 49 % af [virksomhed3] A/S og 98 % af [virksomhed4]. De resterende 2 % i [virksomhed4]. (”[virksomhed4]”) er ejet af klageren og klagerens ægtefælle. [virksomhed4] er ifølge udskrift fra italienske selskabsregister er registreret den 13. juli 2007 med en registreret kapital på 110.000 euro. Den 9. februar 2010 blev det italienske selskab omdannet til et ”Societa agricola semplice” uden kapital.

51 % af [virksomhed3] A/S blev i regnskabsåret 2006/2007 solgt for ca. 120 mio. kr. Som følge af salget blev der udloddet skattefrit udbytte til [virksomhed1] i regnskabsåret 2006/2007 på 17,5 mio. kr. [virksomhed1] udloddede i 2007 2,8 mio. kr. i udbytte til klageren. I 2009 udloddede [virksomhed1] 9 mio. kr. i udbytte til klageren. [virksomhed1] ApS har indtil den 1. juli 2009 haft regnskabsår fra 1. juli – 30. juni. Årsrapporten for 2009 omfatter alene perioden 1. juli 2009 – 31. december 2009. Selskabets hovedformål ifølge selskabets årsrapporter er at eje anparter i [virksomhed2] ApS.

Klageren var indtil 2010 ansat i [virksomhed3] A/S. Selskabet er et datterselskab i en større international transportkoncern.

Den 1. marts 2012 er klageren og klagerens ægtefælle [person1] udrejst af Danmark til adressen [adresse1], [...], [by1], Italien.

SKATs varsling om ændring af skatteansættelsen er dateret den 27. juni 2012.

Beskatning af maskeret udbytte vedrørende pengeoverførsler til et italiensk selskab

Faktiske oplysninger

I bilag til selvangivelsen for indkomståret 2009 vedrørende ansættelsen af ejendomsværdiskat på en ejendom i Italien har klageren oplyst, at han har erhvervet en ejendom på adressen [adresse1], [...], Italien for 112.500 kr. til privat benyttelse. På forespørgsel fra SKAT har klagerens revisor oplyst, at der er tale om en ruin, og at klageren har gæld i udlandet på 8.165,03 euro.

I et brev af 9. juni 2011 til SKAT har klagerens revisor oplyst, at [virksomhed4]´s aktivitet består i at eje et mindre landsted på adressen [adresse1], [...], [by1], Italien. Det er oplyst, at landstedet er under etablering og ombygning. Det er planen, at der skal foregå produktion af vin og olivenolie på landstedet.

I brev af 30. september 2011 til SKAT har klagerens revisor oplyst, at klageren ejer grunden under bygningen, men at grunden/jorden uden om bygningerne er ejet af [virksomhed4]. Denne oplysning blev indskrevet i Skatteankestyrelsens sagsfremstilling af 2. oktober 2015, som samme dato blev sendt til høring hos klagerens repræsentant. Repræsentanten fremkom den 30. oktober 2015 med sine bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling og forslag til afgørelse. Repræsentanten havde ikke yderligere bemærkninger til ejerskabet vedrørende grund og bygninger.

I et brev af 21. april 2016, som indeholder bemærkninger til Skatteankestyrelsens kontorindstilling af 15. februar 2016 og SKAT´S udtalelse af 26. februar 2016, har repræsentanten bestridt, at klagerens bygninger/ejendom er beliggende på [virksomhed4]´s jord.

Klagerens repræsentant har fremlagt et matrikelkort, hvor han med rødt markeret den grund og bygninger, som ejes af klageren og klagerens hustru personligt. Med gult har repræsentanten markeret den jord, som det er oplyst er erhvervet af [virksomhed4] i 2008 og 2010. Det fremgår af det fremlagte kort, at det med gult markerede areal fra to sider grænser op til det med rødt markerede areal.

Til beskrivelse af klagerens ejerforhold til det med rødt markerede areal har repræsentanten fremlagt et underskrevet og påtegnet tilbud om realkreditbelåning på 640.000 euro mod sikkerhedsstillelse på 320.000 euro samt uddrag af et skøde fra 2005. Lånetilbuddet er påtegnet den 8. november 2005.

