Kendelse af 27-04-2015 - indlagt i TaxCons database den 29-05-2015

Faktiske oplysninger

Klageren har siden 2007 været hovedanpartshaver og direktør i [virksomhed1] ApS. Selskabet er ophørt pr. 19. [virksomhed2]ember 2013. Selskabet var et rådgivningsfirma inden for IT, ledelse og uddannelse med samarbejdspartnere inden for EU.

Det fremgår af [virksomhed1] ApS’ årsrapport 2009-10, at der var mellemregning med anpartshaver på 476.203 kr. Der var ikke opgjort renter af mellemregningen.

Det fremgår endvidere af årsrapporten, at selskabet i løbet af regnskabsåret 2010 overtog de globale rettigheder til software og systemer til brug inden for administrativ IT og undervisning fra en samarbejdspartner i UK.

Der er fremlagt ”Agreement on Settlement” mellem Ltd. ([virksomhed2]) og [virksomhed1] ApS ([virksomhed1]) underskrevet af [virksomhed1] ApS den 30. januar 2010, hvoraf følgende fremgår:

“Settlement

[...] understands that [virksomhed2] intends to close their company.

[virksomhed1] further understands that [virksomhed2] have no liquid assets to pay the the outstanding debts, according to our [virksomhed1]’ books the sum of DKK 98.948,52 Using the present (Danske Nationalbank Jan 4 2010) exchange rate of 834,41 this corresponds to GBP 11,852.82.

Apart from [...] [virksomhed2] have other creditors owed GBP 34,881.92 corresponding to DKK 291.198,00. [virksomhed2] have obtained creditors’ agreement to this settlement.

[virksomhed1] further understands that the sole assets of [virksomhed2] are the global rights to brand name, copyrights, distribution and user rights to the software systems [virksomhed2]idor, Censor and Finance which are well known to [virksomhed1] through their contribution to the continued development of these systems. The [virksomhed2] book value of these rights are GBP 58.301.

The parties hereby agree to settle as follows:

All global rights to the Software systems [virksomhed2]idor, Censor and Finance ar transferred to [virksomhed1].

The value of this transaction is agreed to GBP 46,734.74.

[virksomhed1] accepts this transfer as settlement of (i) debt to [virksomhed1] and (ii) for assuming the obligations of

[virksomhed2] towards other creditors as specified within a book value total of GBP 34,881.92 or DKK

291.198,00. As of this date these obligations will be carried in DKK, the sum in GBP being relevant only for this settlement.”

SKATs afgørelse

SKAT har fundet, at klageren er skattepligtig af beregnede renter på 17.850 kr., jf. statsskattelovens § 4, stk. 1, litra e.

SKAT har gennemgået regnskabet for [virksomhed1] ApS og har konstateret, at klageren har lånt penge til selskabet. Klagerens tilgodehavende udgjorde pr. 30. juni 2009 176.246 kr. og pr. 30. juni 2010 476.203 kr.

I henhold til reglerne i ligningslovens § 2 skal der ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst ved kontrollerede transaktioner anvendes priser og vilkår i overensstemmelse med, hvad der kunne være opnået, hvis transaktionerne var afsluttet mellem uafhængige parter.

Ved lån mellem et selskab og dets hovedanpartshaver foretages en skattemæssig korrektion i form af rentefiksering, hvor de aftalte lånevilkår ikke er forretningsmæssigt begrundet. Der skal foretages en individuel fastsættelse af rentefoden under hensyntagen til forhold som lånets størrelse, dets løbetid, den stillede sikkerhed og låntagers kreditværdighed. Kun såfremt det ikke er muligt at fastlægge en sådan armslængde rente med rimelig sikkerhed, kan diskontoen plus 4 pct. anvendes, jf. Ligningsvejledningen afsnit S.I.1.3.2.

Da SKAT ikke har været i besiddelse af oplysninger om, hvilken rente lånet kunne være forrentet med, hvis det var optaget hos 3. part er diskontoen + 4 pct. anvendt ved beregningen af renter i nærværende sag.