Det er oplyst, at [virksomhed4] i 2008 og 2010 erhvervede et jordstykke. [virksomhed4]´s ejerskab til jord er alene beskrevet i form af det fremlagte kort.

Af årsrapporterne for [virksomhed1] for årene 2007/2008 – 2013 fremgår følgende regnskabsmæssige tilgodehavender hos associeret virksomhed, tilknyttet virksomhed og selskabsdeltager/ledelse samt renter:

Af revisionspåtegningen i årsrapporten for [virksomhed1] for 2010 fremgår, at selskabet i strid med selskabsloven har ydet et lån til kapitalejeren på 1.916 t.kr. Af en note til resultatopgørelsen fremgår, at selskabet har nedskrevet sit tilgodehavende i [virksomhed4] med 3.097 t.kr.

Af årsrapporten for [virksomhed1] for 2011 fremgår, at selskabet i strid med selskabsloven har ydet et lån til kapitalejeren på 2.070 t.kr., og at lånet i regnskabsåret er nedskrevet til 0 kr. Der er taget forbehold for selskabets fortsatte drift. Af en note til resultatopgørelsen fremgår, at selskabet har nedskrevet sit tilgodehavende hos kapitalejeren med 2.070 t.kr. til 0 kr., og at selskabet har nedskrevet sit tilgodehavende hos [virksomhed4] med 3.239 t.kr.

Af årsrapporten for [virksomhed1] for 2012 fremgår, at selskabet i strid med selskabsloven har ydet kapitalejeren et lån på 2.027 t.kr., og at lånet er nedskrevet til 0 kr. Af en note fremgår, at ledelsen/kapitalejeren i 2012 har tilbagebetalt 43 t.kr. Der er taget forbehold for selskabets fortsatte drift. Følgende forbehold er taget vedrørende eksistensen og værdien af kapitalandele i og tilgodehavender i tilknyttet virksomhed:

”Det har ikke været muligt at opnå tilstrækkeligt og egnet revisionsbevis for eksistensen og værdien af kapitalandele i tilknyttet virksomhed og tilgodehavende hos tilknyttet virksomhed. Begge aktiver er i årsregnskabet indregnet med 0 t.kr. Vi tager forbehold for eksistensen og værdien af kapitalandele i og tilgodehavende hos tilknyttet virksomhed.

Det har ikke været muligt at opnå tilstrækkeligt og egnet revisionsbevis for værdien af tilgodehavendet hos ledelsen og kapitalejeren, der i årsregnskabet er indregnet med 0 t.kr. Vi tager forbehold for værdien aftilgodehavendet.”

Af årsrapporten for [virksomhed1] for 2013 fremgår, at selskabet i strid med selskabsloven har ydet kapitalejeren et lån på 800 t.kr., og at lånet er nedskrevet til 0 kr. Af en note fremgår, at ledelsen/kapitalejeren i 2013 har tilbagebetalt 1.315.099 kr., og at tilgodehavendet pr. 31. december 2013 før nedskrivning til 0 kr. udgør 799.901 kr.

Af noterne til årsrapporterne for 2010 – 2013 for [virksomhed1] fremgår, at der som finansielle omkostninger i resultatopgørelserne er udgiftsført følgende nedskrivninger på tilgodehavender hos [virksomhed6] ApS, [virksomhed4] og kapitalejeren/ledelsen:

I årene 2010 – 2012 er der udgiftsført nedskrivninger på tilgodehavender i [virksomhed4] på i alt 7.969 t.kr.

SKAT foretog en undersøgelse af pengebevægelserne mellem [virksomhed1] og [virksomhed4] samt mellem klageren og [virksomhed1] og [virksomhed4] fra 2007-2010.

Af kontoudtog af [virksomhed1] ApS´s bankkonto fremgår, at [virksomhed1] i perioden 26. april 2007 – 29. december 2010 har overført i alt 5.287.853 kr. til [virksomhed4]´s bankkonto. I 2007 er der overført 1.452.788 kr. I 2008 er der overført 669.922 kr. I 2009 er der overført 1.736.368 kr. og i 2010 1.428.775 kr. Overførslerne er sket i euro, idet der er sket omveksling til euro, hvis beløbet er hævet fra en konto i danske kroner. Overførslerne er sket således:

Af årsrapporterne og klagerens opgørelse for [virksomhed4] for 2007 – 2009 fremgår følgende aktiver, underskud og gæld i datterselskabet.

Af kontospecifikation af bogføringen for 2008 fremgår, at der under aktiver er medtaget jord (”Terreni”) for 17.500 euro den 12. marts 2008. Der er bogført udgifter til rådgivning på hhv. 3.518,75 euro og 781,25 euro.

SKAT bad under sagens behandling hos SKAT [virksomhed1] om at fremsende yderligere oplysninger samt redegørelser, herunder:

SKAT modtog årsregnskaberne for [virksomhed4] for 2007 – 2009, men SKAT modtog ikke de øvrige oplysninger.

Der er under sagens behandling i Skatteankestyrelsen fremlagt regnskaber for [virksomhed4] for 2007 – 2009. For 2010 er der fremlagt et perioderegnskab for perioden 1. januar 2010 – 8. februar 2010 samt et ”Liquidazione Periodica I.V.A.” for 2010. Det er fremlagt diverse bilag for 2007-2009, 2011 og 2012. Det er oplyst, at der ikke i 2009 - 2012 er foretaget aktivering af udgifter på vin/oliven. Det er oplyst, at der ikke i 2013 var regnskabspligt for det italienske selskab og at der i 2014 og 2015 ikke er foretaget bogføring.

Klageren har under sagens behandling i Skatteankestyrelsen fremsendt en opgørelse over en konto i [virksomhed4], der viser en gæld til [virksomhed1] pr. den 9. februar 2010 på 278.754,14 euro. Den 31. december 2009 udgjorde [virksomhed4]´s gæld til [virksomhed1] ifølge datterselskabets årsrapport 180.464 euro. Den 31. december 2009 er mellemregningskontoen (gælden) nedsat med 180.464 euro i forbindelse med regnskabsudarbejdelsen. Den første postering i 2010 sker den 9. februar 2010, hvor der som gæld er bogført 278.754,14 euro. Ifølge den fremlagte mellemregning udgjorde [virksomhed4]s gæld til [virksomhed1] den 31. december 2010 414.680,02 euro svarende til 3.110.100 kr. (kurs 7,5).

Af den fremlagte kontospecifikation for [virksomhed4] for 2007 fremgår ingen overførsler, der svarer til de beløb, der ifølge [virksomhed1]´s bankkonti er overført til [virksomhed4].

Af den fremlagte kontospecifikation for [virksomhed4] for 2008 fremgår med bogføringsteksten ”Bonificio da [virksomhed1]” og ”Bonifico dall´estero” (overførsel fra udlandet), at der på den fremlagte mellemregningskonto er bogført følgende beløb, som kan afstemmes med mellemregningskontoen/bankkonti i [virksomhed1].

Af den fremlagte kontospecifikation for [virksomhed4] for 2009 fremgår bl.a. følgende beløb på i alt 132.532 euro, som kan afstemmes med mellemregningskontoen i [virksomhed1] ApS:

Apporto* = forøgelse af gæld

Restituzione = Nedbringelse af gæld

Af den fremlagte kontospecifikation for [virksomhed4] for 2010 fremgår følgende beløb, som kan afstemmes med mellemregningskontoen i [virksomhed1] ApS:

Til beskrivelse af at klageren i 2012 har overført i alt 245.712,26 kr. til [virksomhed1] har klageren for Skatteankestyrelsen fremlagt bankkontoudtog af [virksomhed1]´s konto i [finans1], konto nr. [...22], for perioden 30. december 2012 – 31. december 2012 og for perioden 1. januar 2013 – 23. december 2013. Pr. 30. december 2012 udgjorde saldoen på kontoen 4.721,13 kr. Pr. 31. december 2012 udgjorde saldoen på kontoen 0,45 kr. Pr. 23. december 2013 udgjorde saldoen 186,68 kr.