Ifølge selskabets årsregnskaber for indkomstårene 2009 og 2010 kan aktiver og passiver opgøres således:

Indkomståret 2009

Driftsmidler140.000 kr.

Andre tilgodehavender 98.949 kr.

Likvide beholdninger170.461 kr.

Egenkapital-67.567 kr.

Mellemregning anpartshaver176.246 kr.

Anden gæld (tilgodehavende) 7.996 kr.

Indkomståret 2010

Driftsmidler530.147 kr.

Likvide beholdninger176.345 kr.

Egenkapital 78.373 kr.

Ansvarlig lånekapital308.727 kr.

Mellemregning med anpartshaver476.203 kr.

Anden gæld (tilgodehavende) 66 kr.

SKAT har herefter konstateret, at selskabet har frie likvider og mulighed for at realisere driftsmidler til at betale de påløbne renter samt afdrag på hovedstolen på selskabets mellemregning med klageren. SKAT har derfor ikke accepteret klagerens oplysning om, at den manglende forrentning skyldes forretningsmæssige forhold.

Ved bedømmelsen har SKAT bl.a. lagt vægt på, at selskabet aldrig ved lån fra 3. part ville kunne opnå et rentefrit lån. Et lån mellem et selskab og dets hovedanpartshaver skal behandles på lige vilkår, det vil sige hvis lånet var optaget hos 3. part, jf. reglerne i ligningslovens § 2.

SKAT har således fundet, at den manglende forrentning alene skyldes klagerens bestemmende indflydelse over selskabets dispositioner, hvorfor der skal foretages rentefiksering.

SKAT har ændret selskabets skattepligtige indkomst for 2010, idet selskabet har fået fradrag for renteudgiften af mellemregning på 17.850 kr.

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at skatteansættelserne for indkomståret 2010 nedsættes med 7.152 kr.

Han har gjort gældende, at hovedparten af tilgodehavendet i [virksomhed1] ApS i 2010 ikke er lån, men et tilgodehavende opstået ved at selskabet pr. 30. januar 2010 overtog immaterielle aktiver og gæld fra et selskab i England, hvor klageren have et tilgodehavende, som klageren så efterfølgende fik i [virksomhed1]. Tilgodehavendet udgjorde 291.198 kr. Det engelske selskab blev efterfølgende lukket ned og afmeldt i 2012.

Klageren har forklaret, at han i årene før 2010 havde udført arbejde for en engelsk samarbejdspartner, og at han derved fik et tilgodehavende, som han måtte give henstand med. Det blev aftalt, at dette tilgodehavende ikke skulle forrentes men betales snarest muligt. Det trak dog ud i flere år. Ved udgangen af 2009 stod det klart, at det engelske selskab ikke kunne fortsætte og i håb om at kunne få noget ud at de aktiver og rettigheder, som fandtes, overtog [virksomhed1] de aktiver og rettigheder, som var tilbage.

Klageren var ikke ejer eller aktionær i det engelske selskab, så der var tale om et tilgodehavende forrentet på vilkår aftalt med 3. mand. Henvisningen til ligningslovens § 2 er derfor uden mening, idet klagerens tilgodehavende som hovedanpartshaver er opstået ved, at [virksomhed1] har overtaget det engelske selskab, og at klagerens tilgodehavende blot fortsatte på uændrede vilkår.

Klageren eller de personer, som han rådførte sig med, var ikke opmærksomme på, at der kunne blive beregnet fiktive renter. Et lille firma i en økonomisk vanskelig situation er fokuseret på at få sine penge hjem om muligt, og alene udgiften til revisor og andre rådgivere kan være den tue, som vælter læsset. Såfremt klageren havde været vidende om, at SKAT ville beregne fiktive renter, kunne han have omlagt tilgodehavendet til anpartskapital, så der ikke havde været noget krav om forrentning.