Af betalingsmeddelelser for 2012 fremgår, at klageren og klageren hustru i 2012 har indsat hhv. 4.400 kr., 1.200 kr., 5.000 kr., 5.000 kr., 65.000 kr., 19.000 kr., 12.000 kr., 5.000 kr., 5.000 kr. og 0,50 kr., i alt 121.600,50 kr. på [virksomhed1]´s bankkonto. Af bankkontoudtoget fremgår, at der den 26. oktober 2010 er indsat 21.542,68 kr. på selskabets bankkonto med bogføringsteksten ”[person2] 1.000.000 CHF, kurs 615,526361”. Samme datoer er der overført 21.889,06 kr. til [virksomhed4] (2.930 euro). Af bankkontoudtoget fremgår, at klageren den 18. oktober 2012, den 26. oktober 2012 og den 27. november 2012 har indsat hhv. 1.000 schweizer franc, 3.500 schweizerfranc og 4.000 schweizerfranc, i alt 8.500 schweizerfranc på [virksomhed1]´s bankkonto Beløbende er samme dato overført til det italienske datterselskab. De indsatte beløb i schweizerfranc udgør i danske kroner hhv. 6.155,26 kr., 21.542,68 kr. og 24.728,18 kr., i alt 52.426,12 kr.

Af betalingsmeddelelser for 2013 fremgår, at klageren og klagerens hustru i 2013 har indsat hhv. 5.000 kr., 10.000 kr. og 24.000 kr., i alt 39.000 kr. på [virksomhed1]´s bankkonto. Af bankkontoudtog fremgår, at der den 20. december 2013 er indsat 19.000 kr. med bogføringsteksten ”[person2]”.

Klageren har til beskrivelse af, at han i 2012 – 2015 fra sine personlige konti i Schweiz og Dubai i 2012 – 2015 på [virksomhed4]´s bankkonto har indbetalt hhv. 13.528 euro, 46.323,75 euro, 72.240 euro og 112.410 euro, fremlagt kontoudtog af [virksomhed4]´s bankkonto for 5. januar 2012 – 31. december 2015 samt bankkontoudtog af klagerens og klagerens hustrus

Klageren har fremlagt en opgørelse over udviklingen i mellemregningskonti fra 2011 – 2015, der viser, at [virksomhed4]´s bogførte gæld til [virksomhed1]´s er blevet forøget fra 598.138 euro pr. 1. januar 2011 til 649.863 euro pr. 31. december 2015.

Klageren har fremlagt en opgørelse/redegørelse over likvider overført til [virksomhed4] fra [virksomhed1] i 2007 – 2005.

Af opgørelsen/redegørelsen fremgår bl.a. følgende:

”

I 2013, hvor der ikke længere er regnskabspligt i Italien er der foretaget følgendeoverførsler:

I 2014 og 2015 hvor der i overensstemmelse med Italiensk regnskabslovgivning ikke foretages bogføring, er overførslerne opgjort på baggrund af modtagne oplysninger og bankkontoudtogtil:

Det giver følgende samlede overførsler:

Dertil kommer overførsel af aktiekapitalen på 110.000€.

Nettooverførslerne er blevet brugt til investering og dækning af driftsunderskud.

I det omfang at der er foretaget hævninger, som ikke har vedrørt driften, eller der har manglet bilagsdokumentation er hævninger bogført som overførsler til aktionærerne ([virksomhed1], [person2] og hanshustru).

Mit skøn, efter at have gennemgået mellemregningskontoen for årene 2007 – 2013, er, at der mindst er tale om 100.000 € udgifter, som ikke er ført i selskabet men i stedet posteret på mellemregningen med aktionæren, da der har manglet dokumentation forbetalingerne.

Hvis der var fremlagt den fornødne dokumentation for [virksomhed4]s revisor ville tilgodehavendet hos [person2] formentlig have været udlignet ultimo2015.”

Klageren har endvidere for Skatteankestyrelsen fremlagt kontospecifikation og saldobalancer for 2009, 2010 (perioden 1. januar 2010 – 8. februar 2010) og 2011. Af de fremlagte kontospecifikationer for 2009, 2010 og 2011 for [virksomhed4] fremgår, at bogført gæld til aktionær (”Soci”) pr. 1. januar udgjorde hhv. 91.749,35 euro, 180.464.464,14 euro og 414.680,02 euro.

SKATs afgørelse

Hjemlen til at beskatte aktionærer af maskeret udbytte findes i ligningslovens § 16 A stk. 1, der til udbytte henregner alt, hvad der af selskabet udloddes til aktionærerne, bortset fra friaktier (fondsaktier), samt likvidationsprovenu i opløsningsåret. Dette gælder, hvad enten udbyttet formelt er deklareret eller ikke.

Den oplyste gæld i selvangivelserne for [virksomhed4] Stemmer ikke overens med de oplyste tilgodehavender i regnskaberne for [virksomhed1]. [virksomhed1]´s tilgodehavender hos [virksomhed4] er væsentlig større end [virksomhed4] samlede gæld. Ultimo 2009 havde [virksomhed4] en samlet gæld på i alt ca. 2,2 mio. kr. (293.323 euro). Dette stemmer ikke overens med, at [virksomhed1] har bogført et tilgodehavende hos tilknyttet virksomhed ultimo 2009 på 4,4 mio. kr.

Med henblik på at afdække denne uoverensstemmelse og med henblik på, at af- eller bekræfte en teori om, at klageren har ladet sit selskab [virksomhed1] betale for renovering og ombygning af bygningerne (den private beboelse) på adressen [adresse1], [...], [by1], Italien har SKAT gennem længere tid forgæves efterspurgt oplysninger og redegørelser fra [virksomhed1].

Klageren har i årene 2007 – 2010 ladet [virksomhed1] overføre ca. 5,3 mio. kr. til [virksomhed1]´s datterselskab [virksomhed4]. SKAT anser de overførte midler anvendt på klagerens personlige ejendom på adressen [adresse1], [...], [by1], Italien.

SKAT har ikke ved gennemgangen af klagerens private konti i de omhandlede år fundet pengeoverførsler til Italien.

Klageren har maskeret pengeoverførslerne som mellemregning mellem selskaberne. Dette er understøttet af, at klageren og [virksomhed1] ikke er fremkommet med dokumentation for anvendelsen af de overførte pengebeløb, at [virksomhed1] i årsrapporten for 2010 har nedskrevet mellemregningen (tilgodehavendet) med [virksomhed4] med 3 mio. kr., at klagerens revisor har oplyst, at den personlig ejede ejendom i Italien er en ruin, og at klageren og klagerens hustru den 1. marts 2012 er flyttet ind i ejendommen. Disse forhold peger på, at pengeoverførslerne er anvendt til ombygning af klagerens private ejendom.

SKAT har derfor forhøjet klagerens aktieindkomst i 2007 – 2010 med hhv. 1.452.788 kr., 699.922 kr., 1.736.368 kr. og 1.428.775 kr.

Klageren har ved at lade sit 100 % ejede selskab [virksomhed7] ApS via datterselskabet [virksomhed4] betale for private udgifter på ejendommen [adresse1], [...], [by1] forsætligt eller groft uagtsomt bevirket, at skattemyndighederne har foretaget skatteansættelserne for 2007 og 2008 på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag. SKAT er således af den opfattelse, at der i henhold til skatteforvaltningslovens § 27 kan foretages ændring af indkomstansættelserne for indkomstårene 2007 og 2008 uanset fristen i skatteforvaltningslovens § 26.

Ingen af de beløb, der er bogført på mellemregningskontoen i [virksomhed4] i 2007, kan afstemmes med mellemregningskontoen i [virksomhed1]. I 2008 er det muligt at afstemme pengeoverførsler fra [virksomhed1] på i alt 132.532 euro og i 2010 på i alt 105.000 euro. Det er ikke muligt at afstemme nedskrivningen af mellemregningskontoen i [virksomhed1] på 3.097 t.kr. med den fremlagte mellemregningskonto/kontospecifikation fra [virksomhed4].

SKAT har supplerende den 19. november 2015 udtalt, at SKAT er enig med klageren i, at der er overensstemmelse mellem den italienske mellemregning og de italienske regnskaber. Det er imidlertid ikke problemet i sagen. Problemet er, at der ikke er overensstemmelse mellem det i [virksomhed1] ApS`s regnskab opførte tilgodehavende hos [virksomhed4] og den i regnskabet for [virksomhed4] anførte gæld til [virksomhed1] A/S.