Klageren har anført, at det ikke er korrekt som anført af SKAT, at [virksomhed1] i 2010 havde driftsmidler og likvider til at betale både de fiktive renter og afdrag på gælden. Likviderne var ca. 130.000 kr. i forudbetalinger vedrørende diverse byggeopgaver, som var i gang på det tidspunkt samt ca. 45.000 kr., som klageren havde indskudt i selskabet til brug for løbende udgifter. Der blev ikke betalt hverken renter eller afdrag heraf, da dette ville opsluge al disponibel likviditet, så selskabet var blevet nødt til at lukke med det samme. Der er således gode forretningsmæssige begrundelser for de trufne dispositioner.

Klageren er efterfølgende af sin revisor blevet gjort opmærksom på, at tilgodehavendet slet ikke skulle have været bogført. [virksomhed1] har ikke haft held med at få noget positivt ud af de immaterielle aktiver i form af forretningssystemer med tilhørende rettigheder, software og data, der blev overtaget i 2010, og de immaterielle aktiver er derfor i 2011 nedskrevet, og klagerens tilgodehavende er slettet.

Tilgodehavendet bør således fritages for kravet om forrentning med fiktive renter, således at renterne for 2010 reduceres med 7.152 kr.

Resten af klagerens tilgodehavende kan betragtes som lån til selskabet, typisk udlæg til husleje, indkøb af kontorartikler m.v., når der ikke var penge på driftskontoen. Klageren har accepteret, at fiktive renter heraf er skattepligtige.

Landsskatterettens afgørelse

Det fremgår af årsrapporten for 2009-10 for [virksomhed1] ApS, at selskabets mellemregning med anpartshaver pr. 30. juni 2010 udgjorde 476.203 kr.

Der er fremlagt ”Agreement on Settlement” mellem [virksomhed1] ApS ([virksomhed1]) og [virksomhed2] Ltd ([virksomhed2]). Det fremgår heraf, at [virksomhed1] har erhvervet immaterielle rettigheder, der er værdiansat til GBP 58.301, svarende til 486.470 kr. Parterne har aftalt en overdragelsessum på GBP 46.734,74, svarende til 390.146 kr. Overdragelsessummen er aftalt berigtiget ved udligning af [virksomhed2]’s gæld til [virksomhed1] på GBP 11.852,82, svarende til 98.948 kr. og ved at [...] påtager sig [virksomhed2]’s gæld overfor andre kreditorer på GBP 34.881,92, svarende til 291.198 kr. Det fremgår endvidere, at [virksomhed2] har opnået kreditors accept af aftalen. Det er oplyst, at gælden på 291.198 kr. vedrører et tilgodehavende, som klageren havde i [virksomhed2].

Det må således lægges til grund, at klageren har accepteret, at hans tilgodehavende i [virksomhed2] på 291.198 kr. ved den indgåede aftale blev overført til hans eget selskab [virksomhed1], således at klageren herefter havde et tilgodehavende i dette selskab.

Det må endvidere lægges til grund, at der ved overførsel af tilgodehavendet til [virksomhed1] er tale om et almindeligt låneforhold, der skal forrentes på markedsvilkår, jf. ligningslovens § 2. Det forhold, at klagerens tilgodehavende i [virksomhed1] er opstået ved, at selskabet har overtaget [virksomhed2]’s gæld til klageren, ændrer ikke herved.

Der er ikke grundlag for at anfægte den af SKAT foretagne renteberegning, hvorefter klageren er skattepligtig af renteindtægter for indkomståret 2010 på i alt 17.850 kr., jf. statsskattelovens § 4, stk. 1, litra e. Der er endvidere ikke grundlag for at anse, at klageren har givet [virksomhed1] henstand med betaling af renter, eller at den manglende renteberegning i øvrigt er forretningsmæssigt begrundet. [virksomhed1]’ skattepligtige indkomst for 2010 er korrigeret i overensstemmelse hermed, således at selskabet har fået fradrag for renterne.

Den påklagede afgørelse stadfæstes således.