[virksomhed1] har i perioden 2007 – ultimo 2010 overført 5.287.853 kr. (4.758.580 kr. ekskl. overførsel af aktiekapital) til [virksomhed4]. Beløbet på 5.287.853 kr., som er ekskl. rente, er optaget i [virksomhed1]´s regnskab pr. 31. december 2010 som et tilgodehavende hos tilknyttet virksomhed på 6.186.000 kr. Tilgodehavendet er i 2010 nedskrevet med 3.097.000 kr. til 3.089.00 kr. I regnskabet pr. 31. december 2011 er tilgodehavendet nedskrevet til 0 kr.

I henhold til mellemregningskontoen i [virksomhed4] udgør gælden til [virksomhed1] pr. 31. december 2010 3.110.100 kr. (414.680,02 euro). Det bemærkes, at regnskabet for [virksomhed4] for 2010 ikke er fremlagt.

Pengeoverførsler fra [virksomhed1] til [virksomhed4] er i [virksomhed1] bogføring krediteret på mellemregningskontoen i [virksomhed4], jf. SKATs sagsfremstilling og klagerens bilag 19. Pengeoverførslerne er indsat på [virksomhed4]´s bankkonto i Cassa [adresse2], jf. klagerens bilag 13.

Der er foretaget en række debet posteringer på mellemregningskontoen mellem [virksomhed4] og [virksomhed1], jf. klagerens bilag 19, som har reduceret [virksomhed4]´s gæld til [virksomhed1]. Stort set alle debet posteringer er modposteret/hævet på [virksomhed4] bankkonto i Cassa [adresse2]. Det fremgår af klagerens bilag 13 sammenholdt med klagerens bilag 19.

Der foreligger således ikke nogen modpost/udgift i [virksomhed4]s regnskab på de hævede beløb og det fremgår ikke af posteringerne, at det skulle være udlæg for [virksomhed1]. Debet posteringerne er ikke udtryk for betalinger til [virksomhed1]. Det må derfor antages, at beløbene er hævet/anvendt af klageren personligt. De privat hævede beløb fremgår således ikke af regnskabet i [virksomhed4] og i regnskabet for [virksomhed1] er hævningerne/overførslerne efter SKATs opfattelse maskeret som udlån til det italienske datterselskab [virksomhed4] men er reelt udtryk for udlodninger til klageren.

Differencen mellem tilgodehavendet i [virksomhed4] ifølge årsrapporterne for [virksomhed1] ApS([virksomhed1]) og den tilsvarende gældspost i [virksomhed4] regnskab er udtryk for en udlodning til klageren. De skattepligtige udlodninger er opgjort således:

Til dette beløb skal lægges øvrige pengeoverførsler fra [virksomhed1] til [virksomhed4].

SKAT har bedt om bogføringen i [virksomhed4] og en beskrivelse/redegørelse for, hvad de overførte midler fra [virksomhed1] til [virksomhed4] er anvendt til. SKAT bad endvidere om bilagsdokumentation for, hvilke udgifter, der er afholdt på jorden, og hvilke udgifter, der er afholdt på bygninger. Det blev desuden aftalt, at det ønskede materiale kunne underbygges ved fremsendelse af billeder fra ejendommen. SKAT modtog ikke de aftalte oplysninger og bilag.

I forbindelse med indgivelse af klage til Skatteankestyrelsen over SKATs afgørelse af 7. august 2012, er materialet heller ikke fremlagt.

Klageren skal derfor udlodningsbeskattes af pengeoverførsler fra [virksomhed1]. De skattepligtige udlodninger, der svarer til de årlige ændringerne i [virksomhed4]´s gæld tillagt overført aktiekapital fra [virksomhed1] i 2007- 2010, er opgjort således:

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at forhøjelsen af klagerens aktieindkomst i 2007 – 2010 med hhv. 1.452.788 kr., 669.922 kr., 1.736.368 kr. og 1.428.775 kr. nedsættes til 0 kr. Der er for en stor del af lånebeløbene tale om udlæg. Lånene er også ført på en italiensk mellemregning. Den italienske mellemregning er ikke fuldt ud overensstemmende med den ”danske” mellemregning.

Klageren har i 2012 overført i alt 245.712,26 kr. til [virksomhed1]. I 2013 har klageren overført i alt 58.000 kr.

Klageren har i 2012 – 2015 overført i alt hhv. 13.528 euro, 46.323 euro, 72.240 euro og 112.410 euro til [virksomhed4].

Klageren og klagerens hustru har i 2012 – 2013 overført i alt 303.712,26 kr. til [virksomhed1]. Klageren og klagerens hustru har i 2012 – 2013 overført 244.501,75 euro svarende til 2.125.250 kr. til [virksomhed4], jf. klagerens bilag 19 og 36. De dokumenterede overførte beløb overstiger SKATs opgørelse i SKATs udtalelse til Skatteankestyrelsen af 19. november 2015.

[virksomhed4]s gæld til [virksomhed1] er i [virksomhed1]´s regnskab nedskrevet regnskabsmæssigt men ikke skattemæssigt.

Klageren har således godtgjort, at han personligt har udlånt mindst lige så mange penge til [virksomhed4]/[virksomhed1] ApS, som [virksomhed4]/[virksomhed1] har tilbagebetalt til klageren. Det er korrekt, at i de første år, dvs. fra 2007 – 2010, var klageren en større debitor end kreditor, men denne balance blev efterfølgende ændret, også før SKATs kontrol. De anførte lån til [virksomhed4] er benyttet til at etablere vin- og olivenmarker, hvor den første høst fandt sted i 2015.

Vi fremlægger gerne den italienske bogføring, hvis Skatteankestyrelsen anmoder om dette.

Klageren har supplerende bemærket, at det er SKAT som har bevisbyrden for, at penge, der ubestridt er overført fra [virksomhed1] til [virksomhed4] er tilgået andre end [virksomhed4]. Det påhviler derfor SKAT at godtgøre, at penge, der dokumenteret er overført til [virksomhed4] er overført til klageren. SKAT har slet ikke løftet denne bevisbyrde. SKATs påstand strider mod de faktiske omstændigheder.

Hovedparten af de udgifter, som ifølge [virksomhed4]´s mellemregning med anpartshaverene udgør tilbagebetaling af gæld, er reelt set udgifter afholdt i [virksomhed4]´s interesse, men uden nødvendig dokumentation.

[virksomhed4] ejer ikke den jord, som klagens bygninger er beliggende på. Klageren ejer både jord og bygninger.

[virksomhed4] købte tilstødende jord i 2008 og i 2010. Prisen for jorden, som blev købt i 2010, var 145.000 euro.

Forklaringer på retsmødet

På retsmødet har klagerens repræsentant forklaret, at årsagen til uoverensstemmelsen mellem det bogførte tilgodehavende i [virksomhed4] ifølge bogføringen for [virksomhed1] og regnskabet/bogføringen for [virksomhed4] for 2007 – 2009 skyldes, at [virksomhed4] har modregnet datterselskabets tilgodehavende hos klageren i datterselskabets gæld til [virksomhed1]. Udgifter i [virksomhed4], som ikke vedrører [virksomhed4] er bogført på [virksomhed4]´s mellemregning med klageren. Når der henses [virksomhed4]´s tilgodehavende hos klageren, kan de to mellemregningskonti afstemmes. I 2007 – 2012 har [virksomhed4]´s revisor bogført betalinger, som der ikke er beskrevet ved et godkendt bilag på mellemregningskontoen med klageren. I 2012 – 2015 har klageren netto indskudt penge i [virksomhed4]. Der er redegjort for, hvad [virksomhed4] har anvendt de midler, som [virksomhed1] har overført til selskabet til. SKATs forhøjelse af klagerens indkomst skal derfor nedsættes til 0 kr.

På retsmødet har SKAT nedlagt påstand om, at SKATs afgørelse stadfæstes. I sagen er det ubestridt, at der kontant er overført ca. 5,3 mio. kr. fra [virksomhed1] til [virksomhed4]. SKAT har bedt om, men SKAT har ikke modtaget regnskaber for [virksomhed4] for 2010 og frem, ligesom SKAT ikke modtaget bogføring og regnskabsbilag, der godtgør, at de overførte midler ikke er anvendt til afholdelse af klagerens private udgifter. [virksomhed1] revisor har taget forbehold for såvel eksistensen som værdien af ejerandelen i [virksomhed4]. Oplysningen om, at der i [virksomhed4] har eksisteret en mellemregningskonto med klageren, er ikke dokumenteret. Selv om der havde været en mellemregningskonto med klageren, skal [virksomhed1] tilgodehavende i [virksomhed4] kunne afstemmes.

Landsskatterettens afgørelse

Af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 1. pkt. fremgår, at Told-og skatteforvaltningen ikke kan afsende varsel om ændring af en ansættelse af indkomstskat senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb.

Af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5 fremgår, at fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1 først udløber i det sjette år efter indkomstårets udløb for skattepligtige omfattet af § 3 B i skattekontrolloven for så vidt angår de kontrollerede transaktioner.

Af skattekontrollovens § 3 B, stk. 1, nr. 2 fremgår, at skattepligtige, der udøver en bestemmende indflydelse over juridiske personer i selvangivelsen skal afgive oplysninger om art og omfang af handelsmæssige eller økonomiske transaktioner med ovennævnte parter i nr. 1-6 (kontrollerede transaktioner).

Af ligningslovens § 16 A, stk. 2, nr. 1 fremgår, at som udbytte henregnes alttil udbytte henregnes alt, hvad der af selskabet udloddes til aktuelle aktionærer eller andelshavere, jf. dog stk. 3.

Klageren er eneejer i [virksomhed1], som ejer 98 % af kapitalen i [virksomhed4]. De øvrige 2 % af kapitalen er ejet af klageren og klagerens samlevende ægtefælle. De omhandlede overførsler er derfor sket mellem juridiske personer, som klageren direkte og indirekte har en bestemmelse indflydelse på. En stillingtagen til, om klageren har modtaget maskeret udlodning ved at lade [virksomhed4] betale sin private udgifter er en kontrolleret transaktion. SKATs ansættelse for 2007 og 2008 er derfor ikke forældet.

Det er ubestridt, at [virksomhed1] i 2007 – 2010 har overført hhv. 1.452.788 kr., 669.922 kr., 1.736.368 kr. og 1.428.775 kr., i alt 5.287.853 kr. til [virksomhed4].

For sagens afgørelse lægger Landsskatteretten i overensstemmelse med klagerens oplysninger til grund, at klageren i 2005 erhvervede en dårlig vedligeholdt vingård i Italien. Landsskatteretten lægger endvidere til grund, at [virksomhed4] blev stiftet i juli 2007. Det er uden betydning for sagen, at SKAT i overensstemmelse med klagerens revisors oplysninger er gået ud fra, at jorden under klagerens ejendom er ejet af [virksomhed4].

Klageren har som hovedanpartshaver i [virksomhed1] haft rådighed over selskabets bankkonti, ligesom han har haft rådigheden over de midler, der er overført fra [virksomhed1] konti til konti oprettet i [virksomhed4]´s navn. Klageren har endvidere haft rådighed over [virksomhed4]s bankkonto. SKAT har bedt om, men har ikke modtaget en redegørelse for, herunder bilagsdokumentation for, hvad de overførte midler er anvendt til. Det er på retsmødet oplyst, at [virksomhed4] bl.a. har anvendt de overførte midler til at afholde udgifter, som ikke vedrører selskabet. Under disse omstændigheder påhviler det klageren at godtgøre, at de overførte midler ikke er tilgået ham. Da aftalerne er indgået mellem interesseforbundne parter er beviskravet til samtlige de overførte midlernes anvendelse og til, at differencen på de bogførte mellemregningskonti i [virksomhed1] og [virksomhed4] udgjorde et lån, som klageren skulle og kunne tilbage, skærpet.

Det er ubestridt, at [virksomhed4] har afholdt udgifter, der er selskabet uvedkommende. [virksomhed1]´s revisor har i 2012 taget forbehold for såvel eksistensen som værdien af kapitalandelene i [virksomhed4]. Der er ikke udarbejdet regnskaber eller bogføring for [virksomhed4] for de år, hvor klageren påstår, at han har påbegyndt tilbagebetaling af tidligere ydede lån. Heller ikke ved bevisførelsen på retsmødet er det godtgjort, at de resterende overførte midler, er medgået til at erhverve, sikre og vedligeholde indtægterne i [virksomhed4]. Bl.a. derfor stadfæster Landsskatteretten SKATs afgørelse.